Byen, vejen og landskabet Egebjerg, Ulla; (red.), Peter Simonsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byen, vejen og landskabet Egebjerg, Ulla; (red.), Peter Simonsen"

Transkript

1 university of copenhagen Byen, vejen og landskabet Egebjerg, Ulla; (red.), Peter Simonsen Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Egebjerg, U., & (red.), P. S. (2005). Byen, vejen og landskabet: Motorveje til fremtiden. Forskningscentret for Skov & Landskab. Download date: 26. aug

2

3 Byen, vejen og landskabet Motorveje til fremtiden

4

5 Indhold Forord 5 Indledning 9 Motorveje gennem tiden 11 Kapitel 1 Effekter af motorveje 15 Henrik Harder Hovgesen og Thomas Sick Nielsen, Aalborg Universitet Kapitel 2 Landskabskunst og hverdagslandskaber 43 Jens Balsby Nielsen og Anne Truelsen Schultz, KVL, Center for Skov, Landskab og Planlægning Kapitel 3 Motorveje til fremtiden 79 Ulla Egebjerg, Vejdirektoratet med bistand fra Copenhagenoffice/ Simon Ingvartsen og Tanja Jordan Blankspace/ Claus Peder Pedersen og Claudia Carbone English Summary 127

6 Kolofon Byen, vejen og landskabet Motorveje til fremtiden Forskningsprojektet er finansieret af Fonden Realdania i samarbejde med Aalborg Universitet, KVL, Center for Skov, Landskab og Planlægning og Vejdirektoratet. Copyright 2005 Aalborg Universitet, KVL, Center for Skov, Landskab og Planlægning, Vejdirektoratet Enhver gengivelse af indholdet må kun ske under behørig kildeangivelse. Udgiver Aalborg Universitet KVL, Center for Skov, Landskab og Planlægning Vejdirektoratet Tak for støtte til bogudgivelsen fra: Margot og Thorvald Dreyers Fond Knud Højgaards Fond Rambøll Fonden Arkil Niras NCC Road Tak for støtte til afholdelse af konference fra: COWIfonden Tak for sparring til: Redaktion Ulla Egebjerg, Vejdirektoratet Peter Simonsen, Vejdirektoratet Sproglig bearbejdning, journalist Jan Wildau Oversættelse Anne-Mette Nyhuus, Vejdirektoratet Oplag Grafik formgivning Rasmus Koch Omslag Rasmus Koch Foto Fotograf Finn Nielsen Jens Balsby Nielsen Metropolis / Filmmuseum Berlin Deutsche Kinemathek Copenhagenoffice Blankspace Preben Skaarup, Landskabsarkitekt maa, mdl., Arkitektskolen i Aarhus Steen Høyer, Landskabsarkitekt maa, mdl., Professor, Kunstakademiets Arkitektskole Claus Bjarrum, Arkitekt maa, par Kent Martinussen, Arkitekt maa, Direktør for DAC Jens Galsøe, Arkitekt maa, Skov og Naturstyrelsen Ole Damsgaard, Direktør, Dansk Byplanlaboratorium Dennis Lund, Arkitekt maa, par, Møller & Grønborg Anna Studsholt, Landskabsarkitekt maa, Nordjyllands Amt Peter Hartoft-Nielsen, Landsplankontoret, Skov- og Naturstyrelsen Christian Wichmann Matthiessen, Professor i Geografi, Københavns Universitet Per Clausen, Vicedirektør, Vejdirektoratet Anders Plougaard, Projekteringschef, Vejdirektoratet Peter Simonsen, Programleder, Vejdirektoratet Mette Plejdrup, Cand. Jur., Vejdirektoratet Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet Jens Pedersen, Civilingeniør, Vejdirektoratet Søren Brønchenburg, Civilingeniør, Vejdirektoratet Henrik Backteman Larsen, Cand. Scient, Vejdirektoratet Flemming Clausen, Fuldmægtig, Vejdirektoratet Harry Lahrmann, Lektor, Aalborg Universitet Jørgen Kristiansen, Lektor, Aalborg Universitet Lars Gjelsing, Lektor, Department of Business Studies, AAU Esben Munch Sørensen, Landinspektør, Forskningsprofessor, AAU Produktion & tryk Centertryk A/S ISBN (trykt udgave) (elektronisk udgave)

7 5 Forord Med denne bog præsenteres hovedresultaterne fra forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet. Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, KVL, Center for Skov, Landskab og Planlægning og Vejdirektoratet. Forskningsprojektet er støttet af Fonden Realdania. Projektets mål har dels været at analysere og perspektivere den by- og landskabsudvikling, der er opstået i forbindelse med milliardinvesteringerne i motorvejsbyggeri i Danmark siden 1960 erne. Dels at formulere en række visioner for fremtidig udvikling og rumlige forløb omkring motorvejsnettet. Forskningsprojektets resultater er på mange måder unikke og epokegørende. For det første fordi lignende projekter ikke tidligere er gennemført nationalt og internationalt. Det er kun i Danmark, og i få andre skandinaviske lande, det er muligt at skaffe geografisk detaljerede data, der gør det muligt at dokumentere byudvikling og pendlingsmønstre, og dermed hvilke konsekvenser motorveje har for by og landskab. For det andet fordi resultaterne vedkommer alle. Motorveje er en del af grundlaget for det moderne liv, hvor varer og mennesker kan bevæge sig hurtigt og effektivt. De kan betragtes som det største samlede bygværk i Danmark, og motorveje vil have betydning for landskab og byudvikling mange år frem i tiden. For det tredje fordi forskningsprojektet er det første inden for dette område, hvor statslige og private parter arbejder sammen, også med det mål at udbygge beslutningsgrundlaget for lokale og nationale politikere. Aktuelt ændrer kommunalreformen på de administrative strukturer, og det er væsentligt at de nye udfordringer, som udviklingen langs motorvejene stiller samfundet over for, tænkes ind her. Bogen er opdelt i tre dele, der hver især repræsenterer de involverede parter, men de tre dele fokuserer også på hver sit tema, der komplementerer hinanden. Aalborg Universitet, ved Henrik Harder Hovgesen og Thomas S. Nielsen, dokumenterer den udvikling, der er sket i forhold til brugen af vejen og dens nærarealer. Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, Center for Skov, Landskab og Planlægning, ved Jens Balsby Nielsen og Anne Truelsen Schultz, fokuserer på de landskabsarkitektoniske intentioner, der lå til grund for udformningen af den danske motorvej, og på den faktiske udvikling af tre strækninger set gennem bilens forrude.

8 6 Den sidste del er udarbejdet af Vejdirektoratet, ved Ulla Egebjerg med bistand af arkitektfirmaerne Copenhagenoffice, Simon Ingvartsen og Tanja Jordan, og Blankspace, Claus Peder Pedersen og Claudia Carbone. Den beskæftiger sig med ideer til og visioner for, hvorledes byområder omkring motorvejen kan udvikles så barrierevirkningen nedbrydes, og hvordan nye motorvejsbyer kan udvikles med arkitektonisk kvalitet. Gennem national og regional planlægning og samarbejde mellem mange aktører kan samspillet mellem byen, vejen og landskabet forstærkes og gives nye potentialer. Det er forskningsprojektets ønske at skabe en debat om fremtidens motorvej og dens nære omgivelser. Målet er at få styrket motorvejens visuelle udtryk og potentiale set i sammenhæng med samfundets udvikling i respekt for de landskabelige intentioner som motorvejen historisk har udspring i. Bogen giver dermed et indblik i en konkret udvikling og et bud på motorveje til fremtiden. Forskningsgruppen ønsker at takke Fonden Realdania med flere for støtte til projektet, samt alle involverede for medvirken og bidrag til projektets resultater.

9 7

10 8

11 9 Indledning Vejdirektoratet formulerede i 1995 Strategi for Smukke Veje for at sætte fokus på en række problemer i forholdet mellem vej og omgivelser såvel i byer som i det åbne land. Med en samlet æstetisk strategi fokuseres arbejdet med veje som en del af det danske land både i forhold til sektoren og i udviklingen af statsvejene, men også for at rejse en debat om det danske offentlige rum. I forlængelse heraf har Aalborg Universitet, KVL, Center for Skov, Landskab og Planlægning og Vejdirektoratet fået tildelt forskningsmidler af Fonden Realdania, til projektet Byen, Vejen og Landskabet. Formålet med projektet og denne bog er at udforme en rumlig strategi og en arkitektonisk vision for fremtidens planlægning af det danske motorvejsnet og dets møde med landskabet og byen. Dette sker på baggrund af blandt andet analyser af pendling, samt undersøgelser af landskabet og byerne. Motorveje repræsenterer et transportmæssigt og visuelt potentiale, som tiltrækker byudvikling og placering af erhvervsaktiviteter. Givet dette bør både vejudformningen og planlægningen for naboarealer ske i større sammenhæng og ud fra en bevidst valgt helhed. Den fremtidige udformning af områderne omkring motorvejen diskuteres både i forhold til byudvikling, landskabsforhold, og selve motorvejens funktionalitet. Arbejdet med projektet tager udgangspunkt i en hollandsk undersøgelse for Rijkswaterstaat A room with a view. I undersøgelsen udformes en strategi, der skaber rejseruter frem for tilfældige og uplanlagte motorvejsstrækninger med tilhørende naboarealer. I strategien opdeles motorvejen i forskellige arketyper. En idé som projektet Byen, Vejen og Landskabet har taget til sig. Her er der skabt tre arketyper eller måder at se motorvejen på der kan danne ramme for en strategi og diskussion om den fremtidige udvikling af den danske motorvej og dens nære omgivelser. Der er ikke tidligere gennemført danske analyser af motorvejsbyggeriets konsekvenser for udviklingen af by og landskabet langs med og i samspil med vejene. Veje af denne type kan forventes at tiltrække byfunktioner og have betydning for de nye byområders og eksisterende landskabers karakter, hvilket allerede kan konstateres ved at iagttage udviklingen langs motorvejene i dag. De muligheder, som vejene giver, bidrager med ny dynamik til udviklingen i befolkningens bevægelsesmønstre. Blandt andet på den baggrund har udbygningen af det danske motorvejsnet haft betydning for de danske byer. Virksomheder kappes om at bygge på grundene ved siden af motorvejene, og hvis de fortsætter med det nuværende tempo, vil især strækningerne i Trekantområdet, København og Århus komme til at ligne det, vi lige nu ser omkring Los Angeles i USA. Der ses et ubrudt sammenhængende byområde langs motorvejen naturen og landskabsoplevelsen er borte.

12 10 I bogens første kapitel kortlægges pendlingsmønstrene og byudviklingen langs motorvejene. Der fokuseres på, hvor meget vejene præger byudviklingen og tiltrækker virksomheder og arbejdspladser. Resultatet er en slags bydannelse. Videre fokuseres på i hvilken grad motorvejene ser ud til at strække og reorientere pendlingen med udgangspunkt i de muligheder, som de nye veje giver. I bogens midterste kapitel analyseres landskabet i de danske motorvejskorridorer og de rumlige forløb, som vej og landskab tilsammen danner. Det beskrives, hvordan landskabet og vejen tilsammen danner nye rum, der indtager en central rolle for mange menneskers oplevelse af by og land. Denne del fokuserer også på de historiske forudsætninger, som den danske motorvej er bygget over, og kapitlet giver et billede af motorvejen i forhold til den tid, den er anlagt i. Vejen i landskabet/byskabet er udgangspunktet. På dette grundlag fremhæves motorvejen og de aspekter, der har betydning for oplevelsen af landskabet: byskab, grønskab udsigter og landemærker. Bogens sidste kapitel inddrager synet på motorvejen set både fra den rejsende men også fra det omgivne landskab/byskab. Det er her, de tre arketyper Guldaldervejen, Truckerstien og Bymotorvejen introduceres. De tre arketyper skabes og beskrives for at sætte billeder på motorvejens aftryk, dels i by- og landskabet, dels i dens funktion som trafikåre. Visionerne for de tre arketyper af motorveje afbildes og diskuteres som princip. I denne del beskrives og diskuteres mulighederne for udvikling af eksisterende (erhvervs-) bebyggelsesområder. Blandt andet ved at udnytte de mange nærområder og overskydende arealer, der er i motorvejens nærhed. Herudover beskrives også en række muligheder for udvikling med afsæt i mottoet, Vi bygger for at friholde. Man kan med andre ord både udnytte nogle arealer og friholde andre for byggeri ved at planlægge præcist i et bredt område i forhold til motorvejen. Visionsdelen tager afsæt i en række internationale projekter, der ligeledes arbejder med motorveje. Både i forhold til landskab og byudvikling og ved udnyttelse af de motorvejsnære arealer. Det er samspillet mellem en lang række gode kræfter og aktører, der skaber fremtidens resultater. Et samspil mellem tværgående planlægning og private drivkræfter skal samtænkes og fokuseres og derved styrkes, hvis vi skal skabe de rigtige motorveje til fremtiden. Denne udfordring diskuteres i bogens afsluttende del.

13 11 Motorveje gennem tiden Perioden Signaturforklaring etableret før 1970 etableret i perioden etableret i perioden etableret i perioden etableret efter 2000 Ideen med et vejnet forbeholdt biler kom til verden i udlandet. I 1920 erne anlagde USA en ny type veje, der fik navnet parkways og som kun var for personbiler, og i Italien begyndte man at anlægge autostradaer. Vejene var kendetegnet ved, at der var kontrollerede adgangsforhold, og denne nye vejtype vandt i løbet af 1930 erne indpas i dele af det resterende Europa og USA. Her blev der lagt planer for sammenhængende netværk af egentlige motorveje, og i Tyskland var man i mindre omfang i gang med byggeriet allerede inden Hitler kom til magten. Efter Hitlers magtovertagelse gik man for alvor i gang med motorvejsbyggeriet. Inspireret af de tyske planer om et net af autobahner præsenterede 3 danske ingeniørfirmaer i 1936 en stor plan. Man ville anlægge et sammenhængende 700 km langt motorvejsnet, der strakte sig over det meste af landet. Planen indeholdt også broer over Storebælt og Øresund. Forslaget lignede det, som vi i dag kender som Det store motorvejs H. Selv om man dengang godt kunne se, at det var fordelagtigt, at bilerne kunne køre hurtigere og mere sikkert, samt at der var en fordel i at lede trafikken uden om bestemte belastede områder, så mente mange, at det ville være spild af penge. Men i 1938 begyndte man alligevel i det små med Hørsholmvejen, som skulle anlægges som en facadeløs vej med cykelstier og fortov. Stærkt tilskyndet af den tyske besættelsesmagt vedtog Rigsdagen i 1940, at der skulle anlægges motorvej fra Storstrømsbroen til Rødby. Arbejdet gik da også i gang, men den generelle mangel på byggematerialer betød, at arbejdet trak ud. Efter krigen begyndte arbejdet først på Hørsholmmotorvejen, som åbnede i 1956 som den første af sin slags i Danmark. Derefter fulgte strækningerne ved Storebæltsoverfarten, og i 1960 erne byggede man videre mange andre steder. I 1965 vedtog Folketinget Lov om projektering af en nord- og sydgående motorvej langs den jyske østkyst, efter en midtjysk linjeføring også havde været undersøgt. Hermed var motorvejens placering fra Aalborg til den tyske grænse fastlåst. Men man besluttede ikke endeligt, at den faktisk skulle bygges erne blev en særdeles aktiv periode inden for motorvejsbyggeriet. I gennemsnit blev der åbnet 30 km motorvej om året. Men i kølvandet på energikrisen i 1973 blev det i den Trafikpolitiske Redegørelse fra 1975 bestemt, at kun Det lille motorvejs H skulle anlægges, hvilket betød, at der ikke skulle være motorvej nord for Århus men kun 2-sporet motortrafikvej. Man valgte også at indføre den såkaldte spareprofil, som siden har været dominerende i udformningen af motorvejene. Det skete ved en beslutning i Folketinget i 1977 og betød blandt andet, at midterrabatten blev gjort smallere og anlægsudgiften derved reduceret.

14 12 Perioden Perioden 1982 til 2002 er det tidsrum, som projektet bag denne bog har undersøgt. I denne periode skete der en væsentlig udvidelse af motorvejsnettet, og det blev derfor meget nemmere at komme rundt i Danmark. Motorvejsnettet blev i den periode til et sammenhængende netværk, hvor biler og motorcykler kunne bevæge sig sikkert og hurtigt. I 1986 besluttede Folketinget at opføre Storebæltsforbindelsen, og det blev vedtaget at gennemføre planen om Det store motorvejs H. Endvidere besluttede man, at der skulle anlægges højklassede veje fra Aalborg til henholdsvis Frederikshavn og Hirtshals, men først senere bestemte man, at det skulle være motorveje. Det var usædvanligt, at man på én gang besluttede at bygge en hel række motorveje, idet anlæg af motorveje tidligere typisk var vedtaget strækning for strækning. Der blev åbnet 446 km motorvej mellem 1982 og 2002, og ved indgangen til 2002 omfattede nettet i alt 971 km, heri medregnet Storebæltsforbindelsen der åbnede i 1998, og Øresundsforbindelsen som åbnede i I 1982 var motorveje meget ofte en række strækninger, der forbandt de steder, hvor der var størst kapacitetsproblemer med det øvrige vejnet for at afhjælpe trafikken omkring de største danske byer. Eksempler på dette er motorvejene ved Limfjordstunnelen og ved Randers, Lillebælt og København. Først i 1990 erne blev disse delstrækninger forbundet til et sammenhængende netværk af motorveje og med den faste forbindelse over Storebælt. Ser man på de enkelte landsdele, skete de største og vigtigste forandringer i Jylland og på Fyn, hvor der kom forbindelse mellem mange store byer ad motorvej. I Hovedstadsregionen var motorvejene overvejende blevet bygget nogle årtier tidligere.

15 13 Perioden fra 2002 Fra 2002 er motorvejsbyggeriet fortsat med uformindsket styrke, og en række nye motorveje er under planlægning eller anlæg. Det gælder blandt andet rute 9 på Fyn og rute 15 og 18 i Jylland. På Sjælland forlænges rute 21, og der planlægges motorvej mod Frederikssund. Perioden er også kendetegnet ved, at man står over for en ny stor udfordring. Anlæg af nye motorveje er ikke alle steder mulig eller ønskelig, og hvor trafikken og de daglige flaskehalse er størst, bliver de eksisterende motorveje i stedet udbygget og moderniseret. Det gælder blandt andet udvidelsen af Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen ved København. Fortsat vækst i trafikken og det danske samfund er et af omdrejningspunkterne for de undersøgelser og visioner for fremtidens motorveje, som bogen omhandler.

16 14

17 15 Kapitel 1 Effekter af motorveje Henrik Harder Hovgesen og Thomas Sick Nielsen, Aalborg Universitet

18 16

19 17 Effekter af motorveje Etableringen af de enkelte motorvejsstrækninger og det sammenhængende motorvejsnet er et markant element i den danske infrastruktur, og motorvejen har mange effekter. For eksempel er det blevet lettere at rejse fra en landsdel til en anden, og motorvejene har også nogle gange betydning for, hvor man bosætter sig. I dette kapitel forsøges det at indkredse nogle af motorvejens væsentlige effekter i Danmark. Det søges blandt andet klarlagt, om motorvejene ligefrem påvirker byudviklingen, og om motorvejene skaber mere og anderledes trafik. Spørgsmålene er ikke lette at give nogle entydige svar på. Årsagen er blandt andet, at det er vanskeligt at måle, hvor meget af en given udvikling der alene skyldes motorvejen, og hvor meget der skyldes den generelle samfundsudvikling. I kapitlet benyttes en lang række indikatorer, som kan være med til at give et billede af, om motorveje præger byudviklingen og tiltrækker virksomheder og arbejdskraft, og i givet fald i hvilken grad dette finder sted. Først bliver der overordnet set på, hvordan udviklingen i trafikken har været, og hvordan tilgængeligheden er blevet forbedret. Specielt udviklingen i pendlingen er en vigtig indikator. Dernæst bliver der set på indikatorer på et mere detaljeret niveau. Dette kan illustrere, om motorvejen betyder noget for, hvor man vælger at lokalisere sig i motorvejenes nærområder. Her er specielt indikatorer som erhvervsbyggeri og beskæftigelsesudvikling vigtige indikatorer.

20 18 Trafik på motorvejene fra 1982 til 2002 Siden 1982 er der blevet gennemført ensartede trafiktællinger på motorvejsnettet. Vil man have et billede af, hvordan udviklingen i motorvejstrafikken generelt har været i perioden, er det nødvendigt alene at se på de motorveje, der allerede var åbnet for trafik i Ellers sløres den generelle udvikling af alle motorvejsstrækninger, som er åbnet siden I figur 1 ses udviklingen i motorvejstrafikken på en række udvalgte tællestationer, der er placeret på en række af de motorveje, der var åbne for trafik i Over hele landet har der været en tydelig vækst i trafikken på motorvejene. For persontransportens vedkommende skal årsagen blandt andet findes i en stigende velstand, billigere transport, ændringer i hverdagsliv og livsstile. Men også i en sideløbende tilpasning af byerne og bosætningsmønsteret til de muligheder, som mobiliteten giver. Heri indgår også, at rejsetiderne må regnes som en væsentlig del af prisen på transport. Reduceres rejsetiden, øges transporten. For godstransportens vedkommende skyldes udviklingen blandt andet en øget økonomisk aktivitet og en centralisering af lagerstrukturen. Den skyldes også en tendens til at udnytte den billige transport til at holde lageromkostningerne nede. Trafikmængderne på motorvejene er generelt størst i hovedstadsregionen, hvor befolkningskoncentrationen er størst. Her kan mange af motorvejene karakteriseres som bymotorveje, der benyttes af den trafik, der foregår inden for det store sammenhængende byområde, som hovedstaden udgør. I resten af landet benyttes motorvejen i højere grad af den trafik, der foregår mellem byerne eller landsdelene. Det er primært i udkanten af hovedstadsregionen, at der er kommet meget mere trafik på motorvejene. Dette gælder for eksempel på Køge Bugt Motorvejen ved Ølby. Denne udvikling er et udtryk for den stigende betydning, som hovedstaden har for de mange mennesker, der bor på det øvrige Sjælland, men som arbejder i København. Ser man på udviklingen i trafikken ved Nyborg, ser man den kraftige påvirkning, som åbningen af Storebæltsbroen i 1998 har haft. Trafikken lå på et næsten konstant niveau frem til Storebæltsbroens åbning, men voksede derefter med godt 80 procent fra 1997 til 1998 og derpå med 10 procent om året frem til Storebæltsbroens åbning kan imidlertid ses på stort set alle motorvejsstrækninger. Storebæltsbroens åbning er et meget markant eksempel på betydningen af ny motorvejsforbindelse, som også gør sig gældende ved andre motorvejstrækninger, åbnet i perioden siden 1982 om end knap så kraftigt. FIGUR 1: Udviklingen i trafikken på udvalgte dele af motorvejsnettet fra 1980 og frem. Tallene stammer fra Vejdirektoratets trafikrapporter for de pågældende år.

21 19 Motorvejenes andel af trafikken Udviklingen i trafikken på motorvejen har i de sidste 20 år været langt kraftigere end udviklingen i persontransporten og trafikken på det øvrige vejnet. Dette skyldes flere forhold. For det første er der kommet mere motorvej, for det andet er trafikken til dels flyttet væk fra de mindre veje og tidligere hovedlandeveje og over til motorvejene, og for det tredje har de nye motorveje mange steder betydet, at flere vælger at køre, end før motorvejen stod færdig. Persontransport med bil steg fra 1982 til 2002 på det samlede vejnet fra godt 26 mia. kilometers kørsel om året til knap 48 mia. kilometers kørsel. Dette er en vækst på 85 procent. Hvis man ser på motorvejene alene, så gik disse i samme periode fra at bære ca. 2,5 mia. kilometers kørsel i 1982 til 10,4 mia. kilometers kørsel i Dette er en vækst på over 300 procent. Sammenlagt betyder dette, at motorvejene er gået fra at udgøre 0,7 procent af det danske vejnet og bære 10 procent af trafikken i 1982 til i 2002 at udgøre 1,3 procent af det danske vejnet og til at bære 22 procent af trafikken, jf.figur 2. Udviklingen viser motorvejenes attraktivitet i vejinfrastrukturen, og at de er med til at samle og fokusere de store trafikstrømme. Hovedstrukturen i motorvejsnettet følger i det store hele de transportkorridorer mellem de større byer, som også var der før motorvejene åbnede. Byerne Aalborg, Århus, Odense og Roskilde kender vi fra skriftlige kilder, der er mere end 1000 år gamle, så trafik mellem disse byer har fundet sted længe. Men med udbygningen af motorvejsnettet færdes en større andel af trafikanterne nu på de samme strækninger i trafikkorridorerne frem for at være mere spredt på et mere fintmasket vejnet. Motorvejene er med til at understøtte en udvikling, der allerede var i gang. FIGUR 2: Motorvejenes andel af den samlede vejtrafik, når den opgøres som antallet af kørte km, er vokset fra 10 % i 1982 til 22 % i 2002.

22 20 Udviklingen i rejsetider og tilgængelighed Alle mennesker er underlagt en række tidsmæssige begrænsninger, der blandt andet har betydning for hvor lang transporttid, de kan have til deres arbejdsplads eller til andre ting. Set i et historisk perspektiv forandres den daglige transporttid kun lidt. Til gengæld har transporthastighederne forandret sig meget, og derfor er det især udviklingen i adgangen til transportmidler (for eksempel biler) og udviklingen i infrastruktur (for eksempel motorveje), der er med til at afgøre, hvad det tidsmæssigt er muligt at lave på en almindelig hverdag. Konkret betyder det, at det i dag er muligt at bo syd for Aalborg og arbejde i Århus, og at det for mange er muligt at køre en strækning på 2 gange cirka 120 km om dagen. Motorvejene har været med til at springe rammerne for, hvad der tidsmæssigt hidtil har kunnet lade sig gøre. De senere års udvikling har gjort det muligt at pendle til de store byer og mellem byerne over længere og længere afstande. Denne betydning er imidlertid ikke geografisk jævnt fordelt i hele Danmark. Muligheden for at passe et arbejde langt væk fra den private bopæl afhænger blandt andet af adgangen til motorvejsnettet samt hvor man bor i forhold til de store befolknings- og arbejdspladskoncentrationer i landet. De muligheder, som motorvejen giver, vil blandt andet ofte være med til at afgøre, hvor den enkelte dansker vælger at bosætte sig eller søge nyt arbejde. vi kan se, hvordan man begynder at flytte møder internt i firmaet til os. Ikke kun fordi vi ligger lige midt i landet, men også fordi vi er så nemme at komme til. Et eksempel: Hvis jeg skal til møde på vores kontor i Kolding, så tager det mig længere tid at komme fra motorvejsafkørslen og ned i byen, hvor det kontor ligger, end at komme her fra kontoret til motorvejsfrakørslen. Og skal jeg til vores kontor i Vejle, så er det stort set det samme. Lars Bæk, Partner, PricewaterhouseCoopers, Lillebælt om betydningen af at ligge lige ud til motorvejen.... det der har vægtet til fordel for motorvejen, er transporten af grise og ferskt kød. Men der er skam også tænkt på, at de medarbejdere, som vi har og gerne vil beholde, skal kunne komme så let frem og tilbage som muligt. Hvis vi havde valgt Bjerringbro ville vi ikke være i tvivl om, at alle medarbejderne i Bjerringbro ville fortsætte, men hvor mange andre af vore nuværende medarbejdere ville vi kunne få til at køre den knap så direkte vej, for det ville virkelig tage tid? Vejen til Horsens-slagteriet er trods alt lige, og det er nemt at komme dertil. Gudrun Andreasen, Informationschef, Danish Crown om betydningen af at lægge det nye slagteri i Horsens nær motorvejen....for nogen har det været nemmere at komme på arbejde og for nogen har det været lidt mere besværligt det er klart indtil sådan et område er fuldt udbygget og velfungerende så er der nogle overgangsproblemer eller udfordringer det kan man sige det er enormt vigtigt efterhånden som der kommer flere og flere arbejdspladser herude, at man får den infrastruktur der til at fungere for ellers skal man have en bil nærmest, for at komme på job her og unge mennesker som vi har mange af jamen det er de jo tilbageholdende med for det er dyrt Tom Elert, Direktør for 727-communications i Stilling ved Skanderborg om hvad den nye placering ved motorvejen har betydet for medarbejderne.

23 21

24 22 Rejsetider I gennemsnit rejser en dansker mindre en én time hver dag, men det dækker over store variationer mellem forskellige grupper samt variation ved forskellige rejsemål og formål. Men uanset om der tages udgangspunkt i 30, 45 eller 60 minutters transport i bil hver vej, så er motorvejen helt afgørende for de rejsemuligheder som tidsafstandene udtrykker. Set over de seneste 20 år har forbedringer i rejsetider været størst i Østjylland i takt med åbningen af en række østjyske motorveje. Rejsetiderne reduceres mest nær og langs med de nye motorveje. Det ses blandt andet ved at Støvring i nord og Kolding i syd begge er kommet inden for 60 minutters rejsetid af Århus bymidte i Rejsetidsoplandet har således især udvidet sig i nord- og sydgående retning på grund af motorvejen, mens det i andre retninger ligger mere fast. Det har også betydning for rejsetidsoplandene, hvor hurtigt der køres på vejnettet, og hvor stor forskellen er på hastighederne på motorvejene og det øvrige vejnet. De højere hastighedsgrænser på motorvejen fra 30. april 2004 vil være med til at styrke motorvejens betydning for rejsetidsoplandene og rejsemulighederne. Rejsetidsoplandene vil blive strakt i vejens retning og i højere grad tage form efter motorvejsnettet. Så længe der ikke er kapacitetsproblemer, kan dette yderligere forventes at betyde, at folk vil pendle mere på vejen, samt at flere vil bo ude omkring de store byer. Tilgængelighed 1982 Arbejdspladser inden for 30 min. under over Motorvej 1982 N C Kilometers FIGUR 3 5: Tilgængelighed anno 1982, 1992 og Kortene viser hvor mange arbejdspladser, der i 1982, 1992 og 2002 kunne nås fra et givent område inden for 30 minutters køretid i bil. Oplysninger om lokaliseringen af arbejdspladserne kommer fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik se metodeboksen for yderligere oplysninger. Som for rejsetidsoplandene viser kortene en væsentlig udvikling i tilgængeligheden, især i Østjylland omkring Århus. Århus-området er gennemgående det område, der er bedst placeret i forhold til beskæftigelsen i Jylland. Det skyldes både vækst i Århusområdet i sig selv og udbygningen af motorvejsnettet, der reducerer rejsetiderne til byerne omkring. Den højeste tilgængelighed til arbejdspladser i Jylland findes langs med motorvejen omkring Århus og ned mod Horsens.

25 23 Tilgængelighed Tilgængeligheden som begreb kan i økonomiske analyser af byer anvendes til at forklare hvilke arealer, der har den største værdi. De centrale områder i de store byer har generelt de højeste jordpriser, fordi de blandt andet har den største tilgængelighed. Tilgængelighed hænger således sammen med værdien, mens værdien er et udtryk for den interesse, der er for at bruge, bygge og byudvikle inden for givne arealer. Udviklingen i tilgængeligheden kan med andre ord tages som udtryk for udviklingen i de forskellige områders attraktivitet for bebyggelse, bosætning og byudvikling. Der findes dog ikke et almengyldigt mål for tilgængelighed. Dels er det et spørgsmål om, hvordan tilgængeligheden måles og i forhold til hvad, og dels er det et spørgsmål om, hvordan afstanden vægtes. På kortene (figur 3 5) vises tilgængeligheden til arbejdspladser opgjort som antallet af jobs, der kan nås inden for 30 minutter i bil. I princippet viser disse kort derfor, hvor det er attraktivt at bosætte sig, når man ønsker en god adgang til arbejdsmarkedet. De 30 minutter er en relativ lang køretid mellem hjem og arbejde i forhold til gennemsnittet, men er på den anden side også en realistisk køretid for mange mennesker. Flere steder ses det, hvordan tilgængeligheden til arbejdspladser følger motorvejene. Dette er for eksempel tilfældet i Himmerland, mellem Kolding og Esbjerg, over Fyn og i kanten af hovedstadsregionen på Sjælland. Det skyldes både motorvejen og de høje hastigheder, som den tilbyder, og at vejen knytter en række arbejdspladstunge områder tættere sammen ned gennem Østjylland og over Fyn. Udbygningen af motorvejsnettet har betydet, at områder, der ikke ligger tæt ved de større byer, dels har fået bedre mulighed for at tiltrække arbejdskraft, men også at arbejdskraften har fået forbedret mulighederne for at pendle til de større byer. Inden for byerne peger analyserne på, at det ikke længere er bymidterne, der er de mest centralt placerede områder i forhold til for eksempel arbejdsmarkedet. I stedet knytter den højeste tilgængelighed sig til områder langs med motorvejene. Dette kan konstateres både ved Århus og i Hovedstadsregionen, hvor den højeste tilgængelighed til arbejdspladser knytter sig til lokaliteter omkring Motorring 3. En tilsvarende udvikling har kunnet konstateres i de amerikanske byer, der fik bygget freeways i 50erne for eksempel Detroit. Udviklingen var en væsentlig forudsætning for den spredning af de amerikanske byer, der fulgte efter. Dermed er det dog ikke sagt, at det samme sker i Danmark. Der er væsentlige forskelle mellem den danske og den amerikanske situation. At undgå byspedning og dens negative konsekvenser i form af infrastrukturomkostninger, transportomkostninger og tab af åbent land har været en gennemgående målsætning for dansk planlægning i årtier. Men spørgsmålet kan være, om den hidtidige planlægningsindsats er tilstrækkelig til at undgå byspredningen. Tilgængelighed 1992 Arbejdspladser inden for 30 min. under over Motorvej 1992 C Kilometers N Tilgængelighed 2002 Arbejdspladser inden for 30 min. under over Motorvej 2002/2003 C Kilometers N

Byen, vejen og landskabet Motorveje til fremtiden

Byen, vejen og landskabet Motorveje til fremtiden Byen, vejen og landskabet Motorveje til fremtiden Indhold Forord 5 Indledning 9 Motorveje gennem tiden 11 Kapitel 1 Effekter af motorveje 15 Henrik Harder Hovgesen og Thomas Sick Nielsen, Aalborg Universitet

Læs mere

Pendlingsmønstre i Østjylland

Pendlingsmønstre i Østjylland Konference om dialog projekt om udviklingen i det østjyske bybånd 30 januar 2007 Scandic, Bygholm Park, Horsens Pendlingsmønstre i Østjylland Thomas Sick Nielsen (sick@life.ku.dk) Center for Skov, Landskab

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj 7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

BYEN, VEJEN OG LANDSKABET Kortlægninger og resultater

BYEN, VEJEN OG LANDSKABET Kortlægninger og resultater BYEN, VEJEN OG LANDSKABET Kortlægninger og resultater Kolofon Titel: Byen, Vejen og Landskabet Kortlægninger og resultater, Forfattere: Nielsen, Thomas S., Hovgesen, H. H. og Nielsen, J. B. (2004) Analog:

Læs mere

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Henrik Harder lektor, phd. AAU, forsknings projektleder på forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet 2005 BVL - Bog -

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende

Læs mere

Det nye Danmarkskort hvor er vi på vej hen?

Det nye Danmarkskort hvor er vi på vej hen? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Det nye Danmarkskort hvor er vi på vej hen? Nielsen, Thomas Alexander Sick Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA 17 del-etaper skal imødekomme behovet for en bedre trafikafvikling på A26 og rute 34. RUTE 34 Del-etape 1: Fordelerring ved Midtjyske Motorvej Del-etape 2: Midtjyske Motorvej

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland

Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland Resumé af analysen "Erhverv og befolkning i Østjylland " 1. Forfatter: Anette Nissen og Lars Winther, KU Der har været og er en høj vækst i antallet af arbejdspladser

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Vejdirektoratet. 8 maj 2017

Vejdirektoratet. 8 maj 2017 Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Civilingeniør Niels Fejer Christiansen, Vejdirektoratet Projektleder Tommy T. Madsen, Nordjyllands Amt Projektet»Motorveje i Vendsyssel«er gennemført med to

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Vejdirektoratet. De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande

Vejdirektoratet. De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande Vejdirektoratet De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande Statsvejnettet 1/1-2017 Udgør 3.803 km* 1.205 km er motorveje Det svarer til ca. 5% af det samlede offentlige vejnet i Danmark (74.558 km)

Læs mere

Erhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked

Erhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Analyse af dimittenders mobilitet efter endt uddannelse Erhvervsakademierne

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Projekt Byen, Vejen og Landskabet - analyser af pendling og byudvikling.

Projekt Byen, Vejen og Landskabet - analyser af pendling og byudvikling. Paper til 5. møde i Regional Science Association i Danmark, 22-23. april 2004, Falstebro, Sydsverige Projekt Byen, Vejen og Landskabet - analyser af pendling og byudvikling. Thomas S. Nielsen, Adjunkt

Læs mere

Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering

Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering Juni 2013 Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering I to analyser, som AE-rådet har lavet for DeFacto fokuseres der på udviklingen i jobskabelse og pendlingsmønstre gennem de seneste

Læs mere

Den langsigtede effekt af husstandsindkomst på pendlingsafstand. December 2017

Den langsigtede effekt af husstandsindkomst på pendlingsafstand. December 2017 Den langsigtede effekt af husstandsindkomst December 2017 Opsummering 7 Opsummering Urbaniseringen i Danmark har været kraftig i det sidste årti, hvor flere større byer har oplevet eksplosiv vækst. Dette

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Pendlingsmønstre i Østjylland

Pendlingsmønstre i Østjylland Konference om dialog projekt om udviklingen i det østjyske bybånd 30 januar 2007 Scandic, Bygholm Park, Horsens Pendlingsmønstre i Østjylland Thomas Sick Nielsen (sick@life.ku.dk) Center for Skov, Landskab

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse INDHOLD Pendlingsanalyse Indhold Intro... Trafik i Danmark... Pendlingsstrømme... Kommuner og byer... 3 4 8 12 2 Landsdele

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Fremtidens byudvikling i Østjylland ( ) ( ) Arealanvendelsesmodellering i GIS. M M f c M f c. i j ij

Fremtidens byudvikling i Østjylland ( ) ( ) Arealanvendelsesmodellering i GIS. M M f c M f c. i j ij Fremtidens byudvikling i Østjylland ( ) V = g M f c i j ij j F ij j ( ) ( ) Arealanvendelsesmodellering i GIS M M f c = g M f c i j ij j ij Agenda Byudviklingstendenser i udlandet Byudviklingen i Østjylland

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Sjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland

Sjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Sjælland på sporet 26. oktober 2017 Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Hovedopgaver Sundhed Regional udvikling Det sociale område Vores

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Lønmodtagerjob topper på bekostning af selvstændighedskultur

Lønmodtagerjob topper på bekostning af selvstændighedskultur 2008M01 2008M05 2008M09 2009M01 2009M05 2009M09 2010M01 2010M05 2010M09 2011M01 2011M05 2011M09 2012M01 2012M05 2012M09 2013M01 2013M05 2013M09 2014M01 2014M05 2014M09 2015M01 2015M05 2015M09 2016M01 2016M05

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard Henrik Juul Nielsen

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Vejdirektoratet. Building Network, Netværkskonference, Høje Taastrup 18. jan Ulrik Larsen, Projektchef

Vejdirektoratet. Building Network, Netværkskonference, Høje Taastrup 18. jan Ulrik Larsen, Projektchef Vejdirektoratet Building Network, Netværkskonference, Høje Taastrup 18. jan. 2018 Ulrik Larsen, Projektchef Vejdirektoratet Er en del af: Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Vores opgaver består

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejdirektoratet. 1. Februar 2018 Topmøde 3.0 i Fredericia. Mette Bentzen Afdelingsleder Planlægning og myndighed (Middelfart)

Vejdirektoratet. 1. Februar 2018 Topmøde 3.0 i Fredericia. Mette Bentzen Afdelingsleder Planlægning og myndighed (Middelfart) Vejdirektoratet 1. Februar 2018 Topmøde 3.0 i Fredericia Mette Bentzen Afdelingsleder Planlægning og myndighed (Middelfart) Vejdirektoratet Statens veje Planlægning og igangværende projekter Trafikken

Læs mere

Aalborg Universitet. Byen, Vejen og Landskabet Nielsen, Thomas A.S.; Harder, Henrik; Nielsen, Jens B. Publication date: 2005

Aalborg Universitet. Byen, Vejen og Landskabet Nielsen, Thomas A.S.; Harder, Henrik; Nielsen, Jens B. Publication date: 2005 Aalborg Universitet Byen, Vejen og Landskabet Nielsen, Thomas A.S.; Harder, Henrik; Nielsen, Jens B. Publication date: 2005 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere