Kompetenceprofil for. den kompetente sygeplejerske. Neurorehabilitering, Skive. Regionshospital Viborg, April 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceprofil for. den kompetente sygeplejerske. Neurorehabilitering, Skive. Regionshospital Viborg, April 2009"

Transkript

1 Kompetenceprofil for den kompetente sygeplejerske Neurorehabilitering, Skive Regionshospital Viborg, April 2009

2 Udarbejdet af: Souschef for afd. sgpl. Karin Jakobsen Souschef for afd. sgpl. Tina Skov Hansen Afd. sgpl. Jytte Kjær Krarup Afd. sgpl. Birgit Haahr 2

3 Illustration af opbygningningen af kompetenceprofilen Basis Faglig At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje SOCIAL Organisatorisk Kritiske hændelser 3

4 Kendetegn ved den kompetente sygeplejerske ifølge Patricia Benner et al.. Har en analytisk tilgang til opgaveløsning, strukturerer sine handlinger og udfører sygeplejen selvstændigt og sikkert. Arbejder rationelt. Har ajourført teoretisk basis- og specialeviden. ( Epistemé) Observerer, vurderer og handler på baggrund af teoretisk, praktisk og etisk kundskab samt på baggrund af at have stået i lignende patientsituationer tidligere. Analyserer sig frem til patientens pleje- og behandlingsbehov i den aktuelle situation, formulerer og arbejder ud fra langsigtede mål. Prioriterer i situationen og er bevidst om, hvad der er væsentligt, og hvad der er uvæsentligt. Foregriber hændelser og har passende udstyr og ressourcer indenfor rækkevidde. Dette kan lade sig gøre på baggrund af at have stået i lignende situationer. Yder en individuel pleje til de enkelte patienter ud fra megen rutine og de forskrifter, der findes ( Techné) Indhenter yderligere viden og assistance, hvor situationen kræver det - både teoretisk og praktisk. Vælger sygeplejehandlinger med bevidsthed om, at valg af handling har betydning for patienten. Planlægger og organiserer sin dag og evner komplekse situationer med mange krav i en travl hverdag. Har udprægede tekniske færdigheder indenfor teknologi og procedurer/metoder. Har brug for at have kontrol over situationen. Optræder roligt og effektivt. Har udviklet sig fra at være fokuseret på løsning af opgaver til at involvere sig i de behov, der udspringer af patientsituationen. Udviser stor ansvarlighed i teamet for den enkelte patients pleje og behandlingsbehov. 4

5 Erkender videnskabens begrænsning samtidig med, at mere erfarne kolleger ikke har svar på alt til at løse et behov opstået i patientsituationen. Drøfter problemstillinger med mere erfarne kolleger og beslutter selv, hvilken sygeplejehandling, der løser problemet. Spørger gerne en kollega med ekspertise til råds, hvis det er muligt. Reflekterer bevidst over egne og kollegers handlinger. Reflekterer ligeledes sammen med kolleger og udvikler praksiskundskab.(phronesis.) Forholder sig kritisk til samarbejdspartneres viden og kunnen og bidrager aktivt med egen viden og erfaring. Argumenterer og begrunder fagligt og velovervejet. 5

6 Basiskompetence Basiskompetence er en form for fælles kompetence, dvs. at den ikke er relateret til en bestemt faggruppe, arbejdsopgaver eller stilling, men til alle medarbejdere. Det er f.eks. viden om organisationens historie, overordnede mål og opgaver, samt kendskab til organisationens regler for pli, takt og tone og for, hvordan man i det hele taget gebærder sig i denne organisation. Denne kompetence indeholder også fysisk og mental formåen. Hovedgrupper: Organisationens historie, hospitalets indretning, m.m Overordnede mål og opgaver Det generelle på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Kender hospitalets nyere historie, og anvender det i jobbet. Viser i handling kendskab til hospitalets fysiske indretning og funktioner. Er ajourført med hospitalets introduktionsprogram for nyansatte og indgår i den fortsatte introduktion af nyansatte. Holder sig ajour med information fra hospitalets hjemmeside, intranet og Skopet. Udviser ansvar for, at ansættelsesstedet fremstår pænt og ryddeligt. Har kendskab til Region Midtjyllands mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra Mål for Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. Neurorehabilitering, Skive Kender neurologisk afdelings nyere historie og anvender dette i jobbet (rehab. manualen). Kender neurologisk afdelings organisation og anvender dette i jobbet. Kender og anvender neurorehabiliteringsafsnittets introduktionsprogram Introducerer nyt personale og varetager mentorrollen Holder sig ajour med neurologisk afdelings hjemmeside, opslagstavle og anvender dette i jobbet. Viser i handling kendskab til de funktioner, der er samlet i neurocentret. Har kendskab til og anvender e-dok. Arbejder ud fra mål for neurorehabilitering (manual) 6

7 Pli, takt og tone Hvordan man gebærder sig: personligt Hvordan man gebærder sig: organisatorisk Viser forståelse for at arbejde i et politisk styret system. Kender hospitalets organisation, ledelsessystem og overordnede politikker. Viser i handling at efterleve Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerups personalepolitiske værdisyn. (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Viser forståelse og respekt for kulturens betydning og handler ud fra bevidstheden om at være en del af kulturen. Bidrager til et arbejdsmiljø, der bygger på et ligeværdigt samarbejde med respekt for det andet menneske. Udviser takt og tone - pli. Udviser en værdig kommunikation og adfærd. Handler på baggrund af sygehusets personalepolitik (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Handler ud fra eget ansvars- og kompetenceområde samt viden om tværfaglige samarbejdspartneres ansvars- og kompetenceområde. Overholder tavshedspligten. Tager ansvar for at patient og pårørende oplever den rette kvalitet i ydelserne. Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance. Handler rationelt efter hospitalets forskrifter ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, og Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance, jvf. retningslinier på neurologisk afd. i Skive (Dokumenthåndbogen). 7

8 Hvordan man gebærder sig: lovmæssigt Fysisk og mental formåen. uønskede personers tilstedeværelse m.m. og begrunder denne handling. Handler ud fra organisatoriske instrukser om mobiltelefoni, rygning, spisemuligheder for pårørende i kantinen, parkeringsregler for personalet, hospitalets presseetiske regler, korrekt brug af PC er m.m. Anvender hospitalets kommunikations systemer så som telefon, personsøger, Patient Administrative System, FAX m.m. Anvender relevante dokumenthåndbøger, forholder sig kritisk til indholdet og kommer med forslag til ændringer. Overholder forskrifter i Hygiejnehåndbogen. Anvender muligheder i hospitalets bibliotek for at tilegne sig relevant viden. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter, internt og eksternt. Kommer med konstruktive forslag og deler sin viden og erfaring med andre. Overholder ferieloven og arbejdsmiljøloven. Kender tillidsmandssystemet, MED systemet, arbejdsmiljøsystemet og indgår i konstruktivt samarbejde med disse, hvor det er relevant. Har kendskab til hospitalets beredskabsplan og handler derefter. Udviser ansvar for at være fysisk og mentalt rustet til at udfylde sit job. 8

9 Anvender forflytningsteknikker og sikrer korrekte arbejdsstillinger. 9

10 Faglig Kompetence Faglig kompetence er knyttet til de forskellige fagligt relaterede opgaver. Den består af komponenter, hvor nogle er helt specifikke for sygeplejen, mens andre kan deles med andre fag/faggrupper. Det er den del af kompetencen, der sættes fokus på i den formelle kompetenceforståelse. Den er naturligvis en grundforudsætning for at kunne varetage en given arbejdsopgave, men den kan ikke stå alene. Hvad nytter det, at man er faglig dygtig, hvis man f.eks. ikke kan samarbejde, kommunikere med patienter og være en del af den kultur, der er på en afdeling. Den faglige kompetence beskrives med udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområde omfattende; 1) at udføre sygepleje, 2) at lede sygepleje, 3) at formidle sygepleje og 4) at udvikle sygepleje. Sygeplejens fokus er at yde sygepleje til den enkelte patient eller grupper af patienter i alle livsfaser af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter. Hovedgrupper: At udføre sygepleje: at udføre den konkrete sygepleje til patienten omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering. Det generelle på Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup Udfører en omsorgsfuld sygepleje i stabile og komplekse patientsituationer både indenfor det selvstændige - og det delegerede område af sygeplejen. Arbejder bevidst efter De Sygeplejeetiske Retningslinier (DSR, 2004). Viser etiske overvejelser i sine handlinger og argumenterer etisk i faglige drøftelser. Observerer og vurderer patientens behov/problem, planlægger og iværksætter pleje og behandling i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere. Neurorehabilitering, Skive Respiration Observerer respirationsfrekvens, -lyde, -dybde, brug af hjælpemuskler, dyspnø, hudfarve og saturationsværdi. Observerer hoste, frekvens, karakter, ekspektorat (mængde, udseende, farve, lugt). Indhenter data vedr. pt. s habituelle respirationsanamnese. Vurderer og handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab, specialeviden samt erfaring fra lignende situationer. Analyserer kompleksiteten i situationen i forhold til tilrettelæggelse af 10

11 Dokumenterer, evaluerer og justerer den iværksatte pleje og behandling i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere. Sikrer kontinuitet og kvalitet i pleje- og behandlingsforløbet. Involverer sig i patientens situation og etablerer, vedligeholder og afslutter relationer med patient, pårørende og kolleger. Anvender ajourført viden om sygeplejen i afsnittets speciale. Anvender relevant teknologi og metoder/ procedurer i udførelse af sygeplejen. Arbejder bevidst ud fra faglig evidens. Udfører sygeplejen i henhold til gældende referenceprogrammer, kliniske retningslinier, fortrykte plejeplaner m.m. Fraviger anbefalingerne i referenceprogrammer m.m., hvor patientsituationen kræver det. Argumenterer og dokumenter sagligt for denne fravigelse. plejen/rehabiliteringen ud fra pt.s evt. respirationsproblemer. Udviser selvstændighed i udførelsen af handlinger og er bevidst om inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Udfører ordineret prøvetagning og forsendelse af disse. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin og iltbehandling. Observerer virkning og bivirkning af ordineret medicin og iltbehandling. Kan på eget initiativ opfordre en patient til rygestop og iværksætte rygeafvænning. Kredsløb: Observerer puls, BT, vægt, ødemer, huden, vejrtrækning, smerter og almentilstand. Har viden om tromboseprofylakse jvf. retningslinier i Neuro. afd. Anvender TED-strømper jvf. retningslinier. Vurderer og handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab, specialviden. Anvender erfaring fra lignende situationer. Analyserer kompleksiteten i situationen. Udviser selvstændighed i udførelsen af handlinger og er bevidst om inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin. Observerer virkning og bivirkning. Legemstemperatur: 11

12 Observerer temperatur, herunder symptomer på forhøjet temperatur, f.eks. hudens udseende, fugtighed, kulderystelser, blanke øjne. Observerer almentilstand mht. hoste, halssmerter, smerter ved respiration og vandladning, muskelømhed, lægømhed, inflammationstegn, sårinfektion, nakkestivhed, petecchier, hovedpine, hydreringstilstand. Vurderer, forebygger og handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab. Anvender erfaring fra lignende situationer. Analyserer kompleksiteten i situationen. Udviser selvstændighed i udførelsen af handlinger og er bevidst om inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin. Observerer virkning/bivirkning. Ernæring: Observerer vægt, højde, BMI, tandstatus, mundslimhinder, ernæringstilstand, hydreringstilstand, tygge-synkefunktion, kvalme/opkastning. Vurderer og handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab. Vurderer, forebygger og handler ud fra specialviden om ABC-koncepterne. Anvender erfaring fra lignende situationer. 12

13 13 Analyserer kompleksiteten i situationen. Ernæringsrisikovurdering og handler ud fra resultatet. Opstarter og afslutter væske- og kostregistrering. Tager initiativ til anlæggelse og seponering af nasalsonde/peg-sonde. Udfører sondepleje omkring nasal- og PEG-sonde. Administrerer sondeernæring og tager initiativ til ændring af pt.s kostform. Anvender omregningstabel. Sammensætter en sufficient kost i forhold til ernæringsindshold og konsistens. Handler ud fra ABC-koncepterne, herunder: Tager initiativ til og udfører mundstimulation og mundpleje. Tager initiativ til og udfører vandtest. Hjælper pt. til optimal siddestilling i forbindelse med måltidet. Hjælper pt. til at anvende relevante hjælpemidler under måltidet. Tager initiativ til at guide pt. under måltidet. Udviser selvstændighed i udførelsen af handlingen og er bevidst om inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin. Observerer for virkning/bivirkning.

14 14 Udskillelse: Urin: Indhenter vandladningsanamnese. Observerer vandladningsmønster mhp. hyppighed, kontinens/inkontinens. Observerer urinen mhp. farve, mængde udseende, lugt. Tilstræber optimale forhold i forbindelse med toiletbesøg så som: at pt. om muligt kommer op og ud på toilettet. god siddestilling. ro mulighed for at tilkalde hjælp. Anvender og forholder sig kritisk til brug af hjælpemidler som bækken, kolbe, uridom, bletyper, katetre. Anlægger og seponerer KAD. Udfører pleje til pt. med KAD og suprapubisk kateter. Anvender viden og erfaring om faste toilettiders betydning i bestræbelse på opnåelse af blærekontrol. Opstarter og seponerer væske- og vandladningsskemaer. Tager selvstændigt initiativ til blæreskanning. Forholder sig kritisk til resultatet og handler derpå (SIK). Udfører urinstix, urinmåling, prøvetagning og forsendelse af disse. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin.

15 Observerer virkning/bivirkning. Afføring: Indhenter afføringsanamnese. Observerer afføringsmønster mhp. hyppighed, kontinens/inkontinens. Observerer afføring mhp. konsistens, mængde, farve, udseende, lugt. Tilstræber optimale forhold i forbindelse med toiletbesøg, så som: at pt. om muligt kommer op og ud på toilettet. god siddestilling. ro. mulighed for at tilkalde hjælp. Anvender hjælpemidler i form af bleer. Udfører pleje til pt. med stomi. Forholder sig kritisk til det anvendte stomisystem. Anvender viden om faste toilettiders betydning i bestræbelse på opnåelse af tarmkontrol. Anvender viden omkring væske og kostens betydning. Udfører prøvetagning og forsendelse af afføringsprøver. Vurderer og handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab samt afdelingens kliniske retningslinier. Begrunder evt. afvigelser fra de kliniske retningslinier. Vurderer, forebygger og handler ud fra specialviden. 15

16 Anvender erfaring fra lignende situationer. Analyserer kompleksiteten, overvejer herunder kognitive forstyrrelser Udviser selvstændighed i udførelsen af handlinger. Inddrager relevante samarbejdspartnere. Administrerer og forholder sig kritisk til laxantia i henhold til afdelingens kliniske retningslinier samt ordineret medicin. Anvender afdelingens standard for ordination af Laxantia Observerer virkning/bivirkning. Centralnervesystemet: Observerer puls, BT, temperatur, hovedpine, føleforstyrrelser, pareser, synsforstyrrelser, pupiller, kramper, bevidsthedsniveau, emotionel instabilitet, taleforstyrrelser, svimmelhed, balance. Observerer kognitive forstyrrelser, så som konfusion, perception, evnen til at strukturere hukommelse, initiativ, koncentration, neglekt, apraksi, adfærdsmønster, rum-/retningsforstyrrelse. Observerer evt. udvikling af ny apopleksi: bevidsthedsniveau dårligere funktionsniveau i forhold til tidligere fejlsynkning respiration øjendrejning 16

17 talebesvær nye pareser kredsløb (tp., P, BT) hovedpine kvalme/opkastning Har kendskab til NIP. Vurderer og handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab, specialviden. Anvender erfaring fra lignende situationer. Analyserer kompleksiteten i situationen. Udviser selvstændighed i udførelsen af handlinger og er bevidst om inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin. Observerer virkning/bivirkning. Psykosociale behov og funktioner: Observerer pt. i forhold til adfærd, adfærdsændringer, sociale færdigheder, sygdomserkendelse, emotionelle tilstand, indlæringsevne. Observerer pt.s psykiske tilstand, herunder: reaktion på sygdommen tegn på depression tegn på aggressivitet tegn på psykose. Indsamler data om pt.s habituelle psyke, adfærd og sociale færdigheder. Vurderer og handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab samt specialviden. 17

18 Anvender erfaring fra lignende situationer. Analyserer kompleksiteten i situationen. Ser nødvendigheden af at skærme en patient og kan opstarte denne foranstaltning. Kan sætte grænser for pt. under hensyntagen til dennes og andre patienters integritet. Skaber struktur i dagligdagen og opretter en døgnrytmeplan for den enkelte patient. Arrangerer sociale aktiviteter for patienten og opfordrer og motiverer denne til at deltage. Udviser selvstændighed i udførelsen af handlinger og er bevidst om inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Tager initiativ til samtale med patienten vedr. adfærd og konsekvenser. Hjælper patienten til krisebearbejdning og opfordrer pt. til at få psykologhjælp. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin. Observerer virkning/bivirkning. Smerter: Observerer pt.s udtryk for og reaktion på smerter i forhold til: karakter, intensitet, lokalisation, hyppighed, udløsende faktor. Indhenter data vedr. pt. s evt. habituelle smerteanamnese. Vurderer og handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab. 18

19 Vurderer, forebygger og handler ud fra specialviden om ABC-konceptet, den smertefulde skulder, den paretiske, ødematøse hånd og arm. Anvender erfaring fra lignende situationer. Analyserer kompleksiteten i situationen. Udviser selvstændighed i udførelsen af handlinger og er bevidst om inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin samt afdelingens p.n. instruks. Observerer virkning/bivirkning. Aktivitet/mobilitet: Indhenter data om habituelle aktivitets- og mobilitetsniveau. Indhenter data om tidligere grad af selvstændighed i forbindelse med udførelsen af personlig hygiejne. Indhenter data om evt. tidligere sproglige problemer/vanskeligheder. Observerer nuværende aktivitets- og mobilitetsniveau samt behov for indsats ved personlig hygiejne, herunder de mulige følger af den cerebrale skade så som: paralyse, parese, kraftnedsættelse, sensibilitetsforstyrrelser, kognitive og sproglige problemer/vanskeligheder. Vurderer, forebygger og handler ud fra teoretisk kundskab om den immobile 19

20 20 patient/sengelejets komplikationer/behov for aktivitet og hvile. Handler ud fra teoretisk viden fra grunduddannelsen omkring ergonomi. Vurderer, forebygger og handler ud fra specialviden om ABC-koncepterne. Anvender erfaring fra lignende situationer. Analyserer kompleksiteten i situationen. Udviser selvstændighed i udførelsen af handlinger i forhold til: lejring, forflytning i seng, mellem seng og stol, fra stol til stol, fra stol til toilet/badebænk, hensigtsmæssig siddestilling, antispastiske øvelser, kørestolsbetjening, personlig hygiejne. Forholder sig kritisk til anvendelsen af hjælpemidler. Tager kritisk stilling til, behersker og anvender kommunikationsformer til afasiramte og dysartriske patienter. Tager initiativ til og anvender de hjælpemidler, der er i afsnittet, f.eks. billeder, pegeplader/bøger samt kontaktbog. Behersker og anvender specifikke hjælpemidler, så som stemmeforstærker m.v. Er bevidst om inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin. Observerer virkning/bivirkning.

21 21 Sanser: Synet: Indhenter data om habituelle synssans, herunder evt. hjælpemidler. Observerer dobbeltsyn, pupilstørrelse og -difference, synsfeltudfald. Observerer tåreflod, rødme, pussekretion, kløe, tørhed og smerter. Hjælper pt. til at kompensere med synet. Hørelse: Indhente data om habituelle hørelse, herunder evt. hjælpemidler. Observerer evt. nedsat hørelse eller høretab. Observerer det ydre øre for eksem, flod, kløe og smerter. Smag: Indhenter data om habituelle smagssans. Observerer udtryk for ændringer i smagsoplevelsen. Lugt: Indhenter data om habituelle lugtesans. Observerer udtryk for ændringer i lugteoplevelsen. Handler ud fra teoretisk viden fra grunduddannelsen samt erfaring fra lignende situationer. Følesans: Indhenter data om habituelle følesans. Observerer ændring i overfladesensibilitet,

22 dvs. berøring på huden, temperatur fornemmelse/oplevelse. Observerer ændring i dybdesensibilitet, dvs. ændring i pt.s fornemmelse af arme og bens stilling og bevægelse. Observerer tegn på hypo- og hypersensibilitet. Vurderer og handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab. Vurderer, forebygger og handler ud fra specialviden om ABC-koncepterne. Anvender erfaring fra lignende situationer. Sikrer at pt. ikke skades: rette vandtemperatur. hensigtsmæssige ledstillinger ved lejring, forflytning og mobilisation. undgå yderstillinger af leddene. undgå trykspor og tryksår ved at tage initiativ til trykaflastende foranstaltninger, herunder profylakse, anvende relevante hjælpemidler, jvf. retningslinierne. Kendskab til ABC-koncepterne i forhold til lejring, forflytning, mobilisering. Anvender efter kritisk stillingtagen relevante hjælpemidler (stimulation af paretisk side, aflastning) Analyserer kompleksiteten i situationen, overvejer herunder kognitive forstyrrelser. 22

23 Udviser selvstændighed i udførelsen af handlingerne og er bevidst om inddragelse af relevant samarbejdspartner. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin Observerer virkning/bivirkning. Seksualitet: Er opmærksom på pt.s blufærdighed i forbindelse med personlig hygiejne og handler i overensstemmelse hermed. Lytter til og observerer pt.s udtryk for seksuelle bekymringer og behov. Kender til menneskets seksualitet og behov i forbindelse hermed. Er opmærksom på problemer i forhold til seksualiteten, som er opstået i forbindelse med sygdommen. Taler med pt. om emnet seksualitet med stor fortrolighed i relationen til pt. Henviser til relevant litteratur om emnet. Inddrager relevante samarbejdspartnere. Finder praktiske muligheder for, at pt. og partner kan få dækket seksuelle behov. Administrerer og vejleder omkring medicinsk behandling i forbindelse med seksualitet. Religion/kultur: Indsamler data vedr. pt.s religiøse/åndelige behov. 23

24 Indsamler data vedr. pt.s livshistorie, kostvaner, sociale baggrund og livsform. Har viden om forskellige kost og diæter og bestiller disse ved behov. Rekvirerer tolk ved behov, jvf. retningslinier. Informerer om gudstjeneste på sygehuset og bestiller samtale/altergang ved præst efter ønske. Har viden om problematikken vedr. bevidst fravalg af blodtransfusion. Har kendskab til livstestamente. Tolker pt.s reaktioner på forskellige handlinger og kobler disse til viden om religion/kultur. Udfører sygeplejehandlinger med respekt for pt.s autonomi og integritet. Skaber mulighed for udlevelse af religiøse behov for pt. Handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab, specialviden samt erfaring fra lignende situationer. Inddrager relevante samarbejdspartnere. Søvn/hvile: Indhente data om habituelle søvn- og hvilemønster sammenholdt med nuværende. Observerer pt.s søvnmønster samt behov for hvile. 24

25 Vurderer, forebygger og handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab samt specialviden inden for ABC-koncepterne. Anvender erfaring fra lignende situationer. Analyserer kompleksiteten i situationen. Udviser selvstændighed i udførelsen af handlinger i forhold til forflytning i seng, brug af relevante hjælpemidler og hensigtsmæssig lejring. Anvender afspændingsmusik i forbindelse med søvn og hvile. Er bevidst om inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin. Observerer virkning/bivirkning. Hud og slimhinder: Observerer huden: farve, tør >< fugtig, intakt >< sår/revner, udslæt, trykspor, temperatur, turgor og ødem. Observerer slimhinder: tør >< fugtig, farve, belægning, blister/blæner, intakt >< sår. Observerer sår: lokalisation, størrelse, dybde, udvikling, lugt, sekretion, omgivelser, smerter. Vurderer, forebygger og handler ud fra teoretisk og praktisk kundskab, specialviden samt erfaring fra lignende situationer. Analyserer kompleksiteten i situationen. 25

26 Anvender og forholder sig kritisk til relevante hudplejemidler. Tager initiativ til trykaflastende foranstaltninger, herunder profylakse. Anvender relevante hjælpemidler. Udfører almindelig og speciel mundpleje. Udfører forbindsskift og sårpleje og forholder sig kritisk og udvælger relevante sårplejeprodukter og forbindsmaterialer. Udviser selvstændighed i udførelsen af handlinger og er bevidst om inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Administrerer og forholder sig kritisk til ordineret medicin. Observerer virkning og bivirkning. Kontaktpersonens funktion i relation til indlæggelse og udskrivning af patient: Varetager kontaktpersonsfunktionen selvstændigt. Dette indebærer i forbindelse med indlæggelsen: Observerer patient, danner sig et førstehåndsindtryk. Handler på de observationer, der er. Handler ud fra afdelingens retningslinier og tjekliste (manualen) tilpasset pt.s behov. 26

27 At lede sygepleje at varetage den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og Viser overblik over tildelte patienter og dertil knyttede behov og faglige problemstillinger. Indebærer i forbindelse med udskrivelse: Tager initiativ til og er ansvarlig for planlægning og udførelse af orienteringsog målsætningsmøde. Tager initiativ til og er ansvarlig for planlægning og udførelse af teammøde, herunder udarbejdelse af rehabiliteringsplan. Tager initiativ til og er ansvarlig for planlægning og udførelse af status- og evalueringsmøde. Tager initiativ til og er ansvarlig for planlægning og udførelse af fremtids- og udskrivningsmøde. Alle møder afholdes i henhold til afdelingens generelle retningslinier (manualen). Tager initiativ til og er ansvarlig for planlægning og udførelse af udskrivning i henhold til afdelingens tjekliste (manualen) tilpasset pt.s behov samt Sundhedsaftalerne. Anvender erfaring fra lignende situationer. Analyserer kompleksiteten i situationen. Udviser selvstændighed i udførelsen af handlinger og er bevidst om inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Varetage kontaktpersonens funktion ved tildelte patienter samt er i stand til at 27

28 gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. evt. arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling At formidle sygepleje: at formidle sin faglige viden til andre, f.eks. patienter og pårørende, kolleger, samarbejdspartnere og uddannelsessøgende. Planlægger og koordinerer dagens/vagtens opgaver ud fra afsnittes plejeform. Prioriterer og fordeler sygeplejefaglige opgaver ud fra personalets kompetencer i afsnittet og sikrer derved kvaliteten. Vurderer plejetyngden ved tildelte patienter og tager ansvar for, at der er overensstemmelse mellem plejebehov og fordeling af de personale-kompetencer, der er til rådighed. Sikrer at sygeplejen dokumenteres, så der er kontinuitet i plejen. Viser ansvar for og har stor ansvarsfølelse for, at delegerede opgaver bliver løst kvalificeret. Lytter og argumenterer fagligt i samarbejdet med kolleger i afsnittet, samt i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Udviser respekt for samarbejdsparternes synspunkter og er konstruktiv i løsning af opgaven. Viser ansvar for og har stor ansvarsfølelse for sin koordinerende rolle i teamet og forholder sig konstruktivt kritisk til kollegers indsats. Informerer, vejleder og underviser patienter og pårørende med udgangspunkt i patienter/pårørendes forudsætninger og behov. Vejleder og underviser patienter og pårørende om livsstilsfaktorer og involvere sig i andre patientforløb ved behov. Varetager funktionen som ansvarshavende sygeplejerske, når det er delegeret. (Se instruks) 28

29 miljøpåvirkninger, der fremmer og bevarer sundhed. Behersker og anvender relevante kommunikationsteorier og -former. Tager udgangspunkt i patient og pårørendes ressourcer og er bevidst om valg af rette tid og sted for formidling. Rapporterer klart og præcist observationer og vurderinger af patientens behov og tilstand til kolleger og samarbejdspartnere, såvel mundtligt som skriftligt. Anvender fagsproget præcist og entydigt. Er aktiv i afdelingens sygeplejefaglige holdningsdiskussioner med saglig argumentation. Deltager i diskussionen på baggrund af teoretisk viden, praktiske kundskaber og etiske overvejelser. Formidler den sygeplejefaglige viden og praktiske kundskab på såvel mono- som tværfaglige konferencer. Formidler sygeplejen, som den er oplevet med fokus på læring, mundtligt og/eller skriftligt f.eks. ved brug af praksisbeskrivelser, sygeplejefortællinger og det gode patientforløb. Underviser, vejleder og evaluerer studerende, elever, kursister og nyansatte ud fra den enkeltes forudsætninger og egen specifikke viden. Er mentor/vejleder for ny kollega under oplæring. Tager kritisk stilling til, behersker og anvender kommunikationsformer til afasiramte og dysartriske patienter. Tager initiativ til og anvender de hjælpemidler, vi har i afsnittet, eksempelvis billeder, pegeplader, bøger samt kontaktbog. Anvender efter instruks specifikke hjælpemidler såsom stemmeforstærker, light writer. Formidler den sygeplejefaglige viden og praktiske kundskab på såvel mono-, tværfaglige og tværsektorielle møder. 29

30 At udvikle sygepleje. sætter systematisk egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud i takt med videnskabelig og samfundsmæssig udvikling. Udviklingen af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklings projekter for plejeog behandlingsforløb. Ajourfører sin sygeplejefaglige viden og praktiske kundskaber i forhold til patienternes krav og samfundets udvikling. Er ansvarlig for at videreudvikle sig i rollen som sygeplejerske. Fagidentitet. Udviser interesse i faglig udvikling. Deltager i interne og eksterne læringsmuligheder, og kommer med konstruktive forslag til ændrede læringsmuligheder. Reflekterer over egne og kollegers valg af sygeplejehandlinger. Udvikler holdninger til god klinisk praksis i dialog med kolleger. Udvikler den kliniske sygepleje på baggrund af erhvervet teoretisk viden og praktisk kundskab. Benytter bevidst kolleger som kliniske og faglige sparringspartnere. Arbejder bevidst med emne/område til fordybelse og faglig udvikling. Søger evidensbaseret viden om klinisk praksis, og gør den til genstand for drøftelse med kolleger. Medvirker ved implementering af relevant viden i afsnittet. Forholder sig kritisk til kvaliteten af sygeplejen i afsnittet, identificerer kvalitetsbrist og forbedrer kvaliteten sammen med kolleger og ledelse. Medvirker i kvalitetsudvikling og deltager i kvalitetsudviklingsprojekter i afsnittet. Er initiativtager til og tovholder i arbejdsgrupper i forbindelse med udviklingsprojekter både i afsnittet, i hele afdelingen og tværfagligt. Deltager i arbejdsgrupper i forbindelse med udviklingsprojekter med afsæt på tværs af afdelinger samt i det tværsektorielle samarbejde. Fungerer som afsnittets ressourceperson inden for nærmere aftalte ansvarsområder. 30

31 Forholder sig kritisk til konsekvens af utilsigtede hændelser. Deltager i den sundhedsfaglige debat om udvikling og prioritering af pleje og behandling i sundhedsvæsenet. 31

32 Kritisk kompetence Kritisk kompetence handler om, hvordan man mestrer kritiske hændelser. Hvad gør man, hvis en patient bliver voldsom, eller hvis en patient pludselig dør?. Hvad gør man, hvis en kollega skælder ud og er meget utilfreds? Hvad gør man, når der pludselig stilles mange krav på en gang? Går man i panik og bruger tiden på ting, som ikke er relevante, eller søger man at få overblik og håndtere situationen? Den kritiske kompetence har nær tilknytning til den faglige kompetence, for jo mere uforudsigelig en hændelse er, desto større krav om faglig kunnen og dygtighed stilles der, og jo hurtigere er der krav om overblik. På baggrund af ovenstående inddeles den kritisk kompetence i; 1) patient relaterede situationer, 2) kollega relaterede situationer og 3) andet. Hovedgrupper: Patientrelateret: Akut forværring i patienttilstand Mange og/eller dårlige patienter. Voldsomme patienter. Pludselig dødsfald. Patienter og pårørende, der er utilfredse Patienter, der er anderledes. Det generelle på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Viser dømme- og handlekraft, bevarer ro og overblik i de kritiske situationer, der opstår i forhold til tildelte patienter. Kommunikerer værdigt og udviser en værdig adfærd overfor patienter, pårørende og kolleger. Reagerer og handler hurtigt og rationelt i uventede situationer. Handler på baggrund af oplevelser fra lignende situationer og bevidste overvejelser. Handler ud fra bevidstheden om egen kompetence, kender egen begrænsning og kan sige fra i situationen og hente assistance hos kolleger, hvor dette er relevant. Påtager sig lederrollen i den kritiske patientsituation og uddelegerer opgaver i en prioriteret rækkefølge. Påbegynder genoplivning ved respirationsog hjertestop. Neurorehabilitering, Skive Kender og anvender vejledning i neurologisk afdeling på Skive Sygehus omkring alarmering v. hjertestop. Kendskab til vejledning om klagemuligheder. Kendskab til og anvender passagealarmen som profylakse mod bortkomne patienter. Kendskab til og anvender det juridiske i forbindelse med passagealarmen. Anvender sin viden og tager kritisk stilling til pleje/behandling af den svært kognitivt skadede patient for at forebygge, at pt. skader sig selv. F.eks. hindre at pt. rejser sig og falder. Handler på utilsigtede hændelser og indberetter dem. 32

33 Kollega relaterede situationer Andet Handler rationelt over for patienter og pårørende, der klager over pleje- og behandlingsforløb. Handler rationelt ved bortkomne patienter. Handler rationelt ved voldsomme patienter og forsøger at forhindre, at patienten er til fare for sig selv og andre. Deltager med sin sygeplejefaglige viden og sin viden om patienten i analyser af etiske dilemmaer om valg eller fravalg af medicinsk behandling. Er loyal overfor teamets beslutning. Prioriterer og omfordeler personaleressourcer i den kritiske situation. Tilkalder evt. assistance. Handler rationelt overfor utilfredse kolleger og løser problemstillingen med faglig argumentation og beslutsomhed. Handler efter Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerups misbrugspolitik i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er i stand til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler rationelt i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er for syg til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler rationelt ved kollegas lovbrud, f.eks. brud på tavshedspligten, misbrug af adgang til fortrolige oplysninger. Indberetter utilsigtede hændelser. Har kendskab til telefonlisten i beredskabsplanen. 33

34 Handler rationelt ved nedbrud i tekniske systemer og IT systemer ( Patient Administrative System, telefonsystem, kaldeanlæg m.m.). Handler rationelt ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, uønskede personers tilstedeværelse m.m. 34

35 Organisations kompetence Organisations kompetence drejer sig bl.a. om forståelse af organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes. Ikke mindst gælder det om at forstå betydningen af egen arbejdsindsats for helheden i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde - en evne, som er afgørende, når der er fokus på tværgående processer, patientforløb og arbejdsgange. For at forstå organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes, er der brug for at vide noget om; 1) mål og strategi, 2) økonomi og ressourcer, 3) omstillings- og ændringsprocesser, 4) ansættelses- og overenskomstforhold og 5) administrative forhold. Hovedgrupper: Mål og strategi Det generelle på Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup Har kendskab til Region Midtjyllands mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra Mål for Regionshospitel Viborg, Skive, Kjellerup. Arbejder ud fra afdelingens værdigrundlag og/eller mål. Handler ud fra viden om hospitalets organisering. Anvender hospitalets og afdelingens informations- og kommandoveje. Arbejder ud fra Region Midtjyllands servicemål for patientbehandling. Arbejder ud fra Lov om frit sygehusvalg. Arbejder ud fra National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. (Patientforløb, Arbejdsgange, NIP - projekter, Den Gode Medicinske Afdeling m.m.) Kender Strategi for systematisk kompetenceudvikling for sygeplejepersonale Neurorehabilitering, Skive Arbejder ud fra afsnittets værdigrundlag. Arbejder ud fra neurorehabiliteringsmanualen. Kender og arbejder efter Neurologisk afdelings vision, mission og værdier. Kender Neurologisk afdelings servicemål Kender Neurologisk afdelings opgaver i forbindelse med NIP apopleksi 35

36 Økonomi og ressourcer Omstillings- og ændringsprocesser Ansættelses- og overenskomstforhold på Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup. Kender Systematisk kompetenceudvikling for sygeplejersker og social- og sundheds assistenter på Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup. Kender principperne for fordeling af økonomiske ressourcer på hospitalsniveau (eks. DRG takstsystem). Viser forståelse for afdelingens opgaver og ressourcetildeling. Udviser økonomisk ansvarlighed ved anvendelse af utensilier og personaleressourcer. Er bevidst om egen placering i organisationen og betydning af egen indsats. Medvirker konstruktivt i ændringsprocesser. Fungerer fleksibelt i en foranderlig organisation. Udviser loyalitet over for trufne beslutninger. Overholder tavshedspligten og påpeger overtrædelse af tavshedspligten. Kender og arbejder efter gældende overenskomst og lokalaftaler. Kender Ny løn og Forhåndsaftale for Basissygeplejersker og Radiografer. Handler på baggrund af Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerups personalepolitik og afdelingens syge- og fraværspolitik. Udviser forståelse for sammenhæng mellem ressourcer og forbrug 36

37 Administrative forhold. Kender patientens vej gennem hospitalssystemet - fra henvisning til epikrise. Anvender afdelingens administrative redskaber, f.eks. tjenestetidsplan, arbejdsfordelingsplan, vare- og kostbestillingssystemet, bestilling af undersøgelser og prøver. Anvender Sundhedsaftalerne Anvender mulige eksterne konsulenter/ personer, hvor der er behov. (socialrådgiver, psykolog, præst, tolk m.m.). Anvender Lov om patienters retsstilling. Anvender Lov om patientsikkerhed og indberetter utilsigtede hændelser. Anvender Lov om patientforsikring. Kender patienters klagemuligheder og anvender gældende vejledning for patientklager. Anvender relevante vejledninger fra Sundhedsstyrelsen i forhold til patientbehandlingen i den enkelte afdeling (livstestamente, lejring af spædbørn, brug af tamponer, servietter o. lign. ved operative indgreb m.m.). Anvender relevante vejledninger fra patientforeninger (Kræftens Bekæmpelse, hjerteforeningen, lungeforeningen m.m.). Anvender relevante retningslinier, der er udstukket fra 20 anbefalinger i patientens møde med Sundhedsvæsenet Anvender Referenceprogram for behandling af apoplexi. Anvender relevante pjecer og vejledninger fra Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Videnscenter for hjerneskadede. 37

38 (Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening, 2003). Kender ledelsessystemet og anvender korrekte kommandoveje. 38

39 Social kompetence Social kompetence er den kompetence, som binder de øvrige fire områder sammen. Den defineres som evnen til at kunne omgås andre samt evnen til at kunne respektere andres funktioner og opgaver. Den er væsentlig, ikke alene i forhold til patienterne, men også i forhold til arbejdspladsen som helhed. I dette forhold indgår nemlig også opfattelse af eget job. Kan jeg lide at være sygeplejerske? Ser jeg en mening i arbejdet? Kan jeg lide at møde på arbejdet og kan jeg lide samarbejdet med patienter, kolleger etc.? Oplever jeg, at min kunnen og dygtighed anvendes? Det er den sociale kompetence, vi tager temperaturen på, når vi gennemfører medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Opfattelsen af arbejdet er den kerne, hvorom kompetencen drejer sig, og en forudsætning for læring og udvikling og afgørende for den måde, man omsætter sine ressourcer på i de øvrige områder. Hovedgrupper: Det generelle på Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup Møder på arbejde med en positiv indstilling til patienter, kolleger, ledere, øvrige samarbejdspartnere og opgaver. Udviser engagement og fleksibilitet i arbejdet. Bidrager til fællesskabet, god trivsel og godt arbejdsmiljø. Skaber og vedligeholder et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde. Skaber tillid og tryghed. Er en del af afdelingens kultur og er bevidst om, hvad kulturen betyder i samarbejdsrelationer. Er bevidst om egen adfærd og hvad den betyder for omgivelserne. Tager ansvar for egen arbejdssituation, trivsel og udvikling. Neurorehabilitering, Skive Kendskab til og arbejder efter mål for personaleplejen i Neurorehab., Skive. Kendskab til og arbejder ud fra værdigrundlag i Neurorehab., Skive. Prioriterer kaffe/pause sammen med afsnittets øvrige personale. Deltager i personalemøder. Deltager i øvrige arrangementer som f.eks. undervisning i afsnittet. Deltager i fester/sammenkomster. Samarbejder mono- som tværfagligt med respekt for hver faggruppes specifikke faglighed. Samarbejder tværsektorielt og anvender Sundhedsaftalerne 39

40 Er loyal overfor kolleger, afdelingen og ledelsen. Er åben og ærlig i samarbejdet. Begrunder sagligt og siger fra overfor kolleger/ledelse. Giver og modtager konstruktiv kritik. Er rationel i konfliktsituationer. Udviser respekt for andre faggruppers faglighed og kollegers personlige egenskaber. Er lydhør, tolerant og udviser respekt for kolleger og samarbejdspartneres forskelligheder (kultur, nationalitet, sprog, seksualitet m.m.). Er bevidst om egne stærke og svage sider og udvikler sine sociale kompetencer. Handler på signaler, der kan antyde, at en kollega er ude i en kritisk livssituation, som kan påvirke dennes dømme- og handlekraft, eks. misbrug. Videregiver og behandler disse oplysninger fortroligt. Deltager i medarbejderudviklingssamtale (MUS) x 1 årligt. Respekterer og handler ud fra rehabiliteringsplaner udformet af teamet. 40

Kompetenceprofil for. den avancerede nybegynder Sygeplejersken. Neurorehabilitering, Skive. Regionshospital Viborg, April 2009

Kompetenceprofil for. den avancerede nybegynder Sygeplejersken. Neurorehabilitering, Skive. Regionshospital Viborg, April 2009 Kompetenceprofil for den avancerede nybegynder Sygeplejersken Neurorehabilitering, Skive Regionshospital Viborg, April 2009 Udarbejdet af: Souschef for afd. sgpl. Karin Jakobsen Souschef for afd. sgpl.

Læs mere

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005 1 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-,

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse-

Læs mere

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_kompetente_SOSU_nov07, september 2005. 2

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_kompetente_SOSU_nov07, september 2005. 2 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling,

Læs mere

Illustration af opbygningen af kompetenceprofilen

Illustration af opbygningen af kompetenceprofilen Kompetenceprofil for avanceret begynder SSA, september 2005 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen

Læs mere

September 2005. Udgaven revideret april 2009 af Neurorehabiliteringen, Regionshospitalet Skive

September 2005. Udgaven revideret april 2009 af Neurorehabiliteringen, Regionshospitalet Skive Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling,

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt På Afsnit for Rygmarvsskade arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Rehabilitering af rygmarvsskade patienter, para og tetraplegiker efter : Traumer Infektioner Medfødt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Udgaven revideret februar 2009 af afsnit 2041, Regionshospitalet Skive.

Udgaven revideret februar 2009 af afsnit 2041, Regionshospitalet Skive. Kompetenceprofil for SSA med ekspertise, september 2005 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_avanceret_ begynder_sosu_nov07, september 2005.

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_avanceret_ begynder_sosu_nov07, september 2005. Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling,

Læs mere

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt På Ortopædkirurgisk afsnit arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Elektive hofte- og knæ patienter Akutte patienter Amputationer Sår Fod- og håndkirugi Traumepatienter

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Kompetencekort Studerende

Kompetencekort Studerende Kompetencekort Studerende Modul 6 Et lærings- og evalueringsredskab i Klinikken Uge 1 Uge samtaler Forventningssamtale Planlagt dato Udført/ aflyst Dato for afleverede refleksioner Uge 2 Intro til refleksion

Læs mere

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005 1 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sygehus Viborg Oktober 2004 september Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar

Sygehus Viborg Oktober 2004 september Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling

Læs mere

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Kompetenceprofil for SSA m. ekspertise, september

Kompetenceprofil for SSA m. ekspertise, september 1 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling,

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise

Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise Hjertemed amb Regionshospitalet Viborg 2009 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillingsbetegnelse Lægesekretær, Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Stillingsindehaver Ansættelsessted

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt På Neurocenter Sengeafsnit 14 arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Rehabilitering af senhjerneskade/ erhvervet hjerneskade efter: Hæmoragia Infarkt Fokus på at

Læs mere

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt På Neurorehabilitering, Afsnit 12 og 13 arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Rehabilitering af senhjerneskade/ erhvervet hjerneskade efter: Hæmoragia Infarkt Traumer

Læs mere

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

For hver kompetence skal der være følgende billede:

For hver kompetence skal der være følgende billede: For hver kompetence skal der være følgende billede: 1.Der skal være formuleret et tydeligt forventningsbillede (kende til/kunne udføre.) 2.Der skal være mulighed for at angive medarbejderens egen vurdering

Læs mere

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet. Mine mål med tema 1: Social- og sundhedshjælperenss rolle og arbejdsområde 1. praktikperiode Fokusområde Hvad har jeg nået Egne noter Introduktion har vist min uddannelsesplan til min leder / praktikvejleder

Læs mere

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Læringsark O4. 1. Praktik: Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient

Læringsark O4. 1. Praktik: Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Læringsark O4 1. Praktik: Kompetenceområde: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Sæt kryds: o 1. praktik efter delpraktik A o 2. praktik mellem praktiksteder i psykiatrien o 3. praktik mellem somatik og primær (primær og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,

Læs mere

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center...2 1.1 Overordnet struktur og rammer... 2 1.2 Evaluering...

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt Center for planlagt kirurgi. Ortopædkirurgisk afsnit. Regionshospitalet Silkeborg På Ortopædkirurgisk afsnit K og hotel arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Elektive

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

MÅL OG VÆRDIGRUNDLAG FOR AFDELING A - OP

MÅL OG VÆRDIGRUNDLAG FOR AFDELING A - OP MÅL OG VÆRDIGRUNDLAG FOR AFDELING A - OP Værdigrundlag på afd. A-op er udarbejdet med udgangspunkt i idegrundlag for sygeplejen på Aalborg Sygehus. Som teoretisk baggrund har vi valgt at bruge Mary Scheels

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131... 3. Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131... 3. Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6 Intensiv Terapiafsnit 4131 Klinisk kompetenceudvikling for sygeplejersker på ITA 4131 7. Udgave, 1. oplag, april 2012 Indholdsfortegnelse Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131.... 3 Den kompetente

Læs mere

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Medarbejderinformation. Værdigrundlag. Intensiv afdeling, Sønderborg

Medarbejderinformation. Værdigrundlag. Intensiv afdeling, Sønderborg Medarbejderinformation Værdigrundlag Intensiv afdeling, Sønderborg Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Indledning Værdigrundlaget for Intensiv afsnittet er udarbejdet med baggrund i

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen,

Vision og strategi for sygeplejen, Vision og strategi for sygeplejen, 2018-2020 Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, august 2018 Indhold Forord.2 1. Vision og strategi for sygeplejen i Medicinsk Afdeling 2018-2020..3 2. Værdier, der

Læs mere

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt På Diagnostisk Center, Medicinsk Afsnit 1 arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: På Medicinsk Afsnit 1 er vores specialer hjerte-/lungesygepatienter i både den akutte

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte

Læs mere