Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade

Transkript

1 Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade Formålet med projektet: Det overordnede formål med projektet var at undersøge, om inddragelse af kommunikationsmetoden Talking Mats, kan øge kvaliteten af det ergoterapeutiske COPM-interview, med henblik på at fremme klientcentreringen hos beboere med moderat til svære hjerneskader, som på grund af kognitive og kommunikative vanskeligheder har svært ved at gennemføre COPM-interviewet uden massiv støtte fra familiemedlemmer eller omsorgspersoner. Baggrund: I forbindelse med et tilsyn på Bytoften Bo- og Aktivitetscenter, var der en særlig drøftelse af stedets arbejde med at sikre den enkelte beboers ret til indflydelse på eget forløb. Bytoften Bo- og Aktivitetscenter i Herning kommune, er et bo- og dagtilbud til voksne med erhvervet hjerneskade og/eller fysisk handicap. For at sikre beboernes indflydelse på eget liv, gennemføres Canadian Occupational Performance Measure (COPM) med de beboere, for hvem det er relevant. Det er en udfordring for en relativ stor andel af beboerne, at indgå i konstruktivt samarbejde om at fastlægge mål og udfærdige handleplan. Set fra et ergoterapeutisk perspektiv, er det en udfordring at sikre den klientcentrede tilgang, som er helt central i ethvert ergoterapeutisk arbejde, for en del af beboerne. Ergoterapeuterne så derfor et potentiale i at anvende (COPM), for netop at sikre denne lovbehæftede ret om indflydelse på eget liv, og der blev truffet en beslutning om, at alle beboerne skulle tilbydes at gennemføre COPM-interview hvert anden år. For ergoterapeuterne stod det samtidig klart, at for at få et brugbart resultat, var der en gruppe af beboerne, med betydelige kognitive og kommunikative vanskeligheder, hvor man måtte arbejde med interviewformen, hvis målene med COPM, om at beboerens

2 perspektiv på egne aktivitetsproblemer identificeres, skulle opnås. På baggrund heraf, opstod en ide om, at ergoterapeuterne med inddragelse af det understøttende kommunikationshjælpemiddel Talking Mats, kunne imødegå udfordringerne med nogle af de beboere, der ikke kunne gennemføre COPM-interviewet uden massiv støtte fra pårørende eller personale og dermed sikre en klientcentret tilgang og sikre et brugbart resultat. Projektet er et udviklingsprojekt i samarbejde mellem Bytoften Bo- og Aktivitetscenter og Ergoterapeut uddannelsen, VIA UC, Campus Holstebro og er finansieret ved hjælp af midler fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, VIA UCs FUI samt Bytoften, Bo- og Aktivitetscenter. Ved projektets start var det kun projektlederen på Bytoften, som havde kendskab til Talking Mats. Så første handling var at alle ergoterapeuter og en gruppe ergoterapeut studerende skulle undervises i Talking Mats. Hillerød Kommunikationscenter der arbejder med Talking Mats her i Danmark, afholdte en kursus dag på Bytoften dec. 2015, hvor 11 ergoterapeuter, 2 projektdeltager fra Via, 4 ergoterapeut studerende + 6 kontaktpersoner deltog. Talking Mats er en lavteknologisk ramme for kommunikation, hvor der anvendes billedmateriale til at understøtte den verbale kommunikation. Kommunikationscenteret i Hillerød har udviklet et såkaldt symbolstøttet spørgekit, der bygger på Talking Mats der er udviklet i Skotland. Spørgekittet letter anvendelsen af metoden i praksis i en dansk kontekst. Spørgekittet består af en samtalemåtte med vurderingsskala/svar og en række symbolkort. Det er karakteristisk for Talking Mats, at der er mulighed for at stille åbne spørgsmål, hvormed man i højere grad kan undgå interviewer effekt og sikre, at klientens eget perspektiv kommer til udtryk, hvilket er i overensstemmelse med formålet i COPM, om at få klientens subjektive perspektiv frem. Projektets blev gennemført i 2016/2017 Planlægningen af projektforløbet forgik i efteråret 2015 og planlagt ud fra PDSA-cirklens fire faser: Plan Do Study Act. Der blev udarbejdet en flowchart for at få et samlet overblik over projektforløbet. Der var en del overvejelser om, hvordan vi bedst kunne designe projektforløbet. Vi overvejede også meget hvor mange og ikke mindst hvilke beboere der ville være relevant at inddrage i projektet. Ud fra det antal timer vi havde til rådighed kom vi frem til at vi kunne medinddrage seks beboere. Det gav os mulighed for at komme i dybden med de enkelte interviews, samt i forhold til at sikre bredde i data. I inklusionskriterierne valgt vi at have fokus på forudsætningerne for at anvende Talking Mats, mentale funktioner og beboernes

3 selvindsigt. Der blev udarbejdet inklusionskriterier der tog udgangspunkt i resultaterne af et systematisk litteraturstudie fra 2010, hvor forudsætningerne for at kunne anvende Talking Mats er beskrevet. ICF s begreber for mentale funktioner samt Kit Malia s model for niveauer i indsigt. Udvælgelsen af beboerne til projektet forgik på et samarbejdsmøde mellem de 3 ergoterapeuter, der skulle gennemføre interviewene, projektlederen på Bytoften der også havde en del kendskab til beboerne og VIA Ergoterapeut uddannelsen i Holstebro. (Den ene ergoterapeut udgik inden interviewene starter og gennemføres af de 2 andre ergoterapeuter) Der blev taget udgangspunkt i det kendskab, Bytoftens ergoterapeuter havde til den enkelte beboers funktionsevne og forudsætninger for at indgå i projektet. En gruppe studerende på ergoterapeutuddannelsens modul 12 hjalp med at udvikle rammen for, hvordan Talking Mats kan understøtte COPM-interviewet. De fremstillede det Talking Mats materialet der skulle bruges til at gennemføre COPM-interviewet, og udarbejdede en vejledning i brugen af materialet. Da COPM-interviewet ikke er designet til at sammenligne og fortolke scorer for grupper af klienter er vores analyse og evaluering baseret på casestudie, hvor to former for interview med den samme beboer sammenlignes. Det ene interview er med inddragelse af Talking Mats, det andet er COPM-interview gennemført på sædvanligvis evt. med familiemedlem eller omsorgsperson. Der blev lavet videooptagelser af to COPM-interview med den samme beboer, udført med 7 14 dages mellemrum af den samme ergoterapeut. Datamateriale kom således til at bestå af 12 udfyldte COPM-skemaer, 12½ timers videooptagelser, 60 videovurderingsskemaer, 6 samlede video-vurderingsskemaer og 6x45 minutters lydoptagelse af fokusgruppe interviewene. Vi var interesseret i at observere, om inddragelse af Talking Mats fremmer udbyttet af COPM. Til at undersøge dette, benyttede vi et video-vurderingsskema der blev udviklet til formålet, samt seks fokusgruppeinterview a 45 min. varighed. Interviewene blev gennemført i løbet af februar og marts For at undgå at nummer to interview kunne blive påvirket af at der var lavet et interview kort tid før blev interviewene gennemført med tre COPM som 1. interview og 3 COPM/T.M. som 1. interview. Datamaterialet blev bearbejdet i to faser. 1. fase blevet foretaget af de ergoterapeuter der havde foretaget interviewene, projektlederen fra Bytoften, de to projektdeltager fra VIA og en Marte Meo terapeut over 4 dage i april Her blev de 12 udfyldte COPM-skemaer, 12½ times videooptagelser af interviewene gennemgået og indført i 60 videovurderingsskemaer og resultaterne samlet på 6 videovurderingsskemaer, derefter blevet der gennemført seks fokusgruppe interview a 45 min. 2. fase blevet foretaget af projektleder på Bytoften og de to projektdeltager fra VIA i maj og juni 2016.

4 1. Der blev samlet op på de udfyldte scoringsskemaer, lavet optællinger af de samlede scorer og identificeret de områder, hvor vi kunne se der var variationer. 2. Lyttet fokusgruppeinterviewene igennem og transkriberet de afsnit der vurderes at være centrale for at besvare spørgsmålet om Talking Mats hhv. fremmer eller hæmmer udbyttet af COPM, eller ikke gøre en forskel af betydning. I forhold til gennemlytningen havde vi fokus på følgende: a. Tegn på klientcentrering b. Betydning ag borgers forudsætninger/roller i interviewet c. Betydningen af ergoterapeutens forberedelse og rolle i interviewet d. Opfyldelse af målene i COPM e. Åbenhed i forhold til andre aspekter der kom frem i interviewene. 3. Tematisering af datamateriale og inddragelse af teroretiske elementer 4. Sammenskrivning af resultater Resultater Formålet med projektet var at evaluere kvaliteten af COPM-interview hvis Talking Mats bruges som understøttende kommunikations metode. Vi evaluerede på følgende to punkter: I hvilken udstrækning lykkes det at gennemføre et åbent og dybdegående interview, således at beboernes perspektiv på egen aktivitetsudførelse identificeres? I hvilken udstrækning gennemføres COPM s fire første trin? Vi var interesseret i at undersøge beboernes evne og mulighed for først at forstå og reflektere over de spørgsmål de blev stillet i interviewet og dernæst fastholde engagement under interviewet. Det viser sig at i tre tilfælde er engagementet det samme i de to type af interview, og i de andre tre tilfælde øges engagementet i COPM-interview understøttet af Talking Mats. Ved at sammenligne de to typer interview, komme evalueringsteamet frem til, at de tre beboere der viste en øget engagement i COPM understøttet af Talking Mats supplerede deres svar med mere uddybelse og forklaring og interviewet fik mere karakter af en dialog mellem beboeren og ergoterapeuten. En enkelt af beboerne viste betydeligt mere vågenhed, opmærksomhed og deltagelse under interviewet. I forhold til beboernes evne til refleksion fremgår det at en enkelt havde øget refleksion i COPM-interview. Han forklarede mere og udtrykte hvad der var vigtigt for ham. De fem andre beboere havde øget refleksion i COPM-interview understøttet af Talking Mats. De brugte COPM rating Skala på en mere varieret måde, flyttede Talking Mats symbolerne og holdt pauser før de svare.

5 Følgende mekanismer der ser ud til at fremme engagement og fleksion: Systematiks opsamling efter hvert trin fremmer motivation og overblik og øger beboernes ejerskab. Talking Mats symboler og billeder kan i vise tilfælde støtte beboernes forståelse og fremmer muligheden for at han/hende kan udtrykke deres perspektiv. Ergoterapeutens forberedelse og planlægning af interview er vigtigt. Når ergoterapeuten bruger Talking Mats som understøttende metode til COPM-interview ser det ud til i mindre grad at forbedre ergoterapeutens forberedelse til interviewet. Processen med at prioritere symboler og billeder, finde frem til at bruge den rigtige skala og overveje hvordan måtte og billeder bruges øger kvaliteten af forberedelsen og støtter eller fremmer endda den klientcentrede tilgang. Den tydeligste forskel på de to interviewformer er især relateret til de først to trin i COPM-interviewet. Når COPM-interviewet understøttes af Talking Mats øges beboernes mulighed for at identificere aktivitetsproblemer og til at score vigtigheden. I forhold til at score på udførelse og tilfredshed viste de to interviewformer ingen væsentlig forskel. Efter gennemførelsen af projektet har vi efterfølgende revideret lidt på materialet, lavet en inklusionsskema der skal udfyldes før brugen af Talking Mats som understøttende metode til COPM, for at sikre at alle ergoterapeuter vælger den optimale tilgang når vi laver COPM-interview på Bytoften, Bo- og Aktivitetscenter. Dette har betydet at flere af de beboere vi tidligere ikke mente, kunne gennemføre et COPM-interview nu interviews vha. Talking Mats. I juni 2017 lavede en gruppe studerende en audit på projektet. Tilsynet er blevet præsenteret for Talking Mats materialet og var meget positive over for tiltaget der fremmer den klientcentrede tilgang.

6 Formidling Der er blevet formidlet om projektets gang og hvad COPM/Talking Mats er internt på Bytoften for personale og for beboer og pårørende. Formidlet for klinisk underviser på VIA UC, Holstebro. Projektet har fået optaget en poster til WFOT konferencen i Syd Afrika i maj Jeg arbejder pt. på at finde en mulighed for at deltage. De to projektdeltager fra VIA UC, Holstebro deltager. Der er ved at blive udarbejdet en artikel til (SJOT) Scandinavian Journal of Occupational Therapy. Nøgleord Hjerneskade, COPM, Talking Mats, Understøttende kommunikationshjælpemiddel, klientcentrering