Tækkemanden. Nr De tre små laug Læs på side 8. Dér, hvor regnbuen ender, ligger der et tækkekontor Læs på side 9

Transkript

1 Tækkemanden Nr De tre små laug Læs på side 8 Dér, hvor regnbuen ender, ligger der et tækkekontor Læs på side 9 Indsats mod social dumping Læs på side 14 1

2 Indhold Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Konsulent Petter Astrup Redaktionsudvalg: Fleming Grøfte Henrik Henriksen PR Konsortiet Print: Dansk Byggeri Papir: 130 gram Multi Design 2 Mødekalender Opsætning: Forsidefoto: Martin K.I. Christensen Layout/dtp: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum 3 Formanden har ordet 3 Nyudlært tækkemand Udgiver: Dansk Tækkemandslaug Dansk Tækkemandslaug (DTL) er en forening af selvstændige tækkemænd. DTLs formål er at koordinere tækkemændenes fælles interesser på landsplan. DTL arbejder for at sikre en høj kvalitet af det tækkearbejde, der udføres af foreningens medlemmer. Det er en betingelse for at være medlem, at man kan honorere de faglige krav, som foreningen stiller. Nye medlemmer bedømmes af laugets optagelseskomite. Laugets medlemmer ønsker, at deres kunder skal være glade for og stolte af deres stråtag. Det er en forudsætning for, at stråtaget som sådan kan bevares og vort håndværk bestå. At få udført et stykke tækkearbejde er en tillidssag. Derfor er det et krav, at laugets medlemmer er optaget i Dansk Byggeri og herigennem tilknyttet Byg Garantiordning for at sikre, at kunderne får udført et kvalitets- og håndværksmæssigt korrekt tækkearbejde. 3 Bliv medlem af Dansk Tækkemandslaug 4 Hurtig udrykning til den afrikanske landsby 8 De tre små laug 9 Dér, hvor regnbuen ender, ligger der et tækkekontor 12 Kvalitetsundersøgelse af Tækkemiscanthus 14 Indsats mod social dumping 16 Nyt fra Dansk Byggeri 18 Fornem pris til Læsøs tangtage Mødekalender 2012 Fredag den 7. september 2012 Bestyrelsesmøde i Hadsten Dansk Tækkemandslaug Postboks 86, 6430 Nordborg Tlf taekkelaug@taekkelaug.dk Lørdag den 8. september 2012 Torsdag den 10. januar 2013 Fredag den 11. januar 2013 Bindedag i Hadsten Seminar på Den jydske Haandværkerskole Seminar på Den jydske Haandværkerskole 2

3 Formanden har ordet Eet fælles tækkelaug i Danmark med et tækkekontor. Det lyder jo som en drøm for næsten alle. En undersøgelse viser, at 99 % af tækkemændene mener, vi bør stå sammen og derved styrke faget og sikre fremtiden. Som det ser ud i dag med to laug, der hver især bruger en masse resurser på at konkurrere mod hinanden, kommer vi ingen vegne. Langt de fleste tiltag ender i ingenting, fordi omverdenen ikke gider støtte et lille fag, der ikke kan blive enig. Der har lige været holdt møde med JTL for at drøfte tækkekontor og evt. sammenlægning. Det var et meget konstruktivt møde, holdt i en god tone. Jeg fornemmede klart, at vi var meget tættere på hinanden, end vi nogensinde har været. Det viser sig jo, at vi gerne vil det samme, og der er enighed om, at et laug er den rigtige og eneste løsning for at sikre fremtiden, så faget ikke dør. Det kræver noget mere lobbyarbejde og markedsføring, som kun kan gøres gennem et tækkekontor. Finansieringen af tækkekontoret vil også løse sig ved en sammenlægning. Blandt andet ved en afgift på Sepatec og andre hjælpematerialer. Derved kommer alle, der tækker i Danmark, til at bidrage til markedsføringen af faget gennem tækkekontoret. Det virker top retfærdigt. Begge laug er helt enige om, at Jørgen Kaarup vil være den helt rigtige mand på tækkekontoret. Meningen med tækkekontoret er at udbrede kendskabet, så vi over de næste 10 år kan fordoble mængden af stråtag i Danmark. Og helst med danske tækkere. Derfor er vi også helt enige om at bevare og udbygge uddannelsen, så vi har den fornødne kvalificerede arbejdskraft. Som det er i dag, er vi næsten rendt over ende af østarbejdere og autodidakte tækkere, som giver mange problemer for faget. Dette problem vil også kunne løses ved sammenhold. Jeg føler bestemt ikke, at en sammenlægning af laugene er en gordisk knude (et uløseligt problem) efter vores seneste møde. Der var bestemt en vilje fra begge sider til at ville det. Og hvor der er en vilje, er der som bekendt også en vej. Jeg ser virkelig frem til det helt uvurderlige løft for tækkefaget, som en fusion vil medføre. Tænk konstruktivt og mød op til vores fælles bindedag, hvor vi sammen kan drøfte mulighederne. God sommer Henrik Henriksen Nyudlært tækkemand. Ved en fest på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten, fredag den 30. marts 2012, fik 1 nyuddannet tækkemand overrakt sit svendebrev. Det var Tækkesvend Morten Abildgaard Larsen fra Odense, der er udlært hos Jørand Tækkeog Tømrerforretning A/S, Glamsbjerg. 2 DTL er en brancheforening, der arbejder for at fremme branchens vilkår og anvendelse i byggeriet. Ud over at varetage medlemmernes faglige og erhvervsmæssige interesser over for samarbejdspartnere, leverandører, kunder, rådgivere og offentlige myndigheder, arbejder vi også kontinuerligt for at understøtte det gode samarbejde i branchen. Vores fokuspunkter er med andre ord at: 2 udbrede kendskabet til det stråtækte tag og tækkefaget 2 markedsføre fordele ved at benytte en tækkemand fra DTL, herunder den sikkerhed for sober rådgivning, gode produkter og høj service, som vores medlemmer står for 2 bearbejde de særlige udfordringer, der er forbundet med branchen, tækkematerialer, fagets arbejdsmiljø m.v. 2 forbedre branchens uddannelsesmuligheder, bl.a. ved medlemsmøder, foredrag og kurser 2 DTL er medlem af Dansk Byggeri, og dermed omfattet af BYG Garanti. Optagelse i DTL kræver derfor også medlemskab af Dansk Byggeri. Læs mere på taekkelaug.dk 3

4 Hurtig udrykning til den afrikanske Stråtaget er igen pænt i Den Afrikanske Landsby i Aalborg Zoo. Efter halvanden uges arbejde har formanden for Dansk Tækkemandslaug Henrik Henriksen og hans mandskab rettet op på de skader, som truede med helt at fjerne stråtaget og erstatte det med et tag af træspån. Historien startede, som tidligere beskrevet, med en avisomtale, hvor Nordjyske i en artikel konstaterede, at "Råddent strå koster ZOO tre millioner". Det førte til en hurtig reaktion fra DTL, et besøg i den zoologiske have og en aftale med ledelsen om at rette op på skaderne: "Zoologisk have er en særdeles populær turistattraktion med op mod gæster om året, og stedet er dermed også en 'præsenterbakke' for godt håndværk. DTL kunne bestemt ikke lide at læse historien om, at et stort stråtag var ved at forsvinde i haven, og derfor kontaktede vi straks ledelsen med henblik på at rette op på skaderne", siger Henrik Henriksen. "Den tækkemand, der i sin tid lagde taget, var ikke medlem af Dansk Tækkemandslaug, men uanset det så ønsker vi ikke, at vi som et professionelt laug skal se, at faget får så dårlig omtale." Tilfreds direktør Nu er taget på bygningerne renoveret, og direktør i den zoologiske have Henrik Johansen er tilfreds med resultatet: "Jeg er meget tilfreds med det. Det ser fint ud. Nu er jeg spændt på holdbarheden i taget. Der er jo nogle konstruktionsmæssige udfordringer i de bærende konstruktioner, men under alle omstændigheder er levetiden for stråtaget 4 Hovedhuset i Den Afrikanske Landsby er et af i alt seks huse, som har undergået en reparation

5 landsby Af Carsten Sivertsen, foto Sydfynsk Haandværk a/s nu blevet forlænget." Hældningen De konstruktionsmæssige udfordringer, som Henrik Johansen hentyder til, er hældninger på helt ned til 30 grader. Det har været en kraftigt medvirkende årsag til, at taget er blevet nedbrudt meget hurtigt, men mandskabet fra Sydfynsk Håndværk a/s har med deres indsats rettet op på de skader, som taget led af. "Vi har repareret de steder, hvor taget var hårdest nedbrudt. Alle tagflader er klippet, så det igen er forholdsvis friske rør, der ses. Der er fjernet helt op til 12 cm tag nogle steder, men der er stadig masser af slidlag, selv om taget er blevet tyndere. Det betyder, at taget tørrer hurtigere, og dermed kan vi mimimere de skader, som har været resultat af for høj fugtighed", siger Henrik Henriksen, der tilføjer, at han skønner, at det samlede resultat af anstrengelserne er bedre end forventet. Vedligeholdelse Henrik Henriksen og Dansk Tækkemandslaug vil nu følge tagets videre udvikling meget nøje: "Som havens direktør siger, så er der nogle grundlæggende konstruktive fejl, som vi ikke kan rette op på, men så meget mere vil det være væsentligt, at den løbende vedligeholdelse af taget bliver passet. Det gælder rensning af tagrender og udbedring af de skader, der uvægerligt opstår, når fugle kratter i stråtaget." Der er i alt foretaget udbedring af stråtaget på seks bygninger i Den Afrikanske Landsby. 2 Alternativet til stråtaget havde været spåntræ, men nu er levetiden af stråtaget i stedet blevet forlænget 5

6 Tækkerør sælges Ring og hør om pris og levering. Kina: 1. kl. tækkerør meget god og fin kvalitet. Leveringgaranti hele året. Chr. Sørensen Stensbækvej 19 Arnum 6510 Gram Ungarn: 1. kl. tækkerør meget god og fin kvalitet. Leveringsgaranti hele året. Tlf eller Tlf Rumænien: 1. kl. tækkerør god og fin kvalitet. Leveringsgaranti hele året. Har I andre ønsker, skaffer vi alle slags tækkerør. Brandimprægnering problemer med afstand til skel Her kan magma-firestop typisk hjælpe til en dispensation. Vi har rigtig meget erfaring med manglende afstand til skel. ring for hjælp. tlf.:

7 Denne DVD indeholder beretningen om verdens ældste og mest fleksible tag, som mennesket begyndte at bruge allerede i stenalderen. Det er også historien om det moderne stråtag, som især hollænderne bruger på nye huse. Tækkefaget har udviklet sig mere de sidst 30 år end i resten af de femtusinde år, det har eksisteret. Seeren kommer vidt omkring fra Danmark til Japan, England, Sydafrika og Holland. DVDén kan købes hos Dansk Tækkemandslaug pet@danskbyggeri.dk Pris: 100 kr. Verdens ældste tag - en rejse i stråtagenes forunderlige verden Broholdere og tækkebroer Broholdere og tækkebroer fra stråmanden er et simpelt, holdbart og billigt system, der er tilpasset til at hænge i den tykke tråd. Et nemt og hurtigt system hvor der tækkes på brandsikring med gips eller Sepatec. Systemet bruges på samme måde som bomholdere og kan let løftes op af tagsiden på samme måde af en enkelt mand. Tegning til fremstilling af en dobbeltsidet tækkebro i t1 lægter medfølger. Hitachi elværktøj 20% på listepris Hør om tilbud på arbejdslamper, digitale vaterpas, rygtræer og tagrør fra Kina i mindre partier. Broholdere: med trin og 21 cm krog: 695 kr. pr stk. med trin og 27 cm krog 745 kr. pr stk. TLF eller STRÅMANDEN.DK Kunderne vil have tækkemænd med Byg garanti I 2011 viste en undersøgelse foretaget af YouGov Zapera, at 76 % af dine potentielle kunder foretrækker håndværkere med Byg Garanti. Er du medlem af Dansk Byggeri og Dansk Tækkelmandslaug er dit arbejde dækket af Byg Garanti. Det betyder, at du kan bruge Byg Garantis logo og kampagnemateriale i markedsføringen af din egen virksomhed. Er du ikke medlem, så skynd dig at blive det - det betaler sig! Læs mere om fordelene ved at kunne tilbyde Byg Garanti på byggaranti.dk byggaranti.dk

8 De tre små laug 8 Af tækkemand Fleming Grøfte, formand for STL Der var engang tre, så var der ét, så var der to, og faktisk var der fire. Her kommer historien om, hvordan det hænger sammen. Der blev i stiftet tre tækkemandslaug i Danmark, nemlig Jysk (JTL), Fyns (FTL) og Sjællands Tækkemandslaug (STL). Dette gik jo fint i en årrække, og som laugene voksede, kunne de også finde ud af at samarbejde mere og mere. Dette resulterede så i dannelsen af en paraplyorganisation, der hed De Danske Tækkemandslaug (DDT). DDT havde kun tre medlemmer, nemlig JTL, FTL og STL. DDT havde selvfølgelig i starten svingende tilslutning og entusiasme i sin udfoldelse. Så skete der det, at i starten af 90'erne lavede AMU et seks måneders kursus, hvor man lærte at blive tækkemand. Dette blev gennemført trods kraftige protester fra STL, og man opforderede sine medlemmer til at boykotte ansættelse af kursusdeltagerne. Ikke desto mindre var der i 1994 tale om at lave et nyt seks måneders kursus for tækkemænd i AMU Holbæk. Her var der dog en så fornuftig forstander, der sagde, at betingelsen herfor var, at man først indkaldte alle tækkemænd på Sjælland til et orienterende møde. På dette møde var der mange deltagere, både i og uden for STL og også repræsentanter for det daværende SID. Den virkelighed, vi blev præsenteret for, var, at tækkemændene kunne gå med og have medindflydelse på kursets indhold og afvikling, eller vi kunne lade være. Afholdes skulle det, punktum. Her blev der så nedsat en styregruppe på fire tækkemænd, to fra STL og to udenfor. De fik til opgave at lave krav til undervisere og indhold på kurset. Dette lykkedes, og kurset blev afviklet som et "oppasser-kursus" (man lærte fx ikke at lave mønninger) i perioden 1. januar til 30. juni Det var så springet til, at der i DDT begyndte at blive snakket om en reel uddannelse. Som tiden gik, og der blev snakket og skitseret, skete der så det, at JTL lavede sin helt egen garantiordning (denne opgave nåede desværrre ikke til DDT!). Dette syntes FTL og STL også var en god ide og gik i gang med opgaven. Det resulterede så i, at de fandt, at det eneste rigtige var at melde medlemmerne ind i Håndværksrådet og nedsætte eget ankenævn med de repræsentative forbrugerrepræsentanter og også skyde mange penge i egen garantifond. Nu var alle de tre små laug så ved at være klar til større opgaver med to enslydende og én afvigende garantiordning, og nu blev der virkelig taget fat på arbejdet om et fælles hus. Resultatet af alle de mange møder og snak op og ned af stolpe blev, at den eneste måde at lave en rigtig uddannelse på og have indflydelse herpå var at melde sig ind i det, der dengang hed BYG (Dansk Byggeri i dag). Dette ville samtidig erstatte de 3 laugs egne, smarte garantiordninger med Byg Garantis og evt. medlemskaber af Håndværksrådet. Som sagt så gjort, og selv om uddannelsen var startet i år 2000, gennem indsatsen i DDT, blev der først i 2001 afholdt en stiftende generelforsamling for det helt nye Dansk Tækkemandslaug (DTL). Før denne blev afholdt, var der også lavet nye vedtægtsforslag til JTL, FTL og STL, hvor meningen var at binde det hele rigtigt sammen i ét laug, men hvor man stadigvæk for de tre landsdele beholdt foreningernes formue lokalt, og hvor man får også i dag 300 kr. pr. medlem pr. år til den lokale forening. Det store, springende punkt i vedtægtsændringerne var, at foreningerne ikke kunne lave om på tilknytningen til BYG, undtagen på en generalforsamling i DTL, og det skulle være ens for alle tre lokalforeninger, samt at medlemmerne i lokalforeningen ikke måtte reklamere med medlemskab heraf, og at foreningerne ikke skulle have et logo. Disse vedtægtsændringer havde FTL og STL ingen problemer med at vedtage og acceptere. Men i JTL ville man kun gå med til at indskrive i vedtægterne, at man skulle være medlem af BYG, men kunne ændre det uafhængigt af DTL (og hermed FTL og STL) på egen generalforsamling. Dette emne blev også omtalt på den stiftende generalforsamling og kan læses på under "Om DTL" Generalforsamlinger. Grunden til at medlemskab af BYG og TIB (som det hed dengang) var påkrævet, er, at disse to organisationer styrer tømreruddannelsen (SID fremlagde også dette som eneste mulige løsning) og bruger mange penge af egne midler (altså medlemmernes) til diverse udvalg, som der kræves for at have indflydelse på egen uddannelse. Der skete så desværre det, vistnok i 2002, at JTL begyndte at optage medlemmer, uden at de var med i BYG. Dette medførte, jf. vores indgåede aftaler om solidarisk deltagelse i uddannelsen og de af os afkrævede forpligtigelser, at samarbejdet blev sat på nul. Dette er så nogenlunde forklaringen på, at der i dag er to små laug og ikke tre i et fælles hus. Selvfølgelig set med forfatterens øjne. Indlægget skal ikke opfattes som et modspil mod nye tiltag mod sammenlægning, kun som en baggrundsforklaring til nuværende situation for dem der ikke kender den. 2

9 Dér hvor regnbuen ender ligger der et tækkekontor Af Finn Guld Byggebrancherne og hermed tækkebranchen fra leverandører til håndværkere kan mærke krisen kradse. Så det er nu, vi har behov for at markedsføre tækkefaget. Det er nu, vi har brug for, at arkitekter og ingeniører får øjnene op for de muligheder, der er for brug af tagrør i nybyggeriet. Det er nu, faget har brug for mere arbejde fra lærling til mester. Det er også nu, der er brug for enighed i faget, og det har vi ikke med to konkurrerende tækkelaug. Den enighed har vi sådan set haft brug for de sidste år. Så dér, hvor regnbuen ender, ligger der et tækkekontor. Det er let at fokusere på det, vi er uenige om laugene imellem, for det er ofte det, vi gør, når snakken går mellem tækkemændene om de to laug. Men lad os for en gangs skyld se på det, vi er enige om. Det, der bringer os sammen. Så må vi se, om uenighederne er store nok til at stå i vejen for de fremskridt, vi kan opnå ved at stå sammen. Vi er enige om, at vi har behov for et Tækkekontor efter hollandsk model. Kontoret skal have til opgave at øge tækkemændenes markedsandele af det danske byggeri. Kontoret skal have en samlende betydning for tækkefaget og arbejde for hele branchens interesser. Kontorets økonomi skal baseres på penge fra tækkemændene, leverandører og andre interessenter alle os, som kan profitere af en merproduktion. Vi er også enige om, at Jørgen Kaarup er den mand, der er nærmest til at lede kontoret. Den væsentlige opgave for kontoret er at skaffe mere tækkearbejde. Forudsætningen for at starte en udvikling med mere arbejde er først og fremmest, at vi kan skaffe tækkemænd nok, og at deres uddannelse er god nok. Viden, kapacitet og enighed om projektet er nødvendigt for at drive værket. Hvis det ikke findes, vil arbejdet med et tækkekontor være spildt og projektet dø af sig selv, når arbejdet bliver overtaget af billig, ukvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Vi har en håndværksuddannelse og tilgang af lærlinge til faget. Det er rigtigt, at der kun bliver uddannet to svende i år, men allerede til næste år er der 14 nye svende på vej. Så vi er i stand til at følge med, hvis der kan skabes udvikling i faget. Uddannelsen er en gevinst for faget. Kravet om at fylde noget ensartet tækkeviden på de nye lærlinge har også haft den gevinst, at den har forøget os 'gamle' og delvist autodidakte tækkemænds viden og kunnen. Husk, at skoleopholdene er betalt af staten og gratis for mester og lærlinge. Samlet set er skoleopholdene ca. 1 år af uddannelsen. I den tid får vi refusion af lærlingens løn. Alt dette er knyttet til den unikke danske lærlingeuddannelse og hængt op på, at vi er medlem af en arbejdsgiverorganisation. Det betyder, at vi kan bestemme kravene til de kommende tækkesvendes kunnen og viden. Vi nyder goderne og er nødt til som organisation at indordne os under pligterne. Ellers har vi ingenting, og fremtiden ser sort ud for faget. Kravene til vores viden om byggelovgivning og byggeri som helhed, stiger i takt med isoleringstykkelsen. Dansk Byggeri holder os opdaterede, så vi undgår at lave katastrofale fejl og hermed at løbe en unødvendig risiko for at miste vores gode navn og rygte eller det, der er værre. Det giver os mulighed for at fortsætte som enkeltmandsfirmaer. Hvis vi derimod i denne usikre og omskiftelige tid med alle dens krav skulle vælge at skifte selskabsform til AS eller ApS, så kan vi alligevel fremstå som troværdige firmaer og tilbyde en garantiordning, der forpligter. I det hele taget mener vi, at garantiordningen er vigtig for især nye kunder. Vejen ud af sin stolthed enkeltmandsfirmaet og ansvarligheden for det arbejde, man udfører går gennem viden, ansvarsbevidste medarbejdere, Byg Garantiordning og et ApS. Så er man klædt på til at forøge sin omsætning uden at risikere alt. Det bedste til sidst Finansieringen ser ud til at kunne lykkes hvis vi altså kan blive enige og slå os sammen i et laug. Der kan med lidt dygtighed skaffes mellem 5 og kr. til driften af kontoret. Det er da en begyndelse. Så nu er det kun os selv, der kan stå i vejen for udviklin gen af markedsandele og fag. Der foregår i øjeblikket en tilnærmelse mellem de to laug på bestyrelsesplan. Dansk Byggeri er en demokratisk forening af enkeltstående medlemmer - ét firma én stemme. Dansk Tækkemandslaug er en demokratisk forening af enkeltstående medlemmer ét firma én stemme. Det er kedeligt at være alene, så selv om man er i sit eget bedste selskab og sin dygtigste medarbejder, så husk at tage en lærling, det koster (næsten) ingenting. 2 9

10 KVISTVINDUER TIL TÆKKEMÆND MARIAGER kvistvinduer Vore kvistvinduer udføres i høj kvalitet af lamineret imprægneret fyrretræ. Kan også leveres i mahogni. Leveres ubehandlet eller med malet overflade med 2-lags lavenergi termoruder med 5 års garanti. Indhent tilbud på: Type 90/55 B=90,5 cm - H=52 Bundhængt vinduesramme med udskyder Type 120/70 eller 120/85 B=120,5 cm - H=70,5 eller 85,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 150/90 B=150,5 cm - H=90,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 120/70 eller 120/85 B=120,5 cm - H=70,5 eller 85,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 150/90 B=150,5 cm - H=90,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 178/70 eller 178/85 B=179 cm - H=70,5 eller 85,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 223/90 B=224,5 cm - H=90,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 178/70 eller 178/85 B=179 cm - H=70,5 eller 85,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 223/90 B=224,5 cm - H=90,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost 10 Tømrer & Bådebygger Finn Møller ApS - Randersvej Mariager Telefon: Mobil: info@finn-moller.dk

11 Klik ind på og se hvad vi kan tilbyde dig. Nøglegårdsvej Lynge Tlf Tlf

12 Kvalitetsundersøgelse Af Finn Guld 12 Jeg besøgte foregangsmanden for dyrkning og tækning med Miscanthus, Søren Vodder fra Lolland. Jeg havde sat mig for at kontrollere kvaliteten af et udvalg af tage, som han havde tækket med miscanthus de sidste 11 år. Jeg må sige, at de havde det rigtigt godt. Tagene beholder en lysere farve gennem flere år, og vandet trænger ikke mere end et par centimeter ind i taget. Selv det 11 år gamle bådehus, som blev tækket med de første materialer, han havde fremdyrket, havde det rigtigt godt. Stråhældningen i stødet er 28 grader og den dårligste stråhældning af de målte tage. Alligevel trænger vandet ikke længere ind end 2 cm (se billede). Det tyder på, at tage med tækkemischantus holder rigtigt længe og kan blive vores fremtidige tækkemateriale. Bedøm selv. Her er resultatet af undersøgelsen. Alle arbejder har en tagtykkelse i svajen på cm. og svagt faldende mod top, ca.27 cm. Glentehøjvej, Ravnsborg 2 Tækket februar 2010, 45 grader 2 Fald på stød: grader 2 Slidlag: cm 2 Stødlængde: cm. 2 Tækkemiscanthus cm. længde, ensfarvet gule 2 Kontrol maj 2012: Vandindtrængning: 1-2 cm., taget ensfarvet lyst brunligt Stålmosen, Ravnsborg 2 Tækket juni 2007, 60 grader 2 Fald på stød: grader 2 Slidlag: cm. 2 Stødlængde: 60 cm. 2 Tækkemiscanthus cm. længde, ensfarvet gule 2 Kontrol maj 2012: Vandindtrængning 1-2 cm., taget ensfarvet lyst brunligt Søholtvej 37, Maribo 2 Tækket oktober 2003, 50 grader

13 af Tækkemiscanthus 2 Fald på stød: grader 2 Slidlag: cm. 2 Stødlængde: cm. 2 Tækkemiscanthus cm. længde, ensfarvet gule 2 Kontrol maj 2012: Vandindtrængning 1-2 cm., taget ensfarvet lyst brunligt Skibevejen 73, Knuthenborg 2 Tækket september 2009, 45 grader 2 Fald på stød: grader 2 Slidlag: cm. 2 Stødlængde: cm. 2 Tækkemiscanthus cm. længde, ensfarvet gule 2 Kontrol maj 2012: Vandindtrængning 1-2 cm., taget ensfarvet lyst brunligt Knuthenborgvej 11, Hunseby 2 Tækket august 2011, 47 grader 2 Fald på stød: grader 2 Slidlag: cm. 2 Stødlængde: cm. 2 Tækkemiscanthus cm. længde, ensfarvet gule 2 Kontrol maj 2012: Vandindtrængning 1-2 cm., taget ensfarvet lyst brunligt Olstrupvej 7, Bandholm 2 Tækket august 2006, 42 grader 2 Fald på stød: grader 2 Slidlag: cm 2 Stødlængde: cm. 2 Tækkemiscanthus cm., længde ensfarvet gule 2 Kontrol maj 2012: Vandindtrængning 1-2 cm, taget ensfarvet lyst brunligt Bådehus Ribergårdsvej 1, Øster Ulslev 2 Tækket maj 2002, 45 grader 2 Fald på stød: grader 2 Slidlag: cm. 2 Stødlængde: cm. 2 Tækkemiscanthus cm., længde ensfarvet gule 2 Kontrol maj 2012: Vandindtrængning 1-2 cm., taget mørkt til sort. Slidt i overfladen. Taget er mærket af tiden. 2

14 Anmeld lovovertrædelser af udenlandske virksomheder til arbejdstilsynet Indsats mod social dumping Der bliver nu øget kontrol og tilsyn med udenlandske virksomheder, og Arbejdstilsynet er klar til at modtage praj om uregelmæssigheder Som led i finanslovsaftalen for 2012 besluttede regeringen og Enhedslisten at styrke indsatsen mod social dumping for at sikre en fair konkurrence og ordentlige arbejdsvilkår. Indsatsen indledtes den 1. marts 2012 og kører i to år. Myndighederne arbejder sammen Indsatsen mod social dumping sker i et samarbejde mellem flere myndigheder. Det drejer sig om Arbejdstilsynet, SKAT og politiet. Den styrkede indsats skal sikre, at de udenlandske virksomheder overholder dansk lovgivning. I den forbindelse er Arbejdstilsynet meget interesseret i at modtage praj om, hvor de skal opsøge de udenlandske virksomheder. Kontakt Arbejdstilsynet Henvendelse om udenlandske virksomheder, herunder anmeldelser om potentielle lovovertrædelser, kan ske til Arbejdstilsynets hovednummer , tast 2. Læs mere om social dumping og den tværgående indsats på Arbejdstilsynets hjemmeside: Dansk Tækkemandslaugs Aktionsgruppe tager gerne imod din anmeldelse og følger op på den. Vi vil se på resultaterne af AT's indsats. Anmeldte sager vil blive omtalt her i Tækkemanden. Anmeldelser vil blive behandlet anonymt. Ring til DTL på , og dit laug klarer anmeldelsen Desværre har vi erfaring for, at myndighedernes behandling af disse sager er sporadiske og uden sammenhæng og ofte ender i ingenting. Vi håber, at de nye tiltag vil forbedre myndighedsbehandlingen, så vi alle kan arbejde på lige vilkår. 2 Nej til kædeansvar EU-kommissionen stiller ifølge Dansk Byggeri byggebranchen overfor en umulig opgave, når den lægger op til, at en håndværksmester frem over skal holdes økonomisk ansvarlig, hvis underleverandøren ikke overholder reglerne - Det vil rent praktisk være en umulig opgave for både store og små håndværkervirksomheder at finde ud af, om fx et polsk firma betaler skat i hjemlandet. Jeg har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, siger direktør Peter Stenholm i Dansk Byggeri. Dansk Byggeri vil til gengæld gerne hjælpe myndighederne med at skabe et arbejdsmarked, hvor både danske og udenlandske virksomheder arbejder på lige vilkår, og hvor myndighederne via RUT-registeret ved, hvilke virksomheder, der arbejder i landet. - Men udgangspunktet må være, at det er den, der bryder reglerne, som kommer til at hæfte. Dette ansvar skal ikke kunne tørres af på andre. Jeg håber derfor, at EU-kommissionen besinder sig og indser, at kædeansvar ikke er vejen frem, siger Peter Stenholm. EU-Kommissionens forslag lægger desuden også op til, at myndighederne i de forskellige EU-lande skal arbejde meget bedre sammen, sådan at danske myndigheder fx får hjælp af tyske myndigheder til at inddrive skat, bøder osv. - Det er et rigtig godt tiltag, som vil gøre det nemmere for myndighederne at udføre deres arbejde. Og netop derfor er det også bedst at lade myndighederne fortsætte med Direktør Peter Stenholm i Dansk Byggeri at være dem, der skal sørge for, at udenlandske virksomheder overholder reglerne, slutter Peter Stenholm. 2 14

15 PROSM adv op Brief-DL:PROSM 007 Brief-DL :57 Pagina 1 Postfach CD Gouda - Holland Büro: Middelblok Gouderak Tel. : Fax : info@prosman.com Internet: Reetgroßhandel, Import und Export We supply more and more Danish thatchers with good quality reed (either direct delivery or with our trucks with crane). We have reed from Austria, Hungary, Rumania, Ukraine, Turkey and China. We have warehouses in Holland, Germany and all the producing countries total number of bundles in our warehouse is over bundles. Wir beliefern mehr und mehr Dänische Dach decker mit gute Qualität Reet (entweder Direktlieferung oder mit unseren Kran-LKW). Wir haben Reet aus Österreich, Ungarn, Rumänien, Ukraine und Kina. Wir haben Lagerhallen in Holland, Deutschland und in alle Produktionsländer insgesamt können wir mehr als Bunde unter Dach lagern. Furthermore we supply: heather, ridge tiles, copper ridges, torx20 taekkeskruer, 15 standard windows, special windows in 4 weeks, sheets, tools, chemicals against moss/algs fire, ventilationsystems under the roof and on the roof, galvanised wire, stainless steel wire, galvanised and copper chicken wire. Sons liefern wir auch: Heide, Firstziegel, Kupferfirst, Torx20 taekkeskruer, 15 standard Fenster, Sonderan ferti - gungen in 4 Wochen, Planen, Werkzeug, Chemie gegen Moos/Algen Feuer, Belüftungssystemen unter dem Dach und auf dem Dach, verzinktem Draht, Niro Draht, verzinktem und kupfer Masschendraht. From us you can get anything you may need Please, feel free to contact us! Von uns kann mann als kaufen was Sie brauchen. Bitte, nehmen Sie kontakt auf! Bankverbindung: Volksbank Sittensen (BLZ ) Konto-Nr Lager: Am Alten Werk 56 D Melbeck GSM: Arjan Prosman Handelsregister: Gouda All unsere Lieferungen und Dienste unterliegen unseren Allgemeinen Liefer- und Zahlungsbedingungen, wie bei der Industrie- und Handelskammer NL-Gouda hinterlegt.

16 NYT FRA DANSK BYGGERI Ingo Schulze RECHTSANWALT Tysklandsvejledning maj , Dansk Byggeri, Nielsen Wiebe & Partner, Rechtsanwalt Ingo Schulze Det er forbudt helt eller delvist at mangfoldiggøre indholdet i denne publikation uden tilladelse fra Dansk Byggeri, Nielsen Wiebe & Partner og Rechtsanwalt Ingo Schulze 1 Ingo Schulze RECHTSANWALT Bilagshæfte til Tysklandsvejledning maj NYE REGLER VED SYGDOM I FERIEN Den 1. maj 2012 blev ferieloven ændret, således at en medarbejder, der bliver syg under sin ferie i visse tilfælde har ret til erstatningsferie herfor. Indtil den 1. maj 2012 var feriereglerne således skruet sammen, at en medarbejder, der blev syg inden sin ferie, ikke var forpligtet til at påbegynde ferien, idet sygdommen var en lovlig feriehindring. Til gengæld var det medarbejderes risiko, hvis sygdommen indtraf, når ferien var påbegyndt, idet ferie i dette tilfælde ville fortsætte, uanset medarbejderen blev syg, og muligvis ikke ville få nogen gavn af denne ferie. Ved en revision af ferieloven er situationen ændret, således at medarbejdere, der bliver syge, når ferien er påbegyndt, i visse tilfælde får erstattet noget af den tabte ferie i form af erstatningsferie. Erstatningsferie kommer på tale, når følgende forhold indtræffer: 2 Der skal være tale om sygdom på samlet over 5 dage 2 Der skal foreligge lægelig dokumentation herfor 2 Sygdommen skal anmeldes korrekt til arbejdsgiver Læs mere i Cirkulært Nr. 682/ på Dansk Byggeris hjemmeside DE NYE OVERENSKOM- STER LIGGER KLAR Siden afslutningen af overenskomstforhandlingerne i marts og vedtagelsen af mæglingsforslaget den 17. april har Dansk Byggeri arbejdet på højtryk for at redigere og renskrive de nye overenskomster. Bygningsoverenskomsten, som er den overenskomst, der er gældende for tækkemænd, ligger på Dansk Byggeris hjemmeside, hvor den også kan bestilles. Styr uden om det tyske regel-fedtefad Mange danske byggevirksomheder øjner store potentialer på det tyske marked, der er i fremgang. Men det er ikke uden grund, at Dansk Byggeris Tysklandsvejledning netop er blevet opdateret. Reglerne på det tyske marked er mange, og de er anderledes end de danske. Og er man uopmærksom, kan det koste dyrt. I Tyskland går det rigtig godt. Trods krisen er arbejdsmarkedet stabilt, og der er gode udsigter for konjunkturerne i det tyske byggeri. I 2011 blev der givet 22 % flere byggetilladelser til nybyggeri og ombygning af boliger end i 2010, og erhvervsbyggeriet forventes også at stige i Det tiltrækker danske byggevirksomheder, der med EU's åbne grænser har fri adgang til en bid af kagen. Men selvom om man geografisk befinder sig i EU, er det ikke ensbetydende med, at reglerne er de samme. Desværre er der stadig en del virksomheder, der har den holdning, at "man da bare kan tage ned og arbejde i Tyskland" eller et andet EU-land uden at have sat sig ind i, om der skulle gælde andre regler. Regler og bøder Vidste du for eksempel, at fordi Tyskland har en udstationeringslov, skal du som håndværker anmelde din ankomst til landet? Glemmer du anmeldelsen, kan bøden være på op til euro. For at få lov til at lave håndværksarbejde i Tyskland, skal du optages i et særligt register ved et tysk Handwerkskammer. Glemmer du det, venter en klækkelig bøde. Og dette er blot et par eksempler. De mange regler og administrative procedurer, der gælder i Tyskland, kan være rigtig svære at overskue. Derfor er den nye Tysklandsvejledning gjort endnu mere lavpraktisk. Bl.a. introduceres en tjekliste i form af en tidslinje, der viser, hvad man skal huske, inden man går i gang, under byggeriet og efter projektets afslutning. Dansk Byggeris nye Tysklandsvejledning er gratis for medlemmer, mens prisen for ikke-medlemmer er kr. plus moms. 2 Tysklandsvejledning - en eksportvejledning til danske bygge-, entreprenør- og anlægsvirksomheder Bilagshæfte til Tysklandsvejledningen 2012 Tysklandsvejledningen og det tilhørende bilagshæfte bestilles i Dansk Byggeris servicebutik 16 Med ansvaret følger kontrollen Kommunerne har ansvaret for at sikre, at det kun er betalende virksomheder, der bruger genbrugspladserne Oven på den seneste tids skriverier i medierne om erhvervslivets brug af og manglende tilmelding til genbrugspladserne, præciserer miljøkonsulent Simon Stig- Gylling Dansk Byggeri holdning til problematikken: - Overordnet er vi i Dansk Byggeri tilfreds med, at erhvervslivets adgang til genbrugspladserne er blevet ændret, så kun virksomheder, der tilmelder sig ordningen, betaler for den. Det betyder, at det kun er virksomheder, der er tilmeldt genbrugspladsordningen, som har adgang til at bruge genbrugspladsen. Snyder man sig ind, bliver man straffet med bøde. Bomme og vægte Simon Stig-Gylling understreger, at det for Dansk Byggeri er vigtigt at understrege over for kommunerne, at når man har ansvaret for driften af en genbrugsplads, så har man også ansvaret for kontrollen: - Da den nye ordning blev forhandlet sidste år, fremhævede vi især bomme og vægte som en nødvendighed. Og de nyeste tal for tilmeldingen til ordningen tyder på, at vi havde ret. - Bomme og vægte vil også skabe større opmærksomhed og kontrol med de miljøfremmede stoffer og materialer, som kommer ind med byggeog anlægsaffaldet på genbrugspladsen, siger Simon Stig-Gylling og peger på, at det samtidig vil betyde, at udenlandske virksomheder, der glemmer at betale, ikke længere vil udsætte den danske arbejdskraft for unfair konkurrence. Og endelig vil sort arbejde lettere kunne blive dokumenteret. Kun brugere skal betale - Men, at der afleveres erhvervsaffald på genbrugspladser fra ikke-registrede virksomheder, bør ikke få den konsekvens, at det store flertal af virksomheder - der aldrig kommer på genbrugspladserne - pålægges udgifter til driften. Det er i direkte strid med "forureneren betaler"- princippet, som gennemsyrer dansk miljølovgivning, pointerer Simon Stig-Gylling. 2

17 DVC godkendte vinduer til stråtag/gamle huse Carlo F. Christensen A/S er leverandør af kvistvinduer til stråtag, samt alle typer af vinduer og døre til gamle huse. Vi er lagerførende i ca. 30 forskellige standard modeller, og kan derudover levere vinduer og døre i specialmål til enhver opgave, f.eks. vinduer med koblede rammer og kitfals. NYHED: Kvistvinduer med Optoglas. Systemet er særdeles velegnet til varme- og lydisolering af vinduer. Optoglas forsatsvinduer isolerer 30 % bedre end tilsvarende termovinduer og er testet på Danmarks Tekniske Universitet til en U-værdi på 1,7 W/m2K med 4 mm hærdet energiglas og 2,4 W/m2K med 4 mm standard hærdet glas. Optoglas forsatsvinduerne er godkendt og anbefalet til montering på vinduer i fredede bygninger. Kontakt os for at få anvist nærmeste forhandler. CARLO F. CHRISTENSEN A/S Kastbjergvej 15, Hedegaard, DK-8585 Glesborg Tlf.: Fax.:

18 Fornem pris til Læsøs tangtage En lang række europæiske projekter modtog priser ved ceremonien i Jerónimos klostret i Lissabon 18 Af Carsten Sivertsen, foto Europa Nostra Hovedkræfterne bag de restaurerede tangtage på Læsø fik fredag den 1. juni et meget vigtigt bevis på, at indsatsen også har international bevågenhed. Det skete med overrækkelsen af Europa Nostra prisen i Jerónimos klostret i Lissabon. Til stede ved overrækkelsen var tækkemand Henning Johansen, Poul Christensen fra Læsø Saltsyderi og arki- tekt Marcelle Meier, der på gruppens vegne modtog prisen. I den danske delegation sås blandt andre også den danske ambassadør. "Det foregik under meget imponerende forhold i nogle fantastisk smukke omgivelser", siger Henning Johansen. Præsident og tronfølger Arrangementets vigtighed understreges af, at den portugisiske præsident og det spanske tronfølgerpar var med ved prisuddelingen. "Da vi hørte, at vi skulle derned, havde jeg en lidt tilbagelænet holdning til det, men sådan vil jeg bestemt ikke anskue det mere. Det var et arrangement på niveau med Oscar-uddelingerne", siger Henning Johansen. "Samtidig er det en blåstempling af vores projekt. Det er klart, at de fonde,

19 Tagtage på DR Den 23. maj 2012 sendte DR 1 en TV-udsendelse, hvor Søren Ryge præsenterede tagtage på Læsø. Se udsendelsen på: Ryge/programmer/2012/ htm Tangtage Tækkemand Henning Johansen har genoplivet det gamle håndværk med at tænge et tangtag, og han har med støtte fra RealDania gennemført et forprojekt, der mundede ud i tængning af et gammelt fårehus. Herefter fulgte et egentligt pilotprojekt, tængning af Kulturstyrelsens hus 'Andrines Hus'. Målet er at gøre det muligt at genopbygge tangtage fra bunden med ålegræs af tilstrækkelig god kvalitet. Den europæiske kulturarv Europa Nostra beskytter den europæiske kulturarv. Organisationen forener 250 organisationer, som er kendetegnet ved, at de er uafhængige af regeringer og ikke skal generere profit. De involverede organisationer tæller omkring fem millioner medlemmer. Dertil kommer 1500 personlige medlemskaber samt en række associerede organisationer. der har været med til at muliggøre vores arbejde med at genindføre traditionen på Læsø, er uhyre opmærksomme på, at så stor og vigtig en organisation som Europa Nostra giver os en pris. Det bliver simpelthen lettere for os at tiltrække kapital." Kongeligt besøg Opmærksomheden omkring Læsøs tangtage vil til september i år blive endnu større, når Prins Joachim i sin egenskab af protektor for Europa Nostra kommer til øen. I Europa Nostras begrundelse for at give prisen til tangprojektet fremhæver priskomiteen den rolle, projektet siden 2007 har haft for at genoplive kendskabet til og teknikkerne bag den unikke tagdækning. Intet andet sted i verden anvendes tang eller ålegræs som tagdækning. Med prisen ønsker Europa Nostra at henlede opmærksomheden på, at en ellers truet kulturarv ville være gået tabt, hvis det ikke havde været for Læsø-initiativet. Priskomiteen understreger samtidig, at projektet med tangtagene i høj grad hviler på frivilligt arbejde, samt at det har været muligt at tiltrække bistand fra nationalt plan. Nu er der også sat et flot, internationalt stempel på Læsøs tangtage. 2 19

20 Dansk Tækkemandslaug Postboks Nordborg Billedet: Museumsgården var beboet af Sine Krogbæk indtil Indboet er placeret som da hun overtog gården i 1860 efter sine forældre 20