Om fejltagelsens akkumulerede effekter i ugens bytte- og nytteværdier
|
|
- Troels Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, foredragsholder m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5279 Odense N. (tlf ) (CVR-nr ) (Girokonto ) Om fejltagelsens akkumulerede effekter i ugens bytte- og nytteværdier Tag ikke fejl! Der er ikke grænser for, hvor store summer der lader sig indskrive som tilgodehavender hos alverdens producenter af gældsbeviser eller for, hvor dyb gæld et menneske en nation eller en befolkningsgruppe kan sættes i. Men det bliver verden ikke større af. Mængden af penge og gældsbeviser og deres omsætning siger heller ikke nødvendigvis noget om velstand, velvære eller omfanget af sociale og naturlige mulighedsbetingelser bag det gode liv. Der er i det hele taget ingen kausal eller anden form for entydig og lineær relation mellem pengebeløbene priserne og det prissatte, uanset det at fagøkonomien har spundet guld på jagten efter denne relation. Men det siger noget om det moderne samfund, at der er gået inflation i troen på og identificeringen af det gode liv med den pengeøkonomisk vækst. Alverdens akkumulerede tilgodehavender svarer nøje over ens med alverdens gæld, men relationen mellem pengeværdierne og det prissatte er ikke entydig. Således er der ikke grænser for økonomisk vækst målt i pengeværdier, selv om der er tvingende fysisk nødvendighed bag det forhold, at de begrænsede mængder af naturligt forekommende fossile brændsler f.eks. kun kan brændes af en gang, og i det forhold at den globale opvarmning ændrer drastisk på livets forudsætninger. Økonomerne orienterer sig som om den økonomiske omsætning af disse naturligt og absolut begrænsede forudsætninger for den økonomiske aktivitet er grundlaget for at afskaffe mangelen på dem. De tror helt og fast på at pengeværdier kan erstatte og kompensere for det økonomiske systems eksterne mulighedsbetingelser. Det forhold, at den økonomiske omsætning skaber mangel, falder uden for fagøkonomiens fatteevne. Det er ikke del af økonomiens realitet. Og hvad fagøkonomien ikke forstår, hvad der ikke kan betale sig at forholde sig til i økonomisk forstand, ja det eksisterer ikke for fagøkonomien, og konkluderer fagøkonomien; hvad der ikke er fagøkonomisk reali-
2 tet, det har ingen realitet. Denne fejlslutning falder som realitetens fagøkonomi, som en del af den erfaring der sætter fagøkonomien i det perspektiv, hvor den står indikeret som patetisk kognitiv performance 1. Fagøkonomien kan godt se, at det kan blive nødvendigt, at de rige låner de gældsatte lidt penge, når de fattige ikke længere har råd til at betale afdragene på deres gæld til de rige. Det gør de da også, de rige. Det er befordrende for deres mentale velvære. På den måde bevarer de nemlig illusionen om, at deres tilgodehavender svarer til noget, der kan indløses en gang i fremtiden. Dvs. de undgår at afskrive deres tilgodehavender. Bankerne holder i disse dage, uger og år hånden under tusindvis af skyldnere for at slippe for at afskrive sine aktiver, dvs. tage de tab, som de reelt allerede har indkasseret på deres jubelidiotiske udlånspolitik, boblen der brast. Således har de gældsatte randstater i EU også modtaget en del billige lån fra de bedre stillede inden for unionen. Men sidst i denne uge 15 forlyder det, at man, både fra tysk og græsk side, er parat til at restituere den græske statsgæld. Det betyder på godt dansk, at man, på trods af indgåede aftaler mellem den græske stat og dens kreditorer, er parat til at ændre på vilkårene for afdrag på gælden. Den græske stat kan ganske enkelt ikke betale gælden tilbage på de vilkår, der gælder nu. Renteforskellen mellem de tyske og græske tiårige statsobligationer er over 10 % her i slutningen af uge Det dækker over: - at den græske stat har været nødt til at låne for at finansiere sit løbende forbrug, - at nationen ikke kan konkurrere på det indre marked, - at Grækenland sakker agter ud (fordi købekraften, arbejdspladser og kapital flygter fra denne randstat til mere lukrative dele af Europa eller verden, helt i overensstemmelse med markedets lov, som ikke er nogen naturlov). 1 I fagøkonomisk forstand orienterer man sig som om der kan skelnes mellem reel (realistisk) prisdannelse og inflation. Det er fagøkonomisk realitet. Vi andre forsøger blot på at se den kun økonomiske realitet som en del af en større. Den økonomiske realitet viser sig her i realiteten som en fejlslutning, når den orienterer sig som om værdierne lod sig måle i prisen på sig.
3 Man har solgt ideen om det indre marked, ideen om den ubegrænsede fri konkurrence, til hele verden. Og verden har købt ideen, eller rettere, det er de købedygtige, der har købt den, institutionaliseret den monetaristiske liberale politik, og det er sket hen over hovederne på de mentalt sovende menneskemasser, som efterhånden har rigtigt meget at vågne op til i en situation, hvor de demokratiske institutioner er blevet nedlagt af hensyn til den overnationale institutionaliserede neoliberale monetaristiske udgave af Friedmans hedeste drøm. Penge sættes i dag i verden som gæld Penge sættes i dag i verden som gæld. I gamle dage kom pengene til verden ved at en varer fik en dobbelt funktion, nemlig den dels at være et anvendeligt gode i sig selv, dels ved at lade sig bytte til varer. Varen fik således sin bytteværdi i tilgift til sin nytteværdi. Ind til begyndelsen af 1970erne var pengeværdierne i en hvis grad associeret med en form for iboende materiel værdi, guldets. Først med opgivelsen af det, der hed Bretton wood systemet, blev pengene helt abstrakte, dvs. fra da af var de ren kommunikation, mere eller mindre eksplicitte kontraktforhold mellem gældsbevisernes indehavere og alle dem der praktiserer omgangen med dette kommunikationsmedie i rollen som debitor. Pengene var herefter ikke noget værd i sig selv. De var kort og godt gældsbeviser. En håndfuld dollars bliver muligvis ikke umiddelbart oplevet som en håndfuld gældsbeviser. Det er de da heller ikke, med mindre at man tager for givet, at de generelt accepteres som likvidt betalingsmiddel, dvs. med mindre at man kan tager det for givet, at andre vil afgive ydelser og varer mod betaling i dollars 2. Og det vil de jo, selv om det langt fra er nogen naturlov, at det er sådan. Pengene er netop et kommunikationsmedie, hvis funktion ikke kan forstås uafhængigt af selve det sociale, den kognitive og semantiske realitet, der giver dem deres sociale og psykiske funktion. Den amerikanske nationalbank kan udstede dollars, dvs. sætte andre i gæld, ved at give dem købekraft, dollars! Den kan låne disse dollars ud. Forudsætningen, for at den formelt kan låne sine værdiløse dollars ud, er at den kan påstå over for sig selv, at der er grundlag, sikkerhed, for udlånet. Amerikanske banker og kreditforeninger låner af den 2 Hvilket rent regnskabsmæssigt siger det samme, som at verden accepterer at stå i debit i forhold til den med pengene i hånden.
4 amerikanske centralbank. Pengene genudlånes mod etablering af tilbagebetalingskontrakter. Kan bankerne og kreditforeningerne ikke betale tilbage, ja så låner centralbanken dem bare nogle flere dollars, lige som EU har lånt Grækenland netop fordi landet ikke kunne betale sin gæld. Det kan ske, hvis der er udsigt til at bankerne krakker, fordi de har været for uforsigtige i deres udlånspolitik. Den amerikanske stat har i øjeblikket historiens største underskud på statsbudgettet. Krigsførelse, statsstøtte til en skrantende amerikansk økonomi, nationaliseringer af privat gæld i finanssektoren og mange andre former for korruption har skabt den gæld, dvs. de penge, som flyder rundt i verdensøkonomien. Udlånene, gælden, pengene, er funderet i inflation! Men inflationen er sket i prisudviklingen på kapitalværdierne, produktive men også især uproduktive kapitalværdier som huse, ødelagt landbrugsjord, rettigheder til overfiskning i verdenshavene, virksomheder m.m. Af politiske årsager, af hensyn til grundlaget for genereringen af gæld, penge, via seddelpressen, har man politisk besluttet, at ubegrundede værdistigninger i kapitalværdierne ikke tæller som inflation. Den nuværende pengeøkonomiske verdensorden hviler i disse tomme værdier, belånte tomme kapitalværdier, inflation, gæld. Uden den amerikanske gældsætning, ja så ville verden være nødt til at lave nogle andre gældsbeviser, penge. Den amerikanske dollar udgør således 60 % af verdens likvide midler. Euroen udgør kun omkring de 20 %, selv om den er sat i verden for at gøre dollaren rangen stridig. Uanset hvor gældsatte de gamle industrilandes stater er, så går deres penge som varmt brød i verdensøkonomien. Ved at udstede penge i forlængelse af indenlandsk gældsætning gør disse vore gamle agtværdige og helt moderne stater det muligt for os at købe verden. Det gør vi så. Alle inden for den stort anlagte og ekstremt topstyrede økonomiske verdensordens elite er klar over, at denne orden står og falder med de gamle industrinationers valutare overherredømme, troen på fortsat inflation i de nationale kapitalværdier, grundlaget for udstedelsen af penge. De produktive og mere fundamentalt ydende sider af denne lille planet lader sig ikke måle i de pengeværdier, der afhænger af USA's, Eu-
5 ropas og Japans evne til at sætte gæld i verden. Nationalbankernes tilgodehavender, staternes gæld, virksomhedernes interne kreditter, de fremstormende asiatiske økonomiers tilgodehavender i vestlig valuta handler om en verdensorden, hvor vi (som tilhører den storforbrugende 1,3 milliard af verdens 7 milliarder individer) kan forbruge og lægge beslag på 5/6 af verdens begrænsede ressourcer og lade de fleste af vore varer producere i asien, for så at købe dem mod betaling i billige penge. Denne verdensorden kan vare så længe, som vore kapitalværdier, grundlaget for udstedelsen af pengene, kan holdes oppe. Når vore huse, vor jord, vort generelle interne prisniveau falder, ja så falder vore valutaer også. Og så bryder den gældende orden sammen. Kineserne ved, at forudsætningen for at komme dertil, hvor de ikke længere er afhængige af vestlig valuta, er, at de kan indgå tilstrækkeligt mange bilaterale aftaler med nationer og andre økonomiske aktører rundt om i verden uden om den gældende valutare orden, eller at de er kommet der til, hvor de har magt, omdømme og købekraft nok i vestlig valuta til at lade sin egen valuta træde i stedet. Ind til da producerer de for dollars. De bilaterale aftaler gør det muligt at hente råvarer i Afrika f.eks. mod bestikkelse af en mindre korrupt lokal elite med penge, og logistisk materiel bistand osv. Kineserne har, hvad viden og arbejdskraft angår, et kæmpe potentiale. Det eneste, som de mangler, det er ressourcer. Og ind til videre har de været nødt til at skaffe sig disse via vestlig valuta, for at få råd til at købe og importere ressourcer. De store afgørende spørgsmål i forhold til den generelle økonomiske udvikling handler om ressourcer, naturgrundlaget og om tiden. Det er nemlig kun et spørgsmål om tid, hvornår de tomme pengeværdier, kapitalværdier, imploderer. Så længe de basale såvel som de mindre basale men eftertragtede begrænsede goder og ydelser kun er tilgængelige for forbrugeren mod betaling, så vil ejeren udbyderen af de eftertragtede goder stå som kreditor i forhold til en verden af efterspørgsel. Det gælder uanset hvilken form for byttemiddel der kan anvendes. Og hvis varen kun i begrænset omfang har nytte eller brugsværdi for denne ejer af de generelt eftertragtede goder, dvs. hvis de er udtryk for et tilfældigt overskud i forhold til ejerens egen husholdning, eller hvis de på almindelig
6 kapitalistisk vis er sat i verden, produceret, med videresalg for øje, ja så er muligheden for at konvertere disse til købekraft på det fri marked snublende nær, når man altså orienterer sig ud fra en fundamental økonomisk rationalitet. Markedspladsen Historisk set havde det økonomiske system sin konkrete fysiske plads: Markedspladsen. Det pengeøkonomiske system havde sin konkrete fysiske plads i det sociale. Markedspladsen var i middelalderen det sted, hvor man gik hen for at bytte sig til det, som ikke kunne skabes i husholdningen. Husholdningen, den enhed som medlemmet af samfundet blev født ind i, og som vedkommende stort set ikke havde mulighed for at slippe ud af, var økonomiens kerne. I husholdningen herskede den pengeløse sorte subsistensøkonomi. Således er det stadig husholdningen, der står for en stor del af verdensøkonomien. Det store sorte (pengeløse) stofskifte er langt mere fundamentalt for forståelsen af verdensøkonomien, end den hvide økonomi og den økonomiske videnskab, der knytter sig til pengeøkonomien, lader ane. Det store sorte stofskifte, hvoraf den familiære husholdning med dens produktion af mad, tøj og bolig til eget forbrug kun udgør en del, omfatter alle de sider af realiteten, der udgør mulighedsbetingelserne også for f.eks. den kun hvide pengeøkonomi, der i virkeligheden mere er et abstraktum end noget andet. Pengeøkonomien er ikke forklaringen på det sociale, men forankret i det, dvs. i det sociale, der igen er funderet i en for ethvert socialt væsen dybest set ubegribelig omverden af mulighedsbetingelser. Det der siges her, er ikke at pengeøkonomien er betydningsløs, slet ikke. F.eks. er det en stor del af den sociale realitet, at der fokuseres så meget på pengeøkonomien, at så mange aktiviteter centrerer sig om produktion med salg for øje og intentionerne om at maksimere omsætningen i pengeøkonomisk forstand. Den pengefikserede økonomiske forståelse af det moderne samfund vidner i nogle sammenhænge om åndshovmod, om forveksling af prisværdierne med livets værdier i sig selv. Forvekslingen af prisen med varens eller ydelsens værdi er udbredt. For at se udviklingen hen mod denne kognitive praksis, ja så er det nyttigt historisk at gå tilbage til den fysiske markedsplads.
7 Der var husstande på alle niveauer af samfundets sociale rangstige, og alle mennesker var indpladseret i det sociale hierarki i det middelalderlige Europa. På den måde var det muligt at beskrive datidens mennesker som medlemmer af samfundet, netop fordi de var medlem af samfundet i kraft af deres medlemskab af familien, sin stand. Feudaltidens laveste niveau, de jordløse, hjemløse og udstødte levede et tvivlsomt kort liv. Bønderne der mod betaling af en del af udbyttet fik lov at dyrke en jordlod af feudalherren, der enten var sin egen eller vasal i forhold til en anden højere feudalherre, klerikal og eller blot fyrste/konge befandt sig lige over det laveste niveau, og de udgjorde langt hovedparten af befolkningen. De basale behov og opfyldelsen af dem optog næsten al menneskelig aktivitet. Jordbruget var hovederhvervet i middelalderen. Her boede og levede næsten alle af at dyrke jorden, den jord der da også af de første økonomer blev beskrevet som grundværdien, forudsætningen, som alle andre værdier kunne udledes af, henføres til. Vi taler om fysiokraterne. I overgangen mellem feudaltiden og det moderne samfund etablerede pengene sig som et udpræget kommunikationsmedie, der muliggjorde en lang række af de former for markedsøkonomi og arbejdsdeling, der er blevet så karakteristisk for det moderne samfund, og som blev hovedtemaet for den moderne økonomiske videnskab, med Adam Smith som en af dens første store eksponenter. Pengene muliggjorde arbejdsdelingen. Men det var den energitunge og ressourcekrævende produktion, baseret på fossilt brændsel, der blev den egentlige mulighedsbetingelse for den forskydning af aktiviteterne bort fra fokuseringen på de basale behov for føde, tøj og bolig over mod de mere sofistikerede udgaver af samme, med livsstil, forbrug målt i penge som symbolværdi. Denne æra er ikke overstået. Pengene er blevet det inkarnerede udtryk for symbolværdierne, symbolværdiernes æra. Og det moderne samfund har fortrængt evnen til at se sine værdier på baggrund af de absolut begrænsede mulighedsbetingelser, som den nuværende økonomiske verdensorden hviler i, med evnen til at fokusere på pengeværdierne, deres symbolværdi, forvekslingen af værdierne med prisens. Det moderne samfunds selvforståelse er centreret om pengeværdierne, som om de objektivt repræsenterede de sande værdier. Man orienterer sig, som om pengene er det nærmeste man kommer et mål for værdi. Det handler om den realitet, der kommer til syne i forlængelse af pen-
8 gene, pengenes realitet. Historien om realitetens penge er en helt anden, alt for kompleks og ubekvem for den stort anlagte italesatte realitet. Pengene har aldrig været synonymt med eller haft patent på det at være eneste sande objektive mål for værdi og forbrug (omsætning i bredere forstand). Hvis vi lidt alternativt definerer pengeøkonomien som den hvide økonomi sat op over for den sorte, ja så har den aldrig været andet end et kommunikationssystem med sit systeminterne mål for værdi 3, der ikke giver mening uden for netop de semantiske forudsætninger, som pengene henter deres kommunikative funktion i kraft af. Det er således denne sociale kommunikative praksis med dens særskilte semantik, der bærer symbolværdierne, forestillingen om at verdens værdier står optegnet i de betalte og potentielt betalte priser. I dag er det mest påfaldende bevis på de kognitive sociale svigt, det der handler om den manglende evne til det at se pengeværdierne sat op over for andre måder at forstå de sociale og ikke sociale mulighedsbetingelser på. Det forhold, at måden at erfare og dermed kvalificere selve værdibegrebet på i andre semantiske rammer end den økonomiske ikke lader sig oversætte til den økonomiske, prisens, det lader sig ikke måle økonomisk, aflæse i prisdannelsen, hvorfor det går under for den pengeøkonomiske realitet. Ved at lade den kun økonomiske realitet reflektere på andre kognitive forudsætninger, er det muligt at opbløde den økonomiske rationalitets rigiditet. Pengeomsætningen viser sig bl.a. i prisstigninger på de goder, der mangler som følge af økonomisk omsætning. Hvilket, på trods af den økonomiske realitet, betyder at netop økonomisk omsætning og forbrug kan føre til mangel på nogle goder, der ellers var rigeligt af! Vækst fører på den måde til mangel. Men ikke des mindre, så taler økonomerne udelukkende om at vækste sig ud af enhver mangel! (pa- 3 Systeminterne mål for værdi : Udtrykket er hentet fra systemteorien, hvor man netop arbejder med en distinktion mellem de betydninger, der internt i et kognitivt system står for eller refererer til en omverden. Dybest set er der kun interne betydninger i systemet, men de refererer skiftevis til sig selv og sin omverden, der kan skelnes mellem intern selvreference og intern fremmedreference, lige som det er givet at der findes eksterne former for selv- og fremmedreference. Disse distinktioner er ontologisk neutrale, hvorfor det med ret kan siges om de konstruktivistiske/systemteoretiske distinktioner, at de med vægt i stemmen kan referere til de traditionelle distinktioner mellem realiteter uden selv at forfalde til samme form for essensmysticisme.
9 tetisk overladt til deres egen autistiske form for performativt selvbekræftende nonsens). Mest påfaldende er situationen inden for fødevareproduktionen. Landbruget lægger beslag på 60 % af det danske landareal. Landbrugssektoren har aldrig haft mere kapitalintensiv produktion. Der har aldrig været investeret så meget i maskiner, bygninger, kemi, viden om produktionsmetoder og forædling af fødevarer. Men landbrugets bidrag til det danske BNP er ca. 2 %! Erhvervet modtager årligt ca. 27 milliarder i direkte og indirekte former for offentlig hjælp. De sidste 10 år har der generelt og gennemsnitligt ikke været driftsoverskud i bedrifterne. Landmændene har alligevel set gigantiske værdistigninger på deres jord og faste ejendom ind til for to år siden. Disse værdier er dog raslet ned over de sidste to år. Nu taler man om en halvering af jordpriserne, og kun landbrugets kreditorer har holdt hånden under/over erhvervet ind til i dag. Dvs. man har lånt erhvervet flere penge, for at det ikke skulle blive alt for åbenlyst, at erhvervet er ude af stand til at honorere sine kontraktlige forpligtelser i forhold til sine kreditorer. Man har en stadigt stigende gæld på ca.360 milliarder kr. Bedrifterne er blevet udvidet igen og igen. Man har købt hinanden op for lånte penge, uden sans for reel driftsøkonomi, tilskyndet af erhvervets professionelle rådgivere. Landbrugsorganisationerne er de mest korrupte af alle. De er finansieret af producenter af maskiner, kemi, gødning og andre kunstige former for slemt destruktiv men kapitalkrævende hjælpemidler i produktionen. Kapitalintensiveringen har stort set ikke givet øget udbytte over de sidste 30 år. Grundvandet er blevet ødelagt som følge af fremmed kemi i produktionen, biodiversiteten er væk på landet, udsivning af kvælstof har ført til periodevis iltsvind i de indre danske farvande, landmandens sædkvalitet er elendig, folk flygter fra landet, fordi der stinker af gylde, halvdelen af de ansatte i landbrugsindustrien er udlændinge, der i mange tilfælde går for langt under mindstelønnen, helt lovligt i øvrigt på grund af EU, bønderne varmer deres uhumske stuehuse op med mad, korn, fordi det er billigt, miljø og hensyn til realiteten er tabu på landet, blandt deres rådgivere, fordi samvittigheden er sort som det muldlag, der er forsvundet, som følge af at man systematisk fjerner alt organisk materiale fra jorden, og så taler man om at producere energi på landet, af det halm, som for længst bliver anvendt alle andre steder, end der hvor den mangler, nemlig i jorden, hvor den kunne bidrage til vedligeholdelse af det muldlag, der er forsvundet osv.
10 Huspriserne er ligeledes for nedadgående i det Danmark, der lige som de andre randstater inden for EU er på vej over i en ny form for økonomi. Ingen ved dybest set, hvad vi skal leve af i fremtiden. Informationsteknologi og videns-samfundet har været nævnt. Men der er tale om forlegenhedsbegreber. Vidensmedarbejdere flygter til udlandet på grund af danskernes højreradikale og halvracistiske indstilling. Frygten skyldes deres manglende forståelse for udviklingen, den utryghed, som de så projicerer over på især muslimer og ikke europæiske kulturer. Deres egne ledere og den kommercielle italesættelse af den politiske dagsorden er dog langt farligere for udviklingen. Men det kan ikke betale sig for den selviscenesatte og selvitalesatte orden at problematisere sin egen slemt perverse omgang med fakta og problemstillinger. De reelle produktionsvirksomheder er i stor stil flyttet til de fremstormende økonomier, hvor arbejdskraften og aldersfordelingen er langt mere konkurrencedygtig, end gamle Danmarks og gammeleuropas. Den finanskrise, som der bliver talt meget om, og som de kommercielle medier har aflyst i et forsøg på at italesætte Rasmussen d. III som kommende statsminister, og som officielt begyndte i 2007, 2008, ja den begyndte længe før og den er slet ikke overstået, for den er langt mere end en finanskrise! Den handler om den basale form for underminering af sociale og naturlige mulighedsbetingelser. Bl.a. om mangel på energi og livsrum. Ressourcer og sort økonomi Krigen i Irak var en krig om ressourcer, olie. Den var desuden et klart forsøg på at drive den amerikanske økonomi i gang. Krigsøkonomi er ensbetydende med underskud på statsbudgetterne, og det har man siden første verdenskrig kunnet se som en meget effektiv måde at stimulere pengeøkonomien på. Problemet er bare, at selv om man gik i krig for olie, ja så er der stadig mangel på olie og andre råvarer. De globale miljøproblemer, så som global opvarmning og alt for store forskelle i verdensbefolkningernes evne til at betale for de fødevarer, der mere og mere overgår til forvaltningen i den hvide økonomis regi, ja de gør at verdensordenen vakler omkring de gamle valutare stormagter.
11 Og med de gamle industrilandes faldende kapitalværdier, ja så forsvinder grundlaget for vore valutaers værdi. Det er det helt store problem. Det har været det helt store problem i meget lang tid. Disse sammenhænge er tabu i den stort anlagte italesættelse. De kommercielle medier er bange for, at de lidt mere fundamentale problemstillinger kommer til udtryk, så de store sovende folkegrupper opdager det for tidligt. De sært stinkende bevæggrunde, som de ligger bag den førte storpolitik, ja de tåler ikke rigtigt dagens lys. Energisituationen, beskrivelsen af vor livsførelse som uansvarligt svineri og overforbrug, beskrivelsen af hvor tomme og destruktive værdier vi repræsenterer, når vi insisterer på egen bil, flere og større uhumske og slemt energikrævende boliger, fri ferie og flere gange rundt om jorden årligt i 12 kilometers højde, eksotiske frugter og varer fra hele verden nu og her og altid Evnen til at beskrive dette stinkende og destruktive forbrug som løsningen på alverdens mangelsituation og forurening, ja den er legendarisk. Men det bliver den ikke mindre løgnagtig af. Den svarer i den grad kun til den italesatte realitet, den kommercielt stort anlagt kollektive løgn. For at se det, må man se på realitetens italesættelse, pengenes realitet sat op mod realitetens penge, det politiske systems realitet sat op mod realitetens politik. I stedet for at reflektere over og se sig selv, så gentager man sig selv, bekræfter de for længst etablerede og patetiske semantiske strukturer, som erfaringen falder i og betinget af. Fejlen gentager sig. Gentagelsen handler bl.a. om eksternaliteter, om akkumuleringen af tilsigtede og utilsigtede bieffekter ved rationalitetens formålsfikserede mani. Vi ser den tilsigtede omsætning målt i pengeværdier, men nægter af se den mangel og den globale opvarmning som nødvendig konsekvens af vor adfærd. De kvalitative forskelle er dybest set usammenlignelige, alt for flygtige og lader sig ikke akkumulere på samme måde som tallene, der altid kan lægges sammen. De nominelle pengeværdier lader sig tælle. Men den søde orgasme og smerten ved bevidstheden om den kollektive økologiske selvdestruktion, lader sig f.eks. ikke reducere til pengeværdi, uanset at økonomerne mener, at der kan sættes pris på begge dele.
12 De kvantitative mål for værdi er sat i verden af de misforståede demokrater, ideologiske slatpissere og andre former for essensmystificerede jubelidioter i deres evige forsøg på at finde det tabte paradis i mængden, de akkumulerede bytteværdier, der med deres tal og statistikker har indtaget den plads, hvor livet, de egnede, må vige for prisen, den økologiske selvdestruktion, de uegnede. I forsøget på at overleve, leve økonomisk, tenderer de uegnede mod at fortrænge mulighedsbetingelserne for både sig selv og de mere egnede. Det er dog alt for abstrakt for dem at forholde sig til. Det er simpelt hen ikke positivt. Og her drejer det sig om at være positiv, siger de lalleglade udviklingsfikserede storforbrugende idioter. De absolut uegnede gamle idioter akkumulerer, forbruger, og beslaglægger, med et maksimum af forbrug, akkumulation og besiddelse for øje. Kvaliteten i denne maksimerende adfærd er lammende. Men de akkumulerende har kun et mål for kvalitet, nemlig kvantitet, og kan derfor ikke se sig selv! De gamle mennesker i de gamle industrilande lever for at overleve. De forbruger, akkumulerer, forsikrer sig mod døden ved at købe sundhedsarbejdere fra hele verden. Deres liv er ekstremt underminerende i forhold til livets fundamentale mulighedsbetingelser. Alligevel er der ingen tvivl om, at den kommende danske statsminister vil være valgt på løftet om at sikre netop dette destruktive livs fortsatte patetiske adfærd. Det skal man ikke tage fejl af. Mvh. Steen Odense d. 16/4 2011
Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)
Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme
Læs mereAfmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende
Læs mereØkonomisk vækst eller hvad!
Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne
Læs mereVidenskaben om økonomien er gået under for økonomien
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.2/10 2012 Videnskaben om økonomien er gået under for økonomien Økonomisk motivation... 2 Distinktionen mellem økonomi og videnskab er videnskabelig... 2 Penge... 3
Læs mere(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)
1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven
Læs mereDet økonomiske menneske
Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereHar vi råd til økonomien?
1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems
Læs mereOccupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)
1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget
Læs mereMere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen
Læs mereAf Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3
Læs mereStaten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)
Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage
Læs mereMed sans for forskelle, værdier og kvalitet 1
1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende
Læs mereEuropas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes
1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens
Læs mereØkonomi og metafysik
Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,
Læs mereDet moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel.
En bekendelse fra en troløs: Det er ikke mig, der er problemet! Idealet om en dynamisk nytteoptimeret vækstøkonomi har stort set fortrængt de økonomiske idealer, der knyttede sig til det mere statiske
Læs mereFacebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)
Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.
Læs mereAf Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4
Læs mereMental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31)
Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger: Steen Ole Rasmussen. Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31) Ca. 43 % af den spanske ungdom
Læs mereDet er for alvor ved at gå op for især den amerikanske befolkning, at vi her har at gøre med et reelt alternativ til statens inflationspenge.
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins var d. 19-11-2013 for første gang over 700 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende
Læs mereAf Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63
Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og
Læs mereAf Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y
1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse
Læs mereHvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?
Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?
Læs mereBegrebet finanskrise, i krise!
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...
Læs mereEn verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump
En verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump (Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.25/12-16) Det er erfaringen af verden, der kan gøre en verden til forskel i kognitiv forstand. Den sociale
Læs mereBitcoins - virtuelle penge
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til
Læs mereSPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET
SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det
Læs merePotentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.
Læs mereFinanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje
Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til
Læs mereIndividuelt forbrug og fælles betingelser
Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de
Læs mereBitcoins - virtuelle penge
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og
Læs mereKold krig og ideologi
Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereDen halve sandhed er den bedste løgn
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs merePenge Hvad er penge? Gæld! Efterspørgsel skaber udbud Udbud skaber efterspørgsel Rigdommen forudsætter fattigdom Paradoks
Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Penge Hvad er penge? Gæld! Efterspørgsel
Læs mereRealitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet
Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.
Læs mereMarkedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)
1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereOm ugens bytte- og nytteværdier (uge 10, 2011)
Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Om ugens bytte- og nytteværdier (uge 10, 2011) Moderargumentet bag den fortsatte deltagelse
Læs mereAngela Merkels Ferienland!
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De
Læs mereFinanskrisens grundlæggende begreber
Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus
Læs merePenge af navn og af gavn
Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.
Læs mereBitcoin, legal sort økonomi!
Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereØkonomiNyt nr. 34-2015
ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen
Læs mereSocial nødvendighed og den højere asociale nødvendighed
Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Af egen nødvendighed orienterer det moderne sig meningsfuldt, passioneret, æstetisk, selvretfærdigt, moralsk og økonomisk, som om der var retfærdighed,
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereBankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring
Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereDen store fortælling er skabt om dette billede og behovet for det, for at imødekomme individets efterspørgsel på at se sig selv i fortællingen.
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d. 11/3 2014 Den store fortælling I konfliktens tjeneste Det er en lettere forfængelig men sød følelse af frihed, der melder sig, når vi i overensstemmelse med
Læs mereValutaterminskontrakter
Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere
NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereØkonomiNyt nr. 15-2010
ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs merePROJICERING. Laurence J. Bendit.
1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt
Læs mereSTIGENDE IMPORT FRA KINA
15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at
Læs mereAgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning
AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereMen lige som det var gældende for Adolf Hitler, da han sad i sin bunker de sidste dage med alle ruinerne over hovedet så vil markedsfundamentalisterne
1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europastatens nødvendighed 1 Det
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereSDO-lovgivningen og dens betydning
SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret
Læs mereLastbiler på sporet af økonomisk vækst
NØGLETAL UGE 40 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lastbiler på sporet af økonomisk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har været relativ stilfærdig for dansk økonomi. Dét
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereKAN MAN KLIPPE HÅRET AF EN SKALDET?
KAN MAN KLIPPE HÅRET AF EN SKALDET? KONTAKT Jens Schjerning Teamchef & Cheføkonom, HD-F Rådgiver og skribent Finansiel risikoafdækning og konvertering Konjunkturanalyser Specialist i tekniske analyser
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereIndividualitet, fællesskab og anstændighed!
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent
Læs mereVerden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager
Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket
Læs mereStrukturtilpasning i Zimbabwe
Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede
Læs mere9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset
Det førindustrielle Danmark, ca. 1730-1870 Danmarks Økonomiske Historie Forelæsning 3/9-2009 Paul Sharp, paul.sharp@econ.ku.dk Om mig Cand.Polit og ph.d. i økonomi Afhandling om international økonomisk
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereEffekt af offentlig intervention i lånemarkedet
VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereMarkedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!
Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lastbilerne indikerer økonomisk stilstand
2012M01 2012M05 2012M09 2013M01 2013M05 2013M09 2014M01 2014M05 2014M09 2015M01 2015M05 2015M09 2016M01 2016M05 2016M09 2017M01 2017M05 2017M09 2018M01 NØGLETAL UGE 14 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lastbilerne
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereKreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 Denne kommentar til ugen der gik, uge 48 i 2011, skal handle om: - nogle af de mere eller mindre opfindsomme
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Hvad skal trække væksten i Q2?
NØGLETAL UGE 32 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hvad skal trække væksten i Q2? Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav nogle interessante nøgletal. Først og fremmest fik tal
Læs mere5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?
5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen
Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.
Læs mereAf Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/5 2014 Markedets ironi Om distinktionen mellem det nyttige og det økonomiske Om det, at entreprenøren ikke nødvendigvis er homo economicus Om markedsværdien
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereDen næste finanskrise starter her
10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt
Læs mere