Timeout for kommercialisering Dansk Fjernvarme opfordrer til at tage en tænkepause og undgå forhastede beslutninger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Timeout for kommercialisering Dansk Fjernvarme opfordrer til at tage en tænkepause og undgå forhastede beslutninger."

Transkript

1 DANSK FJERNVARMES MAGASIN NR. 4 APRIL 2014 NYHEDER Timeout for kommercialisering Dansk Fjernvarme opfordrer til at tage en tænkepause og undgå forhastede beslutninger. NY VIDEN Ny rapport: Varme som service Fjernvarme kan bidrage til at udfase oliefyr i områder uden kollektiv forsyning. PRAKSIS Glohed glas varmer Fensmark Fensmark Fjernvarme har koblet sig på glasfabrikken Ardagh og overskudsvarmen fra de glødende glasovne ender nu hjemme i stuerne. Varmeværkets investering er betalt tilbage på ét år.

2 Miljøvenlig energi Biogasmotor SRO-anlæg Der er meget fokus på energi og miljø, og Tjæreborg Industri sørger altid for at være i forreste linje, når det drejer sig om den nyeste og mest effektive teknologi. Solvarme El-kedler Varmepumper Røggaskøling Halm, flis og træpiller Anden biomasse NOx reduktionsanlæg Biogasmotorer og -kedler El-styringer og SRO-anlæg Energioptimering Temperatursænkning Lufo og Optinox Design og projektering Myndighedsansøgninger Montage Delentrepriser Hovedentrepriser Totalentrepriser El-kedler Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Kærvej Tjæreborg Tlf Tjæreborg Industri - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Den korte bane er en god forretning - også i længden Brug fleksibiliteten i din produktion, og få en højere indtjening på det korte marked. Hos Neas Energy tilbyder vi at optimere din produktion på Intraday markedet. I dag er det ofte sol og vind, der sætter prisen på elmarkedet. Det betyder større prisudsving fra dag til dag og time til time. Vi opererer 24/7 over hele Europa, og gør det muligt for vores kunder at tjene på prisændringer i markedet her og nu. Alt du skal gøre er at melde ind, om du ønsker at deltage i Intraday markedet, så vi kan bruge den produktion du har til rådighed - helt risikofrit og uden ekstra administration for dig. Ring til Søren Rygaard på og hør mere. neasenergy.com

4 Timeout for kommercialisering af fjernvarmen Den energipolitiske scene bliver tit sammenlignet med en sportslig kamparena. I det billedsprog står fjernvarmesektoren nu over for et topmotiveret hold af økonomer, der i første halvleg skal hive effektiviseringsgevinster ud af fjernvarmen. I anden halvleg skal fjernvarmen kommercialiseres, i blind tro på at kommercielle interesser er bedre til at forvalte varmeforsyning i naturlige monopoler. Strategien følger samme opskrift som den, vandsektoren blev udsat for, men heldigvis er flere politikere nu bekymrede. Alle parter er enige om, at der fortsat skal ske effektiviseringer af fjernvarmen. De senere år har værkerne vist, at det kan lade sig gøre at sikre store energibesparelser, samarbejde på tværs af værker og mindske tab af energi i ledningsnettet. Den vej fortsætter vi gerne ad, og derfor er Dansk Fjernvarme foreløbig gået positivt ind i arbejdet med benchmarking og effektivitetssammenligning. Men når det kommer til kommercialisering, skridtet før en egentlig privatisering, blinker de røde advarselslamper på vegne af varmeforbrugerne. For Dansk Fjernvarme har det altid været en kerneværdi at værne om forbrugernes ret til en effektiv og omkostningsægte varmeforsyning. Det er vores klare holdning, at hvile-i-sig-selv princippet også fremover skal være rygraden i den danske fjernvarmeregulering. Derfor arbejder Dansk Fjernvarme for en timeout i forhandlingerne, og vi har energien til både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Indhold 4 Leder 6 Høj PULS 8 Timeout på kommercialisering af forsyningssektorerne 10 Handelsminister på fjernvarmestudietur 12 Energitilsynet lancerer ny målrettet kontrolstrategi 12 Kort nyt 13 Anders Eldrup ny formand for Grøn Energi 14 Regionalmøder giver gensidig inspiration 15 Også her er der fjernvarme 16 Rødglødende succes med overskudsvarme 20 CO 2 -bogholderi har afløst energipolitik 24 Min dag 25 F&U-Kontoen kan stadig søges 26 Nyt forretningskoncept: Varme som service 28 Opstramning: Kun godkendte varmepumper giver energibesparelser 30 Konkurrencedygtige fjernvarmetariffer 34 Solvarme og varmepumper til naturgasfyrede kraftvarmeværker 36 Selvevalueringsarbejdet har været værdifuldt 38 Generalforsamling Liberalisering af affaldssektoren er et fejlskud 42 Landet rundt 44 Navne Fjernvarmen Nr. 4 marts årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Abonnementspris Kr. 780,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 900,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Overskudsvarme fra glasfabrik i Fensmark udnyttes til fjernvarme. Forsidefoto Foto: Søren Kjeldgaard Design Datagraf Communications 4 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

5 Også her er der fjernvarme Læs mere side 15 NYHEDER Nødvendig timeout Dansk Fjernvarme opfordrer til timeout i arbejdet med at kommercialisere affaldsog fjernvarmesektorerne. Læs mere side 8 NYHEDER nærmer sig Fjernvarmens årlige folkemøde får i år besøg af to ministre, Henrik Sass Larsen og Rasmus Helveg Petersen. Mød dem og mange andre til PULS i juni. NY VIDEN Varme som service Fjernvarmeværker kan spille en væsentlig rolle, når oliefyrene i de kommende år skal sendes på pension. Ny rapport viser, hvordan fjernvarmen bliver leverandør i områder uden kollektiv varmeforsyning. Læs mere side 26 Læs mere side 6 PRAKSIS Glasmasse varmer Fensmark Glasfabrikken Ardagh i den sydsjællandske by Fensmark producerer alverdens emballageglas. Overskudsvarmen udnyttes via det lokale fjernvarmenet.

6 NYHEDER Høj Vær med til at udfordre ministrene Rasmus Helveg Petersen og Henrik Sass Larsen, og giv dit bidrag til udviklingen af Dansk Fjernvarmes politik, når vi skruer op for energien til PULS. TEKST: Johannes Lundsfryd Jensen, Dansk Fjernvarme FOTO: Steen Brogaard Dansk Fjernvarme arbejder hver dag for at fremme værkernes interesser. Det sker med uddannelse, inspiration, viden, innovation og varetagelsen af fjernvarmens interesse over for det politiske system. Derfor er det helt afgørende, at værkernes stemme bliver hørt, så det er den helt rigtige dagsorden, foreningen sætter. På årets PULS får du mulighed for at præge den politiske dagsorden ved at give dit besyv med til nogle af landets førende eksperter og beslutningstagere. Du kan også være med til at udstikke kursen for Dansk Fjernvarme i interaktive workshops, hvor dine idéer kommer i spil. Samtidig får du også mulighed for at få nye idéer, møde kolleger og finde inspiration til lige netop de løsninger, du længe har ledt efter. Programmet er spækket med gode indspark, men efter det officielle program har vi også indlagt tid til at tale med andre og til at dyrke det sociale samvær. Den 19. juni åbner Dansk Fjernvarme og Grøn Energi igen teltdørene, for PULS med Politik, Udvikling, Læring og Samarbejde. PULS er fjernvarmens folkemøde med dialog om grøn og effektiv fjernvarme. Det grønne og effektive præger for alvor den politiske dagsorden i disse måneder. Folketinget er i fuldt sving med effektiviseringer af den offentlige sektor en øvelse, der også berører forsyningsområdet, som vi har set det eksempelvis inden for vandsektoren og som vi aktuelt ser i debatten om liberalisering af affaldssektoren. Ud over at drive værkerne effektivt og grønt har vi også en opgave i at synliggøre, hvordan vi giver forbrugerne komfort og skaber nytte for Danmark. Særligt Deltagerne i PULS får chancen for at stille spørgsmål til klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen (RV), der stiller op til spørgetime. er det væsentligt at stille skarpt på samfundsnytten, da hvile-i-sig-selv ellers kan komme under pres. Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), taler ved PULS under overskriften Fjernvarmens nytteværdi i selskab med Niels Bjørn Christiansen, koncernchef i Danfoss. Bliv inspireret Der er rig mulighed for at blive inspireret af en lang række oplægsholdere, som er repræsentanter fra både erhvervslivet og de politiske lag: to ministre, en borgmester, en kontorchef og en udviklingskonsulent for ikke at nævne en af Danmarks topdirektører, direktør fra Danfoss, Niels Bjørn. Vi starter dagen med at blive udfordret i forhold til det, vi tror, vi ved. Trend-rådgiver og samfundskommentator Emilia van Hauen har gennemskuet, hvordan forbrugerne tænker om energiforbrug og vores forsøg på at få dem til at spare på energien. Emilia van Hauen beskæftiger sig med tidsånden i samfundet og har speciale inden for moderne livsformer og trends og tendenser i samfundet. Effektiv og intelligent Repræsentanter fra forskellige dele af energipolitikken vil drøfte, hvordan vi kan skabe effektiv og intelligent fjernvarme: Nyvalgt borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard, vil fortælle om energiplanlægning i kommunerne, som kommunerne nu er forpligtet til at gennemføre. Som en del af Trekantområdet er Fredericia langt fremme i planlægningen. I Midtjylland har regionen påtaget sig at skabe sammenhæng i energisystemerne på tværs af kommunerne. Udviklingskonsulent Louise Langbak Hansen vil fortælle hvordan. 6 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

7 NYHEDER Helt overordnet handler det om at sikre grøn og effektiv varmeforsyning i hele Danmark. Det vil Henrik Andersen, der er kontorchef i Energistyrelsen, berette om i sit indlæg. Tilsammen skal aktørerne give et billede af, hvordan nøgleaktører i energipolitikken tænker og planlægger. Fjernvarme skaber stor værdi for samfundet. Samfundsnytten rækker langt ud over kerneopgaven: At forbrugerne kan holde varmen i de kolde vintermåneder. Store danske industrivirksomheder eksporterer hvert år for mange mia. kr. teknologi og rådgivning, og effektiv miljøteknologi giver energibesparelser til fordel for klimaet. Fjernvarme big business og storpolitik, som skaber arbejdspladser, vækst, eksport og et mere grønt samfund. Mød ministrene Igen i år er det derfor lykkedes at samle nogle af de helt store aktører i og omkring fjernvarmen på PULS. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og koncernchef i Danfoss Niels Bjørn Christiansen vil give hvert deres perspektiv på, hvordan fjernvarmen bidrager til nytte i det danske samfund. Ud over at være øverste chef i Nordborg, så har Danfoss-direktøren været formand for regeringens Vækstteam for energi og klima, som ministeren forventes at omsætte til politik senere på foråret. Det er således to meget centrale aktører for fjernvarmen, som kommer i den varme stol. Siden sidste PULS har Danmark fået ny klima-, energi- og bygningsminister. Rasmus Helveg Petersen giver sit syn på fjernvarmens rolle i energisystemet og på, hvordan vi giver forbrugeren øget komfort og er en vigtig del af den grønne omstilling. Den nye minister stiller modigt op til spørgetime i løvens hule, så hvis du har spørgsmål til ministeren, så får du nu chancen. Kom med input Du får også rig mulighed for at præge kursen for Dansk Fjernvarme. Det sker i workshops, hvor du kan vælge det, du brænder allermest for. Alle input bliver samlet op og vil indgå i sekretariatets løbende politikudvikling. Emnerne, du kan vælge imellem, spænder vidt: Skal tariffer bruges som incitament? Er etablering af varmeforsyning i Udkantsdanmark et nyt forretningsområde? Energibesparelser nemt og effektivt også efter Er el i fjernvarmen vejen til lavere varmepriser og effektivt energisystem? Fjernvarmeindustrien vejen til vækst og grøn omstilling. Fremtidens organisering af forsyningssektoren. Efter dagens faglige program er det tid til at få pulsen ned igen. I sommerens aftensol vil du få mulighed for at få en fadøl med dine kollegaer fra branchen og nyde den helstegte pattegris. Sidste år deltog over 100. Vi forventer at se dobbelt så mange i år, den 19. juni. Du kan tilmelde dig på Dansk Fjernvarmes hjemmeside. Endnu en vinter er overstået Efter en vinter hvor produktionsanlæggene blev testet og afprøvet, er det tid til at få en uvildig snak om værkets strategi og forsyningssikkerhed. Vi hjælper gerne med en vurdering og et oplæg, så den fremtidige forsyningsstrategi kan fastlægges. Vil du vide mere så kontakt os på tlf Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

8 NYHEDER Timeout på kommercialisering af forsyningssektorerne Dansk Fjernvarme opfordrer til en tænkepause i arbejdet med kommercialisering af affalds- og fjernvarmesektorerne. TEKST: Direktionskonsulent Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme Centraladministrationen arbejder på højtryk for at gennemføre en liberalisering af danske affaldsselskaber. For politikerne giver det anledning til bekymring, og sporene fra den folkelige modstand mod salget af Dong Energy og erfaringerne fra vandsektoren skræmmer tilsyneladende flere politikere. Men det skræmmer ikke embedsmændene, selvom det videre lovarbejde om liberaliseringen af affaldssektoren nu er udskudt til efteråret. For arbejdet er langtfra standset. Planen er at liberalisere de kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der i dag leverer varme til flere end danskere. I næste omgang forventes det, at alle landets varmeforsyninger og dermed 3,5 mio. fjernvarmeforbrugere skal tvinges igennem en kommercialiseringskværn. Som modtræk til det har Dansk Fjernvarme iværksat projekt Timeout. Projekt Timeout Timeout består af systematiske politiske og pressemæssige aktiviteter og bliver gennemført som en kampagne i den kommende tid. Det klare mål er at undgå, at der træffes forhastede beslutninger om reguleringen af affalds- og fjernvarmesektorerne. Fremtidens regulering har i øjeblikket Dansk Fjernvarmes topprioritet i det politiske arbejde, og den ekstra indsats kan lade sig gøre med bidrag fra en række store medlemsværker. Hvile-i-sig-selv princippet i spil Kommercialiseringen bliver sandsynligvis en del af en kommende vækstpakke, hvor fjernvarmen skal finansiere en del af initiativerne. Både direkte i form af effektiviseringer på værkerne og indirekte ved højere afregningspriser som konsekvens af liberaliseringen af affaldssektoren. Som optakt til forhandlingerne har regeringens eget Vækstteam for klima og energi foreslået at undersøge, om effektiviteten og investeringsvilligheden i fjernvarmesektoren kan øges gennem et alternativ til hvile-i-sig-selv reguleringen. Derfor tager Dansk Fjernvarme opgaven yderst seriøst. Hvem er mest effektiv? Kommercialisering kan give mening, hvor der er potentiale for reel konkurrence, og hvor kunderne kan skifte leverandør. Det er ikke tilfældet i fjernvarmesektoren. Samtidig er det tvivlsomt, om fjernvarme på kommercielle vilkår overhovedet vil skabe et provenu. Copenhagen Economics påviste i en rapport fra september 2013, at det ved selskabsgørelsen af vandsektoren i kostede 80 øre pr. m 3 at opnå en besparelse på 70 øre pr. m 3. I vandsektoren var det altså ikke effektivt at omdanne hvile-i-sigselv virksomheder til kommercielle selskaber. Heller ikke selvom der teoretisk kunne påvises besparelser, der legitimerede omdannelsen. Tilsvarende er der ikke belæg for, at kommercielle fjernvarmeværker drives mere effektivt end forbruger- eller kommunalt ejede værker. Tværtimod er udgifterne til administration og distribution højere i de kommercielt drevne værker end i kommunale eller forbrugerejede værker. Energitilsynet beregnede således i 2013, at fjernvarmeforbrugerne tilsluttet et kommercielt ejet selskab i gennemsnit må betale cirka kr. mere om året for at få opvarmet et enfamiliehus. Desuden viser erfaringer fra Sverige, ifølge EA Energianalyse i 2012, at priserne er steget mere i de forsyningsområder, der i 1996 blev overtaget af kommercielle selskaber, end i varmeforsyninger, der forblev i kommunalt eje. Hvad kan effektiviseres? Private investeringer i fjernvarmeværker skal selvsagt forrentes, og det er en illusion at tro, at forrentningen kan tjenes hjem ved effektiviseringer. Fjernvarmeprisen udgøres primært af udgifter til brændsel, der inklusive statslige afgifter udgør 70 procent af varmeprisen. Det kan private investorer heller ikke effektivisere. Derfor skal en forrentning på eksempelvis 5 procent udelukkende hentes i administration og distribution, der udgør henholdsvis 5 procent og 25 procent af de samlede omkostninger. Distributionen er næsten synonymt med nedlægning af rør, hvor varmeforsyningens rolle primært ligger i planlægningen, mens udførelsen sker via private aktører. Intens dialog Dansk Fjernvarme har ført og vil fortsat føre intens dialog med ministre, folketingsmedlemmer, centraladministration, borgmestre og deres kommunale forvaltninger om emnet. Håbet er at skabe en større timeout i forhandlingerne, så der kan aftales løsninger på et solidt grundlag. 8 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

9 Energimarkedet sover aldrig Hos Energi Danmark er vi specialister i Intraday-handel. Derfor holder vi et vågent øje med udviklingen på de europæiske energimarkeder 24/7 - året rundt. Vi overvåger alle bevægelser på markedet og er parate til at gribe muligheden, når den opstår. Som kunde hos Energi Danmark kan du derfor altid stole på, at du træffer dine beslutninger om køb og salg af energi på et oplyst grundlag. Det sparer dig for mange bekymringer. Så kan du sove trygt om natten, mens vi arbejder. Kontakt Produktion & Balance

10 NYHEDER Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen var på rundvisning hos Kamstrup, der lagde lokaler til et temamøde arrangeret af Grøn Energi. Mødet gav ministeren mulighed for komme i dialog med blandt andre Dansk Fjernvarmes formand, Uffe Bro, leder af Grøn Energi, Jesper Koch og Knud Bonde fra Kamstrup. Handelsminister på fjernvarmestudietur Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) tilbragte en eftermiddag i selskab med Grøn Energi, en række virksomheder i den danske fjernvarmeindustri og repræsentanter for varmeværkerne. TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen FOTO: Nils Rosenvold Fjernvarmeteknologi udgør allerede i dag et væsentligt bidrag til den danske eksport men salget af fjernvarmeteknologi og knowhow til udlandet kan blive langt større. På den baggrund havde handelsog udviklingsminister Mogens Jensen afsat en eftermiddag til at studere den danske fjernvarmesektor nærmere. Han deltog i et temamøde arrangeret af fjernvarmens tænketank, Grøn Energi. Med blot 24 dage på posten som minister erklærede Mogens Jensen selv, at han var kommet for at lytte og lære mere om den danske fjernvarmeindustri. Han fik mange input med sig hjem fra mødet, der blev afholdt hos Kamstrup, der har hovedkontor i Stilling ved Skanderborg. Nye muligheder Det gennemgående tema var samspillet mellem industrien, forskellige offentlige instanser og politikerne i forhold til at fremme den danske fjernvarmebranches eksport. Især kredsede samtalen om, hvordan ministeren og embedsværket kan bidrage til at synliggøre, at Danmark er i verdenseliten, når det kommer til fjernvarmeteknologi og sammenhængende energiløsninger. Det handler blandt andet om et endnu stærkere og sammenhængende samspil ved de forskellige eksportfremstød, hvor danske virksomheder viser sig frem. Her kan regeringen være med til at åbne døre på det politiske niveau. Ministeren fik dog også en opfordring til at åbne døre hjemme i Danmark. Et velfungerende hjemmemarked er alfa og omega, når udlandet skal overbevises om, at dansk teknologi er værd at satse på. Det er aktuelt et problem i forhold til fjernkøling, der ellers har potentialet til at blive et nyt eksporteventyr. Uden et hjemmemarked har vi ikke noget, vi kan referere til. Og der findes stort set ikke noget i Danmark inden for fjernkøling, sagde Lars Hummelmose fra DBDH, der repræsenterer de store aktører i dansk fjernvarme. Et andet budskab, ministeren blev præsenteret for, er, at der bliver forsket meget lidt i fjernvarme, når man tager i betragtning, at fjernvarmeteknologi er en dansk spidskompetence. Deltagerne ved mødet så alle gerne, at ministeren internt i regeringen synliggjorde behovet for 10 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

11 NYHEDER langt mere forskning i fjernvarme, så Danmark kan bevare sin førerposition. Det vil ganske enkelt være god business. Fjernvarmen skal frem i lyset Efter mødet var det en optimistisk handelsminister, der gjorde status. Hvad tager du med dig fra sådan et møde? Der er megen fokus på vindmøller og solenergi, når vi taler om bæredygtig udvikling, og der kan man godt lidt glemme fjernvarme. Jeg tror, der er mange, der ikke lige tænker over, at fjernvarmesektoren kan spille en meget stor rolle, når det gælder om at skabe en bæredygtig udvikling i samfundet inden for energiforsyning. Så jeg tager med mig fra mødet, at jeg som minister også skal snakke fjernvarme, når jeg er ude at præsentere dansk teknologi og knowhow. Jeg tager også med mig, at det er en sektor, hvor der er et stort eksportpotentiale og en forventning om at tredoble eksporten til 15 milliarder i Det betyder, at det er noget, regeringen prioriterer i de vækst- og markedsstrategier, vi arbejder efter rundtom i verden. Fjernvarme er et område, vi skal sørge for at præsentere på alle de markeder, hvor det er relevant. Det gælder ikke mindst de nye vækstmarkeder uden for Europa, hvor vi ved, at 90 procent af al vækst kommer til at ske i de kommende år, og hvor vi ved, at der er et stort behov for denne form for teknologi. Men det gælder også i Europa, hvor EU s direktiv om energieffektivitet rent faktisk tilsiger, at der her er et stort potentiale for den danske industri. Kæmpe potentiale Hvordan vil du rangordne energiteknologi i forhold til andre danske eksportsucceser, eksempelvis eksport af landbrugsprodukter? Tæt på toppen. Det kan godt ske, at det ikke i dag udgør den største del af den danske eksport men der er så stort et potentiale, at denne sektor kan blive et af de største eksportområder for Danmark. Hvilket indtryk har du fået af den danske fjernvarmeindustri? Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke er ekspert men jeg har selv været fjernvarmekunde i mange år, og som kunde synes jeg, det fungerer rigtig godt og effektivt. Men med det, jeg har set og hørt i dag og selv har læst op på, så er der ingen tvivl om, at Danmark ligger helt i front. Det er også derfor, vi kan spise kirsebær med de store på de helt store markeder. Det er, fordi vi kan noget. Selvom du kun har været minister i kort tid, har du så allerede et budskab til fjernvarmeindustrien om, hvad den selv kan gøre for at få mere ud af sit potentiale? Jeg har i dag nok nærmere selv lært, at fjernkøling er et vigtigt tema, og vi her har en kæmpe mulighed for at lave et stort eksporteventyr. Her har vi en fælles udfordring i at indfri potentialet. Det er noget af det, der står stærkest for mig efter dagens møde. CATERPILLAR GAS-MOTORER Med Caterpillars opdaterede produkt program tilbyder vi gas-motorer i hele produktspekteret fra 400kWe til 6500kWe i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet. Bliv optimeret på: NATURGAS & BIOGAS Med motoren følger naturligvis Pon Powers 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt Endnu bedre driftssikkerhed - endnu lavere driftsomkostninger. FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

12 NYHEDER Energitilsynet lancerer ny målrettet kontrolstrategi Energitilsynet vil fremover arbejde mere målrettet med kontrollen med varmevirksomhedernes anmeldelser af priser, priseftervisninger mv. TEKST: Fuldmægtig Ronnie Jensen, Sekretariatet for Energitilsynet og kontorchef Martin Windelin, Sekretariatet for Energitilsynet Energitilsynet fører tilsyn med fjernvarmebranchen og har siden 2010 årligt udført regnskabsgennemgange af 20 stikprøveudvalgte varmevirksomheder. Regnskabsgennemgangen har bestået af: Kontrol og vurdering af, om virksomhedens anmeldelser er anmeldt rettidigt og fyldestgørende. Kontrol og vurdering af anmeldt budget. Kontrol og vurdering af anmeldt priseftervisning, herunder gennemgang af samtlige regnskabsposter. Regnskabsgennemgangen har typisk omfattet de foregående tre år, men i de tilfælde, hvor Energitilsynet har identificeret fejl og mangler, er gennemgangen udvidet. Ny mere målrettet kontrolstrategi Alle varmevirksomheder har i 2012 udført den såkaldte selvevaluering. Energitilsynet vurderer på baggrund af selvevalueringsarbejdet, at omfanget og kvaliteten af virksomhedernes anmeldelser, virksomhedernes overholdelse af varmeforsyningsloven og grundlaget for korrekt prisfastsættelse fremover vil være forbedret betydeligt. I forlængelse heraf har Energitilsynet vedtaget en ny mere målrettet strategi for kontrol af virksomhedernes anmeldelser og regnskabsmæssige forhold. Energitilsynet vil fremover på baggrund af en konkret vurdering udtage udvalgte risikofyldte områder til kontrol. Disse kontroller vil omfatte væsentligt flere virksomheder end de hidtidige 20 regnskabsgennemgange om året. Mens de 20 årlige regnskabsgennemgange har omhandlet alle virksomhedernes forhold, så vil de målrettede kontroller fokusere på et enkelt risikofyldt område ad gangen. Energitilsynet har på nuværende tidspunkt identificeret flere områder, som vil kunne indgå i det fremadrettede kontrolarbejde. Disse risikofyldte områder omfatter blandt andet manglende tilbageførsel af overdækninger, henlæggelser opkrævet i priserne i strid med reglerne og fejl i virksomhedernes indskudskapital. Energitilsynet vil tage udgangspunkt i de områder, der har størst indflydelse på varmeprisen. Energitilsynets første fokusområde vil være manglende tilbageførsel af overdækninger. I 2014 vil virksomhederne, der har problemer med overdækninger, blive gennemgået for at sikre, at virksomhederne får tilbageført deres overdækninger i henhold til varmeforsyningsloven. Foruden implementering af den nye mere målrettede strategi vil Energitilsynet i 2014 overvåge revisorernes revisionserklæringer på priseftervisninger. Her skal revisor oplyse, om ledelsen har løst de i selvevalueringen angivne problemer. Endvidere vil Energitilsynet behandle de 67 opfølgningssager, som er oprettet som følge af Energitilsynets gennemgang af selvevalueringerne. Fordele ved den nye mere målrettede strategi Energitilsynet kan i forbindelse med den nye strategi behandle betydeligt flere virksomheder end hidtil. Energitilsynet forventer flere fordele ved den nye mere målrettede strategi. Implementeringen af strategien giver væsentlige stordriftsfordele ved håndtering af en stor mængde ensartede sager og muliggør derved, at betydeligt flere virksomheder bliver udtaget til kontrol, samtidig med at der fokuseres mere på risikofyldte områder, der har direkte indflydelse på varmeprisen. Foruden kontrol med virksomhedernes anmeldelser og regnskabsmæssige forhold vil Energitilsynet naturligvis fortsætte det generelle tilsyn efter varmeforsyningsloven, herunder træffe afgørelser i klagesager. KORT NYT Generalforsamling 30. april Onsdag den 30. april holder Dansk Fjernvarme generalforsamling på Radisson Blu Hotel H.C. Andersen i Odense. I år er der valg til gruppe I, varmeforsyninger med tilslutning til kraftværker, og i gruppe II, kommunale varmeforsyninger. Tilmelding på senest den 10. april. Energipolitisk konference 4. sept. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 4. september. Dansk Fjernvarme og Dansk Energi holder igen i år fælles konference i Moltkes Palæ, der kombinerer seriøse faglige indlæg med aktuel politisk debat. Bemærk at datoen er ændret i forhold til den udsendte kalender for Dansk Fjernvarmes aktiviteter i Ikke længere selvforsynende For første gang siden 1996 importerer Danmark mere energi, end vi eksporterer. Det viser tal fra Energistyrelsen. Selvforsyningsgraden faldt i 2013 til 93 procent fra 102 procent i Danmark blev selvforsynende med energi i 1997, og i 2004 producerede vi 56 procent mere energi, end vi selv brugte. 12 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

13 NYHEDER Anders Eldrup ny formand for Grøn Energi Anders Eldrup afløser Jørgen Mads Clausen som frontfigur i fjernvarmens grønne tænketank, Grøn Energi. Fjernvarme kan blive Danmarks nye, store eksporteventyr, fordi fjernvarme både kan binde energisystemet sammen og lagre og opsamle ellers spildt energi, siger Anders Eldrup. TEKST: Pressechef Torben Sørensen, Dansk Fjernvarme FOTO: Flemming Linnebjerg Rasmussen En erfaren mand fra den danske energisektor har afløst en anden erfaren herre som formand for fjernvarmens grønne tænketank, Grøn Energi. Anders Eldrup har således overtaget formandsposten fra Danfoss-formanden, Jørgen Mads Clausen Den nye formand glæder sig til at arbejde med at styrke fjernvarmens position til gavn både for den positive rolle, fjernvarmen kan og skal spille i den hjemlige energisektors udvikling, og for den store betydning, fjernvarmeteknologi kan spille for Danmarks eksport. Fjernvarme kan blive Danmarks nye, store eksporteventyr, fordi fjernvarme både kan binde energisystemet sammen og lagre og opsamle ellers spildt energi. Det er grønt, effektivt og økonomisk værdifuldt, siger Anders Eldrup. I Danmark har 63 procent af alle boliger fjernvarme. Det betyder, at Danmark udnytter en masse energi fra kraftvarmeværker og industri, som ellers skulle køles bort og smides ud til ingen verdens nytte. Den form for energieffektivitet har udlandet, ifølge Anders Eldrup, fået øjnene op for. Fjernvarme rummer et uvurderligt grønt potentiale og mindst lige så stort et potentiale for energieffektivisering. Danmark er førende på dette felt, og vi har virkelig en grøn teknologi og knowhow at tilbyde udlandet, siger Anders Eldrup. Fjernvarmeindustrien forventer således at tredoble eksporten i 2020 til 15 mia. kr. og dermed skabe nye job. Fjernvarmen kan mindske energispild På EU-plan er udbredelsen af fjernvarme kun 11 procent, og der spildes årligt overskudsenergi fra eksempelvis de mange store kulkraftværker, der svarer til euro per EU-borger. Energi, som teknologisk ganske ubesværet kunne være blevet brugt til fjernvarme. Spørgsmålet om et grønt og effektivt energisystem er internationalt, for skal vi gøre en forskel og reducere vores CO 2 -udledninger, så skal alle gøre en indsats. Danske virksomheder er verdens førende inden for fjernvarme, og med denne teknologi kan vi lynhurtigt skabe kæmpe fremskridt i en række lande, siger Anders Eldrup. Grøn Energis nye formand har i sit tidligere virke som blandt andet topchef for DONG Energy arbejdet målrettet mod en grøn omstilling af energisektoren. Han er i dag også engageret i bestyrelsesarbejde i Copenhagen Cleantech Cluster og Offshoreenergy.dk. Begge steder som formand. Han er desuden næstformand for Concito og sidder i bestyrelserne for Rockwool Foundation, Terma A/S, Lindoe Offshore Renewables Center, Experimentarium og Danmarks Tekniske Universitet. Grøn Energi Grøn Energi blev etableret i 2012 som en tænketank, der skaber viden om bæredygtige energisystemer. Tænketanken arbejder med analyser og innovationsprojekter, der belyser og dokumenterer fjernvarmens nøglerolle for et bæredygtigt og integreret energisystem. Grøn Energis medlemmer omfatter blandt andet Danfoss, Grundfos, Logstor, Kamstrup, Cowi, Rambøll, Grontmij og Dansk Fjernvarme. I Grøn Energis bestyrelse sidder, ud over formand Anders Eldrup, Jens Lübech Johansen, Grundfos, Lars Tveen, Danfoss, Lars Therkildsen, Hofor, Lars Gullev, DBDH, Hans Peter Slente, DI, og Henrik Lund, Aalborg Universitet. FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

14 NYHEDER Regionalmøder giver gensidig inspiration TEKST: Afdelingsleder Astrid Birnbaum, Dansk Fjernvarme Årets regionalmøder har fået en god evaluering. Nu efterlyser Dansk Fjernvarme forslag til, hvordan møderne kan blive endnu bedre næste år. Planlægningen er allerede i gang. Årets regionalmøder er nu vel overstået, og regionalmødekaravanen kan puste ud. Omkring 570 medlemmer har deltaget i de ti møder, der har været holdt rundtomkring i landet. Årets topscorer var i år Roskilde skarpt forfulgt af Sæby, mens Aabenraa i år var et eksklusivt arrangement med knap 40 deltagere. Formålet med møderne er både at få nye input og at networke; at få sat ansigt på de personer, man taler i telefon med, og høre, hvad der rører sig og ikke mindst finde ud af, hvor man kan få mere at vide. At Dansk Fjernvarme kommer ud og møder medlemmerne, at medlemmerne møder Dansk Fjernvarme og at medlemmerne møder hinanden. Det hele blev til fulde indfriet. Særligt pauserne var genstand for god diskussion, og flere medlemmer foreslog, at pauserne gøres længere. Indlæggene var især tænkt som inspiration til værkerne, der kunne høre diskussionsoplæg om dynamiske tariffer, oplæg om fjernaflæsning, energistyring og optimering af mindre værker. Desuden var der en præsentation af Grøn Energis arbejde. Analyseenheden udarbejder dagsordenssættende analyser, der leverer fakta til indspark i den energipolitiske debat, og deltager i innovationsprojekter, der genererer vigtig viden om fremtidens fjernvarme. De nye tiltag på energisparefronten blev også præsenteret. Cirka 50 værker deltager i fællesindkøbet, mens den ændrede indberetning af energibesparelser vedrører alle værker. Direktionen fortalte om Dansk Fjernvarme og de energipolitiske vinde. Evalueringerne af regionalmøderne er generelt gode; der var stor tilfredshed med indlæggene og de fleste konferencesteder. Der er kommet enkelte forslag til mulige emner til næste års regionalmøder, som sekretariatet allerede nu går i gang med at planlægge: Skal det holdes de samme steder næste år og hvordan favner emnerne bredest? Dansk Fjernvarme modtager meget gerne flere forslag også til mødeformen: Hvordan skaber vi mere debat fra salen? Er det de rigtige mødesteder? Skriv endelig, hvis du har input. Forretningsfører Bo Holt Andreassen, deltager fra Hadsund Bys Fjernvarmeværk: Jeg er glad for de nye input, man får på regionalmøderne, men jeg kommer desværre primært for at blive opdateret på det politiske. Jeg siger desværre, fordi jeg synes, at der sker alt for meget på den politiske front i øjeblikket; det er svært for os mindre værker at følge med. Bestyrelsesmedlem Henning Petersen, deltager fra Sydfalster Varmeværk A.m.b.A.: Der er flere gode ting ved at deltage på regionalmøderne. Dels udmeldingerne fra Dansk Fjernvarme om, hvad man skal være opmærksom på hvilken vej verden drejer dels at blive ved med at være på forkant. Derudover sætter jeg også stor pris på at møde mine gode kolleger fra branchen. Her får jeg gode input til at løse opgaver hjemme på værket, men også til samarbejde på tværs af værkerne. Alt sammen til glæde for forbrugerne. Det er ikke for at lyde populistisk, men det er jo det, vi dybest set arbejder for. Vicedirektør Kamma Holm Jonassen, indlægsholder fra Dansk Fjernvarme: Jeg har jo været med til regionalmøder før, så jeg havde glædet mig til min første runde regionalmøder som ansat i Dansk Fjernvarme og jeg blev ikke skuffet. Man hører, hvad der rører sig udeomkring hos medlemmerne hvad der er vigtigt for dem. Plus at vi med vores indlæg kan fortælle, hvordan vi kæmper for dem lidt mere uden filter end i den offentlige kommunikation, fordi regionalmøderne kun er for medlemmer. Teknisk konsulent Louise Overvad Jensen, indlægsholder fra Dansk Fjernvarme: Det er tre hårde uger, men det er det hele værd. Man får en unik kontakt med værkerne, når man kan snakke over en kop kaffe i stedet for telefonen. Det er rart at sætte ansigt på dem, man har talt i telefon med, og man får gode input til det, man sidder med i det daglige. Ikke at jeg har været i tvivl, men det er godt nok nogle dejlige mennesker, der sidder rundtomkring på værkerne. 14 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

15 også her er der fjernvarme KOLDINGHUS, KOLDING TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen FOTO: Knud Christensen/Koldinghus Hvor er vi? På Koldinghus, der blev grundlagt midt i 1200-tallet. Slottet blev bygget på toppen af den store bakke, der ligger midt i Kolding. Det skulle beskytte den danske grænse mod hertugen af Slesvig. Koldinghus brændte i 1808 og stod længe og forfaldt. Man begyndte først at renovere i 1890, og det varede 100 år, før hele slottet var under tag. Både slottet, selve restaureringen og Museet på Koldinghus er i dag seværdigheder. Desuden er der skiftende særudstillinger på stedet. Fra voldanlægget omkring slottet er der udsigt over byen og Slotssøen. Koldinghus administreres af Museet på Koldinghus. Hvem leverer varmen? Tre-for. Hvor meget varme bruger Koldinghus? I 2013 er forbruget opgjort til 577 MWh. Gennemsnittet er omkring 550 MWh. Hvordan fungerer varmesystemet? Der er ét fjernvarmestik ind til Koldinghus. Fjernvarmen kommer ind i kælderen og veksles her over til det interne system. Varmen fordeles til slottets fire fløje og tårnet, riddersalen og kirken. I østlige fløj er der billetsalg, butik og kontorer. Der er radiatorer langt de fleste steder på Koldinghus, enkelte steder suppleret af gulvvarme og varme, der fordeles via ventilationssystemet. Der er ingen samlet styring af varmeanlægget hver del har sin egen elektroniske styring, der primært justerer anlægget ind efter temperatur og fugtighed. Der bruges ikke fjernvarme til det varme brugsvand. Hvor længe har Koldinghus haft fjernvarme? Siden slutningen af 1950'erne. Fordelen ved fjernvarme? Fjernvarmen er en praktisk og stabil varmeforsyning. Største udfordring ved varme? Den største udfordring er at balancere hensynet til bygningerne med hensynet til de mennesker, der opholder sig i dem. Hvis det er fugtigt om sommeren, kan det være nødvendigt at sætte varme på for at få fugten væk. Det kan være vanskeligt, fordi der er gæster i huset. Så handler det om at søge det rigtige kompromis. Elektronikken klarer det meste, men hvis der eksempelvis er mange gæster til et arrangement i riddersalen, slukker personalet muligvis midlertidigt for varmen, så det ikke bliver for varmt i lokalet. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Vi bliver jo nødt til at have varme for gæsternes og personalets skyld. Men i virkeligheden er varmen til for bygningens skyld. Uden varme falder den stille og roligt sammen på grund af udsvingene i temperatur og fugtighed. Ved at regulere disse ting via varmesystemet forlænges bygningens levetid. Bonusinformation: I 1808 var Danmark i krig med England og Sverige, mens Frankrig og Spanien var vores allierede. Branden, der i dette år hærgede Koldinghus, skyldes formentlig, at de spanske soldater fik fyret for meget op i kakkelovnen. At det gik så galt, skyldes to lokale danske brandvagters svigt den pågældende nat. De var ikke på deres poster, og derfor opdagede ingen branden i tide. Kilde: Museumsforvalter Kurt Uhre Larsen, Koldinghus. FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

16 PRAKSIS Rødglødende succes med overskudsvarme Overskudsvarmen fra glohed glasmasse ender nu i radiatorerne i Fensmark. Glasfabrikken Ardagh styrker økonomien og den grønne profil og varmeværket har betalt sin investering tilbage på under ét år. TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen FOTO: Søren Kjeldgaard Den flydende glasmasse ulmer i de grader varme ovne på glasfabrikken Ardagh i Fensmark. Som vulkaner skyder ovnene stråler af lavalignende rødgul glasmasse fra deres indre men modsat vulkanens ukontrollerede vildskab, så ryger strålerne her ikke opad, men nedad til etagen under. I et tempo, hvor øjnene har svært ved at følge med, klippes strålerne af glasmasse over i nøje afmålte bidder og formes straks til syltetøjsglas, ølflasker eller en af de mange andre former for glasemballage, der produceres på stedet. Varmen i fabrikken er naturligt nok til at mærke. Oppe under loftet nærmer temperaturen sig angiveligt 75 grader, så det er tydeligt, at stedet på alle måder har varme som det helt centrale omdrejningspunkt. Det synes derfor at ligge lige til højrebenet, at netop en industrivirksomhed som denne udnytter overskudsvarmen til at opvarme fjernvarmevand og dermed sender varmen videre til det bysamfund, der ligger i nærheden. Alligevel er det først for nylig kommet dertil, at fjernvarmeforbrugerne i Fensmark har glasvarme i deres radiatorer. Og så alligevel. Faktisk er der snarere tale om et solidt comeback. Forlist ægteskab Historien om fjernvarme fra glasproduktion i Fensmark kan nemlig beskrives som fortællingen om et forlist ægteskab, der er blomstret op igen. 16 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

17 PRAKSIS FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

18 PRAKSIS Fensmarks Fjernvarmes driftsleder, Flemming Hansen (tv) og formand, Mads Elming, glæder sig over, at samarbejdet mellem glasfabrikken og fjernvarmen er genoptaget. I perioden fra 1984 til 1998 blev varmen fra fabrikken, der dengang var kendt som Holmegaard Glasværk, nemlig også udnyttet til fjernvarme. Der var endda nok fjernvarme til oftest at dække hele behovet i den lille sydsjællandske by. Men i 1998 blev vi til et kraftvarmeværk, og så kunne prisen på overskudsvarme ikke konkurrere mere. Samtidig var mængden af overskudsvarme faldet på grund af effektiviseringer på fabrikkens ovne, der gjorde, at de slap mindre varme ud, fortæller Fensmark Fjernvarmes formand, Mads Elming. Situationen førte til, at fabrikken og fjernvarmen gik hver til sit, og Mads Elming erkender, at det ikke var et harmonisk brud, men tværtimod en skilsmisse med en del uro og diskussion. Der har været produceret emballageglas i Fensmark kontinuerligt siden Frem til 1998 producerede virksomheden både emballageglas og kunstglas, men i samme år blev emballagedelen solgt til svenske PLM og har siden 2009 indgået i Ardagh-koncernen en verdensomspændende emballagevirksomhed. Kunstdelen fortsatte under forskellige ejerskaber frem til virksomhedens konkurs kort efter finanskrisens indtog. Brandet Holmegaard blev kort tid inden konkursen solgt til Rosendahl, som har videreført markedsføringen. Ny kærlighed Siden 1998, hvor kraftvarmeværket kom til, og overskudsvarmen blev droppet, er der sket meget. Først og fremmest er naturgasbaseret kraftvarme langtfra lige så attraktivt i dag, hvor gassen er dyrere og elprisen i bund. For fjernvarmeværket krævede situationen derfor nye tanker, og en række overvejelser var i spil, herunder et flisfyret varmeværk, solvarme eller en genoptagelse af samarbejdet med glasfabrikken. Det virkede mest logisk at jagte overskudsvarmen, der ville være et rent spildprodukt, hvis den ikke blev udnyttet til fjernvarme. Afstanden mellem varmeværket og Vi sparer mellem 1 og 1,7 millioner m 3 gas om året, og CO 2 -besparelsen er på over ton om året. Det er en fornøjelse at have med et projekt at gøre, hvor alle er vindere. Mads Elming, formand, Fensmark Fjernvarmeværk glasfabrikken er tilmed kun 450 meter, så et samspil syntes oplagt. For 3-4 år siden fik vi tankerne igen og begyndte at se på, hvad der kunne lade sig gøre. I første omgang blev ideen lagt død, fordi det så ud til, at der ikke kunne udvindes nok varme og ej heller til en fornuftig pris. Men efterfølgende blev der kigget nærmere på det igen, blandt andet fordi glasfabrikken fik en ny, ihærdig teknisk chef. Og det viste sig, at der kunne hentes ti gange så meget varme ud som først antaget, fortæller Mads Elming. Grøn profil og lokale arbejdspladser Som antydet giver Mads Elming gerne en del af æren for, at projektet er blevet til virkelighed, til glasfabrikkens tekniske chef, Lasse Petterson, der kom til for omkring tre år siden og så på sagen med helt friske øjne. Lasse Petterson lægger ikke skjul på, at det ikke kun er fjernvarmen, der har gavn af, at overskudsvarmen nu igen udnyttes, og at glasfabrikken har stor gavn af projektet. Energi fylder rigtig meget for en virksomhed som vores både miljømæssigt og selvfølgelig også rent økonomisk. Vi er blandt de største gasforbrugere i hele landet og en af de største elforbrugere på Sjælland. Alt hvad vi kan gøre på energiområdet, styrker os på mange områder, fastslår han og uddyber: Samarbejdet med fjernvarmen betyder, at vores overskudsvarme ikke går til spilde. Den giver os nu tværtimod en indtægt, og det styrker samtidig vores grønne profil, hvilket også er enormt vigtigt. Samtidig har en fabrik som denne en tæt tilknytning til lokalområdet. Enten arbejder folk her selv, eller også kender de nogen, der gør. Udnyttelsen af overskudsvarmen er med til at styrke fabrikken og dermed holde hånden under lokale arbejdspladser og samtidig gør vores overskudsvarme nu gavn i den by, vi er en del af. Mere fjernvarme = mere overskudsvarme Lasse Petterson oplyser, at Ardagh indtil videre har investeret omkring 18 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

19 PRAKSIS 12 millioner kroner i at udnytte overskudsvarmen, og glasfabrikken har ambitioner om at gøre endnu mere i de kommende år. Det hænger blandt andet sammen med, at Fensmark Fjernvarme planlægger at udvide sit forsyningsområde ganske betragteligt i de kommende år. Jo større det er, jo mere overskudsvarme kan afsættes til nettet i en større del af året. Varmen fra glasfabrikken strømmer nemlig til med uændret styrke i samtlige årets 365 dage, 24 timer i døgnet. Ifølge Næstved Kommunes varmeplan skal 90 procent af Fensmarks boliger forsynes med fjernvarme i I dag er det omkring procent svarende til godt forbrugere. Varmeværket har allerede lagt en overordnet plan for, hvornår de forskellige boligområder i byen gerne skal skifte deres individuelle naturgasfyr ud med nye fjernvarmeinstallationer. Betalt på under ét år Kommende fjernvarmekunder får altså også glæde af det genoptagede samarbejde mellem glasfabrikken og varmeværket. Men allerede fra dag et er der gevinst at hente for varmekunderne. Den varme, vi får leveret fra glasfabrikken, er omkring 20 procent billigere end det, vi selv kan producere varme til på vores eget anlæg, fortæller Mads Elming. Formanden har ikke selv deltaget i direkte kontraktforhandlinger mellem varmeværket og Ardagh. Han er nemlig salgs- og marketingdirektør for Ardaghs nordiske aktiviteter og har derfor været inhabil i de økonomiske forhandlinger. Overskudsvarmen kommer til at dække procent af vores normale årsproduktion, og der vil derfor blive en mængde overskudsvarme, som Ardagh skal køle bort i sommerhalvåret. Men med de udvidelsesplaner, der ligger for varmeværket, satser formanden på, at al overskudsvarmen kan udnyttes på længere sigt. Varmeværkets investering består i at lægge en ny 450 meter lang ledning fra fabrikken til varmeværket. Dertil kommer styring, pumper og måling på værket. Den samlede pris er knap 2,5 millioner kroner. Det er en omkostning, der er betalt tilbage på mindre end ét år. Det har selvfølgelig også været afgørende for, at forbrugerne generelt har været meget positive. Enkelte var dog skeptiske og stillede især spørgsmål ved, hvad vi vil gøre, hvis Ardagh lukker. Men projektet er netop betalt så hurtigt tilbage, at risikoen er nærmest ikkeeksisterende, konkluderer formanden. De to parters samarbejdsaftale er gjort uopsigelig i de første fem år, men ifølge værkets formand er intentionen klar: Den skal løbe meget længere end det, fordi alle har gavn af den. Også miljøet, tilføjer Mads Elming. Vi sparer mellem 1 og 1,7 millioner m 3 gas om året, og CO 2 -besparelsen er på over ton om året. Det er en fornøjelse at have med et projekt at gøre, hvor alle er vindere. I lyntempo formes den glohede glasmasse til alverdens produkter, her ølflasker. Temperaturen i ovnene kommer op på grader. FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

20 PROFIL POUL NIELSON: CO 2 -boghold har afløst energip En sammenhængende energipolitik er afløst af CO 2 -regnskaber og målsætninger knyttet til mere eller mindre runde årstal. Sådan lyder konklusionen fra Danmarks første energiminister, Poul Nielson. TEKST: Lone Völcker FOTO: Privat og Mogens Ladegaard / Scanpix I sidste nummer af Fjernvarmen påpegede energiens nye minister, Rasmus Helveg Petersen, at det aktuelle energipolitiske arbejde bygger på 40 års systematisk indsats for at skabe en sammenhængende energipolitik. På den baggrund har vi kastet bolden videre til Poul Nielson, der var Danmarks første energiminister. Selvom det er mere end 30 år siden, han forlod Energiministeriet, har han knivskarpe holdninger til den aktuelle energipolitik. Succes trods store trusler 9 Du var, som den første energiminister, forkæmper for kraftvarmeproduktion, energiplanlægning og effektiv energiudnyttelse som bærende elementer i energipolitikken. Hvordan ser du på den udvikling, der har været Dansk energipolitik har været en succeshistorie. Men man glemmer i dag, at vi stod over for store trusler: Betalingsbalancen knyttet til afhængigheden af olieimport, forsyningssikkerhed som et reelt problem, store områder, der var velegnede til fjernvarmeforsyning, var ikke koblet sammen med de centrale kraftværker. Naturgasprojektet skabte grundlaget for varmeplanlægningen, uden hvilken vi aldrig havde opnået den samlede dækning af kraftvarme og naturgas. Nyordningen i undergrunden i 1981 fremtvang større aktivitet hos DUC og åbnede for nye aktører. Danmark blev nettoeksportør af olie og gas, som skabte en strukturel forbedring af landets økonomi. 9 Kraftvarmeproduktionen falder i disse år, mens der i stedet kommer flere vindmøller og stærkere udlandsforbindelser. Hvad tænker du om en udvikling hen imod et Danmark uden Stærke transmissionssystemer er nødvendige uanset hvilke scenarier man lægger til grund i fremtiden. Det strider mod almindelig sund fornuft at opgive koblingen mellem elproduktionen og varmeforsyningen. Men begge disse sektorer vil skulle udvikle teknologier og styringsmetoder, der muliggør mere fleksibilitet i samspillet med mere eller mindre decentrale aktører baseret på forskellige former for vedvarende energi. Udfordringen for fjernvarmen kan siges at være If you can t beat them eat them. Behov for styring 9 Hvordan synes du, at dine efterfølgere er lykkedes med at skabe en langsigtet og sammenhængende politik på En egentlig energipolitik er blevet afløst af et CO 2 -bogholderi. Miljøpolitik har i alle årene været afdelingen for populære standpunkter, og VK-regeringen reducerede Energiministeriets status som selvstændigt politikområde. Satsningen på forskning og udvikling, f.eks. på biogasområdet, blev syltet. I stedet skulle man have pålagt landbruget en leveringspligt og satset ambitiøst på en samlet løsning på miljøproblemet og energimulighederne. Fusionen i 2003, der skabte Dong Energy, blev jo ikke lavet for at gennemføre en veldefineret energistrategi, men for at have noget stort at sælge på børsen. Når Anders Fogh Rasmussen sagde, at Danmark skulle være fossilfrit i 2050, så virkede det naturligvis som langsigtet. Men der var jo ikke nogen sammenhængende politik, der ville føre os til det mål. 20 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER

FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER REGIONALMØDER 2016 FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER Uffe Bro Formand Dansk Fjernvarme Marts 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk INDHOLD Fjernvarmens strategiske

Læs mere

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør DANSK FJERNVARME FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør STÆRK FAGLIG RÅDGIVNING / BRANCHENS TALERØR / STORT UDBUD AF UDDANNELSE OG ARRANGEMENTER VI ER TIL FOR MEDLEMMERNE Dansk

Læs mere

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017 Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen

DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE 2016 Direktør Kim Mortensen SIDEN SIDST I FJERNVARMENS HUS ENERGISPAREAFTALE REGULERING / IB LARSEN UDVALGET ENERGIPOLITISK STATUS FOKUSPUNKTER I 2016 DANSK FJERNVARME DEN

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016 ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 1. december 2016 FREMTIDENS ENERGI ER SMART ENERGI Samarbejde mellem forsyningsområderne Store

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

ERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 13.

ERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 13. ERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 13. juni 2017 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

NYT FRA DANSK FJERNVARME

NYT FRA DANSK FJERNVARME DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME Kate Wieck-Hansen NYT FRA FJERNVARMENS HUS Nye medarbejdere Lars Blunck Kommunikationschef, er startet 1. februar Anita Unnerup ny uddannelseskonsulent

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

ENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017

ENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017 TEMADAG OM NY LOVGIVNING ENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 12. januar 2017 ENERGIPOLITISKE HASTESAGER 2016-17 Lovgivning om regulering af fjernvarmesektoren

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER FLEX CITIES, TEMADAG, 20. AUGUST 2014 ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER MORTEN HOFMEISTER SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER Status for samarbejde

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

NYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme

NYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme NYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE John Tang, Dansk Fjernvarme ANALYSER - FÆRDIGE 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 3. Omfanget af ikke-regulerede

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

MULTIFORSYNING BLOT EN SPAREØVELSE? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 15. september 2016

MULTIFORSYNING BLOT EN SPAREØVELSE? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 15. september 2016 MULTIFORSYNING BLOT EN SPAREØVELSE? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 15. september 2016 DANSK FJERNVARME BRANCHEFORENINGEN Dansk Fjernvarme er den foretrukne brancheforening;

Læs mere

Brændefyring og alternative løsninger

Brændefyring og alternative løsninger Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

NY REGULERING I FJERNVARMESEKTOREN

NY REGULERING I FJERNVARMESEKTOREN GÅ HJEM MØDER NY REGULERING I FJERNVARMESEKTOREN Astrid Birnbaum, faglig chef Dansk Fjernvarme abi@danskfjernvarme.dk GÅ HJEM MØDER KOLDING, AALBORG OG RINGSTED Dagsorden Gennemgang af embedsværkets anbefaling:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Investeringer. Driftsøkonomien

Investeringer. Driftsøkonomien Beretning 2015 Nørre Snede Varmeværk har nu i 2 år haft samarbejde med Ejstrupholm Varmeværk. Et samarbejde, som har vist sig som en god løsning for begge værker, hvor vi især samarbejder om maskinerne

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016 STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 9. september 2016 DEN POLITISKE UDFORDRING Varmepumper i fjernvarmesektoren Regeringen vil gerne have

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

MEDLEMSMØDE 4G DISTRICT ENERGY

MEDLEMSMØDE 4G DISTRICT ENERGY Invitation MEDLEMSMØDE 4G DISTRICT ENERGY - BETYDNING FOR DEN MODERNE BYS INFRASTRUKTUR, OG EFTERFØLGENDE EKSPORTMULIGHEDER NYBORG, 12. JUNI 2014 DBDH inviterer hermed medlemmer, kommende nye medlemmer

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere