Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff

Transkript

1 Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff

2 Baggrund Langsigtet politisk mål om fossiluafhængighed og minimum 50 % VE i 2030 Men hvordan skal målene indfris i praksis, og hvordan kan reguleringen forventes at udvikle sig? Analyserne skal pege på økonomisk fordelagtige og robuste handlemuligheder Særligt fokus på muligheder for at udnytte overskudsvarme fra datacenter ved Kassø 2

3 Metode Analyse af to forløb: Business as usual(bau) nuværende afgifter inkl. planlagte ændringer Klimaforløb samfundsøkonomisk indretning af afgifter, tilskud for at opnå ambitiøst klimamål Beregningerne gennemføres for 2016 (reference), 2023, 2030 og 2050 Elmarkedsmodel bestemmer to elprisforløb for Vestdanmark Et for BAU-scenariet og Et for klimascenariet Priser bestemmes time for time for hvert af nedslagsårene Detaljeret simulering af de 36 fjernvarmenet Økonomisk optimal drift og investeringer i ny produktionskapacitet givet de økonomiske ramme (elpriser, afgifter og tariffer) Bestemme relevante investeringer i varmetransmissionskapacitet 3

4 Detaljerede scenarieforudsætninger eksisterende Kvotepris på 40 /ton svarer til 17 kr./gj naturgas. Til sammenligning er energiafgiften i dag 55 kr./gj naturgas til varme Fx relateret til afbrydelige kontrakter for varmepumper og elkedler 4

5 5

6 6 Udbud for sol, landvind, kystvind

7 Nuværende og oplæg til fremtidige tilskud til VE Resultaterne af sol/vind udbuddene anvendes som overligger for støtten til ny biomasse-og biogasbaseret kraftvarme. Kilde: Regeringen

8 8

9 Udbud for sol, landvind, kystvind og havvind Elvarmeafgift på 15 øre/kwh fra 2021 Reduktion af generelle elafgift særligt for liberale erhverv Mere overskudsvarme Lavere og mere ensartede afgifter Pulje på 100 mio. kr. pr. år Afskaf energispareordningog fokus på besparelser i erhverv 9

10 Modernisering af fjernvarmesektoren Regeringen vil derfor på sigt åbne op for, at varmeproduktionsselskaber og netselskaberi takt med den gradvise modernisering i sektoren kan ansøge Forsyningstilsynet om at blive undtaget fra indtægtsrammereguleringen.

11 11

12 12 ELSYSTEMETSUDVIKLING

13 Europæisk elproduktionsmix 13

14 Mere varierende elpriser 14

15 Forsyningssikkerheden kan blive presset 15

16 Varmepumper forventes at levere den billigste varme i 2030 i BAU - På kort sigt er biokedler formentligt lidt billigere med fortsættelse af nuværende regulering Sammenligning af varmeproduktionsomkostninger i 2030 i BAU 16

17 Fjernvarmeforsyning i BAU 17

18 18 Zoom på de 10 største områder

19 Varmeproduktionsomkostninger i Klimascenariet -På kort sigt er naturgaskedler lidt billigere end varmepumper 19

20 20 Fjernvarmeforsyning i Klimascenariet

21 Observationer Biomassevarme og varmepumper omtrent ligeværdige med nuværende rammevilkår i dag. Efter 2030 bliver varmepumper den mest konkurrencedygtige opvarmningsform også i BAU scenariet. Det skyldes særligt, at der pga. kraftig indfasning af vedvarende energi i elsystemet, opstår længere perioder med meget lave elpriser. I Klimascenariet er varmepumperne konkurrencedygtige med biomasse inden 2030 Varmepumper er robust løsning for værker, som behøver ny grundlastproduktionskapacitet Solvarme attraktivt med nuværende regulering, men ikke i klimascenariet Naturgas kraftvarme Flere prisspidser, øgede indtjeningsmuligheder i regulerkraftmarked, reserve til elmarkedet, tørår kan forbedre økonomi for naturgas KV værker. Det samme kan fjernelse eller reduktion af energiafgifter Affald Kraftvarme mest attraktiv med nuværende regulering. Fjernes afgifter bliver kedler den foretrukne løsning 21

22 DATACENTER OG VARMETRANSMISSIONSNET 22

23 23

24 24 Datacenter ogtransmissionsnet

25 Udnyttelsenaftransmissionsnettet BAU-scenarie Åbenrå 80 Tønder MWh/h Haderslev 20 Flensborg og Padborg Timer Sønderborg og Augustenborg 25

26 Datacenter vedkassø VarmeproduktionBAU-scenariet Datacentret fortrænger investeringer i: : Biomassekedler Naturgaskedler Solvarme Store varmepumper NB: inkl. Flensborg som udgør godt ½ at det samlede varmegrundlag

27 Gevinstenafhængeraf varmepumpernescop ogrenten Årlig selskabsøkonomisk gevinst COP 4 Mio. kr BAU 5% BAU 2% Klima 5% Klima 2% COP 5 Mio. kr BAU 5% BAU 2% Klima 5% Klima 2%

28 Forhold som kan forbedre økonomien i datacenter casen Bliver alternativ varmen dyrere? Erfaringerne med udnyttelse af lokale varmekilder, som havvand eller grundvand, er begrænsede, og omkostningerne hertil kan vise sig at være undervurderede. Optimere på dimensionering af transmissionsnet Fx undlade transmissionsforbindelsen til Tønder Øge dimensionering af rør. Transmissionsnettets kapacitet er som udgangspunkt dimensioneret til at kun distribuere overskudsvarme fra datacenteret. Ved at vælge en større dimensionering kan der eventuelt opnås synergier fjernvarmeselskaberne i mellem. Lavere eldistributionstariffor el leveret til store varmepumper ved Kassø, fordi de tilsluttes på højspændingsniveau. Varmetransmissionsnettet giver mulighed for at konvertere eksisterende gaskunder til fjernvarme. Kan der opnås afgiftsfritagelse for den varme, der sælges til Flensborg? 28

29 Opsamling Høj COP er afgørende for at sikre fornuftig selskabsøkonomi i datacentercase Gunstig samfundsøkonomi Overskudsvarmen fra datacenteret erstatter primært afgiftsfri biomasse på kort sigt, hvilket medfører projektet en øget afgiftsbetaling til staten og er derfor positiv allerede fra Mange muligheder for at optimere datacenter-casen men også usikkerheder, som bør afdækkes Hænger projektet sammen uden Flensborg? Værdi af varmepumper og transmissionsnet, hvis datacenter lukker? 29

30 30 EKSTRA

31 31

32 32 Regulerkraftmarkedet

33 33 Varmelagreog solvarme