Notat. Borgere på den generelle venteliste. Modtager: Velfærdsudvalget. Handleplan for håndtering af den stigende venteliste på plejeboligområdet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Borgere på den generelle venteliste. Modtager: Velfærdsudvalget. Handleplan for håndtering af den stigende venteliste på plejeboligområdet"

Transkript

1 Notat Modtager: Velfærdsudvalget Handleplan for håndtering af den stigende venteliste på plejeboligområdet Udviklingen i den generelle venteliste Siden januar 16, hvor Albertshøj blev taget i brug, og frem til december 16 har antallet af borgere på den generelle venteliste ligget nogenlunde stabilt, dog med en lille stigning. Siden januar 17 er der kommet flere borgere til, dog med et lille dyk i april. Det lægger yderligere pres på ventelisten. Dato: 4. maj 17 Sags nr.:.1.-a-3-17 Sagsbehandler: MZH Borgere på den generelle venteliste jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 Antal borgere der ikke overholder plejeboliggarantien Antal borgere på venteliste til plejebolig dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 Det har også haft indvirkning på antallet af borgere, der har stået på ventelisten længere tid end de 6 dage plejeboliggarantien tilsiger, hvilket fremgår af grafen ovenfor. Der ses ligeledes en stigning i antallet af ventedage på den generelle venteliste, hvilket fremgår af følgende graf. Fra februar 16 til og med august 16 har der været en stødt stigning, mens udviklingen fra august 16 til og med marts 17 har været nogenlunde stabil. Udover den generelle venteliste, som er omfattet af plejeboliggarantien, er der den specifikke venteliste, hvor borgere med konkrete ønsker til en bestemt plejebolig, kan blive skrevet op. Borgere på den specifikke liste er ikke omfattet af plejeboliggarantien, men bør alligevel medregnes for at få et samlet billede af plejeboligbehovet i Albertslund Kommune. Visitationskriterierne er nøjagtigt de BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 26 Albertslund T

2 samme om man ønsker at komme på den generelle eller den specifikke venteliste. I grafen nedenfor ses fordelingen mellem borgere på henholdsvis den generelle og den specifikke liste, samt hvor mange borgere, der samlet set står på venteliste til en plejebolig i Albertslund Kommune. 6 5 Borgere på både den generelle og den specifikke venteliste jan-16 feb-16 mar-16 apr maj-16 jun-16 jul-16 aug sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 Antal borgere på den generelle venteliste til plejebolig Antal borgere på den specifikke venteliste til plejebolig feb-17 mar-17 apr Som det fremgår af ovenstående graf har der været et fald i borgere på den specifikke liste, mens der har været en stigning i den generelle liste. Det skyldes blandt andet at borgere fra den specifikke liste vælger at blive overflyttet til den generelle liste, hvormed de er omfattet af plejeboliggarantien. Gennemsnitligt antal ventedage på den generelle venteliste jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 Den gennemsnitlige ventetid var for hele dage, mens den til og med april 17 er steget til 113 dage. Der er derfor tale om en overskridelse på i gennemsnit godt 53 dage i forhold til de 6 dage som plejeboliggarantien tilsiger. Side 2 af 7

3 I forhold til den kvartalsvise afrapportering til Velfærdsudvalget på ventelisten til plejeboliger, er der i dette notat også opgjort antal ventedage samt antal borgere, hvor Albertslund Kommune ikke overholder plejeboliggarantien. Det giver et andet billede af plejeboligsituationen, hvor presset på ventelisten i højere grad illustreres. Velfærdsudvalget bør derfor overveje, hvorvidt afrapporteringen fremadrettet skal se anderledes ud, end den gør i dag. Borgere med demens i Albertslund Kommune Antallet af borgere med demenssymptomer eller en demensdiagnose er stigende i takt med en aldrende befolkning. I en fremskrivning af forekomsten af demens i Albertslund Kommune foretaget af Nationalt Videnscenter for Demens, ses en ganske betragtelig stigning de kommende år. Af nedenstående graf fremgår det, at den procentuelle stigning i antallet af borgere med demens overstiger den procentuelle stigning i befolkningen, der er over 65 år. Udviklingen er med udgangspunkt i 17, således at der i 3 vil være 35,5% flere borgere med demens, mens befolkningen i aldersgruppen +65 år kun vil stige med 11,6%. Det er derfor et centralt fokusområde for Sundhed, Pleje & Omsorg, hvorfor det også prioriteres i arbejdet med etableringen af demensvenlige plejeboliger fremadrettet. Udvikling i borgere med demens i Albertslund Kommune sammenhold med befolknignsudviklingen 6,% 5,% 4,% 3,%,%,%,% 55,1% 36,4% ,3% ,5% ,8% 3,7% Borgere med demens Udvikling i borgere med demens Udvikling i borgere over 6 år Nedenfor ses en anden måde, hvormed forekomsten af demens kan illustreres. Her fremgår andelen af borgere med demens i befolkningen, der er over 65 år. Side 3 af 7

4 Andel borgere med demens af den samlede befolkning over 65 år,% 8,% 6,8% 7,4% 8,6% 9,4% 6,% 4,% 2,%,% Som det fremgår af ovenstående vurderes det, at ca. 33 borgere har demens i Albertslund Kommune 1. Ud af disse har Sundhed, Pleje & Omsorg kontakt til i alt 33 borgere, der enten har en demensdiagnose eller tydelige demenssymptomer. Heraf er 47 borgere bosiddende i Humlehusene mens 45 borgere er bosiddende på Albertshøj, svarende til godt 56% af det samlede antal beboere her. Derudover er der 19 borgere på den generelle venteliste med demensdiagnose eller tydelige demenssymptomer. De resterende ca. 2 borgere med demens har endnu ikke behov for en plejebolig, men vil opleve gradvis forværring af funktionsniveau som følge af deres demenssygdom. Fordelingen ses i grafen nedenfor: Fordelignen af borgere med demens eller symptomer på demens i Albertslund Kommune 11% 14% 14% 55% Borgere i Humlehusene Borgere i Albertshøj Borgere på venteliste Borgere kendt af demensenheden Ikke-kendte borgere med demens 1 Forekomst af demens hos ældre i Danmark. Region Hovedstaden og 29 kommuner Af Nationalt Videnscenter for Demens. Side 4 af 7

5 Økonomiske konsekvenser af borgere på venteliste Der er både udgifter forbundet med borgere såvel i plejebolig som på venteliste. Administrationen har beregnet udgifterne for henholdsvis borgere på venteliste til en plejebolig og borgere bosiddende i en plejebolig, hvilket fremgår af nedenstående 2. Udgiftstyndge fordelt på borgere på venteliste til plejebolig og borgere i plejebolig Udgifter til plejebolig på Albertshøj pr måned Udgifter til plejebolig i Humlehusene pr måned Udgifter til borger på venteliste pr måned Som det fremgår svarer udgifterne til borgere på venteliste til en plejebolig i gennemsnit til udgifterne, der er forbundet med en plejeboligplads. Det dækker dog over en virkelighed, hvor flere borgere er så plejekrævende, at der udover et kvalitetsmæssigt og fagligt synspunkt er en klar økonomiske fordel i at få dem i plejebolig. I et udpluk af borgere, der flyttede i plejebolig i løbet af 16, ses udgifterne til hjemmehjælp og sygepleje fordelt på hver enkelt borger. Her ses det, at der er en stor spredning i, hvor meget hjemmehjælp og sygepleje de modtager i perioden op til indflytning i plejebolig. Udplukket fremgår af nedenstående graf. Udgifter til borgere på venteliste per måned Udgifter til borgere per måned Gennemsnitlig udgift til en plejebolig per måned 2 Beregningen af udgifter til borgere på venteliste beror på gennemsnitlige udgifter til 14 borgere, der i løbet af 16 flyttede i plejebolig. Udgifterne er beregnet på baggrund af antal ydelser måneden op til den enkelte borger flyttede i plejebolig. Side 5 af 7

6 Den store variation i tyngden af hjemmehjælp og sygepleje skyldes, at flere borgere har pårørende, der efter borgerens eget ønske tager sig af de primære opgaver omkring pleje og hjælp. Såfremt udgifterne til borgere i eget hjem skal svare til borgere i plejebolig, skal de modtage i omegnen af -25 timers hjemmehjælp og/eller sygepleje om ugen afhængig af fordelingen heraf. Til trods for at det langt fra er alle, der modtager dette antal ydelser, er der en stor økonomisk usikkerhed forbundet med borgere på venteliste, da behovet for hjælp varierer betragteligt over tid. Det skal dog understreges, at der er helt klare og fagligt funderede kriterier for, hvornår en borger kan komme på venteliste til en plejebolig. Det økonomiske aspekt spiller ingen rolle. Hvilke løsninger har Sundhed, Pleje & Omsorg i dag for borgere på venteliste til en plejebolig? For at afhjælpe de borgere, der desværre er i en situation, hvor de må vente på en plejebolig har Sundhed, Pleje & Omsorg i dag følgende muligheder: 1) Borgere der er i hjemmet tilbydes hjælp, der svarer til deres behov. Det betyder at Sundhed, Pleje & Omsorg tilbyder individuel tilpasset praktisk hjælp og personlig pleje til borgerne. Derudover tilbydes eksempelvis også tilknytning til pårørendecafe for de pårørende til demente borgere, mens der også gives tilbud om at blive tilknyttet besøg inklusiv råd og vejledning fra Sundhed, Pleje & Omsorgs demensteam. Det er også muligt med aflastningspladser i korte perioder for at aflaste den pågældende borger eller en eventuelt pårørende. Det er som udgangspunkt ikke muligt at vente på plejebolig fra en aflastningsplads, da pladser på aflastning/rehabilitering så ville "sande til" og Sundhed, Pleje & Omsorg ville miste muligheden for at modtage færdigbehandlede borgere fra sygehusene på pladserne. 2) Borgere der søger og bliver godkendt til en plejebolig, bliver informeret om muligheden for frit at kunne søge i andre kommuner. Dette er en ret alle borgere har i Danmark. 3) Sundhed, Pleje & Omsorg har et visitationsudvalg, hvor alle plejeboligansøgninger skal ind over til godkendelse. På denne måde sikres at det er borgere, der ud fra en faglig vurdering har behov for en plads, der godkendes. Det er også dette udvalg, der beslutter hvilke borgere der skal have en ledig plads. Pladser gives altid efter behov og ikke efter ansøgningsdato. Dette er nødvendigt for at sikre Albertslund Kommunes borgere, da de borgere der ofte får pladserne er stærkt cerebralt påvirket, og ikke længere skønnes plejemæssigt dækket via hjemmeplejen. 4) Sundhed, Pleje & Omsorg sender ofte "følere" ud til andre kommuner, særligt blandt nabokommuner, for at høre om der er ledige pladser. Hvis dette er tilfældet gøres borgere, der skønnes som haster på ventelisten bekendte med dette. Det skal understreges at borgere, der afviser at flytte til en anden kommune, fortsat er dækket af plejeboliggarantien i Albertslund Kommune. Side 6 af 7

7 Handlemuligheder for at håndtere den stigende venteliste fremadrettet Udover ovenstående punkter arbejdes der målrettet med at finde velfærdsteknologiske løsninger, som på sigt forhåbentlig kan gøre, at borgere kan blive længere tid i eget hjem. Det er dog ikke noget, der på den korte bane løser den problematiske situation. En anden mulighed er at nedbringe tomgangstiden for plejeboligerne. Tomgangstiden er et mål for, hvor lang tid det tager af gøre plejeboligerne klar efter et opsagt lejemål. Der er løbende fokus på at effektivisere processen fra et lejemål opsiges til en ny borger flytter ind. Det vides endnu ikke, i hvilken grad det er muligt at nedbringe tomgangstiden. Sundhed, Pleje & Omsorg er dog i gang med at undersøge tomgangstiden i andre kommuner for at blive klogere på potentialet. Lykkes det at nedbringe tomgangstiden, kan den samlede plejeboligkapacitet blive udnyttet bedre. Fremadrettet vil Sundhed, Pleje & Omsorg fortsætte den proaktive tilgang med at sende forespørgsler ud til andre kommuner omkring muligheden for at købe plejeboligpladser. For nuværende har de kommuner Sundhed, Pleje & Omsorg har været i kontakt med, ikke haft kapaciteten til at afhjælpe den stigende venteliste i Albertslund Kommune. Særligt med hensyn til demensegnede boliger ser det ud til, at der på landsplan er underkapacitet. Sundhed, Pleje & Omsorg har taget kontakt til Kommunernes Landsforening (KL) for at høre deres vurdering af den generelle plejeboligsituation i kommunerne. KL vurderer, at der er en klar overvægt af kommuner, der har for lille plejeboligkapacitet, men at der også findes kommuner, der har forbygget sig. De har ikke tal på, hvordan fordelingen er, så det beror alene på en vurdering ud fra deres kendskab til kommunerne. Sundhed, Pleje & Omsorg tager kontakt til de kommuner, der måtte have plads, med henblik på at informere borgere om muligheden for at blive skrevet op til en plejebolig disse steder. Kommunalbestyrelsen besluttede d. 7. februar 17 at påbegynde arbejdet med etableringen af etape 3 på Albertshøj. Det nye byggeri vil give 24-3 plejeboliger samt 15 ældre- og handicapvenlige boliger. Etape 3 forventes at stå færdig medio. Arbejdet med at etablere nye plejeboliger er derfor i gang, hvilket vil aflaste ventelisten betragteligt fremadrettet. De tydelige udfordringer med at skaffe nok plejeboligpladser til trods, arbejder Sundhed, Pleje & Omsorg målrettet med at finde på alternative løsninger, der kan afhjælpe den stigende venteliste til plejeboliger. Side 7 af 7