EN NEONATAL-AFDELING BLIVER TIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN NEONATAL-AFDELING BLIVER TIL"

Transkript

1 EN NEONATAL-AFDELING BLIVER TIL Jeg vil i dag tale om sted, som et emergerende og sammenfiltrende fænomen. I mit oplæg vil I opdage at der foruden steds- og affektteori er en gennemgående tendens, nemlig ny-materialisme, her i form af Karen Barads tanker om verdners tilblivelse. Det er således hendes tanker om phenomenas og intra-aktion, som er den bærende understrøm gennem hele oplægget. Rent empirisk tager jeg udgangspunkt i et feltstudie, som jeg har foretaget på en neonatal-afdeling, nærmere bestemt afdeling A6 på Skejby Sygehus. Hvis der er nogle der ikke lige er helt skarpe på de rumlige kategoriseringer på et sygehus, så lad mig uddybe: en neonatal-afdeling er en hospitalsafdeling for for-tidlig fødte børn og plejekrævende spædbørn. Jeg vil begynde med tilblivelsen af den empiriske baggrund. Undersøgelsen af A6 som en emergerende virkelighedsfiksering grunder på et deltagende observationsstudie, som jeg udførte i efteråret Der var tale om én dags observation fra tidlig morgen til sen aften, hvor jeg fulgte tre mødre og deres indlagte børn. Valget af dette sted var ikke i sig selv tilfældig, men et udtryk for tidligere personlige erfaringer. Således havde mit studie en autoetnografisk karakter, med stor vægt på det sanseetnografiske. Mit belæg for at dykke ned i tilblivelsen og skabelserne af og på A6, samt for overhovedet at blive tilladt adgang til feltet, kan forklares med hvad der kaldes fuldt medlemskab. Min søn blev selv født meget for tidligt, for netop et halvt årti siden, og tilbragte således sine første 11 uger på netop A6; tilkoblet et væld af skabende maskiner, plejende hænder og aktivt handlende medikamenter. Mine hænder havde altså skiftet de elektroder jeg senere forsøgte at forstå som aktanter, min krop havde vandret op og ned af den gang jeg senere forsøgte at se som det Barad har kaldt spacetime enfolding. Helt konkret betød det at jeg i selve observationen blev ekstra opmærksom på min krop som vidensskabende og forståelsessøgende: da jeg betrådte A6 som forsker, knap tre år efter vores første udskrivelse, var det som hvad der er blevet kaldt a sensate field researcher. Jeg følte mig med det samme hjemme, på godt og ondt. Eksempelvis blev jeg genkendt og hilst af sygeplejerskerne, som spurgte ind til min søn, jeg fandt selv kaffen og vidste hvor de særligt gode småkager var gemt af vejen. Jeg vidste hvilke rum der var bag hvilke døre, samt hvordan de formelle og uformelle adgangsveje var. Men også afdelingens specielle lugt, luftens tørhed, udslættet på hænderne, som blev værre i løbet af dagen grundet den intensive brug af hospitalssprit var genkendelige. Den konstante lyd af alarmer der bippede, samt den kropslige uro jeg oplevede hver gang en given alarm bippede længere end et par sekunder var markant. For hvad nu? Var der tale om bardykardi, for lavt iltniveau, forhøjet respiration og rettede DEN sig af sig selv og hvis nej, hvor var så den nærmeste sygeplejeske? Min puls, min svedproduktion, det manglende mundvand, mit bliks søgen efter en monitor bemærk at det er en monitor og IKKE et barn der søges efter - som kunne vise mig den specifikke problematik, var for mig alle tydelige tegn. Min krop genkendte stedet og de dertilhørende sociale forståelser af fænomener som fare. Et fænomen som i sig selv er udtryk for komplekse sammenfiltringer mellem historik, barn, maskine, lyd, lys, min krop, sygeplejerskens krop, min erfaring, deres viden, den given stue vi var placeret på, tid på dagen, osv. Mine fornemmelser af A6 som sted, og det som stedet gjorde ved mig, var således det første der slog mig i min observation. Det var lysene, lydene, duftene, afgrænsningerne, fornemmelsen af dørtrækket i min hånd, som først kom mig i møde; aktanter der henholdsvis var fysisk tilstede i det aktuelle rum og aktanter der manifesterede sig i rummet og skabte dette fra deres position i en følt fortid en form for time-lag, for nu at bruge Sara Ahmeds begreb for affekters historicitet. Men også mere socioøkonomiske aktanter 1

2 var af betydning i disse møder. En vigtig observation i denne fortælling om A6 som sted, er fordelingen af normativt køn: i min observation fulgte jeg mødre, jeg talte med sygeplejesker som alle var kvinder og jeg blev selv genkendt som kvinde og tidligere medindlagte mor. Rengøringspersonalet var kvinder, de tilstedeværende forældre var kvinder, sosu-assistenterne var kvinder, billederne af personalet, som var hængt op på væggen på gangen, var for 90% vedkommende at genkende som kvinder. Den eneste mand jeg således så i løbet af dagen var, på nærmeste oversymbolsk vis, portøren som leverede madvognen morgen, middag og aften. At afdelingen, som jeg fik adgang til den på dagen, således var beboet af kvindeligkønnet aktanter er måske ikke i sig selv en overraskelse. Dette ville typisk blive forklaret som udtryk for statistiske sandsynligheder i forhold til uddannelse og strukturelle forhold i forhold til barsel. Forhold som alle er velkendte, om end mere end dobbelttydige. Det der derimod er særlig interessant, er måden hvorpå topografien ligeledes var tydelig kønnet og kønnende. Afdelingens opbygning og indretning var en genindskrivelse og bekræftelse, eller nærmere en betvingende mulighedsbetingelse, af hvad jeg lige har kaldt statistik og struktur: der var hygiejnebind på alle toiletterne, der var et separat amme-rum forbeholdt mødrene, med et skilt på døren som meget bestemt bad fædre vente udenfor, der stod malkemaskiner på gangene, der var ammete og hvidtøl til fri afbenyttelse i køkkenet, der hang figurative billeder af kvinder med store maver og bryster på gangene. De kvindeligkønnet aktanter approprierede således A6, samtidig med at A6 approprierede kategorien det kvindelige på en specifik og ekskludrende vis: nemlig som moderskab, med en yderligere overrepræsentation af den ammende moder. Denne kvindelig appropriering var dog ikke at forstå som konfliktfri. Eller normativ/kulturel ækvivalent, som i at rollen som mor automatisk og hegemonisk blev interpelleret den aktant som havde båret og født. Mit studie viste således mødre, der blev skabt som arbejdere og sygeplejesker, der blev skabt som faretruende mødre. At tro at intra-aktionerne mellem de humane, såvel som de non-humane aktanter, som alle medproducerede A6 som sted, var af agonistisk karakter, ville være forsimplet. Forvridninger, dekonstruktioner og interstitielle meningsfyldte mellemrum var nærved den eneste konstant, i hvad der ud fra kan virke som en fastforankret og entydig virkelighed. Og således var hver enkel aktant i sig selv hyperkomplekse. De bevægede sig som grænseoverskridende elektroner mellem fluide punkter i skabelserne: alle var de dynamiske skabte, samt diffraktivt skabende. For at forstå disse imploderende bevægelser, herunder tilblivelsen af A6 som steder, har jeg valgt at benytte mig af Michel de Certeaus forståelse af produktionen af sted. Grundlæggende tager jeg udgangspunkt i Certeaus tekst Vandringer i byen fra For Certeau er space praticed place sted er en given struktur, hvis form bliver til på baggrund af hvad Certeau, med store indlån fra lingvistikken, kalder fodgængertalehandlinger. Jeg citerer: Skridtenes spil giver rummene form. De udstikker stederne. Det er dem, der spatialiserer. Citat slut. Bemærk her at det er den humane aktants skridt, menneskets strejfen om, som betinger sted, som skaber og forandrer. Således er Certeau fra starten i konflikt med det nymaterialistiske perspektiv. Hans tekster er spækket med dikotomier, antropocentrisme og troen på det diskursives overherredømme. Men læser man ham lidt tættere, applicerer man en nærved ontologisk vending i sin forståelse af ham, hvor man så og sige tager hans givne virkelighedsforståelse mere virkelig end han selv gør, så åbner der sig en forståelse af sted som skabt og skabende. En forståelse der i høj grad er både dynamisk og inkluderende. Jeg citerer: Vandringens langdigt leger med de spatiale organiseringer Den er hverken fremmed over for dem (den finder ikke sted et andet sted) eller konform 2

3 med dem Den er i denne sammenhæng selv resultatet af en række på hinanden følgende møder og anledninger, som uophørligt forandrer den og gør den til et våbenskjold for den anden Disse møder, som Certeau benævner dem, gør det muligt for os at læse hans stedsteori, som et spørgsmål om skabende bevægelser. Bevægelser, som ikke nødvendigvis er begrænset til det vi normalt forstår som humant. Vandringen er således hverken lig med eller ulig de fysiske manifestationer som DEN støder på undervejs: den er et resultat af disse intra-aktioner, på samme vis som den er medskabende disse. Hermed bliver det muligt både at forstå det som andre, før mig, allerede har påpeget: nemlig at forskellige bevægelsesformer på en given hospitalsafdeling, skaber forskellige mulighedsbetingelser, hvis ikke ligefrem forskellige virkeligheder. Men det bliver også muligt at forstå hvorledes A6 er at forstå både som ét sted, såvel som en række divergerende og forbundne steder. Forbundne både internt, men også til steder udenfor A6 steder som både antager en materiel form i form af hjemmet, som overkategori, men som også antager immaterielle former, såsom tid og plasticitet. Lad mig inddrage et citat fra en samtale med en af mødrene, som jeg har kaldt B, for at vise hvad jeg mener. Da jeg møder B og hendes barn har de netop fået besked på at de skal flytte stue i løbet af dagen. Jeg spørger ind til hvad hun tænker om dette: jamen, ja, jeg synes da det er super dejligt at de har tænkt på det, for jeg startede her på modtagerstuen, det her er en modtagerstue, og så kom vi ind på en anden stue hvor der var meget mere ro og hvor børnene har det lidt mere skidt, men for at hun, hvor der var stille og netop fordi hun er så lille, og så kom vi så her tilbage, fordi hun var den raskeste af dem derinde, så jeg synes, det er positivt, og jeg har så også spurgt om, om jeg stadigvæk godt kan få lov at tage hjem, altså, altså og sove, selvom vi ligger derinde og det kan jeg godt På A6 er det kutyme at børnene i løbet af deres ophold flytter stue. Man starter således på en modtagerstue, som er for de ny-tilkommende og ofte også de mest plejekrævende, og herefter flytter man stue, ofte ned af gangen, til stuer hvor både normeringen er anderledes og antallet af børn ofte er større. Det er blandt andet her de ambulante børn også bliver placeret. At flytte stue kunne derfor tænkes at være noget man som medindlagt forældre ikke ser som en kærkommen begivenhed, da det medfører ekstra uro og mindre pleje. Når B således ser det som dejligt, så hænger det sammen med den måde stuerne skabes som sted på A6. Helt konkret oplever B at det er godt at skifte stue, idet stuerne, som sted, skabes som punkter på en forestillet progressiv tidslinje, med et fastfrosset endepunkt: udskrivelse. De enkelte stuer skabes som målinger på hvor lang tid der er tilbage på A6. Hermed sker der en intra-aktion indenfor hvilken en specifik progressiv tid bliver til en progressiv tid, som dog ikke bare er, men som i sig selv manifesteres ved en specifik spatialitet: stuerne; deres placering i en linje ned af gangen, samt de enkelte stuers rumfornemmelse: mængden af børn pr. kvadratmeter, uroen, fordelingen mellem personale og forældre. Således er modtagerstuen, som er det eksempel B nævner, kendetegnet ved en overrepræsenation af fagpersonale, maskiner, vogne med medicin og gentagende alarmer, hvorimod den sidste udpost, den sidste stue inden målet; udskrivelsen, er overrepræsenteret af forældre, sutteflasker og grædende børn. Stuerne skabes som steder der er mere eller mindre tæt på et nærværende fravær: hjemmet. Det er tydeligt at der ved denne skabelse er klare fysiske bevægelser på spil. Jeg tænker både på de faktiske flytninger af børnene og deres medindlagte forældre, men også forældrenes gentagende besøg i hjemmet 3

4 undervejs i indlæggelsen. Besøg der understreger og genkalder et savn som alle tre mødre aktivt benævnte: at kunne vende hjem, at vende tilbage til hvad de selv forstod som et sikkert sted, som et sted hvor det rigtige og ikke mindst SINGULÆRE, gøren mor kunne finde sted, i form af en forestillet cyklisk og symbiotisk tid, manifesteret ved hjemmets fysiske tilstedeværelse. Stuerne forbindes således internt på afdelingen som spatialiseret tid, der udmåler den tilbageværende længde af opholdet. På samme vis foregik der på hver enkel stue lignende rumliggørelser. Med det samme man træder ind på en stue, opdager man at her er tale om et rum med flere rum. Hvert barns plads markerer således en stedfornemmelse og en given afgrænsning; en rumfornemmelse som bliver til i intraaktion med aktanter som maskiner, skuffeborde, bamser, navneskilte og forældrenes stole. Et eksempel kan her være modtagerstuen. Jeg kan desværre ikke vise billeder, da jeg ikke har tilladelse til at videreformidle mine data på sådan vis, så jeg vil i stedet forsøge at vise jer et mentalt billede. Forestil jer at I, efter at have sprittet hænderne op til midt på underarmen, åbner den ene side af en forholdsvis tung hvid dobbeltdør, ved at bruge den ene side af jeres overkrop, så jeres hænder ikke rører dørhåndtaget. I træder ind og bemærker at der er tale om en forholdsvis stor, kvadratisk lys stue, med et vinduesparti ret fremme; vinduer som vender ud mod markerne som omkredser Skejby. I hver side er der ligeledes vinduer, som tillader jer at kigge ind i henholdsvis lægernes konferencerum til højre og sygeplejerskernes pausestue til venstre. Der er for det meste seks børn på stuen, placeret med tre børn i hver side. Der er varmt på stuen; en varme der hovedsagligt kommer fra de mange maskiner, som er presset ind på forholdsvis lidt plads. Der er speciel form for stilhed på stuen: børnene som er placeret her er for det meste så små at de endnu ikke skriger alt for højt og om ikke andet dæmpes lyden af deres gråd, af kuvøsens plastikvægge og tag. Plejepersonalet taler afdæmpet og forældrene, som for det meste er ny-tilkommende, gør en dyd ud af at hviske og bevæge sig meget forsigtigt rundt de er tydelig uvant med omgivelserne og passer meget på. Alligevel er der en konstant og markant støj: suset fra en respirator, en c-pap som er faldet af og ligger og blæser ud i rummet, monitorer der bipper, som en advarelse om fald i iltmætning, svag puls, osv., en laborant der skramler med kanyler og glas ved en af dagens to rutine-blodprøvetagninger. En specifik ikke auditiv støj er også til stede; en summen i rummet, ofte afstedkommet af det rolige, men meget effektive arbejde udført af plejepersonalet; et barn er ved at blive sondemadet, en anden skal nusses hårdt på brystet for at huske at trække vejret, en forældre skal trøstes. Alle disse uroligheder skaber en kakofoni af sanseindtryk, som dog, når man ser bedre efter er meget afgrænset. I rummet er der således små rum: En kuvøses højre side udgør således endevæggen fra det ene barns rum til det andet. Monitoren der er højtsiddende er ofte stedet for personlige affekter, såsom en specifik bamse, som markerer at her bor et givent barn. Rullebordet, som står ud for hver kuvøse markerer afgrænsningen af det personlige rum ud til en midtergang i rummet. Et rullebord, som plejepersonalet for det meste placerer sig bagved, når de nærmere sig et givent barn og forældre. De fingerer gerne med barnets journal og tidsskema, som ligger tilgængeligt på rullebordet, imens de forklarer deres ærinde, inden de træder ind over den usynlige grænse til barnets og ikke mindst forældrenes personlige rum. Som forældre, her trækker jeg på egne erfaringer, lærer man hurtigt at frasortere både den auditive og ikke auditive støj, som ikke direkte vedrører ens barn: man synes næsten at kunne skelne mellem egne og andres alarmer, om end lyden reelt set er enslydende. Således konfigureres modtagerstuen, som en række lukkede private rum, skabt og afgrænset af maskinerne og rullebordet. Men her sker der også bevægelser af skabende karakter. For pludselig skal et barn skifte fra en lukket kuvøse til en åbne, med varmemadras en proces der ofte er første skridt mod at blive flyttet til 4

5 en af de andre stuer. Det betyder at væggen ind til naboen pludselig er åben: det private rum skrider. Med Certeau, så omgøres de spatialiseringer, som for et øjeblik siden virkede hellige, af en bevægelighed, en omskiftelighed og en ombytning. Barnet er nu placeret i en åben kasse, dens krop er tilgængelig på en ny vis. Personligt, og nu trækker jeg igen på egne erfaringer, er dette et stort skridt: man kan røre ved sit barn uden at skulle åbne en luge og stikke sin hånd ind. Barnets rum og forældrenes rum falder sammen. Men dette kollaps af rum, skaber også et fravær af privat rum. Man er pludselig en del af det større rum. Man går selv automatisk til barnet og ikke rullebordet og det samme gør plejepersonalet i højere grad. På samme vis har naboen nu frit udsyn både til ens barn, men også en selv, som man sidder der ved siden af den åbne kuvøse. Barnet er kommet til verden, for anden gang, ved at træde ud af dens varme livmoder af plastik. Med inspiration fra John Gillis forståelse af forløsningen, som en begivenhed hvor moderen føder fire gange eller fire på en gang, nemlig barnet, familien, moderen og faderen, så kan vi sige at den åbne kuvøse føder barnet og forældrene, samt deres adgang til et større og mindre privat rum. Hermed bliver det tydeligt at der sker en distancering til det rum, modtagerstuen, som man befinder sig i. De maskiner der nu omgiver barnet og en selv er i højere grad knyttet til de virkeligheder, som pågår på den næste stue: stuen for de lidt bedre børn, de børn der er lidt tættere på udskrivelsen. Der sker en inkorporering af rummet ved siden af i rummet som man befinder sig i. Den spatialiserede tid, rummet som måling på hvor langt der er til udskrivelsen, udvisker de fysiske grænseflader. På samme vis som den ustabile væg til naboen og midtergangen, som den lukkede kuvøse skabte, ikke længere er, på samme vis er den fysiske væg ind til stuen ved siden af pludselig væk. Den er ikke længere så bastant, den er ikke uigennembrydelig, men pludselig plastistisk og en mulighedsbetingelse: der er allerede aftegnet en rute fra ens givne position til et sted ti meter længere nede af gangen. A6 som sted er altså at forstå som en kønnet virkelighed; en virkelighed der omvendt kønner kvinde på en specifik vis, samt pågår ved en række komplekse intra-aktioner. A6 er kendetegnet ved konstant at bryde ned og bygge sig selv op. Den består af en mængde af ustabile rum som støder sammen, på tværs af fysiske barrierer, samt af møder mellem et utal af aktanter; aktanter, som i mine eksempler er hvad vi normalt forstår som ikke-intentionelle, ikke-humane. Og disse møder skaber igen nye steder, imaginære steder, længselsfyldte forestillede rum og fysiske brutale placeringer. Produktionen af sted er aldrig sat: Den er hverken fremmed over for den (den finder ikke sted et andet sted) eller konform med den Den er i denne sammenhæng selv resultatet af en række på hinanden følgende møder og anledninger, som uophørligt forandrer den. TAK! Maria Mortensen, Ph.d.-stipendiat, Institut for Kulturvidenskaber, mariam@sdu.dk 5

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28. Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tavs viden i praktik. Randi Andersen

Tavs viden i praktik. Randi Andersen Tavs viden i praktik Randi Andersen Hvorfor undersøge tavs viden i praktik hos pædagoger og sygeplejersker? Begrebet tavs viden benyttes som om det er noget der er særligt meget af indenfor de to professioner

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet

Læs mere

Kapitel 5. 5.december 965

Kapitel 5. 5.december 965 Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed

Læs mere

Nyhedsreportage. Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage. Teknologinørder. Nr. 1. februar 2015

Nyhedsreportage. Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage. Teknologinørder. Nr. 1. februar 2015 Nr. 1. februar 2015 Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage I efteråret 2014, nærmere bestemt den 10/10 kl. 10.10, slog Teknologi i i Hverdagen dørene op for første gang. Teknologi i Hverdagen er et såkaldt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indretningen er salonens image

Indretningen er salonens image Indretningen er salonens image Stil og image er alfa og omega. Det mener Joan Faust, der har drevet Salon Faust igennem 22 år. Hver 4-5 år har hun derfor nyindrettet sin salon. For vil man bevare et eksklusivt

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet. Se på mig. jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn

Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet. Se på mig. jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet Se på mig jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn 1 INDHOLD Se på mig jeg taler til dig! Se på mig jeg taler til dig!...3 Tingene

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique.

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique. 0 STORY: 20415666 00:00:00:00 00:00:00:08 LANG: OPN TITEL: En mand, to koner EPS: BAND NR: DVT/KIRSTINE C. BALOTI 1 10:00:50:13 10:00:53:14 2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource Unleash The Champion Within 6 Hours Concept Titelbælte 2014 Hvad Human performance Institute har betydet for mig! Af Joachim Christensen Hvis man ser bort fra Johans og min relation fra de tidligere år

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken

Forældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken Forældreinformation Velkommen Neonatal- og barselsklinikken Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf: 74182330 Kære forældre. Tillykke med jeres

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere