1 Selvregistrering. Tilsynsrapport for Lærkereden Januar 2018

Transkript

1 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære om barneseler? reglerne for befordring af børn? kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? reglerne om røgfri miljøer? Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner? anvisningerne i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener? Overholder maden i institutionen de officielle ernæringsanbefalinger fra Fødevarestyrelsens vejledning? Er der gennemført madvalg i institutionen indenfor de sidste 2 år? Hvis institutionen er nybygget: Er der et frit gulvareal på 3 m2 pr. barn i vuggestuen og 2 m2 pr. barn i børnehave? Ovenstående spørgsmål er ikke relevant Har institutionen udarbejdet en pædagogisk læreplan indenfor de sidste 2 år? Er der sat mål for alle læreplanstemaerne i institutionens læreplan? Er der sat mål for udsatte børns læring i institutionens læreplan? Er børnemiljøperspektivet indarbejdet i institutionens læreplan? På hvilke datoer afholder institutionen de op til 7 mulige lukkedage? 1

2 NB: Disse oplysninger skal opdateres under "Egne oplysninger" på din institutionsside i InstitutionsWeb. Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinier for lukkedage? Hvor mange pædagogiske dage (dage hvor hele personalegruppen er samlet i udviklingsøjemed) har I afholdt i det forløbne år? Er der gennemført en APV i institutionen indenfor de sidste 2 år? Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i jeres institution? Overholdes reglerne for medicinhåndtering? 1 Nej BEMÆRK Alle felter ovenfor skal være udfyldt, før du afslutter selvregistreringen. Afsluttet Selvregistreringstidspunkt: Selvregistrering gennemført af: 2 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Rikke Møller Svendsen Det vurderes, at Lærkereden arbejder bevidst metodisk i forhold til pejlemærket Sociale relationer, og placeres derfor i vedligeholdelse af indsats. - Institutionen har opstillet mål for, hvordan de arbejder med sociale relationer i den daglige pædagogiske praksis. Jeg kan læse institutionens mål på KBH Barn, og jeg kan sammenholde dem med praksis under min observation. Fx er det meget tydeligt, at personalet i Lærkereden arbejder i forhold til deres målsætning om at indgå i et fælleskab: Vi er et samlet hus, der vægter samværet på tværs af stuerne og det store fællesskab højt.. I løbet af de tre timer jeg observerer, ser jeg, at børn på tværs af aldersgrupper og stuer har mulighed for at bevæge sig rundt omkring i institutionen. Jeg ser børn, der går på opdagelse, børn der har mulighed for at opsøge leg af lav og høj fysisk aktivitet og højere og lavere støjniveau, søskende der besøger hinanden og jeg oplever, at de voksne arbejder fleksibelt omkring stuerne og er bevægelige. Især i børnehaven. 2

3 - De voksne i Lærkereden arbejder målrettet i forhold til at alle børn skal mødes med respekt og anerkendelse. - Der er taget særligt stilling til, hvordan børn i udsatte positioner sikres positiv voksenkontakt dagligt. - Jeg ser, at de voksne er imødekommende og lydhøre overfor børnene. Jeg ser, at personalet er til rådighed og tilbyder deres hjælp, når barnet er usikkert, bange eller ked af det. - Jeg oplever, at de voksne i Lærkereden er opmærksomme på at tale med børnene om deres oplevelser og ideer, og jeg ser, at samværet bærer præg af interesse for børnene. - Jeg oplever, at personalets sprog og handling er tilpasset barnets udtryk, og personalets handling overfor barnet viser, at barnets perspektiv er forstået. Som fx i vuggestuen, hvor jeg ser, at I tager jer tid til det enkelte barn og børnegruppen som helhed. Jeg ser, at I er opmærksomme på at arbejde i forhold til det langsommere tempo, der nødvendigvis er og skal have lov til at være for netop den aldersgruppe. Både i samlingen og i afleveringssituationen, når der fx skal gives tid til at trøste. Fortsæt det gode arbejde! Inklusion og fællesskab I Lærkereden har børn på tværs af institutionen adgang til forskellige legemuligheder fx rolleleg, regelleg, konstruktionsleg og fysisk udfordrende leg. Børn i Lærkereden har mulighed for at bevæge sig på tværs af stuer og fællesrum mellem kl. 8:00 og 9:00 om morgenen, og også i løbet af formiddagen i perioder. Det gør, at børn møder andre børn på tværs af aldersgrupper og stuer, og min oplevelse er, at det giver noget værdifuldt til det enkelte barn og børnegruppen som helhed. Jeg oplever, at de voksne er gode til at bevæge sig med rundt og følge børnene især i børnehaven. Jeg oplever, at de åbne døre giver en fordel i forhold til afleveringerne, fordi støjniveauet er lavt, der er en god fordeling af børn og voksne, og det enkelte barn har mulighed for med/selvbestemmelse allerede fra morgenstunden ift. hvor vil jeg gerne lege, hvad optager mig lige nu og her. Jeg hører under den faglige dialog, at det pædagogiske personale er opmærksomme på, at mange børn er rigtig gode til at administrere åbne døre, mens andre børn skal have hjælp. Jeg ser under observationen, at de voksne hjælper de børn, der sidder passivt, går formålsløst rundt og/eller de børn, der forstyrrer legen for andre, med at blive involveret i leg eller konstruktiv aktivitet. Jeg oplever ikke på noget tidspunkt det, jeg kalder 'mellemrum', hvor børn i længere tid går lidt rundt på må og få uden nogen, formålsløst og uden at den voksne husker at invitere til samspil. Der er en fin balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter. Jeg ser, at det pædagogiske personale sørger for at inddrage børnene i dagligdagens opgaver og rutiner, særlig i børnehaven. Samværet mellem børnene bærer præg af, at alle børn er med i et børnefællesskab med positive barn-barn relationer. 3

4 Lærkeredens personale har sat mål for, hvordan institutionen sikrer, at alle børn oplever sig som en del af et socialt fællesskab. Jeg kan i den pædagogiske læreplan under Sociale kompetencer læse hvordan Lærkereden definerer pejlemærket, og hvordan de ønsker at arbejde konkret i forhold til at lære børnene at være en del af fællesskabet. Fx gennem metoden samling. Jeg ser under observationen, at de formål Lærkereden har beskrevet i forhold til at anvende metoden samling, bliver opnået. Fx i vuggestuen hvor jeg oplever, at samlingen giver børnene et pusterum, der laves fagter under sangene og bladres i sangbog, lære at vente på tu og skiftes til at være i fokus, lytte og sidde stille. Lærkereden beskriver i læreplanstemaet Krop og bevægelse, at: Der er mange børn, som kan lide fysisk kontakt, og i Lærkereden bliver der givet og modtaget mange kram. Læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling beskriver, hvor vigtigt det er for barnets indlæringsmuligheder, at det er omgivet af voksne, der har en positiv interesse for børnene og en tæt følelsesmæssig relation til børnene. Jeg ser på tværs af institutionen mange eksempler på, at personalet arbejder målrettet i forhold til målene. Lærkeredens personale ligger individuelle handleplaner for, hvordan børn med særlige behov inkluderes i fællesskabet, og handleplanerne omsættes i den daglige pædagogiske praksis. Sprogindsatsen Jeg oplever, at personalet overordnet arbejder med sprogunderstøttende strategier i Lærkereden. Jeg hører på tværs af stuer og matrikler, at der finder samtaler sted mellem børn og voksne, hvor den voksne udvider og strækker barnets sprog. Fx i højtlæsningen hvor den voksne bevidst sørger for hele tiden at inddrage børnene i historien: Er det der, hvor LasseLeif skubber?. Eller for storegruppen i fællesrummet/gangarealet, hvor samtalen går lystigt ved alle tre borde: Hvorfor er der huller i gipsen?, hvorfor er der egentlig det? Den voksne forklarer og reflekterer sammen med børnene. Der er gjort meget ud af forberedelsen til aktiviteten, og det er tydeligt at mærke på børnene, der virker som om, de har prøvet at lave gipsmasker før. Børn lærer ved at have hænderne på, ved at eksperiomentere. Børn lærer ved at være sammen med andre børn og ved at være sammen med voksne, der er gode til at guide dem. Det er der to gode eksempler på her. Jeg ser, at de voksne tilpasser deres sprogbrug til det enkelte barn med fokus på nærmeste udviklingszone. Lærkereden har opstillet og beskrevet, hvordan de arbejder med sprogindsatsen i deres læreplan. Jeg ser, at de fysiske læringsrum i nogen grad understøtter børnenes sproglige udvikling (plakater, billeder, dekorationer, dokumentation mv.). Materialer (fx bøger, spil og klæd-ud-tøj) er tilgængeligt for børnene, og ruminddeling og indretning inviterer til forskellige lege og aktiviteter, herunder sproglig interaktion mellem børnene (fx læsekrog, alrum, legekøkken mm.). 4

5 Jeg oplever, at der igennem formiddagen er gode betingelser for kommunikation, en god fordeling af børn og voksne, og at de voksne arbejder målrettet med opdeling i mindre børnegrupper. Det gør, at der generelt er et lavt støjniveau gennem hele formiddagen overalt hvor børnene er, og jeg oplever, at det har meget positiv effekt for børnene. Lærkereden har over de sidste to år sprogvurderet samtlige 3 og 5 årige børn. Lærkeredens sprogansvarlige deltager i områdets sprogindkald. For nyligt den omkring det nye sprogvurderingsmateriale. Jeg ser, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at det fysiske læringsrum understøtter sprogindsatsen. Fx i vuggestuen hvor reolerne har kasser med legetøj i børnehøjde, og kasserne visuelt hjælper børnene med at vide, hvad der er i kasserne via billeder. Jeg anbefaler, at I understøtter alle billeder med ord i blokbogstaver, fx DYR. På baggrund af det nye sprogvurderingsmateriale og Lærkeredens nye pædagogiske leder, anbefaler jeg, at Lærkereden afholder et intromøde med områdets sprogvejleder Louise Christine M Ankjærgaard, mail: BX4U@buf.kk.dk både som en indgang til at få evalueret jeres sprogindsats og for at få et aktuelt indblik i jeres generelle sprogarbejde, så I sikrer jer, at det samlede pædagogiske personale arbejder bevidst metodisk systematisk med sprogindsatsen ud fra individuelle handleplaner på baggrund af sprogvurderingen og TOPI. Forældresamarbejde Det vurderes, at Lærkereden gør en rigtig god indsats for at styrke samarbejdet med forældre til børnene i institutionen. Lærkereden har beskrevet, hvordan personalet skal arbejde målrettet metodisk i forhold til pejlemærket, fx: Vi forsøger at være lige imødekommende hver dag og skabe en atmosfære fuld af glæde og nærvær, sådan at man som forældre får en følelse af, at her kan man trygt aflevere sit barn og vide, at det får en dag fuld af omsorg og glæde.. Lærkereden holder forældremøder, overgangsmøder for forældre i overgangen fra vuggestue til børnehave. Når barnet har gået i Lærkereden omkring seks måneder, holder personalet en trivselssamtale med forældrene. I Lærkeredens basisgruppe tilbydes forældrene et årligt statusmøde i samarbejde med den psykomotoriske terapeut, der er tilknyttet barnet, talepædagogen og evt. socialrådgiveren. Jeg ser under observationen, at der er en god kommunikation mellem personale og forældre i Lærkereden. Forældrene inddrages i den individuelle handleplan i forbindelse med en sprogindsats, et støtteforløb og i vidensoverdragelsen. Sammenhæng og overgange Jeg anbefaler, at I evaluerer jeres forældresamarbejde, som en metode til at sikre, at alle forældre indgår i et tæt og ligeværdigt samarbejde omkring det enkelte barns udvikling og trivsel. 5

6 Lærkereden gør en rigtig god indsats for at styrke arbejdet med sammenhæng og overgange. Fx: Lærkereden har grundigt beskrevet deres definition af overgange med tilhørende praksiseksempler. De formelle overgange i Lærkereden handler om de tre formelle overgange, barnet møder i Lærkereden: Fra hjem til institution Fra vuggestue til børnehave Fra børnehave til fritidsinstitution De uformelle overgange handler om dagligdagens små skift: fra hjem til institution om morgenen og omvendt, fra formiddagsaktiviteter til frokost, fra frokost til legeplads osv. Det er rigtig godt for både forældre, personale og andre samarbejdspartnere som fx støttepædagog, konsulent osv. at det er muligt at læse om Lærkeredens definition af og arbejde i forhold til at skabe sammenhænge mellem de mange overgange, et barn oplever i løbet af sit institutionsliv inden skolestart. Herigennem bliver det nemmere at evaluere Lærkeredens mål og sikre en gennemsigtighed i det pædagogiske arbejde i hverdagen omkring børnene. Lærkereden har allerede påbegyndt implementeringen af ny model for vidensoverdragelse (med deadline den ), og har på den baggrund et rigtig godt udgangspunkt for det videre arbejde med opgaven. Personalet oplever at den digitale vidensoverdragelse fra børnehave til fritidsinstitution og skole fungerer fint. Der er på nuværende tidspunkt ikke et bestemt overleveringspapir samtlige personaler bruger i vidensoverdragelsen fra vuggestue til børnehave. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Jeg anbefaler, at I undersøger hvilken metode, Lærkereden kan anvende for at sikre at alle børn får den samme vidensoverdragelse med fra vuggestuen til børnehaven. Tilpasning af indsats Jeg vurderer, at Lærkereden har et udviklingspotentiale i pejlemærket, og placeres derfor i Tilpasning af indsats. n ses nederst. Jeg oplever, at Lærkereden gør en rigtig god indsats for at styrke arbejdet med refleksion og metodisk systematik i den daglige pædagogiske praksis omkring børnene. Fx: - Metoder afspejles i institutionens indretning. Når jeg går rundt i Lærkereden kan jeg se nogle af de metoder, personalet arbejder ud fra. Fx metoden ansigtsudtryk på begge vuggestuegrupper. - Jeg ser gode, afgrænsede tematiserede legeområder på alle stuer. Det er godt, når man både som voksen og barn ved, hvad man kan og må i fællesskabet, hvad der forventes af en i de forskellige dele af rummet og institutionen, og når personalet er bevidste om, hvad de vil med rummet 6

7 og delene af rummet. - Refleksionerne og det systematiske arbejde er dokumenteret eksternt for forældrene på KBH Barn. - Jeg kan se, at personalet på tværs af institutionen arbejder pædagogisk metodisk bevidst og reflekteret rundt om børnene. Fx i forhold til hele tiden at have fokus på børnene, bruge sprogunderstøttende strategier, inddrage børnene, sætte ord på egne og andres handlinger og være bevidste om deres rolle i rummet som de voksne, der sætter rammerne, inviterer til leg, understøtte leg og arbejde aktivt i forhold til bestemte læringsmål. - Jeg oplever, at personalets reflekterede tilgang til pædagogik giver en positiv effekt på den pædagogiske kvalitet børnene møder på tværs af stuerne. I den faglige dialog taler vi om Lærkeredens udviklingspotentiale. Lærkereden har et udviklingspotentiale i at sikre et rum for refleksion over det pædagogiske arbejde, så personalet har mulighed for at indgå i en tæt og fælles dialog omkring det pædagogiske arbejde og ikke mindst sikre et fælles fodslag, en fælles vidensdeling og commitment (prioritere fælles aftaler) og dermed sikre en kontinuerlig udvikling af praksis til gavn for den aktuelle børnegruppe i Lærkereden. Jeg anbefaler, at Lærkereden i højere grad evaluerer og vidensdeler omkring generelle indsatser (fx sprogindsatsen) og metoder (fx samlingen), så institutionen sikrer det fælles fodslag og den kontinuerlige udvikling af praksis til gavn for den aktuelle børnegruppe. I evalueringen kan Lærkereden undersøge, om institutionen arbejder systematisk med at anvende data fra TOPI og sprogvurderinger i planlægningen af pædagogiske tiltag og aktiviteter. Og også om de metoder, personalet bruger, er målrettet den aktuelle børnegruppe ( Vi skal vide noget om børnene, før vi gør noget. ). Jeg møder smilende, imødekommende voksne, der præsenterer sig med navn, og tager værtskabet i rummet. Jeg oplever personale, som gerne vil tale pædagogik, pædagogisk udvikling og reflektere over egen praksis. Det er rigtig godt! Evalueringskulturen kan være med til at personalet i endnu højere grad kan beskrive, hvilken forskel deres systematiske og metodiske arbejde gør for børnene. Herunder at personalet på tværs af institutionen arbejder ud fra de samme pædagogiske metoder, øver sig sammen på tværs, vidensdeler, evaluerer og finjusterer sammen. Det kan give noget rigtig godt til sammenhængskraften og den fælles faglig pædagogisk kvalitet for børnene i hele institutionen. Evaluering af den pædagogiske læreplan Skal evaluering afholdes i år? Alsidig personlig udvikling Nej Sociale kompetencer Sproglig udvikling 7

8 Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvordan har I arbejdet med børnemiljøperspektivet? Hvad har de to års arbejde med børnemiljøperspektivet givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Lærkereden har siden 2015 brugt det digitale institutionssystem KbhBarn, og bruger dagbøger og foto-/videooptagelser som et pædagogisk værktøj til refleksion, dialog, debat og udvikling. Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes læring og udvikling? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Afsluttet Afslutningstidspunkt: Afsluttet af: Kanja Møller-Tallingbjerg 8