Nedsæt pesticidforbruget i gartneri og frugtavl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedsæt pesticidforbruget i gartneri og frugtavl"

Transkript

1 Nedsæt pesticidforbruget i gartneri og frugtavl Det er regeringens mål, at miljø- og sundhedsbelastningen fra pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl skal nedsættes mest muligt, og at restindholdet i dansk producerede fødevarer er mindst muligt. Derfor er særlige aktiviteter under Pesticidplan rettet mod gartneriet og frugtavlen - blandt andet udarbejdelsen af et internetbaseret katalog, der giver en oversigt over muligheder for at reducere forbruget af pesticider Gartnerier tilbydes for eksempel to gratis besøg af konsulenter fra DEG GreenTeam og Frugt og Grønt Rådgivningen, hvor pesticidforbruget sættes i fokus. Specielt vil der blive lagt vægt på følgende elementer: Mulighed for reduktion, middelvalg, reducerede doser og optimal sprøjteteknik Mulighed for forbedring af arbejdsmiljøet, herunder brug af værnemidler og personlig hygiejne Mulighed for anvendelse af varslingsmetoder Mulighed for anvendelse af alternative metoder Håndtering ved fyldning og vask af sprøjteudstyr Mulighed for certificering efter MPS, MPS-GAP og EUREP-GAP (specielt for gartneri) I dette hæfte kan du læse om mulighederne for at reducere forbruget af pesticider. Du kan også læse om mulighederne i et internetbaseret katalog, som findes på og på Arbejdet er finansieret af Miljøstyrelsen. December 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Skadedyr 2. Sygdomme 3. Vækstregulering 4. Reduceret belastning af personale 5. Håndtering og opbevaring pesticider 6. Tab til omgivelserne

3 Væksthusproduktion, potteplanter 1. Skadedyr Væksthusplanter kan angribes af en lang række skadedyr - både danske og mere eksotiske. I det følgende er beskrevet aktiviteter, som medvirker til at nedbringe behovet for brug af pesticider mod skadedyr. 1.1 Forebyggelse Renlighed Renlighed er en meget væsentlig faktor for at undgå, at planterne bliver angrebet af skadedyr. Hold rent i hele gartneriet. Det er ikke nok at gøre rent en gang imellem. Renlighed skal være en del af dagligdagen. Tilrettelæg arbejdsgange og dagligdagen så det er nemt at holde rent. Indarbejd faste rutiner for renlighed. Sørg for eksempel for affaldsbeholdere alle nødvendige steder, så der er nemt at komme af med sygt plantemateriale og andet affald. Ved hjemkøb af småplanter til viderekultur bør man undgå at rene planter bliver transporteret i biler sammen med færdigvarer. Ved modtagelsen skal planterne efterses grundigt og eventuelt sættes i karantæne, så skadedyr ikke spredes til resten af gartneriet. Overfør planterne til egne vogne eller rengjorte CC containere. Ophæng fangplader over nyt plantemateriale. Stil også krav til din egenproduktion af småplanter. Hold moderplanterne rene, udskift dem regelmæssigt (hver år), hold dem isoleret fra produktionen af planter, brug rent tøj og fodtøj, brug drypvanding uden måtter. Husk: Alle skal rydde op efter sig. Det gælder om at smittetrykket er så lille som muligt Sundt plantemateriale Start med sunde planter og hold dem sunde. Før køb 1. Stil krav til din leverandør af småplanter og besøg ham regelmæssigt med særlig fokus på kvalitet og sundhed 2. Accepter kun småplanter, der er fri for skadedyr Transport 1. Undgå så vidt muligt at der bliver transporteret færdigvarer (fra andre gartnerier) og rene planter i samme bil

4 Ved modtagelsen 1. Efterse planterne ved modtagelsen og sæt dem eventuelt i karantæne, så skadedyr og sygdomme ikke spredes til resten af gartneriet. 2. Brug kun rene containere til intern transport. 3. Transport til dyrkningsstedet må ikke passere områder, hvor der er risiko for overførsel af skadedyr fra gamle planter. Pasning af nyt plantemateriale 1. Vask hænderne inden arbejdet begynder 2. Brug rent tøj og fodtøj 3. Begynd dagens arbejde i de sunde planter 4. Fjern de syge planter 5. Brug drypvanding uden måtter 6. Hold rent også under bordene Plantemateriale, som har været ude af gartneriet, skal behandles som nyt. Ofte kan det derfor ikke betale sig at tage det tilbage Produktionsflow i gartneriet* Vi er ofte selv med til at sprede skadedyrene. Produktionen og transporten bør derfor tilrettelægges sådan, at spredningen minimeres. Flow og transportveje og rutiner skal udføres på måder og tidspunkter, hvor risikoen er mindst. Husk at en plante ikke må krydse sit spor (man må ikke køre salgsplanter forbi f.eks. formering). Med sund fornuft og omtanke kommer man langt. Overførsel af skadedyr fra et hold til et andet skal forhindres Klimastyring Klimastyringen påvirker udviklingen af både nyttedyr og skadedyr. Specielt temperaturen påvirker udviklingshastigheden af både nytte- og skadedyr og i varme perioder eksploderer angrebene ofte. Nytte- og skadedyrene har ikke altid de samme temperaturreaktioner. Derfor vil skift i temperaturen både kunne påvirke et angreb i negativ eller positiv retning. Indflyvning af skadedyr påvirkes også af dynamisk klimastyring, således at der er færrest indflyvninger ved et klima med sen udluftning. Luftfugtigheden spiller også en stor rolle for nyttedyrene f.eks. klækker kun 75 % af spindemidegalmyggens pupper ved 36 % relativ luftfugtighed (som vi ofte har i væksthusene om sommeren), men der klækkes 95 %, når luftfugtigheden er 94 %.

5 1.1.5 Insektnet Indflyvninger af skadedyr over sensommeren skaber ofte problemer i danske gartnerier, særligt i tilfælde, hvor der anvendes biologisk bekæmpelse, idet nytteorganismerne ikke altid er i stand til at hamle op med en brat stigning i antallet af skadedyr. Formålet med insektnet er at blokere eller minimere indflyvning af insekter gennem luftvinduerne og dermed at reducere eller helt undgå brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Forudsætningen for et godt resultat er, at væksthuset i forvejen er fri for skadedyr, og at der kun indsættes nye planter, der er fri for skadedyr. Man skal være opmærksom på, at insektnet hæmmer ventilationen og dermed kan give højere temperaturer i væksthusene Varsling Det er vigtigt, at eventuelle angreb af skadedyr opdages så tidligt som muligt. Herved får biologisk bekæmpelse en chance for at følge med. Ved kemisk bekæmpelse kan mængden ofte nedsættes jo tidligere et angreb opdages. I væksthuse kan man benytte sig af gule og blå fangplader, som kan vise når et angreb er på vej. Den blå fangplade fanger især Frankliniella, mens den gule tager trips, mellus, sørgemyg, vandfluer med flere. Fangpladerne hænges normalt op lige over planterne, men de kan også hænges op ved luftvinduerne, så man kan holde øje med indflyvningen. Endelig kan fangpladerne bruges mere aktivt ved at sætte mange plader op til en egentlig fangst af skadedyrene. 1.2 Ikke kemisk bekæmpelse Biologisk bekæmpelse bruges meget i væksthuse. Nogen gange alene og andre i kombination med kemisk bekæmpelse. Der sker hele tiden en udvikling indenfor biologisk bekæmpelse og nye nyttedyr og organismer kommer hele tiden til. Biologisk bekæmpelse kan bruges forebyggende eller til egentlig bekæmpelse Biologiske midler, forebyggelse I formeringen kan man anvende Verticillium lecanii (Vertilec eller Mycotal) eller Beauveria bassiana (BotaniGard). Husk at der kræves høj luftfugtighed i nogle dage (85 95 %) for at opnå en virkning på skadedyrene. Disse midler tager især bladlus, mellus og trips. BotaniGard kan også tage spindemider. Mod sørgemyggelarver kan man anvende nematoden Steinernema feltiae (Nemasys) og bakterien Bacillus thuringiensis var israelensis (Bactamos og Vectobac). Man kan også udsætte rovmiden Hypoaspis miles eller Hypoaspis aculeifer mod sørgemyggelarver og larver af vandfluer.

6 1.2.2 Biologiske midler, bekæmpelse Nematoder og Bactamos/Vectobac kan også anvendes til egentlig bekæmpelse. I færdigvarerne kan man anvende en række nyttedyr, som snyltehvepse, galmyg, guldøje, mariehøne, rovtæge, svirreflue og rovmider mod de fleste af vores skadedyr. Det er vigtigt at vælge det rette nyttedyr, da nyttedyrene også kan tage nogle af de andre nyttedyr. Mod sommerfuglelarver kan anvendes bakterien Bacillus thuringiensis var kurstaki (Biobit eller Dipel) eller et insektvirus Agrotis segetum ((Agrovir). Mod snegle kan du bruge en nematode Phasmarhabditis hermaphrodita (Nemaslug). 1.3 Kemisk bekæmpelse Det er desværre ikke i alle tilfælde, at forebyggelse og ikke kemisk bekæmpelse kan forhindre og bekæmpe skadedyrsangreb. I nogle tilfælde må man benytte sig af kemisk bekæmpelse. Her gælder det så om at tilrettelægge bekæmpelsen, således at der bruges mindst muligt af de kemiske midler Bestemmelse af skadedyr De fleste moderne insekticider er meget specifikke og virker kun mod en enkelt eller få skadedyr. Hvis man bruger et forkert middel får man ikke slået skadedyret ihjel og det brugte pesticid har været spildt. Det er derfor vigtigt med en hurtig bestemmelse af skadedyret, så man kan vælge det rigtige middel Valg af middel Når skadedyret er bestemt skal man vælge et middel. Man bør overveje at bruge et specifik middel mod netop det pågældende skadedyr. Dermed sættes bekæmpelsen målrettet ind og mængden af stof bliver ofte reduceret. Man bør også bruge midlerne fra den mindst giftige ende og tænke på om én behandling er nok eller om den skal gentages med det valgte middel. Hvis man sideløbende bruger biologisk bekæmpelse skal man bruge midler, som er forenelige med de brugte nyttedyr. Og her tænke på, at visse pesticider kan have en langtidseffekt, så der går lang tid, før den biologiske bekæmpelse kan etableres igen. Ofte skal man skifte mellem flere midler for at undgå resistens Udbringning af middel Læs grundigt på etiketten. Her står hvordan midlet skal bringes ud (for eksempel vanding eller sprøjtning). Når du skal udbringe det valgte skadedyrsmiddel, så er det også vigtigt, at gøre sig klar, hvor skadedyret sidder. Skadedyr som mellus sidder ofte på undersiden af de nederste blade. Og her er det vigtigt at ramme undersiden af bladene. Ellers risikerer man at behandlingen ikke bliver total så der skal behandles igen. Man skal også tænke på, om midlet er systemisk, og om det kan gå opad eller nedad i planten. Hvis et middel, som for eksempel Confidor, kun kan gå opad, er det vigtigt, at sprøjte planterne i bunden.

7 1.3.4 Gentagne behandlinger Det er ofte nødvendigt at gentage behandlingerne, da mange midler ikke er effektive mod skadedyrene i alle deres udviklingstrin. Ofte overlever æg eller nogle af larvestadierne. Hvor hurtigt handlingerne skal gentages afhænger først og fremmest af skadedyret og af temperaturerne. Det er ofte bedre at behandle nogle gange og slå skadedyrsangrebet helt ned, end at behandle én gang, hvorefter angrebet blusser op igen og igen. Husk at bruge skiftende midler, så resistens undgås Tålsomhed Det er vigtigt, at lave en prøvesprøjtning første gang et nyt middel tages i brug. Denne prøvesprøjtning kan eventuelt foretages i forskellige koncentrationer, hvor r man også prøver nogle, der er stærkere end det der skal bruges i selve behandlingen. Temperatur og årstid kan spille en rolle med hensyn til tålsomhed. 1.4 Andre tiltag Brugen af kemiske bekæmpelsesmidler er under pres og vil også være det fremover. Tiltag til en yderligere reduktion af pesticidforbruget og arbejdet hen imod dyrkningsformer, der er fri for kemiske midler, er derfor vejen frem Resistente sorter Planteresistens skyldes som regel enten kemiske eller morfologiske karakterer hos de resistente sorter. Morfologiske egenskaber er f.eks. behåring, sejhed, tykt vokslag eller selve plantens vækstform. Kemiske egenskaber kan enten være ubehagelige sekundære plantestoffer eller reduceret næringsværdi. Resistens mod trips er set i Kalanchoë og Argyrantemum. Der er også fundet resistens overfor bomuldsmellus og ferskenbladlus i Chrysanthemum, overfor mellus i Euphorbia pulcherrima og overfor mider i Cordyline. Forædling med sigte på resistens mod specifikke skadevoldere er en mulighed, der bør prioriteres mere.

8 Biologisk bekæmpelse - Oversigt over egnede nytteorganismer SKADEGØRERE (normalt anvendes latinske navn) Ferskenbladlus (Myzus persicae); Agurkebladlus (Aphis gossypii), m.fl. Stribede kartoffelbladlus (Macrosiphum euphorbiae); Væksthus-kartoffelbladlus (Aulacorthum solani); Rosenbladlus og flere større bladlus NYTTE ORGANISME LATINSK NAVN Bladlussnyltehveps Aphidius colemani + Lysiphlebus testaceipes Bladlussnyltehveps Aphidius ervi + Aphelinus abdominalis Bladlus Bladlus-galmyg Aphidoletes aphidimyza Bladlus, Trips, Mellus, Guldøje Chrysoperla carnea (Spindemider) Bladlus Mariehøne Hippodamia convergens + Coccinella septempunctata + Harmonia axyridis Bladlus Rovtæge Anthocoris nemorum Bladlus Rovtæge Macrolophus caliginosus Bladlus Svirreflue Episyrphus balteatus Trips, Mider, Bladlus Rovtæge Orius majusculus, O. albidipennis O. insidiosus O. laevigatus Trips-larver (arter i Tripsrovmide Amblyseius (Neoseiulus) væksthuse) cucumeris Tarsonemidae (dværgmider, topskudsmider), Spindemider Trips-larver i nogle grøntsagskulturer, (Spindemider) Tripsrovmide Amblyseius (Iphiseius) degenerans PRODUKTNAVN Aphipar (Koppert) Ervipar (Koppert) Aphilin (Koppert) Aphidend (Koppert) Aphidamia (Koppert) Thripor (Koppert) Thripex (løs vægt) Thripex plus (poser) (Koppert) Thripans (Koppert)

9 SKADEGØRERE (normalt anvendes latinske navn) NYTTE ORGANISME LATINSK NAVN Trips Rovtrips Franklinothrips vespiformis Trips Snyltehveps Thripobius semiluteus Spindemider (Tetranychus urticae, T. cinnebarinus) Rovmide Phytoseiulus persimilis PRODUKTNAVN Spidex (Koppert) Spidex-T (til tomat) Spindemider Rovmide Amblyseius californicus Spical (Koppert) Spindemider Sp.midegalmyg Feltiella acarisuga Spidend (Koppert) Spindemider Rovmide Phytoseiulus macropilis Spindemider på friland Rovmide Metaseiulus occidentalis Spindemider på Rovmide Typhlodromus pyri friland Mellus (Trialeurodes Snyltehveps Encarsia formosa En-strip (Koppert) vaporariorum) Mellus (Bemisia Snyltehveps Eretmocerus Ercal (Koppert) argentifolii / tabaci) californicus Mellus (evt. Rovtæge Macrolophus Mirical (Koppert) spindemider m.v.) caliginosus *** Mellus Mariehøne Delphastus pusillus Minérflue (Liriomyza sp. og andre) Snyltehveps Diglyphus isaea Miglyphus (Koppert) Minérflue (Liriomyza Snyltehveps Dacnusa sibirica Minusa (Koppert) sp. og andre) Minérflue (Liriomyza Snyltehveps Opius pallipes Minopius (Koppert) sp., undtagen L. trifolii) Uldlus *(Planococcus sp., Pseudococcus sp.) (Australsk) Uldlusmariehøne Cryptolaemus montrouzieri Cryptobug (Koppert) Citrus-uldlus (Planococcus citri) Snyltehvepse Leptomastix dactylopii, Leptomastidea abnormis, Anagyrus pseudococci Uldlus Guldøje Chrysoperla carnea Leptopar (Koppert) Citripar

10 SKADEGØRERE (normalt anvendes latinske navn) Uldlus (Pseudococcus affinis) Uldlus (Pseudococcus longispinus) Skjoldlus (Ægte)* (flere arter) Skjoldlus (Bløde) (Saisettia oleae, S. coffeae) Skjoldlus (Blød) (Coccus hesperidum) Sørgemyglarver (Bradysia sp.; Lycoriella sp.) Sørgemyglarver, stankelbenlarver NYTTE ORGANISME LATINSK NAVN Snyltehvepse Leptomastix epona, Pseudaphycus maculipennis Snyltehveps Anagyrus fusciventris Snyltehvepse Aphytis sp., samt flere arter Snyltehvepse Coccophagus lycimnia, Encyrtus sp., Metaphycus sp., Scutellista cyanea Snyltehveps Microterys flavus Rovmide Hypoaspis miles Sørgemyglarver, stankelbenlarver Øresnudebille Nematode Heterorhabditis megidis, Steinernema carpocapsae PRODUKTNAVN Entomite (Koppert) H. aculeifer Bakterie Bacillus thuringiensis Bactimos, Vectobac var. israelensis (B.t.i.) Nematode Steinernema feltiae Nemasys, Exhibit f27 Nemasys H Exhibit G25 Sommerfugle (ugle, måler, vikler m.m.) Snyltehveps Trichogramma spp.** Sommerfugle (ugle, Bakterie Bacillus thuringiensis måler, vikler m.m.) var. kurstaki (B.t.k.) Sommerfugle (ugle, Rovtæge Podisus maculiventris, måler, vikler m.m.) Macrolophus caliginosus Agerugle = knoporm Insektvirus Agrotis segetum (Agrotis segetum) (granulose-virus) virus Snegle Nematode Phasmarhabditis hermaphrodita Bladlus, Mellus, Insektpatogen Beauveria bassiana Trips, Spindemider svamp Trico-strip (Koppert) Dipel, Biobit Agrovir (Garta) Nemaslug BotaniGard

11 SKADEGØRERE (normalt anvendes latinske navn) Bladlus, Mellus, Trips (Spindemider) Fusarium, Pythium, Phytophthora, (Rhizoctonia) Phytophthora, Pythium, Rhizoctonia, Fusarium, Didymella, Stereum, Phoma, Botrytis NYTTE ORGANISME Insektpatogen svamp Bakterie mod plantepatogene svampe Svamp mod plantepatogene svampe LATINSK NAVN Verticillium lecanii Streptomyces griseoviridis Trichoderma harzianum & T. polysporum T. harzianum PRODUKTNAVN Vertalec (Bladlus), Mycotal (Mellus, trips) Mycostop (Kemira) Binab T, BioFungus, Supresivit, Trichodex +: Åben opformerings-systemer i form af kornbladlus på korn til salg via Koppert; produktnavne Ervibank (til A. ervi) og Aphibank (til A. colemani og A. aphidimyza) * : Flere snyltehvepse-arter end angivet. Valg kræver nøje artsbestemmelse af skadedyret. **: Flere Trichogramma-arter, afhængigt af sommerfugl-art. ***: Ephestia-æg til opdræt af rovtæge i perioder (etablering) med lavt skadedyrsniveau. Der er nu mindst 5 distributører og delvis producenter af biologiske bekæmpelsesprodukter. Neden for er angivet navne på danske distributører samt nogle navne på produkternes oprindelsessted. Distributør og telefon GIC-GF Garta og Bøg Madsen m.fl. Borregaard BioPlant ApS Jørgen Reitzel A/S EWH BioProduction v/ Erik W. Hansen Cillus og Tanaco Producent Koppert, Ciba Bunting, Abbott Ciba Bunting BioBest (Belgien), BioLab (Italien), Jørgen Reitzel A/S, m. fl. BioBest (Belgien), BioLab (Italien), egen produktion, m. fl. Egen produktion, m.fl. Abbott Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da DEG ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter. Hel eller delvis eftertryk, kopiering eller anden gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale med DEG GreenTeam.

12 2. Sygdomme Sygdomme i væksthuse skyldes ofte svampe, men også bakterier og virus kan give store problemer. I det følgende er der beskrevet flere aktiviteter, som kan medvirke til at nedbringe behovet for brug af pesticider mod svampesygdomme og bakterier. 2.1 Forebyggelse Man bør fokusere meget på forebyggelse, da mange sygdomsproblemer kan undgås eller mindskes, hvis forholdene er i orden fra starten Renlighed Renlighed er en meget væsentlig faktor for at undgå, at planterne bliver smittet. Vi er selv hovedansvarlige for langt den største del af smitten. Hold rent i hele gartneriet. Det er ikke nok at gøre rent en gang imellem. Renlighed skal være en del af dagligdagen. Tilrettelæg arbejdsgange og dagligdagen så det er nemt at holde rent. Indarbejd faste rutiner for renlighed. Sørg for eksempel for affaldsbeholdere alle nødvendige steder, så der er nemt at komme af med sygt plantemateriale og andet affald. Husk: Alle skal rydde op efter sig. Det gælder om at smittetrykket er så lille som muligt. Desinfektion Når der er gjort grundigt rent kan dette følges op af en egentlig desinfektion, hvor man bestræber sig på at slå så mange svampe, bakterier og vira ihjel som muligt. Specielt hvis der er sygdomsproblemer, er det vigtigt at desinficere inden der kommer nye sunde planter i husene og på bordene. Og her skal man også tænke på alt materiale, der kommer i kontakt med planterne, for eksempel også skærende værktøjer. Vandrensning Vandingsvandet kan være en væsentlig smittekilde ved ebbe-/flodvanding. En række alvorlige rodpatogener danner sporer og kan spredes med vandet. Der findes en række metoder, der kan mindre risikoen for smittespredning med vandet Sundt plantemateriale Start med sunde planter og hold dem sunde Indkøb Ved indkøb af planter er der stor risiko for at få nye skadevoldere ind i produktionen. Det er derfor nødvendigt at der ligger klare aftaler om planternes sundhedstilstand og oplysninger om, hvad planterne eventuelt er behandlet med. Besøg eventuelt din småplanteleverandør og bese planterne før levering. Vær opmærksom på smitterisikoen under transporten. Kontroller planterne ved modtagelsen og sæt dem eventuelt i karantæne.

13 Egenproduktion Stil også strenge krav til din egen produktion af småplanter. Hold moderplanterne sunde. Udskift dem regelmæssigt (hvert år), dyrk dem isoleret, brug rent tøj og fodtøj, brug drypvanding uden måtter. Ved høst af stiklinger skal fastlægges procedure, der minimerer risikoen for smitte og spredning af denne Produktionsflow i gartneriet Vi er selv hovedansvarlige for spredningen af sygdomme. Al transport af planter medfører risiko for smittespredning. Produktionen og transport bør derfor tilrettelægges på en sådan måde, at risikoen for smittespredning minimeres. Moderplanter og formering er udsatte områder. Adgang for personale og materialer skal aftales. Med sund fornuft og omtanke kommer man langt. Husk: En plante må ikke krydse sit spor, men bør starte i en ende af gartneriet og sælges fra den anden ende Klimastyring Klimaet påvirker både spredning og udvikling af mange svampe og bakterier. Man bør være opmærksom på flere forhold omkring klimastyring, som kan forhindre/formindske spredningen og udviklingen af sygdomme. Temperaturen De fleste svampe har samme krav til temperaturen, som kulturplanterne. Det vil sige, at det er svært at forebygge sygdomme ved temperaturstyring. Angreb af Pythium ses ofte i kulturer, som dyrkes koldt og især, hvis planterne får rigelig vand. Luftfugtigheden Svampesporers spredning, vækst og udvikling er meget afhængige af luftfugtigheden. Specielt høj luftfugtighed kan give problemer med for eksempel gråskimmel. Det er derfor vigtigt, at fugtstyring er en del af klimastyringen i gartneriet. Specielt om efteråret og foråret, hvor ude og indetemperaturen er ens skal man være opmærksom på luftfugtigheden. Der er flere måder at regulere luftfugtigheden på, for eksempel ved hjælp af temperaturen. Stigende temperatur vil give faldende luftfugtighed og ved faldende temperatur stiger luftfugtigheden. En for hurtig sænkning af temperatur vil derfor ofte medvirke til et svampeangreb på grund af efterfølgende høj luftfugtighed. Luftning, gardinsprække og brug af blæsere er andre muligheder for fugtstyring.

14 Fugtstyring koster energi, men kan være et nødvendigt tiltag for at imødegå svampeangreb. Al fugtstyring bør starte med, at der er så tørt som muligt i væksthuset, under og på borde med videre, således at fordampningen kun stammer fra planterne Varsling For frilandsafgrøder findes der flere varslingsmodeller for varsling af forskellige svampesygdomme. I væksthuse er der endnu ikke udviklet varslingsmodeller. Til gengæld kan man indsamle klimadata fra klimacomputeren og her se hvor høj luftfugtigheden har været. Det er dermed muligt at forudsige om der er risiko for et angreb. Specielt i forårs og efterårsperioden er det derfor vigtigt at ofre lidt tid på klimacomputeren. 2.2 Ikke-kemisk bekæmpelse Biologiske midler biofungicider Gennem en årrække er der forsket meget i at finde og udvikle biologiske midler til forebyggelse og bekæmpelse af svampesygdomme. Forebyggelse Især på dette område har de biologiske midler succes, specielt overfor jordboende svampeorganismer som gråskimmel, Pythium, Phytophthora, Rizoctonia og Fusarium. Virkningen er baseret på, at biofungiciderne okkuperer pladsen omkring rødderne og desuden producerer stoffer (Antagonister), som er væksthæmmende for sygdommen. Bekæmpelse Når det kommer til bekæmpelse er de biologiske midler ikke på højde med de kemiske. Mod gråskimmel, agurkmeldug, Pythium, Rhizoctonia og Fusarium findes produkter af svampen Trichoderma (Biofungus, Supresivit og Trichodex) og af bakterien Streptomyces griseoviridis (Mycostop) som angives at bekæmpe skadevolderen, men virkningen kommer, som nævnt ikke på højde med de kemiske midler Klimastyring Ved bekæmpelse af gråskimmel er klimastyringen en vigtig medspiller. Det skyldes gråskimmelsporenes krav til luftfugtighed ved spredning og spiring. En veltilrettelagt klimastyring med vægt på lav luftfugtighed er den vigtigste faktor ved ikke kemisk bekæmpelse af gråskimmel.

15 2.3 Kemisk bekæmpelse Det er desværre ikke i alle tilfælde, at forebyggelse og ikke kemisk bekæmpelse kan forhindre og bekæmpe sygdomsangreb. I nogle tilfælde må man benytte sig af kemisk bekæmpelse. Her gælder det så om at tilrettelægge bekæmpelsen, således at der bruges mindst muligt af de kemiske midler Bestemmelse af skadevolder De fleste moderne fungicider er meget specifikke og virker kun mod en enkelt eller få svampe. Hvis man bruger et forkert svampemiddel får man ikke slået sygdommen ned og det brugte pesticid har været spildt. Det er derfor vigtigt med en hurtig bestemmelse af skadevolderen. For overjordiske bladsvampe er diagnosticering ofte mulig ud fra billedmateriale og erfaring. Men for rodsygdomme er bestemmelse vanskelig og ofte er en laboratorie-undersøgelse påkrævet Valg af middel Når skadevolderen er bestemt skal man vælge et middel, og her er flere forhold, der bør komme i betragtning så man vælger den mest skånsomme behandling. Man bør overveje at bruge et specifik middel mod netop den pågældende skadevolder. Dermed sættes bekæmpelsen målrettet ind og mængden af stof bliver ofte reduceret. Man bør også bruge midlerne fra den mindst giftige ende og tænke på om én behandling er nok eller om den skal gentages med det valgte middel Udbringning af middel Det vigtigt at det aktive stof bringes i kontakt med skadevolderen. På bladene kan produktet fordeles ved sprøjtning og hele overfladen på planten skal dækkes, også undersiden af bladene. Man skal tænke på vandmængde, tryk, dråbestørrelse og plantebestand når behandlingen tilrettelægges. Brug eventuelt gult vandfølsomt papir for at fastslå kvaliteten af sprøjtearbejdet. Ved bekæmpelse af rodpatogener er det vigtigt, at bekæmpelsesmidlet udbringes med en vandmængde, der sikrer at aktivstoffet fordeles godt i potten. 50 ml til en cm potte er ofte påkrævet, men det afhænger af pottens fugtighedsgrad. Det er vigtigt, at mængden af aktivt stof er korrekt i forhold til arealet.

16 Tålsomhed Nye bekæmpelsesmidler undersøges ikke længere systematisk for tålsomhed, men generelt er nye produkter blide og giver få problemer m.h.t. tålsomhed. Det er brugerens eget ansvar at undersøg om en specifik kultur/art/sort kan tåle produktet, og det anbefales derfor altid af foretage en prøvesprøjtning. Start denne i god tid, så der er tid til at afvente resultatet og til at foretagen en eventuel genbehandling Andre tiltag Brugen af bekæmpelsesmidler er under pres og vil også være det fremover. Tiltag til en yderligere reduktion af pesticidforbruget og arbejdet hen imod dyrkningsformer, der er fri for kemiske midler, er derfor vejen frem Resistens Der er ofte stor forskel på sortens følsomhed overfor skadevoldere. For eksempel er der indenfor Argyranthemum og Kalanchoe, stor forskel på sortens resistens overfor Phytophthora. Og rosensorters modtagelighed overfor meldug er også meget forskellig Ernæring Planternes ernæring har hidtil været tilrettelagt ud fra principper om optimal vækst. Ernæringen kan blive en faktor, der også skal udnyttes, når det drejer sig om planteværn. For eksempel har tilførsel af silicium til forebyggelse af angreb af meldug i agurk ofte givet gode resultater. Forædlingen er i rivende udvikling og nye muligheder dukker hele tiden op. Forædling med sigte på resistens mod specifikke skadevoldere har der været arbejdet på i mange år, men kræfterne i forædling er hidtil lagt på andre områder. Forædling er en mulighed der behøver større opmærksomhed fremover.

17 Af John Larsen Seniorforsker DJF Flakkebjerg Karin Thygesen Forskningsassistent DJF Flakkebjerg Kell Kristiansen Seniorforsker DJF Årslev Lene Petersen DEG GreenTeam Kai Lønne Nielsen Udviklingschef Knud Jepsen A/S Screening efter resistens mod Phytophthora stængel- og rodråd i Kalanchoë Som en del af programmet Ressourceminimering forskes der i forædling af potteplanter for resistens overfor Phytophthora P hytophthora stængel- og rodråd kan være et stort problem i potteplanter som for eksempel Kalanchoë (figur 1). Som en del af programmet Ressourceminimering forskes der i forædling af potteplanter for resistens overfor denne alvorlige skadegører. Projektet omfatter dels et arbejde med at udvikle effektive metoder til screening for resistens, og dels en forædlingsdel, hvor mulighederne for at udvikle resistente sorter undersøges. To fremgangsmåder under forædlingen er relevante, og begge undersøges i projektet. Mulighederne undersøges i margerit, og mulighederne i et krydsningsprogram vil blive undersøgt i Kalanchoë. For at kunne frembringe resistente sorter i et krydsningsprogram, er det nødvendigt at have tilgang til resistente planter, hvorimod ved mutationsbehandling er det muligt direkte at opnå resistente planter. Før krydsningsprogrammet kan tilrettelægges, er det nødvendigt at screene sit plantemateriale, således at resistente planter kan udvælges som forældre. Screeningsmetoden skal ikke bare benyttes til at vælge forældre, men være så effektiv, at et stort afkom fra krydsningsprogrammet kan screenes. Når man har fundet resistente forældre, kan disse krydses med andre sorter, således at dyrkningsegnede resistente sorter kan frembringes. Hvor nemt det er at opnå resistente sorter i krydsningsprogrammet afhænger blandt andet af, hvordan resistensen nedarves. Det sidste forsøger vi ligeledes at belyse. Forsøg 14 sorter af Kalanchoë fra Knud Jepsen ( Cora, Fame, Goldstrike, Hillary, Jacqueline, Josefine, Juliana, Katharina, Molly, NY Nadia, Red Jacqueline, Simone, Soft Nadia og Yellow Josefine ) blev screenet for resistens mod tre forskellige Phytophthora isolater med et simpelt stiklingeassay. Der blev anvendt fem stiklinger til hver behandling. I dette assay podes snitfladen af stiklingen med svamp, og inkuberes i fugtigt kammer i tre dage. Herefter opgøres sygdomsudvikling med måling af sortfarvning af stiklingen. Tre sorter med høj, mellem og lav sortfarvning er yderligere blevet testet i helplanteforsøg til validering af stiklingeassayet. I helplanteforsøget blev stiklinger af de tre udvalgte sorter rodet i spagnum, og inokulum af Phytophthora cryptogea (isoleret fra Kalanchoë) to uger efter stikning, det vil sige samtidig med rodning. Der blev også her anvendt fem planter per behandling /2003 Resultater og konklusion Der var stor forskel på sortfarvningen i de forskellige sorter, men ingen forskel mellem Phytophthora isolaterne (figur 2). Fame, Simone og Cora havde henholdsvis høj, mellem og lav resistens mod Phytophthora, og blev udvalgt til helplanteforsøg. Resultaterne fra dette forsøg var i god overensstemmelse med stiklingeassayet. Fame var også i dette forsøg mest modstandsdygtig overfor Phytophthora, med kun ringe væksthæmning (figur 3) og ingen planter med synligt råd. Ligeledes var Cora mest modtagelig for Phytophthora, som kom til udtryk med stor væksthæmning (figur 3) og tre ud af fem planter med synlig råd. Væksthæmningen i Fame, Simone og Cora var henholdsvis 12, 20 og 37 procent i forhold til ikke-inokulerede planter. Resultaterne stemmer også 50/2003 rimeligt overens med erfaringerne i produktionen, hvor sygdomsproblemer ofte først ses i Cora. Forsøgene viser, at det er muligt at screene for resistens i Kalanchoë mod rodråd med stiklingeassay, som er simpel og hurtig, hvilket har stor betydning for fremtidigt forædlingsarbejde. Det videre arbejde Nu da en screeningsmetode baseret på stiklinger er udviklet, er de næste mål at undersøge om der også kan frembringes nye resistente sorter, samt at belyse hvorledes resistensen nedarves. Derfor er populationer af frøplanter fra udvalgte krydsninger blevet frembragt. De skal opformeres vegetativt, således at tre stiklinger kan screenes i stiklingeessayet. Populationerne er frembragt således, at det skulle være muligt at belyse resistensens nedarvning, og dels være muligt at frembringe planter, som er endnu mere resistente end de resistente forældre. Populationerne vil blive screenet i stiklingeassayet i løbet af foråret 2004, og resultaterne vil blive beskrevet i Gartner Tidende. Perspektiver Stiklingeassayet for Phytophthora er nu vist at virke i forskellige plantearter, så det kan forholdsvist nemt tilpasses nye arter. Lene Petersen, DEG GreenTeam, vil fremover tilbyde at screene sortsmateriale for resistens mod Phytophthora. Lidt udviklingsarbejde kan dog være nødvendigt i nye plantearter. Et stiklingeassay kan sandsynligvis også udvikles over for andre svampe, og når mulighederne for målrettet at udvikle resistente sorter er undersøgt til næste år, kan man fremover inddrage resistens mod vigtige skadegørere i forædlingsprogrammer, således at brugen af pesticider kan reduceres. Figur 3. Skud-friskvægt af tre sorter af Kalanchoë med og uden inokulering med rodsvampen Phytophthora fire uger efter rodning. 13 Værtsplanteresistens Figur 1. Kalanchoë med symptomer på Phytophthora rodog stængelråd. Figur 2. Sortfarvning hos stiklinger af Kalanchoë sorter podet med rodsvampen Phytophthora.

18 Biofungicid med mange muligheder Mycostop er et moderne biofungicid, som er baseret på den aktive organisme Streptomyces sp. stamme K61, oprindeligt fundet i og isoleret fra finsk sphagnum M ycostop har en bred forebyggende virkning på en række jordboende svampeorganismer, blandt andre Phytophtora spp., Rhizoctonia solani, Fusarium oxysporum, og har også en effekt på gråskimmel, Botrytis spp. Sidst men ikke mindst, har Mycostop en vækstfremmende effekt som giver stærkere planter, samt udbytteforøgelser i væksthusgrønsager og kvalitetsforbedringer i potteplanter (flere blomster), idet rodmassen ofte forøges ved behandling. Produktet produceres af Verdera OY i Finland (selvstændig afdeling frasolgt Kemira i 2002), og forhandles i Danmark af Bio- Production. Jeg har valgt at præsentere nogle af de nye resultater af Mycostop-anvendelsen, og behandle dem kulturvis. Tidligere publicerede resultater af Mycostop forsøg kan enten findes på Verdera OY's hjemmeside, eller ved henvendelse til artiklens forfatter. Figur 2. Bekæmpelse af Fusarium med Mycostop i tomater dyrket i sphagnum viser et bedre resultat, sammenlignet med kemiskog ubehandlet parcel. Agurker Der er i Danmark tidligere lavet forsøg i agurker (Lene Petersen, 1994) i Pythium-befængte kulturer, som ved behandling med Mycostop fra omplantning påviste udbytteforøgelser på 4% (sort: Futura) hhv. 9% (sort: Aramon) i antallet af høstede agurker. Tilsvarende forsøg i England 1994 (figur 1) viste hhv. 26,3 kg agurker i Mycostopbehandlet parcel, sammenlignet med 25,1 kg i kemisk behandlet, hhv. 24 kg i ubehandlet parcel. Altså ca. 9,6 % højere merudbytte. Forsøget blev udført på tidligere anvendte rockwool-plader og Mycostop blev tildelt hver 4. uge med 10 mg/plante. Det anbefales at behandle ikke senere end 2 uger efter udplantning, og Mycostop udbringes Figur 1. Mycostopbehandlet parcel viser merudbytte i agurk, i forhold til kemisk- eller ubehandlet parcel. 16 Af Erik W. Hansen Direktør BioProduction erik@bioproduction.dk via drypslangerne sammen med gødningsopløsningen. Der er altså noget at hente både vedrørende kg og antal, når det gælder agurker. Samtidig er der større tilfredsstillelse med en kultur, der ikke pludselig kommer til at stå og hænge på grund af rodsvampe, og hvor genplantning af faldne planter kommer ubelejligt med ekstraarbejde og fremskaffelse af nye planter. Det skal heller ikke glemmes, at anvendelsen af Mycostop passer fint ind i IPkonceptet og mærkningen af agurker med dyrket med brug af biologisk bekæmpelse. Tomater I Danmark anvendes i høj grad nyere Fusarium-resistente sorter, og Fusarium er normalt ikke noget problem her (Jørgen Arndt, DEG GreenTeam, pers. medd.). Ved anvendelse af ældre sorter er der derimod risiko for at Fusarium vil kunne optræde hyppigere. Fusarium oxysporum kan forebyggende bekæmpes med Mycostop. Forsøg fra Italien, hvor tomatplanter blev kunstigt inficeret med Fusarium, gav Mycostop-behandlingerne (2 behandlinger med 4 ugers afstand) et bedre resultat, sammenlignet med kemisk behandling (benomyl 4 g/m 2 ) og ubehandlet kontrol (figur 2). Det skal nævnes, at forsøget blev udført i sphagnum og ikke i kunstigt substrat, som er udbredt i Danmark og Sverige. Udbytteforøgelse af Mycostop-behandling er også set i tomater, idet der i ungarske forsøg (figur 3) er målt 116% i udbytte i forhold til ubehandlet, og 2,5% merudbytte sammenlignet med kemisk (benomyl) kontrol. Krydderurter Dild og basilikum er nogle af de undersøgte krydderurter. For tydeliggørelse af Mycostops indflydelse på rodnettet ved anvendelse af 1 g/1000 planter dild (figur 4) vises hhv. pythiuminficerede planter og samme med Mycostop tilsat for at imødegå pythiumsvampen. Forsøget er udført i rendesystemer, som er den hyppigste dyrkningsform i Norden. Det vil være muligt at bejdse frø eller tilsætte Mycostop til gødningsvandet. Udbyttemæssigt gav dildkulturen behandlet med Mycostop 11% mere i friskvægt (gram/plante) i forhold til den inficerede dild. I basilikum er set en reduktion i antallet af døde planter fra 45,8% i ubehandlet, til 4,5% i Mycostop-behandlede planter Figur 3. Udbytteforøgelse af Mycostopbehandling i tomater. (10g/m 3 sphagnum), altså en reduktion til cirka 10%. Anvendelse af kemiske svampemidler er ud fra forbrugerønsker uønsket i spiselige kulturer som krydderurter, og derfor er Mycostop et godt hjælpemiddel, som kan øge dyrkningssikkerheden og samtidig give mere friskvægt. Potteplanter Phytophthora på Saintpauliaeller Gerbera-rødder er ikke ualmindeligt i den mørke årstid, hvor planterne ofte er stressede. Resultatet ses som planter, der pludselig begynder at hænge, for senere at visne. Mycostop kan hæmme, men ikke fuldstændigt bekæmpe Phytophthora. Forsøg i pottegerbera har vist at Mycostop (udvandet i 0,05% styrke) er på niveau med eller lidt bedre end behandling med Previcur (Espoo research Centre, Finland, 1994). Fusarium oxysporum kontrolleres af Mycostop, og Mycostop giver flere blomster i snitgerbera, set over en 3 måneders periode (+10-17%). Gråskimmel (Botrytis spp.) påvirkes negativt af Mycostop. Denne sidegevinst kan være i størrelsesordenen 10% inficerede planter, sammenlignet med ikke-behandlede. Generelt Forebyggende behandlinger er forudsætningen for at Mycostop kan virke optimalt, og man skal ikke benytte produktet med forventning om at kunne stoppe pludseligt opståede angreb. Det er Mycostops evne til at okkupere pladsen omkring rødderne og producere antagonistiske stoffer, der er virksomt. Hvis først de patogene svampe har fået fodfæste omkring/på planterødderne, har Mycostop såvel som andre bioagenter (Trichoderma) vanskeligt ved at komme til og være effektive. Figur 4. Mycostops indflydelse på dilds rodnet i rendesystemer, ved anvendelse af 1 g/1000 planter. Pythiuminficerede planter (t.v.) og planter med Mycostop tilsat. Pesticider Mycostop kan anvendes i integreret bekæmpelse med de fleste pesticider, når blot der overholdes minimum 4 dages afstand mellem behandlingerne. En del pesticider kan benyttes samtidig med Mycostop. Fuld oversigt kan rekvireres ved BioProduction. Produktet Mycostop forhandles som et vandopløseligt pulver, som også kan bruges som bejdsning. Findes som 1 g, 5 g og 25 g breve, der opbevares under 8 C, eller i fryseren (- 18 C). En ny formulering som granulat til indarbejdning i jordblandinger bliver muligvis markedsført næste år. Kilder: Gartner Tidende 7/1994. Lene Petersen: Mycostop til væksthusagurker en praktisk afprøvning. Kemira technical bulletin: biological fungicide for ornamentals and vegetables. Biocontrol infoletter 6/2000. Kemira: Mycostop biofungicide in the control of Phytophtora root and crown rot. Biocontrol infoletter 7/2000. Kemira: Mycostop in the control of Fusarium oxysporum on ornamentals. Biocontrol infoletter 2/2000. Kemira: Mycostop in suppressing grey mould. 17

19 3. Vækstregulering Ved produktion af potteplanter bruges ofte kemiske midler til regulering af plantehøjden. De seneste år har der været fokus på at nedsætte forbruget af kemiske midler til vækstregulering. Og der er flere alternative metoder på vej, som alene eller i kombination med kemiske midler med fordel kan bruges. 3.1 Plantemateriale Der foregår allerede et stort arbejde med at forædle mod lave, kompakte sorter. For eksempel er der sket en stor reduktion af brugen af vækstreguleringsmidler i Osteospermum, Impatiens og Beloperone. Når man skal beslutte sig for, hvilke sorter man vil dyrke af en given planteart er sortens krav til vækstregulering derfor en væsentlig parameter, som man bør tage med i betragtning. 3.2 Ikke kemiske metoder Der findes mange forhold som påvirker planternes længdevækst og flere af disse kan med fordel inddrages, som en del af vækstreguleringen, således at mængden af kemiske vækstreguleringsmidler kan nedbringes Klima I væksthuset har vi flere muligheder for at regulere klimaet, så det passer til planternes krav. Det gælder indenfor temperatur, luftfugtighed, indstråling og daglængde. Alle disse faktorer har indflydelse på planternes vækst. Temperaturen Temperaturen påvirker i høj grad længdevæksten. Jo lavere temperatur jo mere kompakte planter. Men her gælder desværre også at jo lavere temperatur jo længere kulturtid. Så i mange tilfælde er der en grænse for, hvor lav temperaturen kan holdes. Forholdet mellem dag og nattemperaturen påvirker også længden. Således vil en højere nattemperatur end dagtemperatur (negativ DIF) ofte reducere strækningsvæksten. Det er igen vigtigt, at gennemsnitstemperaturen holdes konstant, for at kulturtiden ikke skal forlænges. En variant af negativ DIF er morgendrop, hvor temperaturen sænkes en time for solen står op. Morgendrop giver næsten samme virkning som negativ DIF. Dynamisk klimastyring, hvor temperaturen får lov at bevæge sig indenfor større grænser end normalt vil også i nogle tilfælde give også en reduktion i strækningsvæksten. Luftfugtighed Også luftfugtigheden har betydning for planternes strækningsvækst. Ved høj luftfugtighed får julestjerne og Chrysanthemum alt for blød vækst og planterne strækker sig meget. Saintpaulia derimod får en tidligere blomstring og en bedre tilvækst, når de dyrkes ved høj luftfugtighed.

20 Indstrålingen Højere lysintensitet har en tendens til at give mere kompakte planter. Planter, der står mørkt, vil strække sig og udvikle sig langsommere. Når planterne står for tæt, vil de reducere mængden af lys til hver plante, og det vil resultere i en uønsket strækning. Det er derfor vigtigt, at planterne får tilstrækkeligt med plads til tiden. Daglængden En lang række planter er styret af daglængden - og ikke blot blomstringen, men også strækningsvæksten er styret af daglængden. Det betyder, at langdag giver lange internodier og kortdag giver kortere internodier. Det gælder f.eks. Campanula, Coreopsis og Echinacea. Lysets sammensætning Lysets sammensætning kan også påvirke planternes strækningsvækst. Det er almindeligt kendt, at blåt lys og rødt lys giver planterne kompakt vækst og at langrødt lys giver lange planter. Der laves forsøg med forskellige lampetyper og folier men metoder til vækstregulering ved hjælp af farvesammensætningen i lyset er endnu ikke anvendt i praksis Ernæring Gødskningen påvirker plantevæksten og specielt makronæringsstofferne har betydning for længdetilvæksten. Fosfor Når vi dyrker planter ved lav tilgængelighed af fosfor, så sker der en reduktion af plantens længdevækst og rodvæksten styrkes. Fosforstress kan derfor bruges til at dyrke lave, kompakte planter. Forsøg har vist, at man kan bruge Compalox til at lave en fosforbuffer med. Compalox er et aluminiumoxid (Al2O3), som kan binde og afgive fosfor. Compalox bruges til en række forskellige kulturer f.eks. Exacum affine, Viola wittrockiana Dynamite, Senecio x hubridus Magenta Bicolour med flere. Kvælstof Generelt vil overgødskning med kvælstof give lange løse planter. Så med vækstregulering som udgangspunkt bør der holdes igen med kvælstoffet. Kalium Generelt vil meget Kalium giver kompakte planter og forholdet mellem kvælstof og Kalium er vigtigt. Dette således at et lavt kvælstof/kali forhold vil giver mere kompakte planter end et højt forhold Vanding Planter der holdes til den tørre side vil blive mere kompakte end planter, der overvandes. I de seneste år er der forsket i at bruge kontrolleret tørkestress som en vækstreguleringsmetode. Kontrolleret tørkestress bruges i dag i blandt andet i Capsicum og Cyclamen. Det er oplagt at afprøve tørkestress i mange andre kulturer, som man normalt ikke vil tørre ud. Planter, der er produceret under tørkestress, har ofte en bedre holdbarhed end såvel kontrolplanter som kemisk vækstretarderede planter.

21 3.2.4 Dyrkningsmedie og ler Dyrkningsmediet og iblanding af ler kan også påvirke plantehøjden. For eksempel har man afprøvet om forskellige typer ler kunne retardere længdevæksten i farvede margeritter. Man opnåede en næsten 40 % reduktion af plantehøjden ved at blande 120 kg Florisol i sphagnummen samtidig med, at planterne fik tørke. I Tyskland har man udført forsøg med Chrysanthemum, Cyclamen, Petunia, Tagetes, Verbena og julestjerne og fundet for alle arter, at de bliver mere kompakte, hvis de dyrkes i en sphagnumblanding med ler og med minimal fosfortilførsel Mekanisk vækstregulering Mekanisk vækstregulering går ud på at påvirke planterne mekanisk, hvorved de bliver mere kompakte. Der er mange måder til mekanisk vækstregulering for eksempel børstning (berøring), vindbevægelse og vibrering. Metoderne er ikke udbredte i praksis endnu, men i Udviklingscenter Årslev er der udviklet en bom, der kan bruges ved berøring af planterne. Bommen er udviklet til at køre henover et bord og kan lejes af interesserede gartnere, som så kan afprøve teknikken i eget gartneri. Vind kan også virke vækstretarderende på nogle planter Afstand Afstand til tiden kan give en masse planter mere kompakt vækst, det gælder f.eks. Cyclamen, Exacum og Gerbera. Det er vigtigt at planterne får afstand til tiden. Står de for tæt, vil de strække sig. 3.3 Optimal udnyttelse ved brug Optimal vækstregulering er ofte et spørgsmål om fingerspidsfornemmelse. Der er flere forhold der skal i betragtning som koncentration, behandlingsmetode, klima, sortsforskelle og planternes kondition. Koncentration Koncentrationen afhænger af, hvornår man begynder at behandle sine planter. Hvis man behandler på et tidligt stadium, kan man anvende en lavere koncentration, end hvis man behandler dem senere. Desuden afhænger koncentrationen af sort og årstid. Ofte skal man bruge en lavere koncentration om vinteren end om sommeren. Behandlingsmetode Den mest almindelige behandlingsmetode for retarderingsmidler er sprøjtning. For nogle kulturer bruges også vanding i potte. Der bruges væsentligt mere kemikalie ved vanding end ved sprøjtning. Så hvor det kan lade sig gøre er sprøjtning at foretrække.

22 Behandlingstidspunkt Strækning af skud og stængler sker i de øverste få cm af skudspidsen. Vækstreguleringsmidler hæmmer strækning af celler i denne del af planten. Derfor fås den kraftigste retarderende virkning ved tidligst mulig behandling. Behandling inden skudvæksten er kommet i gang, kan omvendt medføre, at en del af midlet ikke udnyttes. Det gælder især for midler med kortvarig virkning. 3.4 Kontrol Vækstregulering foretages ofte efter erfaring og øjemål. Ved mere brug af de alternative metoder bliver det imidlertid sværere at styre. Her kan man med fordel benytte sig af Grafisk tilvækstkontrol, hvor man løbende måler planterne tilvækst og sætter den op imod det forventede. Dette gøres i fortrykte skemaer og diagrammer. Dermed kan man bedre vurdere om planterne skal have mere eller mindre retardering. 3.5 kemiske metoder Retarderingsmidler Cycocel: Chlormequat - amoniumforbindelse Bonzi: Paclobutrazol - hører til triazolerne Alar: Daminozid Cerone: Ethephon Topflor: Flurprimidol hører til triazolerne Middel Hvor hurtigt Hvor længe Temperatur Normal styrke Cycocel 1-3 dage 5-10 dage C 0,2-0,4 % Alar 1-2 dage 1-2 uger C 0,2-0,3 % Bonzi 2-3 dage 2- flere uger C 0,01-1,0 % Topflor 2-5 dage 2-3 uger C 0,012-0,1 % Faktorer der påvirker optagelse og virkning Temperaturen Alle midler virker dårligere ved høj temperatur Luftfugtigheden Virkningen bliver dårligere ved lav RH Vandbalancen i planterne Vandstress giver dårligere virkning Overbrusning af planterne giver en dårligere virkning Optimering af optagelse

23 Sprøjtning tidlig morgen eller sen eftermiddag/aften er bedst af hensyn til luftfugtigheden. Sprøjt helst på en skyet dag Planterne skal være fuldt saftspændte Vent med en overbrusning og vanding fra oven til dagen efter De enkelte retarderingsmidler Bonzi Aktiv stof paclobutrazol Er et meget aktivt og persistent retarderingsmiddel Er kun meget sjældent phytotoxisk - giver ikke svidninger men skader ses som følge af overdosering (nekrotiske blade, vækststandsning) Virker på et bredt spektrum af plantearter Optages gennem rod og top, og kan udbringes ved sprøjtning, udvanding eller dypning af knolde. Bonzi trænger ind i stænglerne/rødderne og transporteres op til væksthuspunkterne Virker bedst ved C. Dosering skal sættes op ved høje temperaturer Ved meget lav indstråling kan det også være nødvendigt at sætte doseringen ned. Bonzi - udsprøjtning Bemærk det transporteres kun op og udad Derfor skal man ramme stænglerne. Hvis man bruger en teknik, hvor kun bladene dækkes, så opnår man ikke det ønskedes resultat med Bonzi. Man skal ikke sprøjte til kraftig afdrypning. Godt nok vil det mængde der rammer jorden give en øget virkning, men for meget kan give vækststandsning. Jo mere Bonzi planterne får jo kraftigere er virkningen Optagelse gennem rod giver en meget kraftig virkning - afdrypning skal undgås. Cycocel Aktivstof er Chlormequat-chlorid Virker på en række planter Ikke nært så kraftigt virkende som Bonzi Optages især gennem unge, modne blade, stænglerne og rødderne, hvorfra det transporteres rundt i hele planten Virker bedst ved C Virker hurtigt Er planteskadeligt - svidninger Cycocel - udsprøjtning Temperaturen skal helst ligge omkring C Virker meget dårligt ved høje temperaturer Luftfugtigheden skal være omkring 80 % Sprøjt aldrig i solskin Husk planterne skal være opvandede og saftspændte Optages især gennem unge, modne blade og stænglerne Må ikke overbruses de første 24 timer efter sprøjtning

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

1984: 1986: 1996: 2004:

1984: 1986: 1996: 2004: 1982: Galmyg Banker Plants 1984: 1986: 1992: Norge: 1992: 1996: 2004: 1980-1984 - 1986-1992 - 1994-2004 - 2008 Lars BioPlant (DK) & Biobasiq (S) Michael Samira Frank Steen Sven Henrik Anders Kersti Aarhus

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

IPM-produktion af udplantningsplanter

IPM-produktion af udplantningsplanter IPM-produktion af udplantningsplanter Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Campanula portenschlagiana

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Campanula portenschlagiana IPM-produktion af Campanula portenschlagiana Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt

Læs mere

Sådan holder du jordbærplanterne sunde

Sådan holder du jordbærplanterne sunde Sådan holder du jordbærplanterne sunde TM Integreret plantebeskyttelse IPM Syngenta Bioline har også biologiske løsninger på skadevoldere i jordbær. I nedenstående skema ses, en oversigt over biologiske

Læs mere

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus. IPM-produktion af Argyranthemum frutescens Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Biologisk bekæmpelse i væksthuse Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright december 2006 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus, Bomuldsmellus

I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus, Bomuldsmellus IPM-produktion af julestjerner (Euphorbia pulcherrima) Aktuelle skadegørere i julestjerner I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vejledning om støtte til nyttedyr til brug i frugtog grøntsagsproduktion. Juni 2014 (Version 1.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vejledning om støtte til nyttedyr til brug i frugtog grøntsagsproduktion. Juni 2014 (Version 1. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vejledning om støtte til nyttedyr til brug i frugtog grøntsagsproduktion Juni 2014 (Version 1.0) Kolofon Vejledning til støtte af nyttedyr til brug i frugt-

Læs mere

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af potteroser Aktuelle skadegørere I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. Med et IPM-program sætter

Læs mere

Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse

Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse I forbindelse med IPM projekterne i 2016, har Gartnerirådgivningen lavet en undersøgelse af, hvordan tripsbekæmpelsen i danske væksthusgartnerier gribes

Læs mere

WG g. Insektmiddel. Reg.nr Front Page

WG g. Insektmiddel. Reg.nr Front Page Front Page WG 70 200 g Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i agurker, tomater, peberfrugt og prydplanter i væksthus. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må

Læs mere

Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C.

Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C. Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C. Sun Tzu krigskundskab: If you know the enemy and know yourself, you need not fear the result of a hundred battles. If you know yourself but not the enemy, for

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Produktionsfaser. IPM Program monitering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Produktionsfaser. IPM Program monitering IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse

Læs mere

DK79134282I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK

DK79134282I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK Front cover WG 70 200 g Insektmiddel tomat, agurk og peber i væksthuse Opbevares tørt og køligt. is a registered trademark of the Bayer Group ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal

Læs mere

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen

Læs mere

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Organismebiologi http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/ PLEN Kplantekongres,

Læs mere

Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf 36 44 12 02. Telefax 36 44 05 33. Giro 5 40 O2 87

Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf 36 44 12 02. Telefax 36 44 05 33. Giro 5 40 O2 87 I EG Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf 36 44 12 02. Telefax 36 44 05 33. Giro 5 40 O2 87 Strukturdirektoratet Toldbodgade 29 1253 København K Projektet har været opdelt i 2

Læs mere

IPM-produktion af tidlige udplantningsplanter

IPM-produktion af tidlige udplantningsplanter IPM-produktion af tidlige udplantningsplanter Integreret bekæmpelse er ensbetydende med, at produktionen foregår med mindst mulig brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og vækstreguleringsmidler. I stedet

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Lavendel. Produktionsfaser

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Lavendel. Produktionsfaser IPM-produktion af Lavendel Integreret bekæmpelse er ensbetydende med, at produktionen foregår med mindst mulig brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og vækstreguleringsmidler. I stedet arbejdes der

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med

Læs mere

Orius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Orius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Havebrug nr. 156 februar 2004 Orius majusculus en grovæder! Annie Enkegaard og Henrik F. Brødsgaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse Lene Jakobsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler

Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Meromkostninger og tilskudsmuligheder ved anvendelse af biologiske virkemidler i frugt- og bærproduktion på friland samt i tunneller Ørum, Jens Erik; Jacobsen,

Læs mere

Kultur program for: Forfatter:

Kultur program for: Forfatter: Kultur program for: Forfatter: 2017 Kulturprogrammet er en plantebeskrivelse og dyrkningsvejledning for en konkret plante. Dvs. her beskrives hvordan planten ser ud, hvilke sorter der er udvalgt, hvor

Læs mere

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Optimal holdbarhed for

Optimal holdbarhed for Optimal holdbarhed for potteplanter Gartnerleddet 1. Anvend de mest holdbare sorter. 2. Planterne skal være opvandet og afdrænet inden pakning. 3. Planternes blade og blomster skal være tørre ved pakning.

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

7944. Mekanisk stress til potteplanter.

7944. Mekanisk stress til potteplanter. 7944. Mekanisk stress til potteplanter. Projektets forløb. Projektet blev udført i samarbejde med Gartnerierne Kronborg, Fuglebjerglund og Kærby. Formålet med projektet var at demonstrere for producenter

Læs mere

Havelivet. dk potteroser

Havelivet. dk potteroser I loftet hænger potter med de lus, som giver næring til snyltehvepse, der lægger deres æg i bladlus på rosenplanterne ren biologisk. skadedyrsbekæmpelse. Denne røde sort hedder Kiss Kordana. Potteroser

Læs mere

Projekt planter på lager

Projekt planter på lager Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN Dansk Planteskoleejerforenings Vintermøde 19 januar 2011 Magnus Gammelgaard Siden 1980 hos: Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion

Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion Afrapportering af græsrodsprojektet: Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion i potter Salat i potter Udført af Gartneriet Spiren, Fornetoftevej 10, Stigsnæs, 4230

Læs mere

Stiklingeformering. Stiklinge typer:

Stiklingeformering. Stiklinge typer: Stiklingeformering Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning Center for Jordbrug 1 Stiklinge typer: Stængelstiklinger Urteagtige stiklinger Vedagtige stiklinger Træagtige stiklinger Nåletræsstiklinger

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

1liter Svampemiddel nr. 361-1 Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

1liter Svampemiddel nr. 361-1 Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. 2009.01 Svampemiddel. Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i tomater dyrket i stenuld og salat dyrket i væksthus samt salat på friland og prydplanter i væksthuse samt på friland. ADVARSEL For

Læs mere

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters

Læs mere

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Dagens program. Hvilke skadegørere skal der renses for Løsninger til vandrensning. Samspil mellem metoder biologisk balance og vandrensning

Dagens program. Hvilke skadegørere skal der renses for Løsninger til vandrensning. Samspil mellem metoder biologisk balance og vandrensning Dagens program Hvilke skadegørere skal der renses for Løsninger til vandrensning Klor, UV, Biofilter, Brintoverilte Varmebehandling, kobber, andre muligheder Samspil mellem metoder biologisk balance og

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Plantedyrkning under glas

Plantedyrkning under glas Plantedyrkning under glas Af Ole Bærenholdt-Jensen og Inge Ulsted Sørensen, Gartnerirådgivningen. Del 1 Vækstfaktorerne og plantevæksten Vækstfaktorerne er de forskellige ting der skal til for at en plante

Læs mere

Skadedyr, forsvar og fjender

Skadedyr, forsvar og fjender Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle

Læs mere

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Hvilke planter er følsomme overfor hvad?

Hvilke planter er følsomme overfor hvad? Hvilke planter er følsomme overfor hvad? Seniorforsker Karen Koefoed Petersen Karenk.petersen@food.au.dk Indhold Temperatur Luftfugtighed Lys Ethylen Vand Vind Temperatur I distributionskæden udsættes

Læs mere

US AARH. PlantPaper. Rodning og rodfordeling i stikkepotter

US AARH. PlantPaper. Rodning og rodfordeling i stikkepotter US AARH PlantPaper Rodning og rodfordeling i stikkepotter Faglig rapport fra Institut for Fødevarer for Horticonsult A/S og PlantPaper 22. januar 2016 Forfattere Katrine Heinsvig Kjær og Karen Koefoed

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

ph regulering hvor kan det gå galt?

ph regulering hvor kan det gå galt? ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION?

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION? NAURRÅDE / INVASIVE ARER OG GMO ER NYE RUSLER MOD NAUREN BIOLOGISK BEKÆMPELSE NAURVENLIG INRODUKION? Af Jørgen Eilenberg Centrale budskaber Det anbefales at godkendelsesproceduren for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Læs mere

Milos (CV3963) Squash

Milos (CV3963) Squash Milos (CV3963) Squash 2 Squash/Milos 2016 Milos (CV3963) Milos produkt information Spar op til 35% I høsttid med Milos Høj frugt kvalitet og besparelser i håndteringen Resistenser: IR: CMV/ZYMV / WMV /

Læs mere

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.

Læs mere

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Skal vi altid vækstregulere i korn? Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Slutrapport for projekt Økologiske dyrkningsmedier til krydderurter

Slutrapport for projekt Økologiske dyrkningsmedier til krydderurter Slutrapport for projekt Økologiske dyrkningsmedier til krydderurter Finansieret af Produktionsafgiftsfonden for frugt- og gartneriprodukter Udarbejdet af Inge Ulsted Sørensen, Gartnerirådgivningen A/S

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Slutrapport Alternativ vækstretardering

Slutrapport Alternativ vækstretardering Slutrapport Alternativ vækstretardering Niels Erik Andersson, DJF - Afd. f. Havebrugsproduktion Marianne Jepsen, DEG GreenTeam Anne Krogh Larsen, DEG GreenTeam 2004 Alternativ vækstregulering Introduktion

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Fangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi. Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S

Fangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi. Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S Fangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S Massefangst Fangplader, tape og fangplanter Det er nemt at bruge Det er billigt Massefangst

Læs mere

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan

Læs mere

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium

Læs mere

SYGDOMME OG SKADEDYR

SYGDOMME OG SKADEDYR SYGDOMME OG SKADEDYR Rosenskimmel (Peronospora sparsa) De første symptomer ses som brune/violette plamager på oversiden (forveksles ofte med Rosenstråleplet). Ved fremskredent angreb ses der gråligt til

Læs mere

Må i vin ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandmiljøet (vandløb, søer, mv.) for at beskytte organismer der lever i vand.

Må i vin ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandmiljøet (vandløb, søer, mv.) for at beskytte organismer der lever i vand. Steward Aktivstof: Indoxacarb 30 % Pakningstørrelse: 250 g (250 g x 10 pakninger) Godkendelse: Godkendt til bekæmpelse af insekter i æbler, pærer, vin, agurk, courgetter, græskar, tomat, peberfrugt, chilli,

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere