Oversigt over. Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over. Landsforsøgene 2006. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger"

Transkript

1 Oversigt over Landsforsøgene 2006 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

2 Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2006 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a s

3 Indholdsfortegnelse side A. Forsøgsarbejdet og vækstvilkår...5 Forsøgsarbejdets omfang Vejrforhold...10 Arealanvendelsen...14 Forbruget af hjælpestoffer...14 De enkelte afgrøder...16 Det samlede høstudbytte...21 B. Vinterbyg...22 Sortsvalg...22 Gødskning...23 Sygdomme...24, 33 Sortsforsøg...26 C. Vinterrug...37 Sortsvalg...37 Sygdomme...38 Sortsforsøg...39 D. Triticale...41 Sortsvalg...41 Sygdomme...42, 44 Sortsforsøg...43 E. Vinterhvede...48 Sortsvalg...48 Gødskning...48 Ukrudt...50, 70 Sygdomme og skadedyr...54 Sortsafprøvning...60 Sygdomme...83 Skadedyr...99 F. Vårbyg Sortsvalg Gødskning Ukrudt...105, 121 Sygdomme og skadedyr...107, 131 Sortsforsøg Sygdomme G. Havre Sortsvalg Sygdomme og skadedyr Sortsafprøvning Sygdomme H. Vårhvede Sortsvalg I. Bælgsæd Sortsvalg Ukrudt Skadedyr Sortsafprøvning Sygdomme J. Markfrø Hvidkløver...147, 150 Engrapgræs...147, 150 Rødsvingel...148, 155 Hundegræs...148, 156 Strandsvingel...148, 158 Engsvingel...148, 159 Alm. rajgræs...148, 159 Hybrid rajgræs...149, 166 Ital. rajgræs...149, 166 side K. Vinterraps Sortsvalg Etablering...168, 172 Gødskning...168, 175 Ukrudt...168, 176 Sygdomme...169, 177 Skadedyr...169, 179 Sortsforsøg Vekselvirkninger L. Andre industriafgrøder Vårraps Sortsforsøg M. Havefrø Spinat Ukrudt Sygdomme N. Gødskning og kalkning Kvælstofbehov Kalium...187, 208 Mangan og mikronæringsstoffer...187, 210 Positionsbestemt jordbrug Husdyrgødning og affaldsprodukter...189, 230 Efterafgrøder...190, 241 Stigende mængder kvælstof Prognose for kvælstofbehovet Kvælstoftyper Gødskning og dyrkningssystemer i korn Præcisionsjordbrug Jordbundsanalyser O. Kulturteknik Jordbearbejdning...246, 249 Markvanding Læplantning P. Økologisk dyrkning Artsvalg Vinterhvede sortsvalg...269, 282 Vinterspelt sortsvalg og dyrkning...269, 284 Vinterrybs dyrkning...269, 286 Vårbyg sortsvalg og dyrkning...270, 287 Havre dyrkning...271, 289 Vårhvede dyrkning...271, 289 Vårspelt og våremmer sortsvalg...272, 291 Vårtriticale sortsvalg...272, 292 Smalbladet lupin dyrkning...272, 293 Kløvergræs dyrkning Foderafgrøder dyrkning Majs dyrkning...273, 299 Vintersædsarter Vårsædsarter Sortsafprøvning Quinoa - sortsvalg Kløvergræs og grønne afgrøder - dyrkning Demonstrationer og projekter Q. Kartoffeldyrkning Sortsvalg Gødskning...305, 308 Planteetablering...305, 310 Ukrudt...305, 312 Sygdomme og skadedyr...306, 315 Sortsforsøg...307

4 side R. Sukkerroer Sortsvalg Ukrudt...324, 331 Sygdomme...324, 333 Sortsafprøvning Gødskning Skadedyr S. Græs og grønne afgrøder Sortsvalg Dyrkningsforsøg...342, 353 Udlægsmetoder Sortsforsøg Gødskning T. Helsæd Sortsvalg U. Majs Sortsvalg Etablering...368, 381 Gødskning...369, 384 Ukrudt...370, 389 Høst...372, 393 Sortsforsøg Markvanding V. Opgaver i planteavlsrådgivningen Gødningsplaner Dyrknings- og sprøjteplaner Afgrødenyt og nyhedsbreve Grupperådgivning Mark- og ejendomsbesøg Markvandringer og markmøder Planteavlsmøder Enkeltbetalingsordningen og MVJ Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordninger) VVM-opgaver Grønne regnskaber Digital korttegning Positionsbestemt dyrkning Andre opgaver X. Sorter, anmeldere, priser, midler og principper Forsøgenes sikkerhed Alpha-design Overskrifter over forsøgsled Beregningsnormer Beregning af økonomisk optimale kvælstofmængder Nettomerudbytte Priser på planteprodukter m.m Behandlingsindeks Majsvarmeenheder Bedømmelsesskalaer Udviklingsstadier Bedømmelse af ukrudt Forsøgenes nummerering Forkortelser Faglige medarbejdere på Landscentret, Planteavl Y. Forfatterliste Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Vinterbyg Vinterrug Triticale Vinterhvede Vårbyg Havre Vårhvede Bælgsæd Markfrø Vinterraps Andre industriafgrøder Havefrø Gødskning og kalkning Kulturteknik Økologisk dyrkning Kartoffeldyrkning Sukkerroer Græs og grønne afgrøder Helsæd Majs Opgaver i planteavlsrådgivningen Sorter, anmeldere, priser, midler og principper Forfatterliste 3 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y

5 Landsudvalget for Planteavl * Gårdejer Henrik Høegh (formand) Møllevej 31, 4960 Holeby Tlf Fax Mobil Valgt af Dansk Landbrug * Gdr. Sven-Aage Steenholdt (næstformand) Farrisvej 50, Farris, 6580 Vamdrup Tlf Fax Mobil Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. * Husmand Ib W. Jensen Koppenbjergvej 16, 5620 Glamsbjerg Tlf Fax Mobil Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. * Gårdejer Torben Hansen Tågerødvej 1, 4681 Herfølge Tlf Fax Mobil Valgt af Lbf. Østlige Øer * Gårdejer Hans Chr. Holst Skelgårdsvej 54, 9340 Aså Tlf Fax Mobil Valgt af Lbf. Nordjyllands Amt Gårdejer Gert Elbæk Skårupvej 2, 5400 Bogense Tlf Mobil Valgt af Lbf. Fyns Amt Husmand Henrik Bertelsen Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen Tlf Fax Mobil Valgt af Dansk Landbrug Gårdejer Knud Skøtt Christensen Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Tlf Fax Mobil Valgt af Lbf. Ringkøbing/Ribe Godsejer Peter Iuel Petersgaard Allé 3, 4772 Langebæk Tlf Fax Mobil Valgt af Lbf. Østlige Øer Gårdejer Jens Aage Nielsen Ravnse Byvej 15, 4840 Nørre Alslev Tlf Fax Mobil Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Gårdejer Finn Pedersen Kirkevej 4, 8765 Klovborg Tlf Fax Mobil Valgt af Lbf. Vejle/Sønderjylland Gårdejer Peter Poulsen Sygehusvej 36, 8950 Ørsted Tlf Fax Mobil Valgt af Lbf. Viborg/Århus Amt Gårdejer Leo Rahbek Hveddevej 39, 6933 Kibæk Tlf Mobil Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Gårdejer Vagn Rasmussen Bjergbyvej 24, Nautrup, 7830 Vinderup Tlf Fax Mobil Valgt af Dansk Landbrug Konsulent Jens Bach Andersen (observatør) Vesthimmerlands Landboforening Markedsvej 6, 9600 Aars Tlf Fax Mobil Valgt af Planteavlskonsulentforeningen * Valgt til Dansk Planteforum. 4

6 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A A Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Vækståret 2005 til 2006 har først og fremmest været karakteriseret af en lang og kraftig tørkeperiode midt på sommeren. En overgang så det ud til, at tørken skulle blive lige så alvorlig som i 1976, der konkurrerede med 1975 om at være sidste århundredes alvorligste tørkeår. Det i kombination med et visse steder vejrmæssigt drilagtigt forår og store nedbørsmængder i høst har resulteret i et uacceptabelt udbytte af planteavlen. På grund af tørke adskillige andre steder i Verden er udbyttet af korn imidlertid reduceret, og det manglede høstudbytte synes at kunne blive kompenseret af højere afregningspriser. For de afgrøder, der høstes vegetativt (kartofler, sukkerroer mv.), har sommerens tørke og efterårets nedbør og varme bevirket en noget senere udvikling end normalt, hvorfor stivelses- og sukkerprocenterne ikke er så høje, som de plejer at være. Dertil kommer, at det varme vejr under optagning har givet visse problemer med holdbarheden af kartoflerne. For grovfoderafgrødernes vedkommende er der, hvor man har kunnet vande, høstet pæne udbytter i majs og græs. For græssets vedkommende har der i efteråret været tale om en kompenserende vækst, som delvis har opvejet den nedsatte produktion midt på sommeren som følge af tørken. På grund af beskeden nedbør i vinteren 2005 til 2006 har kvælstofbehovet været mindre end normalt, hvilket er forudsagt af kvælstofprognosen i marts. Årets forsøg har bekræftet denne forudsigelse. Det utilfredsstillende høstresultat skyldes, udover de aktuelle vejrproblemer mv., også, at det generelle gødskningsniveau af politikerne er tvunget ned på 85 procent af det optimale. Denne Oversigt over Landsforsøgene er delt op i en række underafsnit, hvor de fleste starter med nogle gule sider med konklusionen på årets forsøg. Derefter kommer en mere detaljeret gennemgang af resultaterne. Oversigten er på ingen måde en fuld dyrkningsvejledning. En sådan kan rekvireres på planteavlskontoret eller læses på Landbrugs- Vækståret 2005 til 2006 har både været karakteriseret af nedbørsrige perioder først på året og i høsten samt af tørke midt på sommeren. 5

7 Forsøgsarbejdets omfang 2006 Info: For de fleste afsnits vedkommende er der tale om mange forfattere. Forfatterne til de enkelte afsnit fremgår af afsnit Y. I teksten henvises ofte til Tabelbilaget, hvor man blandt andet finder resultaterne af de enkelte forsøg. Tabelbilaget findes på internettet: Planteproduktion og miljø Som forvaltere af næsten to tredjedele af det danske landareal er der naturligt nok stærk fokus på landmændenes gøren og laden. Der er et stort politisk pres for, at dansk landbrug fortsat skal reducere miljøbelastningen. Dette til trods for, at kvælstofudvaskningen stort set er halveret siden midten af 80 erne, og pesticidforbruget er blandt de absolut laveste i Europa. Oven i købet anvendes der i Danmark nu kun midler, hvor der ved godkendelsen er leveret dokumentation for, at de ikke ved regelret anvendelse giver anledning til problemer for grundvandet. Forsøgene i de landøkonomiske foreninger er en væsentlig forudsætning for, at det kan lykkes danske landmænd både at tage et udbredt hensyn til natur og miljø og på samme tid at opretholde en rentabel produktion. De stramme danske miljøregler er i stigende grad en hæmsko for produktivitetsudviklingen i dansk planteavl, men hvis man ikke gennem årene havde haft resultaterne af opdaterede forsøg at støtte sig til, ville udbyttet og indtjeningen have været langt mindre, end tilfældet er. Landsforsøgene vil derfor også fremadrettet være det sted, hvor man finder ud af, hvorledes man bedst forener hensynene til natur og miljø på den ene side og til rentabel planteproduktion på den anden. Landsforsøgene har traditionelt primært haft til formål at afklare enkelt spørgsmål som for eksempel den nødvendige mængde gødning, den rigtige plantebeskyttelse osv. Da udbyttestigningen er ophørt, blev der i 2005 iværksat mere komplicerede forsøg, der har til formål at optimere hele dyrkningssystemet. Efter to år med sådanne, som blandt andet er afrapporteret i afsnit E, F og K, ser det ud til, at man med en stærkt forøget indsats af hjælpestoffer kan hæve udbyttet betragteligt. De foreløbige resultater tyder imidlertid også på, at det ikke er rentabelt at gøre det. Det skyldes blandt andet, at pesticiderne er belagt med en ikke uvæsentlig afgift. Regler og direktiver Med Natura 2000 (habitat- og fulgebeskyttelsesdirektivet) står landbruget i hele EU over for nye store udfordringer. Der hersker imidlertid stadig stor usikkerhed i landbruget om, hvilke krav man vil blive mødt med, hvis ens bedrift ligger i et Natura 2000-område, eller hvis man har arealer, hvorfra udvasket kvælstof kan påvirke et Natura 2000-område. Ved årsskiftet 2006 til 2007 træder en ny lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug i kraft. Dermed bliver der indført meget strenge krav til, hvor stor en merbelastning af miljøet en udvidelse af husdyrproduktionen må give anledning til. Det gælder både udslip af ammoniak til atmosfæren, udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og berigelse af dyrkningsjorden med fosfor. I store dele af landet vil dette betyde, at man ikke vil kunne opretholde det hidtil tilladte produktionsomfang, med mindre der bliver ført husdyrgødning ud af området, eller næringsstofferne heri bortskaffes på anden vis, for eksempel ved afbrænding og salg af asken. Inden udgangen af 2009 skal der udarbejdes såkaldte Naturplaner, der skal beskrive, hvordan der opnås gunstig bevaringsstatus for de enkelte naturområder inden for Natura 2000-områderne. Det er en meget stor faglig opgave at få kombineret mulighederne for en rentabel produktion med kravene til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for bestemte naturtyper og arter. Vandrammedirektivet er en anden stor udfordring for landbruget. Ved udgangen af 2009 skal der være udarbejdet såkaldte Vandplaner for hvert enkelt opland til vandløb, søer og kystvande. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne skal der sættes miljømål for hvert enkelt vandløb, sø og fjord. Spørgsmålet er, hvordan opfyldelsen af de krav, der sikrer god tilstand, vil harmonere med fortsat landbrugsdrift. Landscentret er koordinator for et flerårigt projekt, 6

8 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A AGWAPLAN (www.agwaplan.dk), som delvis finansieres af EU s LIFE program. I tre udvalgte områder demonstreres det, at man med god landbrugspraksis langt hen ad vejen vil kunne kombinere hensynet til miljø og natur med en acceptabel landbrugsproduktion. Projektet gennemføres i samarbejde med de berørte lodsejere, Århus amt (fra årsskiftet det regionale miljøcenter under Miljøstyrelsen), Danmarks JordbrugsForskning og de lokale landøkonomiske foreninger. Forsøgsarbejdets omfang 2006 Landsforsøgene er forsøg, der udføres i et samarbejde mellem de lokale planteavlskontorer og Landscentret, Planteavl. Forsøgsarbejdet er organiseret således, at de cirka 50 lokale planteavlskontorer deltager i et forsøgssamarbejde i 17 landsforsøgsenheder. Organiseringen i landsforsøgsenheder gør, at forsøgsarbejdet gennemføres effektivt og rationelt samtidig med, at kravene til specialisering og kvalitet tilgodeses. Tabel 1 viser en oversigt over antallet af forsøg i 2006 og tilbage til 1971, hvor dette arbejde blev samlet på landsplan. Forsøgsplanlægningen foregår i et samarbejde mellem Landscentret, Planteavl, lokale konsulenter, forskere hos Danmarks JordbrugsForskning og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Koordineringen sker dels på Forsøgsstrategimødet, hvor alle planteavlskontorerne er repræsenteret, dels i en række forsøgsudvalg, der er fælles med Danmarks JordbrugsForskning, og hvor valgte lokale konsulenter deltager, samt repræsentanter fra andre forsknings- og forsøgsinstitutioner, både produktions- og miljøorienterede. Forsøgsudvalgenes sammensætning kan ses på internettet: www. lr.dk/planteavl/diverse/planteavl_forsoegsudvalg.htm. Antallet af forsøg er i de seneste år faldet betydeligt, således også i Forsøgsantallet er nu kun godt en tredjedel i forhold til begyndelsen af 1990 erne. Men antallet af forsøg er ikke et sandt udtryk for forsøgsomfanget eller den viden, som forsøgene genererer, idet forsøgene bliver stadig større og mere komplicerede. Hvis man opgør forsøgsomfanget som antal parceller, er det større i 2006 end i 2005, idet der har været cirka parceller mod cirka parceller i Kravene til økonomi og kvalitet gør, at det gennemsnitlige antal af forsøg pr. forsøgsserie er reduceret, ligesom der er et fald i antallet af supplerende forsøg med sorter af korn, bælgsæd og raps, og andre forsøg er uden tilskud. Antallet af forsøg med planteværnsmidler er faldet en lille smule. Der er i supplement til de traditionelle planteværnsforsøg gennemført syv forsøg med logaritmesprøjtning, hvor man i en stribe med ensartet ukrudtsbestand sprøjter med logaritmisk aftagende dosering. Der har de senere år været interesse for at kombinere resultaterne fra landsforsøgene med specialundersøgelser, for eksempel analyse for fusariumtoksiner, EFOS-foderværdi og mineralstofsammensætning i afgrøder. På den måde bidrager prøver og data fra landsforsøgene til andre forskningsprojekter, hvorved den samlede nytteværdi af forsøgene stiger. En del af forsøgene suppleres af tekniske undersøgelser i de såkaldte Farmtests (www. FARMTEST.dk). Administrationen og datahåndteringen i forsøgsarbejdet sker i Nordic Field Trial System, der er et nyt datasystem, der er taget i brug i 2006, og som afløser Database for Markforsøg. Nordic Field Trial System er et internationalt datasystem, som Landscentret, Planteavl har udviklet, og som bruges til indberetning, administration og beregning af forsøgene i Landsforsøgene i Danmark og i Norge af BioForsk og Forsøksringene. Dataene fra Database for Markforsøg er overført til Nordic Field Trial System. De lokale forsøgsmedarbejdere og konsulenter har med PC-Markforsøg på deres pc ere forbindelse med forsøgsdatabasen via internettet. Pc erne har igen elektronisk forbindelse med de håndterminaler, der bruges i marken til indtastning af data. Forsøgsdatabasen er i elektronisk forbindelse med kornlaboratoriet på Koldkærgård og Steins Laboratorium, således at de registrerede data derfra, uden at blive berørt af menneskehånd, bli- 7

9 Forsøgsarbejdets omfang 2006 ver lagret i databasen. Når forsøgene er beregnet i Nordic Field Trial System, er de straks tilgængelige for konsulenter, landmænd og øvrige interessenter på LandbrugsInfo (www. landscentret.dk/planteavl). De fleste forsøgsopgaver gennemføres over flere år for at belyse årsvariationens betydning for resultaterne. Resultaterne fra sortsforsøgene formidles på internettet via SortInfo (www.sortinfo.dk), der ajourføres automatisk, straks forsøgene er beregnet og valideret. Herved sikres det, at landmænd, konsulenter og firmaer straks er i stand til at vælge sorter på grundlag af de nyeste resultater. I afsnit X kan man studere såvel forkortelser som de anvendte priser på de produkter, der er indgået i forsøgene, og de beregningsformler, der er anvendt generelt. Derudover er der en fortegnelse over de afprøvede sorter og de forædlere og firmaer, der markedsfører dem, samt de aktive stoffer i de afprøvede plantebeskyttelsesmidler. Tabel 1. Antal forsøg År Jylland Fyn Sjælland Lolland- Falster Bornholm I alt Landsforsøgene er fællesbetegnelsen for de forsøg, der gennemføres i de lokale landøkonomiske foreninger, og hvor Landscentret, Planteavl udarbejder forsøgsplaner og bearbejder resultaterne. Forsøgsopgaverne Der er i 2006 gennemført forsøg efter 360 landsforsøgsplaner. Heraf er 27 forsøg gennemført efter planer, udarbejdet af Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning, og 106 forsøg efter forsøgsplaner, der er udarbejdet lokalt. Derudover er der i samarbejde med BioForsk i Norge gennemført to forsøgsserier, hvoraf de fire forsøg er gennemført i Norge. I tabel 2 er vist forsøgenes opdeling på hovedområder. Siden 1995 er sortsafprøvningen i korn, raps og bælgsæd gennemført i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Plantedirektoratet, forædlerne, sortsrepræsentanterne og den landøkonomiske forsøgsvirksomhed. En af fordelene ved denne ordning er, at resultaterne er direkte sammenlignelige, idet alle sorter i en art nu ligger i de samme marker og i samme forsøg. I 2003 blev dette samarbejde udvidet til også at omfatte afprøvning af sorter af majs og græs. Ordningen indebærer, at der er brugbare forsøgsresultater samtidig med, at sorterne slutter i den lovbestemte sortsafprøvning. Endelig har der på op til 22 lokaliteter, afhængigt af arten, været observationsparceller, hvor der i alt har været udsået 311 sorter med og uden behandling mod svampesygdomme. I observationsparcellerne foretager medarbejdere fra Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte en intensiv registrering af sygdomsangreb mv. I sortsafprøvningen med majs er der afprøvet 90 sorter inklusive de sorter, der indgår i den lovbestemte værdiafprøvning. Omfanget er større, end afgrødens arealmæssige omfang umiddelbart berettiger til. Det skyldes, at forædlerne har en interesse i at undersøge og demonstrere sorternes ydeevne nær den nordlige grænse for majsens dyrkningsområde. Hovedparten af gødningsforsøgene vedrører kvælstofmængder. Disse forsøg udgør 8

10 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Tabel 2. Oversigt over forsøgsopgaver 2006 Antal forsøg Pct. Arter og sorter Vintersæd ,8 Vårsæd 129 9,9 Ærter, hestebønner og lupin 14 1,1 Industriafgrøder 57 4,4 Kartofler, roer, majs og græs ,2 I alt ,3 Gødningsforsøg Kvælstof 101 7,7 Fosfor 0 0,0 Kalium 7 0,5 Magnesium, svovl og andre næringsstoffer 44 3,4 Kalk m.m. 3 0,2 Husdyrgødning 34 2,6 Industriaffald og slam 9 0,7 Grøngødning og efterafgrøder 20 1,5 I alt ,7 Andre forsøg Bekæmpelse af ukrudt ,7 Bekæmp. af sygdomme og skadedyr ,8 Dyrkningsmetoder 62 4,7 Jordbearbejdning 65 5,0 Såning og plantetal 14 1,1 Vækstregulering 34 2,6 Forskelligt 15 1,1 I alt ,1 I alt gennemførte forsøg ,0 grundlaget for fastlæggelse af de optimale gødningsmængder og indstillingen af optimale normer til Plantedirektoratet. Plantedirektoratet reducerer herefter normerne i henhold til Vandmiljøplan III. Resultatet bliver kvælstofkvoter i størrelsesordenen 85 procent af det optimale. Antallet af forsøg med husdyrgødning var stort i 2004 og 2005, hvilket skyldtes behovet for afprøvning af gødningseffekten af produkter fra separering af husdyrgødning og forsøg med udstyr, som reducerer lugtgenerne fra den udbragte husdyrgødning. Dette arbejde er fortsat i 2006, men i mindre omfang. På basis af blandt andet forsøgene er der udviklet beslutningsstøtteprogrammer, som benyttes af landmænd og konsulenter. De består blandt andet af Planteværn Online og Plante- Info (www.planteinfo.dk), herunder SortInfo og Sortsvalg, der er internetbaserede. Takket være midler fra Promilleafgiftsfonden og statslige midler er der igen i 2006 gennemført et ikke uvæsentligt antal forsøg med både dyrkningsmetoder og jordbearbejdning. Sponsorer og uvildighed Landsforsøgene gennemføres med det formål at finde den optimale løsning i de undersøgte situationer. Det er derfor alene Landscentret, Planteavls medarbejdere, der har ansvaret for forsøgsplanernes udformning, herunder at sikre, at sammenligninger altid foretages, således at de bedste alternativer er med. Der er lang tradition for, at kommercielle firmaer, som markedsfører produkter i Danmark, giver et økonomisk tilskud til gennemførelse af disse forsøg, også selv om de må acceptere, at deres produkter bliver sammenlignet med de bedste alternativer, og de må acceptere, at alle forsøgsresultater bliver offentliggjort, altså også resultaterne af forsøg, der ikke fremmer salget af deres produkter. Den nationale opbakning til forsøgsarbejdet er helt klart en medvirkende årsag til, at danske landmænd i forhold til landmænd i mange af vore nabolande bruger væsentligt færre hjælpestoffer i planteproduktionen. De økonomiske tilskud fra kommercielle firmaer er langt fra hovedfinansieringskilden for det samlede forsøgsarbejde, men er med til at sikre, at nye produkter bliver afprøvet. Hovedfinansieringskilden til forsøgsarbejdet er landbrugets fonde, herunder ikke mindst Promilleafgiftsfonden, Kartoffelafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden og Fonden for Økologisk jordbrug. Derudover er der ydet værdifuld støtte fra Erstatningsfonden for Markfrø, Erstatningsfonden for Sædekorn og Landbrugets Kornforædlingsfond. Også fonde med almennyttige formål som Ole Heyes Fond og Hydros Fond har støttet forsøgsarbejdet. En ikke uvæsentlig finansieringskilde er Direktoratet for FødevareErhvervs ordninger under Innovationsloven og landdistriktsmidler samt direkte støtte fra Fødevareministeriet til blandt andet udarbejdelsen af kvælstofprognosen og de dertil hørende jordbundsanalyser. Af private firmaer, som har bidraget økonomisk til forsøgenes gennemførelse, kan nævnes: Planteforædlerne, sortsrepræsentanterne, importørerne og fabrikanterne af plantebeskyttelsesmidler, gødningsfirmaer og producenter af jordforbedringsmidler mv. 9

11 Vejrforhold Landsudvalget for Planteavl er særdeles taknemmeligt for den støtte, der på denne måde gives til forsøgsarbejdet. Erhvervsfinansieret forskning En del af de midler, som Landsudvalget for Planteavl modtager fra Promilleafgiftsfonden, viderebetales til Danmarks Jordbrugs- Forskning som delvis finansiering af anvendelsesorienteret forskning, der støtter op om forsøgsarbejdet og giver et endnu bredere grundlag for udarbejdelse af vejledninger og anbefalinger samt beslutningsstøttesystemer som Planteværn Online, DLBR Markkort Online, DLBR Markjournal Online, Vandregnskab, SortInfo og PlanteInfo. Udover disse opgaver er der givet støtte til forskning hos Danmarks JordbrugsForskning inden for områderne næringsstofoverskud på kvægbrug, næringsstofdynamik, jordbearbejdning og korndyrkning, hvor der har været fokuseret på kvalitet og toksiner. I to fyrtårnsprojekter om Højere udbytte bedre økonomi og Grovfoderkæden indgår Landbohøjskolen også i samarbejdet. Den erhvervsfinansierede forskning på planteavlsområdet koordineres med indsatsen på teknikområdet gennem et samarbejde med Landsudvalget for Byggeri og Teknik. Præsentation af resultaterne I de følgende afsnit er resultaterne af årets landsforsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger afrapporteret ved de respektive lands- og specialkonsulenter. Se afsnit Y. Forsøgenes hovedresultater er her i oversigten anført i tabeller, der er nummereret fortløbende inden for hvert afsnit. I overskriften over disse tabeller er der som hovedregel i parentes anført et nummer, der henviser til Tabelbilaget, hvor resultaterne fra enkeltforsøgene findes. Tabelbilaget findes på internettet (www. landscentret.dk/tabelbilag). I Tabelbilaget findes også resultater af forsøg, der udelukkende er gennemført i de enkelte lokale foreninger. Til hjælp for en økonomisk vurdering af forsøgenes resultater er der i mange forsøg beregnet et nettomerudbytte, som normalt er anført i kolonnen til højre for kolonnen med udbytte og merudbytte. Nettomerudbyttet er beregnet ved fra merudbyttet at trække omkostningerne til behandlingen. Metoden er nærmere beskrevet i afsnit X, hvor de i vækståret 2006 gældende prisforhold for produkter og hjælpestoffer også er anført. Nettomerudbyttet er ikke en objektiv størrelse, men er stærkt påvirket af priserne på såvel de hjælpestoffer, der er anvendt, som på afgrøden. På side 10 i Oversigt over Landsforsøgene 2005 er der gjort nærmere rede for dette forhold. I de forsøg, hvor der indgår planteværnsmidler, er der normalt beregnet et behandlingsindeks, BI, der er et udtryk for den samlede pesticidanvendelse ved de gennemførte behandlinger. I afsnit X findes en tabel med de doser af de respektive midler, som udløser et behandlingsindeks på 1,0, ligesom beregningsmetoden er beskrevet. Pesticidhandlingsplan II havde til formål at få landbrugets samlede gennemsnitlige behandlingsindeks (behandlingshyppigheden) reduceret til 2,0 ved udgangen af I forlængelse heraf blev der vedtaget en Pesticidplan , der yderligere skal reducere pesticidanvendelsen til en behandlingshyppighed på 1,7. Behandlingsindekset er beregnet i mange af forsøgene for at synliggøre de afprøvede behandlingers bidrag til den samlede behandlingshyppighed, og for at læseren på den måde kan relatere de gennemførte behandlinger til det politisk fastsatte mål for pesticidforbrugets størrelse. Vejrforhold I det følgende er beskrevet de vejrforhold, der karakteriserer vækståret 2005 til Temperatur, nedbør og solskinstimer Tabel 3 viser gennemsnitstemperaturen og antal solskinstimer i de enkelte måneder fra september 2005 til oktober Tabel 4 viser nedbøren i de enkelte landsdele og på landsplan. Efterår 2005 September 2005 var varm, tør og solrig. Der kom kun 28 mm nedbør. Det meste af nedbøren faldt i de sidste tre til fire dage af måneden. 10

12 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Solen skinnede 41 procent mere end normalt. Jorden var temmelig tør, men ellers var der gode betingelser for etablering af overvintrende afgrøder og optagning af kartofler. I midten af september var der nattefrost mange steder i Jylland, hvilket førte til nedvisning af en del majsmarker, før kolberne var tilstrækkeligt udviklede. Oktober var varm med en middeltemperatur på 11,0 grader C og forholdsvis tør. Der var store temperatursvingninger mellem dag og nat. Der blev sat rekord for en oktober med hensyn til antal soltimer. Solen skinnede i gennemsnit for hele landet 162 timer, hvilket er 86 procent over det normale. November var også varmere end normalt. Vinter Vinteren var som helhed lidt varmere og mere tør end normalt. I januar og februar var der snedække en stor del af tiden. December var 1 grad C varmere end normalt. Der kom 50 mm nedbør mod normalt 66 mm. Januar var knap 1 grad C koldere end normalt og tør. Der kom kun 33 mm nedbør i gennemsnit mod normalt 57 mm. Februar var lidt varmere end normalt, og der kom 51 mm nedbør i gennemsnit mod normalt 38 mm. Tabel 3. Gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer Gns.temperatur Antal soltimer Normal Normal September 14,4 12, Oktober 11,0 9, November 6,1 4, December 2,6 1, Januar -0,9 0, Februar 0,6 0, Marts -0,2 2, April 6,1 5, Maj 11,4 10, Juni 15,0 14, Juli 19,8 15, August 17,1 15, September 16,2 12, Oktober 12,2 9, Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. Forår Marts blev en del koldere end normalt. Middeltemperaturen var mere end 2 grader C under normalen. Månedens laveste temperatur på -16 grader C blev målt den 7. marts. Der kom 40 mm nedbør mod normalt 46 mm, men det meste af nedbøren kom i slutningen af måneden. April var mere våd end normalt. Der kom i gennemsnit 54 mm nedbør mod normalt 41 mm. Der var mindre sol end normalt. Vejrforholdene i marts og april medførte mange steder senere såning af vårafgrøderne end normalt. I den første halvdel af maj var det varmt, tørt og solrigt. Månedens højeste temperatur på 25 grader C blev målt den 10. maj. Tabel 4. Oversigt over nedbørsforholdene 2005 til 2006 Okt.- marts April Maj Juni Juli August September Oktober Apr. - okt Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm. Nordjylland Viborg Århus Vejle Ringkøbing Ribe Sønderjylland Fyn Vestsjælland Østsjælland Storstrøm Bornholm Hele landet 2) Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. Frederiksborg, Roskilde og Københavns amtskommuner. 2) I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. 11

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2005

Oversigt over Landsforsøgene 2005 Oversigt over Landsforsøgene 2005 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2005 Samlet og udarbejdet af

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene 2007. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over. Landsforsøgene 2007. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2007 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2007 Samlet og udarbejdet af

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2003 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkoulent i planteavl Phønix-Trykkeriet

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2003 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkoulent i planteavl Phønix-Trykkeriet

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2008 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet har deltaget i finansieringen af en række af aktiviteterne. Se

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2013

Oversigt over Landsforsøgene 2013 Oversigt over Landsforsøgene 2013 vfl.dk Foto på omslaget: Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Læs mere om Oversigt over Landsforsøgene 2013 på www.landbrugsinfo.dk/oversigten

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2001 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2011

Oversigt over Landsforsøgene 2011 Oversigt over Landsforsøgene 2011 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2002 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2000 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2009

Oversigt over Landsforsøgene 2009 Oversigt over Landsforsøgene 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af en række af aktiviteterne. Se i øvrigt afsnittet om Sponsorer

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights: Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt.

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt. Markbrug mod nye mål -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt. Chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke udviklings-

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Jens Erik Ørum og Mads Vejlby Boesen Fødevareøkonomisk Institut, KU Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Direktør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010.

Direktør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010. Direktør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010. 1. del af Plantekongres 2010. Slide 2. Miljøet har det bedre! Er det sådan, I husker budskaberne i de danske medier, da Århus

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere