EN NEONATAL-AFDELING BLIVER TIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN NEONATAL-AFDELING BLIVER TIL"

Transkript

1 EN NEONATAL-AFDELING BLIVER TIL Jeg vil i dag tale om sted, som et emergerende og sammenfiltrende fænomen. I mit oplæg vil I opdage at der foruden steds- og affektteori er en gennemgående tendens, nemlig ny-materialisme, her i form af Karen Barads tanker om verdners tilblivelse. Det er således hendes tanker om phenomenas og intra-aktion, som er den bærende understrøm gennem hele oplægget. Rent empirisk tager jeg udgangspunkt i et feltstudie, som jeg har foretaget på en neonatal-afdeling, nærmere bestemt afdeling A6 på Skejby Sygehus. Hvis der er nogle der ikke lige er helt skarpe på de rumlige kategoriseringer på et sygehus, så lad mig uddybe: en neonatal-afdeling er en hospitalsafdeling for for-tidlig fødte børn og plejekrævende spædbørn. Jeg vil begynde med tilblivelsen af den empiriske baggrund. Undersøgelsen af A6 som en emergerende virkelighedsfiksering grunder på et deltagende observationsstudie, som jeg udførte i efteråret Der var tale om én dags observation fra tidlig morgen til sen aften, hvor jeg fulgte tre mødre og deres indlagte børn. Valget af dette sted var ikke i sig selv tilfældig, men et udtryk for tidligere personlige erfaringer. Således havde mit studie en autoetnografisk karakter, med stor vægt på det sanseetnografiske. Mit belæg for at dykke ned i tilblivelsen og skabelserne af og på A6, samt for overhovedet at blive tilladt adgang til feltet, kan forklares med hvad der kaldes fuldt medlemskab. Min søn blev selv født meget for tidligt, for netop et halvt årti siden, og tilbragte således sine første 11 uger på netop A6; tilkoblet et væld af skabende maskiner, plejende hænder og aktivt handlende medikamenter. Mine hænder havde altså skiftet de elektroder jeg senere forsøgte at forstå som aktanter, min krop havde vandret op og ned af den gang jeg senere forsøgte at se som det Barad har kaldt spacetime enfolding. Helt konkret betød det at jeg i selve observationen blev ekstra opmærksom på min krop som vidensskabende og forståelsessøgende: da jeg betrådte A6 som forsker, knap tre år efter vores første udskrivelse, var det som hvad der er blevet kaldt a sensate field researcher. Jeg følte mig med det samme hjemme, på godt og ondt. Eksempelvis blev jeg genkendt og hilst af sygeplejerskerne, som spurgte ind til min søn, jeg fandt selv kaffen og vidste hvor de særligt gode småkager var gemt af vejen. Jeg vidste hvilke rum der var bag hvilke døre, samt hvordan de formelle og uformelle adgangsveje var. Men også afdelingens specielle lugt, luftens tørhed, udslættet på hænderne, som blev værre i løbet af dagen grundet den intensive brug af hospitalssprit var genkendelige. Den konstante lyd af alarmer der bippede, samt den kropslige uro jeg oplevede hver gang en given alarm bippede længere end et par sekunder var markant. For hvad nu? Var der tale om bardykardi, for lavt iltniveau, forhøjet respiration og rettede DEN sig af sig selv og hvis nej, hvor var så den nærmeste sygeplejeske? Min puls, min svedproduktion, det manglende mundvand, mit bliks søgen efter en monitor bemærk at det er en monitor og IKKE et barn der søges efter - som kunne vise mig den specifikke problematik, var for mig alle tydelige tegn. Min krop genkendte stedet og de dertilhørende sociale forståelser af fænomener som fare. Et fænomen som i sig selv er udtryk for komplekse sammenfiltringer mellem historik, barn, maskine, lyd, lys, min krop, sygeplejerskens krop, min erfaring, deres viden, den given stue vi var placeret på, tid på dagen, osv. Mine fornemmelser af A6 som sted, og det som stedet gjorde ved mig, var således det første der slog mig i min observation. Det var lysene, lydene, duftene, afgrænsningerne, fornemmelsen af dørtrækket i min hånd, som først kom mig i møde; aktanter der henholdsvis var fysisk tilstede i det aktuelle rum og aktanter der manifesterede sig i rummet og skabte dette fra deres position i en følt fortid en form for time-lag, for nu at bruge Sara Ahmeds begreb for affekters historicitet. Men også mere socioøkonomiske aktanter 1

2 var af betydning i disse møder. En vigtig observation i denne fortælling om A6 som sted, er fordelingen af normativt køn: i min observation fulgte jeg mødre, jeg talte med sygeplejesker som alle var kvinder og jeg blev selv genkendt som kvinde og tidligere medindlagte mor. Rengøringspersonalet var kvinder, de tilstedeværende forældre var kvinder, sosu-assistenterne var kvinder, billederne af personalet, som var hængt op på væggen på gangen, var for 90% vedkommende at genkende som kvinder. Den eneste mand jeg således så i løbet af dagen var, på nærmeste oversymbolsk vis, portøren som leverede madvognen morgen, middag og aften. At afdelingen, som jeg fik adgang til den på dagen, således var beboet af kvindeligkønnet aktanter er måske ikke i sig selv en overraskelse. Dette ville typisk blive forklaret som udtryk for statistiske sandsynligheder i forhold til uddannelse og strukturelle forhold i forhold til barsel. Forhold som alle er velkendte, om end mere end dobbelttydige. Det der derimod er særlig interessant, er måden hvorpå topografien ligeledes var tydelig kønnet og kønnende. Afdelingens opbygning og indretning var en genindskrivelse og bekræftelse, eller nærmere en betvingende mulighedsbetingelse, af hvad jeg lige har kaldt statistik og struktur: der var hygiejnebind på alle toiletterne, der var et separat amme-rum forbeholdt mødrene, med et skilt på døren som meget bestemt bad fædre vente udenfor, der stod malkemaskiner på gangene, der var ammete og hvidtøl til fri afbenyttelse i køkkenet, der hang figurative billeder af kvinder med store maver og bryster på gangene. De kvindeligkønnet aktanter approprierede således A6, samtidig med at A6 approprierede kategorien det kvindelige på en specifik og ekskludrende vis: nemlig som moderskab, med en yderligere overrepræsentation af den ammende moder. Denne kvindelig appropriering var dog ikke at forstå som konfliktfri. Eller normativ/kulturel ækvivalent, som i at rollen som mor automatisk og hegemonisk blev interpelleret den aktant som havde båret og født. Mit studie viste således mødre, der blev skabt som arbejdere og sygeplejesker, der blev skabt som faretruende mødre. At tro at intra-aktionerne mellem de humane, såvel som de non-humane aktanter, som alle medproducerede A6 som sted, var af agonistisk karakter, ville være forsimplet. Forvridninger, dekonstruktioner og interstitielle meningsfyldte mellemrum var nærved den eneste konstant, i hvad der ud fra kan virke som en fastforankret og entydig virkelighed. Og således var hver enkel aktant i sig selv hyperkomplekse. De bevægede sig som grænseoverskridende elektroner mellem fluide punkter i skabelserne: alle var de dynamiske skabte, samt diffraktivt skabende. For at forstå disse imploderende bevægelser, herunder tilblivelsen af A6 som steder, har jeg valgt at benytte mig af Michel de Certeaus forståelse af produktionen af sted. Grundlæggende tager jeg udgangspunkt i Certeaus tekst Vandringer i byen fra For Certeau er space praticed place sted er en given struktur, hvis form bliver til på baggrund af hvad Certeau, med store indlån fra lingvistikken, kalder fodgængertalehandlinger. Jeg citerer: Skridtenes spil giver rummene form. De udstikker stederne. Det er dem, der spatialiserer. Citat slut. Bemærk her at det er den humane aktants skridt, menneskets strejfen om, som betinger sted, som skaber og forandrer. Således er Certeau fra starten i konflikt med det nymaterialistiske perspektiv. Hans tekster er spækket med dikotomier, antropocentrisme og troen på det diskursives overherredømme. Men læser man ham lidt tættere, applicerer man en nærved ontologisk vending i sin forståelse af ham, hvor man så og sige tager hans givne virkelighedsforståelse mere virkelig end han selv gør, så åbner der sig en forståelse af sted som skabt og skabende. En forståelse der i høj grad er både dynamisk og inkluderende. Jeg citerer: Vandringens langdigt leger med de spatiale organiseringer Den er hverken fremmed over for dem (den finder ikke sted et andet sted) eller konform 2

3 med dem Den er i denne sammenhæng selv resultatet af en række på hinanden følgende møder og anledninger, som uophørligt forandrer den og gør den til et våbenskjold for den anden Disse møder, som Certeau benævner dem, gør det muligt for os at læse hans stedsteori, som et spørgsmål om skabende bevægelser. Bevægelser, som ikke nødvendigvis er begrænset til det vi normalt forstår som humant. Vandringen er således hverken lig med eller ulig de fysiske manifestationer som DEN støder på undervejs: den er et resultat af disse intra-aktioner, på samme vis som den er medskabende disse. Hermed bliver det muligt både at forstå det som andre, før mig, allerede har påpeget: nemlig at forskellige bevægelsesformer på en given hospitalsafdeling, skaber forskellige mulighedsbetingelser, hvis ikke ligefrem forskellige virkeligheder. Men det bliver også muligt at forstå hvorledes A6 er at forstå både som ét sted, såvel som en række divergerende og forbundne steder. Forbundne både internt, men også til steder udenfor A6 steder som både antager en materiel form i form af hjemmet, som overkategori, men som også antager immaterielle former, såsom tid og plasticitet. Lad mig inddrage et citat fra en samtale med en af mødrene, som jeg har kaldt B, for at vise hvad jeg mener. Da jeg møder B og hendes barn har de netop fået besked på at de skal flytte stue i løbet af dagen. Jeg spørger ind til hvad hun tænker om dette: jamen, ja, jeg synes da det er super dejligt at de har tænkt på det, for jeg startede her på modtagerstuen, det her er en modtagerstue, og så kom vi ind på en anden stue hvor der var meget mere ro og hvor børnene har det lidt mere skidt, men for at hun, hvor der var stille og netop fordi hun er så lille, og så kom vi så her tilbage, fordi hun var den raskeste af dem derinde, så jeg synes, det er positivt, og jeg har så også spurgt om, om jeg stadigvæk godt kan få lov at tage hjem, altså, altså og sove, selvom vi ligger derinde og det kan jeg godt På A6 er det kutyme at børnene i løbet af deres ophold flytter stue. Man starter således på en modtagerstue, som er for de ny-tilkommende og ofte også de mest plejekrævende, og herefter flytter man stue, ofte ned af gangen, til stuer hvor både normeringen er anderledes og antallet af børn ofte er større. Det er blandt andet her de ambulante børn også bliver placeret. At flytte stue kunne derfor tænkes at være noget man som medindlagt forældre ikke ser som en kærkommen begivenhed, da det medfører ekstra uro og mindre pleje. Når B således ser det som dejligt, så hænger det sammen med den måde stuerne skabes som sted på A6. Helt konkret oplever B at det er godt at skifte stue, idet stuerne, som sted, skabes som punkter på en forestillet progressiv tidslinje, med et fastfrosset endepunkt: udskrivelse. De enkelte stuer skabes som målinger på hvor lang tid der er tilbage på A6. Hermed sker der en intra-aktion indenfor hvilken en specifik progressiv tid bliver til en progressiv tid, som dog ikke bare er, men som i sig selv manifesteres ved en specifik spatialitet: stuerne; deres placering i en linje ned af gangen, samt de enkelte stuers rumfornemmelse: mængden af børn pr. kvadratmeter, uroen, fordelingen mellem personale og forældre. Således er modtagerstuen, som er det eksempel B nævner, kendetegnet ved en overrepræsenation af fagpersonale, maskiner, vogne med medicin og gentagende alarmer, hvorimod den sidste udpost, den sidste stue inden målet; udskrivelsen, er overrepræsenteret af forældre, sutteflasker og grædende børn. Stuerne skabes som steder der er mere eller mindre tæt på et nærværende fravær: hjemmet. Det er tydeligt at der ved denne skabelse er klare fysiske bevægelser på spil. Jeg tænker både på de faktiske flytninger af børnene og deres medindlagte forældre, men også forældrenes gentagende besøg i hjemmet 3

4 undervejs i indlæggelsen. Besøg der understreger og genkalder et savn som alle tre mødre aktivt benævnte: at kunne vende hjem, at vende tilbage til hvad de selv forstod som et sikkert sted, som et sted hvor det rigtige og ikke mindst SINGULÆRE, gøren mor kunne finde sted, i form af en forestillet cyklisk og symbiotisk tid, manifesteret ved hjemmets fysiske tilstedeværelse. Stuerne forbindes således internt på afdelingen som spatialiseret tid, der udmåler den tilbageværende længde af opholdet. På samme vis foregik der på hver enkel stue lignende rumliggørelser. Med det samme man træder ind på en stue, opdager man at her er tale om et rum med flere rum. Hvert barns plads markerer således en stedfornemmelse og en given afgrænsning; en rumfornemmelse som bliver til i intraaktion med aktanter som maskiner, skuffeborde, bamser, navneskilte og forældrenes stole. Et eksempel kan her være modtagerstuen. Jeg kan desværre ikke vise billeder, da jeg ikke har tilladelse til at videreformidle mine data på sådan vis, så jeg vil i stedet forsøge at vise jer et mentalt billede. Forestil jer at I, efter at have sprittet hænderne op til midt på underarmen, åbner den ene side af en forholdsvis tung hvid dobbeltdør, ved at bruge den ene side af jeres overkrop, så jeres hænder ikke rører dørhåndtaget. I træder ind og bemærker at der er tale om en forholdsvis stor, kvadratisk lys stue, med et vinduesparti ret fremme; vinduer som vender ud mod markerne som omkredser Skejby. I hver side er der ligeledes vinduer, som tillader jer at kigge ind i henholdsvis lægernes konferencerum til højre og sygeplejerskernes pausestue til venstre. Der er for det meste seks børn på stuen, placeret med tre børn i hver side. Der er varmt på stuen; en varme der hovedsagligt kommer fra de mange maskiner, som er presset ind på forholdsvis lidt plads. Der er speciel form for stilhed på stuen: børnene som er placeret her er for det meste så små at de endnu ikke skriger alt for højt og om ikke andet dæmpes lyden af deres gråd, af kuvøsens plastikvægge og tag. Plejepersonalet taler afdæmpet og forældrene, som for det meste er ny-tilkommende, gør en dyd ud af at hviske og bevæge sig meget forsigtigt rundt de er tydelig uvant med omgivelserne og passer meget på. Alligevel er der en konstant og markant støj: suset fra en respirator, en c-pap som er faldet af og ligger og blæser ud i rummet, monitorer der bipper, som en advarelse om fald i iltmætning, svag puls, osv., en laborant der skramler med kanyler og glas ved en af dagens to rutine-blodprøvetagninger. En specifik ikke auditiv støj er også til stede; en summen i rummet, ofte afstedkommet af det rolige, men meget effektive arbejde udført af plejepersonalet; et barn er ved at blive sondemadet, en anden skal nusses hårdt på brystet for at huske at trække vejret, en forældre skal trøstes. Alle disse uroligheder skaber en kakofoni af sanseindtryk, som dog, når man ser bedre efter er meget afgrænset. I rummet er der således små rum: En kuvøses højre side udgør således endevæggen fra det ene barns rum til det andet. Monitoren der er højtsiddende er ofte stedet for personlige affekter, såsom en specifik bamse, som markerer at her bor et givent barn. Rullebordet, som står ud for hver kuvøse markerer afgrænsningen af det personlige rum ud til en midtergang i rummet. Et rullebord, som plejepersonalet for det meste placerer sig bagved, når de nærmere sig et givent barn og forældre. De fingerer gerne med barnets journal og tidsskema, som ligger tilgængeligt på rullebordet, imens de forklarer deres ærinde, inden de træder ind over den usynlige grænse til barnets og ikke mindst forældrenes personlige rum. Som forældre, her trækker jeg på egne erfaringer, lærer man hurtigt at frasortere både den auditive og ikke auditive støj, som ikke direkte vedrører ens barn: man synes næsten at kunne skelne mellem egne og andres alarmer, om end lyden reelt set er enslydende. Således konfigureres modtagerstuen, som en række lukkede private rum, skabt og afgrænset af maskinerne og rullebordet. Men her sker der også bevægelser af skabende karakter. For pludselig skal et barn skifte fra en lukket kuvøse til en åbne, med varmemadras en proces der ofte er første skridt mod at blive flyttet til 4

5 en af de andre stuer. Det betyder at væggen ind til naboen pludselig er åben: det private rum skrider. Med Certeau, så omgøres de spatialiseringer, som for et øjeblik siden virkede hellige, af en bevægelighed, en omskiftelighed og en ombytning. Barnet er nu placeret i en åben kasse, dens krop er tilgængelig på en ny vis. Personligt, og nu trækker jeg igen på egne erfaringer, er dette et stort skridt: man kan røre ved sit barn uden at skulle åbne en luge og stikke sin hånd ind. Barnets rum og forældrenes rum falder sammen. Men dette kollaps af rum, skaber også et fravær af privat rum. Man er pludselig en del af det større rum. Man går selv automatisk til barnet og ikke rullebordet og det samme gør plejepersonalet i højere grad. På samme vis har naboen nu frit udsyn både til ens barn, men også en selv, som man sidder der ved siden af den åbne kuvøse. Barnet er kommet til verden, for anden gang, ved at træde ud af dens varme livmoder af plastik. Med inspiration fra John Gillis forståelse af forløsningen, som en begivenhed hvor moderen føder fire gange eller fire på en gang, nemlig barnet, familien, moderen og faderen, så kan vi sige at den åbne kuvøse føder barnet og forældrene, samt deres adgang til et større og mindre privat rum. Hermed bliver det tydeligt at der sker en distancering til det rum, modtagerstuen, som man befinder sig i. De maskiner der nu omgiver barnet og en selv er i højere grad knyttet til de virkeligheder, som pågår på den næste stue: stuen for de lidt bedre børn, de børn der er lidt tættere på udskrivelsen. Der sker en inkorporering af rummet ved siden af i rummet som man befinder sig i. Den spatialiserede tid, rummet som måling på hvor langt der er til udskrivelsen, udvisker de fysiske grænseflader. På samme vis som den ustabile væg til naboen og midtergangen, som den lukkede kuvøse skabte, ikke længere er, på samme vis er den fysiske væg ind til stuen ved siden af pludselig væk. Den er ikke længere så bastant, den er ikke uigennembrydelig, men pludselig plastistisk og en mulighedsbetingelse: der er allerede aftegnet en rute fra ens givne position til et sted ti meter længere nede af gangen. A6 som sted er altså at forstå som en kønnet virkelighed; en virkelighed der omvendt kønner kvinde på en specifik vis, samt pågår ved en række komplekse intra-aktioner. A6 er kendetegnet ved konstant at bryde ned og bygge sig selv op. Den består af en mængde af ustabile rum som støder sammen, på tværs af fysiske barrierer, samt af møder mellem et utal af aktanter; aktanter, som i mine eksempler er hvad vi normalt forstår som ikke-intentionelle, ikke-humane. Og disse møder skaber igen nye steder, imaginære steder, længselsfyldte forestillede rum og fysiske brutale placeringer. Produktionen af sted er aldrig sat: Den er hverken fremmed over for den (den finder ikke sted et andet sted) eller konform med den Den er i denne sammenhæng selv resultatet af en række på hinanden følgende møder og anledninger, som uophørligt forandrer den. TAK! Maria Mortensen, Ph.d.-stipendiat, Institut for Kulturvidenskaber, 5

Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet. Se på mig. jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn

Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet. Se på mig. jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet Se på mig jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn 1 INDHOLD Se på mig jeg taler til dig! Se på mig jeg taler til dig!...3 Tingene

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource Unleash The Champion Within 6 Hours Concept Titelbælte 2014 Hvad Human performance Institute har betydet for mig! Af Joachim Christensen Hvis man ser bort fra Johans og min relation fra de tidligere år

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Oplæg om Krea-vitet. v/ Karen Abrahamsen

Oplæg om Krea-vitet. v/ Karen Abrahamsen Oplæg om Krea-vitet v/ Karen Abrahamsen 1 Lukket modus Den tilstand vi oftest befinder os i på vores arbejde Vi skal nå en masse Vi skal videre, hvis vi skal igennem det, vi skal nå Det er en aktiv lidt

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Kære gravide. Hvem kommer på Akut Svangreafsnit?

Kære gravide. Hvem kommer på Akut Svangreafsnit? Kære gravide Velkommen til Akut Svangreafsnit på Hospitalsenhed Midt. Denne mappe er til dig og din partner. Den indeholder informationer, som I kan få brug for under indlæggelsen på Akut Svangreafsnit.

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Opgaver til Skilles. Annette Møller. Forlaget Delta

Opgaver til Skilles. Annette Møller. Forlaget Delta Opgaver til Skilles Annette Møller Forlaget Delta 1 1. Søvnløs Hvordan har jeg-fortælleren det? Beskriv stemningen i huset, som jeg-fortælleren oplever den! Brug tillægsordene fra teksten! Hvilke ting

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Velkommen til Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Velkommen til Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Velkommen til Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Vi vil med denne pjece gerne byde Velkommen til Intensivt Afsnit Personalet består af sygeplejersker,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvor stor er den myre?!... Overordnet idé: Udstillingen bygges op over begreberne Mikro og Makro. Med dette udgangspunkt bevæger børnene sig igennem 6 rummeligheder, de genkender fra deres egen hverdag,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

dele alting med På selve rummet, var det et rum til tøj, en vask med hylder og spejl, en skrivebord, spisebord hyggeligt.

dele alting med På selve rummet, var det et rum til tøj, en vask med hylder og spejl, en skrivebord, spisebord hyggeligt. Rapport af Sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse, Ida Katrine Heinfelt og Nickie Beth Kristoffersen vedr. praktikophold i Eskilstuna, Sverige i den lange praktikperiode på 4. sem. Forventninger

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Sådan bruger du en online-kalender sammen med din mobiltelefon

Sådan bruger du en online-kalender sammen med din mobiltelefon Hvorfor er det en god ide at bruge en online-kalender sammen med min mobiltelefon? Der er næsten kun fordele ved at bruge en online-kalender sammen med sin mobiltelefon: Du har altid din kalender med dig,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere