Nationalt trafikmodelsystem
|
|
- Oscar Svendsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationalt trafikmodelsystem Centerleder Camilla Riff Brems, Modelcenter, DTU Transport Abstract Med udspring i Infrastrukturkommissionens anbefaling om etablering af et nationalt trafikmodelsystem præsenteres en mulig udformning af systemet. En afklaring af behovene blandt potentielle brugere af systemet har resulteret i en udformning, der udover de traditionelle trafikmodelelementer som efterspørgsel og rutevalg endvidere omfatter en strategisk model. Formålet med den strategiske model er at beskrive den langsigtede efterspørgsel baseret på bl.a. økonomisk udvikling og tilgængelighed i infrastrukturen. Den mere traditionelle del af modelsystemet beskriver transport på nationalt og regionalt niveau, og hele systemet omfatter både person- og godstransport. Dermed vil det præsenterede system bl.a. kunne håndtere analyser fra ændringer i det generelle omkostningsniveau og CO2-politikker til udformningen af infrastruktur med bl.a. forskellige kollektive transportmidler og brug af ITS, altså et meget bredt spektrum af analyser fra det meget generelle til det mere specifikke. Baggrund En af de klare konklusioner fra Infrastrukturkommissionen i januar 2008 var, at der er behov for et system af nationale og regionale trafikmodeller i Danmark. Systemet skal bl.a. omfatte forskellige transportformer og deres sammenhæng, ligesom systemet skal understøtte de samfundsøkonomiske vurderinger og skal sikre et endnu bedre beslutningsgrundlag på infrastrukturområdet. Der er således en lang række situationer, hvor der kan være god brug for at have et nationalt trafikmodelsystem, der kan understøtte og kvalificere udarbejdelsen af forskellige politikker og investeringer på transportområdet. Et nationalt modelsystem er en forudsætning for at kunne analysere det danske transportsystem som ét samlet system, hvor de enkelte transportmidler udnyttes i forhold til deres stærke sider. Systemet er et væsentligt bidrag til at vurdere alle projekter på en konsistent måde (modsat flere separate infrastrukturmodeller) samtidig med, at projekternes indbyrdes påvirkninger kan vurderes. På den baggrund har DTU Transport for Transportministeriet m.fl. afklaret hvilke behov der bør tages højde for i udformningen af et nationalt modelsystem. Ligeledes er de overordnede principper for at nationalt modelsystem skitseret med fokus på nogle af de problemstillinger, som systemet skal kunne håndtere. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
2 Her er der trukket de internationale erfaringer, der er for opbygningen af nationale modelsystemer. Behov Hvis et dansk nationalt modelsystem for alvor skal opnå bred accept og anvendelse forudsætter det, at modellerne kan give kvalificerede svar på de problemstillinger som forskellige brugere måtte have. I forbindelse med arbejdet med et nationalt modelsystem er der identificeret behov hos en række potentielle brugere, så udformningen af modelsystemet i så høj grad som muligt kan leve op til disse behov. Boksen nedenfor angiver en del af de behov, der er udtrykt i forbindelse med arbejdet. Transportsystemet som helhed Vurdering af infrastrukturprojekter i forhold til det samlede transportsystem og projekterne indbyrdes, eksempelvis et vej- og et baneprojekt Brug af transportsystemet på tværs af transportmidler for både personer og gods Kvaliteten af det samlede transportsystem, eksempelvis tilgængelighed Arealplanlægningens betydning for tilgængelighed og lokalisering af boliger og erhverv De trafikale og adfærdsmæssige effekter af ændringer i omkostningsniveauet Vurdering af transportens eksterne effekter i form af klima, trængsel osv. Myndigheder for kollektiv trafik og operatører Trafikale effekter af baneinfrastrukturinvesteringer, her udgør specielt den potentielle overflytning fra vej en stor udfordring i dag Udformning af infrastrukturen, eksempelvis brugen af forskellige typer kollektive transportmidler Udformning af trafikudbud, eksempelvis prioritering mellem færre hurtigere forbindelser og flere langsommere forbindelser Vejmyndigheder Trafikale effekter af infrastrukturinvesteringer samt mindre ændringer af nettet, eksempelvis udbedring af flaskehalse Mere præcis formulering af trængsel med bl.a. påvirkning af rejsetider og ændring i rutevalg Udformning af transportsystemet, på det overordnede net gælder det brugen af ITS, mens det for byområderne bl.a. dækker den overordnede signalsætning Brug af trafikprognoser til mere systematisk planlægning og budgettering af vejvedligeholdelse Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
3 Listen er endnu længere men illustrerer, at kravene til et nationalt modelsystem dækker behov med meget forskellige tidshorisonter og detaljeringsniveauer. Der er således stor forskel på, om der gives et første bud på de trafikale konsekvenser af en ny broforbindelse eller metrolinie, eller om der skal vurderes ITS tiltag i et lokalområde. Fælles for alle behovene specificeret ovenfor er dog, at trafikmodelsystemet skal kunne bidrage med opgørelse af de trafikale effekter på et detaljeringsniveau, så de kan indgå i effektmodeller for klima- og miljøbelastning, støj, uheld, trængsel og slid på infrastrukturen og samlet set kan danne grundlag for samfundsøkonomiske vurderinger. Modelsystem De meget forskellige behov betyder, at det ikke er hensigtsmæssigt at opbygge en enkelt model, der både er langsigtet og meget detaljeret. I stedet foreslås det at opbygge trafikmodellerne som et system af modeller på forskellige niveauer og med forskelligt sigte (se Figur 1). Planforudsætninger Infrastruktur Strategisk model, person og gods Lokalisering boliger og erhverv Bilejerskab Transportarbejde Turmatricer National/regionale modeller, person og gods Efterspørgsel Valg af destination Valg af transportmiddel Valg af rejsetidspunkt Tilgængelighed Trafikale effekter Rutevalg, nationalt Valg af rute for vej, bane og overordnet busnet Rutevalg, regionalt Valg af rute for vej, bane, bus, cykel og gang Eksterne effekter Figur 1 Foreslået struktur for nationalt modelsystem Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
4 Herved opnås blandt andet, at generelle forudsætninger på det strategiske niveau afspejles i modelanalyserne i den nationale og de regionale modeller og omvendt, at tilgængeligheden i transportsystemet beskrevet i den nationale og de regionale modeller påvirker den samlede efterspørgsel på det strategiske niveau. Den internationale trafik tænkes baseret på TRANS-TOOLS, som EU er begyndt at benytte til prioritering af projekter i det TransEuropæiske Net. Som det fremgår af Figur 1 skal modelsystemet kunne vurdere effekter af ændringer i planforudsætninger, herunder betydningen af de generelle langsigtede demografiske og økonomiske udviklingstrends samt i infrastruktur, herunder infrastrukturinvesteringer, udformningen af transportsystemet, arealplanlægning med lokalisering af boliger og erhverv samt omkostningsniveauet for transport. På resultatsiden skal modelsystemet som tidligere nævnt kunne give oplysninger om tilgængelighed, trafikale effekter og eksterne effekter af transport. En del af disse indgår desuden som input i en iterativ proces for at opnå ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Personmodel I de følgende afsnit gennemgås den strategiske model og de nationale/de regionale modeller (efterspørgsel og rutevalg) for persontransport. For hver delmodel skitseres datagrundlag og metode. Strategisk model for persontransport Det afgørende i den strategiske model er at sikre, at der genereres troværdige trafikmængder på langt sigt. Modellen beskriver den generelle demografiske og økonomiske udviklings betydning for transportens samlede omfang, samt nogle af de overordnede effekter, der i dagens trafikmodeller anses som eksogene variable, eksempelvis lokalisering og bilejerskab. Den strategiske model vil desuden blive forsøgt opbygget, så disse beslutninger afhænger af bl.a. tilgængeligheden (rejsetid og omkostninger) i transportsystemet. Dette er et ret uopdyrket forskningsfelt og det er derfor uklart, hvor langt man kan komme inden for rammerne af den foreslåede modelversion. Den strategiske model skal kunne anvendes til politikanalyser af langsigtede udviklinger. Her spiller modellen sammen med den nationale og de regionale modeller i fastlæggelsen af effekter af eksempelvis økonomiske vækst, energipriser, afgifter, demografi og trafikudbud i form af infrastruktur og kollektivt udbud. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
5 Datagrundlag Datagrundlaget for estimation af den strategiske model beskriver udbud og efterspørgsel af transport over en længere årrække og opdelt på forskellige befolkningsgrupper (et panel eller pseudopanel datasæt). Disse oplysninger suppleres med en række aggregerede data til beskrivelse af bl.a. den økonomiske udvikling. En opgørelse af trafikudbuddet for de involverede transportmidler over en længere årrække kan vise sig at være en særlig opgave. Traditionelt har trafikmodeller været baseret alene på tværsnitsdata og dermed på udbud for et enkelt år, modellens basisår. En samlet konsistent beskrivelse af udbuddet skal stykkes sammen af historiske data fra en række myndigheder. Som støtte kan benyttes opgørelser for basisår i forskellige trafikmodeller, men dette vil kun give data for udvalgte år og begrænsede områder. Opgørelsen af efterspørgslen vil i høj grad basere sig på Transportvaneundersøgelsen og på registerdata. Den primære opgave i forbindelse med etableringen af datagrundlaget vil derfor være at sikre en så høj grad af konsistens over tidsperioden som muligt. Blandt de nødvendige register- og surveydata kan nævnes: Demografi, beskæftigelse og lokalisering af boliger og arbejdspladser Transportvaneundersøgelsen Forbrugsundersøgelsen Kørekort og bilhold for husstande Årskørsel i biler fra synsdata Metode Metoden til fastlæggelse af de beskrevne sammenhænge er ikke standardanalyser på samme måde som mange af de øvrige metoder i trafikmodeller. Metoden vil være estimation af velkendte økonometriske modeller baseret på de ovennævnte datakilder. Således indledes med økonometriske analyser til fastlæggelse af de overordnede sammenhænge i det etablerede datasæt. Den økonometriske model benyttes til at fastlægge hvilke faktorer, der er signifikante for udviklingen i efterspørgslen og dermed hvilke faktorer, der skal indgå i den strategiske model i modelsystemet. På den baggrund skal der opbygges en modelstruktur, der i udarbejdelsen af prognoser kan beskrive effekter af eksempelvis ændret demografi, ændret udbud (herunder trængsel) og ændringer i de øvrige signifikante faktorer. Modelstrukturen skal gerne baseres på en eksplicit formulering af nyttemaksimering under nogle formulerede budgetrestriktioner for henholdsvis tid og penge. Herved sikres eksempelvis, at prognoserne ikke på sigt kan angive, at Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
6 befolkningen skal bruge uforholdsmæssigt meget tid på transport. Ligeledes skal modellen være geografisk disaggregeret, så der kan være forskel på trafikvæksten i eksempelvis Hovedstadsområdet og Nordjylland. Beregningerne med den strategiske model opregnes til et givet aggregeringsniveau, og der foretages en fremskrivning på baggrund af en række specificerede forudsætninger. Resultaterne af den strategiske model overføres som input til efterspørgselsmodellen. Det kan ske i form af vækstfaktorer for transporten, bilhold, tidsværdier eller lokalisering af befolkning og arbejdspladser eller som en nærmere integration med efterspørgselsmodellen i den nationale/de regionale efterspørgselsmodeller. Det vil afhænge af den konkrete udformning af den strategiske model og efterspørgselsmodellen. National/regionale modeller for persontransport Disse delmodeller svarer til en mere traditionel trafikmodeltilgang og sikrer, at den genererede trafik giver en troværdig fordeling på transportmidler og trafiknet. Da der er udtrykt behov for i højere grad end tidligere at kunne modellere trængsel og effekterne af trængsel, så det blandt andet er muligt at vurdere ITS værktøjer, stilles der desuden krav til modellering af rejsetidspunkt. Det betyder dels krav om væsentlig større præcision i modellernes håndtering af trængsel, dels krav om inddragelse af trafikanternes valg af afrejsetidspunkt. Forskellen på den nationale og de regionale modeller er i høj grad aggregeringsniveauet. Den nationale model vil kunne benyttes til at vurdere trafik på overordnede net (eksempelvis korridorer) ligesom det er sigtet med modellen, at den kan give et billede af omfanget af trængsel på baggrund af nogle overordnede relationer på makroniveau. De regionale modeller vil dække mindre områder af landet og vil derfor kunne formuleres mere detaljerede. Således vil de regionale modeller omfatte hele busnettet samt cykel- og gangtrafik, ligesom håndteringen af trængsel vil være væsentlig tættere på de principper, der i dag kendes fra simuleringsmodellerne. Grænsefladen mellem den nationale og de regionale modeller er ikke afklaret på nuværende tidspunkt, da udvidet brug af GIS-værktøjer muliggør en mere dynamisk formulering af de regionale modeller. Efterspørgsel Efterspørgselsmodellerne omfatter valg af turendepunkter og transportmiddel, der modelleres i en samlet model. Modelprincipperne vil være de samme for den nationale og de regionale modeller, mens der vil være forskel på detaljeringsniveauet eksempelvis mht. zonestørrelser og detaljering i beskrivelse af alternative transportmidler. I det foreslåede system indgår alle ture både i den nationale model og i de regionale modeller. På den måde kan en persontur med en kombination af bus og tog mellem to zoner i en regional model være en Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
7 zoneintern tur med tog som hovedtransportmiddel i den nationale model. Opdelingen i national og regionale modeller benytter dermed ikke samme tilgang som eksempelvis de svenske og norske modelsystemer, hvor opdelingen primært er en opdeling i lange og korte ture, men svarer til principperne i det opdaterede hollandske modelsystem. Med tilføjelsen af en strategisk model er det endvidere vigtigt at sikre overensstemmelse mellem den samlede efterspørgsel i den strategiske model og niveauet for efterspørgselsmodellen. Datagrundlag Data fra Transportvaneundersøgelsen (TU) udgør et væsentligt grundlag for estimation af efterspørgselsmodellen og bør kombineres med nye SP-data. Derved giver det samlede grundlag dels en god beskrivelse af dagens situation (TU-data), dels en beskrivelse af mulige udviklinger og sammenhænge (SP-data) som ikke er mulige at observere i dagens situation, enten fordi variationen i data ikke er stor eller fordi observationer er tæt korrelerede. De foreliggende SP-data fra 1990 erne og tidsværdistudiet fra 2004 bør suppleres med nyere data, der samtidig sikrer en god dækning for hele landet. Tællinger udgør en anden væsentlig datakilde. Mens biltrafikken og togtrafikken umiddelbart skønnes rimeligt dækket med tællinger på det overordnede net, er der dele af det kommunale vejnet og dele af busnettet, hvor tællingerne er mere sparsomme. Det vil formentlig være nødvendigt at supplere med nye dataindsamlinger før en efterspørgselsmodel for persontransport opbygges. Det er ønsket, at modellen udover rejsetid og omkostninger inddrager effekter af rejsetidsvariation, som især har betydning, når der er trængsel. Dette forudsætter, at de oplysninger der knyttes til nettene også omfatter oplysninger om standardafvigelsen for rejsetiden på de enkelte strækninger. Medtagelsen af standardafvigelsen er ny i forhold til de eksisterende trafikmodeller og net, hvilket stiller krav om yderligere dataindsamling for nettene. Derudover bør TUog SP-data suppleres med beskrivelse af trafikanternes adfærd mht. rejsetidspunkt. En væsentlig del af efterspørgselsmodellerne er basismatricerne, der beskriver dagens situation i form af OD-matricer for alle transportmidler. OD-matricerne beskriver, hvor mange ture der gennemføres mellem to givne zoner opdelt på formål og transportmiddel. For persontransporten omfatter OD-matricerne hovedtransportmidlerne gang, cykel, personbil, bus, tog og fly. Metodemæssigt kan der tages udgangspunkt i den metode, der er anvendt i Hovedstadsområdet, hvor forskellige datakilder blev kombineret afsluttende med matrixjusteringer til Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
8 tællinger for bil og kollektiv trafik. På sigt vil eksempelvis GPS er i bil og Rejsekortet give et forbedret grundlag for matricerne. Basismatricerne opbygges på det regionale niveau og aggregeres til de nationale matricer begge sæt matricer omfatter alle ture, men zonesystemerne vil være forskellige, så en del af turene mellem zoner i de regionale matricer bliver zoneinterne i de nationale matricer. Tilsvarende vil der foregå en aggregering fra turkæderne i de regionale modeller til hovedtransportmidler i den nationale model. Metode Efterspørgselsmodellen på både nationalt og regionalt niveau omfatter de traditionelle modeltrin som turendepunkt og valg af transportmiddel, dog baseret på input fra den strategiske model. Derudover skal modellen omfatte valg af rejsetidspunkt, hvilket har betydning for modellering af trængsel. Efterspørgselsmodellen opbygges som en diskret valgmodel, der tager sit udgangspunkt i stokastisk nyttemaksimering, hvormed modellen afspejler den internationale praksis på området. Det er vigtigt, at der en vis konsistens mellem resultaterne fra den nationale og de regionale modeller, specielt i tilfælde hvor de benyttes til at belyse overlappende projekter. Det sikres for det første ved at anvendes ens basismatricer. Derudover bør den nationale model levere oplandstrafik og transittrafik til de regionale trafikmodeller (portzonetrafik), ligesom der ved segmentering med hensyn til turformål, transportmidler og tidsbånd så vidt muligt bør være sammenfald i den nationale og de regionale modeller. I efterspørgselsmodellerne skelnes bl.a. mellem turformål mens valget af turendepunkt, transportmiddel og tidspunkt bl.a. vil afhænge af: Rejsetid og variation Rejseomkostninger Bilejerskab Indkomst Den konkrete formulering af alternativer (transportmidler eller kombinationer af transportmidler) vil være forskellig i den nationale og de regionale modeller. De regionale efterspørgselsmodeller bør omfatte gang- og cykeltrafik samt vej-, bus- og togtrafik, der er afgørende for den regionale transport, mens den nationale efterspørgselsmodel bør omfatte personbiler, tog, overordnede buslinier og eventuelt fly. Her kan en del af det kollektive udbud beskrives ved aggregeringer fra de regionale modeller. Den endelige tidsmæssige og Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
9 geografiske detaljering skal vurderes i sammenhæng med det datagrundlag der kan etableres for de forskellige delmodeller. Rutevalg Rutevalgsmodellerne beskriver trafikanternes valg af rute for hvert transportmiddel. Principperne for modellerne adskiller sig en del afhængig af om trafikken er rutebundet eller ej. Det betyder, at der benyttes en type modeller for gang-, cykel- og biltransport og en anden type for bus-, tog- og flytransport. Modellerne skal beskrive trafikanters valg mellem forskellige ruter, der kan afvige mht. Rejsetid Risiko for forsinkelse Skift mellem transportmidler Omkostninger Da flere af disse størrelser er afhængige af belastningen af infrastrukturen, er det afgørende, at modellerne opnår en rimelig præcis fordeling af trafikken på nettene. Rutevalgsmodellerne leverer samtidig input til efterspørgselsmodellerne og den strategiske model i form af rejsetider og omkostninger, så en præcis beskrivelse er væsentlig for kvaliteten af prognoserne. Med de beskrevne behov om bl.a. analyser af ITS-tiltag og mindre vejprojekter er det nødvendigt, at modellerne i højere grad end tidligere kan beskrive effekterne af trængsel. Det stiller nogle nye krav til metoderne bag rutevalgsmodellerne. Datagrundlag Datagrundlaget for rutevalgsmodellerne består af trafiknet til beskrivelse af infrastrukturen samt tilhørende tællinger og andre data, der kan beskrive trafikanternes adfærd. De grundlæggende trafiknet vil være forskellige for den nationale og de regionale modeller. Trafiknettene i de regionale modeller omfatter tilsammen alle vej- og banestrækninger i Danmark samt beskrivelser af ruter for fly, færger, tog og busser. Desuden bør nettene omfatte væsentlige gang- og cykelstier, der ligger udenfor vejnettet. Trafiknettet i den nationale model vil være en aggregering af nettene fra de regionale modeller. Nettet vil således udelukkende omfatte de overordnede strækninger, formentlig svarende til statsvejnettet suppleret med væsentlige kommuneveje samt banenettet og væsentlige bus- og flylinier. Den resterende del modelleres som transportmiddelspecifikke zoneophæng baseret på aggregeringer af nettene i de regionale modeller. Vedligeholdelsen af sådanne Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
10 net er omfattende og det er derfor afgørende, at modellerne baserer sig på net, der opdateres og vedligeholdes i andre sammenhænge. Trafiknettene for gang-, cykel- og vejtrafik bør bl.a. omfatte oplysninger om rejsetid som funktion af trafikbelastningen, standardafvigelse for rejsetiderne og forsinkelser i kryds, mens trafiknettene for de øvrige transportmidler bør omfatte køreplaner med rejsetider og korrespondancer mellem transportmidler og linier. Således kan en del af oplysningerne om vejnet komme fra Vejdirektoratet, mens Rejseplanen er en god kilde til net- og køreplansoplysninger for de kollektive net. Estimation og kalibrering af rutevalgsmodeller sker typisk på grundlag af tællinger og eksempelvis SP-data til beskrivelse af trafikanternes valg mellem rejsetid og omkostninger på vejsiden og mellem rejsetid, ventetid og skift på kollektivsiden. Datagrundlaget er dermed på mange punkter det samme som for efterspørgselsmodellerne. På sigt vil GPS-oplysninger fra biler og Rejsekortet være gode datakilder for forbedring af rutevalgsmodellerne. Metode Rutevalgsmodellerne vil være baseret på de samme principper på det nationale og det regionale niveau, mens der vil være væsentlige forskelle på inputtet i form af trafiknet som beskrevet ovenfor. Modellerne vil være stokastiske ligevægtsmodeller, hvor trafikken fordeles, så ingen trafikant kan opnå en bedre rute givet belastningen af nettet. Med udgangspunkt i nettene vil der dog være væsentlige forskelle på rutevalget på henholdsvis det nationale og det regionale niveau. Således vil modelleringen af trængsel på vejnettet i de regionale modeller have mange fællestræk med eksisterende simuleringsmodeller, mens modelleringen af trængsel i den nationale model helst skal baseres på aggregerede sammenhænge mellem rejsetid/variation og udbud/belastning. Hvis modelsystemet skal kunne beskrive effekter af forskellige ITS-tiltag vil det være nødvendigt at udvikle nogle mere avancerede relationer end de eksisterende speed-flow relationer. Emnet er i fokus i den internationale forskning og de mulige modelprincipper vil derfor afhænge af de resultater, der kan opnås i forskningen inden for en overskuelig fremtid. For den rutebundne trafik skal det afklares, om modellerne skal være køreplansbaserede, frekvensbaserede eller måske en kombination. Fordelene ved de køreplansbaserede modeller er, at de giver korrekte oplysninger om rejse- og skiftetider i dagens situation, mens ulemperne er store regnetider og problemer med at specificere forudsætningerne i prognoseår. Derudover bør der ske en nærmere afklaring af trafikanternes kriterier for valg af rute i det kollektive system. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
11 Godsmodel Ambitionsniveauet for opbygningen af en godsmodel er ikke lige så højt som for personmodellen, da det vurderes, at det nuværende datagrundlag bør forbedres inden der igangsættes omfattende modelaktiviteter. Godsmodellen er dog afgørende for at opnå en god beskrivelse af den samlede trafik særligt på vejsiden, da godstransporten og udviklingen i denne er afgørende for trængslen og dermed for de rejsetider, som persontransporten vil opleve. I de følgende afsnit fokuseres derfor i højere grad på det eksisterende datagrundlag med mulige forbedringer samt på det overordnede modelgrundlag. Datagrundlag Som nævnt er det den klare vurdering, at datagrundlaget bør forbedres inden der igangsættes omfattende modelaktiviteter. På nogle områder vil datagrundlaget være fælles med personmodellen, men for beskrivelsen af dagens trafik og efterspørgslen samt til dels trafiknet og rutevalg er en særlig indsats vedrørende godstransport nødvendig. Dagens trafik beskrives som for personmodellen ved basismatricer, der beskriver trafikken fordelt på OD-relationer og transportmidler. Grundlaget for opbygningen af basismatricer for vejgodstransport er Kørebogsundersøgelsen og vejtællinger. I forbindelse med fremskrivningerne for Infrastrukturkommissionen blev der gennemført en sammenligning af disse to datakilder, hvilket viste betydelige forskelle i det samlede transportomfang. For at opnå et tilfredsstillende datagrundlag for etablering af basismatricer til beskrivelse af dagens trafik er det nødvendigt at supplere de to datakilder, så der opnås en tilfredsstillende beskrivelse vejgodstransport fordelt på OD-relationer, transportmidler og varegrupper. Det vil være en yderligere fordel, hvis der suppleres med oplysninger om tidspunkt. En mulighed er gennemførelsen af en varestrømsanalyse, som det eksempelvis sker i Sverige, men der er også andre muligheder for indberetninger, hvis der kan trækkes på transportvirksomhedernes systemer, hvorfra de fleste transporter efterhånden styres og spores elektronisk. Beskrivelsen af efterspørgslen er for godstransport en opgave i sig selv, da hele omkostningssiden ligesom transportvirksomhedernes valg af transportmiddel (og ruter) anses som en del af konkurrencen og dermed som forretningshemmeligheder. Det har dog været muligt at få rimeligt anvendelige data i forbindelse med tidligere modelarbejder i starten og midten af 1990 erne. Inden opbygningen af en national godsmodel vil det være nødvendigt at gennemføre Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
12 nye dataindsamlinger, der bl.a. beskriver adfærdsdata, tomkørsel og forsendelsesstørrelser. For trafiknet og rutevalg kan en væsentlig del af arbejdet ske parallelt med persontrafikmodellen. Godsmodellen afviger dog mht. hastigheder, omkostningsstruktur, udbud for køreplanbundne transportmidler samt for valgprincipper, idet der ideelt bør indlægges begrænsninger svarende til køre-hviletids bestemmelserne. Grundet Danmarks størrelse vurderes det dog primært at have betydning for de internationale transporter. Modelgrundlag Der blev i 2003 gennemført en afklaring af behovene for en national godsmodel. Her blev det klart, at en godstrafikmodel skal kunne belyse konsekvenser af centrale spørgsmål vedrørende ændringer i infrastruktur samt pris- og afgiftspolitikker, hvilket er helt på linie med den behovsafklaring, der er gennemført i forbindelse med det nuværende forslag. Det er således afgørende, at der opbygges en strategisk model som parallel til den strategiske model for persontransport. Det vil være andre faktorer der indgår i modellen, men principperne vil også her være økonometriske analyser af de ovennævnte datakilder til fastlæggelse af signifikante faktorer for den langsigtede efterspørgsel. Den mere traditionelle trafikmodeldel med national og regionale delmodeller kan drage nytte af de erfaringer, der er gjort i det netop afsluttede arbejde med en godsmodel for Øresundsregionen (GORM), selvom en national godsmodel må forventes at være struktureret anderledes. Der kan ligeledes drages nytte af de erfaringer, der for tiden gøres med etablering af logistikbaserede godsmodeller i Sverige og Norge. Opbygningen af en godsmodel som en del af det nationale trafikmodelsystem kan derfor med fordel starte med etableringen af et tilfredsstillende datagrundlag, inden der på basis er erfaringer i Sverige og Norge tages beslutning om de grundlæggende principper for en dansk godsmodel. Af hensyn til modelleringen af trængsel på vejnettet kan der indledningsvist opbygges en simpel model for vare- og lastbiltrafik efter samme principper som i OTM, hvor antallet af vare- og lastbilture er en simpel funktion af arbejdspladser og hvor turene fordeles over zoner ud fra afstande og zonernes attraktion. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
13 Tak Papiret er baseret på faglige diskussioner blandt forskerne på DTU Transport herunder Mogens Fosgerau, Christian Overgård Hansen, Otto Anker Nielsen og Goran Vuk. Udlægningen af diskussionerne i dette papir er dog forfatterens ansvar/fortolkning. Derudover har Oskar Andreas Kleven fra Vegvesen i Norge, Désirée Nilsson fra SIKA i Sverige, Jan Francke fra Kennisinstituut voor Mobiliteitsbeleid og Remko Smit fra Rijkswaterstaat i Holland samt Nick Barter fra Department for Transport i England bidraget med informationer om deres respektive landes modelsystemer. Referencer Brems, C., M. Fosgerau, C.O. Hansen og O.A. Nielsen (2007) Trafikmodeller, arbejdsnotat til Infrastrukturkommissionen Danmarks TransportForskning, notat 3 Brems, C. (2008) Nationalt modelsystem Oplæg til Transportministeriet, maj Fosgerau, M., S.V. Lyk-Jensen og M. Holmblad (2003) En national godstrafikmodel, delrapport 1: Behovsanalyser Danmarks TransportForskning, notat 1 Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012
Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne
Læs mereStatus for udviklingen af Landstrafikmodellen. Camilla Riff Brems
Status for udviklingen af Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Ønsker/krav til Transportsystemet som helhed (TRM, andre ministerier) Effektberegning af infrastrukturprojekter Kvaliteten og tilgængeligheden
Læs mereLandstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport
Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen
Læs mereLandstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
Læs mereLandstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
Læs mereLandstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems
Landstrafikmodellen version 0.1 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen version 0.1 Hvorfor en version 0.1? Modelstruktur Basismatricer Fremskrivning Eksempel Diskussion Landstrafikmodellen
Læs mereLandstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen
Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter
Læs mereVariation i rejsetid
1 Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning Camilla Riff Brems Danmarks TransportForskning cab@dtf.dk Variation i rejsetid 2 Rejsetidsvariation Engelske resultater Trafikmodeller
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereRutevalg. - Otto Anker Nielsen
Rutevalg - Otto Anker Nielsen Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport Landstrafikmodellens struktur
Læs mereLandstrafikmodellen. Seminar 4. maj 2010
Landstrafikmodellen Seminar 4. maj 2010 Formiddagens program 2 DTU Transport Eftermiddagens program 3 DTU Transport Landstrafikmodellen - rammer og anvendelse Tine Lund Jensen, Transportministeriet Camilla
Læs mereOpdatering af model for Hovedstadsregionen
Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål
Læs mereTrafikmodeller. Arbejdsnotat til Infrastrukturkommissionen. Notat
Trafikmodeller Arbejdsnotat til Infrastrukturkommissionen Notat 3 2007 Camilla Brems, Mogens Fosgerau, Danmarks TransportForskning Christian Overgård Hansen, Otto Anker Nielsen, Center for Trafik og Transport
Læs mereLandstrafikmodellen hvordan kvalificeres beslutningsgrundlaget?
Landstrafikmodellen hvordan kvalificeres beslutningsgrundlaget? Camilla Riff Brems Forskningsleder, DTU Transport CAB@transport.dtu.dk Beslutninger på transportområdet skal som på mange andre områder tages
Læs mereLandstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport
Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport Langsigtet efterspørgsel Primære problemstillinger Hidtidige metode for fremskrivninger
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereOTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen
OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereTransportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU
Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang
Læs mereLandstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mereSpecial session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013
Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis
Læs mere7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17
7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereChristian Overgård 5. januar rev E coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Muligheder og begrænsninger ved anvendelse af LTM 1.1 Til Brugerne af LTM 1.1 Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 5. januar 2016 35425-004 rev E coh I 2009 blev
Læs mereTrafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen
Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen Af Christian Overgård Hansen (coh_aps@mail.dk), COH ApS, Toldbodgade 7A, 1253 København K Carsten Sachse (carsten.sachse@vv.se), Vägverket
Læs mereNye danske tidsværdier
Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling
Læs mereNye turmatricer for Hovedstadsområdet
Nye turmatricer for Hovedstadsområdet Otto Anker Nielsen, oan@ctt.dtu.dk Christian Overgård Hansen, coh@ctt.dtu.dk (CTT) Disposition Justering af zonestruktur Fremgangsmåde Datagrundlag Justering af bilmatricer
Læs mereTrafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereIterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS
Iterativ beregningsproces foretaget med OTM Christian Overgård Hansen COH ApS OTM Trafikmodellen for Hovedstadsområdet siden midten af 1990 erne: Første version 1994/95 til brug for systemvalg (OTM 1.0)
Læs mereFremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet
Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereTrafikmodeller, kapacitet og cykling
Biografteatret Trafikmodeller, kapacitet og cykling Cykelkonferencen 2018 Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet og Henrik Paag, MOE Tetraplan Kapacitet på cykelsti, Trafitec 2015 Thomas Buch og Poul Greibe
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVariation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning
Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Abstract Et af de største irritationsmomenter ved forsinkelser
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStrategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009
Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning
Læs mereFremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030
Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030 Ninette Pilegaard, Transport DTU Per Skrumsager Hansen, Transport- Bygnings- og Boligministeriet Trafikdage 27. August 2018 Kommissorium Analyse Mulige
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereForbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor
Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed
Læs mere- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU
Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereIndsamling af data for rutevalg i kollektiv transport. Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport
Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport mkl@transport.dtu.dk Outline Baggrund Rutevalg Transportvaneundersøgelsen Undersøgelsens udformning
Læs mereVurdering af letbaneprojekter i Hovedstadsområdet 23. august 2005
Vurdering af letbaneprojekter i Hovedstadsområdet Ph.d.-studerende Alex Landex Professor Otto Anker Nielsen Vurdering af letbaneprojekter i Hovedstadsområdet 23. august 2005 Baggrund udenlandske succeser
Læs mereFaktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd
LT VERS. 1.0.8.3 Titel: Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd Dok. nr.: 35243-003 Rev.: 0 Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH Godkendt:
Læs mereEffektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser
Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereEn godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger
En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger Mikal Holmblad DTU Transport, Bygningstorvet 116 Vest, 2800 Kgs. Lyngby mhb@transport.dtu.dk Resume Dette papir gennemgår summarisk
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereVejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger
Vejdirektoratet Trafikberegninger stunnel Trafikale konsekvensberegninger... 1 Indledning Dette notat beskriver og dokumenterer resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger for en række scenarier
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLTM Vejvalgsmodel. - Otto Anker Nielsen
LTM 0.1 - Vejvalgsmodel - Otto Anker Nielsen Aggregeringsniveauer - Zonestruktur, vejnet og zoneophæng 2 DTU Transport Kommuneniveau 98 Zoner 3 DTU Transport Zoneniveau 1 - Strategisk model 176 Zoner 21000
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version Otto Anker Nielsen
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 0.1 - Otto Anker Nielsen Om indlægget Dataarbejde i Version 0.1 Fleksible aggregeringsniveauer, zoner, vejnet og zoneophæng Generelle principper i rutevalgsmodellen
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereUdfordringer i transportsektoren frem mod år 2050
Udfordringer i transportsektoren frem mod år 25 Annette Christensen, DI Mette Bøgelund, Incentive Partners Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN 163-9696 1 Indledning DI er ved at udarbejde en vision
Læs mereFølsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter
Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter Jonas Lohmann Elkjær Andersen Alex Landex Otto Anker Nielsen Trafikdage Aalborg Universitet 27. august 2007 Disposition
Læs mereEn trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv
En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereEN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN
EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger
Læs mereTrængsel er spild af tid
Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet
Læs mereVæksten forsvandt men trængslerne fortsatte
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereNotat. Priselasticiteter på Storebælt
Notat Priselasticiteter på Til: Fra: Transport- og Bygningsministeriet DTU Transport og A/S Dato: 10. Maj 2016. Sammenfatning En beregning med den nuværende version af Landstrafikmodellen (LTM vers. 1.1)
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereNy metode til opgørelse af forsinkelser og trængsel Kasper Rosenstand og Lars Olsen Vejdirektoratet og Transportministeriet
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereRegionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik
Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:
Læs mereRegionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser
Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et
Læs merePERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER
PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger
Læs merePriser, barrierer og trafikstrømme over Øresund
Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme
Læs mereMichael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +
Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,
Læs mereErhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed
Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen Yderområder Mellemstore byregioner Trekantsområdet Omegnskommuner Aalborg Odense
Læs mereTrængselsopgørelse Københavns Kommune 2013
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's
Læs mereAnalyse af etableringen af en letbane i Århus
Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger
Læs mereEn national godstrafikmodel klarlæggelse af behov. Mogens Fosgerau
En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov Mogens Fosgerau Projektet 1. Behovsanalyse 2. Datagrundlag 3. Metodisk grundlag 4. Anbefalinger og arbejdsprogram Institutioner Trafikministeriets departement
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereStationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig
Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig Indledning og resumé I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet
Læs mereTrafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.
Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,
Læs mereBilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Læs mereBluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken
Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk
Læs mereOPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6
TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle
Læs mereDataindsamling til den nationale godsmodel
Dataindsamling til den nationale godsmodel Af Anders Tønning, Tetraplan og Christian Overgård Hansen, DTU Transport Indledning I forsommeren 2010 har Tetraplan A/S på foranledning af DTU Transport og Transportministeriet
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mere