Timeout for kommercialisering Dansk Fjernvarme opfordrer til at tage en tænkepause og undgå forhastede beslutninger.

Transkript

1 DANSK FJERNVARMES MAGASIN NR. 4 APRIL 2014 NYHEDER Timeout for kommercialisering Dansk Fjernvarme opfordrer til at tage en tænkepause og undgå forhastede beslutninger. NY VIDEN Ny rapport: Varme som service Fjernvarme kan bidrage til at udfase oliefyr i områder uden kollektiv forsyning. PRAKSIS Glohed glas varmer Fensmark Fensmark Fjernvarme har koblet sig på glasfabrikken Ardagh og overskudsvarmen fra de glødende glasovne ender nu hjemme i stuerne. Varmeværkets investering er betalt tilbage på ét år.

2 Miljøvenlig energi Biogasmotor SRO-anlæg Der er meget fokus på energi og miljø, og Tjæreborg Industri sørger altid for at være i forreste linje, når det drejer sig om den nyeste og mest effektive teknologi. Solvarme El-kedler Varmepumper Røggaskøling Halm, flis og træpiller Anden biomasse NOx reduktionsanlæg Biogasmotorer og -kedler El-styringer og SRO-anlæg Energioptimering Temperatursænkning Lufo og Optinox Design og projektering Myndighedsansøgninger Montage Delentrepriser Hovedentrepriser Totalentrepriser El-kedler Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Kærvej Tjæreborg Tlf info@tji.dk - Tjæreborg Industri - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Den korte bane er en god forretning - også i længden Brug fleksibiliteten i din produktion, og få en højere indtjening på det korte marked. Hos Neas Energy tilbyder vi at optimere din produktion på Intraday markedet. I dag er det ofte sol og vind, der sætter prisen på elmarkedet. Det betyder større prisudsving fra dag til dag og time til time. Vi opererer 24/7 over hele Europa, og gør det muligt for vores kunder at tjene på prisændringer i markedet her og nu. Alt du skal gøre er at melde ind, om du ønsker at deltage i Intraday markedet, så vi kan bruge den produktion du har til rådighed - helt risikofrit og uden ekstra administration for dig. Ring til Søren Rygaard på og hør mere. neasenergy.com

4 Timeout for kommercialisering af fjernvarmen Den energipolitiske scene bliver tit sammenlignet med en sportslig kamparena. I det billedsprog står fjernvarmesektoren nu over for et topmotiveret hold af økonomer, der i første halvleg skal hive effektiviseringsgevinster ud af fjernvarmen. I anden halvleg skal fjernvarmen kommercialiseres, i blind tro på at kommercielle interesser er bedre til at forvalte varmeforsyning i naturlige monopoler. Strategien følger samme opskrift som den, vandsektoren blev udsat for, men heldigvis er flere politikere nu bekymrede. Alle parter er enige om, at der fortsat skal ske effektiviseringer af fjernvarmen. De senere år har værkerne vist, at det kan lade sig gøre at sikre store energibesparelser, samarbejde på tværs af værker og mindske tab af energi i ledningsnettet. Den vej fortsætter vi gerne ad, og derfor er Dansk Fjernvarme foreløbig gået positivt ind i arbejdet med benchmarking og effektivitetssammenligning. Men når det kommer til kommercialisering, skridtet før en egentlig privatisering, blinker de røde advarselslamper på vegne af varmeforbrugerne. For Dansk Fjernvarme har det altid været en kerneværdi at værne om forbrugernes ret til en effektiv og omkostningsægte varmeforsyning. Det er vores klare holdning, at hvile-i-sig-selv princippet også fremover skal være rygraden i den danske fjernvarmeregulering. Derfor arbejder Dansk Fjernvarme for en timeout i forhandlingerne, og vi har energien til både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Indhold 4 Leder 6 Høj PULS 8 Timeout på kommercialisering af forsyningssektorerne 10 Handelsminister på fjernvarmestudietur 12 Energitilsynet lancerer ny målrettet kontrolstrategi 12 Kort nyt 13 Anders Eldrup ny formand for Grøn Energi 14 Regionalmøder giver gensidig inspiration 15 Også her er der fjernvarme 16 Rødglødende succes med overskudsvarme 20 CO 2 -bogholderi har afløst energipolitik 24 Min dag 25 F&U-Kontoen kan stadig søges 26 Nyt forretningskoncept: Varme som service 28 Opstramning: Kun godkendte varmepumper giver energibesparelser 30 Konkurrencedygtige fjernvarmetariffer 34 Solvarme og varmepumper til naturgasfyrede kraftvarmeværker 36 Selvevalueringsarbejdet har været værdifuldt 38 Generalforsamling Liberalisering af affaldssektoren er et fejlskud 42 Landet rundt 44 Navne Fjernvarmen Nr. 4 marts årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax mail@danskfjernvarme.dk Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro formanden@danskfjernvarme.dk Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen fjernvarmen@danskfjernvarme.dk Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen jh@danskfjernvarme.dk Abonnementspris Kr. 780,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 900,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Overskudsvarme fra glasfabrik i Fensmark udnyttes til fjernvarme. Forsidefoto Foto: Søren Kjeldgaard Design Datagraf Communications 4 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

5 Også her er der fjernvarme Læs mere side 15 NYHEDER Nødvendig timeout Dansk Fjernvarme opfordrer til timeout i arbejdet med at kommercialisere affaldsog fjernvarmesektorerne. Læs mere side 8 NYHEDER nærmer sig Fjernvarmens årlige folkemøde får i år besøg af to ministre, Henrik Sass Larsen og Rasmus Helveg Petersen. Mød dem og mange andre til PULS i juni. NY VIDEN Varme som service Fjernvarmeværker kan spille en væsentlig rolle, når oliefyrene i de kommende år skal sendes på pension. Ny rapport viser, hvordan fjernvarmen bliver leverandør i områder uden kollektiv varmeforsyning. Læs mere side 26 Læs mere side 6 PRAKSIS Glasmasse varmer Fensmark Glasfabrikken Ardagh i den sydsjællandske by Fensmark producerer alverdens emballageglas. Overskudsvarmen udnyttes via det lokale fjernvarmenet.

6 NYHEDER Høj Vær med til at udfordre ministrene Rasmus Helveg Petersen og Henrik Sass Larsen, og giv dit bidrag til udviklingen af Dansk Fjernvarmes politik, når vi skruer op for energien til PULS. TEKST: Johannes Lundsfryd Jensen, Dansk Fjernvarme FOTO: Steen Brogaard Dansk Fjernvarme arbejder hver dag for at fremme værkernes interesser. Det sker med uddannelse, inspiration, viden, innovation og varetagelsen af fjernvarmens interesse over for det politiske system. Derfor er det helt afgørende, at værkernes stemme bliver hørt, så det er den helt rigtige dagsorden, foreningen sætter. På årets PULS får du mulighed for at præge den politiske dagsorden ved at give dit besyv med til nogle af landets førende eksperter og beslutningstagere. Du kan også være med til at udstikke kursen for Dansk Fjernvarme i interaktive workshops, hvor dine idéer kommer i spil. Samtidig får du også mulighed for at få nye idéer, møde kolleger og finde inspiration til lige netop de løsninger, du længe har ledt efter. Programmet er spækket med gode indspark, men efter det officielle program har vi også indlagt tid til at tale med andre og til at dyrke det sociale samvær. Den 19. juni åbner Dansk Fjernvarme og Grøn Energi igen teltdørene, for PULS med Politik, Udvikling, Læring og Samarbejde. PULS er fjernvarmens folkemøde med dialog om grøn og effektiv fjernvarme. Det grønne og effektive præger for alvor den politiske dagsorden i disse måneder. Folketinget er i fuldt sving med effektiviseringer af den offentlige sektor en øvelse, der også berører forsyningsområdet, som vi har set det eksempelvis inden for vandsektoren og som vi aktuelt ser i debatten om liberalisering af affaldssektoren. Ud over at drive værkerne effektivt og grønt har vi også en opgave i at synliggøre, hvordan vi giver forbrugerne komfort og skaber nytte for Danmark. Særligt Deltagerne i PULS får chancen for at stille spørgsmål til klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen (RV), der stiller op til spørgetime. er det væsentligt at stille skarpt på samfundsnytten, da hvile-i-sig-selv ellers kan komme under pres. Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), taler ved PULS under overskriften Fjernvarmens nytteværdi i selskab med Niels Bjørn Christiansen, koncernchef i Danfoss. Bliv inspireret Der er rig mulighed for at blive inspireret af en lang række oplægsholdere, som er repræsentanter fra både erhvervslivet og de politiske lag: to ministre, en borgmester, en kontorchef og en udviklingskonsulent for ikke at nævne en af Danmarks topdirektører, direktør fra Danfoss, Niels Bjørn. Vi starter dagen med at blive udfordret i forhold til det, vi tror, vi ved. Trend-rådgiver og samfundskommentator Emilia van Hauen har gennemskuet, hvordan forbrugerne tænker om energiforbrug og vores forsøg på at få dem til at spare på energien. Emilia van Hauen beskæftiger sig med tidsånden i samfundet og har speciale inden for moderne livsformer og trends og tendenser i samfundet. Effektiv og intelligent Repræsentanter fra forskellige dele af energipolitikken vil drøfte, hvordan vi kan skabe effektiv og intelligent fjernvarme: Nyvalgt borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard, vil fortælle om energiplanlægning i kommunerne, som kommunerne nu er forpligtet til at gennemføre. Som en del af Trekantområdet er Fredericia langt fremme i planlægningen. I Midtjylland har regionen påtaget sig at skabe sammenhæng i energisystemerne på tværs af kommunerne. Udviklingskonsulent Louise Langbak Hansen vil fortælle hvordan. 6 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

7 NYHEDER Helt overordnet handler det om at sikre grøn og effektiv varmeforsyning i hele Danmark. Det vil Henrik Andersen, der er kontorchef i Energistyrelsen, berette om i sit indlæg. Tilsammen skal aktørerne give et billede af, hvordan nøgleaktører i energipolitikken tænker og planlægger. Fjernvarme skaber stor værdi for samfundet. Samfundsnytten rækker langt ud over kerneopgaven: At forbrugerne kan holde varmen i de kolde vintermåneder. Store danske industrivirksomheder eksporterer hvert år for mange mia. kr. teknologi og rådgivning, og effektiv miljøteknologi giver energibesparelser til fordel for klimaet. Fjernvarme big business og storpolitik, som skaber arbejdspladser, vækst, eksport og et mere grønt samfund. Mød ministrene Igen i år er det derfor lykkedes at samle nogle af de helt store aktører i og omkring fjernvarmen på PULS. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og koncernchef i Danfoss Niels Bjørn Christiansen vil give hvert deres perspektiv på, hvordan fjernvarmen bidrager til nytte i det danske samfund. Ud over at være øverste chef i Nordborg, så har Danfoss-direktøren været formand for regeringens Vækstteam for energi og klima, som ministeren forventes at omsætte til politik senere på foråret. Det er således to meget centrale aktører for fjernvarmen, som kommer i den varme stol. Siden sidste PULS har Danmark fået ny klima-, energi- og bygningsminister. Rasmus Helveg Petersen giver sit syn på fjernvarmens rolle i energisystemet og på, hvordan vi giver forbrugeren øget komfort og er en vigtig del af den grønne omstilling. Den nye minister stiller modigt op til spørgetime i løvens hule, så hvis du har spørgsmål til ministeren, så får du nu chancen. Kom med input Du får også rig mulighed for at præge kursen for Dansk Fjernvarme. Det sker i workshops, hvor du kan vælge det, du brænder allermest for. Alle input bliver samlet op og vil indgå i sekretariatets løbende politikudvikling. Emnerne, du kan vælge imellem, spænder vidt: Skal tariffer bruges som incitament? Er etablering af varmeforsyning i Udkantsdanmark et nyt forretningsområde? Energibesparelser nemt og effektivt også efter Er el i fjernvarmen vejen til lavere varmepriser og effektivt energisystem? Fjernvarmeindustrien vejen til vækst og grøn omstilling. Fremtidens organisering af forsyningssektoren. Efter dagens faglige program er det tid til at få pulsen ned igen. I sommerens aftensol vil du få mulighed for at få en fadøl med dine kollegaer fra branchen og nyde den helstegte pattegris. Sidste år deltog over 100. Vi forventer at se dobbelt så mange i år, den 19. juni. Du kan tilmelde dig på Dansk Fjernvarmes hjemmeside. Endnu en vinter er overstået Efter en vinter hvor produktionsanlæggene blev testet og afprøvet, er det tid til at få en uvildig snak om værkets strategi og forsyningssikkerhed. Vi hjælper gerne med en vurdering og et oplæg, så den fremtidige forsyningsstrategi kan fastlægges. Vil du vide mere så kontakt os på tlf Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

8 NYHEDER Timeout på kommercialisering af forsyningssektorerne Dansk Fjernvarme opfordrer til en tænkepause i arbejdet med kommercialisering af affalds- og fjernvarmesektorerne. TEKST: Direktionskonsulent Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme sst@danskfjernvarme.dk Centraladministrationen arbejder på højtryk for at gennemføre en liberalisering af danske affaldsselskaber. For politikerne giver det anledning til bekymring, og sporene fra den folkelige modstand mod salget af Dong Energy og erfaringerne fra vandsektoren skræmmer tilsyneladende flere politikere. Men det skræmmer ikke embedsmændene, selvom det videre lovarbejde om liberaliseringen af affaldssektoren nu er udskudt til efteråret. For arbejdet er langtfra standset. Planen er at liberalisere de kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der i dag leverer varme til flere end danskere. I næste omgang forventes det, at alle landets varmeforsyninger og dermed 3,5 mio. fjernvarmeforbrugere skal tvinges igennem en kommercialiseringskværn. Som modtræk til det har Dansk Fjernvarme iværksat projekt Timeout. Projekt Timeout Timeout består af systematiske politiske og pressemæssige aktiviteter og bliver gennemført som en kampagne i den kommende tid. Det klare mål er at undgå, at der træffes forhastede beslutninger om reguleringen af affalds- og fjernvarmesektorerne. Fremtidens regulering har i øjeblikket Dansk Fjernvarmes topprioritet i det politiske arbejde, og den ekstra indsats kan lade sig gøre med bidrag fra en række store medlemsværker. Hvile-i-sig-selv princippet i spil Kommercialiseringen bliver sandsynligvis en del af en kommende vækstpakke, hvor fjernvarmen skal finansiere en del af initiativerne. Både direkte i form af effektiviseringer på værkerne og indirekte ved højere afregningspriser som konsekvens af liberaliseringen af affaldssektoren. Som optakt til forhandlingerne har regeringens eget Vækstteam for klima og energi foreslået at undersøge, om effektiviteten og investeringsvilligheden i fjernvarmesektoren kan øges gennem et alternativ til hvile-i-sig-selv reguleringen. Derfor tager Dansk Fjernvarme opgaven yderst seriøst. Hvem er mest effektiv? Kommercialisering kan give mening, hvor der er potentiale for reel konkurrence, og hvor kunderne kan skifte leverandør. Det er ikke tilfældet i fjernvarmesektoren. Samtidig er det tvivlsomt, om fjernvarme på kommercielle vilkår overhovedet vil skabe et provenu. Copenhagen Economics påviste i en rapport fra september 2013, at det ved selskabsgørelsen af vandsektoren i kostede 80 øre pr. m 3 at opnå en besparelse på 70 øre pr. m 3. I vandsektoren var det altså ikke effektivt at omdanne hvile-i-sigselv virksomheder til kommercielle selskaber. Heller ikke selvom der teoretisk kunne påvises besparelser, der legitimerede omdannelsen. Tilsvarende er der ikke belæg for, at kommercielle fjernvarmeværker drives mere effektivt end forbruger- eller kommunalt ejede værker. Tværtimod er udgifterne til administration og distribution højere i de kommercielt drevne værker end i kommunale eller forbrugerejede værker. Energitilsynet beregnede således i 2013, at fjernvarmeforbrugerne tilsluttet et kommercielt ejet selskab i gennemsnit må betale cirka kr. mere om året for at få opvarmet et enfamiliehus. Desuden viser erfaringer fra Sverige, ifølge EA Energianalyse i 2012, at priserne er steget mere i de forsyningsområder, der i 1996 blev overtaget af kommercielle selskaber, end i varmeforsyninger, der forblev i kommunalt eje. Hvad kan effektiviseres? Private investeringer i fjernvarmeværker skal selvsagt forrentes, og det er en illusion at tro, at forrentningen kan tjenes hjem ved effektiviseringer. Fjernvarmeprisen udgøres primært af udgifter til brændsel, der inklusive statslige afgifter udgør 70 procent af varmeprisen. Det kan private investorer heller ikke effektivisere. Derfor skal en forrentning på eksempelvis 5 procent udelukkende hentes i administration og distribution, der udgør henholdsvis 5 procent og 25 procent af de samlede omkostninger. Distributionen er næsten synonymt med nedlægning af rør, hvor varmeforsyningens rolle primært ligger i planlægningen, mens udførelsen sker via private aktører. Intens dialog Dansk Fjernvarme har ført og vil fortsat føre intens dialog med ministre, folketingsmedlemmer, centraladministration, borgmestre og deres kommunale forvaltninger om emnet. Håbet er at skabe en større timeout i forhandlingerne, så der kan aftales løsninger på et solidt grundlag. 8 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

9 Energimarkedet sover aldrig Hos Energi Danmark er vi specialister i Intraday-handel. Derfor holder vi et vågent øje med udviklingen på de europæiske energimarkeder 24/7 - året rundt. Vi overvåger alle bevægelser på markedet og er parate til at gribe muligheden, når den opstår. Som kunde hos Energi Danmark kan du derfor altid stole på, at du træffer dine beslutninger om køb og salg af energi på et oplyst grundlag. Det sparer dig for mange bekymringer. Så kan du sove trygt om natten, mens vi arbejder. Kontakt Produktion & Balance pba@energidanmark.dk

10 NYHEDER Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen var på rundvisning hos Kamstrup, der lagde lokaler til et temamøde arrangeret af Grøn Energi. Mødet gav ministeren mulighed for komme i dialog med blandt andre Dansk Fjernvarmes formand, Uffe Bro, leder af Grøn Energi, Jesper Koch og Knud Bonde fra Kamstrup. Handelsminister på fjernvarmestudietur Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) tilbragte en eftermiddag i selskab med Grøn Energi, en række virksomheder i den danske fjernvarmeindustri og repræsentanter for varmeværkerne. TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen fr@danskfjernvarme.dk FOTO: Nils Rosenvold Fjernvarmeteknologi udgør allerede i dag et væsentligt bidrag til den danske eksport men salget af fjernvarmeteknologi og knowhow til udlandet kan blive langt større. På den baggrund havde handelsog udviklingsminister Mogens Jensen afsat en eftermiddag til at studere den danske fjernvarmesektor nærmere. Han deltog i et temamøde arrangeret af fjernvarmens tænketank, Grøn Energi. Med blot 24 dage på posten som minister erklærede Mogens Jensen selv, at han var kommet for at lytte og lære mere om den danske fjernvarmeindustri. Han fik mange input med sig hjem fra mødet, der blev afholdt hos Kamstrup, der har hovedkontor i Stilling ved Skanderborg. Nye muligheder Det gennemgående tema var samspillet mellem industrien, forskellige offentlige instanser og politikerne i forhold til at fremme den danske fjernvarmebranches eksport. Især kredsede samtalen om, hvordan ministeren og embedsværket kan bidrage til at synliggøre, at Danmark er i verdenseliten, når det kommer til fjernvarmeteknologi og sammenhængende energiløsninger. Det handler blandt andet om et endnu stærkere og sammenhængende samspil ved de forskellige eksportfremstød, hvor danske virksomheder viser sig frem. Her kan regeringen være med til at åbne døre på det politiske niveau. Ministeren fik dog også en opfordring til at åbne døre hjemme i Danmark. Et velfungerende hjemmemarked er alfa og omega, når udlandet skal overbevises om, at dansk teknologi er værd at satse på. Det er aktuelt et problem i forhold til fjernkøling, der ellers har potentialet til at blive et nyt eksporteventyr. Uden et hjemmemarked har vi ikke noget, vi kan referere til. Og der findes stort set ikke noget i Danmark inden for fjernkøling, sagde Lars Hummelmose fra DBDH, der repræsenterer de store aktører i dansk fjernvarme. Et andet budskab, ministeren blev præsenteret for, er, at der bliver forsket meget lidt i fjernvarme, når man tager i betragtning, at fjernvarmeteknologi er en dansk spidskompetence. Deltagerne ved mødet så alle gerne, at ministeren internt i regeringen synliggjorde behovet for 10 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

11 NYHEDER langt mere forskning i fjernvarme, så Danmark kan bevare sin førerposition. Det vil ganske enkelt være god business. Fjernvarmen skal frem i lyset Efter mødet var det en optimistisk handelsminister, der gjorde status. Hvad tager du med dig fra sådan et møde? Der er megen fokus på vindmøller og solenergi, når vi taler om bæredygtig udvikling, og der kan man godt lidt glemme fjernvarme. Jeg tror, der er mange, der ikke lige tænker over, at fjernvarmesektoren kan spille en meget stor rolle, når det gælder om at skabe en bæredygtig udvikling i samfundet inden for energiforsyning. Så jeg tager med mig fra mødet, at jeg som minister også skal snakke fjernvarme, når jeg er ude at præsentere dansk teknologi og knowhow. Jeg tager også med mig, at det er en sektor, hvor der er et stort eksportpotentiale og en forventning om at tredoble eksporten til 15 milliarder i Det betyder, at det er noget, regeringen prioriterer i de vækst- og markedsstrategier, vi arbejder efter rundtom i verden. Fjernvarme er et område, vi skal sørge for at præsentere på alle de markeder, hvor det er relevant. Det gælder ikke mindst de nye vækstmarkeder uden for Europa, hvor vi ved, at 90 procent af al vækst kommer til at ske i de kommende år, og hvor vi ved, at der er et stort behov for denne form for teknologi. Men det gælder også i Europa, hvor EU s direktiv om energieffektivitet rent faktisk tilsiger, at der her er et stort potentiale for den danske industri. Kæmpe potentiale Hvordan vil du rangordne energiteknologi i forhold til andre danske eksportsucceser, eksempelvis eksport af landbrugsprodukter? Tæt på toppen. Det kan godt ske, at det ikke i dag udgør den største del af den danske eksport men der er så stort et potentiale, at denne sektor kan blive et af de største eksportområder for Danmark. Hvilket indtryk har du fået af den danske fjernvarmeindustri? Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke er ekspert men jeg har selv været fjernvarmekunde i mange år, og som kunde synes jeg, det fungerer rigtig godt og effektivt. Men med det, jeg har set og hørt i dag og selv har læst op på, så er der ingen tvivl om, at Danmark ligger helt i front. Det er også derfor, vi kan spise kirsebær med de store på de helt store markeder. Det er, fordi vi kan noget. Selvom du kun har været minister i kort tid, har du så allerede et budskab til fjernvarmeindustrien om, hvad den selv kan gøre for at få mere ud af sit potentiale? Jeg har i dag nok nærmere selv lært, at fjernkøling er et vigtigt tema, og vi her har en kæmpe mulighed for at lave et stort eksporteventyr. Her har vi en fælles udfordring i at indfri potentialet. Det er noget af det, der står stærkest for mig efter dagens møde. CATERPILLAR GAS-MOTORER Med Caterpillars opdaterede produkt program tilbyder vi gas-motorer i hele produktspekteret fra 400kWe til 6500kWe i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet. Bliv optimeret på: NATURGAS & BIOGAS Med motoren følger naturligvis Pon Powers 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt Endnu bedre driftssikkerhed - endnu lavere driftsomkostninger. FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

12 NYHEDER Energitilsynet lancerer ny målrettet kontrolstrategi Energitilsynet vil fremover arbejde mere målrettet med kontrollen med varmevirksomhedernes anmeldelser af priser, priseftervisninger mv. TEKST: Fuldmægtig Ronnie Jensen, Sekretariatet for Energitilsynet og kontorchef Martin Windelin, Sekretariatet for Energitilsynet Energitilsynet fører tilsyn med fjernvarmebranchen og har siden 2010 årligt udført regnskabsgennemgange af 20 stikprøveudvalgte varmevirksomheder. Regnskabsgennemgangen har bestået af: Kontrol og vurdering af, om virksomhedens anmeldelser er anmeldt rettidigt og fyldestgørende. Kontrol og vurdering af anmeldt budget. Kontrol og vurdering af anmeldt priseftervisning, herunder gennemgang af samtlige regnskabsposter. Regnskabsgennemgangen har typisk omfattet de foregående tre år, men i de tilfælde, hvor Energitilsynet har identificeret fejl og mangler, er gennemgangen udvidet. Ny mere målrettet kontrolstrategi Alle varmevirksomheder har i 2012 udført den såkaldte selvevaluering. Energitilsynet vurderer på baggrund af selvevalueringsarbejdet, at omfanget og kvaliteten af virksomhedernes anmeldelser, virksomhedernes overholdelse af varmeforsyningsloven og grundlaget for korrekt prisfastsættelse fremover vil være forbedret betydeligt. I forlængelse heraf har Energitilsynet vedtaget en ny mere målrettet strategi for kontrol af virksomhedernes anmeldelser og regnskabsmæssige forhold. Energitilsynet vil fremover på baggrund af en konkret vurdering udtage udvalgte risikofyldte områder til kontrol. Disse kontroller vil omfatte væsentligt flere virksomheder end de hidtidige 20 regnskabsgennemgange om året. Mens de 20 årlige regnskabsgennemgange har omhandlet alle virksomhedernes forhold, så vil de målrettede kontroller fokusere på et enkelt risikofyldt område ad gangen. Energitilsynet har på nuværende tidspunkt identificeret flere områder, som vil kunne indgå i det fremadrettede kontrolarbejde. Disse risikofyldte områder omfatter blandt andet manglende tilbageførsel af overdækninger, henlæggelser opkrævet i priserne i strid med reglerne og fejl i virksomhedernes indskudskapital. Energitilsynet vil tage udgangspunkt i de områder, der har størst indflydelse på varmeprisen. Energitilsynets første fokusområde vil være manglende tilbageførsel af overdækninger. I 2014 vil virksomhederne, der har problemer med overdækninger, blive gennemgået for at sikre, at virksomhederne får tilbageført deres overdækninger i henhold til varmeforsyningsloven. Foruden implementering af den nye mere målrettede strategi vil Energitilsynet i 2014 overvåge revisorernes revisionserklæringer på priseftervisninger. Her skal revisor oplyse, om ledelsen har løst de i selvevalueringen angivne problemer. Endvidere vil Energitilsynet behandle de 67 opfølgningssager, som er oprettet som følge af Energitilsynets gennemgang af selvevalueringerne. Fordele ved den nye mere målrettede strategi Energitilsynet kan i forbindelse med den nye strategi behandle betydeligt flere virksomheder end hidtil. Energitilsynet forventer flere fordele ved den nye mere målrettede strategi. Implementeringen af strategien giver væsentlige stordriftsfordele ved håndtering af en stor mængde ensartede sager og muliggør derved, at betydeligt flere virksomheder bliver udtaget til kontrol, samtidig med at der fokuseres mere på risikofyldte områder, der har direkte indflydelse på varmeprisen. Foruden kontrol med virksomhedernes anmeldelser og regnskabsmæssige forhold vil Energitilsynet naturligvis fortsætte det generelle tilsyn efter varmeforsyningsloven, herunder træffe afgørelser i klagesager. KORT NYT Generalforsamling 30. april Onsdag den 30. april holder Dansk Fjernvarme generalforsamling på Radisson Blu Hotel H.C. Andersen i Odense. I år er der valg til gruppe I, varmeforsyninger med tilslutning til kraftværker, og i gruppe II, kommunale varmeforsyninger. Tilmelding på senest den 10. april. Energipolitisk konference 4. sept. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 4. september. Dansk Fjernvarme og Dansk Energi holder igen i år fælles konference i Moltkes Palæ, der kombinerer seriøse faglige indlæg med aktuel politisk debat. Bemærk at datoen er ændret i forhold til den udsendte kalender for Dansk Fjernvarmes aktiviteter i Ikke længere selvforsynende For første gang siden 1996 importerer Danmark mere energi, end vi eksporterer. Det viser tal fra Energistyrelsen. Selvforsyningsgraden faldt i 2013 til 93 procent fra 102 procent i Danmark blev selvforsynende med energi i 1997, og i 2004 producerede vi 56 procent mere energi, end vi selv brugte. 12 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

13 NYHEDER Anders Eldrup ny formand for Grøn Energi Anders Eldrup afløser Jørgen Mads Clausen som frontfigur i fjernvarmens grønne tænketank, Grøn Energi. Fjernvarme kan blive Danmarks nye, store eksporteventyr, fordi fjernvarme både kan binde energisystemet sammen og lagre og opsamle ellers spildt energi, siger Anders Eldrup. TEKST: Pressechef Torben Sørensen, Dansk Fjernvarme tos@danskfjernvarme.dk FOTO: Flemming Linnebjerg Rasmussen En erfaren mand fra den danske energisektor har afløst en anden erfaren herre som formand for fjernvarmens grønne tænketank, Grøn Energi. Anders Eldrup har således overtaget formandsposten fra Danfoss-formanden, Jørgen Mads Clausen Den nye formand glæder sig til at arbejde med at styrke fjernvarmens position til gavn både for den positive rolle, fjernvarmen kan og skal spille i den hjemlige energisektors udvikling, og for den store betydning, fjernvarmeteknologi kan spille for Danmarks eksport. Fjernvarme kan blive Danmarks nye, store eksporteventyr, fordi fjernvarme både kan binde energisystemet sammen og lagre og opsamle ellers spildt energi. Det er grønt, effektivt og økonomisk værdifuldt, siger Anders Eldrup. I Danmark har 63 procent af alle boliger fjernvarme. Det betyder, at Danmark udnytter en masse energi fra kraftvarmeværker og industri, som ellers skulle køles bort og smides ud til ingen verdens nytte. Den form for energieffektivitet har udlandet, ifølge Anders Eldrup, fået øjnene op for. Fjernvarme rummer et uvurderligt grønt potentiale og mindst lige så stort et potentiale for energieffektivisering. Danmark er førende på dette felt, og vi har virkelig en grøn teknologi og knowhow at tilbyde udlandet, siger Anders Eldrup. Fjernvarmeindustrien forventer således at tredoble eksporten i 2020 til 15 mia. kr. og dermed skabe nye job. Fjernvarmen kan mindske energispild På EU-plan er udbredelsen af fjernvarme kun 11 procent, og der spildes årligt overskudsenergi fra eksempelvis de mange store kulkraftværker, der svarer til euro per EU-borger. Energi, som teknologisk ganske ubesværet kunne være blevet brugt til fjernvarme. Spørgsmålet om et grønt og effektivt energisystem er internationalt, for skal vi gøre en forskel og reducere vores CO 2 -udledninger, så skal alle gøre en indsats. Danske virksomheder er verdens førende inden for fjernvarme, og med denne teknologi kan vi lynhurtigt skabe kæmpe fremskridt i en række lande, siger Anders Eldrup. Grøn Energis nye formand har i sit tidligere virke som blandt andet topchef for DONG Energy arbejdet målrettet mod en grøn omstilling af energisektoren. Han er i dag også engageret i bestyrelsesarbejde i Copenhagen Cleantech Cluster og Offshoreenergy.dk. Begge steder som formand. Han er desuden næstformand for Concito og sidder i bestyrelserne for Rockwool Foundation, Terma A/S, Lindoe Offshore Renewables Center, Experimentarium og Danmarks Tekniske Universitet. Grøn Energi Grøn Energi blev etableret i 2012 som en tænketank, der skaber viden om bæredygtige energisystemer. Tænketanken arbejder med analyser og innovationsprojekter, der belyser og dokumenterer fjernvarmens nøglerolle for et bæredygtigt og integreret energisystem. Grøn Energis medlemmer omfatter blandt andet Danfoss, Grundfos, Logstor, Kamstrup, Cowi, Rambøll, Grontmij og Dansk Fjernvarme. I Grøn Energis bestyrelse sidder, ud over formand Anders Eldrup, Jens Lübech Johansen, Grundfos, Lars Tveen, Danfoss, Lars Therkildsen, Hofor, Lars Gullev, DBDH, Hans Peter Slente, DI, og Henrik Lund, Aalborg Universitet. FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

14 NYHEDER Regionalmøder giver gensidig inspiration TEKST: Afdelingsleder Astrid Birnbaum, Dansk Fjernvarme Årets regionalmøder har fået en god evaluering. Nu efterlyser Dansk Fjernvarme forslag til, hvordan møderne kan blive endnu bedre næste år. Planlægningen er allerede i gang. Årets regionalmøder er nu vel overstået, og regionalmødekaravanen kan puste ud. Omkring 570 medlemmer har deltaget i de ti møder, der har været holdt rundtomkring i landet. Årets topscorer var i år Roskilde skarpt forfulgt af Sæby, mens Aabenraa i år var et eksklusivt arrangement med knap 40 deltagere. Formålet med møderne er både at få nye input og at networke; at få sat ansigt på de personer, man taler i telefon med, og høre, hvad der rører sig og ikke mindst finde ud af, hvor man kan få mere at vide. At Dansk Fjernvarme kommer ud og møder medlemmerne, at medlemmerne møder Dansk Fjernvarme og at medlemmerne møder hinanden. Det hele blev til fulde indfriet. Særligt pauserne var genstand for god diskussion, og flere medlemmer foreslog, at pauserne gøres længere. Indlæggene var især tænkt som inspiration til værkerne, der kunne høre diskussionsoplæg om dynamiske tariffer, oplæg om fjernaflæsning, energistyring og optimering af mindre værker. Desuden var der en præsentation af Grøn Energis arbejde. Analyseenheden udarbejder dagsordenssættende analyser, der leverer fakta til indspark i den energipolitiske debat, og deltager i innovationsprojekter, der genererer vigtig viden om fremtidens fjernvarme. De nye tiltag på energisparefronten blev også præsenteret. Cirka 50 værker deltager i fællesindkøbet, mens den ændrede indberetning af energibesparelser vedrører alle værker. Direktionen fortalte om Dansk Fjernvarme og de energipolitiske vinde. Evalueringerne af regionalmøderne er generelt gode; der var stor tilfredshed med indlæggene og de fleste konferencesteder. Der er kommet enkelte forslag til mulige emner til næste års regionalmøder, som sekretariatet allerede nu går i gang med at planlægge: Skal det holdes de samme steder næste år og hvordan favner emnerne bredest? Dansk Fjernvarme modtager meget gerne flere forslag også til mødeformen: Hvordan skaber vi mere debat fra salen? Er det de rigtige mødesteder? Skriv endelig, hvis du har input. Forretningsfører Bo Holt Andreassen, deltager fra Hadsund Bys Fjernvarmeværk: Jeg er glad for de nye input, man får på regionalmøderne, men jeg kommer desværre primært for at blive opdateret på det politiske. Jeg siger desværre, fordi jeg synes, at der sker alt for meget på den politiske front i øjeblikket; det er svært for os mindre værker at følge med. Bestyrelsesmedlem Henning Petersen, deltager fra Sydfalster Varmeværk A.m.b.A.: Der er flere gode ting ved at deltage på regionalmøderne. Dels udmeldingerne fra Dansk Fjernvarme om, hvad man skal være opmærksom på hvilken vej verden drejer dels at blive ved med at være på forkant. Derudover sætter jeg også stor pris på at møde mine gode kolleger fra branchen. Her får jeg gode input til at løse opgaver hjemme på værket, men også til samarbejde på tværs af værkerne. Alt sammen til glæde for forbrugerne. Det er ikke for at lyde populistisk, men det er jo det, vi dybest set arbejder for. Vicedirektør Kamma Holm Jonassen, indlægsholder fra Dansk Fjernvarme: Jeg har jo været med til regionalmøder før, så jeg havde glædet mig til min første runde regionalmøder som ansat i Dansk Fjernvarme og jeg blev ikke skuffet. Man hører, hvad der rører sig udeomkring hos medlemmerne hvad der er vigtigt for dem. Plus at vi med vores indlæg kan fortælle, hvordan vi kæmper for dem lidt mere uden filter end i den offentlige kommunikation, fordi regionalmøderne kun er for medlemmer. Teknisk konsulent Louise Overvad Jensen, indlægsholder fra Dansk Fjernvarme: Det er tre hårde uger, men det er det hele værd. Man får en unik kontakt med værkerne, når man kan snakke over en kop kaffe i stedet for telefonen. Det er rart at sætte ansigt på dem, man har talt i telefon med, og man får gode input til det, man sidder med i det daglige. Ikke at jeg har været i tvivl, men det er godt nok nogle dejlige mennesker, der sidder rundtomkring på værkerne. 14 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

15 også her er der fjernvarme KOLDINGHUS, KOLDING TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen FOTO: Knud Christensen/Koldinghus Hvor er vi? På Koldinghus, der blev grundlagt midt i 1200-tallet. Slottet blev bygget på toppen af den store bakke, der ligger midt i Kolding. Det skulle beskytte den danske grænse mod hertugen af Slesvig. Koldinghus brændte i 1808 og stod længe og forfaldt. Man begyndte først at renovere i 1890, og det varede 100 år, før hele slottet var under tag. Både slottet, selve restaureringen og Museet på Koldinghus er i dag seværdigheder. Desuden er der skiftende særudstillinger på stedet. Fra voldanlægget omkring slottet er der udsigt over byen og Slotssøen. Koldinghus administreres af Museet på Koldinghus. Hvem leverer varmen? Tre-for. Hvor meget varme bruger Koldinghus? I 2013 er forbruget opgjort til 577 MWh. Gennemsnittet er omkring 550 MWh. Hvordan fungerer varmesystemet? Der er ét fjernvarmestik ind til Koldinghus. Fjernvarmen kommer ind i kælderen og veksles her over til det interne system. Varmen fordeles til slottets fire fløje og tårnet, riddersalen og kirken. I østlige fløj er der billetsalg, butik og kontorer. Der er radiatorer langt de fleste steder på Koldinghus, enkelte steder suppleret af gulvvarme og varme, der fordeles via ventilationssystemet. Der er ingen samlet styring af varmeanlægget hver del har sin egen elektroniske styring, der primært justerer anlægget ind efter temperatur og fugtighed. Der bruges ikke fjernvarme til det varme brugsvand. Hvor længe har Koldinghus haft fjernvarme? Siden slutningen af 1950'erne. Fordelen ved fjernvarme? Fjernvarmen er en praktisk og stabil varmeforsyning. Største udfordring ved varme? Den største udfordring er at balancere hensynet til bygningerne med hensynet til de mennesker, der opholder sig i dem. Hvis det er fugtigt om sommeren, kan det være nødvendigt at sætte varme på for at få fugten væk. Det kan være vanskeligt, fordi der er gæster i huset. Så handler det om at søge det rigtige kompromis. Elektronikken klarer det meste, men hvis der eksempelvis er mange gæster til et arrangement i riddersalen, slukker personalet muligvis midlertidigt for varmen, så det ikke bliver for varmt i lokalet. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Vi bliver jo nødt til at have varme for gæsternes og personalets skyld. Men i virkeligheden er varmen til for bygningens skyld. Uden varme falder den stille og roligt sammen på grund af udsvingene i temperatur og fugtighed. Ved at regulere disse ting via varmesystemet forlænges bygningens levetid. Bonusinformation: I 1808 var Danmark i krig med England og Sverige, mens Frankrig og Spanien var vores allierede. Branden, der i dette år hærgede Koldinghus, skyldes formentlig, at de spanske soldater fik fyret for meget op i kakkelovnen. At det gik så galt, skyldes to lokale danske brandvagters svigt den pågældende nat. De var ikke på deres poster, og derfor opdagede ingen branden i tide. Kilde: Museumsforvalter Kurt Uhre Larsen, Koldinghus. FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

16 PRAKSIS Rødglødende succes med overskudsvarme Overskudsvarmen fra glohed glasmasse ender nu i radiatorerne i Fensmark. Glasfabrikken Ardagh styrker økonomien og den grønne profil og varmeværket har betalt sin investering tilbage på under ét år. TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen fr@danskfjernvarme.dk FOTO: Søren Kjeldgaard Den flydende glasmasse ulmer i de grader varme ovne på glasfabrikken Ardagh i Fensmark. Som vulkaner skyder ovnene stråler af lavalignende rødgul glasmasse fra deres indre men modsat vulkanens ukontrollerede vildskab, så ryger strålerne her ikke opad, men nedad til etagen under. I et tempo, hvor øjnene har svært ved at følge med, klippes strålerne af glasmasse over i nøje afmålte bidder og formes straks til syltetøjsglas, ølflasker eller en af de mange andre former for glasemballage, der produceres på stedet. Varmen i fabrikken er naturligt nok til at mærke. Oppe under loftet nærmer temperaturen sig angiveligt 75 grader, så det er tydeligt, at stedet på alle måder har varme som det helt centrale omdrejningspunkt. Det synes derfor at ligge lige til højrebenet, at netop en industrivirksomhed som denne udnytter overskudsvarmen til at opvarme fjernvarmevand og dermed sender varmen videre til det bysamfund, der ligger i nærheden. Alligevel er det først for nylig kommet dertil, at fjernvarmeforbrugerne i Fensmark har glasvarme i deres radiatorer. Og så alligevel. Faktisk er der snarere tale om et solidt comeback. Forlist ægteskab Historien om fjernvarme fra glasproduktion i Fensmark kan nemlig beskrives som fortællingen om et forlist ægteskab, der er blomstret op igen. 16 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

17 PRAKSIS FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

18 PRAKSIS Fensmarks Fjernvarmes driftsleder, Flemming Hansen (tv) og formand, Mads Elming, glæder sig over, at samarbejdet mellem glasfabrikken og fjernvarmen er genoptaget. I perioden fra 1984 til 1998 blev varmen fra fabrikken, der dengang var kendt som Holmegaard Glasværk, nemlig også udnyttet til fjernvarme. Der var endda nok fjernvarme til oftest at dække hele behovet i den lille sydsjællandske by. Men i 1998 blev vi til et kraftvarmeværk, og så kunne prisen på overskudsvarme ikke konkurrere mere. Samtidig var mængden af overskudsvarme faldet på grund af effektiviseringer på fabrikkens ovne, der gjorde, at de slap mindre varme ud, fortæller Fensmark Fjernvarmes formand, Mads Elming. Situationen førte til, at fabrikken og fjernvarmen gik hver til sit, og Mads Elming erkender, at det ikke var et harmonisk brud, men tværtimod en skilsmisse med en del uro og diskussion. Der har været produceret emballageglas i Fensmark kontinuerligt siden Frem til 1998 producerede virksomheden både emballageglas og kunstglas, men i samme år blev emballagedelen solgt til svenske PLM og har siden 2009 indgået i Ardagh-koncernen en verdensomspændende emballagevirksomhed. Kunstdelen fortsatte under forskellige ejerskaber frem til virksomhedens konkurs kort efter finanskrisens indtog. Brandet Holmegaard blev kort tid inden konkursen solgt til Rosendahl, som har videreført markedsføringen. Ny kærlighed Siden 1998, hvor kraftvarmeværket kom til, og overskudsvarmen blev droppet, er der sket meget. Først og fremmest er naturgasbaseret kraftvarme langtfra lige så attraktivt i dag, hvor gassen er dyrere og elprisen i bund. For fjernvarmeværket krævede situationen derfor nye tanker, og en række overvejelser var i spil, herunder et flisfyret varmeværk, solvarme eller en genoptagelse af samarbejdet med glasfabrikken. Det virkede mest logisk at jagte overskudsvarmen, der ville være et rent spildprodukt, hvis den ikke blev udnyttet til fjernvarme. Afstanden mellem varmeværket og Vi sparer mellem 1 og 1,7 millioner m 3 gas om året, og CO 2 -besparelsen er på over ton om året. Det er en fornøjelse at have med et projekt at gøre, hvor alle er vindere. Mads Elming, formand, Fensmark Fjernvarmeværk glasfabrikken er tilmed kun 450 meter, så et samspil syntes oplagt. For 3-4 år siden fik vi tankerne igen og begyndte at se på, hvad der kunne lade sig gøre. I første omgang blev ideen lagt død, fordi det så ud til, at der ikke kunne udvindes nok varme og ej heller til en fornuftig pris. Men efterfølgende blev der kigget nærmere på det igen, blandt andet fordi glasfabrikken fik en ny, ihærdig teknisk chef. Og det viste sig, at der kunne hentes ti gange så meget varme ud som først antaget, fortæller Mads Elming. Grøn profil og lokale arbejdspladser Som antydet giver Mads Elming gerne en del af æren for, at projektet er blevet til virkelighed, til glasfabrikkens tekniske chef, Lasse Petterson, der kom til for omkring tre år siden og så på sagen med helt friske øjne. Lasse Petterson lægger ikke skjul på, at det ikke kun er fjernvarmen, der har gavn af, at overskudsvarmen nu igen udnyttes, og at glasfabrikken har stor gavn af projektet. Energi fylder rigtig meget for en virksomhed som vores både miljømæssigt og selvfølgelig også rent økonomisk. Vi er blandt de største gasforbrugere i hele landet og en af de største elforbrugere på Sjælland. Alt hvad vi kan gøre på energiområdet, styrker os på mange områder, fastslår han og uddyber: Samarbejdet med fjernvarmen betyder, at vores overskudsvarme ikke går til spilde. Den giver os nu tværtimod en indtægt, og det styrker samtidig vores grønne profil, hvilket også er enormt vigtigt. Samtidig har en fabrik som denne en tæt tilknytning til lokalområdet. Enten arbejder folk her selv, eller også kender de nogen, der gør. Udnyttelsen af overskudsvarmen er med til at styrke fabrikken og dermed holde hånden under lokale arbejdspladser og samtidig gør vores overskudsvarme nu gavn i den by, vi er en del af. Mere fjernvarme = mere overskudsvarme Lasse Petterson oplyser, at Ardagh indtil videre har investeret omkring 18 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014

19 PRAKSIS 12 millioner kroner i at udnytte overskudsvarmen, og glasfabrikken har ambitioner om at gøre endnu mere i de kommende år. Det hænger blandt andet sammen med, at Fensmark Fjernvarme planlægger at udvide sit forsyningsområde ganske betragteligt i de kommende år. Jo større det er, jo mere overskudsvarme kan afsættes til nettet i en større del af året. Varmen fra glasfabrikken strømmer nemlig til med uændret styrke i samtlige årets 365 dage, 24 timer i døgnet. Ifølge Næstved Kommunes varmeplan skal 90 procent af Fensmarks boliger forsynes med fjernvarme i I dag er det omkring procent svarende til godt forbrugere. Varmeværket har allerede lagt en overordnet plan for, hvornår de forskellige boligområder i byen gerne skal skifte deres individuelle naturgasfyr ud med nye fjernvarmeinstallationer. Betalt på under ét år Kommende fjernvarmekunder får altså også glæde af det genoptagede samarbejde mellem glasfabrikken og varmeværket. Men allerede fra dag et er der gevinst at hente for varmekunderne. Den varme, vi får leveret fra glasfabrikken, er omkring 20 procent billigere end det, vi selv kan producere varme til på vores eget anlæg, fortæller Mads Elming. Formanden har ikke selv deltaget i direkte kontraktforhandlinger mellem varmeværket og Ardagh. Han er nemlig salgs- og marketingdirektør for Ardaghs nordiske aktiviteter og har derfor været inhabil i de økonomiske forhandlinger. Overskudsvarmen kommer til at dække procent af vores normale årsproduktion, og der vil derfor blive en mængde overskudsvarme, som Ardagh skal køle bort i sommerhalvåret. Men med de udvidelsesplaner, der ligger for varmeværket, satser formanden på, at al overskudsvarmen kan udnyttes på længere sigt. Varmeværkets investering består i at lægge en ny 450 meter lang ledning fra fabrikken til varmeværket. Dertil kommer styring, pumper og måling på værket. Den samlede pris er knap 2,5 millioner kroner. Det er en omkostning, der er betalt tilbage på mindre end ét år. Det har selvfølgelig også været afgørende for, at forbrugerne generelt har været meget positive. Enkelte var dog skeptiske og stillede især spørgsmål ved, hvad vi vil gøre, hvis Ardagh lukker. Men projektet er netop betalt så hurtigt tilbage, at risikoen er nærmest ikkeeksisterende, konkluderer formanden. De to parters samarbejdsaftale er gjort uopsigelig i de første fem år, men ifølge værkets formand er intentionen klar: Den skal løbe meget længere end det, fordi alle har gavn af den. Også miljøet, tilføjer Mads Elming. Vi sparer mellem 1 og 1,7 millioner m 3 gas om året, og CO 2 -besparelsen er på over ton om året. Det er en fornøjelse at have med et projekt at gøre, hvor alle er vindere. I lyntempo formes den glohede glasmasse til alverdens produkter, her ølflasker. Temperaturen i ovnene kommer op på grader. FJERNVARMEN NR. 4 APRIL

20 PROFIL POUL NIELSON: CO 2 -boghold har afløst energip En sammenhængende energipolitik er afløst af CO 2 -regnskaber og målsætninger knyttet til mere eller mindre runde årstal. Sådan lyder konklusionen fra Danmarks første energiminister, Poul Nielson. TEKST: Lone Völcker lv@danskfjernvarme.dk FOTO: Privat og Mogens Ladegaard / Scanpix I sidste nummer af Fjernvarmen påpegede energiens nye minister, Rasmus Helveg Petersen, at det aktuelle energipolitiske arbejde bygger på 40 års systematisk indsats for at skabe en sammenhængende energipolitik. På den baggrund har vi kastet bolden videre til Poul Nielson, der var Danmarks første energiminister. Selvom det er mere end 30 år siden, han forlod Energiministeriet, har han knivskarpe holdninger til den aktuelle energipolitik. Succes trods store trusler 9 Du var, som den første energiminister, forkæmper for kraftvarmeproduktion, energiplanlægning og effektiv energiudnyttelse som bærende elementer i energipolitikken. Hvordan ser du på den udvikling, der har været Dansk energipolitik har været en succeshistorie. Men man glemmer i dag, at vi stod over for store trusler: Betalingsbalancen knyttet til afhængigheden af olieimport, forsyningssikkerhed som et reelt problem, store områder, der var velegnede til fjernvarmeforsyning, var ikke koblet sammen med de centrale kraftværker. Naturgasprojektet skabte grundlaget for varmeplanlægningen, uden hvilken vi aldrig havde opnået den samlede dækning af kraftvarme og naturgas. Nyordningen i undergrunden i 1981 fremtvang større aktivitet hos DUC og åbnede for nye aktører. Danmark blev nettoeksportør af olie og gas, som skabte en strukturel forbedring af landets økonomi. 9 Kraftvarmeproduktionen falder i disse år, mens der i stedet kommer flere vindmøller og stærkere udlandsforbindelser. Hvad tænker du om en udvikling hen imod et Danmark uden Stærke transmissionssystemer er nødvendige uanset hvilke scenarier man lægger til grund i fremtiden. Det strider mod almindelig sund fornuft at opgive koblingen mellem elproduktionen og varmeforsyningen. Men begge disse sektorer vil skulle udvikle teknologier og styringsmetoder, der muliggør mere fleksibilitet i samspillet med mere eller mindre decentrale aktører baseret på forskellige former for vedvarende energi. Udfordringen for fjernvarmen kan siges at være If you can t beat them eat them. Behov for styring 9 Hvordan synes du, at dine efterfølgere er lykkedes med at skabe en langsigtet og sammenhængende politik på En egentlig energipolitik er blevet afløst af et CO 2 -bogholderi. Miljøpolitik har i alle årene været afdelingen for populære standpunkter, og VK-regeringen reducerede Energiministeriets status som selvstændigt politikområde. Satsningen på forskning og udvikling, f.eks. på biogasområdet, blev syltet. I stedet skulle man have pålagt landbruget en leveringspligt og satset ambitiøst på en samlet løsning på miljøproblemet og energimulighederne. Fusionen i 2003, der skabte Dong Energy, blev jo ikke lavet for at gennemføre en veldefineret energistrategi, men for at have noget stort at sælge på børsen. Når Anders Fogh Rasmussen sagde, at Danmark skulle være fossilfrit i 2050, så virkede det naturligvis som langsigtet. Men der var jo ikke nogen sammenhængende politik, der ville føre os til det mål. 20 FJERNVARMEN NR. 4 APRIL 2014