PLANTEKATALOG. Efterår Forår Plantekatalog Efterår 2010 / Forår telefon

Transkript

1 PLANTEKATALOG Efterår Forår

2 Indhold: Planteskole side Aarestrup Planteskole er beliggende i Karup og har igennem 35 år specialiseret sig i alt fra plantefrø til færdigplantet skov. Hvert år producerer planteskolen mere end 5,5 mio. barrodsplanter fordelt på ca. 100 arter. Produktionen foregår under miljøvenlige forhold på et samlet areal på 100 ha. Vi producerer og sælger planter til både private og professionelle, som skal bruge planter til skov, hæk, læ, vildt og juletræer. Skov- og landskabsafdelingen projekterer og udfører opgaver i skov og på mark. Vi tilbyder fra nøglefærdige projekter til løsninger, hvor kunden selv udfører projektet helt eller delvist. God fornøjelse med plantning og dyrkning af skoven. 2 Aarestrup Planteskole Prikling af planter Mekanisk renholdelse med strigle Lugning af bøg med egen udviklet lugevogn l Billeder fra vores planteproduktion 2 l Nåletræsplanter provenienser/priser 4 l Løvtræsplanter provenienser/priser 9 l Vildtpakker / plantepakker 23 l Oversigt over nogle af vores træ- og buskarter 24 l Plantekvalitet og plantebeskrivelse 26 l Transport, opbevaring og plantning 28 l Praktiske oplysninger handelsbetingelser mm. 29 l Skadevoldere ved nyplantning 30 Skov- og landskabsafdeling l Vigtige datoer - ansøgningsfrister 34 l Fra ide til færdigt projekt 35 l Jordbearbejdning 36 l Specialmaskiner og erfarne medarbejdere 39 l Plantning i skov og på mark 40 l Knusning, rodfræsning og stubfræsning 41 l Natur- og landskabsprojekter 42 l Det er os du møder 43 3

3 Nåletræer Abies alba (alm. ædelgran) Dover Plantage F.770, DK 2/1s Abies grandis (kæmpegran) C.E. Flensborg F.768, DK 2/1s Abies koreana (koreansk ædelgran) Truust, DK 2/1s Nåletræer Chamaecyparis lawsoniana (ædelcypres) Langesø F.711, DK 2/1s Larix eurolepis (hybridlærk) Mørkøv FP.205, DK 1/ C.E. Flensborg FP.626, DK 2/ Larix leptolepis (japansk lærk) C.E. Flensborg FP.601, DK 1/ C.E. Flensborg FP.615, DK 2/ Almindelig ædelgran Koreansk ædelgran Abies nordmanniana (nordmannsgran) Ambrolauri Tlugi, Georgien 2/1s 615 Dagspris 2/ Ædelcypres Hybridlærk Nordmannsgran 2/1s Ambrolauri Nobilis 2/1s C.E. Flensborg FP.623 Abies procera (nobilisgran) Mølleskoven F.681, DK 2/1s C.E. Flensborg FP.623, DK Overgård F. 402, DK Priklebede af hybridlærk 1/1 C.E. Flensborg FP

4 Nåletræer Nåletræer Pinus contorta (klitfyr) Tvorup Klitplantage FP.309, DK 2/1s Pinus mugo (bjergfyr) Thisted Vang, DK 2/1s Pinus mugo var. rostrata (enstammet bjergfyr) Hanstholm Byplantage, DK 2/1s Priklebede af rødgran 2/1s Lundbæk F.470 Hvidgran Picea abies (rødgran) Buderupholm F.523, DK 2/1s Lundbæk F.470, DK 2/ Hofmannsgave FP.240, DK Pinus nigra (austriaca) (østrigsk fyr) Emmedsbo F.416, DK 2/1s Picea glauca (hvidgran) Holstebro, Hodsager, DK 2/1s Djursland, DK 2/ Picea omorika (omorikagran) Djursland F.500, DK 2/ Picea pungens (blågran) Kaibab, Arizona, US 2/ Klitfyr Bjergfyr Bjergfyr Picea sitchensis (sitkagran) C.E. Flensborg FP.608, DK 2/1s / Blågran 6 Sitkagran Bjergfyr Østrisk fyr 7

5 Nåletræer Løvtræer Acer campestre (naur) Dyrelund, DK 1/ / / Weymouthfyr Douglasgran Almindelig taks Pinus strobus (weymouthfyr) NW Deutsches Tiefl , DE 2/1s / Pinus sylvestris (skovfyr) Lindet, Toftlund FP.257, DK 2/1s Kronborg, Gurre Vang FP.227, DK Acer platanoides (spidsløn) HkG , DE 1/ / / Acer pseudoplatanus (ahorn) Lundsgård F.745, DK 1/ / DE 1/ Pseudotsuga menziesii (douglasgran) Kronborg, FP.229, DK 1/ Sønderskovgård, DK 2/ Taxus baccata (alm. taks) 2/ Thuja occidentalis (alm. thuja) DK 2/1s Naur Spidsløn På Aarestrup Planteskole har vi igen i år en flot produktion af nordmannsgran Ahorn 8 9

6 Løvtræer Løvtræer Aesculus hippocastanum (hestekastanie) DK 1/ Alnus glutinosa (rødel) Truust F.782, DK 1/ / / Alnus incana (hvidel) DK 1/ Alnus viridis (grønel) Almstok, DK 1/ / / Aks-bærmispel Sibirisk ærtetræ Hestekastanie Surbær Amelanchier canadensis (alm.bærmispel) Dyrelund, DK 1/ / / Amelanchier spicata (aks-bærmispel) Grindsted, DK 1/ / / Aronia melanocarpa (storbladet surbær) Dyrelund, DK 1/ / / Betula pendula (vortebirk) Truust FP.644, DK 1/ / Høng Skov F.817, DK 1/ Betula pubescens (dunbirk) Truust FP.645, DK 1/ / Truust F.793, DK 1/ Caragana arborescens (sibirisk ærtetræ) Dyrelund, DK 1/ Dyrelund, DK 2/ Carpinus betulus (avnbøg) Bregentved F.567, DK 1/ / /

7 Løvtræer Løvtræer Cornus alba (hvid kornel) DK 2/ Cornus sanguinea (rød kornel) Dyrelund, DK 1/ Truust, DK 1/ / Corylus avellana (alm. hassel) Tyskland 1/ / / Fagus sylvatica (bøg) Knuthenborg F.739, DK 3/ Fyn, V. Sigtehave F.547, DK 3/ Gråsten F.413, DK 3/ Maramures Strimbu-Baiut, RO 1/ NL-S Ede 01 1/ Fraxinus excelsior (ask) Øresund Klonmix FP.202+FP.212, DK 1/ Ravnholt F.732, DK 1/ / Hippophe rhamnoides (havtorn) Agger Tange, DK 1/ / / Ligustrum vulgare (hækliguster) Polen 1/ 'Liga' 0/1/2H Rød kornel Almindelig benved Hvidtjørn Hvidtjørn Crataegus monogyna (engriflet hvidtjørn) Langå, DK 1/ / / Euonymus europaeus (alm. benved) Dyrelund, DK 1/ / / Havtorn Hækliguster 12 13

8 Løvtræer Løvtræer Lonicera ledebourii (kalifornisk gedeblad) Truust, DK 1/ / / Lonicera xylosteum (dunet gedeblad) Nr. Herlev, DK 1/ / / Malus sargentii (sargents æble) Knuthenborg, DK 1/ / / Mirabel Malus sylvestris (vild skovæble) Dyrelund, DK 1/ / / Fuglekirsebær Physocarpus opulifolius (blærespirea) DK 2/ Populus trichocarpa 'OP 42' (vestamerikansk balsampoppel) Ikke til forstlige formål 0/ Kåret til vedproduktion samt værn og læ 0/ Almindelig hæg Almindelig hæg Dunet gedeblad Blærespirea 14 Sargents æble Sargents æble Prunus avium (fuglekirsebær) Buskegård, Bornholm F.797, DK 1/ Truust F.791, DK 1/ / Prunus cerasifera (mirabel) Lynge, DK 1/ / / Prunus padus (alm. hæg) Truust, DK 1/ / /

9 Løvtræer Løvtræer Slåen Prunus spinosa (slåen) Dyrelund, DK 1/ / Quercus petraea (vinter eg) Agder, NO 2/ Hald Ege F.707, DK 2/ / / Quercus robur (stilkeg) Knuthenborg F.741, DK 2/ / NL-S Zevenaar 01, NL 2/ / Planteprøve af vintereg Quercus rubra (rødeg) NL-S Elsendorp 01, NL 2/ / Stilkeg 16 17

10 Løvtræer Løvtræer Rhamnus frangula (tørst) Dyrelund, DK 1/ / / Ribes alpinum (fjeldribs) Dyrelund, DK 1/ / / Rosa dumalis (blågrøn rose) Truust, DK 1/ / / Mangeblomstret rose Klitrose Æblerose 18 Blågrøn rose Rosa multiflora (mangeblomstret rose) Dyrelund, DK 1/ / / Rosa pimpinellifolia (klitrose) DK 1/ / / Rosa rubiginosa (æblerose) Dyrelund, DK 1/ / /

11 Løvtræer Løvtræer Rosa rugosa (hybenrose) Dyrelund, DK 1/ / / Rosa virginiana (virginiarose) Dyrelund, DK 1/ / / Salix caprea (seljepil) DK 0/ Salix cinerea (gråpil) DK 0/ Salix daphnoides (dugpil) DK 0/ Salix viminalis (båndpil) DK 0/ Sambucus nigra (alm. hyld) Dyrelund, DK 1/ / / Virginiarose Almindelig røn Sorbus aucuparia (alm. røn) Dyrelund, DK 1/ / / Sorbus mougeotii (pyrenæisk røn) DK 1/ / /

12 Løvtræer Spiraea vanhouttei (hækspirea) DK 0/2H /2H Symphoricarpos albus (alm. snebær) DK 2/ Symphoricarpos chenaultii (rød snebær) DK 0/2H Vildtpakker / plantepakker Vildtplantninger udgør en vigtig fødekilde for fugle og pattedyr. Bevoksningerne yder god dækning for vildtet, når de er sammensat af både træ- og buskarter. Aarestrup Planteskole tilbyder flere spændende vildtpakker til forskellige jordtyper. Vildtpakke A tørre arealer 25 stk. alm. røn 25 stk. sargents æble 25 stk. havtorn 25 stk. mangeblomstret rose Almindelig røn Vildtpakke B alle arealer 25 stk. alm. røn 25 stk. liguster 25 stk. bærmispel 25 stk. rød cornel Hyld Almindelig syren Syringa vulgaris (alm. syren) Jægerspris, DK 1/ Ukraine 2/ / Tilia cordata (småbladet lind) Krzecin Region 154, PL 1/ Macro 314, Mikro 154, PL 1/ / Viburnum opulus (kvalkved) Dyrelund, DK 1/ / / Vildtpakke C fugtige arealer 25 stk. mirabel 25 stk. slåen 25 stk. alm. hyld 25 stk. fjeldribs pr. vildtpakke 635 kr. ekskl. moms og levering. Alle planter er omplantede dansk producerede planter i størrelsen Sommerhus- og læhegnspakker Udover vildtpakker har vi sommerhuspakker og læhegnspakker. Alle plantepakker kan bestilles i vores Internetbutik på Havtorn Mangeblomstret rose 23

13 Oversigt over nogle af vores træ- og buskarter Artsnavn Form Jord Lys Vind Salt Vårfrost Blomstring Ask T s-m-l maj Avnbøg T-B m-l maj Ahorn T s-m-l maj Benved t-b m-l maj-juni Birk (dun) T s-m-l maj Birk (vorte) T s-m-l maj Bærmispel (aks) B s-m-l april-maj Bøg T m-l maj Eg (stilk/vinter) T s-m-l maj-juni El (rød) T-B s-m-l mar.-apr. Gedeblad (dunet) b s-m-l maj-juni Gedeblad (kaliforn.) B s-m-l maj-juni Hassel B m-l mar.-apr. Havtorn B-b s-m-l maj-juni Hvidgran T s-m maj-juni Hvidtjørn (engriflet) t-b s-m-l juni Hyld (alm.) t-b m-l juni-juli Hæg (alm.) t-b s-m-l maj Kirsebær (fugle) T m-l maj Kornel (rød) t-b s-m-l juni-juli Kvalkved B m-l juni Lind (småbladet) T m-l juli Løn (spids) T s-m-l maj Mirabel t-b s-m-l apr.-maj Navr t-b m-l maj-juni Pil (bånd) b-b s-m-l apr.-maj Poppel T s-m-l apr.-maj Ribs (fjeld) b s-m-l maj-juni Rose (blågrøn) b m-l maj-juni 24 Artsnavn Form Jord Lys Vind Salt Vårfrost Blomstring Rose (hyben) b s-m-l juni-juli Rose (virginia) b s-m-l juni-juli Røn (alm.) t-b s-m-l maj Røn (pyrenæisk) t s-m-l maj Sitkagran T s-m-l maj-juni Skovfyr T s-m maj-juni Slåen b m-l apr.-maj Syren (alm.) B s-m-l maj Tørst B s-m juni-juli Æble (sargents) b s-m-l maj-juni Æble (vild skov) t-b s-m-l maj-juni Signaturer: Sargents æble busk og blomst Form t - lille træ T - stort træ b - lille busk B - stor busk Jord (trives på:) s - mager m - let-middel I - god-leret Lyskrav 1 - sol 2 - let skygge 3 - skygge Vind 1 - følsom 2 - tåler en del vind 3 - tåler meget vind Salt 1 - følsom 2 - tåler noget salt 3 - tåler en del salt Vårfrost 1 - følsom 2 - tåler nogen kulde 3 - tåler kulde 25

14 Planter Danskproducerede kvalitets-planter På Aarestrup Planteskole har vi en egenproduktion på mere end 5,5 mio. planter om året, fordelt på ca. 100 arter. Produktionen foregår under miljøvenlige forhold på et samlet areal på 100 ha. Planterne dyrkes fra frø til færdige barrodsplanter af højeste kvalitet. En produktion, som løber over 2 til 3 år, hvor planterne rodskæres eller omplantes for at opnå optimal rodmasse og vækstkraft inden udplantning hos vores kunder. Med mere end 35 års erfaring med produktion af planter, har vi opnået stor indsigt i udvælgelse af det rigtige frømateriale i de bedste herkomster, som er tilpasset danske klimaforhold. Alle danskproducerede kvalitetsplanter sælges i 25 stk. bundter. Leveringen sker fra dag til dag og planterne optages, sorteres og pakkes løbende. Vi er glade for gæster i planteskolen - ring inden, så vi kan vise rundt. Plantebeskrivelse For at lette beskrivelsen af planterne er der vedtaget en række forkortelser, som angiver alder, formeringsmetode og antal omplantninger. Eksempler: 1/0 1-års frøplante 2/0 2-års frøplante 1/1 1 år på frøbed og et år på priklebed - 2 år i alt. Birkeplanter 1/0 1-års frøplante 2/0 2-års frøplante Plantekvalitet Kilde: Skovplanteringen 1/2 3 årig omplantet plante Billige importplanter For at tilfredsstille kunder med ønske om prisbillige planter, tilbyder vi også salg af importplanter. Disse planter er som oftest barrodsplanter som er dyrket på kun én vækstsæson. Planterne dyrkes i kraftig og opgødet jord uden omprikling med følgende rodbeskæring. Planterne har tilpasset sig de beskyttede produktionsforhold og afmodner tit senere. Vi ser ofte en lidt tynd plante med let og svagt forgrenet rodsystem. Planterne er bedst egnede til udplantning på god jord. Ved udplantning på lettere jordtyper kan der forventes tilfredsstillende kulturstart i vækstår med tilstrækkeligt nedbør. Planter med sen vækstafmodning kan være disponeret for frostskader, så importplanter anbefales udplantet i foråret. Importplanter sælges i større mængder af hver art, til priser som typisk er 20-50% billigere end danskproducerede kvalitetsplanter. Vi yder ikke vækstgaranti på importplanter, men en berettiget reklamation inden plantning og senest 3 dage fra levering, følges omgående op. Danskproduceret kvalitetsplante 26 En plantes kvalitet begrundes i flere forhold. l Arvelige forhold (herkomst / proveniens) l Sundhedstilstand l Fysiologisk tilstand l Fysisk udformning l Formerings og dyrknings metode Kvaliteten vurderes blandt andet ud fra tophøjde, rodudvikling og rodhalsdiameter. 27

15 Transport, opbevaring og plantning Transport Lige fra optagningen i planteskolen til udplantningen skal planterne beskyttes bedst muligt mod udtørring, varme og fysisk overlast som tryk og slag. Det er især under transport og lagring af planterne, at der er risiko for skader. Praktiske oplysninger Barrodsplanter transporteres bedst i plantesække eller special paller foret med plast. Opbevaring i emballagen Når planterne ankommer til plantested, skal de ofte opbevares i en kortere periode, inden plantningen foretages. Denne opbevaring kan ske i emballagen eller i indslag. Ikke-udsprungne barrodsplanter kan opbevares i plantesækkene i kortere tid, hvis disse sættes mørkt og køligt. Hvornår er det plantesæson? Barrodsplanter må kun plantes, mens de er i dvale og vejret skal være egnet til plantning. Forårsplantning: l Normalt fra begyndelsen af marts indtil udspring. l Nobilis, grandis og douglasgran får normalt den bedste kulturstart ved forårsplantning. Efterårsplantning: l For løvtræer fra midten af oktober til midt i december. l For de fleste nåletræer fra september til midt i december. l Nordmannsgran plantes i august/september. Maskinplantning på mark Godt begyndt er halvt fuldendt Vigtigt ved plantning: l Rettidig plantning med kortest mulig tid over jorden. l At plantens rødder sættes helt ned i mineraljorden. l At ukrudtsvegetationen bliver fjernet. l At plantens rødder så vidt muligt placeres udstrakte og nogenlunde lodret i jorden. l At jorden skal trædes godt sammen om planten i hele plantningsdybden. Luftlommer skal undgås. l At planten sættes i samme dybde som den hidtil har stået. Ofte indikerer en farvenuance i barken, hvortil jorden nåede tidligere. Emballage og forsendelse: Vore planter pakkes normalt i vådfaste plantesække med planteetiketter. Forsendelse sker fra dag til dag i lukkede fragtbiler over hele landet. Herkomstkontrol: Planteskolen er tilmeldt Plantedirektoratets herkomstkontrol med skovfrø og -planter. er og handelsbetingelser: Nuværende prisliste annullerer alle tidligere. Alle priser er ab lager og excl. moms, certifikat, forsikring, forsendelsesomkostninger og emballage. Vi forbeholder os ret til prisændringer. Ordre på mere end 500 stk. af en sort beregnes til 1000-stk. prisen. Ordre på mindst 50 stk. af en sort beregnes til 100-stk. prisen. Ved plantekøb tilbyder vi gratis udlån af markplantemaskine. Betaling: Lb. måned 15 dage eller efter aftale. Ved betaling efter forfaldsdato + 2% rente pr. påbegyndt måned. Plantesalg sker kun efter forudgående bestilling, da vi i vid udstrækning kører en ordrestyret planteoptagning og -pakning, for at minimere planternes tid over jorden. Alle ordrer optages under forbehold af vellykket kultur, force majeure og udsolgte varer. Reklamation: Berettigede reklamationer, fremsat senest 8 dage efter at varen er leveret, modtages med tak og følges omgående op. Garanti for vækst overtages ikke, da vejrforhold og dyrkningsmetoder kan have afgørende betydning. Garanti for sortsægthed ydes indtil fakturapris. Måtte en vare konstateres mangelfuld, og er der rettidigt reklameret over dette, vil vi enten omlevere de mangelfulde varer eller kreditere fakturaprisen på de mangelfulde varer. I begge tilfælde kan vi kræve mangelfulde varer returneret mod at afholde omkostningerne hertil. Køber kan ikke, udover omlevering eller kreditering, fremsætte krav om erstatning som følge af mangler ved det leverede. Hulboring inden håndplantning 28 29

16 Skadevoldere ved nyplantning Nåletræ De nyplantede nåletræer er udsat for mange farer. De to værste er nåletræsnudebillen og skovens vildt. Nåletræsnudebillen Nåletræsnudebillen eller den store brune snudebille er 8-13 mm lang, sort og har pletvis gul behåring. Hvor findes nåletræsnudebillen? Den lever især på solbeskinnede, græsdækkede kulturarealer i skoven, hvor den yngler i friske nåletræstød Hvad skade gør nåletræsnudebillen? De voksne biller gnaver barken på de unge nåletræer. Træerne dør, hvis gnavet går hele vejen rundt om stammen. Mange planter dør dog efter langt mindre gnav, idet de er sårbare efter udplantningen. 30 Sådan begrænses skaden Ved plantning på agerjord er der normalt ingen skader af nåletræsnudebilen. Men i forbindelse med plantning af nåletræsplanter i skov, er det sikreste at beskytte planterne kemisk. Husk også at behandle efterbedringsplanter. Planterne rodhalssprøjtes tidligt i det første forår efter plantningen. Rodhalssprøjtningen kan udføres som punktsprøjtning med en almindelig rygsprøjte. Sprøjtningen udføres således, at sprøjtedysen holdes nede ved jorden rettet mod plantebasis, og idet håndtaget aktiveres let, løftes lansen samtidig halvt op ad planten, og der lukkes for trykket. Sprøjtens arbejdstryk og dysens afstand til planten afpasses, så mest muligt væske rammer planten. Der anbefales en væskemængde på 12 3 pr. plante af enten Esfenvalerat (Sumi-Alpha 5 FW) eller Alfa-cypermetrin (Fastac 50). Det svarer til en opblanding med 0,5 liter Sumi-Alpha 5 FW i 10 liter vand, brugt på 800 planter. Eller der anvendes 500 gram Karate 2,5 WG i 10 liter vand, brugt på 800 planter. Renholdelse omkring planterne kan give nogen beskyttelse, da snudebiller nødigt opholder sig, hvor der ikke er dækning i form af en græspels el. lign. Vildtskader Hjortevildt og harer skader træerne ved at bide knopper og skudspidser af. Hjortevildtet laver desuden fejeskader ved at gnubbe geviret/opsatsen mod træerne. Dyrenes nåletræsmenukort (Livretter øverst) Nordmannsgran (ædelgran) Rødgran Douglasgran Lærk Grandis Nobilis Sitkagran Skovfyr Sådan kendes skaden Både bid og fejning medfører, at planten forsinkes i sin højdevækst. For særlig efterstræbte træarter, samt hvor vildtbestanden er særlig stor, kan bid og fejning holde planterne nede i adskillige år. Løvtræ De væsentligste skadevoldere i løvtrækulturer er mus, hjortevildt og harer. Hertil kommer nogle tilfælde, hvor fugle (duer) kan volde problemer i såningskulturer og mosegrise, der kan overgnave selv armstykke træer lige under jordoverfladen. Mus Mus kan anrette meget store skader i unge kulturer. Udover at mus f.eks. kan æde bog i bøgeselvforyngelser og agern i såningskulturer af eg, kan også en etableret løvtrækultur fuldstændig ødelægges af mus. Markmusen ynder at gnave på træets bark op til 15 over jorden. Gnavet forekommer hovedsageligt på træer op til 5 tykkelse, men også tykkere træer gnaves. Gnavet svækker træet og gnaves barken af hele vejen rundt, ringes træet, hvorefter det dør. Det er især et problem i bøge- og askekulturer. Musene elsker en tyk græspels, og risikoen minimeres derfor ved bekæmpelse af græsset med jordbearbejdning og evt. sprøjtning. Det er nødvendigt med nøje opsyn af kulturen for at konstatere evt. gnav. Ved at påsmøre skovtjære på rodhalsen kan musene afskrækkes. Da musene gnaver træerne om vinteren, smøres træerne i oktober - november, og behandlingen må gentages det følgende efterår. Det kan evt. blive nødvendigt at udlægge gift til bekæmpelse. Musegnav på bøg Vildtbid på ung ask 31

17 Vildtskader Bid Et meget almindeligt problem er, at hjortevildt og harer skader planterne ved at bide knopper og skudspidser af. Biddet forekommer såvel om vinteren som om sommeren. Hjortevildt bider stort set alle arter, mens harer overvejende er et problem i bøg. Biddet forsinker planten i sin højdevækst, og vildtbestanden kan være så stor, at planterne holdes nede i adskillige år, og i værste tilfælde bliver kulturen aldrig til noget. Fejeskader Opstår ved at geviret/opsatsen gnubbes mod planten. Råbukken ynder fingertykke træer, mens kronhjorten fejer på træer op til 15 tykkelse. Fejet optræder i maj - juni (juli - august for kronhjort) på især ask og evt. ær og bøg. Barken flås i laser, hvorved planten forsinkes, og sker det hele vejen rundt, dør planten ovenfor fejningen. Modforanstaltninger Den sikreste beskyttelse mod hjortevildt er hegning. Et godt skovhegn er minimum 140 højt. Hjørnestolper af træ og stålrør som mellemstolper er er god løsning. Hvis hegnet er særlig finmasket forneden, kan det i nogen grad også holde harer ude. Man bør med regelmæssige mellemrum kontrollere, at der ikke er huller i hegnet, og om der er dyr i indhegningen. Særligt kan indhegninger større end ca. 1 ha være vanskelige at holde vildtfri. I selvforyngelser af bøg kan et midlertidigt hegn sat op i april inden fremspiring være nødvendigt for at hindre en total afgræsning af de fremspirende saftige kimplanter. Udplantning af vildtfrie planter (heistere), dvs. planter, der er over bidhøjde (ca. 120 ), er også en mulighed i ask og ær, men de fejes hyppigt. Mod vinterbid kan man smøre træernes topknop med et vildtafværgningsmiddel. Behandlingen skal gentages år efter år, indtil træerne er over bidhøjde. Ved stor vildtbestand er behandlingen ikke altid effektiv. Uddrag af skov-info nr. 4 og nr. 15 er gengivet efter aftale med tegnere og Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Landskabsafdeling Aarestrup Planteskole har egen skov- og landskabsafdeling, som udfører alt fra rådgivning, vejledning og ansøgninger til jordbearbejdning, plantning og efterfølgende vedligeholdelse af skov, park og landskabskulturer. Vi træffes bedst på telefon Vildthegn Skovens udformning og opbygning har ofte betydning for både ejer og vildt. Ved planlægning og projektering af ny skov, lægger vi vægt på at skabe en optimal variation mellem løvtræer og nåletræer samt indlæggelse af stier og lysninger. 33

18 Vigtige datoer - ansøgningsfrister Fra idé til færdigt projekt Planlægning Aarestrup Planteskole tilbyder en total planlægning for dine grønne områder fx: l Skovrejsning l Energiskov l Læhegn og småplantninger l Foryngelse l Skovplantning l Vildtremisser l Juletræs- og pyntegrøntskulturer l Etablering af stier og spor l Anlæg af park og landskabsprojekter l Anlæg og pleje af grønne arealer. l Anlæg af alléer og søer l Og meget mere... Vi udarbejder gerne beplantningsforslag samt tilbud på påtænkte projekter... Skovrejsning i 3. vækstsæson Aarestrup Planteskoles skov- og landskabsafdeling kan tilbyde rådgivning, udfyldelse af ansøgningsskemaer samt udarbejdelse af materialer til brug for ansøgninger om tilskud til skovdrift. Tilskud til skovrejsning Ansøgningsfristen til privat skovrejsning er hvert år den 1. maj, dog 15. maj for digitale ansøgninger. Tilskud til Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn) Ansøgningsfristen Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger er hver år den 1. maj. Tilskud til etablering af mindre vådområder Ansøgningsfristen er hvert år den 31. januar. Tilsagn / afslag på tilskud meddeles senest den 1. juni i ansøgningsåret. Udførelse Aarestrup Planteskole leverer egne kvalitetsplanter til brug ved plantningsprojekter. Projekterne udføres med egne maskiner og medarbejdere fx: l Knusning, rodfræsning og stubfræsning l Boring af plantehuller l Kullahuller l Rillepløjning for plantning l Dybdepløning og pakning/ planering inden plantning l Plantning i skov og på mark l Håndplantning l Udgravning til søer l Hegnsklipning l Kemisk og mekanisk renholdelse l Opsætning af vildthegn l Anlæg af græs og vildtagre l Grøftegravning l Skovning og flisning l Og meget mere... Billede fra planteskolen i efteråret Markplantning med 2-rk plantemaskine Nyetableret læhegn 34 35

19 Jordbearbejdning Hvorfor jordbearbejde Planterne har større chancer for at overleve, hvis der udføres en jordbearbejdning og bekæmpelse af ukrudt inden plantningen. Den forberedende behandling kan virke ved at: l lette og sikre plantningsprocessen l forbedre jordstrukturen l øge rodrummet l mindske konkurrence fra ukrudt l mindske risiko for nattefrost i vækstsæsonen Stenede, tætpakkede jorder: På sådanne jorder vil grubning ligeledes kunne lette plantningen betydeligt. Sandjord efter fældning af nåletræskov: Det vil oftest kunne svare sig at fjerne morlag, der er tykkere end 5, fra plantepladsen. Dette kan enten gøres ved en stribevis afskrælning i form af plantefurer Fig. 2 Alen kan hæmme både vandets og røddernes dybere nedtrængen i jorden (Fig. 1). Hvad kan man gøre Det kan anbefales at bekæmpe allerede eksisterende vegetation ved at jordbearbejde og/eller herbicid-sprøjte inden plantning. Stribe- eller pletvis jordbearbejdning kan udføres med henholdsvis hulboring, rilleplov, kulla-kultivator og lign. Hvilke jorder og hvordan Stive lerjorder: Plantearbejdet kan lettes betydeligt ved at fuldpløje til dybde eller grubbe de kommende planterækker til mindst samme dybde. Grubberspidsen bør være forsynet med en gåsefod eller anden skråtstillet plade, der sikrer, at jorden løftes og brydes i et mindst bredt spor. Færdig skovplantning eller ved en pletvis behandling f.eks. i form af hulboring eller kulla-huller. Overfladisk fuldbearbejdning med f.eks. tallerkenplov eller -harve bør undgås. Bearbejdning fremmer omsætningen af det opsparede organiske materiale. Værdifulde næringsstoffer risikerer herved at gå tabt ved udvaskning. Podsoleret sandjord: Der vil ofte findes en mere eller mindre udtalt aldannelse i dybde. Fig. 1 Regn Morlag Blegsand Humusal Al Altappe Undergrund Hvor der sker forsumpning eller periodevis vandfyldning af de øvre jordlag, skal alen brydes. Dette kan enten gøres ved grubning (Fig. 2) eller ved dyb fuldpløjning (Fig. 3). Ved reolpløjning bliver dele af den vand- og næringsholdige overjord vendt ned i dybde. Sammen med alens brydning Fig. 3 opnås herved en betydelig udvidelse af den kommende bevoksnings rodrum. Grubning har god effekt på vandets nedtrængen, men ingen eller kun ringe effekt på rodsystemets udbredelse i dybden. Bekæmpelse af den eksisterende vegetation Planternes rødder fungerer ikke optimalt i de første par år efter udplantning. I denne periode vil de små træer derfor være særlig følsomme over for konkurrence fra anden vegetation. Dybdepløjning med 26" reolplov Der kan opnås en særdeles god og langvarig effekt ved reolpløjning, især på sandede jorder (markjord, stødryddet jord eller hvor der kun er små stød efter f.eks. bjergfyr eller juletræer). Reolpløjning er en totrins-pløjning, hvor vegetationen og den frøholdige overjord vendes effektivt ned og dækkes med ren mineraljord (Fig. 3) I de gamle hedeegne kan overfladisk fuldbearbejdning (tallerkenharvning eller -pløjning) samt ensidig sprøjtning med græsherbicider fremme udviklingen af lyng, der for planterne er en alvorlig konkurrent om især kvælstof

20 Nattefrost Renholdte plantningsarealer med blottet mineraljord, oplagrer om dagen meget mere varme fra solen end jord, der er dækket af ukrudtsvegetation, mos og lign. Om natten kan den blottede mineraljord derfor afgive mere varme end en ukrudtsdækket jord. Jo bedre arealet er renholdt og mineraljorden blottet, jo mindre bliver frostrisikoen. Specialmaskiner og erfarne medarbejdere Aarestrup Planteskole råder over topmoderne specialmaskiner med stor kapacitet Renholdelse på let jord med strigle Vi har stor erfaring med naturpleje, anlæg af søer samt læ og vildtplantning. Vi tilbyder fra nøglefærdige projekter til løsninger, hvor kunden selv udfører projektet helt eller delvist ring efter vores info-ark eller se på vores hjemmeside 38 Renholdelse på lerjord med Hankmo-harve 39

21 Plantning i skov og på mark Knusning, rodfræsning og stubfræsning l Skovrejsning. l Skovforyngelse. l Juletræskulturer. l Pyntegrøntskulturer. l Maskinplantning i skov. l Rille- og kulturpløjning. l Boring af plantehuller l Håndplantning. l Omlægning af juletræs og klippegrøntskulturer. l Stormfaldsplantning. Maskinplantning med én af vore 3 skovplantemaskiner. Boring af plantehuller med vores båndgravemaskine. Knusning, rodfræsning og stubfræsning i hele Jylland l Knusning af skov inden plantning l Totalknusning af jagtstier og spor l Omlægning fra juletræer til markbrug l Fra skov til muldjord på rekordtid l Etablering af vildtagre i skov l Stubfræsning af vanskelige stød l Hurtig og effektiv indsats - alle redskaber med på samme vogn Du kan få yderligere oplysninger på RF-rodfræsning af tidligere skovareal, som skal opdyrkes Aarestrup Planteskole har stor erfaring indenfor plantning i skov - vi tilbyder flere forskellige plantningsmetoder. For yderligere oplysninger kan vi kontaktes på telefon

22 Natur- og landskabsprojekter Aarestrup Planteskole har igennem flere år specialiseret sig i at lave publikumsfaciliteter herunder motions- og naturstier. Det er os du møder Når du henvender dig på Aarestrup Planteskole, er det os, du kommer til at tale med... For yderligere oplysninger kan vi kontaktes på telefon Kurt Christensen - Indehaver og produktionschef Esper Thygesen Entrepriseleder og konsulent Nyrenoveret stisystem i Vestre Plantage Ellen Rasmussen Salg og ordremodtagelse Kim Christensen Ekspedition af planter Karin Laursen Ekspedition af planter Nyopførte shelters / bålplads ved Himmerlandsstien Piloteret gangbro - en del af Mosestien ved Stubberkloster Mette Toft Administration og marketing Birgit Grønbæk Administration Etablering af allé ved tilkørselsvej 42 Vandløb med beplantning i park 43

23 Vi har mange års erfaring i produktion af kvalitetsplanter... Som højtspecialiseret produktionsplanteskole med mere end 35 års erfaring, kan vi tilbyde et bredt program af plantearter i udvalgte herkomster til såvel skov- og juletræsplantninger som til læhegn og vildtremisser. Vi tilbyder professionel assistance ved anlæg og pleje af beplantninger... Med en stab af erfarne og dygtige medarbejdere kombineret med et bredt maskinprogram, kan vi tilbyde en totalløsning inden for kulturanlæg og -pleje på agerjord, i skov samt park og landskab. Vi udfører blandt andet mark- og skovplantning, dybdepløjning, skovning, kvasknusning, rodfræsning, stubfræsning, rillepløjning, hulboring samt alle former for manuelle pleje- og plantningsopgaver. 44 AARESTRUP PLANTESKOLE v/kurt Christensen Aarestrupvej Karup Tlf Fax mail@skovplanter.dk