KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Hadbjerg Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadbjerg Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nationale og lokale mål 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 8 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 15 5 KVALITETSOPLYSNINGER Faglig kvalitet 16 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Ledelse IT/digitale læringsformer Inklusion 22 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Målstyret læring 23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 25 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Hadbjerg Skole I arbejdet med at implementere den nye folkeskolereform blev der opsat følgende vision for Hadbjerg Skole. VISION 1: Hadbjerg Skole er fra kl til et sted med forskelligt fagprofessionelt personale, der på forskellig vis sætter læring i spil i alle deres handlinger på en måde, så børnene slet ikke vil hjem. VISION 2: Vi drømmer om, at vi om 5 år kan høre i nyhederne, at alle børn, der er rejst videre ud i livet fra Hadbjerg skole, kan kigge ned i deres KUFFERT og bruge de egenskaber de fik på skolen. Egenskaber der gjorde dem i stand til at mestre deres liv succesfuldt KUFFERTEN indeholder: Omhyggelighed Flid Glæden ved bevægelse Evnen til at tænke nyt Evnen til at udsætte egne behov Finde sin egen måde at lære nyt på Faglig kunnen Relationelle kompetencer Hadbjerg Skoles skoledistrikt består af de tre landsbyer Hadbjerg, Selling og Voldum og et større oplandsdistrikt centralt beliggende i forhold til både Aarhus, Randers og Silkeborg. Skolen er 2-sporet fra årgang med godt 425 elever. Skolen er inddelt i tre afdelinger (i daglig tale kaldt faser) indskoling, mellemtrin og udskoling. Derudover er der en specialklasserække bestående af en specialklasse til hver fase 0-2c, 3-6c og 7-9c, samt en erhvervsklasse. Seneste er en læsecamp kommet til, hvor elever fra kommunens 4. og 5. klasser undervises på skolen i en del af skoleåret. Visitation til specialklasserne foregår i samarbejde med PPR Favrskov Kommune. Lærerne underviser som udgangspunkt kun i én afdeling og er organiserede i selvstyrende årgangsteam. Personalet er udviklingsorienteret og lader sig gerne lede gennem dialog. Skolen lægger stor vægt på et positivt og udfordrende læringsmiljø og er især kendetegnet ved en høj grad af faglighed kombineret med god trivsel både hos elever og personale. At der er knyttet specialklasser til skolen anses som en stor fordel og er med til at skabe et miljø præget af respekt for forskellighed og at inklusion er en forankret grundtanke på Hadbjerg Skole. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolens værdier er: Trivsel, faglighed og inklusion Skolens motto er: Et godt sted at være et godt sted at lære for alle Skolen råder over en lang række ressourcepersoner, som har opbygget specifikke kompetencer og dermed varetager særlige funktioner. Kompetenceudvikling er blevet højt prioriteret, og ledelsen arbejder målrettet med opfølgning på de nye kompetencer, så de bedst muligt bliver anvendt til at fremme elevernes læring og udvikling. Skolen indgår i en række udviklingsprojekter både nationalt og kommunalt og er demonstrationsskole vedr. It og inklusion. Personalet består af ca. 50 personer fordelt på lærere, pædagoger og administrative medarbejdere. Smartsboards er installeret i alle klasselokaler. Skolen stiller computere/ipad til rådighed for alle elever. Brugen af it i undervisningen har i det hele taget høj prioritet. Alle pædagogiske medarbejdere har egen arbejdscomputer stillet til rådighed. Forældreopbakningen til Hadbjerg Skole er stor. Udvikling og tilpasning af skole/hjemsamarbejdet er løbende i fokus. Skoleintra er den bærende skole-hjem-kontakt, og alle arbejder fortsat på at udnytte de muligheder, mediet giver. Hadbjerg Skole er orienteret mod lokalområdet f.eks. via samarbejde med den lokale sognepræst og den lokale idrætsforening HØST Hadbjerg Skole er godt i gang med at implementere skolereformen. Det første fokus har været rettet mod Bevægelse og Understøttende Undervisning. I 2015 vil fokus være Målstyret undervisning. Sammefattende helhedvurderng til nogle enkelte afsnit i kvalitetsrapporten. Kapitel 4: resultater og overgange til ungdomsuddannelse. Ledelsen har sammen med skolebestyrelen arbejdet på at styrke det falige nivea på skolen. Der er uddannet nye falige vejledere på skolen. Skolen samabejder med konsulente fra UC Lillbælt i forbindese med IDDL projektet, der har til formål at vidensdele undervisningserfaringer på tværs af klasser og årgange. Projektet har taget udgangspunkt i klasserne på mellemtrinet, men i forbindelse med projektets afslutning sommeren 2015 skal der afleveres en plan for, hvordan erfaringerne skal breddes ud til hele skolen. Der planlagt internt kursus for alle lærere i uge 27. Arbejdstitlen er "Hvordan bringes vejledning og viden ind i klasselokalet" Skolebestyrelsen har udarbejdet nyt princip for skole/hjem samabejdet, som skal være med til at styrke den fælles indsats for at øge elevens læring. Skolen har sammen UU udarbejdet nye retningslinier for elevernes vejledning i forbindese med overgangen fra folkeskole og til ungdomsuddannelserne. UU vejledninge er omlangt i forbindelse med erhvevsskolereformen. Dette betyder, a fokus sal lægges på de ca. 20%, der p.t. ikke kommer igang med en ungdomuddannelse. Skolen og UU vejlederen holde fremover møder/konferencer, hvor fokus vil være på de af skolens elever, der ikke har et karaktergennemsnit på 4 i forbindelse med karaktergivningen i novmber på 8.årgang. Kapitel 5. Kompetencedækning Skolen ser frem til, at der kommunalt laves en kompetenceudviklingsplan. Skolen er godt dækket ind med liniefagslærere til de forskellig fag, men vil tilbyde ekstra liniefag specielt til lærere i indskolingen, hvor fålærerprincippet kan gøre det svært at sikre liniefags dækning i alle fag. Kapitel 6. Kommunale mål og indsatsområd -Ledelse. (tydelighed og evaluering) Skolens største indsats blive i foråret at få alle medarbejdere sat ind i "målstyret undervisningen". Dette arbejde har til formål at gøre alle klar til at kunne arbejde målrettet med de ny forenklede mål i fagene og kunne opstille kompetence- og vidensmål for eleverne, samt opstille evalueringmodeller. Der er tale om en helt ny måde at lære på. Dette kræver selvfølglig tid til afprøvning og reflektion over egen praksis. Derfor vil området være et indsats område i de kommende år. Inklusion/inkluderende læringsmiljøer. Skolen vil til det kommende skoleår udarbejde en model for Pædagogisk Læringscenter PLC. Formålet med dette center skal bl.a. være fortsat støtte lærerer i inklusionarbejdet og bringe alle de forskellige kompetence, der findes på skolen, i spil for elevernes fortsatte læring. Planen fremlægges for bestyrelse og personale ved skoleårets start. Skolen har i dette skoleår haft en "Læsecamp" på skolen. Her er elever fra kommunens andre skoler kommet på skole til et læsekursus i 8 uger og efterfølgende har campens lærere støttet elevene på deres lokale skoler i den 4

5 daglige undervisning og samtidig givet ny inspiration til lærerne i elevens klasse. Her har hovedformålet også været, at bringe viden ind i klasselokalet og give grund til ny reflektion over egen undervisning. Modellen har været en stor succes og på Hadbjerg skole vil vi bruge erfaringerne fra "Læsecampen" i vor egen udvikling af bl.a. PLC Digitale læringsformer/ it i undervisningen Skolen er meget langt fremme med it i undervisingen og digitale læringfomer. Dette skyldes skolens deltagelse i IDDL projetet. Projetete slutter til sommer. Der bliver udabejdet en rapport, som skal danne baggrund arbejdet med IT på Hadbjerg skole fremover. 2.1 Nationale og lokale mål Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen er blevet ændret som følge af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Årets kvalitetsrapport for folkeskolen er den første kvalitetsrapport, der udarbejdes efter folkeskolereformen og på baggrund af den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner (aktuelle handlingsplaner ses i afsnit 7). Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne i de nationale test i skoleåret 2013/14. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren Det er resultater opnået inden folkeskolereformen trådte i kraft. Resultaterne i dette års kvalitetsrapport angiver derfor det niveau, som de kommende års resultater vil blive sammenlignet med: De udgør baseline. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra skoleledelsens selvevaluering af de kommunale mål og resultatmål. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 5

6 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål (behandles i afsnit 4 i rapporten) er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten (behandles i afsnit 5 i rapporten). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Data om elevernes trivsel vil komme til at indgå i kvalitetsrapporten fremover. Elevernes trivsel skal følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang primo Data herfra kommer derfor til at indgå i kvalitetsrapport for folkeskole 2015/16. Resultaterne vil inden da være tilgængelige via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (behandles i afsnit 6 i rapporten): Ledelse Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 6

7 Digitale læringsformer/ it i undervisningen) Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Evalueringen angiver skoleledelsens vudering af, hvor langt man er med de ønskede tilstande på området og kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen på det enkelte område. 7

8 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 8

9 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Hadbjerg Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Ja Nej Nej Ja Ja Skolen, 2011/12 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er fortsat skolens mål at være på niveau med det kommunle niveau. Skolen har igangsat en række initiativer for at bedre test resultterne. I forbindelse med oprettelse af et PLC (Pædagogisk læringscenter) center på skolen vil skole bedre kunne koordinere de forskellig læseindsatser, der sker på skolen og lægge en fælles læsestrategi til gavn for alle elever. Indsatserne er idag centreret omkring årgangene og vi kan konstatere, at der er brug for en samlet indsats, som giver mulighed for at støtte på tværs af årgangene og vidensdele i faggrupperene Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Hadbjerg Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-19,3-1,3-7,0 19,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-24,4 3,4 3,1 13,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,4-0,3 2,2 1, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 9

10 Tallene giver en fin beskrivelse af de forskelligheder, der er mellem klasserne. Når vi gennemgår resultaterne af de nationle test med personalet tegner der sig ofte et billed af de forskellig klassetyper: 1 - en klasse med en stor mellem og top gruppe, samt en lille svag gruppe. 2 - en klasse med en stor top og svag gruppe, samt en lille mellem gruppe. Dette er skemaet også udtryk for, hvor der er store udsving år for år. Skolen indfører læsekonferencer i det kommende skoleår og håber derved at kunne støtte lærerne i at kunnne tilrettelægge undervisningen mere målrettet i forhold til elevsammensætningen på årgangen Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Hadbjerg Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-9,4-18,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 5,6 21,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,8 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Resultatet er selvfølglig ikke tilfredssillende og niveauet skal forbedres. Skolen har i dette skoleår uddannet en matematikvejleder, som fremover skal være med til at udvikle organiseringen af undervisningen for derved bedre at kunne skabe læringsfællesskab på tværs af årgange. Der ud over skal den nye organisering støtte lærerne i at tage højde for de forskelligheder, der er imellem klasserne, som er beskrevet tidligere Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Hadbjerg Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). På nogle årgange er skolen bedre end de kommunale mål og på andre ikke. Det er selvfølgelig målet, at der skal stå JA ud for alle årgange. Skolen har sat "Den målstyrede undervisning" som indsats område i foråret Alle lærere skal på kursus i målstyret undervisning i jeres undervisningsfag og skolen vil i det kommende skoleår organiserer lærerne i faglige teams, hvis hoved formål er at sikre elevernes faglige udvikling. 10

11 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Hadbjerg Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-10,9-9,2 5,5 11,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-5,3-3,9 2,4 6,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,1-0,3-2,9 0, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Hadbjerg Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-9,8-6,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 1,3 11,8 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,5 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Hadbjerg Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Nej 11

12 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Hadbjerg Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-11,7 0,8 3,7 15,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-0,2 0,0 4,7 12,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,1-3,2 0,2 1, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Hadbjerg Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-0,1-7,5-6,5 7,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 1,1 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, Hadbjerg Skole Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 5,4 5,2 5,7 Skolen, 2012/13 6,8 7,1 7,0 Skolen, 2011/12 7,0 6,5 6,9 Kommunen, 2013/14 7,1 7,3 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. I forbindelse med erhversskolereformen blev der opstillet det adgangskrav, at eleven skulle have 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dette fulgte vi op på skolen oalle skolens elever skulle tage dansk og matmatik ved folkeskolens afgangsprøve. Dette galdt også eleverne i skolens erhvervklasse og specialklasse. En stor del af disse elever har tidligere fået en skole udtalelse og ikke være til prøve. Dette har selvfølglig indflydelse på skolens karaktergennemsnit. Hvi vi tager 9. almen klasse alene havd resultaterne været: dansk 7,0 matematik 6,6 bundne prøvfag 6, Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, Hadbjerg Skole Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 4,9 6,2 5,7 4,5 5,4 6,1 Skolen, 2012/13 5,8 8,1 7,2 7,1 6,3 7,9 Skolen, 2011/12 5,6 7,9 5,6 7,1 5,6 7,8 Kommunen, 2013/14 6,2 8,0 7,2 7,3 6,7 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Hadbjerg Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 5,7 6,3 Skolen, 2012/13 7,0 7,0 Skolen, 2011/12 7,1 7,2 13

14 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). artiklen i Aarhus Stiftstidende d. 10. januar Hadbjerg Skolens 9. klasser har et gennemsnit på 5,7 mod 6,7 på landsplan og 7,1 i kommunen og ligger desuden 0,6 karakterpoint under den socioøkonomiske reference. Dels er det en lille skole, så der ikke skal meget til at rykke resultatet, dels består skolen af blot én almen 9. klasse og derudover af to specialklasser med elever fra hele kommunen. Det forklarer skoleleder Niels Fensby.»Men vi er klar over, at der er scoret lavt, så vi har allerede lavet en handleplan for at hjælpe eleverne fremadrettet. I denne uge har der været terminsprøver, så vi får snart et retvisende billede af niveauet, og så handler vi ud fra det. Det drejer sig en mere målrettet indsats med blandt andet ekstra prøver. Vi er dog udfordret af at have to specialklasser. Vi tilskynder eleverne at gå til prøve og har nok presset nogle til det, fordi erhversskolereformen kræver, at de skal have mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse,«siger Niels Fensby Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Hadbjerg Skole Skolen, 2013/14 93% Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 90% Kommunen, 2013/14 94% 99% 0% 25% 50% 75% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14

15 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Hadbjerg Skole 3 måneder, måneder, måneder, % 28% 32% 42% 42% 46% 15 måneder, % 88% 15 måneder, måneder, % 80% 88% 88% 0% 25% 50% 75% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Udgangpunktet er alle de elever, der forlader Hadbjerg skole. En del af eleverne kommer fra skolens specialklasser, hvor elevene med generelle indlæringsvanskeligheder er henvist. Disse elever har ikke de samme forudsætninger som eleverne fra almenklassen. Derfor vl skolen ligge lidt under kommunagennemsnittet. Det er fortsat skolens indsats område at giv alle elever de bedste baggrund for at kunne starte på en ungdomsuddannelse. 15

16 5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Hadbjerg Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 86% 86% 91% 0% 25% 50% 75% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

17 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Hadbjerg Skole Dansk Engelsk 91% 99% Tysk 95% Historie 43% 54% Kristendomskundskab 44% 50% Samfundsfag Matematik 69% 93% 91% Natur/teknik 44% 58% Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik 77% 81% 83% 93% Billedkunst 65% 93% Håndarbejde 77% Sløjd 91% Madkundskab 85% 0% 25% 50% 75% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen har en høj liniefags dækning i fagene, men nogle gange bliver det en pædagogisk vurdering om hvad der tjener undervisingsmiljøet beds i klassen. Forholdet mellem få lærerprincip bl.a. i indskoling og liniefagsdækning. Ledelsen vurdere altid hvert enkelt klasse og dets lærer besætning i forhold til de faglig mål forårgangen Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Hadbjerg Skole 17

18 1. Klasse 73% 86% 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 83% 85% 84% 85% 80% 90% 84% 96% 6. Klasse 7. Klasse 84% 94% 92% 8. Klasse 9. Klasse 91% 90% 0% 25% 50% 75% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

19 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 6.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Hadbjerg Skole Ledelse 3,3 3,6 IT/digitale læringsformer 3,5 3,7 Inklusion 3,7 3,7 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Udgangspunktet for tallene har været ledelsens ønske om at give et realistist tidsbilled. Hvor er Hadbjerg skole lige i dag. 19

20 6.2 Ledelse Status på Ledelse opdelt på delmål, 2013/14, Hadbjerg Skole 3,3 Ledelse, samlet 3,6 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 3,3 3,8 Skolens ledelse, skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 2,8 3,6 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 3,6 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolen er startet på arbejdet med "Målstyret undervising" og er tilmeldt ministeriets kurser. Dette indebære at alle lærere skal på kursus og skolen kan gøre brug a ministeriets læringskonsulenter. Dette sker både for at gøre alle klar tl de nye krav i folkeskolereformen, men også for at skabe tydelige mål og understøtte evalueringskulturen på skolen. 20

21 6.3 IT/digitale læringsformer Status på 'IT/digitale læringsformer' opdelt på delmål, 2013/14, Hadbjerg Skole IT/digitale læringsformer, samlet 3,5 3,7 Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring 3,8 3,7 Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag 3,4 4,0 Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer 3,4 3,3 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolen har igennnem en del år arbejdet meget målrettet med IT i skolen. Skolen er demonstrationsskole for ministeriet og indgår i et landsdækkende udviklingsprojekt. Skolen har gennem dett arbejde oparbejdet en stor erfaring, som kommer hele skole til gavn ogsom vil indgå i det fremtidige arbejde. Bl.a. skal solen afslutte dett skoleår med en fremtidsplan for IT og PLC rolle/funktion i de næste år. 21

22 6.4 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Hadbjerg Skole Inklusion, samlet 3,7 3,7 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,6 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolen følger de kommunale mål og har igennem en del år målrettet arbejde med inklusion i almen miljøet. Det er fortsat et indsatsområde og skolen deltager aktvt i det kommunale arbejde. Skolen har i dette skoleår bl.a. udviklet en "læsecamp", som skal være med til at understøtte inklusonen i almenmiljøet på kommunens andre skoler. 22

23 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Målstyret læring Sammenhæng/status: Fra 1. august 2015 skal al (undervisning) læring planlægges ud fra de nye Forenklede Fælles Mål. Mål: Formålet med folkeskolereformen er bl.a. at skolerne skal bevæge sig fra undervisning og til læring med udgangspunkt i de Forenklede Fælles Mål for de enkelte fag og på de forskellige årgange. Igennem mange år er alle medarbejdere gennem deres uddannelse blevet uddannet til at planlægge undervisning. Det kommer til at tage en periode at ændre denne praksis og få indarbejdet de nye Forenklede Fælles Mål i de forskellige fag. Derfor bliver den målstyrede læring et stort indsats område på Hadbjerg skole igennem de næste år. Tiltag: 23

24 Skolens samlede personale har fået en gennemgang af intensionerne bag og den fællesopbygning af de nye Forenklede Fælles Mål. Skolen har i foråret 2015 tilmeldt sig Ministeriets arbejde med de Forenklede Fælles Mål. Dette betyder at alle lærere skal på heldags kursus indenfor to fag, hvor de nye læringsmål bliver gennemgået og medarbejderne får indblik i de nye lærings-, kompetence- og vidensmål for fagene. Hele personalet er færdige med disser kurser d. 5. marts. Skolens ledelse udarbejder en plan for personalet, som fremlægges d. 10. marts for bestyrelse og personale Målet med planen er, at alle medarbejdere har udarbejdet en årsplan for deres fag med udgangspunkt i de nye Forenklede Fælles Mål og planlagt det første undervisningsforløb med start i uge 32. Planerne skal være klar uge 27 i forbindelse med de fælles forberedelsesdage for personalet Skolen uddanner matematikvejledere og kollegavejledere, som skal være med til at støtte op om de ny tiltag. Skolen har allerede 3 læsevejledere og de har udarbejdet følgende tiltag for daskfaget i skoleåret 2015/16 Indskoling Evaluering og opfølgning på elevernes læseudvikling: LUS-indsatsen afløses af målstyring og forenklede fælles mål. I arbejdet med dette vil vi anvende Ingvar Lundberg "Det gode læseforløb" til at holde øje med progression og tegn på læring hos eleverne og til at samtale med eleverne ud fra. Arbejdet skal i højere grad udføres af lærerne selv Klasse Indføring af læsekonferencer på årgangene hvert år i november - gerne med udgangspunkt i den frivillige nationale test i læsning og/eller andre relevante gruppetests. På 1., 4. og 7. årgang vil vi invitere kommunens læsekonsulent med til konferencen. Konferencen har til formål at drøfte, hvordan vi får øget andelen af gode og meget gode læsere på årgangen, samt hvordan vi forholder os til eventuelle elever i læse-stavevanskeligheder Afhængigt af årgangens profil kan mødet omhandle: Fælles fokus på udvalgte læseforståelsesstrategier (VIS-projektet, Brudholm), som vejlederne kan hjælpe med at modellere i klassen Samarbejde på tværs af klasser/årgange Undervisning i fonologisk opmærksomhed Ordkendskabsundervisning Flydende læsning Udviklingsmuligheder i årgangens læsebånd Konferencen kan også lægge op til aftaler om yderligere samarbejde, medpraksis og vejledningsforløb med læsevejlederne om ovenstående eller eksempelvis skrivepædagogik, genrepædagogik, staveudvikling, Læse-skrive teknologier m.v. Tegn: -At målene er synlige i klassen -At lærerne bruger EMU-portalen, som et fællesredskab i deres planlægning -At eleverne kender til mål og elevevaluering Evaluering: Evalueringen skal foregå løbende. Dels ved at de forskellige undervisningsforløb bliver diskuteret og videns delt mellem personalet i fagudvalg og dels ved 2 halvårlige pædagogiske rådsmøder. Udgangspunktet for evalueringsarbejdet vil være de erfaringer, som skolen har fået deltagelse i IDDL projektet og som bliver fremlagt i en rapport i juni måned. 24

25 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens udtalelse marts 2015 Kvalitetsrapporten og de fremadrettede fokuspunkter er gennemgået med skolebestyrelsen på skolebestyrelsesmøde d Hadbjerg skole er godt i gang med at implementere skolereformen. Hadbjerg skole har valgt i perioder at have fokus på udvalgte områder, som der arbejdes bevidst med og på denne måde gradvist over en årrække på 3-5 år at få indarbejdet skolereformen. I efteråret 2014 var fokus på Bevægelse og Understøttende Undervisning. I foråret bliver fokus rettet mod Målstyret undervisning. Udfordringen er, hvordan man løbende kan fastholde og udvikle de gode initiativer, så de nye tiltag bliver indarbejdet og gjort til almindelig daglig praksis i skolens arbejde. Fagligt løft I skolebestyrelsen har tidligere været drøftet behovet for et fagligt løft på Hadbjerg skole og specielt til skolens udskoling samt fastholdelse af skolens udskolingselever. Nærværende kvalitetsrapport viser, at der fortsat er behov for et øget fokus på dette område. Igennem en årrække har det været skolens målsætning at komme til at ligge over landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen. Det er skuffende, at skolen efter at have opnået dette mål i 12/13 allerede året efter falder til langt under landsgennemsnittet (også efter at special klasserne er taget ud af tallene). Dette tyder på, at succesen i 12/13 blot skyldtes en god årgang og ikke at skolen er blevet bedre. Det er i skolebestyrelsen blevet godt modtaget at skolens ledelse vil påbegynde et endnu mere fokuseret arbejde med at styrke elevernes faglighed i udskolingen og arbejde med at skabe en attraktiv udskoling på Hadbjerg skole. Skolebestyrelsen finder det ligeledes nødvendigt og positivt at man i samarbejde med skolens læsevejledere vil øge indsatsen på at finde og styrke de læsesvage elever. Skolebestyrelsen værdsætter at man på Hadbjerg skole ligger højt i forhold til andelen af undervisere med kompetencedækning. Men som skolens performance viser er dette IKKE en god indikator for hvor godt eleverne kommer til at klare sig. Skolebestyrelsen opfordrer til at andre indikatorer også tages i brug. F.eks. hvor stor en andel af eleverne, der vælger ikke at fortsætte på skolen. Der har de to seneste år været overraskende mange elever der skiftede skole i 7 og 8 klasse. Noget tyder på at dette er en god indikator for dårlig generel performance. Det er skolebestyrelsens indtryk at det i lærernes tid til forberedelse er en udfordring at nå at give eleverne den nødvendige og målrettede feedback, som eleverne skal bruge til at kunne evaluere og forbedre deres skriftlige arbejde. I denne rapport savnes beskrivelse af elevernes trivsel. Det er positivt at dette område vil indgå i den næste kvalitetsrapport. Generelt vedr. rapporten Det er for øvrigt skolebestyrelsens opfattelse at tallene i rapporten vedr. procentvis udvikling ikke har megen værdi som styringsredskab. Der skal som minimum oplyses hvor mange observationer tallene er udtryk for, og det ville være klædeligt om det var angivet hvilken usikkerhed der er forbundet med dem. Simple 95% konfidens intervaller burde som minimum være angivet. Med de lave tal på årgangene på Hadbjerg skole kunne man frygte, at alle de oplyste forskelle udmærket kunne ligge indenfor, hvad der må opfattes som statistisk usikkerhed. Det vil være en enorm hjælp at få disse tal oplyst ordentligt. Kun på den måde bliver det muligt at prioritere skolens indsatser mod de rette områder. Det vil ligeledes være en fordel om det blev muligt at sætte tallene i en større tidsmæssig kontekst. Altså at de oplyses for en længere årrække end blot 2011/ /14. Det ville være optimalt om man også kunne følge de enkelte årgange henover klassetrinnene og direkte se om skolens initiativer afspejles i elevernes performance over årene. En udtalt svaghed ved rapporten er, at den mange steder er blottet for konkrete eksempler på hvordan de nationalt 25

26 og lokalt fastsatte mål påtænkes opfyldt og evalueret. Det er f.eks. langt fra tydeligt hvorledes matematik niveauet på skolen forbedres ved, at den nyligt uddannede matematikvejleder skal hjælpe til med, at der udvikles en organisering af undervisningen, som muliggør læringsfællesskab på tværs af årgange. Et andet eksempel er, at skolen har konstateret, at der i forhold til læsning findes flere forskellige klassetyper. Bla. en hvor der er en stor top gruppe, en stor bund gruppe og lille middelgruppe. Det oplyses at en sådan elevsammensætning gør det vanskeligt for lærerne at spænde/favne hele klassen. Det er uklart hvorledes skolens plan om at indføre læsekonferencer vil kunne støtte lærerne i at kunne tilrettelægge undervisning mere målrettet til elevsammensætningen. Skolebestyrelsen ser gerne at der udover læsning og IT iværksættes flere initiativer og at de konkretiseres og der opstilles evaluerbare succeskriterier for hvert initiativ og at der løbende følges op på dem herunder med rapportering til skolebestyrelsen. På vegne af skolebestyrelsen på Hadbjerg Skole, Rikke Randrup Skåning Formand for skolebestyrelsen 26

27 Hadbjerg Skole Favrskov Kommune 1