Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C."

Transkript

1 KVARTÆRGEO LOGI SKE UNDERSØGELSER PÅ KORTBLADET RANDERS GUNNAR LARSEN, JØRGEN LIBORIUSSEN OG ARNE VILLUMSEN LARSEN, G., LIBORIUSSEN, J. og VILLUMSEN, A.: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1971, side 27^0. København, 13. januaf Tre foredrag om nye kvartærgeologiske resultater fra kortbladet Randers, forelagt ved Dansk Geologisk Forenings forårsmøde i Århus 1. maj, refereres af foredragsholderne. Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C. Hovedtræk af Randers-bladets kvartærgeologi Gunnar Larsen Den geologiske kartering af Randers-bladet påbegyndtes i 1951 af statsgeolog, dr. phil. Keld Milthers, som var leder af dette arbejde indtil sin død i 1960; det var især de sydlige dele af kortbladet, Milthers nåede at bearbejde. I 1963 blev arbejdet på Randersbladet overdraget til forfatteren, som har videreført kortlægningen især indenfor de nordlige og østlige dele af bladet. I dette arbejde har flg. studerende ved Aarhus Universitet deltaget: Holger Lykke Andersen: 1963, 1965; Niels Østerby Olesen: 1963, 1965; Herbert Meincke: 1965; Leif Christensen: 1965, 1966; Peter Konradi: 1965, 1967, 1968; Per Baand: 1966; Anne-Lise Andersen: 1967, 1968, 1969; Erik Broe Nielsen: 1968; Else Marie Friis: 1968; Erik Thomsen: 1969; Arne Villumsen: 1970; Jørgen Liboriussen: 1970; Ole Bjørslev Nielsen: Arbejdet har omfattet dels en almindelig jordbundskartering med 1 m- sonde i målestok 1:20000, dels specielle undersøgelser over emner lokaliseret ved karteringen. I de to efterfølgende indlæg gives eksempler på sådanne specielle undersøgelser, medens der her skal fremdrages nogle hovedtræk af den almindelige karterings hidtidige resultater. Til støtte for denne fremstilling er kortet fig. 1 udarbejdet. Kortet viser bl. a. udbredelsen af de senglaciale smeltevandssletter af sand og grus samt de hævede, postglaciale havbundsaflejringer; om begge skal bemærkes, at der er tale om forenklede gengivelser, idet der helt er set bort fra evt. dæklag af postglaciale ferskvandsdannelser. M. h. t. de marine lags udbre-

2 28 LARSEN, LIBORIUSSEN & VILLUMSEN: Kvartærgeologi på Randers-bladet delse er der ved denne undersøgelse kun fundet få afvigelser fra Jessens (1917) angivelser. Betragtes den sydlige del af Randers-bladet, er den østjydske israndslinie (Harder, 1908) det mest iøjnefaldende træk. Morfologisk giver den sig til kende som grænsen mellem et småkuperet og et foranliggende jævnere landskab. Jordartsmæssigt kendetegnes randzonen især ved hyppige forekomster af morænegrus. På strækningen omkring Borum og Framlev findes linien at sammenfalde omtrentlig med morænale aflejringers afgrænsning mod vest for liggende forekomster af stenfrit 1er. Ved Søften har der øjensynlig strakt sig en mindre islobe frem i det dalstrøg, der nu betegnes Lilleå dalen. Dette afspejler, at dalen er et landskabselement af ældre dato end den østjydske isrand. Også andetsteds indenfor den østjydske israndzone spores ældre landskabsformer. Det er således tilfældet ved Vorre, hvor den småkuperede israndstopografi kun svagt slører, at man her har sydøstenden af et stort kuppelformigt bakkedrag, der strækker sig ud i landet foran isranden. Bakkedraget udenfor den østjydske israndslinie har mod NV en fortsættelse i form af en bred ryg, der strækker sig over bl. a. Røved, og efter en afbrydelse videre til området N for Galten. Denne bakkeryg (Vorre- Røved-Galten ryggen) har som nævnt en bred form; den del af ryggen, der ligger udenfor den østjydske israndslinie, har en topografi, der virker udjævnet, og ved karteringen har man fundet, at dens overflade er præget af almindelig moræneler. I disse træk er der ingen sikre holdepunkter for at klassificere Vorre-Røved-Galten ryggen som en israndsdannelse. NV for det dalstrøg, som forbinder Lilleå dalen med Allingå dalen, findes to store bakkeknuder (Lysnet bakken og Ølst bakken). Begge er opbygget af stærkt disloceret, fedt tertiær-ler, som kun stedvis er tildækket med en morænelerskappe. Landskabeligt er disse to bakkepartier meget markante bl. a. fordi de hæver sig op over et nord og vest for liggende, jævnt, plateauagtigt terræn. Karteringen har vist, at dette plateau er opbygget af smeltevandssand og -grus med et morænelersdække af varierende tykkelse. Plateauet er dybt gennemskåret af dalsystemer, bl. a. Gudenå dalen og Nørreå dalen. I dalsiderne kan smeltevandsaflejringerne øjensynlig følges over store områder, også udenfor kortbladet, bl. a. til HoUerup. På denne lokalitet hviler smeltevandssandet på den velkendte søaflejring fra Eem-interglacialtiden (Andersen, 1965). Forholdene ved Kollerup kan give holdepunkt for den antagelse, at de vidt udbredte smeltevandsaflejringer repræsenterer en hedeslette dannet i den første del af Weichsel istiden. Bestræbelserne for at bestemme denne hedeslettes opbygningsretning redegør J. Liboriussen for i det efterfølgende indlæg. Det skal bemærkes, at de geologiske forhold, Ødum (1969) beskri-

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1971 [1972] 29 POSTGLACIAL HÆVET HAVBUND 25 M SENGLACIAL SMELTEVANDSSLETTE AF SAND OG GRUS HØJDEKURVER FORMODET ÆLDRE GLACIAL-LANDSKAB (SRANDSLINIER Aug.1971 Gunnar Lai Fig. 1. Senglaciale og postglaciale dannelser mellem Randers og Århus.

4 30 LARSEN, LIBORIUSSEN & VILLUMSEN: Kvartærgeologi på Randers-bladet ver fra Hobro-egnen, lader formode, at hedesletten har haft en meget vid udbredelse. Kombineres karteringsresultaterne med oplysninger om boringer indhentet i DGU's borearkiv, får man den opfattelse, at hedesletten hviler på et ret kuperet underlag med stedvis højtliggende forekomster af fedt Tertiær-ler. Sådanne højtliggende forekomster findes bl. a. i området, hvor Lysnet og Ølst bakkerne er lokaliseret. Dette har ført til den arbejdshypotese, at disse bakker udgør dette underlags højest opragende partier; disse skulle i så fald være anlagt før smeltevandsslettens dannelse, d. v. s. formentlig i næstsidste istid (Saale). Det findes indtil videre rimeligt at antage, at det tidligere omtalte Vorre-Røved-Galten bakkesystem er et lanskabselement af samme natur som Lysnet og Ølstbakkerne. Vi står derfor her på Randersbladet muligvis overfor sporene af gamle, eventuelt Saale glaciallandskaber af Mols-Bjerge størrelsesorden. Isen har under Weichsel nedisningen overskredet den før omtalte hedeslette og afsat den dækkende moræne. Samme is må antages at have modificeret ovennævnte bakkesystem, herunder både eroderet og aflejret. Isbevægelsesretningen under Weichsel nedisningen søges bl. a. belyst ved fabric-studier af moræneleret, hvilket Liboriussen redegør for i det følgende indlæg. Enkelte steder er der ved karteringen truffet mere eller mindre tydelige spor efter israndstillinger. Det gælder således en zone med morænegrus og småkuperet terrænform mellem Allingå dalen og Randers fjord (se kortet fig. 1). Det skal bemærkes, at de af Gripp (1964) angivne israndstillinger ikke har kunnet verificeres. Et af de mest karakteristiske træk ved det undersøgte områdes morfologi er forekomsten af de store dalsystemer. Om et af disse, nemlig det 0-V forløbende afsnit af Randers fjord, vides fra Sorgenfrei's (1952) undersøgelser, at der under dalbunden findes en sænkningsstruktur i den prækvartære undergrund. Dette antyder formentlig, at nogle af dalene dannelsesmæssigt er komplexe systemer, hvor ikke blot erosion og aflejring, men også tektonisk aktivitet har spillet en rolle. Enkelte steder, eksempelvis på sydsiden af Ølst bakken, ses symptomer på, at dalformen er påvirket af udskridninger i det fede Tertiær-ler. Der er således mange faktorer involveret i daldannelsen. Om dalenes tidlige historie kan der ikke i øjeblikket bidrages med væsentligt nyt. Derimod kan de senere faser i udviklingen, nemlig under Sen- og Postglacialtiden, klarlægges ret nøje ud fra dalbundsaflejringernes art og udbredelse. Dette er illustreret ved Villumsens indlæg, der med Rosenholm lavningen som eksempel behandler emnet: sedimentationsudviklingen under Sen- og Postglacialtiden. Til slut skal understreges, at de undersøgelser, der her er redegjort for, endnu ikke er afsluttede. Man må derfor regne med, at de fremlagte resultater og skitserede perspektiver kan undergå justeringer ved det fortsatte arbejde.

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1971 [1972] 31 Litteratur Andersen, S. T. 1965: Interglacialer og interstadialer i Danmarks kvartær. Meddr dansk geol. Foren. 15, Gripp, K. 1964: Der Verlauf der Eisrandlagen zwischen Grenaa und Viborg. Meddr dansk geol. Foren. 15, Harder, P. 1908: En østjydsk Israndslinje og dens Indflydelse paa Vandløbene. Danmarks geol. unders., række 2, 19, 262 pp. Jessen, A. 1917: Udstrækningen af Randers Fjord i Litorinatiden. Randers Fjords Naturhistorie. 1, Sorgenfrei, T. 1952: Geologiske og hydrologiske erfaringer fra Randers og omegn. Vandteknikeren 20, Ødum, H. 1969: Kvartæret omkring Hobro. Danmarks geol. Unders, række 4, 4(10), 23 pp. Fabric-studier af smeltevandsgrus og moræneler i den nordlige del af kortbladet Randers Jørgen Liboriussen Et af projekterne på DGU-kortbladet Randers, som for tiden er under udarbejdelse, er en nærmere undersøgelse af det plateau-agtige terræn, som findes NV for de store bakkedrag Lysnet-Ølst, se fig. 1 i Gunnar Larsens foranstående indlæg. Plateauets generelle lithologi er som skitseret på fig. 1 nemlig: øverst et morænedække af varierende tykkelse, som kiler ud ned mod de store senglaciale smeltevandsdale. Det underliggende smeltevandsgrus er på mange lokaliteter glacialtektonisk deformeret, men på de helt jævne flader ligger det næsten uforstyrret, hvilket også gælder smeltevandssandet. På skitsen er medtaget lokaliteten Kollerup, der indeholder den interglaciale søaflejring fra Eem (Kartz, 1899). Under denne findes en større serie af smeltevandssand som i Kollerup udgør mindst 10 m. Det prækvartære underlag varierer meget inden for området som beskrevet af Sorgenfrei (1952). Den igangværende undersøgelse har til formål at belyse plateaulandskabets dannelsesmåde ved en sedimentologisk behandling af de enkelte lithologiske enheder. Ker vil dog kun de to øverste enheder blive omtalt nærmere. Dannelsesretningen for smeltevandsmaterialer kan normalt bestemmes ud fra lagenes strukturer, f. eks. krydslejringer, men når disse mangler som i det grove smeltevandsgrus, må man anvende en anden metode, nemlig fabric-analysen. I korthed går metoden ud på at måle de enkelte aflejrede korns orientering, som fastlægges ud fra et plan og en linie. Benævner man et korns længde, a-aksen, bredden, b-aksen, og tykkelsen, c-aksen, er det man måler

6 32 LARSEN, LIBORIUSSEN & VILLUMSEN: Kvartærgeologi på Randers-bladet Profil beskrivelse Moræneler med varierende sandrndhold Litologr A -A- A- A A A Lagtyk - kelso ca 2m Smeltevan dsgrus deformeret ofte 5m Smeltevandssand, krydslejret, lamineret 10 m Eem søaflejringer (Mollerup) iiii^^ op til 9 m Smeltevandssand? m Prekvartoer tertiær, 1er og sand eller kalk 1 ' 1 ''l^t T T T Fig. 1. Plateaulandskabets generelle lithologi. a-aksens dyk og dykretning samt a/b planets (planet indeholdende a- og b-aksen) hældning og hældningssretning (Krambein, 1939). Der foretages en serie på målinger, hvis resultater afbildes i et petrofabricdiagram som eksemplerne fig. 2 og 3 fra en grusgrav ved Tebbestrup, se fig. 1 i Gunnar Larsens indlæg. Strømretningen tolkes ud fra de to diagrammer som gående VNV-ØSØ altså vinkelret på størstedelen af a-akseme og parallel med a/b-planemes hældninsretning (se bl. a. Johansson, 1963, og Sedimentology 1965). Fra øvrige feltobservationer sluttes, at strømretningen er foregået i VNV-lig retning. Det andet tema som skal omtales er kortlægningen af isbevægelsesretningen i området. Man har længe anvendt en makroskopisk fabric-analyse (bl. a. Richter, 1933; fra dansk side, Krüger, 1970) ved direkte at måle stenorienteringen i felten eller, hvor større blotninger mangler, en mikroskopisk analyse af

7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1971 [1972] 33 Lok. 20 Q = akse orientering N= 138 nm 0-1 ES3 2-3 U777Ä 4-5 cm 6-7 i >7 Fig. 2. Petr'ofabric-diagram af smeltevandsgrus fra en grusgrav ved Tebbestrup. tyndslib af morænematerialet (Seifert, 1954). Der er her anvendt en ny metode baseret på radiografioptagelser af ca. 1 cm tykke morænelersskiver. Metoden er principielt den samme som den mikroskopiske, men man mmer selvsagt orienteringen på større korn med længden ca ram. Resultaterne af en undersøgelse afbildes i et rosetdiagram, som vist i fig. 4, hvor der ses et maksimum i NØ-SV-lig retning, hvilket giver en isbevægelsesretning fra NØ eller teoretisk set fra SV. Hvilken af retningerne der er gældende kan afgøres ud fra kornenes dyk, som er mod isbevægelsen. Ud fra et radiograf! af et vertikalt snit i prøven parallelt med den formodede isbevægelsesretntng, kan man måle kornenes dyk, som i det aktuelle tilfælde viser, at isen har bevæget sig fra NØ til SV (226 ), se fig. 5. På radiografierne kunne desuden iagttages en række mørke strukturer parallelt med isbevægelsesretningen. Måske er der tale om morænejoints, men yderligere kommentarer kan ikke gives inden et større materiale er bearbejdet.

8 34 LARSEN, LIBORIUSSEN & VILLUMSEN: Kvartærgeologi på Randers-bladet LDk 20 alb-plans orientering N>t52 [=1 0-2 rv^ 3-5 Vy'''/^ 6-8 Fig. 3. Petrofabric-diagram af smeltevandsgrus fra en grusgrav ved Tebbestrup. Fig. 4. Morænelers fabric fra en lokalitet mellem Randers og Tebbestrup. Morænelers Fabric. Sten- og sandpartikler Preve nr N = 118 / CA aj L/ 5.^ \\ ^< ^\y-.. C./

9 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1971 [1972] 35 Morænelers Fabric Sten- og sandpartrkler Prave nr N = 59 Lok, 212 "C- 90 Fig. 5. Parallelt med isbevægelsesretningen er et antal (N = 59) korns dyk målt. Isen er kommet fra NØ (46 ) gående mod SV (226 ). Litteratur Hartz, N. & Østrup, E. 1899: Danske diatoméjord-aflejringer og deres diatoméer. Danmarks geol. Unders., række 2, 9, 81 pp. Johansson, C. E. 1963: Orientation of pebbles in running Water. A laboratory study. Geografiske Annaler, XLV, nr. 1, Krumbein, W. C. 1939: Preferred orientation of pebbles in sedimentary deposits. The Journal of Geology, vol. XLVII, nr. 7, pp Krüger, J. 1970: Till fabric in relation to direction of Ice movements. Geografisk Tidsskrift 69, Richter, K. 1933: Gefüge und Zusammensetzung des norddeutschen Jungmoränengebietes. Abh. geol.-paläont. Inst. Greifswald. 11. Sedimentology, 4, 1965, p Sedimentary Petrology Seminar, Indiana University (U.S.A.). Seifert, G. 1954: Das mikroskopische Korngefüge des Geschiebemergels als Abbild der Eisbewegung, zugleich Geschichtes des Eisbaues in Fehmarn, Ost-Wagrien und dem Dänischen Wohld. Meyniana 2, Sorgenfrei, T. 1952: Geologiske og hydrologiske erfaringer fra Randers og omegn. Vandteknikeren, 1-7.

10 En sedimentologisk-geokemisk undersøgelse af Rosenholm-lavningens sen- og postglaciale udvikling Arne Villumsen I forbindelse med isfremstødet gennem Kalø Vig dannedes dele af Harders randmoræne, der i området mellem Hornslet og Mørke på den østlige del af kortbladet Randers spærrede for dræneringen mod S og SØ, således at smeltevandet i stedet for at løbe tilbage til Kalø Vig blev tvunget mod N og NV. Rosenholm lavningen, navngivet efter Rosenholm Slot, blev på denne tid en smeltevandssø, hvorfra vandet gennem et afløb i NV-enden nåede ud i de store dalsystemer.»det er en ikke helt ubetydeligt Sø, som på det her betragtede Tidspunkt opstod i det lave Terræn ved Rosenholm for senere at vedblive at eksistere helt ind i den postglaciale Tid.«(Harder, 1908, side 219). Rosenholm lavningen er i dag et 6 km langt og 1 km bredt, tørvefyldt bassin, der på de tre sider omgives af høje morænebakker. Smeltevandet fra Hornslet har udformet en hedeslette, som falder jævnt ned mod lavningens SE-ende. Lavningen er undersøgt gennem en systematisk dybdekartering med mosebor (type Hiller). Der gennemførtes ca. 85 boringer. I de fleste tilfælde boredes til kontakt med en senglacial sandoverflade, som i store træk er fortsættelsen af Hornslet-hedesletten. Boredybden varierede fra 1 til godt 12 m. - Bassinets bundtopografi er vist på fig. 1. Lavningens bund domineres af et antal dybe huller, placeret i et slynget forløb i bassinets længderetning. Siderne falder stejlt ned mod dette dybere niveau. Bundaflejringens kornstørrelse varierer fra leret silt til groft grus. Det groveste findes i SØ-enden, hvor et strømløb kan følges et stykke. Smeltevandet fra Hornslet-siden har her udformet et delta, og derefter eroderet ind i morænepartiet nordfor. Herfra har strømmen fulgt NØ-siden et stykke. I den NV-llge del af bassinet kan dette mønster ikke følges. Smeltevandet havde afløb i NV-enden ved Andi, på samme sted som Rosenholm  i dag har udløb. Der er ikke tegn på, at vandet på noget tidspunkt har stået mere end ca. 1 m højere end den recente tørveoverflade. Den gennemborede lagserie, der udelukkende består af ferskvandssedimenter, har øverst en lavmosetørv på op mod 4 m tykkelse. En undersøgelse af humuficeringstallet for tørven gav ikke et sikkert grundlag for en opdeling af denne del af lagserien. Under tørven findes en 4 m mægtig diatomé-rig kalkgytje med mange muslinger og snegle, ostracoder og enkelte fiskeskæl. C/N analyser på dette materiale har vist meget små variationer, (C/N fra 10 til 12). Dette kan formentlig tages som udtryk for, at sedimentationsforholdene i denne periode har været stort set konstante.

11 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1971 [1972] 37 ROSENHOLM LAVNINGEN M 2115 & M 2215 DEN SEhGLACIALE SANDAFLEJRINGS TOPOGRAFI Dybde i cm under terroen Ækvidistance'lOOcm 05 IKM GEOLOGISK INSTITUT AARHUS Arne Villumsen FEB 71 Fig. 1. Gytjen underlejres af 1er med et varierende indhold af silt. Den findes især i bassinets NV-del og er af ret konstant mægtighed, ca. 1,5 m. Herunder er der i 8 boringer, ligeledes i den NV-lige del af bassinet, fundet en formodet AUerød-gytje af cm mægtighed. Gytjen er afsat i flere småsøer, der ikke har haft indbyrdes forbindelse. Gytjen indeholder en fauna, der tyder på en ringe vanddækning. En nærmere undersøgelse af en af disse småsøer har vist dels at basinets centrale dele là væsentugt lavere end randen, og at gytjen i midten var blåsort og stinkende (euxinisk) i

12 pam guuf3ii3s3[3a ijsiuijiü U9 T 'jaj iibiobisuas sapuij uafjaspøjaxiv Jsp^fl (ZI6T 'ZW^H) (PPra pøaaiiy) jasupaqsaiobj 3iæ\ UBJI -JAS mos Sinuuiiojpn uapub U3 nb9ara ajjap i jbq uasuiuabi JB pp 9 n-øs nap i axuajuauiipas j9dranp[stpøp ;B Smnjiamsjaoq JB SSJØJ raos jauiibp S3Î[USBJ UB3I pjbdiajpiui sqyfp jai sjauissbg -aujaspaubppubj ip guiujæspoui '09 daijspuag uasoijoq f d jasxi-euy "Z "Sy g»'i> MliMi is é PH TIT TT \4>M^^m. Sand Dybdel cm BlT" MglVcbrür -100 O O 200 <00 (00 «00 japbiq-sjspuby f d i3oio33jænba>i inaswmiia ^ Nassnraoaiq 'Nasavj se

13 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1971 [1972] 39 silt og sandlag. I et enkelt tilfælde (Boring Bendstrup 60, fig. 2) nåedes morænen, der på dette sted kun var dækket af ca. 10 cm sand. I felten blev der foretaget målinger af ph og Eh med et transportabelt ph-meter. Det viste sig, at miljøet er surt og oxiderende. I den øverste m af tørven (over grundvandsspejlet) er Eh høj p. g. a. atmosfærens indflydelse. Under grundvandspejlet ligger Eh nogenlunde konstant på ca mv (til værdierne i fig. 2 skal der med den her benyttede elektrodekonfiguration adderes 250 mv). I Allerødlaget opnås den mindste værdi, + 60 mv, og i sandunderlaget fås igen høje Eh værdier, ca mv. Under grundvandzonen stiger ph jævnt fra ca. 6 i tørven til omkring 7 i gytjen. Tørvens forventede lave ph og gytjens noget højere er således blandet sammen, sikkert som en følge af grundvandscirkulationen. Kalken kommer derved i et agressivt miljø, som fører til opløsning, hvilket ses af de angrebne skaller. Allerødgytjens ph ligger gennemgående højere, formentlig fordi det overliggende lerlag standser nedsivningen af surt vand oppefra. Det senglaciale sands ph ligger omkring 8. Der kan således være tale om tre adskilte grundvandsbevægelser omfattende: 1, tørv og gytje. 2, AUerødgytje. 3, Det senglaciale sandunderlag. Ved en sammenligning med de teoretiske ligevægtsforhold for disse sedimenttyper (Krumbein & Garrels, 1952) ses, at hele aflejringen er under nedbrydning. Glødetabet blev bestemt på alle prøverne. I fig. 2 er kalkens COg-tab trukket fra det samlede glødetab. Dette reducerede glødetab er vist med en stiplet linie. Det viste sig, at de ca gløderester lod sig inddele i 35 farvenuancer, som blev undersøgt på røntgendiffraktometer og -spektrograf. Efter glødningen optræder Fe og Mn i deres højeste iltningstrin, hvilket betyder, at jernet vil give en rød farve, men manganet giver en brunsort. Det lykkedes på farvenuancerne alene at forudsige mængden af disse elementer i en prøve. Herved er det blevet muugt at skelne mellem jernrige og manganrige lag gennem lavningen som helhed, og Fe- og Mn-vandringerne kan kortlægges. Dette har bl. a. betydning for at skønne over tidligere tiders ph forhold i bassinet. Fe og Mn vandrer på samme måde, men ved forskelligt ph. Det ser ud til, at der flere steder findes jernrige lag over manganrige, hvilket evt. er et resultat af de gentagne dræningsforsøg, der er gennemført i Rosenholm lavningen. Foruden Fe og Mn er gløderesternes indhold af Ca, Al, Si, Ti og K undersøgt. Foreløbig ser det ikke ud til, at disse elementer har en generel indflydelse på gløderestens farve. Denne del af undersøgelsen er endnu ikke afsluttet.

14 40 LARSEN, LIBORIUSSEN & VILLUMSEN: Kvartærgeologi på Randers-bladet Litteratur Harder, P. 1908: En østjydsk Israndslinje og dens Indflydelse på Vandløbene. Danmarks geol. Unders., række 2, 19, 262 pp. Hartz, N. 1912: Allerød-Muld: Allerød-Gytjens Landfacies. Meddr dansk geol. Foren. 4, Krumbein, W. C. & Garrels, R. M. 1952: Origin and Classification of Chemical Sediments in Terms of ph and Oxidation-Reduction Potentials. /. Geology, 60, 1-33.

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C. KVARTÆRGEO LOGI SKE UNDERSØGELSER PÅ KORTBLADET RANDERS GUNNAR LARSEN, JØRGEN LIBORIUSSEN OG ARNE VILLUMSEN LARSEN, G., LIBORIUSSEN, J. og VILLUMSEN, A.: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers.

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.

Læs mere

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint

Læs mere

EOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI

EOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI EOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI OLE BJØRSLEV NIELSEN NIELSEN, O. B.: Eocæne aflejringer i Ølst-området og deres indpasning i områdets Kvartærgeologi. Dansk

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen

Læs mere

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet POUL ERIK NIELSEN DGF Nielsen, P. E.: Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 55-62. København, 18.

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst

Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst GUNNR LRSEN OG BØRGE KNUDSEN rv^"»lt' Larsen, G. og Knudsen, B.: Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke

Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke GUNNAR LARSEN, JENS BAUMANN og JENS LUDVIG SØRENSEN DGF Larsen, G., Baumann, J. og Sørensen, J. L.: Guldborgsund. Geologiske forhold i

Læs mere

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND Råstofscreening ved Tyvelse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND KAJ HANSEN HANSEN, K.: De miltherske spaltedale i Jylland. Dansk geol. Foren., Årsskrift jor 1970, side 47-53. København, 5. januar 1971. Mellem Ulstrup og Hammel i Jylland

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Tre højtomter langs Ledreborg Allé

Tre højtomter langs Ledreborg Allé Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved Tre højtomter langs Ledreborg Allé ROM 3071 Stednr. 02.04.10 og 02.04.13 LEDREBORG ALLÉ Højtomter Oldtid Matr.nr. 17i Engmarken, 13a og 14s Svogerslev By Roskilde

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Kvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende

Kvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende Kvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende GUNNAR LARSEN, JENS BAUMANN og OLAV BJØRN DGF Larsen, G., Baumann, J. og Bjørn, O.: Kvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende. Dansk

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til

Læs mere

Råstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND Råstofscreening ved Herringløse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE

Læs mere

Råstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND Råstofscreening ved Glumsø på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning 5 3 Databehandling og tolkning

Læs mere

Cykelsti langs. Nibevej, Rebild. Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE

Cykelsti langs. Nibevej, Rebild. Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE Cykelsti langs Nibevej, Rebild Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE 8. DECEMBER 2017 Rebild kommune 8. december 2017 www.niras.dk Indhold 1 Projekt 3 2 Historik 3 3 Topografi 3 4 Jordbundsforhold 3 5 Grundvandsforhold

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

Bakker og søer i Rudeskov

Bakker og søer i Rudeskov Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere