ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 21. august Byrådssalen, Gl. rådhus, Torvet. Mødetidspunkt: 13:00. Mødet hævet:

Transkript

1 ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 21. august 2012 Mødested: Byrådssalen, Gl. rådhus, Torvet Mødetidspunkt: 13:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Ditte Staun, Erik Mortensen, Flemming Eskildsen, Ole Priess, Peder Chr. Kirkegaard, Peder Christensen, Christian Sonne Schmidt Fraværende:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sag nr.: Emne 1. Serviceudgifter og borgernær anlæg, Budgetstatus Rammeaftale kapacitets- og økonomistyringsdel Ledsageordning-Praksisundersøgelse-Statsforvaltning Midtjylland Skiveordning Ny trafikterminal med telematik - gennemførelse - bevillingssag Hvalpsund-Sundsøre Færgefart - Godkendelse af regnskab Hald/Ørslevkloster - Etablering af cykelsti Byggemodning Ydunsvej - Etape 2 - anlægsbevilling og grundpris Teknisk forvaltning - Vandforsyningsplan (Natur og Miljø) Teknisk Forvaltning - Forslag til indsatsplan på Fur (Natur og Miljø) Kommunale havne - Anlægsbevilling Endelig vedtagelse af Lokalplan nr Cirkusfabrikken Hem Skole - Ombygning af hjemmekundskabslokale - Anlæg Spøttrup Kulturhal - genoptagelse af ansøgning fra Spøttrup Kulturhal vedr. låneomlægnng, låneforøgelse og lånetidsforlængelse Økonomisk tildelingsmodel til de selvejende haller - opdateret ansøgning om driftstilskud til Pulsen i Balling Bydelspulje - ansøgningsrunde 1, Ansøgning til visionspuljen - RENT LIV for børn og unge Ændring af styrelsesvedtægten for Skive Byråd pr 1. januar Betaling for overtagelse af jord inden for lokalplan Vindevej - Etablering af cykelsti Møllegade 5, Selde - køb af ejendommen i forbindelse med Byfornyelse i Selde Vindevej - Køb af arealer til etablering af cykelsti Samlet bilagsliste... 1 SIDE 1

3 1. SERVICEUDGIFTER OG BORGERNÆR ANLÆG, 2012 Sagsnr Dok.nr Sagsbeh. Jens Jørgen Iversen ÅBENT FORVENTET SAGSGANG Økonomiudvalget INDSTILLING Direktionen indstiller, At det sikres, at rammen for serviceudgifterne i 2012 overholdes samtidig med at der gives mulighed for brug af opsparede midler, såfremt der er mindreforbrug på andre områder. At det sikres, at rammen for borgernær anlæg overholdes i 2013 samtidig med at der overføres et beløb til SAGSFREMSTILLING I forbindelse med byrådets behandling af forventet regnskab pr blev det besluttet: At evt. anvendelse af de opsparede midler til serviceudgifter i 2012 afventer aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013, og revurderes i august At fagudvalgene kan udarbejde nye forslag til anlægsbevillinger finansieret af opsparede midler. At en vurdering af opbremsning/forbrug af bevillinger til borgernære anlæg i 2012 afventer aftalen mellem regeringen og KL for budget 2013 og vurderes i august Der kan gøres følgende status på serviceudgifter og borgernær anlæg. Serviceudgifter. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi 2013 har ikke givet anledning til ændringer i forudsætningerne om serviceudgifter 2012, således at der fremdeles skal styres efter overholdelse af det budgetterede niveau. Kommunerne skal i regnskab 2012 under ét overholde de budgetterede serviceudgifter, ellers vil der ske modregning i bloktilskuddet på indtil 3 mia. kr. i 2013 fordelt med 60% for den enkelte kommune, såfremt kommunen overskrider budgettet og 40% kollektivt. Folketinget har vedtaget Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud, der er en ændring af sanktionsloven. I sanktionsloven er der generelt åbnet op for at overholdelsen af regnskabet for serviceudgifterne kan ses i forhold til den aftalte ramme i stedet for budgettet, såfremt kommunerne har budgetteret lavere end den aftalte ramme. Denne passus vil dog først få virkning fra 2013, idet der eksplicit fremhæves følgende i bemærkningerne til lovforslaget: For 2012 vil der ikke blive fastsat en sådan ramme. Udgangspunktet vil være de kommunale budgetter for D.v.s. at kommunerne skal overholde det vedtagne budget for 2012 for så vidt angår serviceudgifterne, og der tages ikke udgangspunkt i den aftalte ramme, der er 2,5 mia. kr. over budgettet. Det betyder endvidere, at Skive Kommune samlet set ikke har mulighed for at anvende de opsparede midler fra 2011, med mindre der på anden vis er et mindreforbrug Det aktuelle forbrug pr viser en forbrugs-procent på 59,1% af det vedtagne budget mod tilsvarende 60,3% i I 2011 viste regnskabet et mindreforbrug på 46 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. SIDE 2

4 Forbruget af serviceudgifter forelægges månedsvis for direktionen således at de enkelte direktør har mulighed for at give adgang til at bruge overførte midler, såfremt der er et mindreforbrug på andre områder. Der er overført 113 mio. kr. i serviceudgifter fra 2011 til Borgernær anlæg. Skive Kommunes ramme for borgernær anlæg er i 2012 på 34,2 mio. kr. Såfremt kommunen ikke overholder rammen, skal der ske deponering af 50% af forskellen mellem forbrug og ramme. I henhold til aftalen mellem regeringen og KL for 2013 afsættes der 2 mia. kr. yderligere i bloktilskud til borgernær anlæg i 2013 i lighed med Skive Kommunes andel af bloktilskuddet er på 17 mio. kr. KL forventer, at der i de kommende år afsættes et tilsvarende beløb til borgernær anlæg. Budget og forventet forbrug kan opgøres således: Borgernær anlæg, 2011, bruttoudgifter Mio. kr. Vedtaget budget ,8 Overførsel 2011-> ,7 Tillægsbevillinger 5,4 Korrigeret budget ,9 Forbrug pr betalte regninger 19,8 Forventet forbrug ,2 Forventet overførsel til ,6 Ramme 2012: 34,2 mio. kr. Det korrigerede budget udgør 73,9 mio. kr., hvoraf det oprindelige budget er på 35,8 mio. kr., overførslerne fra 2011 udgør 32,7 mio. kr. og tillægsbevillingerne 5,4 mio. kr. Pr er der afholdt udgifter for 19,8 mio. kr. Det forventede forbrug kan opgøres til i alt 53,2 mio. kr. og den forventede overførsel til 2013 udgør 20,6 mio. kr. på baggrund af tilbagemeldinger fra forvaltningerne. Målet med overførslerne til 2013 er at sikre at udgifterne til borgernær anlæg fordeles jævnt over årene, således at årets anlægsudgift svarer til mindst rammen, hvorved kommunen undgår deponering. Herved kan der overføres budgetbeløb til de kommende år, hvor der er udsigt til et væsentligt lavere anlægsniveau af hensyn til den økonomiske balance. JURA (herunder lovgrundlag) ØKONOMI BILAG Serviceudgifter 2012, Borgernær anlæg pr SIDE 3

5 2. BUDGETSTATUS 2013 Sagsnr Dok.nr Sagsbeh. Jens Jørgen Iversen ÅBENT FORVENTET SAGSGANG Økonomiudvalget INDSTILLING Direktionen indstiller, At Økonomiudvalget godkender det foreliggende samlede budgetforslag for SAGSFREMSTILLING Økonomiudvalget behandlede i mødet d. 7. august 2012 udvalgenes samlede budgetforslag for 2013 tillige med en opgørelse af indtægterne fra skatter og tilskud i forlængelse af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i budget Den aktuelle resultatopgørelse fremgår af bilag. Fagudvalgene foretager i perioden august prioritering af drift og anlæg med henblik på forelæggelse på budgetseminaret d august. Det videre forløb for budgetlægningen er følgende: Måned August Aktivitet Status budget 2013 incl. de økonomiske konsekvenser af aftale mellem Regeringen og KL, herunder møde med HovedMED Udvalgenes prioritering af drift og anlæg Budgetseminar September 1. behandling af budget 2013 Oktober 2. behandling af budget 2013 Umiddelbart efter økonomiudvalgets møde d. 21. august 2012 vil der blive udsendt en model til budgetsimulering, der kan anvendes i forbindelse med den politiske prioritering i budget JURA (herunder lovgrundlag) ØKONOMI BILAG Resultatopgørelse 2013 SIDE 4

6 3. RAMMEAFTALE KAPACITETS- OG ØKONOMISTYRINGSDEL Sagsnr Dok.nr Sagsbeh. Lars Kristiansen ÅBENT BESLUTNING BØRNE- OG FAMILIEUDVALGET DEN 15. AUGUST 2012 Fraværende: Børne- og Familieudvalget vedtog at godkende forvaltningens indstilling. FORVENTET SAGSGANG Udvalget for Social og Ældre Børne- og Familieudvalget Økonomiudvalget Byrådet INDSTILLING Forvaltningen indstiller, At Byrådet godkender vedlagte udkast til styringsaftale for SAGSFREMSTILLING Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som Regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område. Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitetsog økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i Regionen samt i Regionsrådet senest den 1. juni og Styringsaftalen den 15. oktober. Udkast til Styringsaftale 2013 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland. Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i Regionen. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. Styringsaftale 2013 er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område. KKR Midtjylland har på møde den 14. juni 2012 behandlet udkast til Styringsaftale 2013, og parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i byrådene samt i Regionsrådet. Fokuspunkter i udkast til styringsaftalen: SIDE 5

7 Der er enighed om: At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At sætte særligt fokus på den fælles metodeudvikling. Det skal undersøges hvordan JYFE (Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde) og Metodecentret Center for Innovation og Metodeudvikling (etableret som en selvejende institution 1. juni 2010 af Århus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner samt Region Midtjylland) kan bidrage mere til den fælles metodeudvikling. At fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At udarbejde forslag til en forenkling af takstberegningen. At overheadprocenterne i takstberegningen er maksimale procenter (bortset fra udviklingsprocenten på 0,5, som skal anvendes). Dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 5,4 %. At hver af driftsherrerne (19 kommuner og Regionen) reducerer udgifterne over de næste tre år med i alt 4,5 %. I 2012 skal der ikke ske en reduktion af taksterne. I 2013 reduceres taksterne med 2 % og med yderligere 2,5 % i Driftsherrerne har mulighed for at reducere udgifterne før de nævnte tidspunkter, at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen- og børneområdet samt på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2011 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering. I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående. At reduktionen af udgifterne kan ske på flere måder - sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion. De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen. Udkast til styringsaftalen med tilhørende bilag er vedhæftet. JURA (herunder lovgrundlag) ØKONOMI SIDE 6

8 BILAG Følgebrev, Styringsaftale Styringsaftalen bilag 2. Omkostningsberegning og betalingsmodeller Styringsaftalen bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger Udkast til Styringsaftalen SIDE 7

9 4. LEDSAGEORDNING-PRAKSISUNDERSØGELSE-STATSFORVALTNING MIDTJYLLAND Sagsnr Dok.nr Sagsbeh. Lars Kristiansen FORVENTET SAGSGANG Udvalget for Social og Ældre Økonomiudvalget Skive Byråd INDSTILLING Forvaltningen indstiller, ÅBENT at Statsforvaltning Midtjyllands praksisundersøgelse vedrørende ledsageordningen tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING Skive Kommune har i løbet af 2011 deltaget i Statsforvaltning Midtjyllands praksisundersøgelse 2011 om afslag på ledsageordningen efter servicelovens 97. Sammen med 5 andre kommuner er der indsendt et antal sager til undersøgelsen. Undersøgelsen handler om, hvorvidt kommunerne har været berettiget til at give afslag i forhold til lovgivningen og praksis på området med særligt fokus på, om kommunerne har foretaget den helhedsvurdering, som er påkrævet efter retssikkerhedslovens bestemmelser. Undersøgelsen har vist, at kommunerne i næsten 2/3 af de i alt 45 sager har meddelt afslag på ledsageordning i overensstemmelse med lovgivningen og praksis på området. Årsagen til, at de resterende sager ville være blevet underkendt, hvis de var påklaget til Det Sociale Nævn, er, at de med undtagelse af én sag ikke er oplyst i tilstrækkelig grad. Oplysningen af sagerne har primært været relevant i forhold til følgende, tre afslagsgrunde: - Evne til at færdes selv - Behov for socialpædagogisk bistand - Sindslidelse Undersøgelsen viser, at sagerne rent oplysningsmæssigt har voldt kommunerne større vanskeligheder inden for de 2 første kategorier, end tilfældet er med den sidste. De utilstrækkeligt oplyste sager ville, hvis det havde været klagesager, enten være blevet hjemvist eller også ville nævnet have indhentet de manglende oplysninger. På baggrund af konklusionerne i undersøgelsen anbefaler Statsforvaltningen følgende: Kommunerne skal være opmærksomme på, at sagerne indeholder tilstrækkeligt med oplysninger til, at det kan vurderes, om borgerne opfylder betingelserne i servicelovens 97 eller ej. Ved vurderingen af de indholdsmæssige krav til ledsageordningen skal kommunerne være opmærksomme på Ankestyrelsens praksis på området. Hvis der gives afslag efter 97, skal kommunerne i relevant omfang foretage en helhedsvurdering af, om der er grundlag for at bevilge ledsagelse efter andre regler, herunder 85. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at en borger i botilbud forudsættes at få sit ledsagebehov dækket. Kommunerne skal huske at henvise til ledsagebekendtgørelsen i sager, hvor der gives afslag på et grundlag, der ikke umiddelbart kan udledes af selve lovteksten i 97. Kommunerne skal henvise til alle faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen. SIDE 8

10 En klagevejledning skal formuleres, så det fremgår, at en klage kan indgives skriftligt eller mundtligt. Det bør tilføjes, at klagefristen udløber ved kontortids ophør på den sidste fristdag. Kommunerne kan med fordel lade klagevejledningen indgå i selve afgørelsen, i stedet for som bilag hertil. Kommunerne skal være opmærksomme på, om det er påkrævet at foretage partshøring. Kommunerne kan overveje hensigten med at anvende agterskrivelser. I sager, hvor en borger bliver repræsenteret af et familiemedlem, en bekendt etc., skal kommunerne tage stilling til, om en skriftlig fuldmagt er nødvendig. Forvaltningen har gennemgået rapporten og besluttet, at der med udgangspunkt i rapportens anbefalingen skal sættes udvidet fokus på sikringen af, at relevant materiale til enhver tid er til stede i sagerne, og at sagsbehandlerne forinden afgørelse træffes har foretaget relevant helhedsvurdering. JURA (herunder lovgrundlag) ØKONOMI BILAG midtjylland - om kommunernes afslag på ledsageordning efter servicelovens 97.pdf SIDE 9

11 5. SKIVEORDNING 2012 Sagsnr Dok.nr Sagsbeh. Nanna Sand Clausen ÅBENT BESLUTNING KULTUR OG FRITIDSUDVALGET 2012 DEN 13. AUGUST 2012 Fraværende: Carsten Håhr Veile Kultur- og Fritidsudvalget vedtog at anbefale Skiveordningen 2012 til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet. Beslutning Folkeoplysningsudvalget 2012 den 19. juni 2012 Fraværende: Carsten Håhr Veile, Finn Storgård, Just Sørensen Skiveordningen med redaktionelle ændringer fremsendes til Kultur og Fritidsudvalget. For Finn Storgård mødte Jens Kr. Nielsen FORVENTET SAGSGANG Folkeoplysningsudvalget Kultur og Fritidsudvalget Økonomiudvalget Byrådet INDSTILLING Kultur- og Familieforvaltningen indstiller: At Udvalget anbefaler Skiveordningen 2012 til godkendelse i Byrådet SAGSFREMSTILLING I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 blev det besluttet, at der skulle spares kr på Skiveordningen gældende fra Skiveordningen blev derfor opsagt og det blev aftalt med Skive Idrætssamvirke (SIS) og Spejdersamrådet, at besparelsen skulle tages fra midler som idrætsforeningerne kunne søge til materialer gennem SIS. Der blev samtidig afholdt en temaaften mellem Kultur og Fritidsudvalget og bestyrelsen for Skive Idrætssamvirke, hvor nuværende Skiveordning blev gennemgået, og hvor idrætssamvirket fik lejlighed til at fortælle udvalget, hvor de synes, der skulle ske ændringer i forhold til nuværende Skiveordning. På baggrund af temamødet, blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra SIS, Spejdersamrådet og forvaltningen, der fik til opgave at lave et oplæg til Skiveordning Dette oplæg er nu færdigt og arbejdsgruppen indstiller, at udvalgene anbefaler Byrådet at godkende det nye oplæg. I Skiveordningen 2012 er der foretaget nogle få administrative ændringer, ligesom der er forslag om tekst, der skal slettes (markeret med rødt). Der er desuden nogle nye forslag fra arbejdsgruppen (markeret med grøn skrift). I oplægget foreslår arbejdsgruppen, at indplaceringsskemaet skal indarbejdes som en del af Skiveordningen. SIDE 10

12 JURA (herunder lovgrundlag) ØKONOMI BILAG Skiveordningen 2012 SIDE 11

13 6. NY TRAFIKTERMINAL MED TELEMATIK - GENNEMFØRELSE - BEVIL- LINGSSAG Sagsnr Dok.nr Sagsbeh. Flemming Schwartz BESLUTNING TEKNIK OG MILJØUDVALGET DEN 14. AUGUST 2012 Fraværende: Indstilles til godkendelse FORVENTET SAGSGANG Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Skive Byråd INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller, ÅBENT at der til konto XA meddeles, tillæg til anlægsudgiftsbevilling på kr til gennemførelse af ny trafikterminal i Søndergade/banegårdspladsen, tillæg til anlægsindtægtsbevilling på kr til at oppebære tilskud fra trafikstyrelsen tillæg til udgiftsrådighedsbeløb i 2012 på 10,0 mio.kr. til mindreudgifter tillæg til indtægtsrådighedsbeløb i 2012 på 5,38 mio.kr. til mindreindtægter at at rådighedsbeløbene til Ny trafikterminal i 2013 og overslagsårene reguleres til udgifter på kr. 15,275 mio.kr. og indtægter på 10,555 mio.kr. de årlige afledte driftsudgifter på kr indarbejdes i Teknik- og miljøudvalgets driftsbudget politikområde Park & Vej, som anført under afsnittet Økonomi SAGSFREMSTILLING Byrådet meddelte i møder den og anlægsbevillinger på i alt kr til udarbejdelse af for- og detailprojekt til en ny busterminal i Søndergade i Skive. Baggrunden for bevillingerne var at tilvejebringe et grundlag for at etablere en moderne, kompakt og telematikstyret trafikterminal med korte gangafstande og direkte forbindelse mellem bymidte og terminal på Søndergade i Skive. På baggrund af det af rådgiverne udarbejdede detailprojekt har der den været afholdt licitation på entreprenørarbejderne. Entreprenørarbejderne har været udbudt i et fællesprojekt mellem Skive kommune og DSB-ejendomme og omfatter jord-, belægningsog afmærkningsarbejder, skiltning, afvanding m.v. Der var 7 tilbudsgivere og billigste tilbud var fra Salling Entreprenørfirma A/S med en samlet pris på 9,385 mio.kr., hvoraf Skive kommunes andel andrager 8,08 mio.kr. De samlede anlægsudgifter kan specificeres som følger: Rådgivning kr Entreprenørarbejder - kontrakt kr SIDE 12

14 Entreprenørarbejder tillægsarbejder kr Dynamisk passagerinformationssystem kr Belysning kr Perronoverdækninger kr Signalanlæg, solcelleanlæg, inventar m.v. kr Diverse øvrige og uforudsete omkostninger herunder deponering af forurenet jord og arealerhvervelser kr Samlede anlægsudgifter kr Der er givet tilsagn fra Trafikstyrelsen om finansiering af 50% af udgifterne, dog max. 10,555 mio.kr. Byrådet har ikke taget bevillingsmæssig stilling til projektets gennemførelse, hvorfor der ansøges byrådet om en anlægsbevilling hertil. JURA (herunder lovgrundlag) - ØKONOMI Bevillingsmæssige konsekvenser vedr. ANLÆG Projekt: Ny Busterminal inkl. telematik konto XA Anlægsbevilling Udgift Indtægt Tidligere meddelt anlægsbevilling Ny / forhøjelse af anlægsbevilling Anlægsbevilling i alt Rådighedsbeløb Teknik- og miljøudvalget 2012 Overslagsår Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Anlægsudgift / -indtægt Afsat rådighedsbeløb Tillægsbevilling til rådighedsbeløb Finansiering: Teknik- og miljøudvalget Likvide aktiver (- = forbrug) Finansiering i alt Afledt drift Teknik & miljøudvalget Politikområde Park & Vej Opsummering af de bevillingsmæssige konsekvenser Sagen medfører, at der i alt vil være bevilget 21,110 mio.kr. til at gennemføre projektet med etablering af ny trafikterminal. SIDE 13

15 Rådighedsbeløb i 2012 Der er i 2012 et rådighedsbeløb på 15,09 mio.kr. Der forventes brugt 5,09 mio.kr. i Der er i 2012 budgetteret med tilskud/indtægt på 5,38 mio.kr. Kommunen vil først modtage tilskuddet når projektet er gennemført og afsluttet i Rådighedsbeløbene i 2012 søges reguleret så det svarer til forbruget. Udgifter og indtægter forventes fordelt på årene som efterfølgende: I alt 2010 og Udgifter Indtægter SIDE 14

16 Afledte driftsudgifter Projektets gennemførelse vil medføre årlige afledte driftsudgifter fra 2014 og fremefter på, drift af passagerinformationssystemet kr energiforbrug kr I alt øgede årlige driftsudgifter kr For så vidt angår drift og vedligeholdelse af de øvrige anlæg forventes ingen ændringer i udgifterne. BILAG Ny trafikterminal - skitse af juli 2012 SIDE 15

17 7. HVALPSUND-SUNDSØRE FÆRGEFART - GODKENDELSE AF REGNSKAB 2011 Sagsnr Dok.nr Sagsbeh. Tina Sonne BESLUTNING TEKNIK OG MILJØUDVALGET DEN 14. AUGUST 2012 Fraværende: Indstilles til godkendelse FORVENTET SAGSGANG Teknik- og miljøudvalget Økonomiudvalget Skive Byråd INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller, ÅBENT at regnskab 2011 for Hvalpsund-Sundsøre Færgeri I/S godkendes. at udlægssaldoen på kr. indgår i budgetforhandlingerne til 2013 med henblik på, at den afregnes i januar SAGSFREMSTILLING Skive Kommune er interessent i Hvalpsund-Sundsøre Færgeri I/S. Iflg. aftale med færgeriet og Vesthimmerlands Kommune, skal byrådet godkende årsregnskabet med revisionens bemærkninger samt budgetforslaget. Regnskab 2011: Der foreligger revideret årsregnskab for Af regnskabet fremgår, at nettoresultatet udviser et underskud på kr. mod et budgetteret overskud på En afvigelse på 1,3 mio. kr. Regnskabet udviser et driftsunderskud før tilskud på kr. mod et budgetteret underskud på kr. Efter offentlige tilskud på kr. påvirker nettoresultatet egenkapitalen med kr. Afskrivninger på færgen har påvirket resultatet med kr. Overskridelsen af budgettet skyldes dels mindreindtægter - primært på sejladsen - på i alt kr., som er forklaret med overbudgettering af indtægterne, dels merudgifter på driften primært på personale, brændstof og reparationer på i alt kr. Derudover er der mindre afvigelser på periodiserede omkostninger og finansieringsposter. Konklusion fra Revisionsfirmaet PWC: At årsregnskabet giver et retvisende billede af færgeriets aktiver, passiver og økonomiske stilling pr. 31. december 2011, samt af resultatet af færgeriets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2011 er i overensstemmelse med Økonomi og Indenrigsministeriets bestemmelser. Færgebestyrelsen har på sit møde d. 22. maj 2012 godkendt regnskabet for 2011 med følgende indstilling til byrådene: at udlægssaldoen indgår i budgetforhandlingerne til 2013 med henblik på, at den søges afviklet over en årrække, eksempelvis 5 år fra og med 2013 eller SIDE 16

18 at udlægssaldoen indgår i budgetforhandlingerne til 2013 med henblik på at den afregnes i januar måned Byrådet i Vesthimmerlands Kommune har d 21. juni 2012 godkendt regnskab 2011 for Hvalpsund-Sundsøre Færgeri I/S. Byrådet godkendte regnskabet med Økonomiudvalgets anbefaling af, at udlægssaldoen indgår i budgetforhandlingerne til 2013 med henblik på, at den afregnes i januar Udlægssaldoen er ultimo 2011 opgjort til: Mellemregning med Vesthimmerlands Kommune Indestående i pengeinstitut Udlægssaldo kr kr kr. Saldoen deles ligeligt mellem Vesthimmerlands Kommune og Skive Kommune, hvilket betyder, at Skive Kommunes andel er kr. JURA (herunder lovgrundlag) ØKONOMI Såfremt det godkendes i byrådet, at Skive Kommune skal udligne andelen af udlægssaldoen på kr., indgår det i budget 2013 som et budgetønske til budgetseminariet. BILAG Hvalpsund-Sundsøre Færgeri IS - Regnskab Påtegning og beretning, Hvalpsund-Sundsøre Færgeri IS SIDE 17

19 8. HALD/ØRSLEVKLOSTER - ETABLERING AF CYKELSTI Sagsnr Dok.nr Sagsbeh. Henrik Hjorth ÅBENT BESLUTNING TEKNIK OG MILJØUDVALGET DEN 14. AUGUST 2012 Fraværende: Indstilles til godkendelse FORVENTET SAGSGANG Teknik- og miljøudvalget Økonomiudvalget Byrådet INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller: at at der ekstraordinært bevilliges kr ,- til fortsættelse af den dobbeltretede fællessti frem til P-pladsen ved Ørslevkloster Skole. Beløbet finansieres af likvide midler. der træffes beslutning om at ville ekspropriere arealer til etablering af fortsættelsen af fællesstien frem til P-pladsen. SAGSFREMSTILLING Byrådet meddelte i møder den og den anlægsbevilling på 3,74 mio.kr til etablering af stianlæg og trafiksikkerhedsforanstaltninger. Den samlede bevilling omfattede bl.a. Cykelstien fra Hald til Ørslevkloster. Forvaltningen havde på daværende tidspunkt beregnet udgiften til etablering af cykelstien Hald- Ørslevkloster til 1,7 mio. kr. I forbindelse med etablering af ny cykelsti mellem Hald og Ørslevkloster skulle der erhverves arealer, hvor den fremtidige cykelsti skal placeres. Der skulle erhverves arealer i et bælte på ca. 6 meter. Da der på daværende tidspunkt ikke kunne opnås enighed med grundejeren om køb af det nødvendige areal, blev det besluttet at ekspropriere arealet til projektets gennemførelse. Teknisk Forvaltning afholdt herefter den 28. september 2010 åstedsforretning for placeringen af den kommende cykelsti mellem Hald og Ørslevkloster. Ved åstedsforretningen blev der af de involverede lodsejere kommenteret på den godkendte linjeføring. 2 lodsejere fremlagde ønske om, at cykelstien blev anlagt langs sydsiden af Ørslevklostervej. Efter ekspropriationen blev der fra en enkelt lodsejer skriftligt fremsendt ønske om, at cykelstien placeres langs sydsiden af Ørslevklostervej for derved, at undgå afskæring af markarealer. Park og Vej undersøgte muligheden for dette. Det kunne ikke umiddelbart lade sig gøre grundet tinglysninger på de arealer, hvor placeringen i så fald ville blive. Teknisk Forvaltning vurderede derfor, at eneste mulige placering for etablering af den dobbeltrettet fælles sti var langs nordsiden af Ørslevklostervej. Fællessti på nordsiden af Ørslevklostervej blev fra forvaltningen anbefalet udført i 3 meters brede og ville medføre at eksisterende fortov i Hald blev fjernet og der i stedet blev etableret en dobbeltrettet SIDE 18

20 fællessti afgrænset af kantsten mod kørebanen. Vejbredden skulle samtidig ændres fra daværende ca. 7 meter til 6 meter. Fra byzonetavlen i Hald og frem til skolen i Ørslevkloster blev det anbefalet at etableres cykelstien med en skillerabat på 1 meters bredde fra eks. Kørebanekant. TMU indstillede herefter, på mødet den 7. december 2010, at den alternative placering med en fællessti tæt langs nordsiden af Ørslevklostervej blev gennemført, dog med den ændring, at fællesstien skulle etableres med en bredde på 2 m. Projektet skulle herefter søges gennemført inden for den godkendte ramme på 1,7 mio.kr. Indstilling blev efterfølgende tiltrådt af Økonomiudvalget den 14. december og af Byrådet 21. december Den 4. maj 2011 blev der gennemført ny åstedsforretning i henhold til lov om offentlig vej kap. 5. Åstedsforretningen blev afholdt i samarbejde med Geopartner Landinspektørgården A/S. På baggrund af åstedsforretningen har vi fortaget mindre justeringer af projektet for at imødekomme flest mulige ønsker fra impliceret lodsejer. Forhandlingsresultatet fra ekspropriationen blev tiltrådt af TMU på mødet den 16. august Anlæggelse af fællesstien opstartede herefter ultimo august 2011, med Salling Entreprenørforretning som udførende entreprenør. Den 1. november 2011 modtog Forvaltningen en henvendelse fra skoleinspektøren på Ørslevkloster Skole, som på skolens vegne undrede sig over stiafslutningen i Ørslevkloster. Vi informerede om, at linjeføringen hele tiden havde været sådan, at fællesstien sluttede ud for den private fællesvej, ved Ørslevklostervej nr og at tanken var, at skolebørnene benyttede denne private fællesvej som adgangsvej til skolen. Skoleinspektøren påpegede, at den private fællesvej fint opfyldte behovet som adgangsvej til skolen, men påpegede at fællesstien i lige så høj grad ville blive anvendt i fritiden som adgangsforbindelse til hallen, over for skolen på Hejlskovvej, samt at det om aftenen ikke var praktisk og trygt at skulle færdes via en mørk og snørklet vej gennem skolegården. Skoleinspektøren havde hele tiden haft den opfattelse at stien fortsatte hen til Hejlskovvej, således det kun var skoleeleverne der drejede op ad den private fællesvej ved Ørslevklostervej nr og fremkom med et ønske på skolens vegne om, at man revurderede stien afslutning. Forvaltningen vurderede herefter på forholdene omkring stiens afslutning og enedes om, at det ville være fornuftigt, såvel i forhold til stiens anvendelse og ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt, at stien blev ført de ca. 70 meter længere frem til Hejlskovvej. Beslutningen blev bl.a. truffet ud fra en vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser ved alternative måder at komme fra stiafslutningen og frem til Hejlskovvej, samt ud fra en vurdering af trafikintensiteten på Hejlskovvej, som er relativ lille, jfr. Vedhæftede trafiktælling. I det entreprenøren var i fuld gang med anlæggelse af stien, blev forvaltningen og udvalget kortfristet informeret om forslaget med at forlænge stien frem til Hejlskovvej og bedt om at tage stilling til om det ville være i orden med denne mindre projektændring, idet vi fra forvaltningens side forsikrede om at tillægsarbejdet ville kunne gennemføres inden for den godkendte ramme på 1,7 mio. kr. Efter positive tilkendegivelser fra ovennævnte parter og en tilkendegivelse fra skolen om, at man gladelig ville afgive arealet til stiforlængelsen, blev ekstraarbejdet sat i gang. Se mail korrespondancer med tilhørende bilag, vedhæftet dette dagsordenspunkt. SIDE 19