Udvikling i grovfoder

Transkript

1 Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening

2 Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion! Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer. 1. Mere fokus på kvalitetsparametre Tørstof-indhold Fordøjelighed af organisk stof Tilgængelige aminosyrer i tyndtarmen 2. Mere fokus på en strategiplan

3 Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? Projekt Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen : Fakta om de 20 bedrifter der indgik i projektet Fokus på kvalitetsparametre Kvalitetsparametre fra før 2018 Sammenligning med resultater fra projekt Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen Hvad er din strategi for 2019? Planlægningsværktøjer til: Gødning, Vanding, Slæt, afgræsning, og fysisk bearbejdning

4 Projekt Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen finansieret af MAF Interviews med 20 mælkeproducenter fra Jylland: Finn Tang, Jørgen Sønderby, Kristian Balsby, Lars og Lene Jørgensen, Per Rytter, Peter Madsen, Bjarne Nebel, Kurt Kjeldgaard, Torben Bach, Kenneth Pedersen, Jens Krogh, Alderik van der Wal, Frederik Uhre, Søren Just, Lille Harresøgård, Peter Just, Torben Jensen, Jørgen Sand, Michael Rose, Søgård Nuværende strategier og ambitioner for året (2018) og fremadrettet Analyser af næringsværdi af kløvergræsslæt

5 Fakta om bedrifterne

6 Bedriften - Mælkeproduktionen Ydelsesniveau: Mellem kg EKM/år Gennemsnit 9880 kg EKM/år Ambitioner: generelt højere end nuværende niveau som før omlægning fokus på dyrevelfærd og god indtjening mere ensilage og mindre kraftfoder Fokus på grovfoderandel i stedet for ydelsesstigning

7 Fodring - afgrøder De fleste ligger på en selvforsyningsgrad mellem 70-90% Græs + ensilage: Alle Hvor meget fylder græs i din foderplan? Sommer: 50-70% Vinter: 50-60%

8 Hvilke kriterier er vigtige for hjemmedyrket foder? 1. Udbytte FEN: Scorer højest 2. Afgrøden skal være nem at passe: Scorer højt 3. Udbytte i protein: Scorer middel til højt 4. Udbytte i tørstof: Scorer middel til højt 5. Stabilt udbytte (kvalitet): Scorer middel 6. Fleksibel høstperiode: Scorer lavest

9 Fokus på kvalitetsparametre Kvalitetsparametre fra før 2018 Sammenligning med resultater fra projekt Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen 2018.

10 Kvalitetsparametre Sammenhæng mellem tørstof og AAT-indhold : 1. slæt, 2. slæt, 3. slæt 1. Slæt 2018

11 Tørstof (DM) Græs - 1.slæt Grovfoderanalyser af økologisk kløvergræs 2015, 2016 og Tørstof

12 Kvalitetsparametre Sammenhæng mellem organisk stof fordøjelighed og AAT-indhold Optimal OS: 80 82%

13 Grovfoderanalyser af økologisk kløvergræs 2015, 2016 og Organisk stof fordøjelighed

14 Hvad er din strategi? Strategiplan Gødning Slæt Vanding Bearbejdning Status i dag Hvad er målet? Strategiværktøj Procedureændring Opfølgning

15 Gødningstype og mængde Fokus på kalium og svovl: Tildeling af vinasse eller pantentkali i foråret sikrer både kalium og svovl Kvæggylle sikrer kun tildeling af kalium Dybstrøelse i etableringsåret

16 Svovlgødskning Praktisk værktøj Svovlnøglen kan estimere den forventede tilgængelighed af svovl Svovlnøglen gør det nemt og overskueligt at vurdere hvilke marker der har behov for svovlgødskning

17 Slæt-strategi Frøblanding Kombineret slæt og afgræsning: Frøblanding til rene slætmarker 31, 35, 42, 44 og 45 Tabel 1 Styrker og svagheder ved 3 typer slætmarker Hvidkløver/rajgræs Rødkløver/rajgræs Rødkløver/strandsvingel Frøblandinger 21, 22, 35 20, 31, 42 44, 45 Udbytte, MJ Udbytte, protein Ford. organisk stof Optimalt antal slæt Holdbarhed ++ +(+) +++ Roddybde

18 Slæt-strategi Hvad er ambitionen? Lang holdbarhed Fast mål (eks. 4 år) da det indgår i sædskifte med f.eks. kartofler 1-2 år for optimal binding af kvælstof i bælgplanter Fordøjelighed tilpasses til kvier (middel), køer (let) og goldkøer (tung) Er der en kvalitetsstrategi? Høj fordøjelighed Tørstof 35% Højt protein-indhold Holistisk afgræsning mere stabile marker

19 Vandingsstrategi Baseret på de indsamlede interviews kan det konkluderes at prioriteringen af hvilke marker, der skal vandes, er nødvendigt: Tag stilling til, hvad den nuværende vandingskapacitet er på bedriften Beslut om den nuværende vandingskapacitet passer til de mål, der er for bedriftens marker ift. slæt- og afgræsningsstrategi

20 Vandingsstrategi Med udgangspunkt i målet for slæt- og afgræsningsstrategien fastsæt en procedure: Igangsætning af vanding Vandingsfrekvens Prioriteringer af vanding på marker med forskellige funktioner

21 Fysisk bearbejdning af græsafgrøder Shredding: Udvikling af ny mekanisk teknologi til høst, bjærgning og rivning af græsafgrøder Forskningsresultater tyder på, at fysisk behandling af kløvergræsafgrøden før ensilering øger foderværdien af ensilagen. Shredding-metoden øger fordøjeligheden af kløvergræs-ensilagen. Køerne bruger kortere tid på at æde den samme mængde ensilage i kg TS.

22 Tjekliste Hav fokus både på udbytte og kvalitet Hav klare kvalitetsmål Fokusér især på tørstof, organisk stof-fordøjelighed og AAT-niveau Læg en strategi for hvert fokusområde Inkludér strategi for gødning, slæt, vanding og fysisk bearbejdning Indhent de relevante værktøjer til den enkelte strategi Evaluering af mål ift. reelt udbytte Udfyld strategiplanen i samråd med din kvæg- og planteavlsrådgiver

23 Tak til ØRD: Maike Brask Christian T. Nielsen Carsten Makussen Louise K. Hilligsoe Spørgsmål?