MASTERPLAN FOR PLEJEBOLIGER OG DAGHJEM

Transkript

1 MASTERPLAN FOR PLEJEBOLIGER OG DAGHJEM Social og Sundhed

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING FORMÅL DEFINITIONER FORUDSÆTNINGER MASTERPLANENS OPBYGNING SAMMENFATNING AF ANBEFALINGER ANBEFALINGER VEDRØRENDE FAGLIG STRUKTUR ANBEFALINGER VEDRØRENDE DE FYSISKE RAMMER PRÆSENTATION AF PLEJEBOLIG- OG DAGHJEMSOMRÅDET ANTAL PLADSER VISITATION OG LOVGRUNDLAG PERSONALE ØKONOMISKE RAMMER DEMOGRAFISK UDVIKLING VENTELISTER EKSISTERENDE FYSISKE RAMMER UDDYBENDE BESKRIVELSE AF PLEJEBOLIG- OG DAGHJEMSOMRÅDET ALMENE PLEJEBOLIGER OG DAGHJEM PLEJEBOLIGER OG DAGHJEM TIL DEMENSRAMTE MIDLERTIDIGE OPHOLD ANBEFALINGER VEDR. FAGLIG STRUKTUR FASTHOLDELSE AF BRED GEOGRAFISK SPREDNING AF ALMENE PLEJEBOLIGER OG DAGHJEM SPECIALISERING AF PLEJEBOLIGER OG DAGHJEM TIL DEMENSRAMTE SPECIALISERING AF MIDLERTIDIGE REHABILITERINGSOPHOLD ANBEFALINGER VEDR. FYSISK PLACERING ANBEFALINGER VEDR. PLACERING AF ALMENE PLEJEBOLIGER, DAGHJEM OG BOLIGER TIL MIDLERTIDIGE OPHOLD ANBEFALINGER VEDR. PLACERING AF PLEJEBOLIGER, DAGHJEM OG BOLIGER TIL MIDLERTIDIGE OPHOLD TIL DEMENSRAMTE ANBEFALINGER VEDR. PLACERING AF BOLIGER TIL MIDLERTIDIGE REHABILITERINGSOPHOLD OVERSIGT OVER ANBEFALINGER VEDR. FYSISK PLACERING IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGER BEBOERE FLYTNING MEDARBEJDERE

3 7.4. ØKONOMI OPFØLGNING OG EVALUERING PROCES FOR UDARBEJDELSE AF MASTERPLAN...39 BILAG 1: BESKRIVELSE AF DE EKSISTERENDE FYSISKE RAMMER...42 B1.1 BO-ENHEDEN HØRVANGEN...42 B1.2 BO-ENHEDEN KILDEVANGEN...42 B1.3 BOFÆLLESSKABET SKELVEJ...43 B1.4 BOFÆLLESSKABET ODENSEVEJ...43 B1.5 DE GAMLES HJEM...44 B1.6 FLEMLØSE PLEJEHJEM...44 B1.7 KORSVANG...45 B1.8 PLEJECENTER KILDEBAKKEN...45 B1.9 STRANDGÅRDEN...46 B1.10 SUNDHEDSCENTRET HOLMELY...46 B1.11 SYDMARKSGÅRDEN...47 B1.12 ÆLDRECENTER ÆBLEHAVEN...47 BILAG 2: KVALITETSSTANDARD FOR VISITATION TIL PLEJEBOLIG...48 BILAG 3: KVALITETSSTANDARD FOR DAGHJEMSOPHOLD...51 BILAG 4: KVALITETSSTANDARD FOR VISITATION TIL AFLASTNINGSBOLIG53 BILAG 5: SAMARBEJDSMODELLEN FOR DEMENSOMRÅDET...55 BILAG 6: SUNDHEDSAFTALERNE...57 BILAG 7: EDEN...59 BILAG 8: ÆNDRINGSBLOK...60 BILAG 9: LOVGRUNDLAG, EJERFORHOLD OG UDLEJEAFTALER

4 1. INDLEDNING Assens Kommune råder over 370 plejeboliger 1 og 80 daghjemspladser. Siden kommunesammenlægningen i 2007 har det primære mål været at få rammen på plads vedr. drift af plejeboliger og daghjem med udgangspunkt i en budgetharmoniseringsmodel fra De eksisterende plejeboligenheder og daghjem har i denne periode fastholdt strukturen fra de oprindelige kommuner. Det betyder, at de enkelte enheder har mangeartede opgaver. Fagligt er der bl.a. blevet arbejdet med Eden Alternative konceptet, som blev indført i Assens Kommunes plejeboliger i forbindelse med et projekt igangsat af puljemidler fra Socialministeriet i Eden er en filosofi, en proces og en række principper, der fungerer som praktisk handlingsmodel til at afhjælpe og overvinde de tre omsorgsplager: ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. 2 Siden 2007 er områderne madservice, hjemmepleje og hjemmesygepleje blevet analyseret og justeret. I denne masterplan sættes fokus på plejeboliger og daghjem, som er det økonomisk største område inden for politikområdet ældre Formål Denne masterplan for plejeboliger og daghjem sætter fokus på at skabe øget kvalitet i opgaveløsning og tilbud at udnytte den nye kommunes større volumen at styrke en proaktiv håndtering af de større og nye udfordringer, som Sundhedsaftalerne 3 indebærer for kommunerne at forebygge indlæggelse på sygehus 1 Inkl. pladser til midlertidige ophold. 2 Eden er beskevet i bilag Sundhedsaftalerne er beskrevet i bilag 5.

5 at skabe attraktive arbejdspladser gennem specialisering, kompetenceudvikling og prioritering af faglighed 1.2. Definitioner I masterplanen er plejebolig- og daghjemsområdet inddelt i 3 hovedområder: Almene plejeboliger og daghjem Plejeboliger og daghjem til demensramte Midlertidige ophold Almene plejeboliger defineres som plejeboliger til borgere, som pga. varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan forblive i eget hjem. I plejeboligen sikres borgeren tryghed og mulighed for tilstrækkelig pleje og omsorg. Bemærk, at begrebet Almene plejeboliger refererer til det faglige indhold, og ikke er det samme som boliger opført efter Lov om almene boliger. Plejeboliger til demensramte er tilsvarende almene plejeboliger, men med fysisk og faglig fokus på demensramte og deres særlige behov. Almene daghjem er et dagtilbud, som tilbydes til borgere med behov for vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder, ved særligt behov for socialt samvær eller ved behov for aflastning af pårørende. Daghjem til demensramte er tilsvarende almene daghjem, men med fysisk og faglig fokus på demensramte og deres særlige behov. Boliger til midlertidige ophold er plejeboliger, hvor en borger kan bo i en afgrænset periode. Borgeren betaler ikke husleje for midlertidigt ophold. 4 Det forudsættes, at borgeren har en permanent bolig. Der skelnes mellem forskellige typer af midlertidige ophold. Dette vil blive præciseret senere i masterplanen Forudsætninger Som nævnt i afsnit 1.1 er et af formålene med Masterplanen, at Assens Kommune skal være i stand til, på en proaktiv måde, at håndtere de mange nye opgaver, som Sundhedsaftalerne indebærer for kommunerne. Bl.a. betyder kortere indlæggelsesperioder, at mange patienter udskrives med et omfattende pleje- og vejledningsbehov. Den teknologiske udvikling betyder, at opgaver, der tidligere krævede en indlæggelse på sygehus, nu kan løses i hjemmet, og udviklingen peger i retning af, at der kommer flere ældre og flere kroniske patienter. Denne masterplan er udarbejdet under forudsætning af uændrede økonomiske rammer. Parallelt med udarbejdelse af masterplanen pågår et arbejde med at finde store besparel- 4 Jf. Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. (Servicelovens 79, 83 og 84) 1, stk.2, kan kommunen ikke opkræve betaling for bolig ved midlertidigt døgnophold. 5

6 ser i Assens Kommune. Det kan ikke udelukkes, at arbejdet med at reducere udgiftsniveauet kan påvirke udmøntningen af masterplanens anbefalinger. Anbefalingerne tager udgangspunkt i den aktuelle situation og forventningerne til den demografiske udvikling de kommende år Masterplanens opbygning Masterplanen indeholder en række anbefalinger. Anbefalingerne er inddelt i Anbefalinger vedrørende faglig struktur Anbefalinger vedrørende fysiske rammer Masterplanen er struktureret således, at kapitel 2 indeholder en sammenfatning af masterplanens anbefalinger. Kapitel 3 er en introduktion til plejebolig- og daghjemsområdet i Assens Kommune. Kapitlet indeholder bl.a. en række faktuelle oplysninger vedrørende boliger, faglighed, personale, økonomi, lovgrundlag og demografisk udvikling. I kapitel 4 beskrives de tre områder: Almene plejeboliger og daghjem Plejeboliger og daghjem til demensramte Midlertidige ophold For hvert område beskrives målgrupper, kompetencer, udfordringer mv. På baggrund af kapitel 3 og 4 er der udarbejdet en række anbefalinger vedrørende den faglige struktur. Disse anbefalinger er beskrevet i kapitel 5. I kapitel 6 angives konkrete forslag til fysisk udmøntning af anbefalingerne. Kapitel 7 omhandler implementering af anbefalingerne vedrørende faglig struktur og fysisk placering. Kapitel 8 er en kortfattet beskrivelse af opfølgning på og evaluering af masterplanen. Endelig er der i kapitel 9 redegjort for proces og organisering af udarbejdelsen af denne masterplan. En række faktuelle oplysninger, lovgrundlag mv. er vedlagt som bilag. Masterplanen er udarbejdet af Social og Sundhed og er politisk forankret i Social- og Sundhedsudvalget. 6

7 2. SAMMENFATNING AF ANBEFALINGER Denne masterplan er udarbejdet med henblik på at udnytte den nye Assens Kommunes volumen til at skabe øget kvalitet i plejeboliger og daghjem. Det er målet, at en øget specialisering skal give bedre kvalitet i tilbudet til den enkelte borger, og at Assens Kommune gennem en øget specialisering vil kunne imødekomme både nuværende og kommende opgaver og udfordringer. Heriblandt de mange nye opgaver, som følger af Sundhedsaftalerne. Det er forventningen, at en øget specialisering desuden vil bidrage til at skabe attraktive arbejdspladser gennem målrettet kompetenceudvikling og prioritering af faglighed. Masterplanen er udarbejdet under forudsætning af uændrede økonomiske rammer. Det vil sige, at anbefalingerne tager udgangspunkt i en ny anvendelse af de eksisterende resourcer og fysiske rammer. Anbefalingerne tager udgangspunkt i den aktuelle situation og forventningerne til den demografiske udvikling de kommende år. Der vil løbende blive fulgt op på eventuelle behov for justeringer og ændringer i forhold til masterplanens anbefalinger Anbefalinger vedrørende faglig struktur Det anbefales 1. at fastholde bred geografisk spredning af almene plejeboliger og daghjem 2. at specialisere plejeboliger og daghjem til demensramte 3. at specialisere midlertidige ophold Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag eller behov for yderligere specialisering. 7

8 Vedrørende almene plejeboliger og daghjem anbefales det at bevare den nuværende struktur på området med en bred geografisk spredning af de almene plejeboliger og daghjem. at der fremover skal være tre boliger til midlertidige aflastnings-, vente- og motivationsophold. Disse pladser samles ét sted. at pladserne til midlertidige almene ophold fysisk placeres således, at man anvender de boliger, som pga. størrelse og indretning er mindre velegnede til plejeboliger. Vedrørende plejeboliger og daghjem til demensramte anbefales det at det samlede antal plejeboliger til demensramte øges fra de nuværende 70 til 114, ved at reducere antallet af almene plejeboliger tilsvarende. at plejeboliger til demensramte samles ved fem plejeboligenheder, geografisk spredt i kommunen. at antal daghjemspladser til demensramte forbliver uændret (24 pladser). at plejeboliger og daghjem til demensramte så vidt muligt placeres fysisk i tilknytning til hinanden. at der skal være tre boliger til midlertidige ophold til demensramte til aflastning, vurdering og motivering. Disse pladser samles ét sted. at der etableres en særlig enhed med fem pladser til demensramte med udadreagerende og problemskabende adfærd. Vedrørende midlertidige ophold anbefales det at der etableres en enhed med 24 rehabiliteringspladser, som omfatter midlertidige pladser til borgere med behov for genoptræning efter sygdom og evt. indlæggelse, pleje af meget syge eller døende borgere mv. Såfremt ovenstående anbefalinger vedtages, vil implementeringen forløbe gradvist og så vidt muligt i overensstemmelse med beboernes ønsker. 8

9 Anbefalingerne forudsætter nogle personalemæssige og økonomiske ændringer. Der vil ske en specialisering af personalekompetencer, og det vil være nødvendigt at revurdere personalenormeringen til de forskellige målgrupper Anbefalinger vedrørende de fysiske rammer En realisering af anbefalingerne nødvendiggør, at der ændres på anvendelsen af de eksisterende fysiske rammer. Det anbefales at fastholde en bred geografisk spredning af almene plejeboliger. Med udgangspunkt i de nuværende fysiske rammer peges der pt. på følgende adresser: Bo-enheden Hørvangen, Tommerup Bofællesskabet Korsvang, Assens Bofællesskabet Odensevej, Assens De Gamles Hjem, Glamsbjerg Plejecenter Kildebakken, Vissenbjerg Sundhedscentret Holmely, Aarup Sydmarksgården, Tommerup Ældrecenter Æblehaven, Haarby Det anbefales, at der pt. forbliver almene daghjem på. Korsvang Ældrecenter Æblehaven Sydmarksgården Plejecenter Kildebakken Det anbefales, at de tre boliger til midlertidige aflastnings-, vente- og motivationsophold som udgangspunkt placeres på Ældrecenter Æblehaven, Haarby Med udgangspunkt i de nuværende fysiske rammer, anbefales det, at plejeboliger til demensramte samles på Bo-enheden Kildevangen, Tommerup Bofællesskabet Skelvej, Assens Flemløse Plejehjem, Glamsbjerg Strandgården, Haarby Sundhedscentret Holmely, Aarup 9

10 Som det fremgår af afsnit 5.2 anbefales det, at daghjem og plejeboliger til demensramte så vidt muligt placeres i fysisk tilknytning til hinanden. Denne anbefaling kan ikke imødekommes fuldt ud med udgangspunkt i de eksisterende fysiske rammer. Der vil derfor forblive daghjem til demensramte på Sundhedscentret Holmely Flemløse Plejehjem Korsvang Det anbefales, at de tre boliger til midlertidige aflastnings-, vente- og motivationsophold til demensramte som udgangspunkt placeres på Flemløse Plejehjem. Det anbefales at den særlige enhed med fem boliger til midlertidige ophold til demensramte med udadreagerende adfærd placeres som en skærmet enhed på Flemløse Plejehjem Det anbefales, at rehabiliteringsenheden placeres på Plejecentret Kildebakken i Vissenbjerg 10

11 Anbefalingerne vedr. fysisk placering giver følgende fordeling af pladstyper: Almene plejeboliger Bo-enheden Hørvangen, Tommerup 10 Plejeboliger til demensramte Midlertidige almene plejeboliger Midlertidige plejeboliger til demensramte Udadreagerende demensramte Rehabiliteringsenhed Almene daghjem Daghjem for demensramte Bo-enheden Kildevangen, Tommerup 19 Bofællesskabet Odensevej, Assens 24 Bofællesskabet Skelvej, Assens 21 De Gamles hjem, Glamsbjerg 27 Flemløse Plejehjem, Glamsbjerg Korsvang, Assens Plejecenter Kildebakken, Vissenbjerg Aflastningen Korsvang, Assens (7) Strandgården, Haarby 31 Sundhedscentret Holmely, Aarup Sydmarksgården, Tommerup 30 8 Ældrecenter Æblehaven, Haarby I alt Ovenstående anbefalinger vedr. de fysiske rammer omfatter ikke de nuværende 7 boliger til midlertidige ophold på Aflastningen Korsvang, idet disse midlertidige pladser anbefales etableret på Kildebakken. Det betyder, at det samlede antal af almene boliger reduceres med syv i forhold til i dag. I forhold til ventelister til plejebolig og eventuel sammenhæng med andre masterplaner eller behov på andre fagområder bør det drøftes og afklares, hvordan og hvorvidt antallet af almene plejeboliger fastholdes eller udvides i forhold til i dag. 11

12 3. PRÆSENTATION AF PLEJEBOLIG- OG DAGHJEMSOMRÅDET Kapitel 3 er en præsentation af det samlede plejebolig- og daghjemsområde i Assens Kommune, som det ser ud i dag. Beskrivelsen danner grundlag for de efterfølgnede anbefalinger vedr. den fremtidige struktur. Kapitlet er struktureret således: 3.1 Antal pladser 3.2 Visitation og lovgrundlag 3.3 Personale 3.4 Økonomiske rammer 3.5 Demografisk udvikling 3.6 Ventelister 3.7 Eksisterende fysiske rammer 3.1. Antal pladser Assens Kommune råder i dag over i alt 370 plejeboliger og 80 daghjemspladser. Plejeboligerne og daghjemspladserne er fordelt således: Kommunale plejeboliger (inkl. boliger til midlertidige ophold) Antal pladser Aflastningen Korsvang, Assens 7 Bo-enheden Hørvangen, Tommerup 10 Bo-enheden Kildevangen, Tommerup 19 Bofællesskabet Korsvang, Assens 34 Bofællesskabet Odensevej, Assens 24 Bofællesskabet Skelvej, Assens 22 12

13 De Gamles Hjem, Glamsbjerg 27 Flemløse Plejehjem, Glamsbjerg 32 Plejecenter Kildebakken, Vissenbjerg 58 Strandgården, Haarby 31 Sundhedscentret Holmely, Aarup 40 Ældrecenter Æblehaven, Haarby 36 Samlet antal kommunale plejeboliger 340 Private plejeboliger med driftsoverenskomst med Assens Kommune Antal pladser Sydmarksgården, Verninge (Danske Diakonhjem) 30 Kommunale daghjem Antal pladser Daghjemmet Holmely (demens), Aarup 8 Daghjemmet Kildebakken, Vissenbjerg 16 Daghjemmet Korsvang, Assens 16 Daghjemmet "Madam Blå" (demens), Korsvang, Assens 8 Daghjemmet "Rosenhaven" (demens), Flemløse 8 Daghjemmet Æblehaven, Haarby 16 Samlet antal kommunale daghjemspladser 72 Private daghjem med driftsoverenskomst med Assens Kommune Antal pladser Daghjemmet "Mødestedet", Verninge (Danske Diakonhjem) 8 13

14 3.2. Visitation og lovgrundlag Visitation til plejeboliger og daghjem behandles i Myndighedsafdelingen med udgangspunkt i kvalitetsstandarderne for det ønskede tilbud 5. Lovgrundlag for visitation til plejebolig, midlertidigt ophold og daghjemsophold findes i Lov om social service, Lov om almene boliger og Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Borgere, som er visiteret til plejebolig, midlertidigt ophold eller daghjemsophold, vil oftest også være visiteret til relaterede ydelser, som fx madservice, hjælpemidler mv. Disse ydelser er ikke omfattet af denne masterplan Personale På det samlede kommunale plejeboligområde (almene plejeboliger, plejeboliger til demensramte og boliger til midlertidige ophold) var der pr. udgangen af februar 2010 ansat 342 personer, svarende til 269,9 fuldtidsstillinger. På det samlede daghjemsområde var der ansat 16 personer, svarende til 13,7 fuldtidsstillinger. Disse tal er ekskl. ledere, elever, pedeller og kontorpersonale. Derudover kommer eventuelle vakante stillinger på opgørelsestidspunktet (ikke opgjort). På plejeboligområdet er personalefordelingen således: 177 social- og sundhedshjælpere, 79 social- og sundhedsassistenter, 45 sygehjælpere, 14 uuddannede, 7 hjemmehjælpere, 7 plejehjemsassistenter, 6 husassistenter, 3 socialpædagoger, 2 beskæftigelsesvejledere, en ergoterapeut og en plejer. På daghjemsområdet er personalefordelingen således: 5 social- og sundhedshjælpere, 4 social- og sundhedsassistenter, 2 sygehjælpere, 2 beskæftigelsesvejledere, 1 ergoterapeut, 1 husassistent og 1 uuddannet. Personalet på Sydmarksgården, som drives af Danske Diakonhjem, er ikke medregnet Økonomiske rammer For det samlede plejeboligområde ser det korrigerede budget for 2010 således ud: 14 5 Kvalitetsstandard for visitation til plejebolig, kvalitetsstandard for daghjemsophold samt kvalitetsstandard for visitation til midlertidig bolig er gengivet i bilag 2-4.

15 Plejeboliger Løn Drift* Huslejeudgifter midlertidige boliger** Huslejeudgifter ved plejeboliger, som i kortere perioder ikke er udlejet*** kr kr kr. max kr. * Drift af servicearealer: leje af servicearealer, el, vand, varme, bygningsvedligeholdelse, pedelfunktion o.lign. ** Regnskab 2009 *** I forbindelse med dødsfald og indflytning i plejeboliger, kan der være kortere perioder, hvor plejeboligen ikke er udlejet. Ved større ombygninger kan der forekomme udsving i beløbets størrelse. Daghjem Løn Materialer og busdrift Påregnede indtægter kr kr kr. Udgifter til bygningerne bliver afregnet under drift af plejeboliger 3.5. Demografisk udvikling Risikoen for at udvikle demens stiger markant med alderen, og som følge af den stadig højere gennemsnitlige levealder i Danmark forventes en betydelig vækst i antallet af demente ældre i de kommende årtier. I alderen fra år ses for hvert 5-års trin omtrent en fordobling af forekomsten af demens, og fra 85-års alderen og opefter anslår man, at op imod hver tredje rammes af en demenssygdom. 6 Befolkningsprognosen for Assens Kommune sammenholdt med risikoen for at udvikle demens viser, at der i Assens Kommune i 2009 var 637 personer, som i varierende grad er ramt af demens, mens dette tal i 2020 forventes at være omkring 660. Det antages altså, at antallet af demensramte vil vokse med i alt 3,5 % de næste 10 år. 7 Af de ca. 637 demensramte, som skønnes at være i Assens Kommune, klarer de fleste sig selv i hjemmet. En del bor i plejebolig, en del får hjælp fra hjemmeplejen og en del benytter daghjem for demensramte. Nogle demensramte er tilknyttet demenskoordinatorerne, og en mindre 6 Kilde: Videnscenter for Demens. 7 Befolkningsprognosen, jf. Økonomiudvalget dagsorden 10. februar 2010, pkt

16 del af de demensramte er yngre end 66 år og tilknyttet demensklinikken ved Odense Universitetshospital. Der er tendens til en øget forekomst af kroniske sygdomme og livsstilssygdomme, hvilket vil påvirke indsatsen i plejeboliger. 8 Svær overvægt kan give udfordringer i forbindelse med boligstørrelse, -indretning og hjælpemidler Ventelister Til plejeboliger er der to former for venteliste: Garantiventeliste Når en borger er visiteret til en plejebolig, skal kommunen tilbyde en plejebolig inden to måneder, såfremt borgeren ikke har et specifikt ønske om, hvilken plejebolig i kommunen, borgeren ønsker. 9 Hidtil har kommunen overholdt garantien. Det er meget få, der ønsker at stå på garantiventelisten. Specifik venteliste - også kaldet "ønskeventeliste" Når en borger er visiteret til en plejebolig, skrives borgeren på den specifikke venteliste, såfremt borgeren ønsker en specifik plejebolig. Når en bolig bliver ledig, vil den borger, der på det aktuelle tidspunkt for tildelingen har størst behov, blive tilbudt plejeboligen. Derfor er det ikke nødvendigvis den borger, der har stået længst på ventelisten, som får tilbudt en plejebolig. Der har gennem de sidste tre år gennemsnitligt været ca borgere på den specifikke venteliste. Der er sædvanligvis ikke venteliste til at komme i daghjem Eksisterende fysiske rammer Størstedelen af plejeboligerne er etableret efter Lov om almene boliger, og beboerne betaler husleje på almindelige vilkår. Det betyder, at indskud og husleje afhænger af forskellige faktorer, bl.a. plejeboligens størrelse. 17 boliger er etableret efter anden lovgivning, og er altså ikke omfattet af Lov om almene boliger. 132 af plejeboligerne og de tilhørende fællesarealer er ejet af almene boligselskaber, hvor Assens Kommune har indgået en driftsaftale. 30 af plejeboligerne er både ejet og drevet af Danske Diakoner, som Assens Kommune har indgået en leverandøraftale med. 208 plejeboliger er ejet af Assens Kommune, heraf administreres 183 boliger af et boligselskab. 8 Sundhedsprofil, Ny Assens Kommune, Lov om social service 192a, stk. 1.

17 Boligerne varierer i størrelse. Nogle plejeboliger er et-rumsboliger, mens andre er torumsboliger. I bilag 1 findes en kort beskrivelse af de eksisterende fysiske rammer for hver enkelt plejeboligenhed. Påbud fra Arbejdstilsynet Plejecenter Kildebakken Der foreligger påbud fra Arbejdstilsynet om ændring af pladsforhold og niveauforskel på badeværelser, så de svarer til de lovmæssige krav for det fysiske arbejdsmiljø. Påbuddet omfatter 45 badeværelser. Påbudet imødekommes pt. ved at anvende én bolig som fælles badeværelse til beboere med behov for hjælp. De Gamles Hjem Der foreligger påbud fra Arbejdstilsynet om ændring af badeværelser, hvor der ikke er tilstrækkelig plads, hvis beboeren har behov for hjælp. Påbuddet gælder 10 boliger og 2 midlertidige boliger. Påbudet imødekommes ved ændrede arbejdsgange. Der arbejdes pt. med konkret tilbud på køb og ombygning af ovenstående lejligheder. Aflastningen Korsvang Arbejdstilsynet har påpeget, at badeværelserne er for små, hvis beboeren har behov for hjælp. En af boligerne er derfor ombygget og anvendes som fælles badeværelse til beboere med behov for hjælp. Aflastningen Korsvang indgår ikke i anbefalingerne i forhold til fremtidig anvendelse inden for dette fagormåde. Anvendelsen af Aflastningen Korsvang bør drøftes og afklares i relation til andre masterplaner eller behov på andre fagområder. 17

18 4. UDDYBENDE BESKRIVELSE AF PLEJEBOLIG- OG DAGHJEMSOMRÅDET Afsnit 4 indeholder en udførlig beskrivelse af områderne 4.1 Almene plejeboliger og daghjem 4.2 Plejeboliger og daghjem til demensramte 4.3 Midlertidige ophold 4.1. Almene plejeboliger og daghjem Assens Kommune råder over 263 almene plejeboliger, fordelt på 11 plejeboligenheder, og 56 almene daghjemspladser fordelt på 4 daghjem. Aldersfordeling på beboere i plejeboliger inkl. midlertidige ophold. Pr. 1. januar 2010 Alder Plejeboliger Daghjem 0-66 år år år år

19 Målgrupper til almene plejeboliger Almene plejeboliger tilbydes til borgere, der har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der kræver omfattende pleje og omsorg hele døgnet. Borgeren skal selv ønske at flytte i plejebolig. Derudover har borgeren svære begrænsninger i udførelse af daglige aktiviteter og har behov for omfattende personassistance eller har borgeren ofte behov for akut hjælp og kan ikke selv tilkalde hjælp. Det ikke er muligt at tilgodese behovet for hjælp i planlagte besøg. Borgerens tryghedsbehov kan ikke dækkes i eget hjem eller det vurderes, at en plejebolig vil have en betydelig forebyggende effekt i forhold til at undgå forværring af det fysiske, psykiske eller sociale funktionsniveau. Diagnoser for borgere, der visiteres til almene plejeboliger: Svage ældre, der ikke længere magter livet i den bolig, de har. Psykisk syge med behov for plejebolig. Ældre, der får en psykiatrisk diagnose, bliver som udgangspunkt visiteret til almen plejebolig. Misbrugere (psykisk påvirkede) med behov for plejebolig. Psykisk udviklingshæmmede gamle, der har boet i almindelig bolig. Senhjerneskadede, der er udredt og ikke responderer på specialtilbud, eksempelvis CSA Duedalen, kan visiteres til en plejebolig, når tilstanden er stabiliseret, og udviklingspotentialet er begrænset. Kronisk syge borgere Beboer under 66 år visiteres til plejeboliger overvejende af tre hovedårsager: muskelsygdomme, sklerose o l., senhjerneskade demens, misbrug, psykisk lidelse Målgrupper til almene daghjem Daghjemsophold tilbydes til borgere, der bor uden for plejebolig og som har behov for: Aflastning i form af aflastningsophold i daghjem: aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Assens Kommunes kvalitetsstandard for daghjemsophold, se bilag 3. 19

20 Mål: Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. 11 Aflastning for ægtefælle / forældre / nære pårørende At daghjemsbrugeren oplever øget livsindhold / livskvalitet At daghjemsbrugeren oplever socialt samvær At daghjemsbrugeren opretholder færdigheder fysisk / psykisk At daghjemsbrugeren oplever en struktureret hverdag Daghjemmene har åbnet fem hverdage om ugen, fra ca. kl Der er lukket tre uger i sommerferien, på hverdage mellem jul og nytår og på søgnehelligdage. Borgere, der visiteres til daghjem, visiteres også til kørsel til daghjem Personalekompetencer Personalegruppen ved de almene plejeboliger er sammensat af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og uuddannede. Personalegruppen ved de almene daghjem er sammensat af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, beskæftigelsesvejledere og uuddannede Plejeboliger og daghjem til demensramte Assens Kommune råder over 72 plejeboliger til demensramte, fordelt på seks adresser, og 24 daghjemspladser til demensramte, fordelt på tre adresser. Aldersfordeling for beboere i plejeboliger til demensramte, inkl. midlertidige ophold. Pr. 1. januar Alder Plejeboliger Daghjem 0-66 år år år Assens Kommunes kvalitetsstandard for daghjemsophold, se bilag 3. 20

21 Beskrivelse af målgrupperne Demens er ikke én sygdom, men er en betegnelse for en række forskellige symptomer, der alle har det fællestræk, at hjernen på en eller anden måde er svækket, og at tilstanden er uafvendelig. Der findes flere former for demens og op mod hundrede diagnoser. De 4 hyppigste diagnoser: 1. Alzheimers sygdom er den hyppigste forekomne demenssygdom og er årsagen til mere end 50 % af demenstilfældene. 2. Vaskulær demens skyldes følgen af blodpropper, iltmangel og blødninger i hjernen. Ca % af demenstilfældene er vaskulær demens. 3. Lewy body demens er en kronisk fremadskridende hjernesygdom. Lewy body demens ses i ca % af demenstilfældene. Symptomerne på Lewy body demens er bl.a. en udadreagerende og problemskabende adfærd. 4. Frontotemporal demens. Denne demenssygdom rammer oftest yngre mennesker i års alderen. Forekomsten er lille ca. 10 % af demenstilfældene, men er den mest ressourcekrævende demenssygdom, da symptomerne er en udadreagerende og problemskabende adfærd og personlighedsforstyrrelser. (Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens) Størstedelen af demensramte har et stort behov for tryghed, nærhed og genkendelighed som kan mødekommes bl.a. via indretning af plejeboligen med møbler, billeder og andre ting, der vækker minder. Der er ligeledes ofte et stort behov for at have et fællesskab med øvrige beboere og medarbejdere, samt at deltage i hverdagsaktiviteter. Enkelte demensramte har behov for at blive afskæmet fra påvirkninger fra andre beboere (se afsnit 4.2.3) Plejeboliger til demensramte Demensenhederne er kendetegnet ved at de fysiske rammer tilgodeser den demensramtes behov for tryghed, stimuli og genkendelighed. beboernes behov for socialpædagogisk indsats imødekommes. medarbejderne har erhvervet sig erfaringer, kompetencer og kvalifikationer, der imødekommer den demensramtes behov for pleje, omsorg og et indholdsrigt hverdagsliv. størrelse på boenhederne varierer mellem 7-10 lejligheder. I dag visiteres borgere med demensdiagnoser og demenssymptomer til både plejebolig i demensenhederne og almene plejeboliger. Årsagerne er dels, at der ikke er plejeboliger nok i demensenheder, og at disse boliger prioriteres til demente borgere med vanskelige demensforløb, og dels at borgerne har ønske om at bo i en specifik plejebolig. 21

22 Det skønnes, at mere end halvdelen af beboerne i plejeboligerne uden for demensenhederne er demensramt ved indflytningen eller rammes af demens efter indflytningen. I rapporten Kvalitet i kerneydelserne, Det fælleskommunale kvalitetsprojekt, 2009 fra KL, skønnes det, at ca. 65 % af beboere i plejeboliger er demensramte For Assens Kommune betyder det, at ca. 170 af beboerne i de 263 almene plejeboliger skønnes at være ramt af demens Demensramte med udadreagerende adfærd En lille del af de demensramte har en udadreagerende og problemskabende adfærd. Disse personer har brug for en særlig indsats. Den udadreagerende adfærd er oftest midlertidig og aftager over en periode på 1-24 måneder Plejeboliger til demensramte med udadreagerende adfærd skal være indrettet med få møbler og meget få stimuli. Målgruppen har behov for at kunne blive skærmet i egen plejebolig og komme udenfor uden påvirkning fra andre beboere. Medarbejdernes fokus er at skabe struktur, reducere valgmuligheder og gribe ind ved uhensigtsmæssig adfærd. Indsatsen er ofte, at beboeren/borgeren tilbydes en plejebolig og visiteres til fast vagt et antal timer i døgnet. Den faste vagt fases ud i takt med, at den demensramtes udadreagerende og problemskabende adfærd aftager. Fast vagt er meget ressourcekrævende, og den demensramtes udadreagerende adfærd påvirker livskvaliteten for de øvrige beboere og arbejdsmiljøet for medarbejderne på en uhensigtsmæssig måde. Behovet for fast vagt er overvejende i aftentimerne, dels grundet beboernes adfærdsmønster, dels fordi der generelt er færre medarbejdere på arbejde i dette tidsrum. Behovet for antal timer i døgnet varierer meget fra person til person samt over tid for den enkelte person. Derudover har det også betydning, i hvilken grad medarbejderne har de rette kompetencer til at håndtere den udadreagerende adfærd. I 2008 var 15 beboere visiteret til fast vagt i gennemsnitlig 151 dage (i alt timer). I 2009 var 15 beboere visiteret til fast vagt i gennemsnitlig 156 dage (i alt timer) Daghjem til demensramte Daghjemsophold tilbydes til demensramte borgere, der bor uden for plejebolig. Målet med daghjemsopholdet er aflastning af ægtefælle /pårørende. at den demensramte oplever øget livsindhold/livskvalitet og socialt samvær. at den demensramte opretholder færdigheder fysisk og psykisk. at den demensramte oplever en struktureret hverdag. 22

23 Daghjemmet har åbent alle hverdage fra kl Der er lukket tre uger i sommerferien, på hverdage mellem jul og nytår og på søgnehelligdage. Borgere, der visiteres til daghjem, visiteres også til kørsel til daghjem Personalekompetencer Personalegruppen ved plejeboligerne er sammensat af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, sygehjælpere, uuddannede, pædagog, fysioterapeut og ergoterapeut Midlertidige ophold Assens Kommune råder over 35 boliger til midlertidige ophold, fordelt på ni adresser. I 2009 var der ca. 220 midlertidige ophold. Heraf var en del ophold påbegyndt i Opholdets varighed er i Kvalitetsstandarden for midlertidige boliger beskrevet som værende individuelt tilpasset, men som udgangspunkt 2 uger. Med udgangspunkt i en gennemgang af gennemsnitlig opholdstid i 2008 og 2009 i Aflastningen Korsvang i Assens, er den gennemsnitlige opholdslængde 51,5 dage, med et spænd fra 4 til 202 dage Beskrivelse af midlertidige ophold Formålet med et midlertidigt ophold er ifølge Kvalitetsstandarden 12 : At ægtefælle, forældre eller andre nærtstående, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, får tilbud om aflastning. At borgeren får mulighed for genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom. Hvem får tildelt midlertidigt ophold? Borgere, der i forbindelse med sygehusudskrivelse vurderes til at have behov for omfattende pleje/omsorg og træning i daglige færdigheder, før de igen kan bo i eget hjem. Dette er den hyppigste årsag til et midlertidigt ophold. Borgere som venter på plejebolig, og som ikke kan være i eget hjem. Dette er den næsthyppigste årsag til et midlertidigt ophold. Borgere, som har behov for afklaring af behov og fremtidig bolig. Som udgangspunkt skal borgeren kunne bo i eget hjem i en eventuel ventetid til anden bolig. 12 Assens Kommunes kvalitetskontrakt for midlertidige ophold, se bilag 4. Midlertidigt ophold er i Kvalitetsstandarden omtalt som aflastningsophold. I kvalitetsstandarden omfatter begrebet aflastningsophold alle former for midlertidige pladser, mens der i denne masterplan skelnes mellem aflastningsophold og andre former for midlertidige ophold. 23

24 Borgere, hvis ægtefælle, samlever eller pårørende har behov for aflastning i et afgrænset tidsrum, fx ved ferie eller svær belastet situation. Dette forekommer kun sjældent. I nuværende tilbud kan der ikke ønskes en bestemt plejeboligenhed, ligesom der på nuværende tidspunkt først gives tilsagn om et ønsket ophold 3 uger før det midlertidige ophold. Borgere, der er døende og angste for at være alene, og som ikke har pårørende eller andre i hjemmet. Dette forekommer, men er ikke hyppigt. Midlertidige ophold til demensramte Syv af boligerne til midlertidige ophold er målrettet demensramte. Disse boliger er fordelt på to adresser. Der tilbydes et midlertidig ophold, når borgeren er visiteret til en plejebolig, men på grund af sine demens-symptomer ikke kan ikke være hjemme, indtil der er en ledig plejebolig. Formålet kan også være, at borgeren udredes og vurderes med henblik på fremtidigt tilbud. Midlertidige ophold med det formål at aflaste pårørende tilbydes meget sjældent på grund af stort pres på de midlertidige pladser Udfordringer I nuværende tilbud er boligerne til midlertidige ophold en del af plejeboligmiljøet, og både medarbejdere, borgerne og de pårørende kommer let til at betragte et midlertidigt ophold som en overgang til indflytning i plejebolig. Medarbejdernes kompetenceudvikling har primært fokus på opgaverne i plejeboligerne, og beboerne i boligerne til midlertidige ophold vil derfor modtage samme pleje og omsorg som de faste beboere, selvom beboerne i de midlertidige ophold i flere tilfælde vil have et andet behov. Borgerne i midlertidige ophold er ofte meget plejekrævende, da de eksempelvis er nyudskrevne fra sygehus eller er i et uafklaret sygdomsforløb, hvilket skaber uro for de faste beboere. Borgerne i midlertidige ophold kan til tider være meget tidskrævende, da medarbejderne skal sætte sig ind i nye opgaver. Længden af de midlertidige ophold og de efterfølgende mange indflytninger i plejebolig viser, at der mangler en kvalitet og en målrettet indsats i de midlertidige ophold, som kan bane vejen for en generhvervelse af mistede færdigheder i stedet for en kompensation for mistede færdigheder. Fremadrettet vil der i endnu højere grad blive behov for en målrettet specialiseret indsats i forhold til de mange nye og sundhedsfagligt mere krævende opgaver, som kommunerne overtager i forbindelse med Sundhedsaftalerne Personalekompetencer 24 Sammensætningen af personalet svarer til sammensætningen for almene plejeboliger (4.1), da de fleste boliger til midlertidige ophold indgår i en plejeboligenhed.

25 5. ANBEFALINGER VEDR. FAGLIG STRUKTUR Som nævnt indledningsvist er målet med denne masterplan at understøtte udviklingen af plejebolig- og daghjemsområdet i retning af at skabe øget kvalitet i opgaveløsning og tilbud at udnytte den nye kommunes større volumen at løfte de nye udfordringer vedrørende tidligere udskrivelse fra sygehus at forebygge indlæggelse og genindlæggelse at skabe attraktive arbejdspladser gennem specialisering, kompetenceudvikling og prioritering af faglighed Disse mål, sammenholdt med den demografiske udvikling og erfaringerne fra den nuværende struktur på området, danner udgangspunkt for en række forslag til den fremtidige organisering af plejeboliger og daghjem. Det anbefales at 1. fastholde bred geografisk spredning af almene plejeboliger og daghjem (5.1) 2. specialisere plejeboliger og daghjem til demensramte (5.2) 3. specialisere midlertidige rehabiliteringsophold (5.3) Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag eller behov for yderligere specialisering Fastholdelse af bred geografisk spredning af almene plejeboliger og daghjem Det anbefales at bevare den nuværende struktur med en bred geografisk spredning af almene plejeboliger og daghjem. De efterfølgende anbefalinger vedrørende plejeboliger og dagtilbud til demensramte samt midlertidige rehabiliterings- og akutpladser vil få betydning for de almene plejeboliger og daghjem. Bl.a. fordi personalet vil skulle imødekomme færre forskelligartede - og til tider modstridende - behov. 25

26 Det anbefales, at der fremover skal være tre boliger til midlertidige aflastnings-, vente og motivationsophold. Disse boliger samles ét sted. Tilbuddet i de midlertidige boliger til aflastnings- vente- og motivationsophold vil svare til det tilbud, der gives i plejeboliger. Det anbefales, at pladserne til almene midlertidige ophold fysisk placeres således, at man anvender de boliger, som pga. størrelse og indretning er mindre velegnede til plejeboliger. Generelt arbejdes der løbende med initiativer, som har til formål at fastholde og øge kvaliteten i plejeboliger og daghjem. Som nævnt indledningsvist i denne masterplan, arbejdes der fortsat med at udvikle Eden Alternative og leve-bo-tanken 13, men også andre initiativer, kompetenceudvikling af medarbejderne og et tæt samarbejde med pårørende og frivillige har afgørende betydning for kvaliteten i plejeboliger og daghjem. Anbefalingerne vedrørende specialisering af plejeboliger til demensramte samt rehabiliterings- og akutpladser vil understøtte disse initiativer, som vil kunne fortsætte med et mere målrettet fokus på den enkelte beboer og dennes behov Specialisering af plejeboliger og daghjem til demensramte Den demografiske udvikling (afsnit 3.5) og den aktuelle situation i plejeboligerne viser, at der er behov for at målrette en større del af plejeboliger til demensramte, for at kunne imødekomme det stigende behov. Det anbefales, at det samlede antal plejeboliger til demensramte øges fra de nuværende 70 til 114, ved at reducere antallet af almene plejeboliger tilsvarende. Af afsnit fremgår det, at det skønnes, at der i dag bor ca. 170 demensramte borgere i Assens Kommunes plejeboliger. Når det anbefales at øge antallet af plejeboliger til demensramte til 114, skyldes det følgende forhold: En del borgere rammes af demens, efter at de er flyttet i plejebolig. Det vurderes, at mange vil foretrække at blive boende i deres almene plejebolig, selvom de rammes af demens. Nogle borgere er demensramte i så lille grad, at deres behov bedst vil kunne imødekommes i en almen plejebolig. 13 Eden Alternative og Leve-bo-tanken er beskrevet i bilag 7. 26

27 Det vurderes, at dette antal plejeboliger til demensramte på nuværende tidspunkt vil give den bedst mulige udnyttelse af de eksisterende fysiske rammer. I dag er der ingen særlig adskillelse mellem plejeboliger til demensramte og almene plejeboliger. Det anbefales, at plejeboliger til demensramte samles ved fem plejeboligenheder, geografisk spredt i kommunen. En specialisering af plejeboliger og daghjem til demensramte vil bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene gennem: 1. at sikre, at de demensramte får et tilbud, som tilgodeser deres særlige behov. 2. at fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere. 3. at udvikle tilbuddet gennem målrettet uddannelse, erfaringsudveksling og viden. 4. at skabe og understøtte et fællesskab for pårørende til demensramte. En samling af plejeboliger til demensramte vil også betyde, at kvaliteten i tilbuddet for de øvrige beboere i plejeboligerne vil højnes, idet hverdagen i mindre omfang vil være påvirket og tilpasset af demensramtes behov, og i højere grad vil kunne imødekomme de individuelle behov hos beboerne. Der skal være en tydelig opdeling af almene plejeboliger og plejeboliger til demensramte. Det kan dog forekomme, at der bor demensramte i enheder med almene plejeboliger. Borgere med diagnostiseret demens vil blive visiteret til hhv. plejeboliger til demensramte og dagtilbud til demensramte. Borgere, som udvikler demens, mens de bor i en almen plejebolig, kan efter ønske og behov blive visiteret til en plejebolig til demensramte. Det anbefales, at plejeboliger og daghjem til demensramte så vidt muligt placeres i fysisk tilknytning til hinanden. Det vil give mulighed for: 1. at borgere, som benytter daghjem for demensramte, får kendskab til plejeboligenhederne for demensramte. Derved vil en eventuel indflytning i en demensbolig blive mere tryg for den demensramte. 2. stor grad af tværgående faglig sparring og vidensdeling. 3. en større fleksibilitet i udnyttelse af personaleressourcerne, bl.a. ved afløsning, idet borgerne vil have kendskab til medarbejderne både i daghjemmet og i plejeboligenheden. 4. at tilbyde akut overnatning i daghjem i samarbejde med demensplejeboligen. Det anbefales, at antal daghjemspladser til demensramte forbliver uændret, 24 pladser. 27

28 På baggrund af det aktuelle behov for daghjemspladser til demensramte, skønnes det, at det nuværende antal daghjemspladser til demensramte vil kunne imødekomme behovet Midlertidige ophold til demensramte Der findes to kategorier af midlertidige ophold til demensramte: a. Midlertidige ophold til demensramte til aflastning, motivering og vurdering b. Midlertidige ophold til demensramte med udadreagerende adfærd Boliger til midlertidige ophold til demensramte til aflastning, motivering og vurdering Det anbefales, at der fremover skal være tre boliger til midlertidige ophold til demensramte til aflastning, motivering og vurdering. Det anbefales, at boligerne til midlertidige ophold til demensramte samles på én adresse, i tilknytning til en plejeboligenhed for demensramte. Boliger til midlertidige ophold til demensramte med udadreagerende adfærd Det anbefales, at der etableres en særlig enhed med fem boliger til midlertidige ophold til demensramte med udadreagerende og problemskabende adfærd. 28 Sidstnævnte målgruppe udviser ofte en adfærd, som er uhensigtsmæssig i forhold til øvrige beboere og personalet. Det kræver særlige personalekompetencer at sikre en høj kvalitet i tilbuddet til denne målgruppe. Ved at etablere en særlig enhed til demensramte med udadreagerende adfærd, hvor indretning og medarbejderkompetencer matcher målgruppens adfærd, vil der ikke være behov for individuel visiteret fastvagt. Enheden vil i stedet få tildelt en normering, som kan imødekomme målgruppens behov for skærmning og sikre medarbejdernes arbejdsmiljø. Der vil være en særlig opmærksomhed på arbejdsmiljø og trivsel for medarbejderne i enheden med demensramte med udadreagerende adfærd, idet disse borgeres adfærd kan være meget voldsom og truende. Såfremt der etableres en særlig enhed til demensramte med udadreagerende adfærd, vil der blive indhentet erfaringer med godt arbejdsmiljø fra steder med lignende udfordringer. På baggrund heraf vil der blive arbejdet videre med bl.a. fysisk indretning, sikkerhed, personalesammensætning, kompetenceudvikling, jobrotation, supervision mv.

29 Den særlige enhed vil skulle have en personalegruppe med en anden uddannelsesmæssig baggrund end de øvrige enheder. Der kan bl.a. være et større behov for personale med en pædagogisk baggrund og/eller særlig efteruddannelse Specialisering af midlertidige rehabiliteringsophold Behovet for midlertidige ophold kan overordnet inddeles i to kategorier: Behov for aflastning, motivering og vurdering o Ventebehov: Døgnophold, hvor borgeren er visiteret til en plejebolig, og hvor ventetiden på plejebolig ikke kan foregå i eget hjem. o Vurderingsbehov (demensramte): Døgnophold, hvor borgeren ikke kan forblive i eget hjem, og hvor der er behov for en vurdering af borgerens ressourcer og en afklaring af fremtidig bolig. o Motivationsophold: Dag-, nat- eller døgntilbud, hvor borgeren søges motiveret til at tage mod et tilbud om plejebolig, fordi plejen i eget hjem er svær at varetage. Motivationspladser anvendes primært i forhold til demensramte. o Aflastning af pårørende: Formålet er, at ægtefælle, forældre eller andre nærtstående, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, får tilbud om aflastning. Aflastningsophold anvendes primært i forhold til demensramte men også i forhold til andre målgrupper. Behov for rehabilitering o Genoptræningsbehov efter indlæggelse eller efter sygdom uden indlæggelse. o Behandlingsbehov: Pleje af meget syge eller døende, hvor borgerens behov for pleje er svært at imødekomme i eget hjem. Fx efter udskrivelse fra sygehus. o Akutplejebehov: Til forebyggelse af hospitalsindlæggelse. o Afklaringsbehov: Døgnophold, hvor borgeren ikke kan forblive i eget hjem, og hvor der er behov for en vurdering af borgerens ressourcer og en afklaring af fremtidig bolig. Med nuværende tilbud i Assens Kommune bruges de fleste boliger til midlertidige ophold som ventepladser eller til pleje af meget syge eller døende. Vedrørende midlertidige ophold anbefales det at der etableres en enhed med 24 rehabiliteringspladser, som omfatter midlertidige pladser til borgere med behov for genoptræning efter sygdom og evt. indlæggelse, pleje af meget syge eller døende borgere mv. 29

30 En opdeling af boliger til de de almindelige midlertidige ophold og midlertidige rehabiliteringsophold vil betyde, at indsatsen i højere grad vil kunne målrettets den enkelte borgers behov og formålet med opholdet. En rehabiliteringsenhed vil give mulighed for en høj grad af faglighed og kvalitet i de midlertidige rehabiliteringsophold, og sikre målrettet genoptræning, behandling, akutpleje o.lign. af den enkelte borger, med henblik på, at borgeren kan vende tilbage til egen bolig. En samling og dermed specialisering af boligerne til midlertidige rehabiliteringsophold vil give mulighed for optimeret sammensætning og udnyttelse af de nødvendige personalekompetencer. En rehabiliteringsenhed kan bidrage til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen og er en forudsætning for at imødekomme målsætningerne om en proaktiv håndtering af de større og nye udfordringer ved tidligere udskrivelse fra sygehus samt forebyggelse af indlæggelse. Der vil blive etableret et tæt samarbejde med de praktiserende læger og sygehusregi. På baggrund af den demografiske udvikling og hurtigere udskrivning fra sygehus vurderes det, at behovet for rehabiliteringsophold vil være stigende. Samtidig forventes det, at en samlet rehabiliteringsenhed vil give mulighed for øget kvalitet og bedre udnyttelse af pladserne. Disse to forhold sammenholdt med det nuværende behov for midlertidige ophold samt de nuværende fysiske og økonomiske rammer, resulterer i en anbefaling på 24 boliger til midlertidige rehabiliteringsophold. At samle boligerne til midlertidige rehabiliteringsophold i én enhed kan betyde, at nogle borgere kan føle, at de kommer langt væk fra nærmiljøet. Det betyder også, at nogle pårørende vil få længere transport, når de skal besøge deres pårørende. Det vil særligt have betydning for pårørende uden bil, som kan have svært ved at holde tæt kontakt under opholdet i midlertidig bolig. De ovenstående udfordringer ved at borgeren får tilbudt et midlertidigt ophold, som ikke er i umiddelbar nærhed af hjemmet, findes allerede i dag. Også i dag kan borgere få tilbudt midlertidigt ophold i et andet område end deres nærmiljø, hvilket ikke har givet anledning til væsentlige problemer. Det vurderes, at fordelene ved at lave en samlet enhed langt overstiger de ulemper, der måtte være. 30

31 6. ANBEFALINGER VEDR. FYSISK PLACERING Ovenstående anbefalinger indebærer, at de eksisterende fysiske rammer fremadrettet skal anvendes på en ny måde. Nedenstående præsenteres en række anbefalinger vedr. udnyttelse af de eksisterende rammer. Anbefalingerne tager udgangspunkt i den aktuelle situation og forventningerne til den demografiske udvikling de kommende år. Det forudsættes, at der efterfølgende - som en del af driften af plejeboliger, daghjem og midlertidige pladser - kan foretages behovsbestemte justeringer, fx at flytte en bolig til midlertidige ophold fra en plejeboligenhed til en anden Anbefalinger vedr. placering af almene plejeboliger, daghjem og boliger til midlertidige ophold Det anbefales at fastholde en bred geografisk spredning af almene plejeboliger. Med udgangspunkt i de nuværende fysiske rammer peges der pt. på følgende adresser: Bo-enheden Hørvangen, Tommerup Bofællesskabet Korsvang, Assens Bofællesskabet Odensevej, Assens De Gamles Hjem, Glamsbjerg Plejecenter Kildebakken, Vissenbjerg Sundhedscentret Holmely, Aarup Sydmarksgården, Tommerup Ældrecenter Æblehaven, Haarby Det anbefales, at de tre boliger til midlertidige aflastnings-, vente- og motivationsophold som udgangspunkt placeres på Ældrecenter Æblehaven, Haarby. 31