OK 2017 Er der råd til lønstigninger?

Transkript

1 OK 2017 Er der råd til lønstigninger? Indhold OK2017: Der er 227 milliarder kr. til lønstigninger... 2 Jo større virksomhed des større er overskuddet... 4 Uhæmmet grådighed i finanssektoren... 5 Medicinalindustrien: Rig på andres sygdom... 6 Det går også godt for de store i industrien... 7 Transport DSV scorer kassen... 8 Byggeriet har igen overskud... 9 Handel milliardoverskud i Netto

2 OK2017: Der er 227 milliarder kr. til lønstigninger Der er ikke penge nok, og derfor skal vi spare på velfærden, siger politikerne. Der er lav vækst, og derfor skal vi holde igen med lønstigningerne, siger virksomhederne. Medierne gengiver påstandene ofte nok til, at det er blevet en slags sandhed. Men passer det? Er der ikke penge nok i Danmark? For det første, så økonomien lige blevet forbedret med 42 milliarder kroner, fordi BNP var beregnet forkert i de sidste år. Det er penge som er tjent i de private virksomheder, og som ikke er kommet fællesskabet til gavn, fordi de er tjent i udlandet. Så arbejdsgiverne kan ikke argumentere med, at der ikke er råd til det rent samfundsøkonomisk. Men pengetanken er langt større. Danske revisorer skriver i deres nyligt offentliggjorte analyse af Danske virksomheders evne til at skabe overskud undersøgelser af selskabernes årsregnskaber 2

3 Overskuddene er fordelt på mange brancher, men særligt i de toneangivende brancher som Industrien og handel er der store overskud, som fagbevægelsen kan omsætte til højere løn. I alle brancher er der milliarder af kroner, som lønmodtagerne kan gøre indhug i. Bemærk, at de mange penge i Uoplyst aktivitet kan være en del af de forskellige brancher, men må ikke rubriceres af reklamehensyn ifølge Danske Revisorer. Tjek selv tallene: pressemeddelelser/virksomhederne-har-naesten-fordoblet-overskuddet-siden

4 Jo større virksomhed des større er overskuddet Berlingske Business har forleden udgivet Guld , som afslører hvor mange penge de store virksomheder scorer. De tusinde største virksomheder i Danmark fik 145,4 milliarder kroner i overskud i år, efter skat. De penge deler den meget lille gruppe mennesker, som ejer virksomhederne. De kan bruge pengene til sig selv og købe endnu en luksusbil, tage på eksotiske rejser og spise på Michelin restauranter. De kan også investere pengene i ny produktiv virksomhed eller sende dem i skattely kroner ekstra til alle ansatte Lad os foretage et tankeeksperiment, hvor de 145,4 milliarder kroner blev anvendt på en anden måde. De kunne dele pengene med de ansatte (ansatte i hele verden), som har knoklet for virksomhederne. Hvis pengene blev delt ligeligt, så ville hver eneste ansatte i de tusind største virksomheder kunne få kroner eller en timelønsforhøjelse på 45,15 kr. Det svarer til mere end en tredjedel af årsindkomsten for en rengøringsassistent i ISS eller kassedame i Netto, og jeg er sikker på, at de nok skulle sætte gang i forbruget for de penge. Pengene kunne også anvendes til velfærd. Vi kunne fordoble folkepensionen eller firdoble investeringerne i uddannelse. Vi kunne genansatte alle de , som er blevet fyret i kommunerne og vi kunne få sygeplejersker nok på sygehusene. Mulighederne er utallige, hvis pengene var placeret i fællesskabets kasse. Men den tankegang føler direktørerne ikke for. I stedet kræver de samme store virksomheder gang på gang, at der skal skæres i velfærden og erhvervslivet skal have flere skattelettelser. Kan de ikke få nok? milliarder i overskud Det enkle svar er nej. Siden 2002 har de tusinde største virksomheder scoret et overskud på i omegnen af milliarder kroner. Det er halvanden gang det danske statsbudget. Tænk, hvis bare halvdelen blev brugt på samfundsgoder, som kollektiv trafik, sygehuse, skoler og almennyttige boliger. Det kunne skabe udvikling og arbejdspladser til gavn for alle dele af Danmark. I stedet er en stor del af pengene hobet uvirksomme op i enten virksomhedernes opsparing eller på private konti. 4

5 Uhæmmet grådighed i finanssektoren Men det er ikke kun omfanget af pengene, som generer mig. Det er også grådigheden. Her stikker to brancher markant ud. Den ene er som sædvanlig finanssektoren, som fuldt ud lever op til alle fordomme om gebyrgribbe og lånehajer. I 2015 generede finanssektoren et overskud på 43,4 milliarder kroner, som først og fremmest er betalt af almindelige lønmodtageres bankgebyrer, forsikringer og boliglån. Penge, som aldrig har skabt produktion eller velfærd, men som ryger lige i på kontoen hos ejerne. 5

6 Medicinalindustrien: Rig på andres sygdom Den anden sektor, som fortjener en særlig negativ opmærksomhed er medicinalindustrien. En industri som lever af vores andres ulykke og sygdom, men hvis grådighed ikke kender grænser. Deres overskud er næsten fire gange så store som resten af virksomhederne. Sidste år ragede de næsten 57 milliarder kroner til sig, fordi de er lykkedes med at skrue medicinpriserne ekstremt i vejret. I Danmark har det betydet, at der skal fyres sygeplejersker og SOSU ere, fordi pengene i stedet skal anvendes på stadig dyrere medicin. 6

7 Det går også godt for de store i industrien De største industrivirksomheder, der producerer maskiner og komponenter, tjente 7 milliarder kroner i overskud. 7

8 Transport DSV scorer kassen Langt de fleste transportvirksomheder har overskud. DSV har langt det største, men branchen har over en bred kam rigeligt råd til lønstigninger. 8

9 Byggeriet har igen overskud De store entreprenører har tilsammen næsten 3,8 milliarder kroner i overskud efter skat, som de kan dele ud af i overenskomstforhandlingerne. Hvis der kommer et værn mod social dumping i overenskomsten, så koster det selvfølgelig på bundlinjen, men det har de store entreprenører også råd til. 9

10 Handel milliardoverskud i Netto Der er ingen pengenød for de store i dagligvarehandlen og de andre butikker. Og det er de store som sidder for bordenden i Dansk Erhverv, som forhandler overenskomst med HK. 10