Informationsblad om temaer og nyheder indenfor gasser og gassystemer. Hvordan skal hospitaler opbygge medicinske gassystemer

Transkript

1 GASTEK INFO Nr. 11 Informationsblad om temaer og nyheder indenfor gasser og gassystemer. På efterfølgende sider tages følgende emner op: Medicinske gasser som lægemidler Hvordan skal hospitaler opbygge medicinske gassystemer Den livgivne oxygen og egenproduktion af medicinsk gas Tryk i de medicinske gassystemer Stigende krav til gasser og de systemer der er i berøring med gasser Suganlæg på hospitaler Kontrol af utætheder uden brug af kemikalier Gastek Info - Nr Side 1

2 Medicinske gasser som lægemidler. Nogle af de medicinske gasser er nu underlagt samme krav til dokumentation som lægemidler. Det har medført en del ekstra administrativt arbejde med at beskrive bl.a. produktionsmetoder og gassernes virkning og bivirkning på samme måde som når et medicinalvirksomhed ansøger om at få et nyt lægemiddel godkendt til human brug. Kvaliteten overvåges nøje. Det gælder både indholdet af flasken og ventilen. Hver en produktion analyseres og godkendes inden leverance til kunden. Medicinsk oxygen er sammen med dinitrogenoxid to af de mest anvendte gasarter til medicinsk brug. Mens man kan leve i tre uger uden mad og tre dage uden vand, kan vi mennesker kun leve ca. tre minutter uden oxygen. For patienterne og personalet på sygehuset er hvert sekund derfor dyrebart, når det handler om oxygen. Derfor har K.V. Gasteknik opbygget nogle systemløsninger med høje kvalitetskrav, der garanterer og sikrer en pålidelig leverance af de medicinske gasser i rørsystemer. Både patienter og personale skal kunne føle sig trygge og sikre på, at rørsystemet altid kan levere oxygen. Tryghed handler også om den personlige sikkerhed for det personale, der håndterer og anvender de medicinske gasser. Derfor fokuserer K.V. Gasteknik meget på at forsyne hospitalets personale med den nødvendige information om, hvordan man skal handle i nødsituationer, hvis det centrale gassystem svigter. Hvordan skal hospitaler opbygge medicinske gassystemer. KVG s opbygning af medicinske gassystemer tager udgangspunkt i 3 hovedtemaer. ØKONOMI SIKKERHED ANSVAR Økonomi. Det har i mere end 30 år været hovedtemaet for Sundhedsstyrelsen at få bedre økonomi i forbindelse med opbygning af medicinske gassystemer. K.V. Gastekniks svar på dette emne er følgende: 1. Teknisk afdeling skal sikre, at kliniske personale får tilgang til gasforsyning i 2 uafhængige forsyningskilder. 2. Klinisk personale skal reducere brugen af højtryksflasker (bomber) til et minimum ved brug af K.V. Gastekniks Medivagt. 3. Teknisk afdeling skal sikre billige serviceomkostninger på anlægget og mindre tab af medicinske gasser. Gastek Info - Nr Side 2

3 K.V. Gastekniks Medivagt installeret og i brug. Én enkelt nødforsyningsflaske kan forsyne en hel afdelings patienter hvis uheldet er ude og den centrale forsyning forsvinder. Alle små nødforsyningsflasker på afdelingen kan fjernes. I nødsituationer hvor den medicinske gasforsyning svigter minimeres stress-lignede situationer for personalet, idet de kun har et sted de, skal tilkoble nødforsyningsgas og ikke hos hver patient. Det øger også sikkerheden hos både patienter og personale. Personalet får besked om driftsstatus for forsyningen af medicinske gasser via Medivagtens alarmsystem. Kontrolcheck af de medicinske gassystem, udvidelser, reparationer på systemet og lignende kan udføres uden forsyningen af medicinske gasser afbrydes. Besparelser. Gas: Når klinisk personale oplever, at teknisk afdeling lever op til, at kunne forsyne dem med to uafhængige forsyningskilder, der altid forsyner afdelingen med medicinske gasser, uanset om der er service på anlæggene eller om der er en af forsyningsanlæggene, som er faldet ud af en eller anden årsag, så vil forbruget af flasker falde til et minimum. Det kliniske personale kan nemlig reducere antallet af nødforsyningsflasker, når det kan stole på det centrale forsyningssystem. Medicinsk oxygen er betydelig billigere fra det centrale forsyningsanlæg end fra højtryksflasker. Det centrale forsyningssystem bliver normalt forsynet med flydende oxygen fra et større tankanlæg. 1 l. flydende oxygen bliver til 871 l. gasformig oxygen, når det fordamper og lukkes ind i forsyningssystemet på sygehuset. En 4 l. højtryksflaske (bombe) er fra gasleverandøren fyldt til 200 bar tryk, hvilket svarer ca. 800 l. gasformig oxygen. Der er altså mindre oxygen i en 4 l. højtryksflaske end 1 liter flydende oxygen. Prisen for 1 l. flydende oxygen i tankanlægget er mange gange billigere end tilsvarende mængder i flaske. Herudover er der store omkostninger forbundet med flaskeleje, flaskestyring og håndtering af flasker. Undersøgelsen viser desuden også, at meget store besparelser opnås ved mindre forbrug af den medicinske gasart. Gastek Info - Nr Side 3

4 Årsagen til det mindre forbrug skyldes: - Det bliver lettere at kontrollere anlægget for utætheder - Klinisk personale får lettere ved at styre flowregulering af de medicinske gasser ved konstant tryk. Service: Udover besparelse af gasforbundne omkostninger, er der også store besparelser i forbindelse med service. Medicinske gassystemer skal være opbygget således, at det centrale anlæg sikrer en stor forsyningssikkerhed, og at ventiler og rør føres utilgængelig for uvedkommende. Samtidig kræves, at systemerne enkelt kan udbygges, uden at anlæggene skal lukke ned. Mange sygehuse i Danmark er har medicinske gassystemer bygget op som et ringledningssystem med tilhørende stikledninger. Ringledningssystemer som forsyner alle stikledninger, skal være forsynet med afspærringsventiler der kan afspærres til hver sin forsyningskilde, og ventilen skal kunne serviceres uden afspærring af øvrige dele i systemet. Sikkerhed: Kliniske personale bliver nok aldrig fortrolig med brug af højtryksflasker i nødsituationer, hvor den centrale gasforsyning svigter. Ofte er der usikkerhed i hvor flaskerne er på hospitalet og hvor hurtigt de kan komme frem, men de væsentlige årsager er, at personalet er bange og utrygge ved brug af flaskerne. Arbejdstilsynet har i mange år forsøgt at forbyde/begrænse brugen af højtryksflasker i bygninger, dels for at beskytte personalet for de skader som opstår ved håndtering ved brug af flasker, men også for at undgå de risici der er forbundet med mange løse flasker rundt om i bygningerne. Der er en årsag til at højtryksflasker på sygehuse har fået tilnavnet Bomber. Det bør derfor være af stor prioritet for det enkelte hospital at begrænse antallet af højtryksflasker til et absolut minimum. Utrygge kliniske personale giver utrygge patienter. Derfor har Sundhedsstyrelsen tilsluttet sig de nye EU-regler for medicinske gasser som kræver, at klinisk personale får et nødforsyningsanlæg (Medivagt), som gør det muligt at begrænse antallet af flasker på hospitalerne. Medivagten er udover at være en nødforsyningsanlæg også et anlæg, som er med til at forbedre økonomien af på hospitalet. Antallet af løse højtryksflasker reduceres kraftigt, hvilket betyder store besparelser på gas og flaskeleje til gasleverandøren. Desuden giver Medivagten også en stor besparelse på gassen, der forbruges via det centrale forsyningssystem, idet Medivagten sikrer korrekt tryk på forbrugsstederne og mulighed for at detektere evt. utætheder i forbindelse med service. Gastek Info - Nr Side 4

5 Medivagten giver også patienterne, og i særdeleshed personalet en tryggere arbejdsgang i nødsituationer. Den giver besked til klinisk personale om funktionsfejl, eller manglende forsyning til afdelingen og den giver besked til klinisk personel om, at nødforsyne afdelingen med den medicinske gasart fra vagten. Hvor mange hospitaler i dag er tvunget til at få højtryksflasker med oxygen frem til hver enkelt patient i nødstilfælde, har de hospitaler med Medivagter den store fordel, at man blot kan tilkoble Medivagten med én nødforsyningsflaske, og hele den pågældende afdeling bliver forsynet med medicinsk gas. Det er enklere, mindre stressende, billigere og mere sikkert. Medivagten har indbygget nødafspærringsventiler bag en plomberet rude, som giver personalet mulighed til at aflukke for den centrale forsyning til afdelingen. Er der rørbrud på det centrale forsyningssystem, kan skaden derfor begrænses og den pågældende afdeling kan fungere. Viseinstrumenterne i vagten giver både tekniske og klinisk personale mulighed for kontrol af utætheder i systemet. Det giver mere tryghed for at systemet fungere efter hensigten og man foregriber evt. farlige situationer. Ansvar: Det er vigtigt, at få opdelt ansvaret mellem teknisk- og kliniske personale, ved brug og betjening af det medicinske gassystemer. Dette sikrer, at alle ved hvad der skal foretages og af hvem i den daglige drift og i nødsituationer. Der skal udarbejdes nødprocedure for det tekniske- og det kliniske personale, som beskriver et handlingsforløb ved uheld. Klinisk personale har ansvaret for brugen og betjening af: - Udtagsposter (hos patienterne) - Nødafspærringsbokse (på gangareal eller i Medivagt). - Medivagt (nødforsyning mv.). Teknisk personel har ansvar for opbygning af medicinske gassystemer til hospitalet således, at det klinisk personale får: - 2 centrale og uafhængige, utilgængelige forsyningssystemer - 1 nødforsyningsanlæg (Medivagt i klinisk afdeling) - Nødvendige udtag for nødafspærringsbokse - Anlæg opbygget med serviceventil, som kan serviceres uden forstyrrelse af den klinisk afdeling. Gastek Info - Nr Side 5

6 Den livgivne oxygen og egenproduktion af medicinsk gas. Oxygen sætter skub i kemiske processer, også dem der foregår inde i kroppen. Oxygen er livsvigtigt, men også et stof, der kræver stor forsigtighed. Der er oxygen overalt. Også hvor man måske mindst venter det. Vidste du f.eks., at almindeligt standard sand indeholder masse af oxygen? Godt nok i en form hvor oxygenen ikke lige er til at få fat i, fordi den er tæt bundet til et andet grundstof, silicium. Den kemiske binding er svær at bryde, men det kan lade sig gøre. Sand kan blive til silicium og oxygen. Også i vand er oxygen i høj grad til stede. Faktisk udgør den 89% af vandets vægt, men også her kræver det energi at få oxygenen fri. Det kan f.eks. ske hvis man sender strøm gennem vandet, så splittes det i bestanddelene hydrogen (brint) og oxygen (ilt). Faktisk er oxygen det mest udbredte grundstof på jorden, men da oxygen også er et stof, som hellere end gerne indgår i forbindelse med andre stoffer findes det i store mængder i bundet form med andre stoffer. Det biologiske kredsløb. For oxygen findes især atmosfæren endda i svimlende mængder, for ca. 21% af luftens rumfang består af oxygen. Oxygenatomerne slutter sig helst sammen to og to, så kemisk set, er det O 2 vi finder i luften. En hel del oxygen finder man desuden i søer, floder og haver for oxygen kan opløses i vand. Bedst går det i koldt vand, det er derfor der dannes små luftbobler, når et glas vand står længe nok i et varmt rum. Så stiger vandets temperatur, og det må skille sig af med noget af den opløste luft. Oxygenindholdet i jordens atmosfære er næsten konstant, men sådan har det bestemt ikke været altid. Da jorden var ung, var der meget lidt oxygen. Den smule der var stammede fra udslip fra jordens indre, f.eks. ved vulkanudbrud. Først da der begyndte at komme planter, skete der noget. Planter kender et magisk tricks. De kan via en uhyre komplicere kemiske processer, forvandle kuldioxid (CO 2 ) og vand til sukkerstoffer. Energien til processen henter de fra sollyset. Ved fotosyntesen, som processen kaldes, dannes oxygen. Set fra plantens synsvinkel er oxygen derfor et affaldsstof, som den bare skal af med, så den slipper oxygenen ud i atmosfæren. I løbet af millioner af år fik dette udslip atomsfærens indhold af oxygen til at vokse. Faktisk mener forskere, at der en overgang var helt op imod 35% oxygen. Det skabte en temmelig hidsig atmosfære. Skovbrande fik rig næring, og rundt i luften svævede kæmpe store insekter. Bl.a. er der fundet aftryk af guldsmed med et vingefang på 70 cm, og de kunne klare sig netop fordi der var så meget oxygen i luften, for insekter har ikke lunger. De ånder gennem små huller i kroppen. Efterhånden opstod en balance og jordens dyreliv udviklede. Både dyr og mennesker har brug for masser af oxygen. Oxygen er populær sagt det brændstof, der holder vore stofskifte i gang. Vi henter det ned gennem lungerne og til gengæld udånder vi CO 2, som planterne har brug for. Oxygen indgår med andre ord i et biologisk kredsløb i naturlig Gastek Info - Nr Side 6

7 cyklus, og det store mængder der cirkulerer i dette kredsløb. F.eks. viser beregninger at jordens planter årligt producerer 130 milliarder tons oxygen. Det er denne oxygen som findes i luften omkring os som K.V. Gastekniks gasgeneratorer producerer oxygen ud fra. Takket være en behændig udnyttelse af denne naturlov, som kalder Boyle-Mariottes lov, har de sidste 100 års teknologiske udvikling gjort det muligt dels at køle atmosfærisk luft så langt ned, at dens bestanddele kan gøres flydende og dels at separere luftgasserne som ud over oxygen består bl.a. af nitrogen og argon. Oxygen, Luft og Nitrogen produktion hos kunden. Ny teknik har givet et lønsomt alternativ til levering af luftgasser på trykflasker eller fra kryotanke (gasser i underkølet flydende form). K.V. Gasteknik har siden 1985 installeret mange anlæg til fremstilling af oxygen, renset trykluft eller nitrogen lokalt hos vores kunder. K.V. Gasteknik kan med denne teknik til enhver tid tilbyde den mest optimale løsning for kunden, og med det kvalitetsniveau der skal til for at optimere processen. Mange af vores kunder inden for de medicinske industrier kender allerede teknikken i dag, men teknikken gør forsyningen af gasformige luftarter så enkel og økonomisk, at vi har valgt at medtager dette tema. For at kunne tilgodese forskellige krav til kapacitet og renhed, tilbyder K.V. Gasteknik altid en løsning som sikrer, at kunden får den mest økonomiske løsning. Typisk har vi lavet løsningsmodeller, som sikrer at kunden sparer mindst 10-15% på gasomkostningerne ved at vælge et samarbejde med K.V. Gasteknik. K.V. Gasteknik systemer bygger på rent og tørt trykluft, som så adskilles i nitrogen og oxygenberiget luft. Anlægget leverer den renhed som anlægget opbygges til og kapaciteten på anlægget varierer fra 0,5 nm 3 /h til 200 nm 3 /h. Valg af anlægstype og størrelse foretages når kunden og K.V. Gasteknik i samarbejde har kortlagt et forbrugsmønster, renhedskrav og trykkrav. For at kunne opfylde brugerkrav, kan et komplet system med trykluftforsyning af den luftgas man producerer, have et back-up. For at overvåge kvalitetsniveauet af den producerede gasart, kan anlægget være forsynet med måleudrustning, således at passende foranstaltninger kan iværksættes i tilfælde af alarm. Med denne teknik er åbnet nye muligheder for anvendelse af luftgasser i medicinalindustrien, hvor det ikke før har været muligt af økonomiske grunde. Gastek Info - Nr Side 7

8 Udover de økonomiske fordele, kan det nævnes at lokalt produktion af luftgasser reducerer flaskehåndteringen, minimere bestillingen af gasser, og maksimere sikkerheden i brugen af gassen. Installation af større anlæg for egenproduktion af nitrogen. Installationen sparer kunden mange penge på gas og flaskeleje. Den giver en sikker kontinuerlig strøm af nitrogen og sparer kunden mange ressourcer på håndtering af højtryksflasker og bestilling af gas. Tryk i de medicinske gassystemer Det er en kendt sag at medicinske gassystemer skal kunne levere et konstant tryk ved udtagsventilerne. Dette bl.a. for at sikre at de aflæste værdier på måleudrustningerne har samme værdi mellem de enkelte afdelinger på det enkelte hospital og hospitalerne rundt om i Europa. Derfor stilles der ikke blot krav fra de danske myndigheder i DSI til trykvariationerne i forsyningssystemerne. Der er nu lavet europæiske krav, senest i DS/EN ISO , om at trykket ved udtagene for oxygen og luft skal være mellem 4 og 5 bars overtryk og at trykvariationen ikke må overstige +/- 0,4 bar I forbindelse med vores gasservice på mange hospitaler, har vi oplevet mange typer fejl og mangler på installationerne for medicinske gasser. Bl.a. det at trykket i forsyningen til udtagene ikke stemmer overens med det udstyr, der er indkoblet. Trykket på de medicinske gasser bør ikke være højere end nødvendigt. Dels for at minimere tabene igennem utætheder og dels for at maksimere sikkerheden for brugere og patienter. En stor fejl vi ser på mange sygehusene er netop at trykket i rørsystemet og ved tappestederne afviger fra det tryk, som de instrumenter som benyttes, og som de er kalibreret til. Gastek Info - Nr Side 8

9 Dette ses ofte i såkaldte Single- Stage Pipeline Distribution System, hvor hele trykreguleringen af gassystemet sker et sted fra flaskecentralen, hvor forsyningstanke og højtryksflasker er koblet ind. Ved Double-Stage Pipeline Distribution System, anvendes trykregulerings-enheder på rørnettet i nærheden af brugeren, og de skal tilpasses de enkelte afdelinger. Er systemet korrekt dimensioneret og er trykregulerings-enhederne placeret på strategisk rigtige steder, kan sikres at trykvariationerne minimeres og at tappestederne forsynes med det korrekte tryk. Udtag for oxygen (hvid), luft (sort/hvid) og vakuum (rød) Trykket ved udtagene må max. variere med +/- 0,4 bar. Det giver store besparelser for sygehusets økonomi i form af mindre gasforbrug. Nedenfor ses et skema, der viser hvor stor fejlfaktor der er på f.eks. en flowmåler som får tilført forkert tryk. Fejlfaktorerne viser fejl i aflæsningen på op til ca. 30 %. Bagtryk X100 Pa. (abs) Vist flow L/min Vist flow L/min Vist flow L/min Vist flow L/min Vist flow L/min Fejlfaktor 3 1,4 2,8 4,2 5,6 7,1 0, ,6 3,3 4,9 6,5 8,2 0, ,8 3,6 5,4 7,2 9,1 0, , ,2 4,3 6,5 8,6 10,8 1, ,3 4,6 6,9 9,2 11,5 1,1547 Korrektions tabel for bagtryk for kugle flowmeter Der burde derfor være et stort økonomisk grundlag, for at installere trykstyringsenheder eller K.V. Gastekniks Medivagt. Medivagten sikrer bl.a. konstant og korrekt tryk i rørsystemet og en lang række andre punkter, som giver en bedre økonomi og sikkerhed for hospitalet, Herudover anbefaler vi også, at de medicinske gassystemer skal kunne overensstemmes med de nye EU-normer. Derfor anbefaler vi, at ingeniørfirmaerne foreskriver, at systemerne bliver underlagt KV Gastekniks procedurebeskrivelser for at sikre, at de medicinske gassystem er i overensstemmelse med EU-krav. Herved fås en kvalificeret dokumentation på, om systemet kan godkendes efter gældende regulativer og EU-direktiver. Gastek Info - Nr Side 9

10 Der findes et omfattende materiale af både danske- og EU-standarder som beskriver de regler og love som skal overholdes når medicinske gassystemer og gasser håndteres. Stigende krav til gasser og de systemer der er i berøring med gasser. Fremtidens forskere må for at nå sine mål stille større krav til renheden og de gasser og systemer gaserne er i berøring med. Gas udgør en del af det fundament, som dagens forskning hviler på. KVG leverer ikke blot gassystemer for højrene gasser og blandinger, men også gasser og gasblandinger så brugere kan få opfyldt alle krav. Gassystemer der bruges til forskning, er udsat for ekstremt strenge krav. Ofte må der højst være et enkelt forkert molekyle ud af en million i gassen som anvendes. Mange forskere arbejder med komplicerede udviklingsprojekter hvilket gør, at de har behov for helt specielle gassystemer, for at kunne håndtere kravene til gasserne. Gas er et vigtigt led i forskningens fødekæde, og K.V. Gasteknik er en vigtig partner for mange forskere i Danmark. K.V. Gastekniks globale netværk af leverandører betyder, at K.V. Gasteknik altid kan levere de mest avancerede rengasser og specialgasblandinger til ethvert formål. Kombinationsmulighederne er uanede, og vi kan virkelig blive udfordret, når vi skal hjælpe forskere, der lige er startet på et nyt projekt. Men her trækker vi ikke blot på egen viden, men på et globalt netværk, og derfor har vi kompetence til hele tiden, at bevæge os ude på kanten af, hvad man kan præstere inden for vores felt. Gastek Info - Nr Side 10

11 Sikkerhed og kvalitet. K.V. Gasteknik sørger ikke bare for, at den rigtige gasart eller gasblanding kommer ud af tappestederne. Gassernes forskellige egenskaber betyder, at der også er strenge krav til, hvordan gas transporteres fra flasken og frem til forbrugsstedet. K.V. Gasteknik er med hele tiden fra første behandlingsanalyse til installationen af anlægget, og den opbyggede ekspertise sikrer, at alt fra opbevaring til rørføring opfylder alle krav. Især for nystartede virksomheder i den farmaceutiske branche, er der utallige krav fra myndighederne, hvor alle faser i processen skal kunne dokumenteres og alle unøjagtigheder spores tilbage til kilden. Holder cellerne i live. Også inden for den bioteknologiske branche er K.V. Gasteknik en vigtig medspiller. Opbevaring og håndtering af cellemateriale udgør livsnerven i mange biotekniske virksomheder og K.V. Gasteknik leverer både beholdere og flydende Nitrogen, som er det stof, der oftest benyttes til at opbevare cellerne i. Vi fryser cellerne ned til temperaturer omkring minus 150 o C, hvilket stiller store krav til både håndtering af den flydende gas og til selve udstyret. Populært sagt bygger vi banken og sørger for sikkerheden, så cellematerialet holdes i live og forbliver brugbart i det videre forløb i forskningsprocessen. Suganlæg på hospitaler Installationssøjle med medicinske gasser. Sort/hvide udtag er trykluft Hvide udtag er oxygen Røde udtag er steril sug Blå / brun udtag er inficeret sug Hver udtag er desuden kodet således der anvendes forskellig type stiknippel til aktivering af hver type udtag. Hospitaler har ofte behov for to typer sug. Anæstesisug og sterilsug. Sterilsug kræver, at det kliniske personale sørger for, at det man suger fra patienterne, er sterilt inden det afleveres til det centrale vakuumsystem, eller at det kliniske personale lader suget blive kastet ud i rummet omkring dem, når sterilsuget bliver drevet af en ejektor til trykluft. Gastek Info - Nr Side 11

12 Den andet sugsystem som klinisk personale kan råde over, er sugsystemer til fjernelse af uønskede gasser fra arbejdsmiljøet. Det kan f.eks. være anæstesigasser eller inficeret luft der ønskes fjernet fra arbejdsstedet. Her benyttes oftest en trykluft drevet ejektor, hvor man ved hjælp af trykluft skaber sug. Afkastet fra suget skal føres til fri luft eller et godkendt ventilationssystem. Det er her vigtigt at holde styr på udsugningen og om de gasser der suges væg kan transporteres i den ventilationskanal som er tilgængelig. De to typer sug som hospitalet kan have har hver sin gaskode, gasfarve og tekst i betjeningspanelet / udtaget. Dette er gjort af sikkerhedsmæssige årsager, for at man ikke forveksler udtagene. Steril vakuum er ofte rød på danske hospitaler og den nye EU-farve er gul. Inficeret sugudtag er på danske hospitaler blå/brun. Slangerne som kobles til udtagene, har man ofte lavet i samme farve som udtaget. Kontrol af utætheder uden brug af kemikalier Det medicinske gassystem er mest sårbart ved udtagene. Her foretages ind- og udkobling af anlæggene, og det er her, der er størst mulighed for utætheder. Oftest har man ikke mulighed for at nedlukke anlægget for at trykteste systemerne for utætheder, hvorfor der er blevet udviklet et system som gør det enkelt for det kliniske personale at teste udtagene. Testen kaldes ballonmetoden og går ud på at opsamle utætheden i en ballon. Eksempelvis skal udtagsposter for oxygen, dinitrogenoxid (lattergas), og luft være tætte når al udrustning er frakoblet. Det betyder, at bundventilen i udtaget skal lukke for tilstrømningen og være tæt. Man har derfor udviklet en testnippel, som kan opsamle den gasart, som slipper ud her, i tilfælde af at udtaget er utæt. Herudover skal udtagsposten også være tæt når der er indkoblet udrustning på udtagsposten. Mellem stikniplen i udtagsposten er der nogle o-ringe som skal sikre, at stikniplen er tæt til omgivelserne. For at sikre dette, er der også udviklet en testnippel, som opsamler alt gassen, hvis udtaget er utæt omkring o-ringene. Ved begge ovennævnte kontroller opsamles gassen som strømmer ud ved en utæthed i en ballon, således at man direkte kan se, om ballonen vokser og udtaget dermed er utæt. Størst tilladelige utæthed er samt til 5 ml/min og da ballonens volumen er ca. 5 ml, må den ikke blive fyldt med gas på et min. For at man kan se, om der er gasutætheder ved O-ringe eller kegle i udtagene, er der lavet to lækage-testnipler. Et langt til O-rings testen A, og er kort (B) er til kegletesten. Jf. nedenstående tegning. Gastek Info - Nr Side 12

13 Lækage testnipler til ballonmetoden Testniplerne A eller B sættes ind i gasudtaget med sammenklemt ballon fig. 1. Uret startes, og vokser ballonen som vist på fig. 2. efter 1 min., er gasudtaget uden anmærkning. Vokser ballonen til fig. 3 inden 1 min., skal O-ring eller kegle udskiftes, jf. nedenstående tegning. Lækagetest Ballonmetoden Gastek Info - Nr Side 13