Gæst: Maria-Louise Galamba, Friluftsrådet Morten Elling, Naturstyrelsen Kirsten Lund Andersen, Park & Natur Jette Binau Sørensen

Transkript

1 Møde Det Grønne Råd Tid 27. februar 2014 Park & Natur By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 158 Deltagere Afbud Referent Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen Thyge Steffensen, Friluftsrådet Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jens Myhren, LandboNord Jørgen Balslev, Danmarks Naturfredningsforening Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening Harry Pedersen, Danmarks Jægerforbund Bodil Hansen, Landsbyerne i Aalborg Kommune Tommy Jensen, Naturvejlederne Anne Marie Overgaard, Park & Natur Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen Michael Damm, Miljø- og Energiforvaltningen Gæst: Maria-Louise Galamba, Friluftsrådet Morten Elling, Naturstyrelsen Kirsten Lund Andersen, Park & Natur Jette Binau Sørensen Sagsnr./Dok.nr / Præsentationsrunde Rådets ny formand, rådmand for By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen bød velkommen. 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Bemærkninger til referat fra møde 28. november 2013 Jørgen: Referatets punkt 4 angående Natur, Park og Friluftspolitik. Politikken er fra 2012, vil den blive revideret og i så fald hvornår? Er målene nået? Anne Marie: Der er endnu ikke fastlagt noget i forhold til opfølgning og evaluering. Harry: Referatets punkt 8 angående pleje af gravhøje: hvilken indsats bliver der gjort i år? Anne Marie: Til næste møde vil vi fremlægge en oversigt for Danske Naturparker v/maria-louise Galamba, Friluftsrådet Diasshow vedlagt som bilag. Maria-Louise Galamba, projektleder på Danske Naturparker, gennemgik konceptet og den mærkningsordning, som Friluftsrådet har udviklet i samarbejde med en referencegruppe, der bestod af: DN, KU (Skov og Landskab), Danske Regioner, Økonomi og Erhvervsministeriet, Landbrug og Fødevarer, Kulturarvstyrelsen, Skov og Naturstyrelsen og Friluftsrå-

2 det. Dansk Skovforening, KL og Landbrug og Fødevarer var usikre på deres deltagelse. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Tips- og Lottomidler. En naturpark skal opfylde 10 kriterier inspireret fra Tysklands naturparker. Rammerne for mærkningsordningen er lavet på baggrund af 7 pilotprojekter i perioden Danske Naturparker har intet lovmæssigt ophæng. Kan sammenlignes med Blå Flag ordningen. Det forvaltningsmæssige ophæng bliver etableret ved forankring til den kommunale planlægning, når naturparken skal indgå med en geografisk afgrænsning i kommuneplanen, der skal henvise til naturparkplanen. De eksisterende projekter er meget forskelligt organiseret det der karakteriserer dem er deres forskellighed. Der er dels forskel på, hvem der står bag (kommune(r), borgergrupper) og hvad fokus er natur, kultur, bæredygtig turisme. Det er Friluftsrådets bestyrelse, der efter indstilling fra Nationalkomitéen beslutter, om en ansøgning om naturparkmærkning kan godkendes. Der skal være opstillet målbare mål, så Friluftsrådet kan følge op og sikre, at parkerne bidrager med bedre kvalitet. Carl Chr.: Vil ordningen kunne medføre restriktioner for lodsejere? Lodsejerne har brug for en garanti. Hvem betaler et naturparkprojekt? Er der risiko for ekspropriation? Er der lavet økonomiske beregninger for de landbrug, der påvirkes? De omkringliggende landbrug risikerer at blive ramt af den strikse danske miljølovgivning. Jens: Historien bidrager ikke positivt til at sælge idéen om naturparker. Landbruget vil gerne natur men frygter at blive begrænset i sit erhverv. Maria-Louise: Friluftsrådet er ikke myndighed og kan ikke lave pålæg i et naturparkområde. Friluftsrådet kan give afslag på en mærkning eller fratage et område mærkningen, når der søges igen efter 5 år, uden at kriterierne er opfyldt eller planerne effektueret. Som med det Blå Flag. Men Friluftsrådet kan ikke garantere for, om en kommune fx vil lave en lokalplan i en naturpark, som vil kunne give restriktioner. Der bliver lavet et appendiks til kriterie 7, som skal understrege, inddragelse af lodsejere og borgerinddragelse skal bygge på frivillighed. Alle kan skyde penge i et naturparkprojekt fonde, foreninger, kommuner. Ordningen giver ingen hjemmel til ekspropriation. Der er ikke lavet beregninger på økonomisk gevinst eller tab. Thyge: I Aalborg Kommune kan der umiddelbart peges på to projektmuligheder: Ll. Vildmose er et oplagt projekt i forlængelse af LIFE-projektet. Halkær Ådal er også en mulighed, men der er endnu usikkerhed i forhold til afgrænsningen. Indtil grænsen er på plads kan der ikke tænkes i idéer, afgrænsningen er en forudsætning. Naturparker kan også ses som en mulighed for udvikling i landdistrikterne. Tommy: Naturparkerne giver også en ramme for at søge penge til fx rekreative forbedringer. Hans Henrik: Dialogen er en vigtig forudsætning for realisering af projekter. Konkret i forhold til Ll. Vildmose, så har kommunen pt. ingen planer om at lave en naturpark for området. Anne Marie: Det har ikke været drøftet hverken politisk eller administrativt, om Aalborg Kommune vil gå ind i et naturparkprojekt. 2/5

3 4. Meddelelser fra Aalborg Kommune a. Revision af kommissorium for Det Grønne Råd De foreslåede ændringer i kommissoriet vedrører alene kommunens ny forvaltningsstruktur hvor Miljø og Park & Natur nu hører hjemme i hver sin forvaltning (hhv. Miljø- og Energiforvaltningen og By- og Landskabsforvaltningen). Det er besluttet, at rådet forankres i By- og Landskabsforvaltningen og at Miljø- og Energiforvaltningen samt Sundheds- og Kulturforvaltningen repræsenteres i rådet. Der blev spurgt til fristen for at udsende referat denne revideres til, at referatet sendes snarest og senest 1 måned efter mødets afholdelse. Jørgen: Hvem kan være repræsenteret i Det Grønne Råd? Anne Marie: Praksis er og har været, at hvis en organisation eller forening henvender sig med ønske om at være repræsenteret i Det Grønne Råd, så har ønsket været drøftet på næstekommende møde i rådet, og rådet har besluttet, hvorvidt ønsket kan imødekommes. b. Vildokseprojektet. Kort orientering efter spørgsmål fra Danmarks Naturfredningsforening Projektet med vildokser og vildheste overtog kommunen fra Nordjyllands Amt, som i samarbejde med Aage V. Jensen Naturfond indkøbte dyrene til pleje af det fredede areal ved Knarmou Enge. Oversigt over arealer og økonomi blev omdelt. Vedlagt referatet. Udgiften skal holdes op imod udgiften ved manuel pleje, da maskinel pleje ikke er muligt på de våde enge, og ud fra den betragtning er vildokserne gode naturplejere. På arealet ved Knarmou går der pt. 30 vildokser. Desuden går der vildokser på Aage V. Jensens arealer i Ll. Vildmose. En del af de vildokser, som går på arealerne ved den kommende Birkesø og Tofte Sø er i privateje. Kommunen har solgt en stor del af vildokserne indenfor de seneste år bl.a. til Jammerbugt Kommune, som også anvender okserne til naturpleje. Jørgen: Er ikke modstander af, at der går kvæg på arealerne, men savner en forklaring på, at det skal være et ambitiøst projekt med vildokser, det forekommer at være nogle romantiske ambitioner om at opnå dyr med særlige horn og pelsfarve. Og måske man kan få mere afgræsning med andre kvægtyper. Anne Marie: Selve avlsprojektet er droslet meget ned, nu handler det om naturpleje, og vildokserne gør det rigtig godt. Vildokserne er specielt egnede til afgræsning og nedbidning af træer/buske på meget våde arealer, som det drejer sig om ved Knarmou. c. Natura Status på indsats med gennemførelse af handleplanerne Gennemførelsen af Natura 2000-handleplanerne er baseret på frivillighed med tilskudsordninger som søges ved NaturErhvervstyrelsen. Styrelsen har informeret om tilskudsordningerne og kommunen udsendte i foråret 2013 en pressemeddelelse som resulterede i artikler i Nordjyske og ugeaviser. Kommunen har kontaktet de lodsejere, som ejer arealer med de bedste naturkvaliteter, og oplyst om ansøgningsproces og plejetiltag. Øvrige interesserede lodsejere har kunnet henvende sig med spørgsmål til ordningerne. 3/5

4 Kommunen har selv søgt og fået tilsagn om midler til rydning og hegning af en del af Natura 2000-området i Hammer Bakker, som ejes af kommunen og HedeDanmark. Desuden har kommunen søgt og fået Grøn Vækst-midler til et stort plejeprojekt på De Himmerlandske Heder for at fremme hedevegetationen generelt og levestederne for hedepletvinge. Endelig gennemfører kommunen i samarbejde med AgriNord og Kødkvægforeningen Himmerland et projekt med hegning af strandenge ved Nørholm og Staun. Det er et Natur- og Miljøprojekt. 5. Orientering fra medlemmerne Friluftsrådet Danmarks Friluftskommune Temaet i år er inddragelse af friluftsliv i kommunens sundhedsindsats. Danmarks Naturfredningsforening Vedrørende kæmpe bjørneklo hvad er budgettet for bekæmpelse i 2014? Vedrørende brug af sprøjtemidler på golfbaner fører kommunen tilsyn? Anne Marie: Der er afsat samme beløb til bjørneklobekæmpelse som i Og i 2014 bliver lavet en indsatsplan for hele kommunen, som skal gælde fra Kortlægningen af forekomster laver vi via luftfoto og de input vi får på hjemmesiden. Jens Chr.: Afgræsning med kvæg har været en effektiv metode til bjørneklobekæmpelse på et areal i St. Vildmose. Michael: Angående golfbaner ja, kommunen fører tilsyn. En oversigt tages med til næste møde. Naturvejlederne Spor i Landskabet hvad er status på mærkning af hærvejsruten? Anne Marie: Opmærkningen er ved at blive planlagt. Sundheds- og Kulturforvaltningen Der er ny Landdistriktspolitik undervejs, det sidste møde holdes i aften (27/2). Den 11. juni 2014 bliver den sendt i offentlig høring frem til sidst i august. 6. Udpegning af medlemmer til delvandråd/arbejdsgrupper, 2. generation af vandplaner v/michael Damm Diasshow vedlagt som bilag. Michael orienterede om det forestående arbejde med 2. generation af vandplaner (ændret til vandområdeplaner ) og oprettelse af lokale vandråd. Staten udmelder ramme den 1. april 2014, og i perioden 1/4 til 1/ skal kommunerne lave forslag til indsats. Aalborg Kommune deltager i 2 vandråd: Vandråd Limfjorden og Vandråd Kattegat. Vandrådet for Limfjorden bliver Limfjordsrådet, hvor 18 kommuner er repræsenteret. 4/5

5 Aalborg Kommune vil gerne oprette delvandråd i kommunens opland til Limfjorden, for at sikre den lokale forankring. Derfor foreslås: at der oprettes 5 delvandråd (svarer til de 5 vandløbsoplande) at Det Grønne Råd udpeger medlemmerne til delvandrådene Desuden foreslås, at selve Det Grønne Råd fungerer som delvandråd for Vandråd Kattegat. Der forventes afholdt 3 møder i hvert delvandråd fra ca. 1. april. Miljø sender mødeindkaldelser. Det Grønne Råd påtog sig opgaven. Michael bekræftede, at det som vides pt. er, at delvandrådene skal forholde sig til vandafledning. 7. Lokale Grønne Partnerskaber Ingen indkomne projekter. 8. Eventuelt Bemærk at datoen for temamødet er blevet ændret. Mødet holdes torsdag den 26. juni kl og er åbent for alle. Næste ordinære møde er den 15. maj kl (flyttet fra 19/6). 5/5

6

7 Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

8 Syv pilotprojekter fra Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark Lillebælt Naturpark Guldborgsund Lokalpark Sønder Lem Vig Flynder Sø

9 Samarbejdspartnere i pilotperioden Referencegruppe Netværk af naturparker Styregruppe

10 Danske Naturparker Sætter fokus på en koordineret benyttelse og beskyttelse af naturen i Danmark Indeholder enestående natur, men også kulturmiljø, rekreative muligheder, formidling, bæredygtig turisme og erhverv Er udsprunget af et ønske om, at støtte og anerkende en helhedsorienteret planlægning af natur og friluftsliv

11 Naturparker er kommunalt forankrede En lokal eller regional vision for pleje og benyttelse Et projekt der er baseret på engagement - i de enkelte kommuner og i lokalbefolkningen En lokal ramme, for tværgående samarbejde En politisk strategi der forankres i kommuneplanen, med geografisk afgrænsning og planmæssige retningslinjer

12 Forankring Naturparkerne skal forankres i Kommunerne eller tværgående kommunale samarbejder Kommuneplanerne - som et planlægningsredskab eller en forvaltningsstrategi for lokalområdet Naturparkplanen - med specifikke mål og konkrete projekter Naturparkrådet - der forankre naturparken til de lokale aktørgrupper og foreninger, skaber lokal borgerinddragelse og understøtter dialogprocesser, samt deltager i udformning og udmøntning af Naturparkplanen.

13 Frivillighed og lokale samarbejdsprocesser Mærkningsordningen Danske Naturparker medføre ikke nye restriktioner eller begrænsninger for lodsejere og beboere. Frivillighed er et nøgleord i naturparkarbejdet. Tværgående dialog og samarbejdsprocesser er et bærende element både i udvikling og udførelse

14 Mærkningsordningen skal motivere kommunerne, som en ramme for: Helhedsorienteret naturforvaltning og planlægning Samlet profilering og formidling af naturområder, rekreative muligheder og friluftsfaciliteter Strategisk publikumsstyring og rekreativ infrastruktur Udvikling af bæredygtig turisme Ressourcer fra fonde og tilskudsordninger Vidensdeling og erfaringsudveksling mellem naturparker

15 Hvad kan naturparken gøre for mig? Borgerne: Erhvervslivet: Udvikle områder og faciliteter som skaber livskvalitet, friluftsliv og naturoplevelser Profilerer produkter og understøtte lokale netværk for udvikling og markedsføring af produkter Foreningerne: Skabe rammer for dialog, vidensdeling og medindflydelse på den lokale naturforvaltning

16 Nationalkomiteen Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Regioner, KU - Skov og Landskab, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Dansk Turismefremme, Naturhistorisk Museum i Århus, Turismeerhvervet v. Visit Odsherred Dansk Skovforening De kommunale Park- og Naturforvaltere

17 Friluftsrådet understøtter Danske Naturparker med: Konsulentbistand og procesbistand Frivillighedsprogram, kursuspakke og uddannelse af frivillige Logo og designmanual for skilte og informationsmaterialer National markedsføring Kvalitetssikring, gennem ophæng til nationalkomite, vidensdeling, erfaringsudveksling og eksterne faglige input Udvikling af moniteringsprogram Koordinering af netværk og erfagruppe Tilknytning til EUROPARCsamarbejdet

18 Mærkningsordningen har 10 kriterier 1. Minimum 50% af naturparkens areal skal være beskyttet natur 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning 3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder 4. Naturparken skal have et naturparkråd 5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling, samt realisering af naturparkplanen 6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne 7. Naturparken skal forankres lokalt, gennem borgerinddragelsesprocesser 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for danske og udenlandske besøgende 9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder til knyttet 10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan, som er politisk vedtaget

19 Naturparkplanen Skal indeholde følgende afsnit: Natur Kulturarv Friluftsliv Erhverv Formidling Turisme

20 Naturparkplanen I hvert afsnit beskrives: Status, kvaliteter og muligheder Langsigtede målsætninger Indsats, planer og projekter på kort sigt (1-5 år). Skal være specifikke, målbare og tidsbestemte.

21 Ansøgningsprocedure To årlige ansøgningsrunder En årlig afrapportering med opfølgende besøg Ansøgning og naturparkplan behandles af sekretariatet og vurderes af nationalkomite Afrapportering og fremdrift vurderes af nationalkomiteen Mærkning efter 5 år

22 Udfordringer Afgrænsning af naturparker? Hvordan sikrer vi at naturparker bidrager med forbedret kvalitet? Naturparkplanen skal beskrive specifikke, målbare og tidsbestemte projekter og aktiviteter i den 5-årrige periode Et tværkommunalt samarbejde skal deles om ansvar, engagement og ressourcer Tværgående dialog mellem NST, kommuner, lodsejere, foreninger og borgere

23 De næste skridt Næste ansøgningsfrist den 1. marts Mærkning af de første parker Dialog med samarbejdspartnere og interesserede kommuner Erfaringer opsamles og processen tilpasses Hjemmeside, skiltemanual, vartegn, netværksmøder, projektudvikling, m.v.

24

25 Limfjordsrådet Samarbejde mellem 18 kommuner. Stiftende møde 4. juni Per 1. marts 2010 er Limfjordsrådet også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6 af Danmark. Oplandet til Limfjorden huser ~1/5 af Danmarks DE. Oplandet til Limfjorden bebos af ~1/10 af Danmarks befolkning Limfjordsrådet

26 Limfjordsrådet Limfjordsrådet arbejder for en ren og bæredygtig Limfjord. Limfjordsrådet: Gennemfører udredninger, undersøgelser og beregninger til støtte for formålet Understøtter kommunerne i varetagelsen af fælles interesser i forhold til offentlige myndigheder, interesseorganisationer m.fl. Afgiver høringssvar m.v. i relation til Limfjorden og vand- og naturplanområdet Medvirker til dannelsen af netværk mellem medlemmerne til udveksling af erfaringer samt formidling, deling og opbygning af viden. Formidler viden m.m. til medlemmerne som til andre herunder etablering og vedligeholdelse af Rådets hjemmeside Kan indgå i, medvirke til eller formidle samarbejde vedrørende planer, systemer, opgaver i øvrigt af fælles interesse for og blandt medlemmerne. Limfjordsrådet

27 Vandoplandsstyregruppe Siden marts 2010 Kommunal Vådområde og ådalsindsatsen Vandoplandsstyregrupper udgøres af kommunerne i de respektive oplande. Oplandsstyregrupperne udarbejder en oplandsplan, hvoraf mulige projekter herunder forventet økonomi fremgår. Den økonomiske ramme udstikkes af Staten. Oplandsstyregrupperne beslutter hvilke områder, der skal gennemføres nærmere forundersøgelser for og de relevante kommuner indsender på den baggrund ansøgninger i prioriteret rækkefølge herom til Miljøministeriet. Efter identifikation af egnede projekter prioriterer vandoplandsstyregruppen hvilke projekter og i hvilken rækkefælge, de pågældende kommuner skal indstille til staten med henblik på bevilling til realisering af projektet. Vandoplandsstyregruppen ind rapporterer status for fremdriften i vandoplandet til den nationale styregruppe to gange årligt. Limfjordsrådet

28 Rammer og opgavefordeling for 2. Planperiode ( ) Stat Kommune Udarbejder basisanalyse december 2013, forsinket Udmelder ramme bestående af regler om konkrete miljømål, indsatsbehov, et virkemiddelkatalog pr. hovedvandopland (foreløbig økonomisk ramme) 1. april 2014 Udarbejdelse og indsendelse af forslag til indsatsprogrammernes supplerende vandløbsforanstaltninger inddragelse af evt. Vandråd 1. april -1. oktober 2014 Udsendelse af udkast til vandområdeplaner i 6 mdr. offentlig høring 22. december 2014 Udsendelse af bekendtgørelse om miljømål og indsatsprogrammer i 6 mdr. offentlig høring 22. december 2014 Offentliggørelse af endelig vandområdeplaner - indeholder kommunens endelig indsatsprogram fir vandløbsindsatser x x x x x x

29 Flow-diagram Færdig okt 2014

30 Vandråd for Limfjorden Der etableres ét Vandråd Limfjorden der inden for rammerne af indsatsprogrammet diskuterer overordnede vandplanspørgsmål (principdrøftelser), planlægning etc. Sekretariatet indsamler oplysninger, forslag m.v. til konkrete lokale indsatser fra arbejdsgrupperne og Vandråd Limfjorden drøfter og kommenterer dette. Sekretariatet orienterer kommunerne (og Limfjordsrådet) om Vandrådets synspunkter og forslag. Vandråd Limfjorden har ingen beslutningskompetence, men er en vigtig sparringspartner for Kommunerne. Limfjordsrådet

31 Rammerne for kommuner og vandråds arbejde Senest 1. april udmeldes en ramme for kommuner og vandrådenes arbejde. Rammen består af foreløbige miljømål, et antal km. Vandløb, der skal forbedres, et prissat virkemiddelkatalog, en foreløbig økonomisk ramme og en tidsfrist for arbejdet. Rammen er formuleret på et overordnet niveau, så konkrete afgørelser ikke foregribes. Naturstyrelsen har oplyst, at økonomien hvorunder indsatsplanlægningen skal foregå, tildeles på oplandsniveau. Dermed ligner opgaven den der er kendt fra vådområdeindsatsen, hvor Vandoplandsstyregrupperne prioriterer og koordinerer indsatsen på tværs af kommunegrænserne. Limfjordsrådet

32 Arbejdsgrupper Kommunerne etablerer i fællesskab teknisk/administrative arbejdsgrupper relateret til de vandløbssystemer, der går på tværs af kommunegrænser. I kommunerne / arbejdsgrupperne arbejdes der med lokale spørgsmål herunder konkrete lokale indsatser (realiseringer, konkrete vandløbsindsatser i relation til fysisk udformning m.m.) Formand for de enkelte arbejdsgrupper udpeges af kommunerne. Kommunerne / arbejdsgrupperne organiserer selv deres arbejde. Ensartethed i arbejdet tilstræbes dog på tværs af Kommunerne / grupperne. Arbejdsgrupperne består af repræsentanter for kommuner med opland til vandløbssystemet / vandløbssystemerne (nævnt i bilag 2); repræsentanter for lodsejere samt øvrige relevante interessenter. Arbejdsgruppernes størrelse kan variere, men de tilstræbes at være på maks. 20 (eksklusiv kommunale repræsentanter). Princippet med en lige fordeling mellem benyttere og beskyttere fastholdes. Deltagere i grupperne arbejder på frivillig basis. Limfjordsrådet

33 - etablering af op til 5 del-vandråd i Aalborg Kommune i tæt samarbejde med vores nabokommuner

34

35 VILDOKSER OG VILDHESTE LILLE VILDMOSE PR 24/ ha Sommergræsning Text (10-30 stk Vildokser) 11 stk Konik Vildheste 50 ha 31 stk Vildokser Privatejede 10 ha 22 stk Vildokser Heraf 10 i privateje 50 ha 30 stk Vildokser

36 Antal Vildokser Handyr Køer Kvier Sum feb Vildoksehold udg salg Netto Vildokseprojekt opstart 2003 i samarbejde med Aa. V. Jensen Naturfond og N. Amt ½ finans til hver samt faglig sparring med tyske og hollandske NGO'er Den samlede besætning af Vildokser er pr 24. februar 2014 på 42 stk idet 41 stk er solgt i efteråret 2013 Antallet af Vildheste er pr 24. februar 2014 på 11 stk Det samlede areal, der er indhegnet til afgræsning for Vildokser og Vildheste er 230 ha, hvoraf 120 ha anvendes til periodevis sommergræsning.