Næste viseaften er fredag den 27. januar 2012 i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup klokken 18:15. Aftenens Visevært Børge Ladefoged

Transkript

1 Visens Venner Taastrup Fredag, den 25. November 2011 Næste viseaften er fredag den 27. januar 2012 i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup klokken 18:15. Vi glæder os til at se jer igen. Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem etc. Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring til Steen Vigholt, telefon eller mail til : steenvigholt@hotmail.com Aftenens Visevært Børge Ladefoged Aftenens solister: Bent Rasmussen, Børge, Erik Lund-Nielsen, Grethe, Ib, Karen, Kirsten, Mogens, Ruth K., Solveig og Vibeke. Akkompagnatører: Agnete og Ane på klaver og harmonika og Helle på klaver Visevært: Børge Ladefoged Visens Venner Taastrup, formand Pernille Ritter, 3660 Stenløse, tlf

2 Skålsange Musik: Kai Normann Andersen (Melodi: Skærslipperens Vise) Forfatter: Ukendt Nu lokker atter den kolde bajer, som står på bordet her foran mig, og jeg vil drikke den, som jeg plejer, nu skal den ned, den skal denne vej. De øller er af så mange slagse, men lige meget, blot det er øl. Jeg drikker Carlsberg, jeg drikker Faxe, jeg drikker guld og jeg drikker sølv. I, som har penge, kan sagtens drikke den fine vin af et fingerbøl. Men jeg er fattig, og jeg har hikke, fordi jeg altid må nøj s med øl. Mit blik er sløret med parallakse, og jeg ved godt, jeg er hønefuld. Det skyldes Carlsberg, det skyldes Faxe, det skyldes sølv og det skyldes guld. Jeg er en kunstner, der gavner kunsten, dog mest vel nok, når jeg drikker øl. Jeg lugter til den og nyder dunsten, og så jeg siger: Værs go og skyl, lokalet drejer sig om sin akse, af hvide høns ser jeg nu et kuld. Det skyldes Carlsberg, det skyldes Faxe, det skyldes sølv og det skyldes guld. Forfattere / komponister Eva Cortsen, Mylius Eriksen, Halfdan Rasmussen, Dan Folke, Tove Ditlevsen, Holger Buchhave, Victor Skaarup, Henrik H. Lund, Finn Martin, J. Bech Nygaard, Poul Sørensen, Knud Pfeiffer, Per Barfoed, Jester Hairston og Egild Hald Fortsættes side 3 Aksel Agerby, Bjarne Korsgaard, Olfert Jespersen, Jens Chr. Hostrup, Thorbjørn Egnei, Chr. Hartmann, Carl Viggo Meincke, Henrik Blichmann, Henning L. Birk, Sven Gyldmark, Knud Pfeiffer, Hans Dal, Aage Stentoft, Böhmisk musik, Kim Larsen m.fl., Egil Harder, Jester Hairston og E. Hornemann Musik: C.M. Bellmann (Fjäriln vingad) Tekst: Marinus Børup Nu er jord og himmel stille vinden holder tyst sit vejr og der lyder ingen trille fra de høje, stille træer. Kun de fjerne frøers kvækken, køers kalden over vang og et dæmpet slag af bækken til vor egen stille sang. Men når sangen er forstummet, vil vi høre end en klang lys og klar fra himmelrummet, det er lærkens aftensang. Fra i morges inden gryet har den jublet glæden ud og sin himmelflugt fornyet med endnu en tak til Gud. Tak for dagen, som er omme for en lang og dejlig dag, tak for dage, som skal komme og for dem, der ligger bag. I det høje, lyse fjerne mødes sangen mild og klar med den første aftenstjerne som et kærligt smil til svar. Side 2 Side 11

3 Fortsat fra side 9 Skal vi klippe vore julehjerter sammen i en præstegård med rigtig julesne, jeg kan tyd ligt høre lænkehundens glammen mens de glade spurve fly r om gule neg. Og hvis blot du er vaks med lidt lim og en saks så bli r hjerterne straks af den rigtige slags. Skal vi klippe vore julehjerter sammen, jeg vil tro, at de bli r bedst, når man er to. Jeg så julemanden kysse mor, i går aftes i den mørke gang, jeg selv var lagt i seng som en artig lille dreng, men døren stod på klem og ud af dynerne jeg sprang. Så så jeg julemanden kysse mor, hun blev ikke vred, næh ikke spor, men ih hvor far dog havde le et, hvis han havde stå et og set julemanden sådan kysse mor../: Alle de søde små nisser stiller til parade. rundt omkring træet de trisser nok så kisteglade. Når der er fyldte fade, stiller vi alle mand du og jeg.. i dette kære nisseland../: Fortsat fra side 2 Skål- og Kom, lad os drikke og sende hilsner til denne mand, som engang fandt på, at man af byg kunne lave pilsner, som når den drikkes gi r bøhmand på. Kom soldebrødre, kom lurifaxe. syng med på asfaltens visselul. En skål for Carlsberg, en skål for Faxe, en skål for sølv og en skål for guld. Se øllet er mit halve liv Musik: Kuhlau (Menuet af Elverhøj) Forfatter: Ukendt Se, øllet er mit halve liv, og sangen er det hele; og når jeg går på værtshus ind, så får jeg begge dele. Og øllet rinder tønden tom, mens godtøl fylder vommen; det fylder mig med godt humør, mens værten fylder lommen. Ja, mænd kan li den stærke rus, og kvinderne den milde, så nogen får en ordentlig én, og andre får en lille. Når far kommer fuld hjem Musik: Gammel melodi (Vildandens sang) Tekst: Ukendt Når far kommer fuld hjem, så bli r der ballade, så slås de med kopper, tallerkner og fade../: Men skidt vær med det, for det vænner man sig til./: Side 10 Side 3

4 (RATIONALISERINGS-FORKORTELSES MODEL) Mel.: På loftet sidder nissen. Forfatter: Ukendt På loftet sidder nissen med sin julegrød og Rudolfs næse den er rød et barn er født i Betlehem og er så sød, og julen den har englelyd. Men sikken voldsom trængsel og alarme og en rose så jeg skyde, men julen har så mange englelyde, og det kimer nu til julefest. Men nissefar har er en lille hidsig prop og højt fra træets grønne top. I kender den om Rudolf med den røde tud og julen brang velsignet bud. Men julen den kan vare helt til påske, det vil sige altså måske. For så er juletræet bare duske, for i sne står urt og busk i skjul. Men nissefar han truer med sin store ske, i skjul står urt og busk i sne, for jeg vil ha min julesnaps i ro og fre og hunden gøer det lille kræ. Men Henrik har den gren så kær med trommen, strammer garnet, kvæles barnet. Ja, sikken vold og trængsel og alarmer giv tid, giv tid, vi nynner glad. Men rotterne de skotter, og de er så små, og dejlig er den himmel blå, en bedre start på julen kan man ikke få, en snaps til ka vi lige nå. Men lygten tændes altså klokke fire, hva-ar the tiger hva erred de siger? En juleøl, den koster kun en tier, så derfor får hun denne pung. Fortsat fra side 8 O kom til os alle, du højtidens drot, om lokken er gylden, om håret er gråt! Udbred dine hænder, mens lysene brænder, og skænk os din fred, thi evig, ja evig er glæden, når du følger med. Julepotpurri blandet af Jørgen Storch Bjældeklang, bjældeklang, kanen kører frem, vi vil se den hvide sne, som pynter skovens bræm, vil du med, nu af sted, går det i galop, hyp min hest, den friske blæst, forynger sjæl og krop. Vi sidder lunt i pelsen, og kinden får kulør, den klare luft gi r helsen, og helsen gi r humør. Bjældeklang, bjældeklang, hvem kan holde stand, smid din bog, forlad din krog kør ud i vinterland. Kender I den om Rudolf Rudolf med den røde tud, han er et gammelt rensdyr, som ser højst mærkværdig ud, alle de andre rensdyr, lo så Rudolf han blev flov, over sin røde næse, det var ikke spor af sjov. Men en tåget julenat, julenissen skreg: Jeg kan ikke finde vej, Rudolf kom og lys for mig. Og I kan tro, at Rudolfs næse lyste som et fyr. Skål for de røde næser dejligt juleeventyr. Du kære gamle julemand var kun et eventyr, som i en duft af julegran, hersker i barnets juleland og vækker vildt postyr. Min illusion er bristet brat, netop en julenat trist at man, når man får forstand, mister sin tro på en julemand, som retter julens glæder an. Fortsættes side 10 Side 4 Side 9

5 Tekst: Vilhelm Gregersen Melodi: Vilhelm Gregersen Der er noget i luften jeg véd ikke hvad, som forår, skønt skoven har mistet hvert blad, der er noget i luften som rosernes duften, som fuglenes fryd, skønt rosen er falmet, og fuglen er draget mod syd. Der er noget i luften, som gør mig så glad, som trøster mit hjerte i ungdommens bad, der er noget herinde, et strålende minde med kærter og sang, om julen derhjemme, derhjemme hos moder en gang. Der er noget i luften, et barndommens bud, som lyser imod mig som stjernen fra Gud, som leder mig stille til frelseren lille med barndommens fryd, skønt barndommen flygted som fuglen, der rejste mod syd. Tekst: Jeppe Aakjær Musik: Thorvald Aagaard Sneflokke kommer vrimlende, hen over diger trimlende, det knyger ud af himlene, det sluger hegn og gård, det ryger ind ad sprækkerne til pølserne på rækkerne, og fårene ved hækkerne Og poplerne bag mønningen de duver dybt i dønningen, og over stakke-grønningen omtrimler kærv og neg, det klaprer én om ørene fra portene og dørene, bag hvilke de små Sørene' har rustet sig til leg. Og gammelmor i klokkerne med huen og grålokkerne, hun haler op i sokkerne og ser forsagt derud, for nu er kålen liggende, og nu står tjørnen stikkende og spidder sne på piggene; og nu kom Kjørmes-Knud! Fortsættes side 9 Side 8 Side 5

6 Fortsat fra side 5. LILLE SØD JULESANG Tekst: Ida Bjørn Nielsen Musik: Melodi fra Lumpacivagabundus) (Melodi: Sikk'n voldsom trængsel og alarm) Så blev det december på en studs, godt, man ikke er på antabus! Så man ka' gå til makronerne for at holde traditionerne. Det' en gammel skik, der er så smuk man hver anden dag er stiv af druk og så ta'r sin sidemand på lår'd,./: det er sexchicane resten af år'd År'd, år'd, år'd./: Efter julesnaps og julesild går man rundt og er så god og mild. Man bli'r hele men'skehedens fan, og man smiler til en narkoman. Sprut gør alle folk humanere. Selv de trall'nde bolivianere får en krone, så de smiler får'd../: Og så får de finger'n resten af år'd År'd, år'd, år'd./: Mens man har det våde julesind, får man købt de sidste gaver ind. En pc'r til Mads på to et halvt og en mink til hunden, der har alt. Men'sker knyttes sammen tættere, hver gang pungen bli'r lidt lettere. Det er særlig Banken, der forstår'd../: For den ringer daglig' resten af år'd. År'd, år'd, år'd../: Side 6 Åh, hvor er man fuld og udadvendt. Der er ild i træ'd og onkel Bent. Fire delebørn er gå'd i chok. Der er IKKE BATTERIER nok. Efter 117 vers om Gud og værtindens tredje sammenbrud ka' man end'lig si' til pudevår'd:./: Ssschynd, det ikke varer resschten af år'd. År'd, år'd, år'd../: Tekst: Jeppe Aakjær Musik: Thorvald Aagaard Spurven sidder stum bag kvist; såmænd, om ej det fyger! Kålgårdspilen piber trist for nordenblæstens byger. Lul lul! Rokken går støt i moders stue, og jo mere vinden slår, des mer får arnen lue. Far har røgtet kvæget ind, med halmen tættet karmen, gnedet grisens blanke skind, at den må holde varmen. Lul lul! Rokken går! Far mod stuen stiler, mor en bugt på tråden slår, ser op på far og smiler. Mor kan næppe se sit spind og næppe tråden mage; hej, da bæres lyset ind og stilles i sin stage. Lul lul! Rokken går! Fortsættes næste spalte Side 7 fortsat fra forrige spalte Tenens rappe vinge over fyrrebjælken sår en skok af skyggeringe. Far ta'r ned så tung en bog, med Gud han hvisker sammen, famler lidt ved spændets krog og lukker med et: Amen! Lul lul! Rokken går, ensomheden synger, mulmet tæt om taget står, og sneen går i dynger. Her ved moders gamle rok hun lærte mig at stave, synge om den hvide flok og al hans nådegave Lul lul! Rokken står! Men dens nyn og sange vemodsfuldt mod hjertet går, når kvældene bli'r lange.