Redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi
|
|
- Emilie Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi vejen til et bedre miljø Maj 2006 Regeringen
2 Redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi vejen til et bedre miljø Maj 2006 Regeringen
3 Redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi vejen til et bedre miljø Maj 2006 Publikationen kan bestilles hos: Frontlinien Miljøministeriets informationscenter Telefon Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Miljøministeriet Højbro Plads København K Telefon Design: Operate A/S Forsidefoto: Mikkel Østergaard Ved at erstatte ordinære pærer med dioder, kan elforbruget i et lyskryds reduceres til ca. 1/3. I et typisk lyskryds reduceres elforbruget således med en størrelse svarende til en gennemsnitlig husholdnings forbrug af el til elektriske apparater og lys (omkring 3500 kwh om året) Elektronisk publikation: Produktion: Operate ISBN: Publikationen kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside: eller på 2
4 Indhold Forord Fremme af miljøeffektiv teknologi Hvad er miljøeffektiv teknologi? Markedet for miljøeffektiv teknologi Igangværende indsats Yderligere indsats til fremme af dansk miljøeffektiv teknologi Ni konkrete initiativer 1 Partnerskaber for innovation 2 Målrettet og styrket eksportfremme 3 Forskning og teknologiudvikling i miljøets interesse 4 Styrket indsats for fremme af miljøeffektiv teknologi i Miljøministeriet 5 Målrettet fremme af miljøeffektiv teknologi i EU 6 Klima og energiteknologi 7 Miljøbelastning fra husdyrbrug 8 Et rent og uspoleret vandmiljø 9 Et sundt miljø Finansiering 3
5 4
6 Forord En central udfordring for fremtidens miljøpolitik er at skabe basis for en økonomisk vækst, der ikke belaster miljø og natur. Vi skal blive bedre til at gøre mere med mindre. Samtidigt indebærer globaliseringen, at den geografiske udstrækning af vores miljøproblemer bliver stadig mere diffus. I Danmark forbedres miljøet til stadighed, men vores forbrug af produkter fra lande som Kina og Indien er med til at øge forureningen i disse lande, ligesom at en stor del af luftforureningen i Danmark kommer udefra. Vi har gjort en stor indsats i Danmark, men vi har fortsat uløste miljøproblemer. Og globalt ser miljøproblemerne kun ud til at vokse i takt med den økonomiske vækst i en række af verdens mest folkerige lande. Dette stiller os overfor nye udfordringer, som nødvendigvis må føre til nye løsninger. En af løsningerne er mere fokus på mere miljøeffektive teknologier. Verdensmarkedet for miljøeffektive teknologier er på over milliarder kroner og i kraftig vækst. På en række felter er danske virksomheder helt i front internationalt, og potentialet for dansk eksport er stort. Vi har samtidig i Danmark vist, at kombinationen af miljøregulering og teknologiudvikling har resulteret i miljøløsninger, som der er efterspørgsel efter i udlandet. Dette er et godt afsæt for en yderligere satsning på at fremme udviklingen af miljøteknologi. Til gavn først og fremmest for miljøet herhjemme og globalt men også for vores eksport og branding af Danmark som et kreativt, innovativt og teknologisk højtudviklet land. Denne redegørelse handler om, hvordan vi ved en styrket indsats kan fremme miljøeffektiv teknologi. Redegørelsen er også et oplæg til dialog med Folketinget, virksomheder, forskere, finansieringsinstitutioner mv. om, hvordan vi i Danmark kan fremskynde innovation af miljøteknologi, hvordan vi kan blive bedre til at få de forskellige politikker til at hænge sammen, og hvordan vi kan blive bedre at til markedsføre vores miljøviden og kunnen. Til efteråret vil regeringen fremlægge en mere detaljeret og konkret handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Connie Hedegaard, Miljøminister 5
7 Fremme af miljøeffektiv teknologi Kemikalier hjælper os i vores hverdag, men nogle giver også sundhedsproblemer. Miljøbelastningen fra en stadig mere intensiv og industrilignende husdyrproduktion udgør et problem, som både erhvervet, forskere og myndighederne arbejder hårdt på at løse. Menneskeskabte klimaforandringer er en miljøudfordring, som Danmark bruger mange kræfter på at løfte. Kemikalier, gylle og klimaændringer. Tre eksempler på markante miljøudfordringer, som optager borgere, virksomheder og beslutningstagere i store dele af verden. Tre eksempler på udfordringer, hvor udviklingen og brugen af miljøeffektive teknologier kommer til at spille en afgørende rolle. Og tre eksempler på, at mange af de løsninger, vi har haft held med i Danmark, også kan bruges globalt. Verdensmarkedet for teknologier til forureningsbekæmpelse udgør over mia. kr., og den årlige vækst er på 5 pct. Det er en efterspørgsel, som trækker teknologisk forskning og innovation med sig. Med en offensiv og strategisk satsning fra dansk erhvervsliv, forskningsverdenen og regeringen kan miljøeffektive teknologier være en af nøglerne til nye, hastigt voksende markeder, og samtidig et dansk bidrag til løsningen af de globale miljøudfordringer. Der er således oplagte muligheder for win-win-win mellem miljøbeskyttelsen i Danmark, virksomhedernes vækst og bidrag til løsning af globale miljøproblemer. Regeringen vil stimulere forskning og erhvervsliv til at udvikle mere miljøeffektive teknologier og mere miljøvenlige produkter, som både kan afhjælpe verdens miljø- og ressourceproblemer og samtidig skabe vækst og eksport. Regeringen vil sikre, at Danmark er blandt de bedste i verden til innovation inden for miljøeffektive teknologier og miljøvenlige produkter, samt at vi er helt i front i verden, når det gælder udnyttelse af styrkepositioner til eksport af miljøeffektiv teknologi. Indsatsen bidrager dermed også til håndtering af globaliseringensudfordringerne, herunder at fremtidssikre velfærdssamfundet ved at gøre Danmark til et af verdens mest idérige og højteknologiske samfund. Hvad er miljøeffektiv teknologi? Med miljøeffektiv teknologi forstås alle teknologier, der direkte eller indirekte forbedrer miljøet. Det drejer sig både om teknologier til begrænsning af forurening ved hjælp af rensning, om mere miljøvenlige produkter og produktionsprocesser, om mere effektiv ressourcehåndtering og om teknologiske systemer, som reducerer miljøpåvirkningen. Miljøeffekt er ikke nødvendigvis det primære formål for en miljøeffektiv teknologi. Denne forståelse er i overensstemmelse med EU s og OECD s definition af Environmental Technology. Miljøeffektiv teknologi kan fx være vindmøller, røggasrensning, vandrensning, enzymer til dyrefoder og vaskepulver, bio-brændstofsfremstilling, energibesparende pumper, miljøvenlige erstatninger for phthalater, LED-trafiklys, effektive skibsmotorer, miljøvenlige lakseopdrætsanlæg eller præcisionssprøjtemaskiner til landbruget. Markedet for miljøeffektiv teknologi Ifølge EU-kommissionens opgørelser udgør EU ca. en tredjedel af det mia. kr. store verdensmarked for miljøeffektiv teknologi. USA udgør lidt mere, og Japan udgør ca. halvdelen af EU s andel. Væksten i lande som Kina og Indien vil dog ændre på dette billede. 6
8 Det internationale energiagentur vurderer, at væksten i den globale økonomi kræver investeringer på energiområdet på godt mia. kr. om året i perioden fra 2001 til I det følgende tiår forventes investeringsbehovet at være ca mia. kr. om året. Vindmøller, hvor Danmark har en verdensmarkedsandel på pct., har et stort vækstpotentiale. Der er forventning om en mangedobling af den globale vindkraftkapacitet frem mod Også markedet for miljøeffektiv teknologi til vandområdet vokser. Vandmiljøet er globalt under pres fra overforbrug og forurening. De årlige globale investeringer i vandsektoren forventes at vokse fra 500 mia. kr. i 1995 til godt mia. kr. i 2025 størst forventes investeringerne at blive i Asien. På landbrugsområdet forventes den årlige vækst i husdyrsproduktionen fremover at blive på 0,5 pct. i industrilandene og 2,6 pct. i udviklingslandene, og tilsvarende vil efterspørgslen efter teknologier, der kan reducere landbrugets tab af næringsstoffer, stige. På globalt plan vurderes potentialet til omkring 750 mia. kr. Tilsvarende tendenser kan ses inden for stort alle typer teknologi og systemer, som kan reducere miljøpåvirkningen. Igangværende indsats De nuværende danske miljøteknologiske styrkepositioner er bl.a. et resultat af offentlig støtte til forskning, udvikling og innovation og en årelang indsats for at forbedre miljøet og sundheden. De statslige F&U-midler var i 2005 på 10,2 mia. kr. og de private på ca. 23 mia. kr. Miljø vurderes at indgå som væsentligt element i 5 10 pct. af de statslige F&U-midler. Et billede som nogenlunde gentager sig for de private F&U-midler. Processen fra idé til marked er veludbygget i Danmark med videnspredningsinitiativer, GTS-centre (Godkendt Teknologisk Serviceinstitut), regionale teknologicentre, forskerparker, højteknologiske netværk og teknologiplatforme. Højteknologifonden er en vigtig ny spiller ift. at fremme innovation og ny teknologi. Miljøpolitik i Danmark og EU er væsentlige drivkræfter bag udviklingen af ny miljøeffektiv teknologi. Tilsvarende vigtig er andre sektorområders politikker at miljøbeskyttelse integreres med de andre sektorhensyn, og at vækst og miljøbeskyttelse går hånd i hånd. Yderligere indsats til fremme af dansk miljøeffektiv teknologi Regeringen peger med denne redegørelse umiddelbart på ni konkrete initiativer. Disse bygger på igangværende og nye initiativer på tværs af sektorerne. Paraplyen af initiativer skal således også løbende udvikles i tæt samspil med dansk, EU og international regulering på de enkelte områder, ligesom nogle af initiativerne vil blive endeligt konkretiseret og besluttet i anden sammenhæng. Mulighederne for fremme af miljøeffektiv teknologi er ikke udtømt med denne redegørelse det er en proces, som redegørelsen skal give et skub fremad. Regeringen vil til efteråret komme med en mere detaljeret og konkret handlingsplan for fremme af miljøeffektive teknologier. Denne vil blandt andet også samle op på den debat i offentligheden og i Folketinget som måtte affødes af denne redegørelse. 7
9 Ni konkrete initiativer 1. Partnerskaber for innovation Baggrund: Silicon Valley i Californien og Medicon Valley i Øresundsregionen er to prominente eksempler på, at innovation får gode vækstbetingelser, når der er et tæt samspil mellem virksomheder samt mellem virksomheder og offentlige institutioner. God markedslæsning og identifikation af kundernes behov er i stigende grad kilden til virksomheders innovation. Denne innovation skaber grobund for differentierede produkter, der kan sælges, selvom prisen ikke nødvendigvis er lav. Analyser peger umiddelbart på en række miljøeffektive teknologier, hvor Danmark har styrkepositioner, og hvor markedet globalt er i vækst. Og på en række områder kan miljøproblemer løses mere effektivt, billigere og hurtigere, hvis den teknologiske innovation målrettes inden for disse områder. De enkelte aktører kan dog ikke gøre det hver for sig, men er i varierende grad afhængige af andre. Der er i dag på miljøområdet en række projekter og netværk, hvor virksomheder og forskere i forskellige konstellationer udveksler deres erfaringer. Højteknologiske netværk, regionale teknologicentre samt innovationskonsortier fremmer udviklingen af ny teknologi og viden, som ikke blot gavner enkelte virksomheder, men hele brancher inden for dansk erhvervsliv. Den globale konkurrence nødvendiggør målrettet satsning på et strategisk og forpligtende samarbejde mellem de aktører, som påvirker innovationsprocesserne. Det er derfor relevant til stadighed at forsøge at udvide det forpligtende samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og staten. Beslutning: Regeringen vil styrke det privat-offentlige samarbejde mellem staten, virksomheder, videninstitutioner og venturekapital. Regeringen vil derfor tage initiativ til, med de relevante virksomheder og institutioner, at drøfte etablering af partnerskaber for innovation, hvor parterne etablerer en fælles vision og en implementeringsstrategi for udvikling, markedsmodning og eksport af miljøeffektiv teknologi på det specifikke område. Sigtet er at accelerere innovationsprocesserne inden for teknologier, som bidrager til løsningen af udvalgte miljøproblemer. Deltagerne i partnerskaberne skal identificere muligheder og behov sætte sig fælles mål og aftale midler. Aktiviteterne skal være konkrete, gensidigt forpligtende og implementerbare. Det kunne fx være: Fælles udvikling af demonstrationsprojekter. Samarbejde om strategiske satsninger i udlandet. Målretning af uddannelse. Forbedring af offentlige rammebetingelser på det specifikke område. Koordinering af videnopbygning inden for de eksisterende viden- og serviceinstitutioner. Nye former for videndeling mellem offentlige videninstitutioner og private virksomheder. Partnerskaberne skal bygge på eksisterende indsatser, initiativer og netværk bl.a. som igangsat af regeringen dels for at undgå dublering og dels for at trække maksimalt på allerede igangværende indsatser. Evt. sekretariatsbetjening af partnerskaberne vil kunne ligge i de respektive fagministerier. 8
10 Partnerskaber for innovation foreslås i første omgang etableret inden for fem områder: Vand, industriel bioteknologi, mega-vindmøller, bio-brændstof og brint/brændselsceller. Det er områder, hvor der er et stort potentiale for, at teknologien kan bidrage til løsning af miljøproblemer, og hvor danske virksomheder i forvejen har styrkepositioner. De foreslåede partnerskaber er ikke udtryk for eksklusive valg. Efterhånden som der indhøstes erfaringer, vil indsatsen kunne udstrækkes til andre områder. Indsatsen skal også ses i sammenhæng med regeringens kommende program for brugerdreven innovation, som lægger op til forskning i brugerdreven innovation og igangsættelse af konkrete projekter. I forbindelser hermed vil der blive stillet nye værktøjer og kompetencer til rådighed for mindre virksomheder og offentlige institutioner, som gennemfører projekter om systematisk at afdække kunde- og brugerbehov, markedstendenser m.v. Indsatsen kan omfatte områder, hvor Danmark har særlige erhvervsmæssige kompetencer, fx energi, miljøteknologi, byggeri, sundhed, mode, design og fødevarer Om vandpartnerskab: Danmark har store eksportpotentialer samt viden og ressourcer til at udvikle nye og mere effektive teknologier til at sikre rent drikkevand, håndtere og rense spildevand samt forebygge årsager til vandforurening. Målrettet innovation og eksport på området kræver dog en yderligere forsknings- og udviklingsindsats for at udvikle den mest konkurrencedygtige nye teknologi. Regeringen har i regi af Videnskabsministeriet igangsat tre innovationskonsortier med deltagelse af virksomheder og videninstitutioner. Med egen finansiering har et antal virksomheder taget initiativ til udviklingen af et konsortium på området for vand- og sanitetsløsninger. På basis heraf foreslås der etableret et partnerskab mellem virksomheder, videninstitutioner, finansieringskilder og staten for yderligere at accelerere teknologisk innovation på området. Om partnerskab for industriel bioteknologi: Danmark er et af de lande, som har de bedste forudsætninger i form af viden og ressourcer til at udvikle nye teknologier eller produkter, der løser miljøopgaver langt mere energieffektivt end i dag, og som kan erstatte skadelige kemikalier. Det forudsætter imidlertid en målrettet forsknings- og udviklingsindsats, hvis det skal lykkes fuldt ud at udnytte potentialet i den industrielle bioteknologi. Den offentlige regulering og forskning er vigtig for mulighederne for at udvikle industriel bioteknologi og for mulighederne for at gennemføre de nødvendige afprøvninger og tests. Det strategiske partnerskab skal bygge på de innovationskonsortier med deltagelse af virksomheder og videninstitutioner, som er igangsat i regi af Vidensskabsministeriet. Om partnerskab for mega-vindmøller: Der er stærk global konkurrence om udviklingen af stadig større og mere effektive vindmøller. Det er branchens vurdering, at det inden for de næste år vil være muligt at udvikle en ny generation af endnu større møller med højere energieffektivitet. Samtidig ventes det, at havbaserede møller i løbet af de næste 10 til 20 år kan blive så omkostningseffektive, at de i Danmark og flere andre lande bliver vigtigere for energiforsyningen end landbaserede møller. Men det kræver en målrettet forsknings- og udviklingsindsats, som bygger på privat og offentlig finansiering, at udvikle de mest konkurrencedygtige megavindmøller og havvindmøller. Den offentlige regulering er ikke mindst vigtig i forhold til udpegning af områder til nye 9
11 vindmøllers lokalisering og VVM-planlægningen. Tilsvarende ses en stærk kobling mellem forskning og uddannelse som en væsentlig forudsætning for at fastholde og udvikle Danmark som et globalt kompetencecenter for vindteknologi. På vindkraftområdet er der en lang tradition for offentligt-privat samspil, som en partnerskabsdannelse kan bygge på, eksempelvis Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi. Om partnerskab for biobrændstoffer: I Danmark er vi langt fremme, når det gælder udvikling af 2. generationsteknologi til fremstilling af biobrændstoffer af biologiske restprodukter som halm, affald m.m. Efterspørgslen efter biobrændstoffer forventes at vokse hastigt og på sigt fortrænge en del af transportens anvendelse af fossile brændstoffer. Regeringen ønsker at fremme denne udvikling og lægger derfor op til, at der i forbindelse med efterårets udmøntning af globaliseringsreserven søges afsat 200 mio. kr. over en fireårig periode til udvikling af 2. generations teknologi til fremstilling af bioethanol. Den tværministerielle arbejdsgruppe om alternative drivmidler i transportsektoren vil fremlægge konkrete forslag hertil efter sommerferien. Regeringen har i regi af Videnskabsministeriet netop igangsat Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation under ordningen Regionale teknologicentre. Centret er et netværk med deltagelse af universiteter og videninstitutioner. Regeringens indsats for at fremme udviklingen af 2. generationsteknologier er forankret i Transport- og Energiministeriet med inddragelse af Det Strategiske Forskningsråd og skal ske i et strategisk partnerskab med erhvervslivet, som forventes at supplere den statslige finansiering med betydelige midler. Om partnerskab for brint/brændselsceller Der er i dag store forventninger til brændselsceller. Både til mobile og stationære anvendelser. En udbredelse i stor skala forudsætter dog yderligere forskningsresultater og forbedret konkurrenceevne. Udviklingen af brintteknologi skal ses i tæt sammenhæng med kommerciel udvikling af brændselsceller som den teknologi, der skal anvende brinten. Brint bliver således først for alvor interessant i energiforsyningen, når brændselscelleteknologien opnår kommerciel anvendelse. På brint- og brændselscelleområdet er en dansk platform allerede organiseret med en række aktiviteter og en overordnet rådgivende følgegruppe. Omdrejningspunktet er indtil videre følgegrupper for udvkling af de to brændselscelle-hovedspor i Danmark og for to demonstrations- og udviklingsmiljøer, der er under opstart. Et transport-samarbejde er på vej. Et sekretariat med vedtagne arbejdsopgaver er placeret i Energiindustrien under Dansk Industri og er klar til at gå i gang. Et strategisk partnerskab vil skulle arbejde videre på baggrund heraf for yderligere at fremme udvikling, markedsmodning og eksport af teknologierne. Proces Der er indledt drøftelser med flere aktører omkring muligheder og perspektiver for de skitserede partnerskaber. Næste skridt vil være, at regeringen inviterer relevante aktører til drøftelse af, om og hvordan de enkelte partnerskaber kan etableres. I takt med at der indhøstes erfaringer, og markedet for miljøeffektiv teknologi udvikler sig, vil andre partnerskaber kunne etableres. 10
12 2. Målrettet og styrket eksportfremme Baggrund: På en række markeder er der stor og stigende efterspørgsel efter miljøeffektive teknologier, hvor danske virksomheder besidder særlige styrkepositioner. Danmark har allerede en betydelig eksport af miljøeffektive energiteknologier og tilsvarende stigende vækstrater på et antal andre miljøeffektive teknologier. Særligt på de store vækstmarkeder i Brasilien, Rusland, Indien og Kina (BRIK-landene) er der en stigende erkendelse af nødvendigheden af en styrket miljøbeskyttelse i takt med den økonomiske vækst. En række investeringer i fx energibesparelse og effektivisering har samtidig en økonomisk fordelagtig tilbagebetalingstid, som inden for få år sikrer et økonomisk afkast af investeringen. Tilsvarende er der stigende fokus på sikring af forsyningssikkerhed. Miljøeffektive teknologier er således et vækstområde, hvor Danmark globalt set har gode forudsætninger for at udvide sine styrkepositioner og dermed udgøre et stigende bidrag til økonomisk vækst og indtjening i det danske samfund. Danmarks succes med at kombinere fortsat økonomisk vækst og velstand med markante miljøforbedringer kan blive et godt salgsargument i danske virksomheders markedsføring på de store vækstmarkeder. Det er vigtigt, at konkrete teknologiske løsninger præsenteres i en sammenhæng (system, administration, lovgivning, regulering etc.), som dokumenterer, at de virker og kan yde et omkostningseffektivt bidrag til den samlede miljøindsats. Parallelt hermed gælder det i høj grad om at øge eksportmarkedernes kendskab til danske løsninger, teknologier og produkter, hvilket kan ske gennem demonstration i eksportlandene eller i Danmark, hvis der er tale om større tekniske anlæg. Beslutning: Regeringen iværksætter en styrket indsats for dansk eksport af miljøeffektiv teknologi. Dette sker i tæt samarbejde mellem Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet, Energistyrelsen, Miljøministeriet og virksomhederne. Målsætningen er overordnet at øge synergien mellem vores nationale aktiviteter, vores deltagelse på den globale politiske scene og vores eksport af miljøeffektive teknologier. Fokus for den styrkede indsats vil umiddelbart være: Analyser af markedsmulighederne i de prioriterede lande. Afholdelse af fremstød og konferencer i landene og besøg i Danmark. Analyser af danske løsningsstrategier til brug for udenlandske beslutningstagere som udstillingsvindue for danske produkter. Analyser af fremtidens miljøudfordringer til brug for eksportvirksomhederne. Etablering af netværk af sektoreksperter inden for eksportfremme. Tættere samarbejde og koordinering mellem de tre ministerier. Hensigten er bl.a., at der i alle relevante erhvervsfremstød sikres en markedsføring af miljøeffektive teknologier tæt knyttet til indsatsen for at fremme teknologisk innovation i Danmark, de internationale forhandlingsprocesser og kontakter på miljø- og energiområderne. Modsvarende virksomhedernes efterspørgsel er det hensigten at styrke rådgiverfunktionen inden for miljøeffektiv teknologi på de mest centrale eksportmarkeder, 11
13 bl.a. til brobygning mellem den nationale/internationale miljøpolitik, miljøteknologisk innovation, erhvervsfremme og vækstmarkederne. I første omgang rettes indsatsen mod markederne i USA, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, og fokus er særligt på energieffektivitet, vindenergi, bio-masse og affald samt vandmiljø. 3. Forskning og teknologiudvikling i miljøets interesse Baggrund: Hvis danske virksomheder skal klare sig i konkurrencen på markedet for miljøeffektiv teknologi, er det nødvendigt at satse målrettet og forskningsbaseret. Mange af de danske virksomheder, der lever af at sælge miljøeffektiv teknologi, hører til blandt de mest forskningstunge danske virksomheder. Samtidig er miljøeffektiv teknologi kendetegnet ved, at der løbende startes nye virksomheder baseret på nye opdagelser på universiteterne. Virksomhedernes egen forskningsindsats er afgørende. Det er i reglen her, at de praktiske kommercielle løsninger skabes. Løsninger, som kan patenteres så virksomhederne, kan forrente deres udviklingsinvesteringer. Men virksomhedernes forskningsindsats er helt afhængig af et godt samarbejde med universiteterne, fordi virksomhedernes miljøeffektive løsninger ofte er baseret på anvendelse af de nye teknologiske opdagelser, som skabes og afprøves ved universiteterne. Og for forskere og studerende ved de tekniske universiteter er udvikling af fremtidens miljøeffektiv teknologi et godt og inspirerende grundlag for at arbejde med konkrete udfordringer. Beslutning: Regeringen vil gøre en særlig indsats for at fremme miljøeffektiv teknologi ved universiteter og de teknologiske serviceinstitutter. Der skal udvikles grundlag for forskningsprojekter i et tæt samarbejde mellem forskere og virksomheder, og regeringen vil derfor: prioritere oprettelse af et forskningsprogram om miljøeffektiv teknologi i tilknytning til Det Strategiske Forskningsråd. prioritere udvikling af et øget forskningssamarbejde i EU særligt forskning vedrørende klimaændringer, det voksende pres på verdens vandressourcer og spredning af giftige kemikalier. arbejde for en styrkelse af danske virksomheders og videninstitutioners adgang og træk på de udvidede forsknings- og udviklingsmidler under EU s 7. forskningsrammeprogram, prioriteret inden for områder relevant for udviklingen af miljøeffektiv teknologi. De nævnte initiativer vil blive gennemført i overensstemmelse med regeringens mål om, at kvaliteten af dansk forskning skal øges ved at sikre større konkurrence om udbudte midler. Et aktivt indspil til Højteknologifonden vil samtidig blive prioriteret, fx i arbejdet med partnerskaber for innovation. 12
14 4. Styrket indsats for fremme af miljøeffektiv teknologi i Miljøministeriet Baggrund: Det offentlige bidrager på mange felter til fremme af miljøeffektiv teknologi. Forskning, udvikling og innovation støttes af bl.a. Videnskabsministeriet. Fremtidsrettede vækstvilkår er i fokus for Økonomi- og Erhvervsministeriet. Danske virksomheders handels- og investeringsaktiviteter fremmes af Danmarks Eksportråd. Ministerier og offentlige institutioner bidrager med forskellige indfaldsvinkler til at fremme miljøeffektive teknologier og sikre gode rammebetingelser. Der er behov for at styrke samspillet mellem miljøpolitikken, som den formuleres nationalt og i EU, og miljøteknologiudviklingen. Beslutning: I tæt samspil med ministerier og virksomheder vil Miljøministeriet styrke indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologi. Der afsættes i ministeriet ressourcer til mere systematisk at arbejde med miljøeffektiv teknologi for at bygge bro mellem miljømyndigheder, virksomheder, forskningen og forskellige brugere og aftagere af miljøeffektiv teknologi. Miljøministeriet vil styrke indsatsen på følgende områder: Formidling af information om danske videnmiljøer for miljøeffektiv teknologisk innovation, herunder også adgang til afprøvning, test og verifikation. Formidling af information om og styrkelse af adgang til Danmarks og EU s midler til forskning og udvikling inden for miljøeffektiv teknologisk innovation. Sikre en enkel og effektiv formidling af rådgivning og information om Højteknologifonden. Sikre at iværksættere, der henvender sig til ministeriet, bliver henvist til det eksisterende erhvervsservicesystem. Assistance til dannelse af partnerskaber for innovation inden for miljøområdet. Dialog med de miljøteknologiske virksomheder. Bidrage til, at miljøreguleringen i Danmark, i EU og på de globale eksportmarkeder bygger på den bedst tilgængelige viden om de teknologiske løsninger. Udarbejde formidlingsorienterede analyser af danske styrkepositioner og fremtidige behov for miljøeffektiv teknologi og innovation. Samarbejde med Danmarks Eksportråd og Energistyrelsen omkring en styrket indsats for eksportfremme af miljø- og energieffektive teknologier som tidligere beskrevet under eksportfremme. Drift af hjemmesiden 13
15 5. Målrettet fremme af miljøeffektiv teknologi i EU Baggrund: EU udgør et stort marked for miljøeffektiv teknologi, men det er også i EU, at en lang række af de sektorpolitikker, der kan være med til at drive innovationen fremad, fastlægges. Og EU er en central finansieringskilde i forhold til forskning, udvikling og demonstration. Det indre marked, konkurrenceudsathed og større gennemslagskraft er væsentlige argumenter for at satse målrettet på fremme af miljøeffektiv teknologi i EU og globalt. Der er i EU med ETAP (Environmental Technology Action Programme) og den reviderede Lissabon-strategi markant fokus på fremme af miljøeffektiv teknologi som middel til omkostningseffektiv miljøbeskyttelse og samtidig bidrag til vækst og beskæftigelse. Der er med EU s 7. rammeprogram for forskning sket en væsentlig udvidelse af EU s midler til forskning og udvikling. Danmark har generelt en god position i forhold til at fremme en dagsorden om øget finansiering til udvikling af miljøeffektive teknologier og styrke incitamenter til brug af miljøeffektiv teknologi i EU-lovgivningen. Beslutning: Regeringen vil systematisk søge at påvirke EU-arbejdet, således at det understøtter udviklingen og brugen af miljøeffektive teknologier og produkter. Regeringen lægger vægt på en effektiv implementering af ETAP i EU. Ikke blot i medlemsstaterne, men også i fællesskabets politik. Ved kommende EU-retsakter, særligt på miljøområdet, vil regeringen arbejde for, at der fastlægges effektive incitamenter for brug og udvikling af miljøeffektive teknologier til løsning af miljøproblemerne. En mulighed er brug af teknologivurderinger i kommende EU-miljøregulering og i relevante konsekvensvurderinger. Regeringen arbejder for bedst mulig anvendelse af EU s forsknings- og innovationsprogrammer til fremme af miljøeffektive teknologier, som de danske forskningsmiljøer og virksomheder vil kunne få gavn af. 6. Klima og energiteknologi Baggrund: FN s klimamøde i Montréal i december 2005 satte fornyet gang i processen, der skal føre frem til enighed om nye globale klimamål for perioden efter Kyoto-protokollens udløb i Det lykkedes for EU at skabe opbakning til, at Kyoto-landene starter konkrete forhandlinger om at forlænge Kyoto-protokollen efter EU s udgangspunkt for de globale forhandlinger er, at de globale drivhusgasemissioner skal toppe inden for 2 årtier for derefter at reduceres betydeligt i størrelsesordenen pct. i 2050 (ift niveau), og at industrilandene i den forbindelse bør overveje reduktionsveje i størrelsesordenen pct. i 2020 og pct. i EU s medlemslande skal i år udarbejde nationale CO2-allokeringsplaner, som skal dokumentere, hvordan landene vil opfylde deres klimaforpligtelser i perioden Danmark har en krævende forpligtelse, som betyder, at emissionerne skal være reduceret med 21 pct. i i forhold til Brugen af et markedsbaseret kvotesystem vil i sig selv fremme incitamentet til brug af stadig mere miljøeffektive teknologier. Lande som Kina, USA og Indien rykker kraftigt på energiområdet. USA ønsker at gøre 14
16 sig uafhængig af olieproducerende lande. Kinas økonomiske vækst kræver en voldsomt stigende adgang til energiforsyning, og Kina har sat sig som mål, at 10 pct. af energiforbruget i 2010 skal stamme fra vedvarende energi, og at MW skal komme fra vedvarende energikilder i Arbejdet med at leve op til Kyoto-protokollen, nye forpligtelser og klima-skeptiske landes nye signaler om satsning på energieffektivisering og vedvarende energi betyder tilsammen, at markedet for effektiv og miljøvenlig energiteknologi vil vokse kraftigt i de kommende år. Dette er et godt udgangspunkt for danske virksomheder, der producerer miljøeffektiv energiteknologi. Beslutning: Regeringen vil gennemføre en markant satsning på danske styrkepositioner inden for energiteknologi. Et nyt Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram kan bidrage til at imødegå de tre centrale energipolitiske udfordringer i Regeringens Energistrategi 2025 vedrørende forsyningssikkerhed, globale klimaudfordringer samt vækst og erhvervsudvikling. Program for energiteknologisk udvikling og demonstration Der overvejes etableret et nyt program for energiteknologisk udvikling og demonstration, som det eksisterende Energiforskningsprogram indgår i, med fokus på bl.a.: Udbud af længerevarende teknologisatsninger til konsortier. En særlig indsats rettet mod demonstration af nye teknologier. Initiativer rettet mod markedsmodning og kommercialisering af teknologier. Programmet skal bl.a. kunne støtte projekter, der bidrager til: En omkostningseffektiv udvikling og systemintegration af vedvarende energi. En mere effektiv anvendelse af energi. Energieffektivisering og brændselsomlægning i transportsektoren. Programmet sekretariatsbetjenes af Energistyrelsen. Der foreslås udpeget en bestyrelse eller alternativt et råd for programmet med repræsentation fra erhvervslivet, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og myndigheder. Programmet drøftes i regi af regeringens opfølgning på Energistrategi 2025 og skal bidrage til håndteringen af de langsigtede udfordringer med urolige energimarkeder, stigende internationale klimakrav og behov for øget konkurrence. Styrket eksportfremmeindsats Eksport af energiteknologier og energiløsninger, som kan bidrage til at reducere klimaeffekten, er et centralt element i den styrkede eksportfremme indsats, som regeringen har iværksat med særligt fokus på USA, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. 15
17 7. Miljøbelastning fra husdyrbrug Baggrund: To globale tendenser gør, at der fremover vil komme øget fokus på den miljøbelastning, som husdyrbrug udgør: Stigende behov for fødevareproduktion og øget koncentration i husdyrproduktionen. Fremover vil efterspørgslen efter miljøeffektive landbrugsteknologier være betydelig. Miljøvenlig husdyrproduktion er en dansk styrkeposition. Den danske landbrugssektor er kendetegnet ved effektivitet og omstillingsparathed. Dette er bemærkelsesværdigt også i international sammenhæng. Det betyder, at Danmark har gode muligheder for at løse de velkendte miljøproblemer, som den store danske husdyrproduktion skaber, ved at udvikle og indføre videnbaserede løsninger. Derigennem kan der skabes fodfæste for eksport af nye miljøeffektive landbrugsteknologier. Forudsætningen for udnyttelse af den danske styrkeposition er effektivt fokus på videndeling og netværksdannelse i innovationssystemet og et stabilt marked gennem bl.a. klare miljøkrav og støtte til introduktion af nye teknologier. Endelig er der behov for en mere omfattende, uvildig certificeringsordning, så det bliver lettere for landbruget at finde frem til de effektive teknologier. Der vil særligt være fokus på teknologier, som kan mindske næringsstofafgivelsen fra gylle, mindske lugtgener og ammoniakfordampning, bidrage til effektiv udnyttelse af husdyrsgødningens potentiale som gødningsmiddel og energikilder herunder gennem gylleseparation og bio-forgasning og forbedre metoderne til udbringning af gødning. Regeringen støtter for nuværende en lang række aktiviteter inden for rammerne af Danmarks Jordbrugsforskning, med fokus på miljøeffektive teknologier. Beslutning: Regeringen iværksætter følgende initiativer: Programoplæg for forskningsindsats med særlig vægt på miljø- og bioteknologisk forskning udarbejdes af Det Rådgivende udvalg for Fødevareforskning. Involveringen i EU s netværksstrukturer øges mhp., at miljøeffektiv landbrugs- og husdyrproduktion bliver et centralt tema for det europæiske forskningssamarbejde på jordbrugsområdet. Fødevareministeriets Innovationsudvalg opfordres til at identificere indsatsområder mhp. eventuel udmelding af miljøteknologi til husdyrbrug som særligt indsatsområde under Fødevareministeriets innovationslov. Fremme den praktiske anvendelse af miljøeffektive teknologier i husdyrproduktionen gennem demonstrationsprojekter og teknologinvesteringsordning under landdistriktsprogrammet. Etablere et offentligt-privat samarbejde om et system til dokumentation af miljøgevinsterne ved miljøteknologierne og deres driftsforhold mhp. et forbedret og gennemskueligt beslutningsgrundlag for investeringer i miljøteknologi. Samtidig vil regeringen etablere en ny miljøgodkendelsesordning for husdyrsbrug, som bl.a. skal forenkle og ensarte godkendelsessystemet og stille krav til anvendelse af ny miljøeffektiv teknologi. 16
18 8. Et rent og uspoleret vandmiljø Baggrund: Vand er en vigtig ressource i alle dele af verden. I Danmark er den store udfordring at reetablere et rent og rigt vandmiljø. Mange steder i verden er udfordringen kronisk vandmangel. Forurenet vand er en af de væsentligste menneskeskabte årsager til sygdom og død i de fattigste lande, og tørke og oversvømmelser er centrale årsager til mange humanitære katastrofer. Bedre systemer til at kontrollere og overvåge vandsystemerne er et område, som der er øget efterspørgsel efter. EU s vandrammedirektiv og FN s 2015-mål om halvering af andelen af folk uden adgang til rent drikkevand og sanitet er centrale for den fælles indsats. Konkurrence er med til at skabe fornyelse og effektivisering. Derfor er det vigtigt, at miljøreguleringen på vandområdet udformes, så den er med at styrke konkurrencen mellem udbyderne af miljøeffektiv teknologi. Det er også væsentligt, at de, der efterspørger miljøeffektiv teknologi, har et klart incitament til at efterspørge konkurrencedygtige innovative løsninger. Konsekvensen af manglende konkurrence er også manglende incitament til fornyelse. Beslutning: Regeringen vil sætte øget fokus på udviklingen af miljøeffektiv teknologi, der kan være med til at opfylde miljømålene på vandområdet. Det kræver, at den danske vandsektor bliver mere innovationsorienteret, og at den danske viden bliver udnyttet kommercielt. Regeringen har i et ideoplæg fremlagt et forslag til at modernisere reguleringen og organiseringen af vandsektoren. Sigtet er på en effektiv og økonomisk måde at styrke forsyningen af rent og sundt drikkevand og en effektiv afledning af spildevand. Samtidig er det afgørende, at sektoren overholder kravene til miljø og sundhed og til stadighed har klart fokus på miljøproblemerne og de kommende års udfordringer. De konkrete forslag til initiativer, som bl.a. skal være med til at sikre øget innovation og effektivitet i sektoren, forhandles med Folketingets partier. Dertil kommer den allerede bevilgede støtte til den innovationsaccelererende forskningsplatform for vand i regi af Det Strategiske Forskningsråd. 9. Et sundt miljø Baggrund: Luftforureningen i byerne udgør en betydelig sundhedsrisiko. En række af de kemikalier, vi anvender, øger risikoen for kræft og allergi. Vores viden om miljøets betydning for sundheden er de senere år blevet meget mere solid. EU-kommissionen har anslået, at antallet af for tidlige dødsfald i EU som følge af partikelforurening er over årligt. Og i de mange mega-byer i Asien, Afrika og Latinamerika er luftforureningen fra industri, energi og transport langt mere omfattende. Luftforurening øger forekomsten af bl.a. astma, lungekræft og kredsløbsrelaterede sygdomme. Muligheden for at skærpe emissionskravene er i høj grad afhængig af at få nye teknologiske løsninger på markedet. På kemiområdet forventes REACH at skabe basis for udfasning af en række af de mest skadelige kemikalier og øge incitament til udvikling af alternative produkter og stoffer, som er mindre skadelige for miljø og sundhed. 17
19 Beslutning: Regeringen arbejder for at fremme miljøeffektiv teknologi, der bidrager til at reducere den sundhedsskadelige forurening: Der gennemføres et detailstudie af danske styrkepositioner inden for teknologier, der reducerer luftforureningen, samt teknologier, der substituerer sundhedsskadelige kemikalier. Der igangsættes projekter om substitution af uønskede kemikalier. Der gennemføres en særlig indsats for at fremme teknologier til at fjerne NOx fra dieselbiler. Danmark vil bidrage til, at EU gennemfører en analyse af de teknologiske potentialer, som kan bidrage til skærpede emissionskrav for biler og lastvogne efter 2010, når Euronorm 5 træder i kraft. Regeringen fremlægger et lovforslag i begyndelsen af næste folketingssamling, der åbner mulighed for at etablere miljøzoner med filterkrav til tunge køretøjer. Understøtter den innovationsaccelererende forskningsplatform for fremme af biologisk baseret produktion i tilknytning til Det Strategiske Forskningsråd. 18
20 Finansiering En række af de foreslåede initiativer forudsættes finansieret inden for eksisterende bevillinger. Regeringen støtter således allerede gennem forsknings- og udviklingsmidler samt innovations- og demonstrationsmidler en lang række initiativer til fremme af miljøeffektive teknologier, innovation og eksportfremme. For yderligere at styrke indsatsen afsættes 120 mio. kr. i årene af miljømilliarden til fremme af miljøeffektiv teknologi. Heraf afsættes: ca. 7 mio. kr. over 3 år til at facilitere dannelse af partnerskaber og til indledende analyser. Der er tale om partnerskaber, hvor alle parter gensidigt bidrager med ressourcer til at gennemføre de fælles mål. ca. 14 mio. kr. over 3 år til en styrket indsats i Miljøministeriet samt ca. 6 mio. kr over 3 år som bidrag til samarbejde med virksomheder, Danmarks Eksportråd samt andre ministerier om en styrket eksportfremmeindsats. ca. 15 mio. kr. årligt over 3 år til initiativer ift. husdyrsbrug herunder også initiativer i flerårsplan for bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion, hvortil kommer et tilsvarende beløb fra FVM og finansiering fra EU s landdistriktsmidler, ligesom der forudsættes erhvervsmedfinansiering på mellem 15 og 30 mio. kr. om året i perioden Miljø- og Fødevareministeriernes endelige bidrag og dermed omfanget af initiativerne afhænger af hvilken finansiering, der opnås fra landbruget. ca. 23 mio. kr. over 3 år til initiativer til et rent og uspoleret vandmiljø samt ca. 26 mio. kr. over 3 år til initiativer til sikring af et sundt miljø. Dertil kommer mulig finansiering fra igangværende indsatser og bevillinger på en række områder, som er med til at understøtte den danske satsning på udvikling og anvendelse af miljøeffektiv teknologi, herunder via det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation, Vandmiljøplan III-opfølgning, landdistriktsmidler mv. samt evt. finansiering fra Højteknologifonden, virksomhedernes forskningsmidler, venturekapital samt ikke mindst EU s F&U- samt innovationsmidler som indeholdt i 7. forskningsrammeprogram og Program for Konkurrenceevne og Innovation (CIP). En styrket indsats for udvikling og brug af miljøeffektiv teknologi vil indgå i regeringens overvejelser om den samlede prioritering til forskning og udvikling, iværksætteri og innovation i forbindelse med regeringens globaliseringsstrategi Fremgang, fornyelse og tryghed. Udmøntning af globaliseringspuljen forventes tidligst at kunne ske i efteråret Udmøntningen skal ske efter aftale med forligspartierne på baggrund af regeringens prioriteringsoplæg vedrørende globaliseringspuljen. 19
21
Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.
Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder
Læs mereDanske løsninger på globale miljøudfordringer
Høringsudgave Danske løsninger på globale miljøudfordringer Regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Fokus på det globale marked Fokus på trends og nye muligheder Fokus på virksomheder
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereMiljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen
Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereDanske løsninger på globale miljøudfordringer
Danske løsninger på globale miljøudfordringer Regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Fokus på det globale marked Fokus på trends og nye muligheder Fokus på virksomheder og iværksættere
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereMUDP handlingsplan for december 2018
MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereFORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING
FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING Præsentation ved Danske Vandværkers konference: Regulering af drikkevandet på Christiansborg den 21. februar 2018 KENDER I FRI? BRANCHEORGANISATION
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereMUDP 2018 og den nye kemiindsats
MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereMUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereRegion Midtjyllands grønne teknologisatsning
Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereAftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereBekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet
BEK nr 318 af 11/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2004/1518-0001 Senere
Læs mereDet grønne guld. Danmarks Vækstråds anbefalinger. erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes.
Det grønne guld Danmarks Vækstråds anbefalinger til, hvordan det erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes Factbook December 2007 Factbook 1 Indledning o
Læs mereForsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.
Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forprojekt vedr. brugerdreven Innovation
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forprojekt vedr. brugerdreven Innovation Bilag til Regionsrådets møde den 27. februar 2007 Punkt nr. 12 5.4 Brugerdreven innovation forprojekt
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereInformationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015
Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereAftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af
Læs mereAarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab
Læs mereStrategi for DBDH Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk
Strategi for DBDH 2016-2018 Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk Marked og omverden Mere end halvdelen af verdens mennesker bor i byer. FN forventer, at byerne skal huse
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereFordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER
Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima
Læs mereSTÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereAlliancen for Grøn Offshore Energi
18. december 2009 Alliancen for Grøn Offshore Energi 1. Danmark skal fortsat være nummer 1 på grøn offshore teknologi, men det kræver nytænkning og samarbejde I de seneste femten år har offshore industrien
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereNOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.
NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger
Læs mereStøttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger
Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt
Læs mereUdkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland
Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 27. februar 2007 Punkt nr. 10 Udvikling og implementering
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereMiljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012
Indledning: De to kriser Det er nok ikke overgået nogens opmærksomhed, at Europa står midt i en økonomisk og finansiel krise. Det ved I virksomheder om nogen. Men samtidig oplever verden også en krise
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereEnergipolitik Vision
Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende
Læs mereSamlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereKommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen
Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug
Læs mereStyrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab
Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereFondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:
Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereDisposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011
Disposition for Vækstforums Handlingsplan 2012-13 Bilag 3b Juni 2011 Medlemmerne af Syddansk Vækstforum Forord Omstillingsdagsorden (produktivitet) Handlingsplanen som udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereKøbenhavns Universitet. Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten
university of copenhagen Københavns Universitet Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten Publication date: 2016 Document Version
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mereSamråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereKonference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år
Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh
ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for
Læs mereVirksomheder, der satser på større marked, vinder
Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereKort introduktion til grøn innovation
Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereMiljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015
Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme
Læs mereStrategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen
låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer
Læs mereBilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder
13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereStafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem
Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mere