Dagsorden. OIO-Komitéens 1. møde, d. 21. februar Dagsorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagsorden. OIO-Komitéens 1. møde, d. 21. februar - 2008. Dagsorden"

Transkript

1 Dagsorden, OIO-Komitéens møde den 21. februar 2008 Dagsorden OIO-Komitéens 1. møde, d. 21. februar Mødet afholdes d. 21. februar fra kl. 9:30 12:00 i Direktionens mødelokale, 4 sal, IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade 63. Dagsorden 1. elkomst - Herunder kort præsentationsrunde 2. Godkendelse af dagsorden () 3. Drøftelse af arbejdsform og planlægning (D) - Hvorledes sikres synergi mellem områderne IT-Arkitektur og Datastandardisering? - medlemmerne bedes reflektere over erfaringer og forventninger til komiteens arbejdsform 4. Revisionen af OIO-Kataloget () (ilag 1) - Anbefalingsgraden for 20 tekniske standarder er foreslået ændret og reviderede vurderingsniveauer er foreslået 5. Godkendelse af OIOXM-kerneskemaer for Administrativt ejnummer () (ilag 2) - Der er udviklet 14 OIOXM-skemaer til at udtrykke et fælles administrativt vej-nummer skemaerne har været i høring i maj 2007 og er efter en efterfølgende behandling klar til endelig godkendelse som kerneskemaer 6. Godkendelse af FESD Sikkerhedsvejledning i henhold til DS 484 () (ilag 3) - Som en del af FESD-standardiseringen er udarbejdet vejledning om sikkerhed vedrørende FESD systemer i henhold til DS Godkendelse af justering af NDR 3.1 () (ilag 4) - Reglerne for opbygning af OIO-namespaces foreslås korrigeret 's betydning for sektorerne (D) 15. februar 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post Netsted CR-nr Sagsbehandler Per de Place jørn Telefon E-post

2 Dagsorden, OIO-Komitéens møde den 21. februar Hidtidige erfaringer med åbne obligatoriske standarder diskussion ordet rundt 9. Eventuelt & næste møde - Medlemmerne indbydes til at foreslå emner til de kommende møder - Næste møde foreslås d. 16. april (uge 16) - Yderligere mødedatoer: 21. maj (uge 21), 13. august (uge 33), 15. oktober (uge 42), 3. november (uge 49) Punkter mærket, D, E, O er til henholdsvis () eslutning (D) Drøftelse (E) Efterretning (O) Orientering 15. februar 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post Netsted CR-nr Sagsbehandler Per de Place jørn Telefon E-post

3 IAG 1 Cover Dagsordenspunkt 4, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning Revisionen af tekniske standarder i OIO-kataloget Resumé idenskabsministeren fastlagde efter forhandlinger med Folketingets it-ordførere den 25. juni 2007 en køreplan for den fremtidige anvendelse af åbne standarder. Køreplanen og anvendelsen af de første sæt af obligatoriske, åbne standarder er godkendt ved regeringsbeslutning og udmøntet i aftale mellem regeringen, K og Danske Regioner. OIO-kataloget er et centralt element i det nuværende og fremtidige arbejde med åbne standarder. Formålet med OIO-kataloget er at sikre, at information om de vedtagne, offentlige it-standarder er tilgængelig og brugbar for de myndigheder og konsulenter mv., der skal bruge standarderne. Kataloget har eksisteret under forskellige navne siden 2003 og rummer en vurdering af processtandarder, tekniske standarder og datastandarder. Der er i dag 180 tekniske standarder. I dette dagsordenspunkt behandles alene de tekniske standarder. IT- og Telestyrelsen har i august 2007 vurderet, at OIO-kataloget i sin nuværende form ikke er i stand til at understøtte det videre arbejde med åbne standarder. Dels har der ikke været større ajourføringer af OIO-kataloget siden oktober 2005, idet ajourføringen har været sat på standby i forbindelse med arbejdet med åbne, obligatoriske standarder ( 103), dels indebærer køreplanen for åbne standarder en justering af vurderingskriterierne for alle standarder i OIO-kataloget. 23. oktober 2007 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post Netsted CR-nr Sagsbehandler Per de Place jørn Telefon Telefax E-post IT- og Telestyrelsen har efter drøftelse og beslutning i såvel ITarkitekturkomitéen som Det Koordinerende Informationsudvalg (KIU) i august og september måned 2007 igangsat en revision af OIO-kataloget. IT- og Telestyrelsen har i perioden august til oktober 2007 gennemgået alle OIOkatalogets tekniske standarder og vurderet deres status. Nogle standarder har i forbindelse med behandling af forslag om obligatoriske, åbne standarder ( 103) skiftet status. Disse standarder er ikke med i denne høring, fordi der allerede er truffet beslutning om deres status (obligatorisk) og fordi der har været udsendt særskilt høring om disse standarder i forbindelse med rapporten Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige, februar OIO-it-arkitekturkomitéen har parallelt med dette arbejde fastlagt kriterier for vurdering af de tekniske standarder med afsæt i ovennævnte rapport.

4 Endelig har OIO-arkitekturkomitéen drøftet de relevante vurderingsniveauer. På det seneste møde i OIO-arkitekturkomitéen blev det aftalt, at endelig beslutning om disse vurderingsniveauer skulle ske sammen med behandling af høringsresultaterne. Sagsfremstilling Resultatet af gennemgangen af de tekniske standarder var, at anbefalingsgraden for 20 standarder blev foreslået ændret. Forslag om ændring af anbefalingsgraden for 20 tekniske standarder har været sendt i høring november til december ITST har modtaget 13 svar på denne høring. Der er udarbejdet et notat om disse høringssvar, herunder forslag til beslutning og forslag til fremtidigt arbejde. Ministeriet for idenskab, Teknologi og Udvikling Af dette notat fremgår, at alle de forslag, der var sendt i høring, anbefales tiltrådt, idet dog tegnsættet UTF-8 anbefales ajourført til den nyeste version RFC-3629 at der arbejdes frem imod en tydeligere beskrivelse af, at anbefalingsniveauet for en standard er knyttet sammen med anvendelsesområdet Herudover anbefales det at arbejde med yderligere vejledning, og det anbefales at overveje nye standarder på specifikke områder. Indstilling Det indstilles, at komitéen tiltræder at samtlige 20 standarder tildeles ny status som foreslået, samt at tegnsættet UTF-8 ajourføres til den nyeste version RFC at komitéen tiltræder de foreslåede nye vurderingsniveauer, som fremgår af afsnit 5 i Høringsnotat vedr. revision af tekniske standarder i OIOkataloget 2007 af 7. november ilag: Notat vedr. indkomne høringssvar om revision af 20 tekniske standarder af 14. februar 2008 Høringsnotat vedr. revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007 af 7. november 2007 IT-Arkitekt Søren Klostergaard Pedersen sagen ITST - vil på mødet orientere om 2

5 Notat Høringsnotat vedr. revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007 Dagsordenspunkt 4, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning Høringsnotat vedr. revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007 Indhold 1. Indledning 2. aggrund 3. Proces for denne høring 4. urderingskriterier 5. urderingsniveauer ilag 1: Oversigt over standarder i høring ilag 2: Uddybning for hver enkelt standard i høring ilag 3: Oversigt over obligatoriske standarder ( 103) ilag 4: Uddybning vedr. vurderingskriterier 19. november 2007 IT- og Telestyrelsen Sagsbehandler Søren Klostergaard Telefon Telefax E-post 1. Indledning Hermed fremsendes samlet forslag til revision og ajourføring af OIO-kataloget over tekniske standarder. IT- og Telestyrelsen har i perioden august til oktober 2007 gennemgået alle OIOkatalogets tekniske standarder og vurderet deres status. På den baggrund indstiller IT- og Telestyrelsen, at en række tekniske standarder ændrer status. Kun de standarder, som indstilles til at ændre status, er medtaget i denne høring. ilag 1 er en oversigt over tekniske standarder som indstilles til at ændre status. ilag 3 indeholder en uddybning og begrundelse for hver enkelt.

6 Notat Høringsnotat vedr. revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007 Dagsordenspunkt 4, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning Nogle standarder har i forbindelse med behandling af forslag om obligatoriske, åbne standarder ( 103) skiftet status. Disse standarder er ikke med i denne høring, fordi der allerede er truffet beslutning om deres status (obligatorisk) og fordi der har været udsendt særskilt høring om disse standarder i forbindelse med rapporten Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige, februar ilag 3 indeholder en oversigt de standarder, der indgår i de obligatoriske sæt. 2. aggrund idenskabsministeren fastlagde efter forhandlinger med Folketingets it-ordførere den 25. juni 2007 en køreplan for den fremtidige anvendelse af åbne standarder. Køreplanen og anvendelsen af de første sæt af obligatoriske, åbne standarder er godkendt ved regeringsbeslutning og udmøntet i aftale mellem regeringen, K og Danske Regioner. Ministeriet for idenskab, Teknologi og Udvikling OIO-kataloget er et centralt element i det nuværende og fremtidige arbejde med åbne standarder. Formålet med OIO-kataloget er at sikre, at information om de vedtagne, offentlige it-standarder er tilgængelige og brugbare for de myndigheder og konsulenter mv., der skal bruge dem. Kataloget har eksisteret under forskellige navne siden 2003 og rummer en bedømmelse og kategorisering af processtandarder, tekniske standarder og datastandarder. Der er i dag 180 tekniske standarder. IT- og Telestyrelsen har i august 2007 vurderet, at OIO-kataloget i sin nuværende form ikke er i stand til at understøtte det videre arbejde med åbne standarder. Dels har der ikke været større ajourføringer af OIO-kataloget siden oktober 2005, idet ajourføringen har været sat på standby i forbindelse med arbejdet med åbne, obligatoriske standarder ( 103), dels indebærer køreplanen for åbne standarder en justering af vurderingskriterierne for alle standarder i OIO-kataloget. IT- og Telestyrelsen har derfor efter drøftelse og beslutning i såvel ITarkitekturkomitéen som Det Koordinerende Informationsudvalg (KIU) i august og september måned 2007 igangsat en revision af OIO-kataloget. En central leverance i denne revision er nærværende høringsmateriale. 2

7 Notat Høringsnotat vedr. revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007 Dagsordenspunkt 4, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning 3. Proces for denne høring På baggrund af modtagne høringssvar vil IT- og Telestyrelsen efter høringsfristens udløb udarbejde en skriftlig indstilling til OIO IT-arkitekturkomiteen. Komitéen vil på denne baggrund herefter træffe beslutning om revision af standarderne omfattet af denne høring. Det forventes at dette vil ske på et møde i IT-arkitekturkomitéen i december måned I tilfælde, hvor sagen har principiel eller vidtgående betydning, kan OIOarkitekturkomitéen besluttet at løfte beslutningen op i KIU Ministeriet for idenskab, Teknologi og Udvikling 4. urderingskriterier Med udgangspunkt i Folketingets beslutning om åbne standarder er sættet af vurderingskriterier præciseret og opdelt i 3 hovedgrupper: Åbenhed o Er standarden og standardiseringsorganisationen åben? Markedsmæssige forhold o Understøttes standarden af leverandører på markedet? Forretningsmæssig relevans o Er der et behov for standarden i offentlige myndigheder? I bilag 4 er hver af disse hovedgrupper uddybet. 5. urderingsniveauer urderingen er sket ved placering af standarderne i et sæt vurderingsniveauer stort set svarende til det hidtil anvendte, idet der dog er taget højde for den nye situation, som følger af Folketingets beslutning 103 og øvrige høstede erfaringer. De anvendte niveauer er illustreret i en følgende figur: 3

8 Notat Høringsnotat vedr. revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007 Dagsordenspunkt 4, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning Grøn Obligatorisk Anbefalet Anvendelig Gul Under observati- Udfases Ministeriet for idenskab, Teknologi og Udvikling Rød Frarådes De Facto Farverne skal forstås som trafiklys rød-gul-grøn alt efter anbefalingsniveau på baggrund af vurderingskriterierne. De enkelte niveauer bruges på følgende måde: Obligatorisk o En obligatorisk standard er besluttet som obligatorisk og åben i henhold til aftalen mellem regeringen og de kommunale parter Standarden vil typisk forinden have været fastlagt som anbefalet. Anbefalet o En anbefalet standard er afgørende for myndighedens interoperabilitet og bør blive håndhævet. ed udbud bør samtlige anbefalede standarder vises særlig opmærksomhed. Anvendelig o En standard med betegnelsen anvendelig er moden og har vundet tilstrækkeligt indpas til, at den betragtes som stabil. Under observation o Standarder i denne gruppe vurderes at have potentiale til at blive godkendt, anbefalet eller obligatorisk, men der mangler evt. 4

9 Notat Høringsnotat vedr. revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007 Dagsordenspunkt 4, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning Udfases o Frarådes o De Facto o tilslutning fra åbne standardiseringsorganisationer eller tilslutning fra leverandørerne eller også har standarden endnu ikke vist nogen specifik fordel for myndighederne. Anvendelse af standarden kan inddrages i myndighedernes strategier, hvis der vurderes at være behov for det. Det forventes, at standarden indenfor overskuelig tid erstattes af en anden, som evt. er bedre, mere åben etc. Det anbefales, at der udarbejdes en strategi for at udfase løsninger, der benytter standarden. etegnelsen frarådes refererer enten til en standard, der aldrig har fået betydning eller til en standard, som er opgivet til fordel for en bedre standard. I begge tilfælde bør man undgå den ved nyanskaffelser. Hvis man bruger standarden, bør der foreligge en plan for udfasning. En de facto standard er en standard, der bruges som en konsekvens af de faktiske omstændigheder og vil typisk være en leverandørejet standard. Hvis der findes egnede og udbredte åbne standarder, bør disse som hovedregel i stedet anvendes. Ministeriet for idenskab, Teknologi og Udvikling 5

10 Notat Høringsnotat; Revision af 20 tekniske standarder i OIO-kataloget Dagsordenspunkt 4, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning Notat vedr. indkomne høringssvar om revision af 20 tekniske standarder 1 Indledning It- og Telestyrelsen sendte den 22. september 2007 forslag til revision af 20 tekniske standarder i høring. OIO-kataloget over tekniske standarder er gennemgået og vurderet med det resultat, at de 20 standarder foreslås at skifte status. Foruden de 20 standarder, hvor der i dette høringsnotat foreslås ændringer, er de resterende 160 tekniske standarder i OIO-kataloget ligeledes vurderet. Dette har ikke ført til forslag om ændringer af standarderne, men for nogle af disse tekniske standarders vedkommende er det som følge af 103 besluttet, at ændre deres status til obligatorisk. It- og Telestyrelsen har i løbet af høringsperioden modtaget 13 høringssvar fra følgende organisationer: anedanmark. Datatilsynet De Samvirkende Invalideorganisationer Forbrugerstyrelsen IM Integrationsministeriet Kommunernes andsforening KMD Patent- og aremærkestyrelsen Rigsarkivet SKAT elfærdsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet 14. februar 2008 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post Netsted CR-nr Sagsbehandler Søren Klostergaard Telefon E-post Sagsnr. IT- og Telestyrelsen Side 1

11 Notat Høringsnotat; Revision af 20 tekniske standarder i OIO-kataloget Dagsordenspunkt 4, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning Alle høringssvar er tilgængelige i den form, de er modtaget, og kan ses på %2F%2Fborger.dk%2Fforside%2Flovgivning%2Fhoeringsportalen&p_hoeringid= Følgende afsendere af høringssvar havde ingen bemærkninger til det udsendte: anedanmark. Datatilsynet Forbrugerstyrelsen Integrationsministeriet KMD Patent- og aremærkestyrelsen SKAT elfærdsministeriet IT- og Telestyrelsen Side 2 De øvrige høringssvar indeholder mange forbedringsforslag. I det følgende vil disse blive gennemgået og kommenteret. Der vil samtidig blive anført forslag til beslutning om anbefalingsgraden for de pågældende standarder og forslag til fremtidigt arbejde. Kommentarerne i høringssvarene fordeler sig i to grupper, for det første en gruppe, der forholder sig til generelle spørgsmål om standardiseringen og kataloget, og for det andet en gruppe, der forholder sig til de enkelte standarder. 2 Generelle spørgsmål om standardiseringen og kataloget urderingskriterier IM foreslår, at der foruden de beskrevne vurderingskriterier om åbenhed, forretningsmæssig relevans og markedsdækning inddrages platformsuafhængighed som et yderligere vurderingskriterium for vurdering af en standard, og begrundelsen er debatten i relation til 103 om leverandøruafhængighed. ITST forstår hensigten med forslaget. Dog findes det uheldigt og også unødvendigt at indføre dette kriterium. Dels er der tilfælde, hvor uafhængighed af platforme ikke giver mening og dels er kriteriet allerede med i en mere generel udgave, nemlig som en del af åben interoperabilitet, der omfatter udskiftelighed og åbne snitflader. IT- og Telestyrelsen Side 2

12 Notat Høringsnotat; Revision af 20 tekniske standarder i OIO-kataloget Dagsordenspunkt 4, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning Identifikation IM foreslår, at standarderne bliver entydigt identificeret med præcis betegnelse for de valgte standarder. ITST er enig i dette forslag, og vi vil snarest muligt sikre, at standarderne bliver identificeret ved ejerens (standardiseringsorganisationens) entydige betegnelser. Der vil stadig være en kort betegnelse for standarden i OIO-kataloget. Hvis der ikke findes en kort betegnelse hos standardiseringsorganisationen, vil den gængse danske korte betegnelse blive brugt. IT- og Telestyrelsen Anvendelse af standarden i en sammenhæng Side 3 Rigsarkivet og K påpeger behov for at tydeliggøre i hvilken anvendelsessammenhæng, de forskellige standarders anbefalingsgrad skal ses. ITST er blevet opmærksom på, at det ikke er beskrevet tilstrækkeligt tydeligt, at vurderingsgrad for en standard altid skal ses i en bestemt anvendelsessammenhæng. ITST har igangsat et arbejde for at finde frem til, hvordan dette kan fremstilles tydeligere. Udfasning af standarder IM påpeger et behov for, at der for standarder, der placeres i kategorien Frarådes eller Udfases anbefales alternativer. ITST er enig i, at det i nogle tilfælde kan være relevant at pege på erstatninger til frarådede eller udfasede standarder. Det kan dog ikke være et generelt krav, for i nogle tilfælde kan der være områder, hvor det ikke længere er relevant at stille fællesoffentlige krav om standarder. Afgørelse af, om der er behov for at pege på erstatninger, vil derfor kræve en konkret vurdering. K tilkendegiver, at man ikke kan udfase en standard i en løsning, for det kan betyde, at man ikke kan læse dokumenter i den tidligere benyttede standard. ITST skal hertil bemærke, at det for standarder i kategorierne Udfases og Frarådes anbefales, at myndigheden udarbejder en strategi for at udfase løsninger, IT- og Telestyrelsen Side 3

13 Notat Høringsnotat; Revision af 20 tekniske standarder i OIO-kataloget Dagsordenspunkt 4, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning der benytter standarden. Strategien vil typisk indeholde handlinger, der sikrer tilgang til gamle dokumenter i det omfang der er behov for det. Fremtidige ændringer Økonomi- og Erhvervsministeriet beder om, at de bliver orienteret om fremtidige ændringer i standarderne. ITST kan bekræfte, at Økonomi- og Erhvervsministeriet fortsat er på høringslisten for ændring af standarder. De Samvirkende Invalideorganisationer (nu Danske Handicaporganisationer) tilkendegiver tilfredshed med, at der er sket en præcisering af, at vurdering af tilgængelighed for mennesker med handicap indgår i vurderingen af standarderne. De påpeger desuden behovet for, at de 7 åbne standarder, der er obligatoriske fra den 1. januar 2008, vurderes i forhold til mennesker med handicap. Endvidere tilkendegiver DSI ønske om, at tilgængelighed evalueres af en uafhængig tredjepart. IT- og Telestyrelsen Side 4 ITST har ikke for nærværende planer om at anvende 3. part til evaluering af standardernes tilgængelighed. Eftersom fremtidige ændringer sendes i offentlig høring, kan såvel DSI som andre, der måtte ønske at foretage en vurdering, bidrage i den åbne høringsproces. 3 Kommentarer til de enkelte standarder Kommentarer til de enkelte standarder og anbefalingerne hertil er beskrevet og i efterfølgende skema. IT- og Telestyrelsen Side 4

14 Notat Høringsnotat; Revision af 20 tekniske standarder i OIO-kataloget Dagsordenspunkt 4, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning Kategori Standard Høringssvar Kommentar Anbefaling rugergrænseflader/grafik MP IM foreslår at man vurderer kriterier til at vælge mellem grafikformater i konkrete situationer Den enkelte myndighed træffer et valg ud fra forretningsmæssige forhold mv. I vejledningen til standardens anvendelse, kan der stå noget om valget mellem dem. Dette overvejes. Det oprindelige anbefalingsniveau foreslås fastholdt rugergrænseflader/almindelige websider ISO atin-1 Rigsarkivet foreslår at tydeliggøre den kontekst i hvilken ISO atin-1 udfases og dermed undgå forvirring og sammenblanding med krav på ISO atin-1 ved arkivering. Som omtalt i afsnittet om de generelle spørgsmål arbejdes der for, at det gøres tydeligere, i hvilken anvendelsessammenhæng anbefalingen skal ses. Det oprindelige anbefalingsniveau foreslås fastholdt. ITST overvejer at indarbejde en ny kategori for arkivering. rugergrænseflader/almindelige websider ISO atin-1 IM foreslår, at myndighederne ved udfasning af ISO atin- 1 til UTF-8 overvejer at anvende unicode. ITST finder det vigtigt, at strategier for udfasning fastlægges af den enkelte myndighed, i lyset af den konkrete anvendelse. Det oprindelige anbefalingsniveau foreslås fastholdt. rugergrænseflader/grafik GIF IM foreslår at anbefale anvendelse af PNG frem for GIF, fordi der er problemer med GIF er modent og meget udbredt, og der er et stort behov for denne standard. Problemerne med åbenhed vurderes ikke at være tilstrækkeligt alvorlige til, Det oprindelige anbefalingsniveau foreslås fastholdt

15 Kategori Standard Høringssvar Kommentar Anbefaling åbenheden af GIF. at standarden bør udfases eller frarådes. rugergrænseflader/grafik JPEG IM foreslår at anbefale anvendelse af PNG frem for JPEG, fordi der er tvister omkring rettigheder til JPEG. JPEG er modent og meget udbredt, og der er et stort behov for denne standard. Problemerne med rettighederne vurderes i øjeblikket ikke at være tilstrækkeligt alvorlige til, at standarden bør udfases eller frarådes. Det oprindelige anbefalingsniveau foreslås fastholdt ITST vil følge med i tvistens afklaring rugergrænseflader/grafik TIFF Rigsarkivet og K foreslår at tydeliggøre den kontekst i hvilken TIFF udfases og dermed undgå forvirring og sammenblanding med krav på TIFF ved arkivering. Som omtalt i afsnittet om de generelle spørgsmål arbejdes der for, at det gøres tydeligere, i hvilken anvendelsessammenhæng anbefalingen skal ses. Det oprindelige anbefalingsniveau foreslås fastholdt. Dataintegration/Tegnsæt UTF-8 IM foreslår, at refererencen opdateres til RFC-3629 i stedet for RFC-2279 ITST er enig og indstiller, at specifikationen ændres til RFC Det foreslås, at specifikationen ændres fra RFC-2279 til RFC-3629 Dokument- og dataudveksling/ IM foreslår at anbefale SIM- PE og SIP som alternative Som nævnt under de generelle kommentarer bør det konkret vurderes, om der er behov for erstatninger Det oprindelige anbefalingsniveau foreslås fastholdt ITST overvejer revurde-

16 Kategori Standard Høringssvar Kommentar Anbefaling Hændelsesmeddelelser/Instant messaging IRC standarder for instant messaging. til IRC. ring af SIMPE og SIP til næste revision af OIO Kataloget. Dokument- og dataudveksling/regneark CS Rigsarkivet foreslår ITST at angive standarder, som først bør anvendes, så man ikke uden videre begynder med laveste fællesnævner. CS er foreslået at have anvendelseskategorien anvendelig. Der er i øjeblikket ikke andre mulige standarder, som kan tildeles en højere kategori. Det oprindelige anbefalingsniveau foreslås fastholdt. Det præciseres i vejledningen om CS, at anvendelse af denne kun er relevant som fall back i tilfælde af, at der ikke er bedre muligheder. Dokument- og dataudveksling/regneark ODS IM foreslår ITST at anvende angivelsen fra ISO eller OA- SIS. Som nævnt vedr. de generelle kommentarer er der brug for både en kort daglig betegnelse og den præcise betegnelse fra standardiseringsorganisationen. ODS som betegnelse fastholdes, men suppleres med den præcise betegnelse. ITST fastholder ODS men tilføjer angivelse fra OA- SIS som versioneringsinformation. Dokument- og dataudveksling/regneark XSX IM foreslår ITST at anvende angivelsen fra ECMA. Som ovenfor. Som ovenfor. Indholdsstyring og metadata/datadefinition DTD IM foreslår ITST at tilføje retningslinjer for valg af alternativer til DTD. ITST vil overveje at behandle alternativer til DTD i næste revision. Det oprindelige anbefalingsniveau foreslås fastholdt. ITST overvejer revurdering af alternativer til DTD til næste revision af OIO-kataloget. Interkonnektivitet/Nyhedsgruppetjenester NNTP IM foreslår ITST at tilføje retningslinjer for valg af alternativer til NNTP. ITST vil overveje at behandle alternativer til NNTP i næste revision. ITST overvejer revurdering af alternativer til NNTP til næste revision af OIOkataloget.

17 IAG 2 Cover Dagsordenspunkt 5, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning Godkendelse af kerneskemaer for Administrativt ejnummer Resumé Der er udviklet 14 OIOXM-skemaer til at udtrykke et fælles administrativt vejnummer. Skemaerne har været i høring i maj 2007 og er efter en efterfølgende behandling klar til endelig godkendelse som kerneskemaer. Sagsfremstilling Høringsberettigede parter, herunder parter, der har indgivet kommentarer og spørgsmål i forbindelse med den offentlige høringsfase på OIO.dk i maj måned I juni måned blev der afholdt et høringsmøde, hvor alle blev inviteret, som havde indsendt høringssvar. Efter mødet i juni 2007 blev skemaerne tilrettet i mindre omfang som beskrevet i høringsbrevet for at tilgodese de fremsatte kommentarer. Det er disse reviderede skemaer, der nu fremlægges til endelig godkendelse. Indstilling Det indstilles, at skemaerne godkendes som kerneskemaer. 15. februar 2008 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post Netsted CR-nr Sagsbehandler Adam Arndt Telefon Telefax E-post ilag - Dokumentationsguide for Administrativt ejnummer - Høringsbrev om Administrativt ejnummer - OIOXM-skemaerne kan ses i Infostrukturbasen:

18 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER OIOXM dokumentationsguide Administrativt ejnummer 1. Ejerskab 2. Relevans 3. Oversigt over de relevante klasser 4. De strukturerede OIOXM typer 5. rug af kerneskemaerne 1

19 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER Dato Forfatter emærkninger Mette Kurland Dokument oprettet Fra Ulla Kronborg Mazzoli Interessentanalyse Fra Anne Kjølhede Revald Konceptuel model Mette Kurland Ny konceptuel model Mette Kurland Ny konceptuel model Mette Kurland ogisk model 2

20 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER OIOXM dokumentationsguide ejnummer Administrativt ejdirektoratet og de øvrige parter, som er repræsenteret i ejregelrådet standardiserer dataelementer på vejområdet, som er en forudsætning for interoperabilitet i vejsektoren. Dvs. at de dataelementer, som indgår i den digitale forvaltning på vejområdet, så vidt muligt standardiseres, så interessenter kan udveksle data til gavn for myndighedsbehandling og offentlig service. 1. Ejerskab ov om offentlige veje. ovbekendtgørelse nr.671 af 19. august Cirkulæret om tildeling af administrative nummer til offentlige veje og stier trådt i kraft den 16. december 2005) 1.1 Interessenter og høringsparter Navn/aktør Opgave Krav til identifikation af vej og vejforgrening Stat Kommune (Amt frem til 31. december 2006) Politi INSPIRE ejbestyr elser Administration, sagsbehandling, projektering, anlæg og drift. Dertil kommer kommunernes øvrige opgavevaretagelse, hvor geografiske data for veje er relevante, f.eks. planlægning. Registrering af uheld, hastighed, restriktioner, adm. af færdselslov INSPIRE-direktivet foreskriver ensartethed og tilgængelighed til basisdata i nogle sammenhænge kaldet referencedata (f.eks. veje) inden for EU. Entydighed og geografisk reference, linjeføring, historik, metadata Stedfæstelse af statiske og dynamiske hændelser på vejnettet samt formidling af information vedr. samme. Sammenhæng og entydighed i data på tværs af landegrænser muliggør udveksling af data. Dette forudsætter først og fremmest entydighed i identifikation af veje og 3

21 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER Navn/aktør Opgave Krav til identifikation af vej og vejforgrening deres beliggenhed nationalt. Dernæst kan sammenhængen på tværs af landegrænser etableres. ed senere revisioner af standarder kan flere EUlande eventuelt arbejde sammen om standardiseringsprocessen inden for sektorerne. Udbydere af vejnet (DA, Krak, Teleatlas, Navteq) eredskab/falck Indsamling og salg af data til ruteplanlægning og navigation. okalisering af hændelser på vejnettet, ruteplanlægning og planlægning af redning og beredskab. everandørerne kan via entydig vejidentifikation og geografisk reference knytte administrative oplysninger til deres vejnet. F.eks. rutenummereret vejnet, margueritrute og tungvognsvejnet. ia entydig vejidentifikation og geografisk reference kan administrative vejoplysninger kobles med f.eks. miljøoplysninger. EST Adresser i R For både offentlige myndigheder og private interessenter er det nødvendigt for opgaveløsningen, at administrative vejoplysninger kan kobles sammen med entydige adresser, ejendomsoplysninger, tingbogsoplysninger, planoplysninger m.m. KMS FOT, som er en fællesoffentlig specifikation for topografisk og teknisk kortlægning, herunder vejmidter, som er et af flere landsdækkende Entydig vejidentifikation og geografisk reference er en forudsætning for entydig sammenknytning med et digitalt vejnet, som er specificeret ud fra en række fælles behov i den 4

22 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER Navn/aktør Opgave Krav til identifikation af vej og vejforgrening trafiktemaer offentlige sektor. Derfor vil sektorerne via FOT kunne knytte data sammen med andre sektorers data. anedanmark ejskæringer Koordinater, administrativt vejnummer, vejforgrening, knudepunkter, vejklasse, vejmyndighed, trafiktal, EUROSTAT Danmarks Transportforskning (DTF) Rådgivere Miljøministeriet Praktiserende landinspektører edningsejerregister (ER)/ entreprenører Kort producenter CPR-kontoret Statistik (veje + uheld) trafik Forskning Dataregistrering og udveksling Forvaltning af natur og miljø Udstykning Gravetilladelser i vejareal Teknisk og topografisk kort Adresser vejnavn og CPR-vejkode vejklasse Administrativt vejnummer, vejforgrening, stationering, geografisk reference, vejmyndighed, vejklasse, trafiktal Administrativt vejnummer, vejforgrening, vejklasse, historik, trafiktal, uheld, geometri Administrativt vejnummer, vejforgrening, geografisk reference, geometri, trafiktal, stationering, belægninger, uheld Administrativt vejnummer, vejforgrening, geografisk reference, vejklasse Administrativt vejnummer, vejforgrening, geografisk reference, geometri, matrikel, vejmyndighed åde bygherre, entreprenør og ledningsejer er interesseret i præcis definition af vej og stedangivelse, så graveskader på ledninger undgås. Trafikanter Sammenhæng imellem offentlige registre og kort. Slettet: e 5

23 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER 2. Relevans Figur 1. Usecasediagram over relevans 6

24 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER 3. Oversigt over de relevante klasser Figur 2. Konceptuel model. Den overordnede konceptuelle model viser begrebernes indbyrdes sammenhæng. Modellen skal forstås således, at AdmejData, som kan være f.eks. vejarbejde, trafiktal, naboretsforhold, vejskilte o.flere., har en GeografiskReference, som kan være et GeografiskPunkt, eller en Geografiskinie eller en GeografiskFlade. AdmejData har en AdmejReference som er en Admej, en AdmejForgrening, en AdmejPunktReference eller en AdmejStrækningReference. En Admej kan have nul til mange AdmejForgrening og en AdmejForgrening tilhører en Admej. En AdmejForgrening kan have nul, en eller mange AdmejPunktReference og et AdmejPunktReference tilhører en AdmejForgrening. En AdmejPunktReference kan have nul til mange AdmejStrækningReference og en AdmejStrækningReference har altid netop to AdmejPunktReference. 7

25 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER AdmejData AdmejReference * AdmejStrækningReference +FraKm/m +TilKm/m 0..* GeografiskReference 0..* 2 AdmejPunktReference +Km +M GeografiskPunkt 0..* 1 Geografiskinie AdmejForgrening +ForgreningsId +Forgreningstype +HistoriskNøgle +emærkningfelt +eskrivelse GeografiskFlade 0..* 1 Admej +Administrativejnummer +ejbeskrivelse Figur 3. ogisk model, danske betegnelser 8

26 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER Figur 4. ogisk model, engelske betegnelser Den logiske model viser begrebernes indbyrdes tilknytning i forhold til OIOXM skemaerne. emærk at klassen AbstractGeometry og dens underliggende klasser er beskrevet i et dokument, der ligger offentligt tilgængelig på Infostrukturbasen. 9

27 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER Tabel 1: Oversigt over konceptuelle OIOXM-klasser Navn på schema Formål Anvendelse AdmejData NationalRoadCatalogueData Stedfæstelse eskrivelse af en vej og udstyr og hændelser på en vej. Formålet med klassen er at kunne beskrive og stedfæste vejens fysiske og tekniske forhold, alt fysisk udstyr på vejen samt hændelser på Admej NationalRoadCatalogueRoad Admejforgrening NationalRoadCatalogueranch AdmejPunktReference NationalRoadCataloguePointReference Cirkulæret om tildeling af administrative vej og stinumre skal sikre, at der kontinuert er en entydig og stabil identifiktion af veje og stier. ejforgreningerne beskriver en strukturering af en vej motorvejsramper, rundkørsler, sideveje til en boligvej eller p- pladser knyttet til en vej. Et punkt har flere formål, dels at beskrive geografisk og administrativt startpunkt og slutpunkt for en vejstrækning, dels at angive geografisk placering af skilte, lysanlæg og andet fast udstyr. Desuden anvendes punkt til stedfæstelse af uheld. Et punkt angives med kilometrering/stationering eller geografiske koordinater på formen X,Y,Z i UTM ETRS89 vejen. ejbestyrelser anvender først og fremmest systemet til at identificere offentlige veje og stier. Desuden kan systemet anvendes til private veje og stier, så vejbestyrelsen ikke behøver at føre en særskilt vejfortegnelse for disse. Drift og vedligehold. IT-udviklingen har medført, at både vejbestyrelser og andre offentlige myndigheder ønsker at se administrativ vejinformation som et led i en bredere sagsmæssig sammenhæng, hvor der integreres både med ESDHsystemer og digitale landkort. ejinformation kan via den koordinatbaserede geografiske stedfæstelse knyttes sammen med miljøoplysninger og planlægningsoplysninger. Slettet: 10

28 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER AdmejStrækningReference NationalRoadCatalogueSegmentReference I vejadministration er mange oplysninger knyttet til en strækning. En strækning afgrænses af et startpunkt og et slutpunkt, og det er nødvendigt at have retningen på strækningen med. Så man i et geografisk baseret værktøj (GIS) har den samme logik som i de tabulære data, hvor værdien af kilometreringen/stationeringen fortæller brugeren, hvor vejens startpunkt og slutpunkt er. I et intelligent vejnet er den information væsentlig, f.eks. til ruteplanlægningsformål. Det er vejmyndigheden, der skal tilknytte den form for administrativ oplysning til den geografiske vejmidte, som f.eks. kan stamme fra FOT 11

29 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER Tabel 2: Oversigt over attributterne Element navn RoadIdentifier Dansk label og definition Administrativt vejnummer En 7 cifret kode som er unik i Danmark Eksempel emærkning For veje og stier, der er taget i brug før cirkulærets ikrafttræden, sammenstilles det administrative nummer af eksisterende vejbestyrelsesnummer (stats-, amts- eller kommunenummer) samt eksisterende vej-/stinummer, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Det administrative vej-/stinummers første 3 cifre består af vejbestyrelsesnummeret. Såfremt der er tale om et nummer på mindre end 3 cifre suppleres med et eller flere foranstående 0 er. Stk. 3. Det administrative vej-/stinummers sidste 4 cifre består af nuværende vej- /stinummer. Såfremt der er tale om et vej-/stinummer på mindre end 4 cifre suppleres med et eller flere foranstående 0 er. Stk. 4. Det administrative vej-/stinummer kan dog sammenstilles på anden måde efter anmodning fra vedkommende vejbestyrelse. RoadDescriptionText ejbeskrivelse Motorvejen mellem Aalborg og Frederikshavn Der er ingen begrænsning på længden af teksten. ejbeskrivelsen er kun obligatorisk i forbindelse med overførelse af data, hvori ForgreningId ikke indgår. 12

30 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER Element navn ranchidentifier Dansk label og definition ForgreningsId 3 cifre Eksempel 001 er den første vejforgrening, der oprettes. Det kan f.eks. være en motorvejsrampe. Det kan være en sidevej til en boligvej. Den næste sidevej, der oprettes hedder 002 uanset om den ligger på højre eller venstre side af vejen. Hovedforløbet af en vej skal også nummeres for at sikre hierarkiet af objekterne i forhold til sammenstillingen med geografien. ranchcode Forgreningstype ejens hovedforløb, F.eks. en sidevej, en tilkørselsrampe, en frakørselsrampe, delt vejtracee, sideanlæg, parkeringsplads m.fl. Datatypen er en string HistoricIdentificationCode Historisk nøgle Mulighed for at sikre forståelsesmæssig sammenhæng imellem hidtidige og fremtidige betegnelser. Det kan både være text og numre af forskellig længde. emærkning 3-cifret løbenummer inden for den enkelte administrative vej, som ikke er informationsbærende i noget system. Nummeret for vejforgreningen er unikt, når det sammenstilles med det administrative vejnummer. Et nummer på mindre end 3 cifre suppleres med et eller flere foranstillede 0 er. I de forskellige vejforvaltningssystemer på det danske marked er der anvendt en række forskellige betegnelser. Alle betegnelser er lovlige. Men f.eks. ved sammenlægning af data fra foreskellige systemer, skal det påses at data med samme betegnelse og forskellig betydning ikke lægges sammen uden en faglig vurdering. Ikke obligatorisk Feltet giver mulighed for at anføre hidtidige informationsbærende nøgler som historiske nøgler i en selvvalgt periode som huskehjælp til fagfolk. 13

31 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER Element navn Dansk label og definition Eksempel DecriptionText eskrivelse eskrivelse af vejforløbet med tekst. F.eks. P-P APOTEKERTOR. FRA KOM ANEGÅRDSEJ MOD ØST TI MATR. NR 2 E, GRINDSTED, AFGRÆNSET MOD SYD AF KOM ORGERGADE OG MOD NORD AF MATR. NR. 2 P, GRINDSTED. 10 PARKERINGSÅSE. Der er ingen begrænsning på længden af teksten. CommentText emærkning Mulighed for at tilføje bemærkninger. StartpointSegmentIdentifier Fra km/m EndpointSegmentIdentifier Til km/m Der er ingen begrænsning på længden af teksten. Angivelse af startpunkt for strækning. 4 cifre og 4 decimaler for km og 4 cifre for m. Angivelse af slutpunkt for en strækning. 4 cifre og 4 decimaler for km og 4 cifre for m. KilometreMeasure km Angiver antallet af kilometer 4 cifre MetreMeasure m Angiver antallet af meter 4 cifre emærkning Der anføres oplysninger om vejforløbet beskrevet som tekst som supplement til nummerering og strækningsangivelse. Ikke obligatorisk Antallet af km står før skråstregen. Denne værdi kan være 0. Antallet af meter inden for den enkelte kilometer står efter skråstregen. emærk at antallet af meter mellem hver hel-km kan være mere end 1000 m. Antallet af km står før skråstregen. Denne værdi kan være 0. Antallet af meter inden for den enkelte kilometer står efter skråstregen. emærk at antallet af meter mellem hver hel-km kan være mere end 1000 m. 14

32 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER 4. De strukturerede OIOXM typer Admej Formål aggrund Anvendelse Indhold Cirkulæret om tildeling af administrative vej og stinumre skal sikre, at der kontinuert er en entydig og stabil identifiktion af veje og stier. Til veje og stier er der knyttet en række administrative oplysninger, som ikke må gå tabt ved ændringer i vejnettet eller ændringer i administrative afgrænsninger, som det er tilfældet ved kommunalreformen. ejbestyrelser anvender først og fremmest systemet til at identificere offentlige veje og stier. Desuden kan systemet anvendes til private veje og stier, så vejbestyrelsen ikke behøver at føre en særskilt vejfortegnelse for disse. ejdirektoratet driver en landsdækkende IT-løsning, som tildeler administrative vej- og stinumre og samtidig holder styr på, at samme ident ikke tildeles to forskellige veje. Det er desuden en database, som lagrer data og stiller data til rådighed via en webservice. Nødvendige elementer er angivet med fed skrift NationalRoadCatalogueRoad Min Max Dansk abel Eksempel RoadIdentifier 1 1 AdministrativNummer RoadDescriptionText 0 1 ejeskrivelse Motorvejen mellem Aalborg og Frederikshavn Eksempel på XM-struktur med de nødvendige delelementer (uden angivelse af namespace tilhørsforhold) <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> <RoadDescriptionText>Motorvejen mellem Aalborg og Frederikshavn</RoadDescriptionText> </NationalRoadCatalogueRoad> 15

33 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER AdmejForgrening Formål aggrund Anvendelse Indhold ejforgreningerne beskriver en strukturering af en vej motorvejsramper, rundkørsler, sideveje til en boligvej eller p-pladser knyttet til en vej. Til brug for vejadministration er det væsentligt at vide, hvor komplekst et vejforløb er. Drift og vedligehold. Forskellige typer af veje, som figurerer i de anvendte vejforvaltningssystemer. Nødvendige elementer er angivet med fed skrift NationalRoadCatalogueranch Min Max Dansk abel Eksempel NationalRoadCatalogue 1 1 ranchidentifier 1 1 ForgreningsId 123 ranchcode 0 1 ForgreningsType Sidevej HistoricranchCode 0 1 HistoriskeNøgle 145 DecriptionText 0 1 emærkninger FUNGERER SOM GRØNTTOR PÅ TORSDAGE P-P KIRKETOR ÆNDRET TI 0275 P-P APOTEKERTORET I 1992 CommentText 0 1 eskrivelse P-P APOTEKERTOR. FRA KOM ANEGÅRDSEJ MOD ØST TI MATR. NR 2 E, GRINDSTED, AFGRÆNSET MOD SYD AF KOM ORGERGADE OG MOD NORD AF MATR. NR. 2 P, GRINDSTED. 10 PARKERINGSÅSE. Eksempel på XM-struktur med de nødvendige hhv. med alle delelementer (uden angivelse af namespace tilhørsforhold) <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>123</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> 16

34 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>123</ranchidentifier> <ranchcode>sidevej</ranchcode> <HistoricranchCode>145</HistoricranchCode> <DecriptionText>FUNGERER SOM GRØNTTOR PÅ TORSDAGE P-P KIRKETOR ÆNDRET TI 0275 P P APOTEKERTORET I 1992</DecriptionText> <CommentText>P-P APOTEKERTOR. FRA KOM ANEGÅRDSEJ MOD ØST TI MATR. NR 2 E, GRINDSTED, AFGRÆNSET MOD SYD AF KOM ORGERGADE OG MOD NORD AF MATR. NR. 2 P, GRINDSTED. 10 PARKERINGSÅSE.</CommentText> </NationalRoadCatalogueranch> AdmejPunktReference Formål aggrund Anvendelse Indhold Et punkt har flere formål, dels at beskrive geografisk og administrativt startpunkt og slutpunkt for en vejstrækning, dels at angive geografisk placering af skilte, lysanlæg og andet fast udstyr. Desuden anvendes punkt til stedfæstelse af uheld. Et punkt angives med kilometrering/stationering eller geografiske koordinater på formen X,Y,Z i UTM ETRS89 Traditionelt har alle stedbestemmelser på en vej fundet sted ud fra en stationering eller kilometrering, som har udgangspunkt i vejens startpunkt. Med diverse relativt simpelt teknisk udstyr er det blevet muligt at opnå stadig højere nøjagtighed for opmåling og kortlægning af vejene. Forbedret datagrundlag effektiviserer sagsbehandlingen, hvor opgaverne i stigende grad kan løses på kontoret, så det ikke er nødvendigt at tage i marken. IT-udviklingen har medført, at både vejbestyrelser og andre offentlige myndigheder ønsker at se administrativ vejinformation som et led i en bredere sagsmæssig sammenhæng, hvor der integreres både med ESDH-systemer og digitale landkort. ejinformation kan via den koordinatbaserede geografiske stedfæstelse knyttes sammen med miljøoplysninger og planlægning oplysninger. For at knytte den hidtidige stedfæstelse sammen med stedfæstelse via landkort suppleres kilometrering og stationering med geografisk reference. Nødvendige elementer er angivet med fed skrift NationalRoadCataloguePointReference Min Max Dansk abel Eksempel NationalRoadCatalogueranch 1 1 KilometreMeasure 1 1 Km 102 MetreMeasure 1 1 M 2 Eksempel på XM-struktur med de nødvendige delelementer (uden angivelse af namespace tilhørsforhold) 17

35 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>123</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>102</KilometreMeasure> <MetreMeasure>2</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>123</ranchidentifier> <ranchcode>sidevej</ranchcode> <HistoricranchCode>145</HistoricranchCode> <DecriptionText>FUNGERER SOM GRØNTTOR PÅ TORSDAGE P-P KIRKETOR ÆNDRET TI 0275 P- P APOTEKERTORET I 1992</DecriptionText> <CommentText>P-P APOTEKERTOR. FRA KOM ANEGÅRDSEJ MOD ØST TI MATR. NR 2 E, GRINDSTED, AFGRÆNSET MOD SYD AF KOM ORGERGADE OG MOD NORD AF MATR. NR. 2 P, GRINDSTED. 10 PARKERINGSÅSE.</CommentText> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>102</KilometreMeasure> <MetreMeasure>2</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> AdmejStrækningReference Formål aggrund Anvendelse Indhold I vejadministration er mange oplysninger knyttet til en strækning. På en vej er det relevant at kunne stedfæste udstyr, belægninger og hændelser ikke kun til et punkt men også til en strækning. En strækning afgrænses af et startpunkt og et slutpunkt, og det er nødvendigt at have retningen på strækningen med. Så man i et geografisk baseret værktøj (GIS) har den samme logik som i de tabulære data, hvor værdien af kilometreringen/stationeringen fortæller brugeren, hvor vejens startpunkt og slutpunkt er. I et intelligent vejnet er den information væsentlig, f.eks. til ruteplanlægningsformål. Det er vejmyndigheden, der skal tilknytte den form for administrativ oplysning til den geografiske vejmidte, som f.eks. kan stamme fra FOT En strækning afgrænses af et startpunkt og et slutpunkt, og det er relevant at have retningen med. Dvs. at vejmyndigheden skal tilknytte information om retning til FOT-vejmidterne. 18

36 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER Nødvendige elementer er angivet med fed skrift NationalRoadCatalogueSegmentReference Min Max Dansk abel Eksempel NationalRoadCataloguePointReference 2 2 StartpointSegmentIdentifier 1 1 FraKm/m 107 EndpointSegmentIdentifier 1 1 TilKm/m 704 Eksempel på XM-struktur med de nødvendige hhv. med alle delelementer (uden angivelse af namespace tilhørsforhold) <NationalRoadCatalogueSegmentReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>123</ranchidentifier> <ranchcode>sidevej</ranchcode> <HistoricranchCode>145</HistoricranchCode> <DecriptionText>FUNGERER SOM GRØNTTOR PÅ TORSDAGE P-P KIRKETOR ÆNDRET TI 0275 P- P APOTEKERTORET I 1992</DecriptionText> <CommentText>P-P APOTEKERTOR. FRA KOM ANEGÅRDSEJ MOD ØST TI MATR. NR 2 E, GRINDSTED, AFGRÆNSET MOD SYD AF KOM ORGERGADE OG MOD NORD AF MATR. NR. 2 P, GRINDSTED. 10 PARKERINGSÅSE.</CommentText> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>102</KilometreMeasure> <MetreMeasure>2</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>10</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>5</KilometreMeasure> <MetreMeasure>0</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <StartpointSegmentIdentifier>107/3 </StartpointSegmentIdentifier> <EndpointSegmentIdentifier>704/10</EndpointSegmentIdentifier> </NationalRoadCatalogueSegmentReference> 19

37 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER <NationalRoadCatalogueSegmentReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>123</ranchidentifier> <ranchcode>sidevej</ranchcode> <HistoricranchCode>145</HistoricranchCode> <DecriptionText>FUNGERER SOM GRØNTTOR PÅ TORSDAGE P-P KIRKETOR ÆNDRET TI 0275 P- P APOTEKERTORET I 1992</DecriptionText> <CommentText>P-P APOTEKERTOR. FRA KOM ANEGÅRDSEJ MOD ØST TI MATR. NR 2 E, GRINDSTED, AFGRÆNSET MOD SYD AF KOM ORGERGADE OG MOD NORD AF MATR. NR. 2 P, GRINDSTED. 10 PARKERINGSÅSE.</CommentText> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>102</KilometreMeasure> <MetreMeasure>2</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>10</ranchidentifier> <ranchcode>tilkørselsvej</ranchcode> <HistoricranchCode>14</HistoricranchCode> <DecriptionText>Parkering langs vejkant på torvedage</decriptiontext> <CommentText>10 Markerede båse</commenttext> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>5</KilometreMeasure> <MetreMeasure>0</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <StartpointSegmentIdentifier>107/3 </StartpointSegmentIdentifier> <EndpointSegmentIdentifier>704/10</EndpointSegmentIdentifier> </NationalRoadCatalogueSegmentReference> 20

38 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER 5. rug af kerneskemaerne Eksempel 1: En rådgivende ingeniør skal lave en støjkortlægning i forbindelse med planlægning af udvidelse af en vej. Som grundlag for kortlægningen vil han samle terrænforholdsdata, meteorologiske data og data om støjkilder fx. skydebaner, lufthavne, jernbaner, industrier og veje. En af parametrene til beregning af støj fra veje er trafiktal. De forskellige data danner grundlag for at vurdere, om det er muligt at udvide vejen på den planlagte måde, og om der eventuelt skal etableres støjskærme eller andre specielle foranstaltninger i forbindelse med anlæg af vejen. Eksempel på XM-struktur <TrafficCountCollection> <TrafficCount> <NationalRoadCatalogueSegmentReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>123</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>102</KilometreMeasure> <MetreMeasure>2</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>10</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>5</KilometreMeasure> <MetreMeasure>0</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <StartpointSegmentIdentifier>107/3 </StartpointSegmentIdentifier> <EndpointSegmentIdentifier>704/10</EndpointSegmentIdentifier> </NationalRoadCatalogueSegmentReference> <TrafficYearAverageCount>2149</TrafficYearAverageCount> <TrafficJulyAverageCount>2332</TrafficJulyAverageCount> </TrafficCount> <TrafficCount> <NationalRoadCatalogueSegmentReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>000</ranchidentifier> 21

39 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>10</KilometreMeasure> <MetreMeasure>5</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier>124566</RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>2</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>3</KilometreMeasure> <MetreMeasure>0</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <StartpointSegmentIdentifier>2/341 </StartpointSegmentIdentifier> <EndpointSegmentIdentifier>5/105</EndpointSegmentIdentifier> </NationalRoadCatalogueSegmentReference> <TrafficYearAverageCount>3371</TrafficYearAverageCount> <TrafficJulyAverageCount>7701</TrafficJulyAverageCount> </TrafficCount> </TrafficCountCollection> Eksempel 2: Samling af vejforgreninger inden for et administrativt vejnummer eller en samling af flere vejforgreninger til flere administrative vejnumre. Samling af vejforgreninger for et administrativt vejnummer anvendes f.eks. ved udbud for vedligeholdelse af en vej med et administrativt vejnummer. I den forbindelse kan der være behov for at beskrive, tilhørende sideveje, vendepladser og lignende. Samlingen af flere vejforgreninger til flere administrative vejnumre bruges til at betragte forskellige veje og dele af veje under ét. F.eks. i forbindelse med vedligehold og til statistiske formål. Eksempel på XM-struktur <NationalRoadCatalogueranchCollection> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>055</ranchidentifier> <ranchcode>sidevej på 1.niveau</ranchCode> <HistoricranchCode> </HistoricranchCode> <DecriptionText>2. sidevej på højre side til hovedforløb</decriptiontext> <CommentText>Sidevejen, der starter ved husnummer 16</CommentText> </NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>096</ranchidentifier> 22

40 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER <ranchcode>sidevej til sidevej</ranchcode> <HistoricranchCode> </HistoricranchCode> <DecriptionText>1. sidevej på højre side til 2. sidevej på højre side til hovedforløb</decriptiontext> <CommentText>Sidevejen, der starter ved husnummer 22</CommentText> </NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>005</ranchidentifier> <ranchcode>hovedforløb</ranchcode> <HistoricranchCode>777732</HistoricranchCode> <DecriptionText>Den facadeløse stamvej mellem kirken og vendepladsen ved skoven</decriptiontext> </NationalRoadCatalogueranch> </NationalRoadCatalogueranchCollection> Eksempel 3: ed vejbudgetter er det nødvendigt at have en samlet oversigt over vejudgifter, dette illustreres i nedenstående eksempel. Omkostninger for en vej opdeles overordnet i anlægsomkostninger og driftsomkostninger. Eksempel på XM-struktur <RoadudgetCollection> <Roadudget unit="kr"> <NationalRoadCatalogueIdentifier> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> <RoadDescriptionText>Motorvejen mellem Aalborg og Frederikshavn</RoadDescriptionText> </NationalRoadCatalogueIdentifier> <udgetperiod> <FromDate> </FromDate> <ToDate> </ToDate> </udgetperiod> <MaintenanceOfRoadAmount>50000</MaintenanceOfRoadAmount> <ConstructionOfRoadAmount>0</ConstructionOfRoadAmount> </Roadudget> <Roadudget> <NationalRoadCatalogueIdentifier> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> <RoadDescriptionText>Hovedvejen mellem Aalborg og Nørre Sundby</RoadDescriptionText> </NationalRoadCatalogueIdentifier> <udgetperiod> <FromDate> </FromDate> <ToDate> </ToDate> 23

41 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER </udgetperiod> <MaintenanceOfRoadAmount>20000</MaintenanceOfRoadAmount> <ConstructionOfRoadAmount>20000</ConstructionOfRoadAmount> </Roadudget> </RoadudgetCollection> Eksempel 4: Uheldsdata anvendes til forskning og planlægning af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. F.eks. lokale hastighedsnedsættelser, forbedret belysning ved kryds, helleanlæg m.m. Uheld registreres med stedfæstelse og oplysninger om uheldets omfang og omstændigheder ved uheldet. Eksempel på XM-struktur <AccidentDataCollection> <Accident> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>000</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>0</KilometreMeasure> <MetreMeasure>215</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <NumberOfInjured>1</NumberOfInjured> <ightingindicator>nu</ightingindicator> <RoadStateIdentifier>Tørt</RoadStateIdentifier> <AccidentDateTime> T10:00</AccidentDateTime> </Accident> <Accident> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>000</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>5</KilometreMeasure> <MetreMeasure>95</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <NumberOfInjured>1</NumberOfInjured> <ightingindicator>nu</ightingindicator> <RoadStateIdentifier>Tørt</RoadStateIdentifier> <AccidentDateTime> T10:00</AccidentDateTime> </Accident> </AccidentDataCollection> 24

42 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER Eksempel 4: For at lave et digitalt hastighedskort skal man dels have et digitalt vejnet, dvs. digitale geografiske vejmidter med koordinater. Derudover skal man have den geografiske placering af hastighedsskilte og km-angivelsen på skiltene.ejskilte har typisk en kilometrering/stationering. Dannelsen af et digitalt hastighedskort forudsætter derfor, at kilometrering/stationering tilknyttes geografiske reference i form af koordinater. Dette kan gennemføres ved, at den administrative vej som helhed bindes sammen med et geografisk vejnet. Koblingen kan som udgangspunkt foretages ved at finde fællespunkterne i de to typer af referencesystemer. Derfor er det nødvendigt at kende koordinaterne til en række vejkryds, som typisk er udgangspunkt for de administrative oplysningers kilometrering/stationering. Det kan også være nødvendigt med supplerende data fra terrestrisk landmåling, fotogrammetrisk kortlægning eller evt. måloptagning fra luftfotos i høj opløsning. Når man har foretaget sammenstillingen af de to datasæt kan man vise alle hastighedsskilte på et digitalt kort, og dermed kan strækninger med forskellige hastigheder også vises på et kort. Når denne sammenstilling af data en gang for alle er gennemført for en administrativ vej, kan digitale oplysninger efterfølgende sammenstilles, uanset om nye data er født med kilometrering/stationering eller geografisk reference i form af koordinater, f.eks. fra GPS-opmåling. Fremtidige generelle landkortlægninger, typisk baseret på fotogrammetrisk opmåling kan tilføre datasæt højere nøjagtighed samt ajourføring, når der er sket ændringer i marken. Eksempel på XM-struktur <SpeedSignCollection> <SpeedSign> <NationalRoadCatalogueData> <NationalRoadCatalogueSegmentReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>123</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>102</KilometreMeasure> <MetreMeasure>2</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>10</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>5</KilometreMeasure> <MetreMeasure>0</MetreMeasure> 25

43 KERNEKOMPONENT ADMINISTRATIT EJNUMMER </NationalRoadCataloguePointReference> <StartpointSegmentIdentifier>107/3 </StartpointSegmentIdentifier> <EndpointSegmentIdentifier>704/10</EndpointSegmentIdentifier> </NationalRoadCatalogueSegmentReference> <pointproperty> <Point srsname="epsg:25832"> <pos> </pos> </Point> </pointproperty> </NationalRoadCatalogueData> <SpeedSignText>110</SpeedSignText> </SpeedSign> <SpeedSign> <NationalRoadCatalogueData> <NationalRoadCatalogueSegmentReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier> </RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>000</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>10</KilometreMeasure> <MetreMeasure>5</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCataloguePointReference> <NationalRoadCatalogueranch> <NationalRoadCatalogueRoad> <RoadIdentifier>124566</RoadIdentifier> </NationalRoadCatalogueRoad> <ranchidentifier>2</ranchidentifier> </NationalRoadCatalogueranch> <KilometreMeasure>3</KilometreMeasure> <MetreMeasure>0</MetreMeasure> </NationalRoadCataloguePointReference> <StartpointSegmentIdentifier>2/341 </StartpointSegmentIdentifier> <EndpointSegmentIdentifier>5/105</EndpointSegmentIdentifier> </NationalRoadCatalogueSegmentReference> <pointproperty> <Point srsname="epsg:25832"> <pos> </pos> </Point> </pointproperty> </NationalRoadCatalogueData> <SpeedSignText>110 End</SpeedSignText> </SpeedSign> </SpeedSignCollection> 26

44 Administrativt ejnummer: Høringsberettigede parter, herunder parter, der har indgivet kommentarer og spørgsmål i forbindelse med den offentlige høringsfase på OIO.dk i maj måned I juni måned blev der afholdt et høringsmøde, hvor alle blev inviteret, som havde indsendt høringssvar. Side numre i høringsnotatet dækker høringsversionen af dokumentationsguiden og stemmer dermed ikke overens med den rettede version af dokumentationsguiden. Høringsnotat som opfølgning på OIO-høring af Administrativt ejnummer afsluttet den 1. juni Indledning: Dette høringsnotat er udarbejdet på baggrund af IT- og Telestyrelsens opsamling af høringssvar fra den tværoffentlige høring af Administrativt ejnummer på OIO.dk i maj måned Kommentarerne er udarbejdet af sekretariatet for sektorstandardisering i vejsektoren, som er bemandet af Datafunktionen i ejdirektorats Informatikområde. Det er sekretariatets opfattelse, at kommentarerne til standardiseringen af Administrativt ejnummer, som også omfatter stier, overordnet kan opdeles i to kategorier. København Niels Juels Gade 13 Postboks København K Tlf Fax ejdirektoratet.dk SE Giro EAN december 2007 Dok. 07/ Sagsbehandler Anne Kjølhede Revald Dir. tlf Den ene kategori omfatter generelle afklaringsmæssige spørgsmål om relationerne mellem hhv. procesguiden for Administrativt ej-og stinummer, cirkulæret om den Centrale ej- og stifortegnelse (CF), og de forskellige administrative procedurer, som vejbestyrelserne benytter i den daglige opgaveløsning. Den anden kategori af spørgsmål går mere på de tekniske forhold generelt omkring OIOXM og overvejelser omkring den tekniske implementering af standarden. Nogle har f.eks. spurgt om, hvorfor objekttypen vejnavn ikke er med i modellen. Årsagen er, at modellen for Administrativt vej- og stinummer udelukkende koncentrerer sig om at definere de dataelementer, som er helt nødvendige for, at man kan beskrive forløbet og stedfæstelsen af en Administrativ vej eller sti med de forgreninger, som man arbejder med i vejadministration. Der er beskrivelsesfelt til både vej og vejforgrening, hvor man foruden en teknisk/praktisk beskrivelse af vejens forløb kan anføre vejnavn i de situationer, hvor der findes et vejnavn. Modellen skal derfor ses som en byggeklods, som sammen med andre byggeklodser fra andre myndigheder/sektorer danner grundlag for, at man kan udveksle data fra et IT-system til et andet. Det samme dataelement skal ikke standardiseres af hver enkelt myndighed men genbruges på tværs af

45 den offentlige sektor. I eksemplet med vejnavn forudsættes, at de relevante myndigheder (CPR-kontoret m.fl.) har udarbejdet en standard for vejnavn og de øvrige dataelementer, der indgår i begrebet adresse. Alle standarderne dvs. byggeklodserne er tilgængelige på Infostrukturbasen Herfra kan XM-skemaerne anvendes i forbindelse med udvikling af IT-løsning, hvor man benytter de standardiserede dataelementer. For så vidt angår de dataelementer, hvor der ikke findes XMskemaer i Infostrukturbasen, skal man, forinden et standardiseringsprojekt igangsættes, aftale mellem de relevante interessenter/myndigheder, hvem der jf. lovgivning og forvaltningsretlige procedurer har dataansvaret for de pågældende dataelementer. Sekretariaterne for de relevante sektorstandardiseringsudvalg kan bidrage med afklaringen. Generelt: Modellen i procesguiden skal ses som en idéel model til brug for dataudveksling af de helt centrale begreber til stedfæstelse af data om veje og stier, som vejbestyrelserne i Danmark administrerer. Et væsentligt problem i de eksisterende systemer og administrative vejdata er, at de er baseret på informationsbærende nøgler samt nøgler, som ikke er unikke på landsplan. Desuden er de administrative vejdata primært stedfæstet med kilometrering og stationering og ikke med XY-koordinater. Disse forhold betyder, at grundlæggende data om administrative veje og stier ikke kan udveksles entydigt og automatisk mellem systemerne, hvilket er en forudsætning for at levere data til digital forvaltning. F.eks. når vejdata skal sammenstilles med miljøoplysninger og ejendomsoplysninger. Derfor kan man ikke på baggrund af de eksisterende data og systemer udvikle en sømløs digital forvaltning, hvor administrative vejdata på landsplan udveksles automatisk mellem vejbestyrelsernes systemer via internet. F.eks. som led i selvbetjeningsløsninger på internet, hvor der er kobling til ESDHsystemer. Efter flere parters ønske tager modellen også højde for, at administrative vejdata i stigende grad har både en vejreference og en geografisk reference i form af XY-koordinater. Dvs. at administrative data, der er koblet med digitale kort i det enkelte vejforvaltningssystem kan udveksles med andre systemer, uden at informationen om XY-koordinater forsvinder. Hvis man strukturerer sin dataudveksling efter den udarbejdede model, vil både vejreference og koordinater kunne håndteres. Der er i dette projekt kun lavet model for den helt centrale stedfæstelse af administrative vejdata. Alle de informationer, som knytter sig til veje, f.eks. vedligeholdelsesomkostninger for en vejstrækning, er ikke omfattet af den udarbejdede model. ejdirektoratet side 2

46 Modeller for øvrige vejdata kan etableres i den rækkefølge, som parterne i sektorstandardiseringsudvalget for vejsektoren har ressourcer til at gennemføre dette. Grundlæggende er det frivilligt, hvordan den enkelte myndighed vælger at strukturere sine data, dvs. at man ikke behøver at strukturere sine data efter modellen internt, men modellen foreskriver krav til udvekslingsformatet, så data i fremtiden kan udveksles entydigt og sømløst på tværs af vejbestyrelser og andre myndigheder i Danmark. Modellen rækker videre end de data, som er omfattet af cirkulæret om Central ej- og Stifortegnelse. Derfor vedrører standardiseringsarbejdet ikke på nuværende tidspunkt alle de data og oplysninger, som kommunerne skal indrapportere i den centrale vej- og stifortegnelse (CF). Tilsvarende er der ikke krav i cirkulæret om, at kommunerne skal håndtere vejforgreninger jf. modellen, når de indrapporterer administrative veje inden den 1. juni Nedenstående svar på høringen er opdelt i konkrete svar til de enkelte myndigheder og interessenter, der har svaret på høringen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Ministeriet skal dog gøre opmærksom på, at standarden for Administrativt ejnummer synes opbygget på en sådan måde, at det administrative vejnummer kan forveksles med en rigtig vejkode i CPR s vejregister, hvilket ministeriet finder betænkeligt, idet der således vil kunne ske en forveksling mellem de rigtige vejkoder og de administrative vejkoder. Svar: Administrativt ejnummer er en identifikation af veje til brug for planlægning, anlæg og drift af veje som fastsat i cirkulære nr. 106 af 13. december 2005, som er udstedt med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august Den væsentlige forskel på Administrativt vej- og stinummer og CPR-vejkode er, at CPR-vejkoden har til formål at identificere adresser, og Administrativt vej- og stinummer har til formål at identificere vejstrækninger, stier og arealer i relationer til veje, f.eks. en landevej, der går på tværs af flere kommuner eller et motorvejsanlæg med ramper, rastepladser med mere. Randers Kommune: Selve standarden ændrer ligeledes ved de principper som de fleste kommuner og amter har brugt før i tiden vedr. sidevejsnumre (forgreningsid). Det har været normal kotyme hos størstedelen af de kommuner jeg har samarbejdet med tidligere og ligeledes hos Århus Amt, at sidevejsnumrene blev brugt til at fortælle noget med: - F.eks. har Århus Amt ved en rundkørsel delt den gennemkørende amtsvej i 2 stykker, så vejstykket efter rundkørslen har forfreningsid 01. (2 cifre) - Randers Kommune har brugt forgreningsid på alle sideveje med fortløbende numre i (ulige numre i venstre side/lige numre i højre side) med kun 1 ciffer. ejdirektoratet side 3

47 Svar: Modellen er et opgør med den hidtidige metodik for benævnelse af vejforgreninger/sideveje, som består af informationsbærende nøgler. Dvs. at modellen adskiller nummerering af vejforgrening og beskrivelse af, hvad det er for en type af vejforgrening. Samtidig forudsættes, at hver enkelt vejbestyrelse i højere grad end tidligere ser på samfundsmæssige behov ved fastlæggelse af datastrukturen i stedet for at tilgodese egne arbejdsgange. ed implementering af standarden og modellen forudsættes f.eks. koordinering af administrativt vejnummer og nummerering af vejforgreninger inden for den enkelte administrative vej eller sti. Dvs. at kommuner, som deles om en administrativ vej, f.eks. en landevej overtaget fra amtet, skal koordinere tildelingen af administrativt vejnummer og vejforgreningsnummer, så hver enkelt vejforgrening har et unikt nummer inden for den enkelte administrative vej. Standardiseringsarbejdet tager ikke højde for, hvordan man systemteknisk kan forestille sig at implementere en automatisk tildeling af vejforgreningsnumre. Men i praksis kunne man evt. forestille sig en udvidelse af den centrale vej- og stifortegnelse (CF) som i forvejen har en tæt relation til de administrative vej Randers Kommune fortsat: Af hensyn til kobling i GIS m.m. kan det være nødvendigt at adskille en vej i flere dele. Det kan f.eks. være ved forsatte kryds eller hvis en vej skifter status fra privat fællesvej til kommunevej. Forgreningsid med et ciffer ved almindelige sidevej giver mulighed for at bruge nogle specifikke tal til dette. f.eks forgreningsid 50 ved forsatte kryds og 90 ved veje som skifter status undervejs. Det gør at man rent GISmæssigt kan koble vejene, men det gør det også nemt for brugeren at se hvad der er tale om alene ud fra forgreningsid. Svar: Standarden går ud på, at selve nøglen på forgreningen bliver et unikt nummer inden for den enkelte administrative vej, som har et unikt nummer på landsplan. Dvs. at den sammenstillede værdi af administrativt vejnummer og forgrening angiver en landsdækkende unik nøgle til en bestemt vejstrækning. Det er op til vejbestyrelsen at afgøre, hvordan en lang/kompleks administrativ vej skal opdeles i strækninger. Dette afhænger også af strukturen af det geografiske grundlag, som man kobler sine administrative oplysninger til. Det kan være det fællesoffentlige geografiske administrationsgrundlag (FGA/FOT) eller et andet geografisk sammenhængende vejnet/stinet. Randers Kommune fortsat: are blindt at sætte 2 nuller foran de cifre kommunerne har i dag, vil derfor give sammenfald mellem forgreningsid ved hhv. de gamle amtsveje og de sideveje som er registeret til disse. Svar: Der er ikke tale om at sætte 2 nuller foran men at omnummerere vejforgreningerne samt at nummerere hovedforløbets strækninger, så de sammen ejdirektoratet side 4

48 med det administrative vejnummer får en unik nøgle. Samtidig skal man forholde sig til, hvilken information om beskrivelse/type, der skal tilknyttes den enkelte strækning. Så man i fremtiden får adskilt nummerering og beskrivelse, som i dag håndteres samlet med informationsbærende nøgler. I modellen er der givet plads til en såkaldt historisk nøgle, hvor man som hjælp i en overgangsfase mellem den nye og de tidligere modeller kan angive de gamle informationsbærende nøgler som støtte for den menneskelige læsning af data. Randers Kommune fortsat: Derudover vil det være et problem rent tidsmæssigt at begynde at tilrette disse forgreningsid, inden den 1. juli, oveni alle de øvrige tilretninger der skal laves i vejfortegnelserne inden de skal sendes til CF. Svar: Cirkulæret kræver ikke registrering på dette detailniveau. Desuden vil en overordnet plan for implementering af den nye model som udvekslingsformat indledningsvist blive drøftet på høringsmødet den 27. juni På mødet aftales, at parterne vil blive inddraget i en konkret implementeringsplan, når det er påkrævet. Enhver part kan rette henvendelse til sekretariatet for standardisering i vejsektoren vedr. dette. Kontakt rettes til ejdirektoratets Informatikområde (Anne Kjølhede Revald). Randers Kommune fortsat: Derfor synes jeg at det vil være en god ide at skrive i standarden at forgreningsid vælges som et tal med mellem 0 og 3 cifre. Så er det op til kommunerne selv om man vil ændre i forhold til den eksisterende forgreningsid. Svar: I standarden for et format er det nødvendigt at angive nogle regler for formatet, og det er vurderet, at der kan være mange vejforgreninger, som tilhører en administrativ vej, men at dette antal næppe overstiger 999. Skanderborg Kommune: Kommuner anvender forskellige nummersystemer - et nyt vejnummersystem er indført flere steder til bl. a adressesøgning, mens vejadministrativt personale har tilknyttede data i store mængdre på det vejnummersystem der var anvendt før 1. jan 07. De nye numre er flere steder indgivet til bla. politi til brug ved stedfæstelse af trafikuheld, hvilket giver en omnummerering i forhold til de oplysninger kommunen har lagt /ligger i CF når den endelige stedfæstelse finder sted. Svar: Det er korrekt, at politiet anvender CPR-vejkoder, da politiets anvendelse af CPR strækker sig langt ud over den snævre anvendelse, som har med vejadministration at gøre. Den enkelte vejbestyrelse skal således kunne håndtere både CPR-vejkoder og administrative vej- og stinumre. FOT- ejdirektoratet side 5

49 specifikation version 3 angiver kobling til geografisk vejmidte for hhv. administrativt vejnummer og CPR-vejkode. KMS har med bidrag fra ejdirektoratet og flere kommuner arbejdet med dette emne i efteråret 2007 og afrapporterer arbejdet inden længe. Skanderborg Kommune fortsat: I mange kommuner har det været udbredt at anvende forgreningsid til retningsangivelse af sideveje. Ulige forgreninger til venstre og lige til højre. Den praksis ønskes fortsat anvendt. Mange kommuner har tillige anvendt unikke forgreningskoder til bestemmelse af p.pladser, stier o.l. Denne praksis ønskes også fortsat anvendt. Svar: Det er korrekt, at modellen gør op med anvendelsen af informationsbærende nøgler. Så de informationsbærende nøgler kan fremover anvendes internt men overholder ikke standarden for dataudveksling. Se også svar til Randers Kommune. RAK (kortsamarbejde mellem kommunerne i det gamle Ringkjøbing Amt): ejbeskrivelse side 10 - i finder det ikke relevant at have et beskrivelse felt med her. Det må være noget som hører hjemme i vejforvaltningssystemet. Hvis det tillige skal være i CF vil der blive tale om dobbeltregistrering. Svar: Modellen er ikke en model for CF som system eller et vejforvaltningssystem, men modellen kan indgå som en del af den samlede model i forbindelse med opbygning af et IT-system. Modellen er en model for de centrale data, der skal til for at beskrive og stedfæste de mest centrale administrative data om veje og stier. Modellen er et udtryk for et udvekslingsformat, hvor der følger en beskrivelse med til de data, der udveksles. Der vil derfor ikke være tale om dobbeltregistrering, hvilket evt. er bekymringen bag kommentaren. RAK fortsat: ForgreningsId side 11 - Under Eksempel skrives at hovedforløbet af en vej skal også nummereres for at sikre hierarkiet af objekterne i forhold til sammenstillingen med geografien. Det er vanskeligt at forstå, hvad der menes. Det må da være sådan, at hovedforløbet skal have et administrativt vejnummer og ikke behøver en forgreningsid. Først når vi kommer ned på næste niveau, skal der en forgreningsid på. Under bemærkning står at nummeret for vejforgreningen er unikt, når det sammenstilles med det administrative vejnummer, men man kan vel ikke have en forgreningsid uden et administrativt nummer? ejdirektoratet side 6

50 Svar: Et administrativt nummer er 7-cifret. Når der tilknyttes 3-cifret forgrenings- ID vil et entydigt nummer for en vejstrækning eller en (plads) være 10- cifret. ed en fysisk implementering af dette vil man typisk indføre en maskinteknisk kontrol af, om en værdi er 10-cifret for at være lovlig. ForgreningsID en er nødvendig også på hovedforløbet, fordi man af hensyn til beskrivelsen, som skal ses i en brugerflade skal kunne se, at man er på hovedforløbet, og denne oplysning tilknyttes vejforgreningen og ikke direkte på den administrative vej, sådan som modellen er opbygget. RAK fortsat: Samtidig bør det gøre mere tydeligt, at hvert eneste sideelement får hver deres unikke vejforgreningsnummer, og at man ikke kan bruge samme vejforgreningsnummer til flere forgreninger, hvis de ikke er geografisk sammenhængende. Svar: Kommentaren tages til efterretning. Teksten i dokumentationsguiden er forsøgt uddybet på dette punkt. RAK fortsat: Forgreningstype side 11 Samme bemærkning som under ejbeskrivelse, det er en oplysning som hører hjemme i vejforvaltningssystemet. Men hvis det vurderes vigtig at have den med, må det som for hovedforløbet gælde, at man ved om det er en vej eller en sti. Svar: Samme svar som til ejbeskrivelse. Med hensyn til kommentaren vedr. vej eller sti vil det skulle tydeliggøres i forbindelse med implementering, hvilke type-angivelser, der er lovlige i forbindelse med registrering. Der vil også være behov for at udarbejde standardiserede lister over vejforgreninger til brug for dataudveksling, f.eks. rampe, plads, sidevej, sti osv. Det er vurderet, at denne opgave ligger uden for dette projekt. Arbejdsgruppen foreslår, at en sådan liste kan udarbejdes i et samarbejde mellem systemleverandører og vejbestyrelser. RAK fortsat: Historisk nøgle side 11 Det bør tydeliggøres, hvilket behov denne nøgle skal dække. Er den midlertidig eller er det for at sikre historikken på sigt. Svar: Den historiske nøgle er tænkt som en plads i modellen, som ved fysisk implementering i en database kan rumme de informationsbærende nøgler, som anvendes i dag. Det kan i en overgangsperiode måske lette dataoverførsler for de fagfolk, som i mange år har arbejdet med de hidtidige nøgler. ejdirektoratet side 7

51 Med hensyn til egentlig historik på de fysiske geografiske dataobjekter, har deltagerne i arbejdsgruppen vurderet, at historikken i det fællesoffentlige geografiske administrationsgrundlag (FGA/FOT) eller et andet geografisk sammenhængende vejnet/stinet er mere udbygget og derfor bør anvendes. RAK fortsat: Side 11 både under forgreningsid og forgreningstype skal det anføres, at det også kan gælde stier. Svar: Kommentaren er taget til efterretning. I indledningen til procesguiden præciseres, at modellen gælder for både veje og stier. RAK fortsat: eskrivelse side 12 igen hører det hjemme under et vejforvaltnings system. emærkning side 12 - Samme bemærkning som under ejbeskrivelse, det er en oplysning som hører hjemme i vejforvaltningssystemet Svar: Samme svar som til ejbeskrivelse. RAK fortsat: Generelt finder, vi det det meget uhensigtsmæssigt at få felter, som skal ajourføres flere steder, oplysninger bør opdateres, hvor de naturligt hører hjemme og trækkes herfra ved brug,. Svar: Som tidligere nævnt under svar til ejbeskrivelse er modellen et udtryk for, hvilke data, man kan udveksle ved hjælp af denne model. Hvordan datafelterne er struktureret ved en fysisk implementering i forskellige systemer har ikke noget at gøre med modellen. Kort & Matrikelstyrelsen (KMS): Det er overordentligt vigtigt at der etableres en kobling mellem de geografiske, de adressebaserede og de vejadministrative nummersystemer. Svar: Denne model tager blandt andet hånd om, at administrative vejdata foruden vejreference kan stedfæstes med XY-koordinater. Hvordan koblingen skal ske ligger uden for dette standardiseringsprojekt. KMS fortsat: Konsistent brug af termer er ønskværdigt. Således anvendes ordet strækning og punkt flere steder i dokumentet. Det bør præciseres og indsnævres til vejstrækning og vejpunkt, fordi andre domæner også har tilsvarende objekter af typen strækning og punkt. ejdirektoratet side 8

52 Svar: Kommentaren er taget til efterretning. Dokumentationsguiden er gennemgået med henblik på at efterkomme dette ønske. KMS fortsat: På en række punkter kunne forslagets læsbarhed øges signifikant hvis: - der sammen med forslaget også var et vokabularium, som evt. også var harmoniseret med andre sektorer - der var inkludering af eksempler i teksten, gerne med grafiske illustrationer - figurerne blev forklaret i teksten, og hvis der blev inkluderet henvisninger til figurerne, de steder hvor der rent faktisk er forklaringer i teksten. Svar: Konkrete forslag til uddybningsbehov er drøftet på høringsmødet den 27. juni Der er indføjet en figur, der viser sammenhængen mellem FOT, CPR og administrativt vejnummer. KMS fortsat: Side 5, kapitel 2: Dette kapitel består udelukkende af figur 1 (use case af relevans). Der mangler tekst til at uddybe, hvad der menes med relevans. Side 5, figur 1: Figur 1 bør forklares nærmere. Den kan ikke stå alene. Den rejser spøgsmålet om, hvordan aktørerne i figuren hænger sammen med de interessenter, der er beskrevet i kapitel 1.1. I forklaringen bør bl.a. indgå en definition af aktørerne. Svar: Figuren har været ment som en lettilgængelig oversigt over interessenter. Konkrete forslag til uddybningsbehov er drøftet på høringsmødet den 27. juni Der er ikke kommet forslag fra parterne efterfølgende. KMS fortsat: Side 6, kapitel 3: Hvis der skal være en figur 2 (der bør luges ud i de næsten ens (konceptuel og logiske modeller), skal der i afsnit 3 rettes følgende: En Administrativej kan have nul til. skal rettes til En Administrativej kan indgå i nul til.. En AdministrativejForgrening kan have nul til. skal rettes til En AdministrativejForgrening kan indgå i nul til. En AdministrativejPunktReference kan have nul til. skal rettes til En AdministrativejPunktReference kan indgå i nul til. Svar: For fuldstændighedens skyld er både den logiske og den konceptuelle model medtaget, selv om de i dette tilfælde er næsten ens. Dette er valgt for, at dokumentationsguiden kan anvendes som opslagsværk/guide til kommende standardiseringsprojekter. Med hensyn til forslaget til ændring af formule- ejdirektoratet side 9

53 ring kommer det an på, om modellen anskues fra oven eller fra neden, hvad der er mest logisk KMS fortsat: Side 7, figur 3: Der bør anvendes en konsekvent navngivning af attributter i de klasser som indgår i modellen. Eksempelvis i klassen AdministrativejForgrening er der en ForgreningsId. Den bør rettes til ForgreningsNummer, hvis den skal være konsistent med klassen Administrativej, hvor der optræder en Administrativejnummer attribut. Deres roller i de to klasser er identiske og derfor bør de navngives efter samme princip. Svar: Den danske navngivning er frivillig. Det er korrekt, at man kunne have valgt det foreslåede. KMS fortsat: Side 8: Der er en henvisning til hvor klassen AbstractGeometry kan findes. Denne henvisning bør være mere præcis. Den kunne pege direkte på det XM-dokument der refereres til. i (KMS) tilbyder at bidrage med en passende formulering på dette sted. Svar: Se bilag 1 omkring abstract geometry. KMS fortsat: Side 9, tabel 1: AdministrativejData: Her bør formålet præciseres noget mere. Som det er nu, står der kun stedfæstelse, men af hvad? Noget af denne præcisering kunne evt. hentes fra beskrivelsen af anvendelse. Mon ikke der skal byttes om på indholdet af formål og anvendelse? Svar: Procesguiden er efter høringsmødet den 27. juni 2007 gennemgået med henblik på præciseringer og formuleringer generelt. KMS fortsat: Side 9-12, tabel 2: I tabelhovedet er der angivet at der skal være Dansk label og definition. Ser man på tabellen er der ganske rigtig danske labels, men der mangler definitioner. I forbindelse med definitionerne kunne man også angive om det er tekst, heltal osv. Endelig burde der måske tilføjes en ekstra kolonne, der angav multiplicitet for de enkelt elementer. ed at angive multiplicitet, ville det fremgå tydeligt om et element var obligatorisk eller ej. Svar: Det er korrekt, at det er en mulighed at tilføre et dansk label og en definition. Rent OIO-teknisk er det frivilligt og ikke valgt på dette sted. Multiplicitet angives senere. ejdirektoratet side 10

54 KMS fortsat: Side 10, tabel 2: RoadDescriptionText: Denne attribut er ikke obligatorisk. Det bør fremgå tydeligt. Svar: Under hver af de strukturerede typer er det angivet, at teksten med fed er obligatorisk. Det er valgt, at dette skal være placeret i kapitel 4. KMS fortsat: Side 11, table 2: RoadranchCode: Det foreslås at flytte oplysningen om, at datatypen er en streng under bemærkninger. Den hører mere til under definitionen. I og med at der her er tale om en kode/type, ville det være relevant at der til denne attribut blev tilknyttet en ko-deliste. Endelig er denne attribut ikke obligatorisk, hvilket bør fremgå af beskrivelsen af elementet. Svar: Kodelisterne indgår i skemaerne ifølge NDR3. Med hensyn til kodelister er disse ikke behandlet som led i standardiseringsprojektet men skal behandles i implementeringsfasen. KMS fortsat: Side 12, tabel 2: RoadranchDescriptionText: Denne attribut er ikke obligatorisk. Svar: Under hver af de strukturerede typer er det angivet, at teksten med fed er obligatorisk. Det er valgt, at dette skal være placeret i kapitel 4. KMS fortsat: Side 12, tabel 2: RoadPointKilometreMeasure: Teksten der står i bemærkningsfeltet bør være en del af Dansk label og definition. Side 12, tabel 2: RoadPointMetreMeasure: Teksten der står i bemærkningsfeltet bør være en del af Dansk label og definition. Svar: Kommentar taget til efterretning. Der står Max. 4 cifre. KMS fortsat: Side 14, tabel NationalRoadCatalogueranch: Den danske label og eksempel til RoadranchDescriptionText er placeret ud for Comment-Text og omvendt. Det vil sige at de to skal byttes om. Dette er et problem, der går igen flere steder i kapitel 4 (bl.a. også i XM-eksemplerne) og bør derfor konsekvensrettes. Svar: Kommentar taget til efterretning. På side 12 er den danske label ændret fra beskrivelse til bemærkningsfelt og bemærkning ændret til beskrivelse med deraf følgende konsekvensrettelser. ejdirektoratet side 11

55 KMS fortsat: Side 17, XM eksempel: Der er flere steder i XM eksemplerne indsat data, med en forskellig skrifttype (Courier New og Arial). En konsistent anvendelse af fonttypografien (herunder normal og fed) vil gøre dokumentet lettere at læse. Side 21, eksempel 2: Der er i XM eksemplerne indsat data (Hovedforløb), med en anden fonttypografi. Det gør sig gældende ud for <RoadranchCode>. Her er der anvendt en normal type font, hvor en fed font var ventet. Svar: Kommentar taget til efterretning. Indhold har været prioriteret frem for formen. Det vil blive rettet, hvor det er muligt med en begrænset tidsmæssig indsats. KMS fortsat: Side 19, kapitel 5: Det ville øge læsbarheden, hvis der til de enkelte eksempler blev tilknyttet et UM-model samt en grafisk illustration af det beskrevne eksempel. Svar: Eksempler er frivillige i de formelle krav. Der er derfor valgt et ambitionsniveau, som har passet ind i projektets økonomiske og tidsmæssige ramme. KMS fortsat: Side 21, eksempel 3: NationalRoadCatalogueIdentifier skal udskiftes med NationalRoadCatalogueRoad, hvis der skal være overensstemmelse med hvad der står i kapitel 4. Svar: Kommentaren kan eventuelt give anledning til ændring men skal præciseres. KMS fortsat: Side 22, eksempel 4: Hvis tidsangivelsen skal være i overensstemmelse med gældende internationale standarder skal den være T10:00 Svar: Efter flere drøftelser med IT- og Telestyrelsens medarbejdere er det i projektet valgt at anvende Dansk Standard. Erhvervs- og yggestyrelsen: (http://rep.oio.dk/vejsektoren.dk/core/schemas/xml/2007/03/31/ejsekto REN_RoadIdentifier.xsd) Her står at restriktionen er integer (dvs. tal), men i beskrivelsen står der at de første 3 cifre kan generes ved at foranstille 0'er hvis vejbestyrelseskoden er mindre end end 3 cifre lang. Disse 2 ting harmonerer ikke umiddelbart er ikke et tal! ejdirektoratet side 12

56 Svar: De foranstillede 0 er kan anvendes, da pattern sikrer den korrekte definition og dermed tillader foranstillede 0'er. andinspektør Helge Nielsen: EJSEKTOREN_NationalRoadCatalogueSegmentReferenceCollection.xsd Jeg synes, at navngivningen af elementet og udformningen af skemaet antyder, at der er tale om en samling af 2 uafhængige vejpunkter. Der mangler en restriction om at de 2 punkter skal ligge på samme Administrativ ej Forgrening og dermed samme Administrativ vej. Den manglende restriction fx som en fejl i eksemplerne på dokumentationsguidens side 16 og 17. De angivne Administrativ ej Strækning -er giver ingen mening, da de indeholdte Administrativ ej Punkt Reference -er ikke ligger på samme Administrativ ej Forgrening. Jeg er ikke helt klar over hvordan denne restriction kan implementeres skemateknisk. Det letteste muligvis, at gå bort fra anvendelsen af Administrativ ej Punkt Reference i definitionen af Administrativ ej Strækning og i stedet introducere fire nye attributter: - FraKilometer = RoadStartKilometreMeasure - Frameter = RoadStartMetreMeasure - TilKilometer = RoadEndKilometreMeasure - TilMeter = RoadEndMeterMeasure RoadStartKilometreMeasure og RoadEndKilometreMeasure skal så være af samme type som RoadPointKilometreMeasure, mens RoadStartMetreMeasure og RoadEndMetreMeasure skal være af samme type som RoadPoint- MetreMeasure. Elementet NationalRoadCatalogueSegmentReferenceCollection kan herefter skifte navn (droppe det misvisende Collection ) og i stedet bare hedde NationalRoadCatalogueSegmentReference. Det omdøbte element vil have en ny complex type defineret ved en sequence med elementerne: - NationalRoadCatalogueranch - RoadStartKilometreMeasure - RoadStartMetreMeasure - RoadEndKilometreMeasure - RoadEndMetreMeasure Svar: Det er muligvis korrekt, at det valgte eksempel er problematisk, da en strækning mellem to punkter vejlogisk i mange (alle? ) tilfælde vil være placeret på samme forgrening. Kommentaren går på, at man ellers vil oprette en forgrening for at kunne håndtere denne tvungne sammenhæng. Det som Helge Nielsen betegner som en restriction. Forslaget til ændring vil dog kræve en total ændring af modellen. Gevinsten ved dette vil være meget ejdirektoratet side 13

57 lille i forhold til den indsats, der skal til for at gøre dette. Desværre er kommentaren ikke vedlagt en figur, der beskriver problematikken udførligt. Kommentaren vil om muligt blive drøftet på høringsmødet den 27. juni 2007 (Helge Nielsen deltog ikke i mødet). Helge Nielsen fortsat: emærkning til vejsektoren_nationalroadcataloguebranch.xsd.meta egrebet vejforgrening er forholdsvist nyt i vejadministrativ sammenhæng og det ville derfor være rart med en mere præcis description (noget med kun én linie med ét begyndelsespunkt og ét slutpunkt eller et forløb, der kan tilbagelægges uden at passere samme punkt flere gange eller del af administrativ vej med mulighed for entydig liniær reference). Svar: Kommentaren vil om muligt blive drøftet på høringsmødet den 27. juni (Helge Nielsen deltog ikke i mødet). Der var ikke yderligere kommentarer til punktet. Helge Nielsen fortsat: Dokumentationsguide for administrativ vejnummer.doc Jeg mener, at der flere steder er brug for lidt redigering. Jeg har desværre ikke haft tid til en detaljeret gennemgang men jeg vil gerne komme med nogle forslag på et senere tidspunkt. Svar: Den offentlige høring er afsluttet, og dermed kommer der kun de eventuelle ændringer med i procesguiden, som enten er afleveret detaljeret i høringssvaret eller aftales med parterne på høringsmødet den 27. juni Grontmij Carl ro: Generelt: Standarden bliver kaldt Administrativt ejnummer men går i sin definition videre til at specificere håndtering af stræknings og punkt information. Er det meningen, at standarden skal omfatte definition af punkt og stræknings baseret information? Svar: Ja det er korrekt, at modellen omhandler stedfæstelse af information med kilometrering, stationering og stedfæstelse med koordinater, da administrativ nummerering er knyttet til punkter, linjer og flader, som repræsenterer hele eller dele af en administrativ vej. De mulige typer af information er ikke behandlet. Grontmij Carl ro fortsat: ejforgrening: il RoadranchIdentifier blive tildelt automatisk?? Svar: Det har ikke umiddelbart været tanken, men det kunne eventuelt overvejes i forbindelse med implementering. Det må bero på en aftale mellem parterne. ejdirektoratet side 14

58 Under alle omstændigheder vil tildeling af forgreningsid forudsætte koordinering og samarbejde, når en administrativ vej går på tværs af flere kommuner. Grontmij Carl ro fortsat: Håndteringen af vejforgrening står ikke helt klart for os. l.a. kan vi bakke op om andre høringssvar der har berørt muligheden for at kunne udlede ikke alene forgreningstypen men også placering. Det er muligt at et beskrivelsesfelt kan bruges. For at kunne afgøre dette skal vi nok lidt dybere ind i ideerne bag NationalRoadCatalogueranch. Svar: Standarden er et opgør med informationsbærende nøgler, hvorfor der sker en opdeling i unikt nummer som nøgle og en beskrivelse af objektet. Grontmij Carl ro fortsat: Side 14: RoadranchDescriptiontext har en dansk label med emærkningsfelt og CommentText har en dansk label med eskrivelse. CommentText og RoadranchDescriptionText bør byttes rundt. Svar: Kommentar taget til efterretning. På side 12 er den danske label ændret fra beskrivelse til bemærkningsfelt og bemærkning ændret til beskrivelse med deraf følgende konsekvensrettelser. Grontmij Carl ro fortsat: Side 15: Under Formål står der. Et punkt kan angives med kilometrering/stationering. Der kan ikke angives, hvilken form der er valgt. Svar: Kommentar taget til efterretning. Der er indført et ekstra data element i modellen til angivelse af hhv. stationering og kilometrering Grontmij Carl ro fortsat: Side 19: I eksemplet med TrafficCountCollection vises, at en strækning kan bestå af punkter med forskellige RoadIdentifier. Det vil kunne skabe uklarhed om hvilken strækning/forgreninger, der egentligt er tale om. Svar: Se også svar til Helge Nielsen. K: ejbeskrivelse side 10 - Det er vel ikke meningen, at man skal have et beskrivelse felt med her. Det må være noget som hører hjemme i vejforvaltningssystemet, hvis det tillige skal være i CF vil der blive tale om dobbeltregistrering. ejdirektoratet side 15

59 ForgreningsId side 11 - Under Eksempel skrives at hovedforløbet af en vej skal også nummereres for at sikre hierarkiet af objekterne i forhold til sammenstillingen med geografien. Det er uklart hvad der menes. Det må da være sådan, at hovedforløbet skal have et administrativt vejnummer og ikke behøver en forgreningsid. Først når vi kommer ned på næste niveau, skal der en forgreningsid på. Under bemærkning står at nummeret for vejforgreningen er unikt, når det sammenstilles med det administrative vejnummer. Man kan vel ikke have en forgreningsid uden et administrativt nummer? Samtidig bør det gøre mere tydeligt, at hvert eneste sideelement får hver deres unikke vejforgreningsnummer, og at man ikke kan bruge samme vej-forgreningsnummer til flere forgreninger, hvis de ikke er geografisk sam-menhængende. Forgreningstype side 11 Samme bemærkning som under ejbeskrivelse, det er en oplysning som hører hjemme i vejforvaltningssystemet. Men hvis det er vigtig at have den med, må det samme gælde for hovedforløbet, at man ved om det er en vej eller en sti. Historisk nøgle side 11 Det bør tydeliggøres, hvilket behov den skal dække.. Side 11 både under forgreningsid og forgreningstype skal det anføres, at det også kan gælde stier. eskrivelse side 12 igen hører det hjemme under et vejforvaltnings system, som direkte får det overført til CF.. emærkning side 12 - Samme bemærkning som under ejbeskrivelse, det er en oplysning som hører hjemme i vejforvaltningssystemet. Som hovedtræk er det meget uhensigtsmæssigt at få for mange felter, som skal ajourføres dobbelt Når bare man har nøglen mellem de mange register, må målet være, at få placeret informationerne, hvor de mest naturlig høre hjemme. Svar: Se kommentarer i svar til RAK. I alt er der indkommet kommentarer til høringen fra 9 parter. Følgende parter havde ingen bemærkninger til standarden: Danmarks Statistik Patent- og aremærkestyrelsen Direktoratet for Kriminalforsorgen anedanmark Finanstilsynet Skatteministeriet ejle Kommune Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (CKR) ejdirektoratet side 16

60 IAG 3 Cover Dagsordenspunkt 6, OIO-Komitéen, 21. februar eslutning Godkendelse af FESD Sikkerhedsvejledning i henhold til DS 484 Resumé Som en del af FESD-standardiseringen er udarbejdet vejledning om sikkerhed vedrørende FESD systemer i henhold til DS 484 Sagsfremstilling ejledningen kan benyttes som grundlag for en drøftelse mellem virksomheden og leverandøren i forbindelse med en planlægning af implementering af et FESDsystem. Det er virksomhedens ansvar at FESD systemet er sikkerhedsmæssigt risikovurderet, og er sikret i henhold til den valgte balance mellem risici og omkostninger. Det er derfor en afgørende forudsætning, at virksomheden inden drøftelse med leverandøren har foretaget en ledelsesgodkendt risikovurdering med henblik på at afdække egne sikkerhedsbehov og sikkerhedskrav. Proces ejledningen har været i høring i perioden 10. oktober 2007 til 08. november Efter høringsperioden er de relevante høringskommentarer blevet indarbejdet. Indhold I vejledningen beskrives de punkter i DS 484, som virksomheden og leverandøren bør tage stilling til i forbindelse med et FESD projekt. Overskriften til de enkelte underafsnit er enslydende med de tilsvarende overskrifter i DS 484. Der indledes med henvisninger til de relevante afsnit i DS 484 og eventuelle henvisninger til FESD kravspecifikationen, samt eventuel yderligere henvisninger til lovgivningen. De enkelte afsnit indeholder en kort beskrivelse af sikkerhedsproceduren samt et skema, der indeholder de enkelte DS 484 krav. Denne vejledning stiller spørgsmål til kravene. Det er kravene, der skal opfyldes. Spørgsmålene er alene medtaget for at inspirere til en drøftelse af kravene. Samtlige skemaer indeholder en ansvarskolonne. 23. oktober 2007 IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post Netsted CR-nr Palle Aagaard Telefon Telefax E-post iser en risikovurdering, at FESD systemet indeholder information af væsentlig betydning for virksomheden, skal sikkerheden omkring systemet afspejle dette. Svarene i risikovurderingen skal anvendes til at dimensionere de forholdsregler, som skal være på plads hos virksomheden og leverandøren for at opretholde et ensartet og tilfredsstillende sikkerhedsniveau Indstilling Der indstilles, at OIO komitéen godkender den vedlagte for FESD sikkerhedsvejledning i henhold til DS 484.

61 Forslag til standard IT- og Telestyrelsen København den 20. december 2007 FESD-standardisering Sikkerhedsvejledning i henhold til DS 484 ersion 1.0

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

Revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007

Revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007 Revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007 høringssvar Jens Mikael Jensen Document: Høringssvar vedr- revision af tekniske standarder I OIO-kataloget 2007 Page 1 of 5 1. Resumé IT & Telestyrelsen

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Brugervejledning til den centrale Vej- og StiFortegnelse (CVF)

Brugervejledning til den centrale Vej- og StiFortegnelse (CVF) DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. november 2013 Henrik Friis Brugervejledning til den centrale Vej- og StiFortegnelse (CVF) Version 1.3 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Hvorfor standardisering? For vej- og trafikdata er det særligt vigtigt med fastlagte og kommunikerede

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt

OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt . Ejerskab Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering

Læs mere

Dokumentationsguide for dansk Bankkonto

Dokumentationsguide for dansk Bankkonto Dokumentationsguide for dansk Bankkonto OIOXML dokumentationsguide for dansk Bankkonto Denne guide er udarbejdet af Peter Neergaard Jensen, IT- og Telestyrelsen, i regi af Kernekomponentgruppen under XML-projektet

Læs mere

Formålet med vejledningen er at bistå primært offentlige institutioner, der ønsker at bruge, udvikle eller videredistribuere open source-software.

Formålet med vejledningen er at bistå primært offentlige institutioner, der ønsker at bruge, udvikle eller videredistribuere open source-software. Notat Høringsnotat høring om "Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse af open source-software - retlige forhold" Den 10. marts 2008 iværksatte en høring om "Vejledning om offentlige myndigheders

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

På vej mod et Digitalt Vejnet. FOT årsmøde 2010-04-22

På vej mod et Digitalt Vejnet. FOT årsmøde 2010-04-22 På vej mod et Digitalt Vejnet FOT årsmøde 2010-04-22 En grøn transportpolitik januar 2009 Pulje til nye teknologiske muligheder (ITS) Forundersøgelser vedr. etablering af et Digitalt Vejnet, som kan forbedre

Læs mere

OIOXML dokumentationsguide Person

OIOXML dokumentationsguide Person OIOXML dokumentationsguide Person OIOXML dokumentationsguide Person . Ejerskab Indenrigs og Sundhedsministeriets CPR-kontor i medfør af Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister, jf. lov nr.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september 2012 /NIA Senest revideret november 2012 /NIA

Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september 2012 /NIA Senest revideret november 2012 /NIA INF/DRI Systemlinje DGP og VIS side 1 af 13 I:\GIS\DGP\dokumentation\Systemlinie i DGP og Vejman.dk ALU-LUC-NIA_nov2012.doc Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Formålet med dette dokument er at forklare, hvordan de enkelte brugere i forskellige vejbestyrelser anvender den metode til generering af stræknificerede

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet):

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet): Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask. Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning

Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask. Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask Før: Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning Efter: Fra GST; Pia: Ang. rundkørsler, det ser umiddelbart ud til at

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA Vejman.dk: Status og Planer Nyborg Strand 13. oktober 2011 INDLEDNING vejman.dk: Nye moduler siden sidst Kommende udbygning af vejman.dk Status på konvertering af data Det daglige samarbejde Brugerundersøgelse

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Kontakt UBL 2.0 Contact G34 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OUOUBL Kontakt Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008 Helsingør Kommune 1. Baggrund og projektgruppe 2. Rapporten 3. Behov og ønsker 4. Muligheder og standarder 5. Principper for GIS 6. Organisation og Økonomi 7. Efterfølgende 8. (Anvendelses eksempler) 1

Læs mere

Særlig service vejvisning

Særlig service vejvisning Særlig service vejvisning Denne dokumentation er udarbejdet af Arbejdsgruppen for standardisering af vejdata (Vejportal) under en domæne-komité for vejsektoren i regi af XML-projektet i Ministeriet for

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 Pr. er vejman.dk 1.9 servicepakke 5 sat i drift. Herunder kan du læse mere om de nye muligheder. INDHOLD Ændringer og nyheder...2 Tilladelser - generelt...2

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET

BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3.0.202 0/0874-33 Hans Jørgen Larsen hjl@vd.dk 7244 3336 BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET SAMMENFATNING Niels Juels Gade 3 022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Anbefalinger... 4 1.2 Datahjælp... 4 1.3 Brugerindstillinger... 5 2 Generel funktionalitet... 6 2.1

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

FESD standardisering Udveksling Version 1.0

FESD standardisering Udveksling Version 1.0 FESD standardisering Udveksling Version 1.0 Kolofon: FESD standardisering. Udveksling Version 1.0 FESD udvekslingspakke Udarbejdet af IT- og Telestyrelsen, IT-strategisk kontor, FESD standardiseringsgruppen

Læs mere

OIOUBL Guideline. OIOUBL Guideline

OIOUBL Guideline. OIOUBL Guideline OIOUBL Guideline OIOUBL Guideline OIOUBL Datatyper UBL 2.0 Datatypes G29 Version 1.3 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 Kolofon Kontakt: Digitaliseringsstyrelsen E-mail:

Læs mere

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker NOTAT 6. marts 2013 Sagsnr.: 2011/023959 Sagsbehandler: AT Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Oprindeligt udkast sendt i høring

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

Governance for standardisering. trafikdata. Dato 22. august 2014 Sagsbehandler Hans Jørgen Larsen. Telefon 3341 3336 Dokument 14/04174-4 Side 1/18

Governance for standardisering. trafikdata. Dato 22. august 2014 Sagsbehandler Hans Jørgen Larsen. Telefon 3341 3336 Dokument 14/04174-4 Side 1/18 Governance for standardisering af vej- og trafikdata Dato 22. august 2014 Sagsbehandler Hans Jørgen Larsen Mail hjl@vd.dk Telefon 3341 3336 Dokument 14/04174-4 Side 1/18 Guldalderen 12 2640 Hedehusene

Læs mere

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet en ny fælles offentlig standard

Læs mere

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen:

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen: Beskrivelse af Transitionsaftale for kommunernes kritiske it-løsninger ved salg af KMD I forbindelse med overdragelsen af aktiemajoriteten i KMD skal køberen af KMD tiltræde en aftale mellem KL og KMD

Læs mere

SydKort. Projekt vedr. kommunernes muligheder for opdatering af vejmidter i FOT2007. Projekt for GeoDanmark gennemført januar 2014 - marts 2015

SydKort. Projekt vedr. kommunernes muligheder for opdatering af vejmidter i FOT2007. Projekt for GeoDanmark gennemført januar 2014 - marts 2015 Projekt vedr. kommunernes muligheder for opdatering af vejmidter i FOT2007 Projekt for GeoDanmark gennemført januar 2014 - marts 2015 1 Indledning I januar 2014 igangsatte bestyrelsen for GeoDanmark (dengang

Læs mere

Høringsnotat. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været sendt i høring den 5. september 2014 med svarfrist den 3. oktober 2014.

Høringsnotat. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været sendt i høring den 5. september 2014 med svarfrist den 3. oktober 2014. Høringsnotat Notat om bemærkninger til høringssvarene vedrørende forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

PROCEDURE FOR ARKIVERING AF BYGVÆRKSDATA

PROCEDURE FOR ARKIVERING AF BYGVÆRKSDATA Rev. ved ARH okt. 2012 PROCEDURE FOR ARKIVERING AF BYGVÆRKSDATA 1. Indledning. Der skal indsamles og revideres brodata i forbindelse med anlæg af nye bygværker og større ombygninger i VD-anlægsområderegi

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. marts 2013 13/04457-5 MLP/HJL/NH mlp@vd.dk 7244 3309 PROJEKTPLAN STANDARDISERING AF VEJ- OG TRAFIKDATA 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Åbent referat til Økonomiudvalget

Åbent referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 7. august 2013 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Hvorfor offentliggøre data?

Hvorfor offentliggøre data? Hvorfor offentliggøre data? Sikre overholdelse af bestemmelser Arbejde mod et samlet sted hvor alle begrænsninger kan findes Digitale data til rådighed for alle myndigheder for effektiv sagsbehandling

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

STATUS OG PLANER NYBORG STRAND 11. OKTOBER 2012

STATUS OG PLANER NYBORG STRAND 11. OKTOBER 2012 STATUS OG PLANER NYBORG STRAND 11. OKTOBER 2012 INDLEDNING Vejdirektoratet siden sidst Nyt i vejman.dk siden sidst På vej i vejman.dk Den lidt længere bane Konvertering af data Brugerundersøgelse 2012

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL UUID UBL 2.0 UUID G32 Version 1.1 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL UUID Version 1.1 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen E-mail:

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S DATO Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S 16. juli 2013 VERSION 1.0 Betingelser for optagelse i kvalifikationsordningen KONTAKT

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen M I L J Ø M I N I S T E R I E T KORT & MATRIKELSTYRELSEN Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen Version 1.1, 2002-08-19 Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf.

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase Indholdsfortegnelse 5. Administrationsdatabase... 2 5.1 Metadata... 2 5.2 Administrationsdata... 3 5.2.1 Indstillingsmuligheder... 3 5.2.2 Webside... 4 5.2.3 Klikafgift (Udgået)... 4 5.2.4 Modtageboks...

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 8. december 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 27. oktober 2011

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Teknik- og Bygningsudvalget

Teknik- og Bygningsudvalget 17. oktober 2013 Teknik- og Bygningsudvalget Referat Møde: 17. oktober 2013 kl. 17:00 Sted: Mødelokale 2D / Svedala, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj Side 1 af 10 Pkt. Side Åbne dagsordenspunkter

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Dagsorden. Udvalget for Miljø og Natur. Mødedato 19. november 2009 kl. 18.00 (i umiddelbar forlængelse af fællesmødet) Mødelokale

Dagsorden. Udvalget for Miljø og Natur. Mødedato 19. november 2009 kl. 18.00 (i umiddelbar forlængelse af fællesmødet) Mødelokale Dagsorden Udvalget for Miljø og Natur Mødedato 19. november 2009 kl. 18.00 Mødelokale Korsør Renseanlæg, Slagelse Landevej 30, Korsør Fraværende Åbne sager 5 Lukkede sager Mødet hævet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. oktober 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering 9. oktober 2013...2 3. KF - Temadrøftelse - Danmarks

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen Geokodning af BBR-data Integration i den kommunale sagsbehandling Gevinster Sten Frandsen Teknisk Assistent Kortteknikker GIS-medarbejder 1989 Odense Tekniske Skole 1990 GeoMasters / Kampsax 1997 Nyborg

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget:

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: J.nr. 2007-354-0009 Dato: 1. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: L 156 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Mandag den 14-06-2010. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Mandag den 14-06-2010. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus. REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus. Møde slut: 17:30. Fraværende: Ingen. Indholdsfortegnelse Side 1. Rørbæk Omsorgshjem 196 2. Lokalt botilbud til unge med behov

Læs mere