Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Transkript

1 15 Borgere i plejeboliger

2 Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7 Plejebehov 9 Plejebehov og alder 9 Tid i plejeboliger 9 Tid i plejebolig i forhold til plejebehov 11 Borgere over en fireårig periode, som fortsat bor i plejebolig 11 Indlæggelser 11 Forebyggelige indlæggelser 13 Data og metode 14 Data 14 Metode 14 Diagnoser og medicinforløb 16 Diagnoser 16 Diagnoser i plejeboliger 17 Diagnoser fordelt på køn 17 Diagnoser fordelt på alder 19 Diagnoser fordelt på plejebehov 19 Diagnoser fordelt på tid i plejeboliger 21 Medicinforløb 22 Medicinforløb 23 Diagnoser 23 Data og metode 24 Data 24 Metode 24 Kontaktoplysninger 26 Om rapporten Denne rapport har til formål at give et overordnet billede af borgerne i s plejeboliger. Den første del af rapporten giver et demografisk overblik, mens den anden del omhandler udvalgte diagnoser og medicinforløb i plejeboligerne. Første del af rapporten er en demografisk karakteristik af borgerne, som viser sammensætningen af køn, alder, civilstand og oprindelsesland. Den indeholder også informationer om, hvor længe borgerne har været i plejebolig, hvilket plejebehov de har samt antallet af indlæggelser og forebyggelige indlæggelser. Anden del af rapporten viser, hvordan udvalgte diagnoser fordeler sig hos borgerne i forhold til førnævnte parametre: Antal borgere, køn, alder, tid i plejebolig samt plejebehov. Disse resultater giver ligeledes et indblik i antallet af borgere, der er i dosispakkeforløb fra apoteket, i et stabilt eller ustabilt forløb eller ingen medicin får. Hvis du vil vide mere om rapporten og tallene heri, kan du kontakte Jens Lassen, tlf , jhl@aarhus.dk 3

3 1 1 Demografisk overblik Figur 1: Borgere i plejebolig Borgere i plejebolig Figur 1 viser det faktiske antal af borgere i plejebolig i. Den røde linje angiver det gennemsnitlige antal borgere for den treårige periode. Det ses, at antallet af borgere i plejebolig fra 13 til 14 er steget med 157 personer, en stigning svarende til 7,7 %, mens der fra 14 til 15 ikke er sket nogen væsentlig ændring i antallet. Antal boliger Figur 2: Mænd og kvinder ,3 66,7 66,8 Mænd og kvinder Figur 2 viser den procentvise fordeling af borgere i forhold til køn. Heraf fremgår det, at ca. to tredjedele af borgerne i plejeboliger er kvinder. Den kønsmæssige fordeling har været stabil de seneste 3 år ,6 33,3 33,2 Kvinder Mænd Alder Den procentvise aldersfordeling er vist i figur 3. Det fremgår, at en overvejende stor andel af borgerne befinder sig i aldersgruppen 8-89 år. Det ses derudover, at andelen af 7-79-årige er steget med 1,3 % fra 13 til 15, mens andelen af 8-89-årige er faldet med 1,7 % i samme periode. Figur 3: Alder ,8 19,2 4,4 26, Under 7 år 7-79 år 8-89 år Over 9 år 4 5

4 1 1 Figur 4: Borgernes civilstand 6 Borgernes civilstand Figur 4 viser fordelingen af borgernes civilstand på kategorierne enke/enkemand, fraskilt, gift og ugift. Det ses ud fra figuren, at enker og enkemænd udgør den største kategori blandt borgerne i plejeboliger med over 5 %, mens borgere, der er gift, er under 17 % og de fraskilte udgør lidt over 17 % ,8 17,6 15,6 12, Enke/enkemand Fraskilt Gift Ugift Figur 5: Oprindelsesland 1 Oprindelsesland Figur 5 viser den procentvise fordeling af oprindelsesland i 15 blandt grupperne: Borgere over 65 år, borgere over 75 år, borgere i hjemmepleje og borgere i plejebolig. Det ses ud fra figuren, at andelen af borgere med ikke-dansk oprindelse for samtlige grupper er under 7 % af det samlede antal. Dog viser figuren, at andelen af borgere med ikke-dansk oprindelse er større i hjemmeplejen end i plejeboligerne Dansk Ikke-dansk Hjemmepleje Plejebolig 6 7

5 1 1 Plejebehov I figur 6 ses den procentvise fordeling af plejebehov opdelt i kategorierne B, C, D, E og F, hvor B svarer til et lavt plejebehov, mens F udgør det højeste plejebehov. Det fremgår, at størstedelen af kommunens borgere i plejebolig har plejebehov D, hvor der dog i perioden fra 13 til 15 er sket et fald på 1,3 %, samtidig med, at der er sket en stigning på ca. 2,5 % i plejebehov C for samme periode. Figuren viser desuden, at kun få borgere i plejebolig i har plejebehov F, der er den mest plejekrævende kategori. Definition af plejebehov Plejebehov B: Borger er delvis den aktive part. Borger kan delvist overkomme/overskue og tage initiativ til enkelte aktiviteter og personlig pleje. Svarer til ca. 8 timer pr. uge. Plejebehov C: Borger deltager. Borger har vanskeligt ved at overkomme/overskue og tage initiativ til enkelte aktiviteter og personlig pleje. Svarer til ca. 12,5 timer pr. uge. Plejebehov D: Borger deltager. Borger har meget vanskeligt ved at overkomme/overskue og tage initiativ til enkelte aktiviteter og personlig pleje. Svarer til ca. 18 timer pr. uge. Plejebehov E: Borger er ude af stand til at udføre aktiviteter. Borger er ude af stand til at overkomme/ overskue og tage initiativ til enkelte aktiviteter og personlig pleje. Svarer til ca. 25,5 timer pr. uge. Plejebehov F: Borgere med et helt særligt behov for hjælp til blandt andet pleje. Borgere er ude af stand til at udføre aktiviteter og har brug for fuldstændig personassistance. Svarer til ca. 51,5 timer pr. uge. Plejebehov og alder Figur 7 viser fordelingen af plejebehov i forhold til de forskellige aldersgrupper. Det ses, at over halvdelen af borgerne, der har plejebehov F, er under 7 år, mens de 8-89-årige udgør den største andel af de borgere, der har plejebehov B, C, D og E. Figur 6: Plejebehov ,5 1 5 B Figur 7: Plejebehov og alder med plejebehov B 34,4 26,6 25,5 C D E C D E,8 F F Under 7 år 7-79 år 8-89 år Over 9 år Figur 8: Tid i plejeboliger Tid i plejebolig Figur 8 viser den procentvise fordeling af borgere i forhold til, hvor lang tid de har været i plejebolig, hvor det ses, at over halvdelen af borgerne har været i plejebolig i enten under 1 år eller over 4 år ,3 26,9,9,6 15,4 13,5 1,4 9,7 27, 27, B C D E F 8 9

6 1 1 Tid i plejebolig i forhold til plejebehov Figur 9 viser den procentvise fordeling af borgernes plejebehov i forhold til, hvor længe de har været i plejebolig. Af figuren fremgår det, at jo længere tid borgerne har været i plejebolig, jo højere plejebehov har de. Det ses f.eks., at lidt over 4 % af borgerne, der har været i plejebolig i under 1 år, har plejebehov C, mens dette plejebehov kun gør sig gældende for 21,4 % af dem, der har været i plejebolig i over 4 år. Figur 9: Tid i plejebolig i forhold til plejebehov Under 1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år Over 4 år Figur 1: Borgere over en fireårig periode, der fortsat bor i plejebolig B C D E F Borgere over en fireårig periode, som fortsat bor i plejebolig Figur 1 viser udviklingen i antallet af borgere, der over en fireårig periode fortsat bor i en af kommunens plejeboliger. Figuren skal forstås således, at der for hvert år i perioden er lavet en opgørelse over antallet af borgere. Året efter opgøres samme gruppe borgere for at se, hvilke af disse, der fortsat er i plejebolig. Eksempelvis fremgår det af figuren, at af de borgere, der var i plejebolig ved opgørelsen i 12, er 7,9 % af denne gruppe fortsat i plejebolig året efter. ved første opgørelse ,3 7,9 54,2 72,6 55,7 39, Indlæggelser Figur 11 viser antallet af indlæggelser pr. 1 borgere i kommunens plejeboliger. Af figuren fremgår det, at der i 13 var ca. 16,5 indlæggelser pr. 1 borgere, mens der i 14 var ca. 15 indlæggelser pr. 1 borgere. Den røde linje angiver det gennemsnitlige antal indlæggelser pr. 1 borgere over den treårige periode. Figur 11: Indlæggelser Antal indlæggelser pr. 1 borger

7 1 1 Forebyggelige indlæggelser Figur 12 viser antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1 borgere. Det ses, at antallet af forebyggelige indlæggelser i 13 svarer til det gennemsnitlige antal forebyggelige indlæggelser (den røde linje), da der her var ca. 4 forebyggelige indlæggelser pr. 1 borgere. Samtidig ses det, antallet af forebyggelige indlæggelser i 15 ligger lidt over det gennemsnitlige antal. Figur 12: Forebyggelige indlæggelser 4,4 4,2 4, 3,8 3,6 3,4 3,2 3, Definition af forebyggelige indlæggelser Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser, hvor aktionsdiagnosen hører til en af følgende 9 diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom (KOL, astma/bronkitis), blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold og tryksår. Se mere på: Forebyggelse-af-indlaeggelser-synlige-resultater-maj-14/Forebyggelse-af-indlaeggelser-synlige-resultater-maj-14.ashx (s. 21) 12 13

8 1 1 Data og metode Data Databaseudtræk, der beskriver sammensætningen af borgere mht. CPR, køn, alder, civilstand, tid i plejebolig samt plejebehov. Metode Data er indsamlet som et nedslag den 31. maj for hvert af årene 13, 14 og 15. På baggrund af ovenstående data er der for alder samt tid i plejebolig foretaget en gruppering af data, således at alder er grupperet i hhv. Under 7 år, 7-79 år, 8-89 år og Over 9 år. Tiden i plejebolig er efter en omregning fra dage til år grupperet i hhv. Under 1 år. (12. måned inkluderet), 1-2 år (24. måned inkluderet), 2-3 år (36. måned inkluderet), 3-4 år (48. måned inkluderet) og Over 4 år. Tiden i plejebolig er beregnet ud fra det tidspunkt, hvor borgeren første gang er tildelt plejebolig og frem til udtrækket den. 31. maj 15. Parametrene køn, aldersgruppe, civilstand, tid i plejebolig samt plejebehov er beregnet som procentvise andele i forhold til det samlede antal borgere den 31. maj i det pågældende år. Data for indlæggelser er indhentet fra Esundhed. 14

9 2 2 Diagnoser og medicinforløb Diagnoser Diagnoser i plejeboliger Figur 1 viser den procentvise fordeling af borgerne i forhold til udvalgte diagnose. Hver borger kan have flere diagnoser og vil derfor kunne fremgå i flere diagnosegrupper. Det ses af figuren, at borgere med svære fysiske handicap, demens og psykiatriske diagnoser udgør de største grupper, hvorimod andelen af scleroseramte og udviklingshæmmede kun udgør hhv. 1,3 og 1,1 % af det samlede antal borgere i kommunens plejeboliger. Figur 1: Diagnoser i plejeboliger 5 44,7 45 4,5 4 36, Svære fysiske handicap Demens Psykiatriske diagnoser 21,6 Alzheimers 1,9 7,5 7,1 KOL Alkoholikere/alkoholskadede Senhjerneskadede 2,7 Terminalerklærede 1,3 1,1 Sclerose Udviklingshæmmede Diagnoser fordelt på køn Figur 2 viser den procentvise fordeling af diagnoser i forhold til køn set i forhold til den gennemsnitlige fordeling af køn i plejeboligerne, hvor mænd udgør 32,6 % og kvinder 67,4 %. Figuren viser bl.a., at 44,4 % af kvinderne i plejebolig har demens, hvor dette gør sig gældende for kun 32,5 % af mændene. Figur 2: Diagnoser fordelt på køn Procent af antal mænd/kvinder ,4 45,3 44, ,6 35,6 32, , 14,5 15 1,3 12, 1 13,6 13,2 5 4,5 4,2 2,4 3,1 1,3 1,3 1,1 1,1 Svære fysiske handicap Demens Psykiatriske diagnoser Alzheimers KOL Alkoholikere/alkoholskadede Senhjerne-skadede Terminalerklærede Sclerose Udviklingshæmmede Kvinder Mænd 16 17

10 2 2 Figur 3: Diagnoser fordelt på alder 1 Diagnoser fordelt på alder I figur 3 ses den aldersmæssige fordeling inden for hver diagnose. Det ses, at de 8-89-årige udgør den største del af borgere med demens og Alzheimers, mens borgere under 7 år udgør mere end en tredjedel af borgere med diagnoserne sclerose og udviklingshæmmet. med diagnose Under 7 år 7-79 år 8-89 år Over 9 år Svære fysiske handicap Demens Psykiatriske diagnoser Alzheimers KOL Alkoholikere/alkoholskadede Senhjerneskadede Terminalerklærede Sclerose Udviklingshæmmede Figur 4: Diagnoser fordelt på plejebehov 1 Diagnoser fordelt på plejebehov Figur 4 viser fordeling af diagnoser i forhold til borgernes plejebehov. Det fremgår af figuren, at de mest plejekrævende diagnoser er sclerose og terminalerklærede, da mere end 5 % af borgerne med disse diagnoser som minimum har plejebehov E. med diagnose B C D E F Svære fysiske handicap Demens Psykiatriske diagnoser Alzheimers KOL Alkoholikere/alkoholskadede Senhjerneskadede Terminalerklærede Sclerose Udviklingshæmmede 18 19

11 2 2 Diagnoser fordelt på tid i plejebolig Figur 5 viser fordelingen af disse i forhold til, hvor længe borgerne har været i plejebolig. Af figuren ses det, at ca. 4 % af borgere med diagnosen alkoholiker/alkoholskadet har været i plejebolig i mere end 5 år, mens dette gør sig gældende for ca. 35 % af de udviklingshæmmede borgere. Figur 5: Diagnoser fordelt på tid i plejeboliger 9 8 Under 1 år år år år år Over 5 år Udviklingshæmmede Sclerose Terminalerklærede Senhjerneskadede Alkoholikere/alkoholskadede KOL Alzheimers Psykiatriske diagnoser Demens 1 Svære fysiske handicap med diagnose 1 21

12 2 2 Medicinforløb Figur 1: Medicinforløb Medicinforløb Figur 1 viser den procentvise fordeling af medicinforløbet for borgerne i forhold til, om de er i et dosispakke forløb, i et stabilt eller ustabilt forløb eller ingen medicin får. Det fremgår af figuren, at 46 % af borgerne i kommunens plejeboliger er i et stabilt medicinforløb, mens 32,4 % er på dosispakke fra apoteket. Definition af medicinforløb Dosispakke fra apoteket: Borger får medicin doseret på apoteket. Stabilt medicinforløb: Borger er i et stabilt medicinforløb, hvor medicintype og -dosis ikke varierer. Ustabilt medicinforløb: Borger er i et ustabilt medicinforløb, hvor medicintype og -dosis kan variere , 32,4, 1,7 Dosispakke Stabilt forløb Ustabilt forløb Ingen medicin Ingen medicin: Borger får ingen medicin. Figur 2: Diagnoser 1 Diagnoser Figur 2 viser den procentvise fordeling af medicinforløbene i forhold til diagnoser. Ud fra figuren ses det, at især borgere med sclerose er i et ustabilt medicinforløb. Procent af antal diagnoser Dosispakke Stabilt forløb Ustabilt forløb Ingen medicin 1 Svære fysiske handicap Demens Psykiatriske diagnoser Alzheimers KOL Alkoholikere/alkoholskadede Senhjerneskadede Terminalerklærede Sclerose Udviklingshæmmede 22 23

13 2 2 Data og metode Data Borgere i plejebolig er i denne analyse opdelt i følgende diagnoser: Demens - diagnosticeret (klinisk diagnosticeret af læge) Demens - symptomer uden diagnose (sundhedsfaglig vurdering) Alzheimers (klinisk diagnosticeret af læge) KOL (klinisk diagnosticeret af læge) Svære fysiske handicap (f.eks. apopleksi, Parkinson, ALS, rygmarvsskade, gigtpatienter, osv.) Sclerose Senhjerneskadede (borgere med en erhvervet hjerneskade, skaden kan medføre såvel synlige som usynlige handicap) Alkoholikere/alkoholskadede (borgere, der er både fysisk og kognitivt påvirket af deres misbrug, samt borgere i antabusbehandling) Psykiatriske diagnoser (f.eks. skizofreni, psykoser, depression, angst, nervøse tilstande, personlighedsforstyrrelser, klinisk diagnosticeret af læge, ikke demens og misbrug) Udviklingshæmmede (mental retardering/intellektuel svaghed, der er kommet før det 18. år) Terminalerklærede Andet Derudover er der ud fra et databaseudtræk anvendt informationer om borgernes køn, alder, civilstand, oprindelsesland, tid i plejebolig samt plejebehov. Metode Data er indsamlet som et nedslag den 31. maj 15. I denne rapport er der foretaget en sammenlægning af grupperne Demens - diagnosticeret og Demens symptomer uden diagnoser til parameteren Demens. Derudover er der foretaget en gruppering af borgernes alder samt deres tid i plejebolig, således at alder er grupperet i hhv. Under 7 år, 7-79 år, 8-89 år og Over 9 år. Tiden i plejebolig er efter omregning fra dage til år grupperet i hhv. Under 1 år (12. måned inkluderet), 1-2 år (24. måned inkluderet), 2-3 år (36. måned inkluderet), 3-4 år (48. måned inkluderet), 4-5 år (6. måned inkluderet) og Over 5 år. Tiden i plejebolig er beregnet ud fra det tidspunkt, hvor borgeren første gang er visiteret til plejebolig og frem til udtrækket af CPR-numre den 31. maj

14 Kontaktoplysninger Såfremt der ønskes yderligere oplysninger, kontakt da Jens Lassen Tlf