Metodekatalog. Metodekatalog til en forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodekatalog. Metodekatalog til en forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder"

Transkript

1 Mette Boel og Mette Fenger Metodekatalog Metodekatalog til en forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder

2 Metodekatalog til en forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder Af Mette Boel og Mette Fenger Metodekataloget er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Copyright 2010 Integrationsministeriet og Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI) Fotos og layout: CABI ISBN: (elektronisk) CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, Århus C Telefon: Fax: CABI CABI er et selvejende videns- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet. Centrets formål er at indsamle, systematisere og formidle viden om det rummelige arbejdsmarked, herunder om beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper og virksomhedernes sociale engagement. CABI retter sin virksomhed primært mod indsatsen i jobcentrene og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. CABI tilbyder bl.a. erfaringsformidling, analyse, evaluering, udvikling, netværk, hjemmeside, publikationer, konferencer, eksempelsamlinger, film og fortællinger.

3 Forord Formålet med dette metodekatalog er kort og lettilgængeligt at formidle de gode erfaringer, der er opsamlet i evalueringen af Integrationsministeriet pulje Forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder. Metodekataloget er målrettet sagsbehandlere, jobkonsulenter, sproglærere, virksomhedsmentorer, eksterne mentorer eller lignende, der arbejder med en forstærket indsats over for kvinderne. Den er udarbejdet for Integrationsministeriet af konsulenterne Mette Boel og Mette Fenger fra CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. Integrationsministeriets målgruppe for den forstærkede indsats rummer både ressourcestærke og mindre ressourcestærke, og deres udfordringer er mangesidede og til tider meget komplekse. Metodekataloget refererer hovedsagelig til målgruppen som værende kvinder, idet de fleste aktuelle erfaringer er høstet i forhold til dem. Det skal præciseres, at der i meget lille skala også findes familiesammenførte mænd i målgruppen. Metoderne vil i det hele taget også kunne anvendes til både mandlige og kvindelige kontanthjælpsmodtagere uden for Integrationsministeriets målgruppe med samme udfordringer. De tilgange og metoder, der præsenteres her, er resultatet af de 35 puljeprojekters omfattende metodeudvikling og -forædling. Metodeudvikling er nødvendigt for at tackle uforudsigeligheden i, hvordan kvinderne har det, hvor ressourcestærke de er, og hvad de har behov for. Det betyder ikke, at alle metoderne er nye, men at de er finjusterede og kvalitetssikrede. Og effekten er veldokumenteret via evalueringsrapporten, der kan hentes på Integrationsministeriets hjemmeside. Tak til SEBI - Specialfunktionen for Etnisk BeskæftigelsesIndsats for kvalificeret input og sparring under udarbejdelse af metodekataloget. CABI, juni 2010

4 Indhold 1 HVORDAN I KAN ORGANISERE INDSATSEN TILGANGE TIL ORGANISERING AF INDSATSEN HVAD ER VÆRD AT VIDE OM MÅLGRUPPE OG EFFEKT HVAD KAN I LÆRE AF ANDRES ERFARINGER ANBEFALINGER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER HVORDAN I KAN MOTIVERE KVINDERNE MOTIVATION SOM METODE HVAD ER VÆRD AT VIDE OM MÅLGRUPPE OG EFFEKT HVAD KAN I LÆRE AF ANDRES ERFARINGER ANBEFALINGER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER HVORDAN I KAN ARBEJDE MED KVINDERNES SYGDOMSOPFATTELSER BEARBEJDNING AF SYGDOMSOPFATTELSER SOM METODE HVAD ER VÆRD AT VIDE OM MÅLGRUPPE OG EFFEKT HVAD KAN I LÆRE AF ANDRES ERFARINGER ANBEFALINGER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER HVORDAN I KAN OPKVALIFICERE KVINDERNE OPKVALIFICERING SOM METODE HVAD ER VÆRD AT VIDE OM MÅLGRUPPE OG EFFEKT HVAD KAN I LÆRE AF ANDRES ERFARINGER ANBEFALINGER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER HVORDAN I KAN ARBEJDE MED PRAKTIKFORLØB PRAKTIK SOM METODE HVAD ER VÆRD AT VIDE OM MÅLGRUPPE OG EFFEKT HVAD KAN I LÆRE AF ANDRES ERFARINGER ANBEFALINGER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER HVORDAN I KAN ARBEJDE MED KVINDER OG VÆRKSÆTTERI IVÆRKSÆTTERI SOM METODE HVAD ER VÆRD AT VIDE OM MÅLGRUPPE OG EFFEKT HVAD KAN I LÆRE AF ANDRES ERFARINGER ANBEFALINGER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER HVORDAN EN MENTOR KAN HJÆLPE BRUG AF MENTORORDNING SOM METODE HVAD ER VÆRD AT VIDE OM MÅLGRUPPE OG EFFEKT HVAD KAN I LÆRE AF ANDRES ERFARINGER ANBEFALINGER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER BILAG: DE 35 PROJEKTER I PULJEN... 15

5 1 Hvordan I kan organisere indsatsen 1.1 Tilgange til organisering af indsatsen Det kan være en stor opgave at bringe familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder tættere på arbejdsmarkedet. Kvinderne kan være meget sårbare eller virke umotiverede, og skal en beskæftigelsesindsats lykkes, har de brug for tryghed og en tillidsfuld relation til sagsbehandlere, projektmedarbejdere og undervisere. Set i den optik spiller organiseringen en afgørende rolle i forhold til, om opgaven lykkes. Et kig på tværs af de 35 projekter i Integrationsministeriets pulje Forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder løfter sløret for særligt tre forhold, der spiller en rolle i organiseringen af indsatsen: Visitering og rekruttering Erfaring og viden om målgruppen Kontinuitet Visitering og rekruttering Samarbejdet omkring visitationen i og med jobcentrene er afgørende for at få kvinder visiteret til projektets forstærkede beskæftigelsesindsats rettidigt og fra den ønskede målgruppe. Det er vigtigt, at I tidligt og direkte formidler viden om målgruppen til de visiterende sagsbehandlere for at sikre det rigtige match mellem målgruppe og indsats. En anden mulighed er, at I udpeger en sagsbehandler eller projektmedarbejder, der er særligt specialiseret i målgruppen, til at forestå visiteringen. Projekterne fortæller også om, at det oftest er et målrettet, virksomhedsrettet forløb koblet med de rette individuelt tilpassede metoder, som skaber resultater. Derfor kan I med fordel rekruttere samarbejdspartnere på forhånd. Det gælder om at være på forkant og have etableret relevante kontakter til for eksempel sproglærere, virksomheder, mentorer, lægekonsulenter, psykologer, fysioterapeuter osv. Behovet kan hurtigt opstå for eksempelvis trepartssamtaler med lægekonsulent eller egen læge og behandling med fysioterapeut sideløbende med, at kvinden er i praktik og har behov for individuel sprogundervisning på arbejdspladsen Erfaring og viden om målgruppen Det er en god ide, at I bemander indsatsen eller projektet med erfarne folk dvs. projektledere, - medarbejdere og undervisere, der er fagligt og personligt engagerede og kompetente. De skal kunne rumme og matche uforudsigeligheden fra dag til dag i forhold til, hvordan kvinderne har det. Opgaven med at motivere kvinderne undervejs er kompleks, og det kræver ofte en håndfast og håndholdt indsats fra de medarbejdere eller kollegaer, der bliver involveret. Erfaringerne fra projekterne tyder på, at I som sagsbehandlere eller projektmedarbejdere på den ene side skal være i stand til at behandle kvinderne med respekt og skabe tillid. På den anden side skal I kunne udøve tydelig ledelse med klare krav og mål til kvinderne. Det betyder konkret, Side 1

6 at I skal reagere ved for eksempel aftalebrud, fravær eller forsøg på at undgå praktik eller job - og om nødvendigt gå sanktionsvejen. Dertil kommer, at et afsæt i kulturforståelse også er en vigtig kompetence for at kunne hjælpe kvinderne. Det at være i stand til at forstå kvindernes familiemæssige, kulturelle og religiøse baggrund er afgørende for både at kunne tage hensyn og stille spørgsmålstegn på samme tid. Eksempelvis, hvis en kvinde har særlige behov i forhold til beklædning. I bør derfor også overveje at tilknytte medarbejdere med anden etnisk baggrund eller erfaring med kulturer fra ikke-vestlige lande. Ved bemanding af et projekt er det en god ide at sammensætte et multietnisk team. Det kan skabe identifikation i deltagergruppen, og medarbejderen kan fungere som en rollemodel Kontinuitet Kvinderne er følsomme over for udskiftning af personale for eksempel i forbindelse med barsel, jobskifte eller sygdom. De bliver derved bragt i venteposition eller skal lære en ny person at kende, og det kan ødelægge deres motivation. Erfaringerne peger på, at en tæt, kontinuerlig kontakt til medarbejderne er vigtigt for at bevare motivationen hos målgruppen. Det er vigtigt at undgå, at den enkelte kvinde skal begynde på en ny sagsbehandlingsproces og etablere tillid til en ny person for at fastholde hende i de gode ting, hun kan og er i gang med. I skal derfor tænke ind fra starten af organiseringen, hvordan I vil sikre kontinuiteten. Det gælder både i tidsplanlægningen og bemandingen. Er I flere i indsatsen eller projektet, kan I bedre supplere og overlappe hinanden undervejs. 1.2 Hvad er værd at vide om målgruppe og effekt Evalueringen viser tydeligt, at I bør have et særligt fokus på visitering, rekruttering, medarbejderkompetencer samt sikring af kontinuiteten. Hvis ikke risikerer I, at det får en negativ indflydelse på resultaterne. Hvis visiteringen som eksempel ikke er tilrettelagt optimalt, kan det betyde en svagere målgruppe end forventet. Tilbuddene vil derfor ikke matche kvindernes behov, og de vil ikke kunne løftes med den planlagte indsats. Det kan også have betydning for eventuelle gruppeprocesser, idet en overvægt af deltagere med helbreds- og motivationsproblemer i stedet for at påvirke hinanden positivt kan smitte hinanden med sygdomssnak, negative forventninger til sig selv og projektet. 1.3 Hvad kan I lære af andres erfaringer Projekterne Q-iværksættere og Den rullende vejleder har været aktive og opsøgende for at rekruttere deltagere til deres projekter. Q-iværksættere har lavet arrangementer og holdt oplæg på sprogskoler og jobcentre. I Den rullende vejleder gik de rundt i boligkvarterne med en barnevogn som blikfang. På den måde talte de til kvindernes nysgerrighed og humor og kontakten blev skabt. Projekt Nydanske kvinder i arbejde har organiseret deres indsats ud fra devisen kortest mulige vej til rette tilbud eller behandler. Projektet har været forankret hos Center for Beskæf- Side 2

7 tigelse og Revalidering, hvor de har kunnet trække en tværfaglig ekspertise, der omfatter jobkonsulenter, undervisere, fysioterapeuter, psykologer, lægekonsulenter, misbrugskonsulenter m.fl. Det har betydet, at ventetiden har været minimal og koordineringen optimal. Projekt A la tool er et godt eksempel på tværfaglig organisering, hvor selve projektteamet er tværfagligt sammensat, dvs. af en cand.mag. i pædagogik og kultur- og sprogmødestudier, en psykolog, en sygeplejerske og en lærer. Effekten har været, at kvinderne i selve projektet har fået de tilbud, som de har haft behov for. 1.4 Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Anbefalinger og opmærksomhedspunkter ved organisering af indsatsen Start en tidlig dialog med jobcentrets medarbejdere gerne allerede under projektudviklingen. Det et godt udgangspunkt for en tilfredsstillende visitation. Vær opsøgende og indled rekruttering før projektstart, når kvinderne skal ind i projektet ad frivillig vej. Selvrekruttering, hvor deltagere skaffer deltagere via deres netværk, kan også anvendes. Indled et tværfagligt samarbejde med lægekonsulenter, psykologer, sproglærere, mentorer osv. inden starten af den forstærkede indsats eller projektet. Rekrutter erfarne medarbejdere til den forstærkede indsats eller projekt. Det er en fordel, hvis nogle af dem har en anden etnisk baggrund eller viden. Vær opmærksom på at sikre kontinuiteten i tidsplanlægningen og medarbejderstaben. Side 3

8 2 Hvordan I kan motivere kvinderne 2.1 Motivation som metode Gode resultater kræver, at kvinderne er motiverede og medarbejderne engagerede og parate til at støtte, udfordre og tænke kreativt. Kvindernes motivation kan styrkes eller fremmes, ved at man tager udgangspunkt i den enkelte kvindes situation og ønsker og arbejder med kvindernes selvtillid. Det er vigtigt, at kvinderne får klarlagt, hvad et arbejde kan have af betydning for deres liv. Projekternes erfaringer viser, at individuelle forløb og samtaler i kombination med gruppeaktiviteter fungerer godt. Gennem individuelle forløb kan der skabes den tillid, som kan være nødvendig for at skabe klarhed over den enkelte kvindes udfordringer og derved skabe mulighed for at give den nødvendige støtte. Nogle projekter har med fordel gjort brug af hjemmebesøg med det formål at gøre projektet mere familieinddragende. Det kan give tryghed hos ægtefællerne at vide, hvem der står for projektet, hvad formålet er, hvilke aktiviteter der er m.v. Gruppeaktiviteter kan have en positiv indflydelse på kvindernes motivation. Det kan smitte positivt af og skabe håb, hvis andre i gruppen opnår succes. Det kan skabe samhørighed, at man er flere i samme situation og danner netværk kvinderne imellem. Hvis kvinden har mange problemer med eksempelvis en syg mand, dårlig og uoverskuelig økonomi samt børn, som hun forsøger at skærme mod problemerne, så hjælp hende med at få styr på noget af det kaos, så der skabes et overskud og derved også motivation til at engagere sig i projektet. Skal I have kvinderne tættere eller i gang på arbejdsmarkedet, så er det vigtigt, at de selv tror på, at det kan lade sig gøre. For at nå dertil skal mange kvinder have hjælp både i form af, at I tror på, at det kan lade sig gøre og i form af tillids- og ressourceopbyggende tilgange. 2.2 Hvad er værd at vide om målgruppe og effekt Fælles for flere af kvinderne i puljens målgruppe er en stor usikkerhed og manglende tro på, at de har en fremtid på arbejdsmarkedet. Mange har mange forpligtelser på hjemmefronten, nogle så mange, at det kan være svært at overskue, at der også kan være tid til at gå på arbejde. De fleste er motiverede for at arbejde, men er usikre på, om de kan klare det fagligt og sprogligt. Denne usikkerhed og bekymringer om børn, hjem og mand kan ofte se ud som manglende motivation. Effekten ved at fokusere på disse temaer er, at kvinden bliver mere aktivt deltagende både i projektet og i samfundslivet. Side 4

9 2.3 Hvad kan I lære af andres erfaringer Projekt A la Tool vejen til arbejde tænkte familien med fra start og lavede visitationssamtalen hjemme hos kvinden, hvis hun syntes, det var i orden. Det var et projekt med en målgruppe med mange problemer ud over ledighed, og her gav det god mening, at ægtefællen havde mulighed for at få et indblik i projektet. Er ægtefællen negativt indstillet over for kvindens deltagelse i projektet, har det en negativ indvirkning på motivationen. Projekt Tro på mulighederne havde fokus på opkvalificering af sagsbehandlere. Opkvalificeringen bestod af træning i kognitivt og coachende motivationsarbejde bestående af anerkendende metoder, løsningsfokuserende metoder, ansvarsbevidstgørende metoder og ressourceopbyggende metoder til at motivere deltagerne. Det er metoder, der ruster medarbejderne til at indtage en mere coachende rolle, hvor det ikke er dem, der kommer med løsningen på borgeres fremtid, jobplan osv. I stedet engageres borgeren til at komme på banen med sine egne drømme, værdier, ressourcer og ønsker og til selv at tage ansvar. Læs mere om metoderne i artiklen Coaching rykker alle i Socialrådgiveren nr. 16, 24. september Vi fandt ud af, at hun besvimede, fordi hun havde sweatre inden under uniformen om sommeren, hvor det var rigtigt varmt. Vi tog et møde med kvinden og hendes mand om påklædningen. Han sagde, at vi ikke skulle bestemme, hvad tøj hans kone skulle have på. Vi sagde, nej, men hvis de gerne ville have, at hun havde arbejde, så var det nødvendigt at finde en løsning. Vi foreslog en stram T-shirt nedenunder, så blev det løst. Projektleder i Akantus Kvindeprojekt, Maj 2010 SEBIs guide: Motivation og fremdrift i samtalen jobcentermedarbejderes guide til coachende samtaleteknikker findes på 2.4 Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Anbefalinger og opmærksomhedspunkter ved motivation og afklaring som metode Vær opmærksom på, at forskellige grupper har forskellige gruppedynamikker. Det er ikke altid, at grupper danner grobund for motivation og engagement. Der kan ske det modsatte. Vær også opmærksom på roller i gruppen, og at mobning kan være svært at spotte, hvis det foregår på sprog, man som ikke forstår. Tag udgangspunkt i den enkelte kvindes situation og behov. Involver kvindens familie, hvis hun synes, det er en god ide. Fordelen ved det er, at hun for eksempel kan have en opfattelse af, hvad ægtefællen vil godkende, som ikke er rigtig og dermed opsætter flere barrierer, end der i virkeligheden er tale om. Side 5

10 3 Hvordan I kan arbejde med kvindernes sygdomsopfattelser 3.1 Bearbejdning af sygdomsopfattelser som metode I kan arbejde med kvindernes sygdomsopfattelser på mange måder, afhængigt af jeres målgruppes behov. I kan vælge en decideret helbredsafklaring, som kan ske i samarbejde med læge, sociallæge, psykolog m.fl., for eksempel i et såkaldt helbredsafklarende team. Teamet varetager i fællesskab en socialmedicinsk og socialfaglig udredning og vurdering samt formulerer anbefalinger til det videre forløb. Nogle kvinder kan også have behov for fysisk træning. Det gør det lettere at komme i gang og vænne sig til fysisk hårdt arbejde som for eksempel rengøring. De klager måske over ømme muskler grundet den fysiske udfoldelse. De kan også have træthed, uoplagthed og mangel på koncentration, der kan skyldes mangel på eller forkert ernæring, for eksempel ingen morgenmad. Sætter I derfor sundhed, krop og kost på dagsordenen, kan det få positiv betydning for kvindernes succes i forhold til at få eller forblive på en arbejdsplads. Oplever I et stort fravær på grund af sygdom, bør I tale med kvinderne om grader af sygdom. Hvornår kan man nøjes med at tage en hovedpinepille i stedet for at melde sig syg? Det giver gode resultater, som følgende eksempel vidner om: Det har fungeret godt at arbejde med deres sygdomsopfattelse, og projektet har næsten ikke oplevet sygefravær. Projektlederen har gjort brug af sin viden om sygdomsopfattelser i Mellemøsten i gruppesammenhænge og har fulgt op individuelt og mødt op på bopæl, hvis kvinderne har haft tvivlsomt fravær. Vi havde fysisk træning ugentligt med fysioterapeut. På første hold havde vi en daglig gåtur. På andet hold havde vi en daglig seance med boldtræning (rygøvelser). Projektleder i Gribskovmodellen 44 point plus job. Maj 2010 Gør I ingenting, er der risiko for, at kvinden på et tidspunkt mister sin praktikplads eller sit arbejde. 3.2 Hvad er værd at vide om målgruppe og effekt Blandt de kvinder, der deltog i Integrationsministeriets pulje, var der en væsentlig andel, som i nogen grad havde psykiske og fysiske udfordringer. De oplevede smerter, men havde meget lidt viden om krop, kost og motions indvirkning på sundhedstilstanden. Projektevalueringer og CABIs kvalitative interviews har vist, at nogle deltageres opfattelse af sygdom ikke altid var i overensstemmelse med den gængse opfattelse på arbejdsmarkedet om, hvornår man er syg eller ens barn er det. I kan derfor med fordel anvende metoden også i forhold til kvinder, som ikke er syge. Effekten af sygdomsbearbejdning som metode kan være et fald i sygefraværet, øget koncentration og vægttab. Side 6

11 3.3 Hvad kan I lære af andres erfaringer Projekt Nydanske kvinder på arbejde havde succes med at tilkoble en psykolog og en lægekonsulent på undervisningen. Lægekonsulenten underviste blandt andet i velvære, D-vitamin og faren ved selvmedicinering, og psykologen lavede et smertetaklingsforløb. Projekt A la Tool Vejen til arbejde havde to undervisere tilknyttet projektet, som arbejdede med psykomotorik og ernæring. Kvinderne blev vejet hver gang og det var på ingen måde tabubelagt, at nogle skulle tabe sig. En af kvinderne i projektet tabte 15 kilo. Det betød meget for de kvinder, der havde rygproblemer. Der blev også i projektet talt meget om posttraumatisk stresssyndrom og sekundære traumer, både i relation til børn og kvinderne selv. Læs evt. mere om projektets metoder i bogen Kvinder i Krydspres, 2010, Dansk Røde Kors Asylafdeling. Projekt Gribskovmodellen - 44 point plus job havde gode erfaringer med at italesætte og arbejde med kvindernes sygdomsopfattelser, og projektet oplevede næsten ikke sygefravær. Projektlederen gjorde brug af sin viden om sygdomsopfattelser i Mellemøsten i gruppesammenhænge og fulgte op individuelt, blandt andet ved at møde op på kvindens bopæl, hvis kvinderne havde tvivlsomt fravær. Derudover var der fysisk træning ugentligt med fysioterapeut, suppleret med gåture eller rygøvelser med bold eller lignende. Vi snakkede meget om sygdomsopfattelse: Er man syg, når man har hovedpine? Vi var meget bogstavelige. Hvor meget skal man have i temperatur, hvis man har feber? Hvor meget ubehag skal man bide i sig, og hvor meget skal der til, for at man bliver hjemme. Projektleder i Nydanske kvinder i arbejde. Maj 2010 Se også Integrationsministeriets pjece om helbredsafklarende teams på 3.4 Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Anbefalinger og opmærksomhedspunkter ved bearbejdning af sygdomsopfattelser som metode Samarbejd med kvinder, som kender målgruppen. Gør det sjovt, brug fx mavedans. Vær opmærksom på, at fodtøj og beklædning er hensigtsmæssige i forhold til jobfunktion. Giv inspiration til, hvordan man kan leve sundt, f.eks. hvordan man kan gøre madlavningen mere fedtfattig. Side 7

12 4 Hvordan I kan opkvalificere kvinderne 4.1 Opkvalificering som metode Mange af kvindernes barrierer er identificeret, og det samme gælder midlerne til at overvinde dem. Nogle af de vigtigste barrierer er manglende kvalifikationer og kendskab til, hvordan arbejdsmarkedet og samfundet fungerer. Et af midlerne til overvindelse af barriererne er praksisnære og brancherettede opkvalificeringsforløb, hvor der sker en skræddersyning af tilbuddet til kvinden og den branche, som hun efter al sandsynlighed kommer til at arbejde inden for. Vil I lave opkvalificeringsforløb til job inden for rengøring, levnedsmiddel, social og sundhed eller lign., kan I tage udgangspunkt i praksis på praktikpladsen eller den kommende arbejdsplads. Alternativt kan billeder være en stor hjælp i en teoretisk undervisningssituation. Hvis projektet eller tilbuddet eksempelvis retter sig mod job inden for rengøring, kan undervisningsmaterialet være billeder af rengøringsvogn, materiale m.v. På den måde sker den sproglige opkvalificering samtidig med den faglige. Fortsæt den sproglige opkvalificering med individuel sprogundervisning på arbejdspladsen. Det kan ske i form af en sprogmentor eller en ekstern mentor fra jobcentret, der kan tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkelte kvindes behov. Den faglige og sproglige opkvalificering bør suppleres med undervisning i samfunds- og arbejdsmarkedsforhold, herunder dansk arbejdspladskultur. 4.2 Hvad er værd at vide om målgruppe og effekt Den brancherettede tilgang til sproglig og teknisk opkvalificering er virkningsfuld over for de kvinder, der er forholdsvis ressourcestærke og har et vist kendskab til dansk. Opkvalificering for kvinder, som er langt fra arbejdsmarkedet på grund af sproglige, familie- og kompetencemæssige problemer, kan tage udgangspunkt i deres dagligdag, før den kan blive arbejdsplads- og brancherettet. Det har en god effekt, hvis I starter med at opkvalificere kvinderne i at deltage som almindelige medborgere i samfundet. Det kan være hverdagsdansk i den sproglige opkvalificering, hvis det ikke allerede beherskes. Det kan også handle om at forstå det danske samfundssystem, som det fremgår af følgende eksempel. Side 8

13 Folk kan have været i Danmark i mange år og tro, at de får kontanthjælp af FN. Det er nemlig ikke sikkert, at det er blevet gjort tydeligt, hvordan tingene faktisk hænger sammen. Vi har gjort meget ud af ret og pligt og demokrati, velfærdssamfund, altså hvad er det egentlig, du får på den ene side, og hvad er det så, du yder. Projektleder for A la Tool Vejen til arbejde. Maj Hvad kan I lære af andres erfaringer Projekt Opkvalificering af familiesammenførte kvinder til servicesektorjobs havde god erfaring med at tage kvinderne med ud til et rengøringsfirma, som var samarbejdspartner til projektet. Der fotograferede de en rengøringsvogn, og efterfølgende blev billederne brugt i opkvalificeringsforløbet. Der blev arbejdet med, hvad de forskellige ting skulle bruges til, hvordan de skulle bruges, og hvad de hed. Undervisningen blev afsluttet med en lille test, og efter endt kursusforløb fik deltagerne et diplom. Projekt Metodeudvikling og forberedelse til eksemplarisk forløb med jobgaranti havde den individuelle indsats som metodisk tilgang, som så vidt muligt skal være job eller uddannelsesrettet, og holistisk, dvs., den medtager og inddrager hele familien. Projektets erfaring er, at man skal være vedholdende, glemme tabuerne og turde blive ved, også når det er rigtig svært, og når mand og familie skal inddrages. De tog ikke familien med fra start, kun hvor det var nødvendigt. Projekt Nydanske kvinder i arbejde havde gode erfaringer med at dels at tage på ture, hvor kvinderne fik viden om demokrati og arbejdsmarkedsforhold, dels at invitere oplægsholdere til at fortælle om arbejdsmarkedssystemet. Kvinderne lagde stor vægt på netop disse ting i deres evaluering af undervisningsforløbet. Kvinderne havde brug for den viden, da mange af dem var bekymrede på forhånd, om de ville blive dårligt behandlet, og hvordan skal jeg nu forhandle løn eller håndtere konflikter med arbejdsgiver. Vi kunne berolige dem og fortælle, at det var sat i system. Projektleder for projekt Nydanske kvinder i arbejde. Maj Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Anbefalinger og opmærksomhedspunkter ved opkvalificering som metode Lav visuel opkvalificering, fx med billedmateriale. Lav individuelt tilrettelagte forløb, som tager afsæt i de enkelte deltageres kompetencer. Arbejd ud fra et to-lærer-system. Det giver mulighed for at niveaudele holdet og dermed øge fokus på den enkelte og optimere det generelle læringsmiljø. Uddel diplom efter endt forløb. Mange har ingen eksamenspapirer eller andet, der beviser kompetencer, og et diplom kan være med til at løfte selvværdet og kan anvendes i jobsøgning. Side 9

14 5 Hvordan I kan arbejde med praktikforløb. 5.1 Praktik som metode For at flytte kvinderne tættere på arbejdsmarkedet og give dem konkrete erfaringer, er det en god ide at etablere praktikforløb. Der findes forskellige typer af praktikordninger. Der kan være tale om snusepraktik eller intern praktik for de ikke-arbejds-markedsparate eller deciderede virksomhedspraktikker, som er mere direkte målrettet job for de arbejdsmarkedsparate. Nogle praktikker kan være korte ophold på få dage, mens andre kan have længere varighed. De gode resultater opnår I ved at lave tæt opfølgning på praktikkerne og etablere gode samarbejdsrelationer til kontaktpersoner eller mentorer på virksomhederne. I et praktikforløb kan der opstå akutte problemer. Det er vigtigt, at I forbereder både den enkelte kvinde og praktikstedet på disse situationer, så de ved, at de kan få fat i en jobkonsulent eller en projektmedarbejder med kort varsel. Går der for lang tid, er der risiko for, at kvinden eller virksomheden mister motivationen for at fortsætte praktikken og samarbejdet. 5.2 Hvad er værd at vide om målgruppe og effekt I udgangspunktet kan denne metode anvendes til alle. Både til dem med arbejdsmarkedserfaring, der måske er på vej over i et nyt fagområde, og til dem uden erfaring med arbejdsmarkedet, hverken fra Danmark eller fra hjemlandet. Effekterne af praktikforløbene kan være ansættelse eller en ny og god erfaring, som kan have stor betydning for et fremtidigt arbejdsliv. 5.3 Hvad kan I lære af andres erfaringer Projekt A la Tool erfarede, at det var en stor oplevelse for kvinderne i projektet at komme i praktik, selv om det kun var et kort forløb. Kvinderne var meget positive. Der blev forud for praktikforløbet gjort et stort arbejde for at finde gode steder og afklare med praktikpladserne, hvad de skulle være opmærksomme og forberedte på. Afklaringen er vigtig i forhold til, at kvinderne får et positivt møde med og ophold på praktikstedet. For eksempel var en af deltagerne i praktik i et ældrecenter, og hun havde modstand til at starte med og ville så prøve en dag, men endte med at være der en uge, var glad for det og fik en stor oplevelse ud af det. Hun oplevede at blive mødt med interesse og anerkendelse, og nogen ville gerne høre om hende og hendes baggrund. En anden var i Matas og synes, det var godt. Hun fik meget ud af at nusse med skønhedsprodukter, men blev desillusioneret, da hun fandt ud af, at hun aldrig ville blive ansat der, når hun bar tørklæde. Projektleder for A la Tool vejen til arbejde. Maj 2010 Projekt Nydanske kvinder i arbejde lavede et internt praktikforløb for en kvinde. Praktikken bestod i rengøringsarbejde på det center, hvor projektet var forankret og kvinden blev efterfølgende ansat på stedet. Projekt Metodeudvikling og forberedelse til eksemplarisk forløb med jobgaranti arbejdede med forløb på 4 ugers undervisning og 4 ugers praktik. Resultatet var, at imponerende 75 % af projektdeltagerne blev selvforsørgende. Projektets erfaring er, at praktikforløb giver en god mulighed for at få fjernet de sidste barrierer hos både kvinde og virksomhed. En af projektets erfaringer var, det var vigtigt for virksomhederne, at de kunne kontakte projektlederen eller en projektmedarbejder, hvis der opstod problemer eller konflikter i forløbet, og at der fra projektets side også blev holdt kontakt til virksomhed og praktikant. Side 10

15 5.4 Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Anbefalinger og opmærksomhedspunkter ved praktikforløb som metode Grundig forberedelse og tæt opfølgning er alfa og omega for en positiv praktikoplevelse. Undersøg, om kvinden selv kan finde hen til praktikstedet, ellers hjælp hende med det. Undersøg, om kvinden har råd til at komme til praktikstedet, hvis det er nødvendigt med offentlig transport. Hvis ikke, så hjælp med at løse problemet. Vær opmærksom på praktikstedets regler vedrørende påklædning og snak med praktikanten om det, så hun er forberedt. Lav klare aftaler med praktikstedet om praktikkens indhold m.v. for at kvalitetssikre. 6 Hvordan I kan arbejde med kvinder og værksætteri 6.1 Iværksætteri som metode Der eksisterer en sund iværksætter- og selvstændighedskultur blandt etniske minoriteter i Danmark, som I kan undersøge, om den enkelte kvinde har interesse for. Der er flere ting, I kan gøre for at styrke hendes kompetencer. Som en del af et opkvalificeringsforløb kan der gives iværksætterundervisning i ideudvikling, forretningsplan, opstart af egen virksomhed og netværksskabelse m.v. Derudover kan I støtte den enkelte kvinde individuelt. Det kan være, at hun har brug for hjælp til at skabe kontakter til de mest relevante aktører i lokalområdet, for eksempel erhvervscentre, pengeinstitutter, advokat, revisor osv., der kan vejlede om iværksætteri. Det kan også være, at hun har brug for jeres moralske støtte og vejledning af mere holdningsmæssig og informativ karakter. En stor andel af kvinderne har sproglige problemer i forhold til at forstå diverse dokumenter og offentlige hjemmesider. Mange har også en barriere i form af manglende kendskab til dansk arbejdskultur, forståelse af hvorfor man betaler moms og skat samt forståelse for, at det kræver mere end en 30 timers arbejdsuge at opstarte og drive egen virksomhed. 6.2 Hvad er værd at vide om målgruppe og effekt Iværksætteri som metode er relevant for både ressourcestærke og mindre ressourcestærke kvinder, der har et ønske om at starte virksomhed. 27 % af Integrationsministeriets projekter under puljen Forstærket beskæftigelsesindsats i årene har givet kvinderne kompetencer i at starte egen virksomhed, og i 46 % af projekterne har en eller flere deltagere startet virksomhed i løbet af eller lige efter forløbene. Det kræver forskellige tilgange, alt efter om det er ressourcestærke eller ressourcesvage kvinder. Rådgivning og undervisning må tilpasses deltagerne nøje, således at tilbuddene matcher deltagernes ressourcer og behov. De mindre ressourcestærke kan i høj grad profitere af den form for iværksætteri, som for eksempel gives i socialøkonomiske virksomheder. Det er vigtigt Side 11

16 med trygge og faste rammer, samt at de kan modtage sprogstøtte og evt. behandling sideløbende i et parallelt forløb. 6.3 Hvad kan I lære af andres erfaringer Projekt Gør det du er bedst til har brugt coaching i deres arbejde med at udvikle nydanske iværksættere. Kunsten i denne type coaching er at stille kvinderne spørgsmål om deres motivation for at ville starte egen virksomhed på en sådan måde, at de selv erkender, hvorvidt deres drøm er realistisk eller ej. Tilbagemeldingerne fra kvinderne er, at de føler, de er blevet inddraget og taget alvorligt, og at projektet har en tro på, at de kan realisere deres drømme. Projekt Q-iværksættere i Københavns Erhvervscenter har gode erfaringer med at nå en stor gruppe potentielle kvindelige iværksættere ved at kombinere individuel rådgivning med et kollektivt forløb. De fælles aktiviteter foregår blandt andet på projektets todages camps, hvor kvinderne erfaringsudveksler med ligestillede, der har samme udfordringer og drømme, samtidig med at de udvikler et forretningsmæssigt netværk. Projektet har også brugt storytelling, dvs., at fortælle den gode historie om kvindernes succeser og drømme. Blandt andet fortæller de succeshistorierne på hjemmesiden og præsenterer bedste forretningsideer ved konkurrencer og prisoverrækkelser. Min bedste oplevelse var Prisoverrækkelsen, hvor vi kårede årets nydanske kvindelige iværksætter. Vi havde optimistisk regnet med 100 deltagere, men over 200 deltog og deriblandt mange af de tidligere, der var faldet fra. Det gav troen på, at vi også har været med til at gøre en forskel for dem. Projektleder for projekt Q-iværksættere. Maj 2010 Projekt Nydanske kvinder som iværksættere i Esbjerg har udviklet et iværksætterkursus, der er tilpasset kvindernes behov. De har i kurset valgt at fokusere på temaer i iværksætterprocessen, som bliver præsenteret i et enkelt sprog frem for den traditionelle dybdegående indførelse i iværksætterområdet. Man kan lade sig inspirere af kurset og kursusmaterialet, der er tilgængeligt på hjemmesiden 6.4 Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Anbefalinger og opmærksomhedspunkter ved iværksætteri som metode Giv sagsbehandlere, jobkonsulenter og projektmedarbejdere viden om iværksætteri for målgruppen. Det kan ske via oplæg fra en ekspert i iværksætteri på et temamøde eller som et punkt på dagsordenen på de gængse team- og personalemøder. Få skabt et tæt samarbejde mellem iværksætterprojektet og kommunens erhvervs-, beskæftigelses- og integrationsindsats samt private iværksætteraktører. Tilrettelæg iværksætterkurser for kontanthjælpsmodtagere, så de så vidt muligt er rustede til at være selvforsørgende med en potentiel omsætning, når firmaet registreres. Side 12

17 7 Hvordan en mentor kan hjælpe 7.1 Brug af mentorordning som metode I kan støtte op med en virksomhedsmentor eller en ekstern mentor i form af en jobcentermedarbejder eller projektmedarbejder, når virksomheden ikke kan afse eller har kompetente ressourcer til at påtage sig mentoropgaven. Der findes også frivillige mentorer, blandt andet i KVINFOs mentornetværk og hos Dansk Flygtningehjælp. En mentor kan bruges til at guide kvinden og hjælpe hende til at navigere på et arbejdsmarked, som hun ingen eller meget lidt viden har om. Typisk kan I koble en mentor på, når kvinden skal i praktik på en arbejdsplads eller er i gang med at starte en virksomhed. Der kan også opstå et behov i en jobsøgningsfase, hvor mentoren kan fungere som sparringspartner og netværksskaber. Mentorens opgave er at give den moralske opbakning undervejs og anerkende de ofte meget små skridt, som kvinden tager i den rigtige retning. Det er vigtigt, at mentoren er tilgængelig og kan fungere som en slags hverdagsrådgiver, der kan udrede misforståelser og løse akut opståede problemer. Disse forekommer ret ofte, da det er svært at afkode de mange uskrevne regler, ledelsesstilen og humoren, der er kendetegnende for dansk arbejdspladskultur. Det fremgår særligt af eksemplet her: Hun havde virkelig brug for mig som mentor til at fortolke og forstå forskellige situationer. Hun var i et bageri i et supermarked, hvor mange mænd også arbejdede. Og det, der normalt bare ville blive opfattet som sød dansk humor, som for eksempel kommentaren for en mandlig kollega: Du har gjort pænt rent, hvor er du sød. Vil du ikke komme hjem og gøre rent hos mig? gjorde hende virkelig bange. Projektkoordinator for projekt Nydanske kvinder i arbejde. Maj 2010 Det allervigtigste er, at I finder en mentor, som kvinden har tillid til og tør spørge til råds om stort og småt. Mentoren skal fungere som det stabile, trygge holdepunkt, der guider hende i udviklingsprocessen. 7.2 Hvad er værd at vide om målgruppe og effekt Evalueringen af Integrationsministeriets kvindepulje for årene viser, at mentorer giver gode resultater og styrker afklarings- og beskæftigelsesindsatsen for både ressourcestærke og mindre ressourcestærke kvinder. 90 % af mentorprojekterne har i høj grad fået afklaret deltagerne, mens 31 % af projekterne uden mentor i høj grad har afklaret deltagerne. 80 % af Side 13

18 mentorprojekterne har i høj grad styrket beskæftigelsesindsatsen, mens 51 % af projekter uden mentor i høj grad har styrket denne indsats. Erfaringerne peger på, at det kan kræve en større indsats i forhold til mindre ressourcestærke kvinder. Det skyldes blandt andet, at de er mere sårbare og dermed også mere skeptiske i forhold til at dele deres historie og erfaringer med en fremmed. Som jobcenter eller projekt skal man derfor arbejde målrettet med kvindernes motivation i forhold til mentorer, og der skal afsættes ressourcer til en tæt opfølgning under mentorforløbet. 7.3 Hvad kan I lære af andres erfaringer Akantus kvindeprojekt og Projekt Nydanske kvinder i arbejde har gjort brug af eksterne mentorer. Det har givet den fordel, at det har været kendte mennesker, der har fulgt dem fra projektet ind på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Tilliden var allerede skabt. Køge Sprogcenters mentorprojekt har haft gode erfaringer at klæde mentorerne på via et kursus. Det gav et mærkbart kvalitetsløft i mentorforløbene. Kurset fokuserede primært på kulturmøderne på arbejdspladsen og de misforståelser i kommunikationen, der kan opstå. Det var med til at udvikle et fælles sprog og en gensidig tillid mellem projektmedarbejderne og mentorerne. Det bidrog til en åbenhed, hvor mentorerne turde lufte deres bekymringer, forbehold og undren. Kurset resulterede i, at flere af mentorerne tog udfordringen til sig og reflekterede over, hvad de kunne have gjort anderledes i de svære situationer. De tog ejerskab for, at kvinderne fik gode forløb. Mentormetoder og inspiration findes i lettilgængelig form på CABIs temaside om mentorordninger Mentorguides er tilgængelige til download på SEBIs hjemmeside og på Integrationsministeriets hjemmeside i form af Håndbogen: Tjeklisten til mentorer. 7.4 Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Anbefalinger og opmærksomhedspunkter ved mentorordning som metode Brug de nye muligheder i lovgivningen for at koble en virksomhedsmentor eller en ekstern mentor på kvindernes forløb. Brug mentorer eller mentornetværk, som I allerede kender. De er gode til at finde praktikpladser eller jobåbninger på virksomhederne. Klæd mentorer på til at yde sprogstøtte, håndtere kulturelle problemstillinger og formidle dansk arbejdspladskultur. Vær opmærksom på, at mentorordningen nu også kan bruges til efterværn og fastholdelse efter ansættelse. Side 14

19 8 Bilag: De 35 projekter i puljen Disse projekter støttes af Integrationsministeriets pulje Forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder: Projektholder BRFkredit A/S Ribe Kommune (sammenlagt med Esbjerg Kommune) Disuzo Marondera Akantus ApS Jobcenter Skanderborg, Skanderborg Kommune SOSU C AOF Brøndby SOSU C, Brøndby SoftAdvice A/S Fællesadministrationerne 3B og Væksthuset CABI Center for Beskæftigelse og Revalidering Partnerskaber med Nydanskere Jobcenter Gribskov, Gribskov Kommune Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Jobcenter Integration Køge Handelsskole AOF Odense EVU (eksisterer ikke længere) MhtConsult ApS Nyvirk Iværksættercenter ApS Dansk Røde Kors, Asylafdelingen Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter Akantus ApS Håndværksrådet JobCompagniet ApS Sprogcenter Syd, UddannelsesCenter, Ringkøbing-Skjern LG Insight ApS FOA - Fag og Arbejde, Esbjerg Viborgs Internationale Klub Jobcenter Brønderslev Københavns Erhvervscenter Jobcenter Aalborg Integration Holbæk sprogcenter Odsherred Kommune Køge Sprogcenter Projekttitel Mentor-Netværk i Kolding (MentorNet Kolding) Integration af flygtninge- og indvandrerkvinder i gråzonen, uddannelse og opfølgning Beskæftigelsesindsats overfor indvandrerkvinder fra Afrika Metodeudvikling og forberedelse til eksemplarisk forløb med jobgaranti ( ) Opkvalificering til køkken- og servicejobs Mentor-netværk Sosu, en vej til større beskæftigelse og deltagelse i det danske samfund Uddannelse med job Dansksproglige kompetencer under uddannelse På vej mod selvforsørgelse! - et indsatsprojekt, målrettet mod kvinder med anden etnisk baggrund - familiesammenførte ( ) Jobcoaching i Kgs. Enghave Metoder, der duer på vej til job Nydanske kvinder i arbejde Nydanske kvinder som iværksættere Gribskovmodellen - 44 point plus job Helbredsafklarende team Stærk fra start Flex Den rullende vejleder Gør det du er bedst til Tro på mulighederne! Kognitiv motivationsarbejde som en metode i kommunernes integrationsindsats Nyvirk for kvinder - et særligt iværksættertilbud målrettet etniske kvinder A la tool - Vejen til arbejde "KUP" et job Shaqo 2008 (Shaqo er Somalisk og betyder arbejde) Jobcoaching af etniske kvinder via erhvervsaktive håndværkskvinder 5 gode tilbud På vej mod social- og sundhedsområdet (Sosu-området) Forandring og forankring En mulighed for dig Ved fælles hjælp Projekt for selvforsørgere Kom-i-gang camps for kvindelige iværksættere - iværksætterforløb for flygtninge- og indvandrerkvinder (kaldet Q-iværksættere ) Lokal beskæftigelse- og netværksskabende indsats for etniske minoritetskvinder Klarhed og kompetencer Lige muligheder Opkvalificering af familiesammenførte kvinder til servicesektorjobs Figur 8.1. Projekterne i puljen Side 15

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Evaluering af puljen Forstærket beskæftigelsesindsats

Evaluering af puljen Forstærket beskæftigelsesindsats Evaluering af puljen Forstærket beskæftigelsesindsats Resultater og metoder i Integrationsministeriets satspulje for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder Peter R. Frederiksen, Mette

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Afklaring og individuel vejledning er vejen til integration

Afklaring og individuel vejledning er vejen til integration Afklaring og individuel vejledning er vejen til integration Der findes ikke én gylden metode til at få flere nydanskere ind på arbejdsmarkedet. Et vigtigt sted at starte er dog med afklaring og individuel

Læs mere

IP projektet (integrationspartnerskabet)

IP projektet (integrationspartnerskabet) IP projektet (integrationspartnerskabet) Et tværfagligt integrationspartnerskab 20-05-2010 Lisbeth.Hertel@herlev.dk IP projektet (integrationspartnerskabet) Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Jobcenter Svendborg Anja Jørgensen Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Vedlagt denne skrivelse er ansøgning fra JYSK A/S, hvor vi søger om tilskud til medfinansiering fra Det Lokale

Læs mere

Kom godt i gang med integration af flygtninge i din virksomhed

Kom godt i gang med integration af flygtninge i din virksomhed Kom godt i gang med integration af flygtninge i din virksomhed Bente Nissen, Seniorkonsulent Sabro, 23. november 2016 Jeg vil tale om: Hvorfor tage flygtninge ind Hvordan I kan samarbejde med jobcentret

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Jobrettet ACT. En sund og holdbar vej i arbejdslivet. Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb

Jobrettet ACT. En sund og holdbar vej i arbejdslivet. Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb Jobrettet ACT En sund og holdbar vej i arbejdslivet Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb Om Jobrettet ACT Jobrettet ACT er en optimal kombination. Forløbene

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

ARBEJDSFÆLLESSKAB BESKÆFTIGELSE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND SKJULTE RESSOURCER ØGET SELVSTÆNDIGHED MOTIVATION

ARBEJDSFÆLLESSKAB BESKÆFTIGELSE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND SKJULTE RESSOURCER ØGET SELVSTÆNDIGHED MOTIVATION 5TYPOLOGIER AF ÆGTEFÆLLEFORSØRGEDE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND FORSKELLIGE INDSATSER TIL FORSKELLIGE MENNESKER BESKÆFTIGELSE SKJULTE RESSOURCER MOTIVATION JOB & UDDANNELSE ØGET SELVSTÆNDIGHED ARBEJDSFÆLLESSKAB

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg og TUCJOB. Gennem hvert

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Evaluering på projekt Nye vej til Job. Jobpakken

Evaluering på projekt Nye vej til Job. Jobpakken Evaluering på projekt Nye vej til Job Jobpakken Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Partnerskabsaftale med Furesø Jobcenter... 6 Status... 6 Milepæle i 2016... 6 Konklusion... 7 Indledning Furesø Kommune

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Vi hjælper dig. > Samtale og undersøgelse og tilrettelæggelse af kursusforløb

Vi hjælper dig. > Samtale og undersøgelse og tilrettelæggelse af kursusforløb Vi hjælper dig Samtale og undersøgelse og tilrettelæggelse af kursusforløb Kursistcase: Søren, 34 år, blodprop i hjernen, har både praktiske, fysiske og kognitive vanskeligheder er efter genoptræning og

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger:

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger: Opsamling Informationsseminar om integrationspålæg 22. oktober 2014, Bella Center I dette notat gives en kort opsamling på informationsseminar afholdt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering 2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering Projekt:_Fra ufaglært til_faglært Glostrup Projektansvarlig: Heine Hansen Slutevalueringen består af følgende dele: Et skema som

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere