Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS. Nøglebegreber: Grundvandsmodeller, formål, målgruppe, terminologi, modelcyklus, protokol
|
|
- Mathias Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 0 INDLEDNING Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Grundvandsmodeller, formål, målgruppe, terminologi, modelcyklus, protokol ABSTRACT: Grundvandsmodeller bruges i stigende omfang i amterne i forbindelse med detailkortlægning og zonering. Modellering involverer flere forskellige parter med hver deres interesser og rolle, lige fra kodeudvikler, modelbruger til vandressourceforvalter. Der er behov for en betydelig opstramning i brugen af hydrologiske modeller med brug af en mere stringent terminologi samt mere opmærksomhed og systematik hos kodeudviklere, modelbrugere og vandressourceforvaltere. En forudsætning for at modeller kan anvendes optimalt er, at alle parter spiller deres rolle optimalt. Nærværende ståbi i grundvandsmodellering har medarbejdere i de amtslige vandressourceforvaltninger som primær målgruppe. Ståbien er tænkt som en tjekliste ved rekvirering og opstilling af grundvandsmodeller i forbindelse med zonering. I dette indledende kapitel defineres en terminologi baseret på en idealiseret opfattelse af en modelcyklus baseret på fire grundlæggende elementer. Desuden opstilles en procedure for modelanvendelse med en opdeling i en række trin. Kapitlet afsluttes med en vurdering af situationen i Danmark i dag, når det gælder parter og rollefordeling, med fokus på et behov for bedre modelvalidering og dokumentation. 0.1 BAGGRUND OG FORMÅL Baggrund Numeriske grundvandsmodeller som beskriver strømning og stoftransport anvendes i stigende omfang som værktøjer, der kan medvirke til en bedre forståelse og dermed forvaltning af grundvandsressourcen. Grundvandsmodeller bruges således i et stigende omfang af amterne i forbindelse med detailkortlægning og zonering, bl.a. til (a) overordnede regionale grundvandsmodeller (incl. overflademoduler), (b) detaljerede grundvandsmodeller dvs. strømningsmodeller og partikelbanemodeller og (c) vurdering af effekter af etablering af beskyttelseszoner (fx nitrat). Numeriske modeller har begrænsninger i deres anvendelighed som følge af at de repræsenterer en forenkling af det virkelige fysiske system. Fokus i forskerkredse har i de seneste år i høj grad været rettet mod udvikling af forbedrede og mere brugervenlige modelkoder samt i studier af detailprocesser. Det har resulteret i en bedre forståelse af de grundlæggende processer og i bedre modelværktøjer. Det har imidlertid ikke i sig selv resulteret i forbedrede resultater i praktiske anvendelser. Hos vandressourceforvalterne (amter og vandværker) har der samtidig i stigende grad udviklet sig en praksis med (pris)konkurrence blandt rådgivere på mange af modelstudierne. Opmærksomheden på nødvendigheden af at dokumentere modelresultater, herunder at beskrive modelbegrænsninger og usikkerheder, er derimod ikke fulgt med i samme takt, hverken blandt forskerne eller blandt brugerne. Resultatet har været en del frustrationer med modelstudier, som ikke svarede til forventningerne hos vandressourceforvalterne. Det er min opfattelse at nogle modelfolk oversælger, mens (bl.a. som en reaktion herpå) nogle vandressourceforvaltere stadig nærer en betydelig generel mistillid til modellers praktiske brugbarhed. Samtidig eksisterer der en sand forvirring omkring anvendelse af begreber som model, modelsystem, kode, verifikation, validering, parametrisering, test, kalibrering, simulering mv. Denne 0-1
2 terminologiforvirring er ikke opstået i Danmark, men afspejler en intens diskussion og uenighed, der for tiden foregår i internationale videnskabelige kredse. Udover at denne forvirring ofte forstyrrer det praktiske modelarbejde på grund af misforståelser og manglende præcision i aftaler, kan det også ses som et symptom på, at der ikke er en fælles, sammenhængende, og konsistent opfattelse af hvad der er god modelleringspraksis. Der er derfor behov for en betydelig opstramning i brugen af hydrologiske modeller med brug af en mere stringent terminologi samt mere opmærksomhed og stringens hos de involverede parter. Modellering involverer flere forskellige parter med hver deres interesser og rolle. Forenklet kan nævnes kodeudviklere (ofte forskningsinstitutioner), modelbrugere (ofte rådgivere) og vandressourceforvaltere (ofte amter eller vandværker). En forudsætning for at modeller kan anvendes optimalt er, at alle parter spiller deres rolle optimalt, samt at samspillet fungerer efter klare retningslinier Formål og målgruppe Nærværende ståbi i grundvandsmodellering har medarbejdere i de amtslige vandressourceforvaltninger som primær målgruppe. Ståbien er tænkt som en tjekliste ved rekvirering og opstilling af grundvandsmodeller i forbindelse med detailkortlægning og zonering. Mere specifikt er formålene med ståbien derfor: At sætte medarbejderne i amterne i stand til at rekvirere og styre udarbejdelse af en grundvandsmodel hos en konsulent, dvs. at kunne stille de rigtige spørgsmål og kræve den nødvendige dokumentation. At indgå som kursusmateriale i et grundkursus i grundvandsmodellering i forbindelse med zonering, som GEUS afholder. Forudsætningen hos den personkreds, der skal benytte ståbien, vil være kendskab til hydrogeologi generelt, men ikke nødvendigvis til numeriske grundvandsmodeller. Ståbien skal belyse anvendelsen af grundvandsmodeller med hvilket formål er det relevant at stille en grundvandsmodel op, og i hvor stor udstrækning kan en grundvandsmodel opfylde formålene eller besvare spørgsmålene. 0.2 TERMINOLOGI OG MODELCYKLUS Definition af en terminologi vil uundgåelig afspejle en metodikopfattelse. Nærværende forslag til terminologi og metodik stammer ikke fra en enkelt, men fra en sammenstilling og modifikation af flere kilder: Schlesinger et al (1979), Anderson and Woessner (1992), Refsgaard (1996) og Henriksen (1997). Terminologien i tabel 0.1 er baseret på en idealiseret opfattelse af en modelcyklus som skitseret på figur 0.1, hvor simuleringssituationen opdeles i fire grundliggende elementer. De indre pile beskriver processerne, som forbinder elementerne med hverandre, og de ydre pile henfører til de procedurer, som vurderer disse processers troværdighed. 0-2
3 Tabel 0.1 Definition af terminologi Fysiske system Det naturlige system, dvs. i dette tilfælde grundvandssystemet. Hydrogeologisk tolkningsmodel (= konceptuel model) Modelkode = modelsystem Model Opsætning af model Simulering Kvalifikation af konceptuel model Verifikation af modelkode Modelkalibrering Validering af model Nøjagtighedskriterium Følsomhedsanalyse Usikkerhedsanalyse Gyldighedsområde En tolkning eller arbejdsbeskrivelse af karakteristika og dynamik i det fysiske system, dvs. en beskrivelse af hvilke processer, der forventes at indgå i beskrivelsen af virkeligheden, og hvilken indbyrdes vægt disse skal have (størrelsesordner kun). En hydrogeologisk tolkningsmodel er ofte baseret på en skematisk geologisk model med en hydrostratigrafisk beskrivelse af det givne område. Et computer program, som uden ændringer i selve programmet kan benyttes til at opstille en numerisk model for et bestemt område. Eksempler på modelkoder er MODFLOW og MIKE SHE. En sted-specifik numerisk model indeholdende konkrete inputdata og modelparametre tilpasset et bestemt område. Etablering af en sted-specifik model til den ønskede anvendelse inden for en acceptabel nøjagtighed. Modellens forenklede efterligning af det fysiske system. En simulering refererer i andre sammenhænge oftest til tidsvarierende beskrivelser. Her vil vi imidlertid benytte ordet simulering i forbindelse med både en stationær og en dynamisk modelkørsel. Et estimat over tilstrækkeligheden af en konceptuel model (hydrogeologisk tolkningsmodel) til den ønskede anvendelse indenfor en acceptabel nøjagtighed. Dokumentation for at en modelkode løser de givne ligninger med en specificeret nøjagtighed. Tilpasning af parameterværdier, så modellen kan reproducere givne feltdata inden for specificerede nøjagtighedsgrænser. Dokumentation for at en sted-specifik model kan beskrive virkeligheden med en tilfredsstillende nøjagtighed. Et numerisk mål for overensstemmelsen mellem en modelsimulering og observerede feltdata. Benyttes som mål i kalibrerings- og valideringsprocedurer. Analyse af simuleringsresultaternes følsomhed overfor ændringer i kalibreringsparametre og andre modelantagelser, fx randbetingelser, hydrauliske parametre og tolkning af geologien. Ved en følsomhedsanalyse analyseres følsomheden overfor den enkelte usikkerhedskilder enkeltvis. Systematisk analyse af forskellige usikkerhedskilder (fx klimadata, hydrauliske parametre og geologiske tolkninger) og deres samlede indflydelse på usikkerheden af simuleringsresultaterne. Det område for hvilket en given model er dokumenteret at have gyldighed 0-3
4 indenfor givne nøjagtighedskriterier. Der kan defineres gyldighedsområder for både en konceptuel model, en modelkode og en sted-specifik model. Parameter Variabel Input variabel Tilstandsvariabel Kildetekst til modelkode Eksekverbar kode En fysisk størrelse som forudsættes at være konstant i tid, fx hydraulisk ledningsevne eller magasintal. Parametre beskriver et systems fysiske karakteristika. En fysisk størrelse som varierer i tid. Variable kan opdeles i input variable, som beskriver eksterne størrelser, og interne tilstandsvariable. Input data som varierer i tid (tidsserier), fx data for klimaforhold eller oppumpninger. Intern variabel, fx vandindhold i den umættede zone eller trykniveau i et givet punkt i en akvifer. Computerprogrammets tekst/software kode hvor alle kommandoerne for beregningerne står skrevet. En kildetekst kan redigeres. Fil indeholdende kildeteksten oversat til computersprog. Denne fil aktiveres for at køre programmet. En eksekverbar kode kan ikke redigeres. Kvalificering af tolkningsmodel Virkelighed Analyse Hydrogeologisk tolkningsmodel Model validering Simulering Programmering Verifikation af modelkode Model Model opsætning Kode Model kalibrering Kilde: Refsgaard (1997) Figur 0.1 Elementer i modelterminologi og deres indbyrdes sammenhænge 0-4
5 Hvor nogle af de udenlandske synspunkter, som f.eks. Konikow and Bredehoeft (1992) og Oreskes et al. (1994), er meget rigoristiske med fokus på fundamentale videnskabelige problemer, er grundlaget for nærværende forslag et ønske om at opstille en terminologi og et regelsæt, som kan bruges i praksis, og samtidig kan medvirke til en generel opstramning omkring modelanvendelse til glæde for alle involverede parter. Nedenstående terminologi og metodik opererer således med begreberne verifikation og validering (som anvendes rutinemæssigt af modelbrugere), men i snævrere og mere klart definerede betydninger end set hos mange andre forfattere. Det er vigtigt at bemærke at nøjagtighedskriterier og gyldighedsområder, som i princippet skal opstilles for en konceptuel model, en modelkode og en sted-specifik model, er en integreret del af terminologien og modelcyklussen. Man kan således godt forestille sig, at f.eks. en grundvandsmodel for et givet område ikke vil passere de nødvendige valideringstest ved en specificeret nøjagtighed, og derfor må kategoriseres som ugyldig på dette nøjagtighedsniveau, mens den samme model for et mindre ambitiøst nøjagtighedskriterium vil være gyldig i visse geografiske områder og til visse formål. 0.3 MODELPROTOKOL Den følgende procedure for modelanvendelse er en modificeret udgave af den modelling protocol som Anderson and Woessner (1992) foreslog. Proceduren er illustreret i figur 0.2 og beskrevet trin for trin i det følgende med referencer til de kapitler i nærværende ståbi, hvor emnet er nærmere beskrevet: 1. Det første trin er at definere formålet for modelanvendelsen. Et vigtigt element her er at give en første vurdering af den ønskede nøjagtighed af model output. 2. Herefter opstilles en hydrogeologisk tolkningsmodel (konceptuel model), hvilket bl.a. omfatter en geologisk model samt en beskrivelse af hvilke processer der skal medtages i den efterfølgende numeriske model (f.eks. overfladevandsprocesser, makroporer, densitet, stoftransport, udveksling med vandløb) samt modelafgrænsning og randbetingelser. (Se ståbiens kapitler 3 og 4) 3. På baggrund af den konceptuelle model udvælges herefter en passende modelkode, som er dokumenteret gyldig (verificeret) til beskrivelse af den konceptuelle model. (Se ståbiens kapitel 5) 4. Hvis en passende modelkode ikke eksisterer kan det være nødvendigt at udvikle ny kode, som så skal verificeres. (Se ståbiens kapitel 4) 5. Efter at have valgt kode og indsamlet de nødvendige feltdata skal der foretages en model opsætning. Det indebærer valg af rumlig og tidslig diskretisering, definition af rand- og initialbetingelser samt et første gæt på parameterværdier ud fra feltdata. (Se ståbiens kapitler 5-9) 6. Herefter skal nøjagtighedskriterierne, som ønskes opfyldt i de efterfølgende kalibrerings- og valideringstrin, fastlægges. Ved fastsættelsen af disse kriterier skal der tages skyldig hensyn til den under trin 1 formulerede ønskede nøjagtighed og til de realistiske grænser, som de tilgængelige data stiller. Såfremt nøjagtighedskriteriet fastlægges som urealistisk højt, vil det enten være nødvendigt at modificere kriteriet eller at indsamle ekstra data. (Se ståbiens kapitel 10) 7. Model kalibrering involverer parameterjusteringer ved en sted-specifik model med det formål at reproducere virkeligheden inden for den givne nøjagtighedsramme. Modelkalibrering kan enten gennemføres manuelt (trial-and-error) eller ved hjælp af numeriske parameteroptimeringsalgoritmer (invers modellering). Det er under alle omstændigheder vigtigt at vurdere usikkerhederne i skønnet på modelparametrene f.eks. ved hjælp af følsomhedsanalyser. (Se ståbiens kapitel 10) 8. Model validering foretages ved at gennemføre test som dokumenterer at den givne model (med de kalibrerede parameterværdier) er i stand til at lave tilstrækkeligt nøjagtige forudsigelser til de ønskede formål. Dette kan indebære, at den kalibrerede model anvendes til forudsigelser på en anden periode og sammenlignes med feltdata, som ikke blev anvendt ved kalibreringen. De nødvendige testprocedurer diskuteres i ståbiens kapitel I tilknytning til modelvalideringen skal der foretages usikkerhedsanalyser, således at usikkerhederne på modelberegningerne kvantificeres og beskrives eksplicit. Som en konsekvens heraf kan 0-5
6 der nu drages konklusioner om modellens repræsentativitet og begrænsninger med hensyn til konkrete påtænkte modelanvendelser. (Dette er beskrevet i ståbiens kapitler 11 og 12). 10. Model simulering er ofte den afsluttende modelanvendelse. Set i lyset af de usikkerheder på modelparametre og måske usikkerhed om fremtidige forhold i oplandet (arealanvendelse, klimaforhold, mv.) bør der foretages følsomhedsanalyser for at få en fornemmelse af usikkerheden på modelforudsigelserne. (Se ståbiens kapitel 13) 11. Resultaterne præsenteres oftest i rapporter. (Se ståbiens kapitel 14). Men andre præsentationsformer såsom animeringer og direkte overførsel af dedikerede modeller til slutbrugeren sker også hyppigt. 12.En ekstra mulighed for validering af en sted-specifik model er en såkaldt postaudit eller eftervalidering, som udføres flere år efter det egentlige modelstudie, når modellens forudsigelser kan vurderes mod nye feltdata. Amerikanske eksempler på postaudit indenfor grundvandsmodellering er beskrevet af Anderson and Woessner (1992). Et dansk eksempel findes i Suså området, hvor Suså modellen oprindelig var opstillet og kalibreret (men ikke valideret) for perioden Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt rekvirerede en egentlig eftervalidering (DHI, 1988), på data fra perioden Postaudit sker i praksis ofte i forbindelse med opfølgende studier. 0-6
7 Definer formål Hydrogeologisk tolkningsmodel Feltdata Valg af modelkode Ja Er eksisterende kode egnet? Nej Numerisk formulering Programmering af kode Verifikation af kode Analytisk løsning / anden kode Model opsætning Feltdata Usikkerhedsanalyse Nøjagtighedskriterier Kalibrering Validering Sammenligning med observationer Simulering Præsentation af resultater Postaudit Feltdata Kilde: Refsgaard Fig. 0.2 Procedure for modelanvendelse (model protokol). 0-7
8 0.4 PARTER OG ROLLEFORDELING De forskellige parters ansvar Som beskrevet ovenfor er den nuværende situation med hensyn til modelvalidering og anvendelse ikke fuldt tilfredsstillende og kan, teoretisk set, let forbedres. Men som fremhævet af bl.a. Forkel (1996) kan den nuværende situation ikke forbedres blot ved en indsats af forskerne. Det kræver en indsats fra alle tre parter: kodeudviklere (typisk forskere), modelbrugere (typisk rådgivere) og vandressourceforvaltere (typisk amter og vandværker). De forskellige roller og ansvarsområder for de tre parter er vist i figur 0.3 med reference til de forskellige trin i modelproceduren gennemgået i afsnit 0.2 og figur 0.2. Hovedansvaret for vandressourceforvalteren er at definere formål og fastsætte nøjagtighedskriterier for den efterfølgende modelanvendelse. Derudover er det forvalterens opgave at stille krav til kodeverifikation og modelvalidering. I mange rådgivningsstudier er nøjagtighedskriterier ikke specificerede overhovedet med det resultat at modelbrugeren, måske ubevidst, fastsætter dem i overensstemmelse med de opnåede modelresultater. I den sammenhæng er det vigtigt i udbudsmaterialet at sikre en konsistens mellem ambitionsniveauet (formål og nøjagtighedskriterier), de tilgængelige data og økonomi. Det kræver selvsagt en betydelig indsigt og en vis erfaring med brug af modeller hos forvalteren. Modelbrugeren har ansvaret for udvælgelse af en passende kode (alternativt at godkende forvalterens valg) samt for model opsætning, kalibrering og validering. Specielt er modelbrugeren ansvarlig for at udarbejde valideringsdokumentation på en sådan måde, at gyldighedsområdet og den tilhørende nøjagtighed er velbeskrevet. Yderligere bør dokumentationen ideelt set gøres så grundig, at modelsimuleringerne om nødvendigt kan reproduceres adskillige år senere. Modelbrugeren og forvalteren skal i fællesskab vurdere, hvad realistiske nøjagtigheder er. Desuden må modelbrugeren være klar over kodens begrænsninger og indgå i en dialog med kodeudvikleren omkring rapportering af brugererfaringer, mangler i dokumentation, kodefejl, markedsbehov mv. Vandressourceforvalter Fastsættelse af målsætning Udarbejdelse af udbudsmateriale Fastsættelse af nøjagtighedskriterier Kvalitetssikring Kodeudvikler Udvikling af kode Verifikation af kode Udarbejdelse af verifikationsdokument Model bruger Valg af kode Hydrogeologisk tolkningsmodel Model opsætning Model kalibrering Model validering Usikkerhedsanalyser Udarbejdelse af valideringsdokument Fig. 0.3 Hovedansvarsområde og samspil mellem de forskellige parter til sikring af en optimal operationel brug af hydrologiske modeller. 0-8
9 Kodeudviklerens hovedansvarsområde er at udvikle og verificere koden. I denne sammenhæng er det vigtigt, at kodens begrænsninger fremgår af dokumentationen. Eftersom kodeudvikling er en kontinuert proces er kodevedligeholdelse og regelmæssige opdateringer med nye versioner vigtige. Selvom en modelkode bør have en omfattende dokumentation, vil der i praksis altid opstå tvivl en gang i mellem om en kodes funktion, selv for erfarne brugere. Derfor er en aktiv støtte til og dialog med modelbrugere altafgørende for at sikre en operationel modelanvendelse på et højt fagligt niveau. Det er vigtigt at fremhæve, at de forskellige ansvarsområder, som de tre grupper i figur 0.3 har, er principielle, uafhængigt af hvorvidt de aktuelle personer i en konkret sammenhæng tilhører tre forskellige organisationer eller fungerer med forskellige roller i samme organisation. Ovenstående betragtninger over ansvarsområder hos forskellige parter skal selvfølgelig ses i sammenhæng med den praktiske virkelighed, som i høj grad er styret af et samspil mellem udbud og efterspørgsel samt af betydelig konkurrence både mellem modelbrugere indbyrdes og mellem kodeudviklere indbyrdes. Dvs., hvis forvaltere ikke specificerer krav om en mere grundig og gennemskuelig modelvalidering med givne acceptable nøjagtighedsgrænser, så vil ingen rådgiver tilbyde det i et modelstudie, fordi det økonomisk/kontraktmæssigt er rarere at have lidt mere fri snor. Tilsvarende vil kodeudviklere ikke bruge mange ressourcer på at udarbejde verifikationsdokumentation, hvis det ikke er et markedskrav; i så fald vil ressourcerne måske blive brugt til at udvikle nye faciliteter i stedet Situationen i Danmark i dag De foregående afsnit beskriver dels en vigtig problemstilling og dels nogle forslag til forbedrede procedurer, som vi alle i fællesskab burde have interesser i at arbejde henimod. Hvordan er situationen så i Danmark nu, og hvordan er den i sammenligning med situationerne i andre lande på disse områder? Der har aldrig været tradition for at lave stringent modelvalidering i Danmark. I ingen af de hidtidige større modelbaserede forskningsprojekter (Suså projektet, Karup projektet, Lossepladsprojektet, NPO projektet, SMP 1) har der været udført systematisk modelvalidering efter stringente procedurer. Tilsvarende er det undtagelsen i dag (hvis der overhovedet findes undtagelser?), at amter og vandværker direkte forlanger, at en rådgiver laver stringent modelvalidering. I forbindelse med etableringen af den nationale vandressource model (Henriksen et al., 1997) er der dog lagt vægt på systematisk modelvalidering. Baseret på egne og kollegaers erfaringer er det min opfattelse, at det faglige niveau blandt udviklere, rådgivere og amter/vandværker med hensyn til modellering generelt er højt i Danmark sammenlignet med andre lande. Men lige netop med hensyn til stringens omkring modelvalidering og dokumentation heraf er vi ikke i front. Gennem de seneste 5-10 år er den praktiske brug af modeller steget voldsomt. I takt med mere brugervenlige modelkoder, mere erfarne brugere og en stor konkurrence blandt rådgiverne er der i denne periode sket en betydelig effektivisering, således at prisen for en standardopgave er reduceret betydeligt. Derimod er det ikke givet, at kvaliteten af modelresultater også er steget (den bliver ofte ikke dokumenteret stringent). Modelvalidering koster selvfølgelig nogle ressourcer, men vil formentlig i de fleste tilfælde nemt tjene sig hjem i form af mere viden om pålideligheden af modelresultater. 0-9
10 0.5 REFERENCER Anderson, M.P. & Woessner, W.W. (1992) The role of postaudit in model validation. Advances in Water Resources, 15, Forkel, C. (1996) Das numerische Modell - ein schmaler Grat zwischen vertrauenswürdigem Werkzeug und gefährlichem Spielzeug. Presented at the 26. IWASA, RWTH Aachen, 4-5 January Henriksen, H.J. (1997) Standard for kvalitetsdokumentation for anvendelse af grundvandsmodeller. ATV møde Kalibrering, validering og usikkerheder på grundvandsmodeller, Schæffergården ATV Komiteen vedrørende Grundvandsforurening Henriksen, H.J., Knudby, C.J., Rasmussen, P & Nyegaard, P. (1997) Natioanl vandressource model. Modelopstilling og kalibrering for Fyn. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Rapport 1997/139. Konikow, L.F. & Bredehoeft, J.D. (1992) Ground-water models cannot be validated. Advances in Water Resources, 15, Oreskes, N., Shrader-Frechette, K. & Belitz, K. (1994) Verification, validation and confirmation of numerical models in the earth sciences. Science, 264, Refsgaard, J.C. (1996) Terminology, modelling protocol and classification of hydrological model codes. In: Abbott, M.B. and Refsgaard, J.C. (Eds): Distributed Hydrological Modelling, 17-39, Kluwer Academic Publishers. Refsgaard, J.C. (1997) Kalibrering, validering terminologi og metoder. ATV møde Kalibrering, validering og usikkerheder på grundvandsmodeller, Schæffergården ATV Komiteen vedrørende Grundvandsforurening Refsgaard, J.C. & Storm, B. (1996) Construction, calibration and validation of hydrological models. In: Abbott, M.B. and Refsgaard, J.C. (Eds): Distributed Hydrological Modelling, 41-54, Kluwer Academic Publishers. Schlesinger, S., Crosbie, R.E., Gagné, R.E., Innis, G.S., Lalwani, C.S., Loch, J., Sylvester, J., Wright, R.D., Kheir, N. & Bartos, D. (1979) Terminology for model credibility. SCS Technical Committee on Model Credibility. Simulation, 32(3),
Kapitel 1 INDLEDNING. Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS
Kapitel 1 INDLEDNING Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Grundvandsmodeller, formål, målgruppe, termilogi, modelcyklus, protokol ABSTRACT: Grundvandsmodeller bruges i stigende
Læs mereRetningslinier for opstilling af grundvandsmodeller
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 17 2001 Retningslinier for opstilling af grundvandsmodeller Hans Jørgen Henriksen, Torben Sonnenborg, Heidi Barlebo Christiansen, Jens Christian Resfgaard, Bill Harrar
Læs mereKapitel 17 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER
Kapitel 17 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Modelprotokol, udbudsbetingelser,
Læs mereHåndbog i grundvandsmodellering
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2005/80 Håndbog i grundvandsmodellering Torben Obel Sonnenborg & Hans Jørgen Henriksen (eds) DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET
Læs mereJens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS
Kapitel 15 VALIDERING Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Validering af model, verifikation af kode, valideringstests, split-sample, proxybasin, differential split-sample,
Læs mereKrav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning
ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale
Læs mereHåndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og
Læs mereKapitel 4 OPSTILLING AF HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL
Kapitel 4 OPSTILLING AF HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Konceptuel model, hydrologiske
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereKapitel 23 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER
Kapitel 23 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Anker Lajer Højberg Hydrologisk afdeling, GEUS Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling,
Læs mereMODELLENS REPRÆSENTATIVITET
Kapitel 16 MODELLENS REPRÆSENTATIVITET Torben Obel Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Modelantagelser, modelbegrænsninger, modeltroværdighed, modelanvendelse ABSTRACT: Når modelkalibrering
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereNOTAT. 1. Følsomhedsanalyse
NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca
Læs mereKonsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler
Læs mereGod praksis i hydrologisk modellering
Naturstyrelsen, Roskilde, 1 november 2011 God praksis i hydrologisk modellering Jens Christian Refsgaard Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy Disposition Geo-Vejledning
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereKapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER
Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model
Læs mereDISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG
Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,
Læs mereSammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereGod praksis i hydrologisk modellering
God praksis i hydrologisk modellering Jens Christian Refsgaard, Lars Troldborg, Hans Jørgen Henriksen, Anker Lajer Højberg, Rasmus Rønde Møller, Anne Mette Nielsen GEO-VEJLEDNING 7 G E U S God praksis
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereFØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE
STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til
Læs mereVidereudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem
Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd.
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereKALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL
Kapitel 13 KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL Torben Obel Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Kalibreringsprotokol, identificerbarhed, entydighed, parameterestimation, sensitivitetsanalyse,
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereKapitel 13 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE
Ståbi i grundvandsmodellering, Henriksen et al. (red) 21/56 GEUS Kapitel 13 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereEvalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model
Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering af projektet: Nationale Vandressource Model Udarbejdet af Steen Christensen, Lars Bengtsson; Alex Sonnenborg og Christian Ammitsøe Sonnerupgård, 19.
Læs mereMETODER TIL USIKKERHEDSVURDERING
Kapitel 19 METODER TIL USIKKERHEDSVURDERING Anker Lajer Højberg Hydrologisk afdeling, GEUS Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Identificering og karakterisering af usikkerhed,
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereHydrologisk geovejledning
Hydrologisk geovejledning God praksis i hydrologisk modellering Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg, Torben Sonnenborg, Anker Lajer Højberg, Simon Stisen, Jacob B. Kidmose, Jens Christian Refsgaard G
Læs mereAutogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM
Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Pernille Aabye Marker (paam@env.dtu.dk) Peter Bauer-Gottwein Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereKapitel 14 RAPPORTERING AF MODEL OG RESULTATER
Kapitel 14 RAPPORTERING AF MODEL OG RESULTATER Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Modelrapport, excecutive summary, modelabstract, modelarkivering, modelteknisk approach, hydrogeologisk
Læs mereINTERNT GEUS-NOTAT Side 1
INTERNT GEUS-NOTAT Side 1 Bilag 16. Referee bemærkninger GEUS: Jens Christian Refsgaard Rapporten er tilrettet efter modtagelsen af bemærkningerne. Danmarks og Grønlands Øster Voldgade 10 Telefon 38 14
Læs mereKapitel 2 FORMÅLET MED OPSTILLING AF MODEL
Kapitel 2 FORMÅLET MED OPSTILLING AF MODEL Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: numerisk model, partikelbanemodel, stoftransportmodel, fortolknings- og prognoseværktøj, formål,
Læs mereOplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereKapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL
Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Kode, præ- og postprocessering, procesbeskrivelse, numerisk net, numerisk
Læs mereBæredygtig vandforvaltning i fremtiden
ATV møde Århus 18. September Radisson Blu Scandinavia, Aarhus Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS Development that meets the needs of the present without compromising
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereGeologisk modellering
Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ
Læs mereForudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)
Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereUsikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende
Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande (Delprojekt 3 om oplande) Hans Jørgen Henriksen, Claus Holst Iversen, GEUS, og Thomas Wernberg, Alectia DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER
Læs mereUsikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergrunden Nitrat skal transporteres under
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs merePerspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)
Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereNovember 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974
Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt
Læs mereKan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?
ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereIndvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
Læs mereKapitel 17 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE
Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 25/8 GEUS Kapitel 17 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling,
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereWEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI
WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Oluf Z. Jessen - DHI WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Formål og baggrund Udfordringer og barrierer
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereFAT test kan kun undtagelsesvis overføres, et eksempel kunne være verifikation af tag nummerering og el-diagrammer, som kræver en adskilt maskine.
Kontraktbilag 8 Prøver 1 FAT og SAT FAT og SAT skal sikre at systemet er klar til kvalificering, dvs. alle test fra IQ, OQ og PQ bør kunne genfindes. Testmateriale udarbejdet af leverandør i forbindelse
Læs mereSuså indsatsområde, Oplæg vedrørende numerisk model. Vestsjællands og Storstrøms Amter
Suså indsatsområde, Oplæg vedrørende numerisk model Vestsjællands og Storstrøms Amter Milepæl III notat Maj 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING... 0-1 1 GRUNDLAG FOR NUMERISK MODELLERING... 1-1 1.1 Formål...1-2
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereSSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS
SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den
Læs mereKvalitetssikring af hydrologiske modeller
Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske
Læs mereMODELPROGRAMMER PÅ MARKEDET
Kapitel 22 MODELPROGRAMMER PÅ MARKEDET Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Modelkode (motor), grafisk brugerinterfaces (skaller), præ- og postprocessering, funktionalitet, numeriske
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereJAN B. GREGERSEN. 1988 Civilingeniør fra DTU. 1995 PhD fra DTU. Ingeniørforeningen i Danmark, IDA OpenMI Association Executive committee
Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JAN B. GREGERSEN Dansk Fødselsår: 1963 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Vandløbshydraulik, hydrologi, Grundvandsmodellering, modellering
Læs mereGeologisk modellering
Geologisk lering Tornby Smålyng Albæk Skerping Thisted Drastrup Råkilde Nykøbing Gislum Grundvandsovervågning Opstillede ler Ingen Konceptuel geologisk Hydrologisk Stoftransport Skive Viborg Klosterhede
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER
Læs mereModellering 'State of the future'
Modellering 'State of the future' Henrik Madsen DTU Informatics 26. maj, 2011 Baggrund Stigende fokus på sikker drift af afløbssystemer dvs maximal sikkerhed for overløb, slamflugt mv. Målingerne (eksempelvis
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mereModellering af vandtransport med GMS MODFLOW
Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Formål Formålet med opsætning af en model i GMS MODFLOW er at blive i stand til at beskrive vandtransporten gennem et system bestående af 3 sandtyper; baskarpsand,
Læs mereIntroduktion. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
CHAPTER 2 Sammenfatning Hans Jørgen Henriksen, GEUS Introduktion Anvendelighed af grafiske modeller (Bayesianske belief netværker BBNs) i vandressourceforvaltning i forbindelse med forebyggende grundvandsbeskyttelse
Læs mereINDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Læs mereBrug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereDK-model2009. Sammenfatning af opdateringen 2005-2009
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/81 DK-model2009 Sammenfatning af opdateringen 2005-2009 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria Ondracek, Simon Stisen & Britt S.
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs mere