Retssikkerhed for personer med handicap
|
|
- Flemming Hedegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Retssikkerhed for personer med handicap I har Det Centrale Handicapråd sat sig for at identificere de områder, hvor det er mest påtrængende at arbejde på at styrke retssikkerhed for mennesker med handicap. Rådet har gjort dette ved at inddrage forskellige praktikere og eksperter inden for det retssikkerhedsmæssige felt. Arbejdet har blandt andet involveret dialog med socialrådgivere i handicaporganisationer og med kommunale sagsbehandlere og ledere samt med ombudsmands- og ankeinstanser i. I dialogen har rådet identificeret nogle centrale problemstillinger og områder, hvor man på tværs af forskellig placering i forhold til borgeren og myndigheden oplever svagheder i borgerens retssikkerhed. På den baggrund har rådet formuleret forslag til initiativer, der kan være med til at styrke borgerens retssikkerhed og styrke tilliden mellem borger og myndighed på disse områder. Initiativerne er beskrevet i afsnit 3. I overskriftsform handler de om: En kontakt til kommunen, som er enkel for borgeren Kommunikation, som er tilgængelig og passer til borgerens situation og forudsætninger Adgang til personlig støtte i kontakten, når der er brug for det Det kommunale handicapråd kan befordre åbenhed og dialog om retssikkerhed Opfølgning på om klagereformen giver en styrket retssikkerhed. Løsningsforslagene skal ses i sammenhæng med igangværende initiativer på området, herunder ikke mindst initiativerne i regeringens handicappolitiske handlingsplan. 1. Hvorfor retssikkerhed? Oplevelsen af retssikkerhed er en kilde til borgernes tillid og tryghed og derigennem afgørende for et velfungerende samfund. Retssikkerhed er også en menneskeret, som i FN s Handicapkonvention bl.a. understreges i artikel 5 om retten til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven og artikel 13 om adgang til retssystemet. Der har i de senere år jævnligt været sat spørgsmålstegn ved retssikkerheden for bl.a. mennesker med handicap i den offentlige debat. Dette understøttes af rådets Epinion-undersøgelse fra maj Den viste, at 43 % af borgere med psykisk handicap og 37 % med fysisk handicap havde ringe eller slet ingen tillid til, at deres egne eller deres pårørendes sager blev behandlet korrekt af kommunen. Mange mente heller ikke, at myndighederne havde tillid til, at de selv levede op til deres forpligtelser. Dette gjaldt for 23 procent af borgere med fysisk handicap og 30 procent med psykisk handicap. Desuden mente op mod halvdelen af de adspurgte med handicap, at kommunernes kommunikation om rettigheder og pligter var ringe eller helt fraværende. Senest viser SFIundersøgelsen fra 2013 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, at 15 % har oplevet diskrimination fra personale i den kommunale administration. Bredgade 25 F, 4. sal DK-1260 København K Telefon +45/ Hjemmeside: Mail: dch@dch.dk
2 2. Problemstillinger I dialogen har rådet identificeret følgende sammenhængende problemstillinger: 2.1 Manglende koordination og helhedsvurdering Borgeren kan opleve at skulle forholde sig til mange forskellige personer, regler og kontorer. Det kan være meget svært at overskue, hvad der foregår, og det kan være nødvendigt, at borgeren selv koordinerer indsatsen. Borgeren kan blive henvist frem og tilbage mellem forskellige instanser i stedet for, at de forskellige enheder i samarbejde forholder sig til borgerens ønske eller behov. Problemstillingen kan vise sig både i: Konkrete sagsforløb om fx sociale ydelser eller jobindsats Når samme behov kan tilgodeses efter forskellige regler eller af forskellige forvaltninger eller myndigheder I overgangssituationer, fx hvor man overgår fra børnereglerne til voksenreglerne. Forpligtelsen til at give den helhedsorienterede indsats findes bl.a. i retssikkerhedslovens 5, hvor der står, at kommunen skal behandle anmodninger om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes i den sociale lovgivning. 2.2 Problemer med kommunikation og dialog Borgeren kan opleve problemer med at blive hørt og at forstå en afgørelse eller vejledning fra kommunen. Retssikkerhedslovens 4 fastslår, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og at kommunen skal tilrettelægge sagens behandling, så det kan lade sig gøre. Man kan som borger opleve, at kommunikationen med myndighederne ikke tager højde for den situation, man er i, eller de forudsætninger man har. Det kan fx være papirbreve til en borger, der er blind, eller breve i officielt sprog til en borger med udviklingshæmning. Både handicaporganisationer og kommuner har en særlig opmærksomhed på de mest udsatte borgere med handicap. Det kan være borgere, der ikke selv kan give udtryk for deres behov. Vejledningen til retssikkerhedsloven nævner, at kommunen skal påse, om der er pårørende eller andre, som kan varetage borgerens interesser, hvis borgeren ikke selv kan på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Det er også nævnt, at kommunen i sager om personlig og praktisk hjælp kan udpege frivillige bisiddere, fx til borgere som ikke har nære pårørende, der kan deltage i samtalen med kommunen. Endelig er det nævnt i vejledningen, at kommunen tager initiativ til at rejse en sag om værgemål, hvis der er behov for en værge. Men i dialogen blev det fremhævet, at det kan være et problem, at værgemål kan tage lang tid at få etableret. Flere lagde derudover vægt på, at uanset hvilken form for bisidderordning, repræsentation eller værgemål, der iværksættes for at sikre varetagelsen af borgerens interesser, så afhænger det konkrete resultat for borgeren af en god dialog mellem bisidderen/værgen og kommunen. Hvis dialogen går skævt, kan det blive meget svært for kommunen at sikre borgerens rettigheder. 2
3 2.3 Ankesager På møderne gav mange udtryk for, at ankesystemet har givet problemer. Lang sagsbehandlingstid og uensartet praksis i nævnene har været udfordringer for såvel borgere som kommuner. En ankesag gør borgere og kommune til modparter, og borgere kan i sagsforløbet få en oplevelse af at stå som den svage part over for kommunen, der samtidig er den myndighed, som skulle hjælpe. I dialogen blev det påpeget, at det kan gå ud over borgerens retfærdighedsfølelse og tillid, når der opstår en oplevelse af kommunen som den stærke modpart. Helt konkret har fx spørgsmålet om opsættende virkning eller ej givet anledning til oplevelse af uretfærdighed. Rådets dialog med praktikerne og eksperterne blev gennemført i den periode, hvor en ny reform af ankesystemet blev vedtaget og trådte i kraft. Reformens resultater var derfor ikke målbare, da der blev indsamlet viden om behovet for at styrke retssikkerheden. Siden er rådet blevet opmærksom på, at Ankestyrelsen, som nu er ankeinstans på det sociale område, har meget lange sagsbehandlingstider og forventer, der vil gå flere år, før problemet er løst. 3. Forslag til at styrke retssikkerheden Udpegningen af de områder, hvor der er størst behov for at styrke retssikkerheden, gør det nødvendigt at overveje, hvilke ændringer der vil kunne gøre en positiv forskel. Forslagene i dette afsnit skal ses i sammenhæng med en række aktuelle initiativer, som på forskellig vis kan bidrage til at styrke retssikkerheden. De mest centrale er 1) voksenudredningsmetoden, som er et sagsbehandlingsredskab på voksenhandicap- og udsatte området, 2) ændring af klagestrukturen på det sociale område, som trådte i kraft 1. juli 2013, og 3) regeringens handicappolitiske handlingsplan fra oktober I handlingsplanen har især fire af initiativerne sammenhæng med rådets forslag til indsatser. Det er initiativerne om ny servicelov med fokus på udvikling for den enkelte, om sammenhængende hjælpemiddelhåndtering, om partnerskabssamarbejde for et bedre møde mellem borger og system og om en ny taskforce på handicapområdet. Derudover indeholder handlingsplanen et initiativ om styrket tværministerielt samarbejde, der skal kunne finde fælles løsninger på tværgående udfordringer. Rådets forslag til indsatser sigter mod at forbedre borgerens møde med myndigheden, som ofte vil være kommunen, idet kommunen har den største del af den borgernære kontakt til borgere med handicap. Men de rammer og vilkår, som kommunen arbejder inden for i forhold til borgere med handicap, er i vidt omfang fastlagt af lovgivningen. Det bør derfor generelt vurderes, hvor retssikkerheden kan styrkes gennem ændringer i lovgivningen og vejledninger fra statens side, som forbedrer kommunernes forudsætninger for at sikre borgernes retssikkerhed. 3.1 Enkel kontakt til kommunen Mål: At borgeren får en enkel indgang til kontakt med kommunen. Det er kommunens opgave at sikre borgeren både en enkel kontakt og en korrekt sagsbehandling med høj kvalitet. Der er flere måder, dette kan gøres på, men det er helt centralt, at det sker. Kommunerne opfordres derfor til at tilrettelægge arbejdet, så borgeren har en enkel kontaktmulighed - både ved den indledende kontakt og den løbende - og at styrke den 3
4 tværgående indsats i sagsgange, hvor flere dele af forvaltningen eller andre myndigheder er involveret. Eksempler på tiltag, der kan bidrage til at fremme dette formål er: Borgeraudit, hvor kvaliteten af kommunens indsats vurderes på baggrund af borgernes oplevelser af konkrete sagsforløb Etablering af særlige koordinatorer eller en tværgående koordinationsfunktion Initiativer til at øge kendskabet medarbejderne i mellem på tværs af forvaltningens opdelinger, det kan bl.a. ske ved jobrotation, fælles møder eller fælles opgaver Uddannelse og kompetenceudvikling af det involverede personale. Klare procedurer for at få afgjort tvivlsspørgsmål om sektoransvar på en enkel måde, så uklarheder i regelgrundlag eller ansvarsområder ikke kommer borgeren til ulempe. 3.2 Kommunikation på borgerens præmisser Mål: At borgeren kan kommunikere med kommunen og ved, at han/hun er blevet hørt og forstået. Kommunikationen mellem borger og myndighed er fundamentet for retssikkerheden. Borgeren skal kende sine rettigheder og pligter, og myndigheden skal høre borgeren, inddrage borgerens oplysninger og formidle afgørelsen, så den kan forstås. Derfor er myndigheden nødt til at kunne kommunikere på en måde, der er tilpasset borgerens situation og forudsætninger, herunder fx ved at supplere et lovpligtigt skriftligt svar med mulighed for yderligere forklaring. Rådet anbefaler, at der etableres procedurer som sikrer, at borgere med specifikke funktionsnedsættelser, fx synshandicap, kognitive funktionsnedsættelser eller læsevanskeligheder, bliver mødt med en kommunikation, der er tilgængelig, tidssvarende og værdig. Der kan i den forbindelse være brug for uddannelse af personale. Der bør være retningslinjer, som kan sikre, at den rette kommunikation registreres og følges, når behovet er konstateret et sted i myndigheden, fx ved at borgeren har gjort opmærksom på det. Behovet for tidssvarende, tilgængelige og hensyntagende kommunikationsformer gælder alle forvaltninger og alle myndigheder Der bør tages særligt stilling til dette i forbindelse med etablering af nye digitale løsninger, som rummer både udfordringer og muligheder for mennesker med handicap. 3.3 Personlig støtte i mødet med myndigheden Mål: At borgere, der ikke kan varetage egne interesser, har samme retssikkerhed som andre. Personer med handicap, som har brug for støtte til at varetage deres egne interesser, er en særlig udsat gruppe. Når målet er at styrke borgerens retssikkerhed, er det vigtigt, at borgere med sådanne behov har adgang til støtte, og det er vigtigt, at støttepersonens samarbejde med kommunen vedvarende har borgerens bedste som mål. 4
5 Der bør findes gode og klare procedurer for samarbejde med borgerens bisidder, partsrepræsentant og/eller værge. De bør indeholde retningslinjer for indsatsen i forskellige situationer, herunder: A. Når borgeren er uden støtte fra nære pårørende eller andre i kontakten til kommunen: Hvis der er behov for en værge, har kommunen pligt til at starte en sag om værgemål. Hvis der ikke er behov for værge, kan kommunen på anden vis sikre støtte, herunder ved at hjælpe borgeren til at få kontakt til en uvildig bisidder, og eventuelt sikre, at der findes et uvildigt bisidderkorps, som der kan henvises til. Et sådant korps kan evt. etableres i tilknytning til en borgerrådgiver og i samarbejde med kommunens handicap- og ældreråd, som bl.a. kan være med til at sikre uvildigheden i konstruktionen. B. Når borgeren har bisidder/partsrepræsentant/værge, men kommunen oplever, at personen ikke varetager borgerens interesser: Der bør være en plan over handlingsmuligheder i disse svære sager. En sådan plan kan bl.a. omfatte adgang til konkret hjælp til den involverede sagsbehandlers håndtering af situationen i form af adgang til vejledning fra fagpersoner inden for konflikthåndtering. Derudover er der brug for at sikre, at et akut behov for værge kan tilgodeses hurtigt. Det er en grundlæggende retssikkerhedsmæssig foranstaltning at få en værge, når behovet er til stede. 3.4 Åbenhed og dialog om retssikkerhed Mål: At tilliden mellem myndighed og borger styrkes gennem åbenhed og dialog. Retssikkerhedsproblemer vil ofte enten bunde i eller føre til mistillid. For at styrke retssikkerheden og borgerens oplevelse af retssikkerhed er det vigtigt at værne om tilliden borger og myndighed i mellem. Mistillid kan bekæmpes med åbenhed og dialog. Dialogen giver mulighed for at afklare tvivlsspørgsmål, undgå misforståelser og dermed styrke tilliden og åbenheden mellem borger og forvaltning. Den lokale operationalisering af dette mål kan bl.a. inddrage de kommunale handicapråd i løsningsorienteret dialog om aktuelle forhold og udfordringer. Drøftelserne i rådet kan ske med deltagelse af repræsentanter fra relevante forvaltninger og en eventuel borgerrådgiver. Der kunne fx være tale om: tematiserede drøftelser, fx om koordination og helhedsvurdering for borgere med handicap. drøftelse af opfølgning på kommunens handicappolitik, hvor der kan indgå aspekter af betydning for retssikkerheden, fx spørgsmål om certificering af tilbud til bestemte målgrupper. 5
6 3.5 Klagereformens betydning for retssikkerhed Mål: At klagesystemet skal styrke retssikkerheden for borgeren både i kommunen og klageinstansen. Den nye klagestruktur har til formål at styrke retssikkerheden og bidrage til god sagsbehandling. Det er helt afgørende for retssikkerheden, at det nationale klagesystem er effektivt og har høj kvalitet i forhold til vurderingen af både proces og indhold i en klagesag. Den planlagte evaluering af den nye klagestruktur omfatter opgørelser over sagsbehandlingstider og omgørelsesprocenter mm. For at sikre opfølgning på formålet om forbedret sagsbehandling og retssikkerhed, bør den kommende evaluering af den nye klagestruktur også omfatte: Kommunale sagsbehandlingstider, når en sag er blevet hjemvist Kommunale sagsbehandlingstider, når en sag er blevet omgjort Borgerens samlede oplevelse af sagsprocessen Kommunens samlede oplevelse af sagsprocessen. En sådan evaluering kan kun foretages med inddragelse af borgerperspektivet på lige fod med myndighedsperspektivet. Ligesom der må handles på eventuelle utilfredsstillende resultater. Da det allerede er konstateret, at sagsbehandlingstiderne i forbindelse med ankeafgørelser er lange og formentlig vil være det de kommende år, mener rådet, der er brug for, at de ansvarlige myndigheder lægger en plan for, hvordan dette problem bliver løst uden først at afvente en mere omfattende evaluering. Rådet er i den forbindelse opmærksom på, at selv når borgeren får medhold i en klagesag, bliver borgeren ikke nødvendigvis kompenseret for den indsats eller ydelse, vedkommende ikke har modtaget i ankeforløbet. i I dette arbejde har rådet fået bidrag fra socialrådgivere og andre ansatte i 13 handicaporganisationer, sagsbehandlere og ledere i fem kommuner, Faggruppen Handicap i Dansk Socialrådgiverforening og HK-Kommunal s socialudvalg, ansatte ved Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Københavns Kommunes Borgerrådgiver, Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand og Institut for Menneskerettigheder. Papiret er rådets eget produkt. Ingen af bidragyderne har godkendt det endelige indhold. 6
Kontakt mellem borgere med handicap og kommunen
Kontakt mellem borgere med handicap og kommunen Roskilde Handicapråd den 1. februar 2018 GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd DET CENTRALE HANDICAPRÅD Det Centrale Handicapråd arbejder for et samfund,
Læs mereRammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune
Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereSeptember Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri
September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?
Læs mereGod forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren
God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereLEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år
LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mereOplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016
Oplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016 Aftenens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål og grundlag Målgruppe Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode
Læs mereRetningslinjer for brugerindflydelse
Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet
Læs mereMødet mellem borgeren og den kommunale forvaltning på handicapområdet. Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd.
Mødet mellem borgeren og den kommunale forvaltning på handicapområdet Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd. DET CENTRALE HANDICAPRÅD Opgave: rådgive om handicapspørgsmål Bredt
Læs mereFørste udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til lzhj@sm.dk med kopi til jurint@sm.dk Høringssvar fra KL vedr, foreslåede ændringer af retssikkerhedsloven Børne- og Socialministeriet
Læs mereFuresø Kommunes Handicappolitik Udkast
Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.
Læs mereABA foreningens landsmøde,
Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder
Læs mereSamarbejdet med kommunen
Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84. Du kan søge
Læs mereAfklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet
BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov
Læs mereOplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov.
Oplæg om DUKH Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning den 9. nov. 2016 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap
2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag
Læs mereNotat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen
Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereFra den anden side af skrivebordet. - Sagsbehandlernes samarbejde med borgere og bisiddere
Fra den anden side af skrivebordet - Sagsbehandlernes samarbejde med borgere og bisiddere Mie Vode Moll Socialrådgiver siden 2004 Myndighedssocialrådgiver for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social
Læs mereHandicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Læs mereRetningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen
Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse
Læs mereOplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015
Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereHandicap- og psykiatripolitik
Handicap- og psykiatripolitik 2019-2022 Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Handicap- og psykiatripolitik... 4 Forord... 4 Hvem handler handicap- og psykiatripolitikken om?... 5 Værdigrundlag... 5 Vision...
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for visiteret aktivitets-
Læs mereHelhedssyn i sociale sager
Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning
Læs mereHandicappolitik for. Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1. Indledning Kommunerne har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.
Læs mereHvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014
Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?
Læs mereHandicapfaggruppens konference 2016
Handicapfaggruppens konference 2016 Voksenreformen Regeringen har igangsat en reform af servicelovens voksenbestemmelser. Det gennemgøres i samarbejde mellem Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet
Læs mereTemadag Handicaprådet. Revision af Handicappolitik 20. Marts 2019, Gatten
Temadag Handicaprådet Revision af Handicappolitik 20. Marts 2019, Gatten Program 12:00 12:45 Frokost 12:45 13:00 Vesthimmerlands kommunes Plan og Bæredygtighedsstrategi. Ved. Britta Bruun- Schmidt 13.00
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at
Læs mereBørns retssikkerhed vurderet på baggrund af
Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende
Læs mereStyringsparadigme på det specialiserede voksenområde.
Sagsnr.: 2016/0011489 Dato: 13. september 2016 Titel: Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. Dette
Læs mereH a n d i c a p p o l i t i k
H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen
Læs mereI forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmålet giver spørgsmål 56 (SOU alm. del) mig anledning til indledningsvis at understrege nogle forhold:
Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 20. december 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26.
Læs mereBisidderordningen for børn og unge
Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereHandicappolitik for Fanø Kommune
Handicappolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Vedtaget i Fanø Byråd den 15.12.2014 Handicappolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Begrebsafklaring... 4 Formål / målgruppe... 4
Læs mereRET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE
RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads
Læs mereOplæg om DUKH og retssikkerhed
Oplæg om DUKH og retssikkerhed Landsforeningen for Marfan Syndrom Middelfart d. 20. september 2015 Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Dagens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål
Læs mereHANDICAPPOLITIK BALLERUP KOMMUNE
HANDICAPPOLITIK BALLERUP KOMMUNE INDHOLD 03 HANDICAPPOLITIKKEN 04 VISIONER OG VÆRDIER 05 OVERORDNEDE RAMMER FOR HANDICAPPOLITIKKEN 06 HANDICAPPOLITIKKENS INDSATSOMRÅDER 07 OVERGANG FRA BARN TIL VOKSEN
Læs mereBorger- rådgiver Årsberetning 2017
Borger- rådgiver Årsberetning 2017 Årsberetning Årsberetningen sammenfatter borgerrådgiverens erfaringer og giver et overblik over, hvilke henvendelser borgerrådgiveren har behandlet i 2017. Beretningen
Læs mereServiceinformation. Socialpædagogisk støtte til borgere med fysiske og psykiske udviklingshandicaps jf. Lov om social service 85
Serviceinformation Socialpædagogisk støtte til borgere med fysiske og psykiske udviklingshandicaps jf. Lov om social service 85 Hvad er socialpædagogisk støtte? Har du et fysisk eller psykisk handicap,
Læs merePrincipper for god borgerkontakt i Mariagerfjord Kommune
Notat Center for Byråd, Personale og Strategi Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 85.02.10-A26-1-17 Ref.: Mie Skotte Sølvkjær Direkte
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereTillidsbrist på handicapområdet
Tillidsbrist på handicapområdet Kender I borgerne godt nok? Tue Byskov Bøtkjær, Formand for Det Centrale Handicapråd. DET CENTRALE HANDICAPRÅD Forum for dialog mellem handicaporganisationer, myndigheder,
Læs mereUdbetaling Danmark og retssikkerhed
Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og retssikkerhed Resumé Det har været en afgørende præmis for etableringen af Udbetaling Danmark, at borgernes retssikkerhed
Læs mereTouretteforeningens Generalforsamling
Touretteforeningens Generalforsamling Udredning og sociale støttemuligheder søndag d.24.marts 2013 Tåstrup Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Dansk lovgivning fælles lovgivning
Læs mereKlar RET SEPTEMBER Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning
10 SEPTEMBER 2013 Klar RET Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning Vi skal se bredt på den enkelte sag og på borgerens behov ( ). En henvendelse om hjælp skal altså vurderes
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap
2015/1 BSF 36 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2015 af Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl
Læs mereGenerelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov
Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne
Læs mereKlar RET MARTS Borgerrådgiverens guide om det gode klagesvar VESTER VOLDGADE 2A 1552 KØBENHAVN V TLF
23 MARTS 2019 Klar RET Borgerrådgiverens guide om det gode klagesvar Klagesvar, der lever op til kommunens værdigrundlag og principperne for god forvaltningsskik, vil almindeligvis efterlade borgerne med
Læs mereRedegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014
Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014 Indhold Indledning... 3 1. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 2. Klager over afgørelser truffet i
Læs mereLov om social service 103
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Beskyttet beskæftigelse efter serviceloven 103 Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereForord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3
Handicappolitik 2 Forord Vejle Kommunes handicappolitik bygger på og handler om værdier - om at sikre respekt, ligeværd og lige muligheder for alle. Det er Vejle Kommunes ønske, at alle væsentlige beslutninger
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereArtikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene
Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Socialrådgiver Bente Juul Röttig 1 Handicapkonventionen artikel 23,2 Børnekonventionen artikel 3 og
Læs mereHandicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015
Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015 Vedtaget i Fanø Byråd den 21. januar 2008 revideret udgave vedtaget den 11. april 2011 Handicappolitik for Fanø Kommune 2011 2015 Indholdsfortegnelse Forord/Indledning...
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Ledsagelse til børn og unge
Læs mereHandicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune
Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune
Læs mereKommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd
Kommunal handicappolitik Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Vores opgaver er: Rådgive regeringen, Folketinget, myndigheder og andre aktører om, hvordan de
Læs mereOplæg om DUKH. Dansk Forening for Albinisme. 17. september Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen
Oplæg om DUKH Dansk Forening for Albinisme 17. september 2016 Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Dagens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål og grundlag Målgruppe Hvad kan DUKH
Læs mereRetssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet
Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og
Læs mereBU - Årsstatistik 2017, Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet
11-04-2018 19:00 Side 1 BU - Årsstatistik 2017, Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 over s afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Sagsnr.: 15/4894 Resumé: Sagen præsenterer en oversigt over
Læs mereOpsamlingsreferat fra samtalerne ved bordene
Kaffemøde Opsamlingsreferat fra samtalerne ved bordene På de følgende sider kan du læse en kort opsamling fra de samtaler, der var ved bordene ved kaffemødet om handicappolitikken onsdag d. 4. september
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereLov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Fremsat den xx. 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado) Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Fastsættelse af, at sagsbehandlingsfrister omfatter
Læs mereHANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET
HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Borgerrådgiverfunktion styrker borgernes retssikkerhed Manglende vejledning kan koste både borger og kommune dyrt Vellykket Målrettet Indsats
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
Læs mereCenter for Familie, Social & Beskæftigelse
Faxe Kommunes kvalitetsstandard for Servicelovens 85 Socialpædagogisk indsats. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk
Læs mereKvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:
Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv Gruppebaseret og individuelt tidsbegrænset forløb efter servicelovens 82a og 82b samt støtte efter servicelovens 85 Kvalitetsstandarden er vedtaget
Læs mereBorgerrådgiverens beretning 2013
Borgerrådgiverens beretning 203 Beretningen er baseret på henvendelserne til Borgerrådgiveren. januar 3. december 203 September 204 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 2 HENVENDELSER TIL BORGERRÅDGIVEREN...
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 1. september Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 1. september 2016 Status på Aarhus Kommunes Handicappolitik- Aarhus for alle! 1. Resume Dette er den anden statusredegørelse vedrørende
Læs mereVedtægt for Holstebro Handicapråd
Ajurført d. 10.06.2014 Vedtægt for Holstebro Handicapråd 01 Navn Navnet er Holstebro Handicapråd. Rådets hjemsted er Holstebro Kommune. 02 Lovgrundlag Rådet er oprettet i medfør af 37a i Lov om retssikkerhed
Læs mereDansk Folkeparti har sendt nedenstående forespørgsel til svar i Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Svar på 10-dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti om sagsbehandlingstider i Sociale Forhold og Beskæftigelse Side 1 af 6 Dansk Folkeparti har sendt nedenstående forespørgsel til svar i Sociale Forhold
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lovforslag nr. L 162 Folketinget
Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2017-18 Fremsat den 28. februar 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado) Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Læs mereTak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen om handleplaner på voksenområdet:
Socialforvaltningen Adm. direktør Mia Nyegaard, MB, og Karina Rohrberg Jessen, MB 25.07.17 Sagsnr. 2017-0263079 Kære Mia Nyegaard og Karina Rohrberg Jessen Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor
Læs mereHvad kan I forvente? Sociallovgivningen. Go between. Èn indgang med mange veje
Sociallovgivningen Èn indgang med mange veje Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereVisionen i kommunens handicappolitik er, at Rødovre vil være landets bedste kommune for borgere med handicap, hvor alle har lige muligheder i livet.
Indledning Under overskriften Lige muligheder i livet har Rødovre Kommune udviklet en handicappolitik, der sætter rammen for denne handleplan på handicapområdet. Visionen i kommunens handicappolitik er,
Læs mereEHS Foreningen Henvendelse fra EHS Foreningen for Elektro Hyper Sensitive
EHS Foreningen Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16,
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte
Læs mereSocialforvaltningen skal hermed fremsende de ønskede 30 sager til en ny undersøgelse af området.
Socialforvaltningen Adm. Direktør Borgerrådgiveren Vester Voldgade 2A 1552 København V Socialforvaltningens udtalelse i forbindelse med Borgerrådgiverens nye undersøgelse af kommunens personrettede tilsyn
Læs mereHer kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?
UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse
Læs mere