Paro betegnes som en terapeutisk robot og ligner en rigtig babysæl med store sorte øjne og blød pels.

Transkript

1 7. maj 2011 DMP Evaluering af donationer af robotsæler. Baggrund Siden 2007 har TrygFonden uddelt midler til køb af 26 robotsæler fordelt på 24 donationer. Det er plejehjem, plejecentre og trænings- og aktivitetscentre, der har modtaget donationerne 1. Fordeling på de fem regioner: Region Hovedstaden: 4 Region Sjælland: 5 Region Syddanmark: 12 Region Midtjylland: 3 Region Nordjylland: 0 Fakta om robotsælen Paro: Paro betegnes som en terapeutisk robot og ligner en rigtig babysæl med store sorte øjne og blød pels. Paro er en japansk udviklet model og er programmeret til at udstøde små lyde, reagere på øjenkontakt samt stemmer og varme. Den har indbyggede computere, der lærer med tiden. Computerne er forbundet med en række sensorer overalt på kroppen. Sensorerne bruger Paro til at se, høre, føle og genkende stimuli og miljøer. Den kan desuden bevæge hoved, luffer og krop alt efter påvirkninger fra den person, der er sammen med Paro. Den skal oplades. Robotsælen vejer omtrent 5 kg. Vægten har betydning for oplevelsen af, at det ikke blot er en dukke, da den i højere grad minder om en babys vægt. Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi tester, distribuerer og certificerer Paro i Danmark og Europa. 1 Se evt. liste over donationer af robotsæler, appendix 1 Side 1 af 7

2 Formålet med evalueringen Formålet med denne evaluering er at belyse, hvilken forskel, donationsmodtagerne (brugere af robotsælen; beboere og omsorgspersonale) oplever, at sælen har gjort, og på hvilken måde og under hvilke omstændigheder, robotsælen har haft en effekt. Ambitionen er ikke at foretage en egentlig effektmåling af robotsælen. Dette ville kræve et design, hvor der inden interventionen var opsat målbare parametre samt tilkoblet en kontrolgruppe. Hensigten med evalueringen er i stedet at: dokumentere graden af målopfyldelse. Har donationsmodtagerne nået deres mål med ansøgningen? undersøge anvendelsen af robotten. Hvilke plejehjemsbeboere bruger robotten, hvor tit er den i brug og hvordan? undersøge om donation har haft den ønskede effekt. Har robotsælen medvirket til at ændre adfærd eller mindske lidelse? skabe grundlag for en vurdering af, om TrygFonden fortsat skal donere midler til robotsæler. Evalueringen er en kvalitativ undersøgelse gennemført i marts-april 2011 på basis af indkomne selvevalueringer samt telefoninterviews med 10 donationsmodtagere. De fleste donationer er givet til plejecentre i Region Syddanmark (12), og det er da også i denne region, at de fleste interviewpersoner er fundet 2. Til sammenligning er der ikke givet nogle donationer til robotsæler i Region Nordjylland. Interviewpersonerne er i de fleste tilfælde den person, der står anført som kontaktperson i ansøgningen. De fleste donationsmodtagere har søgt om midler til én robotsæl, et enkelt center har søgt om tre. Anvendelsen af robotsælen Langt størstedelen af donationsmodtagerne har fået indfriet deres mål med indkøbet af Paro. For at sikre at sælen bliver anvendt korrekt skal brugeren (personalet) certificeres, så alle har haft en medarbejder eller to på kursus hos Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. Sælen er ikke vanskelig at bruge, men det er ikke alle ældre, der bryder sig om den, og der er etiske overvejelser, man skal gøre sig, inden man anvender den. Det er bl.a. dette, man bliver undervist i på certificeringskurset hos Center for Robotteknologi. Alle interviewpersoner understeger, at sælen er et arbejdsredskab og ikke en erstatning for den menneskelige omsorg. Den lever op til forventningerne, men der er både fordele og ulemper. Mange demente borgere har svært ved at finde ro i egen krop, når deres demens tager til. De har svært ved at formulere, hvordan de har det, og hvad de føler. Plejepersonalet oplever dem ofte angste, urolige og udadreagerende, når forståelsen for omverdenen bliver mindre og mindre. Personalet er derfor i en konstant søgen efter redskaber, der kan hjælpe denne type ældre borgere til at føle sig trygge i hverdagen, 2 Se evt. liste over interviewpersoner, appendix 2 Side 2 af 7

3 når de menneskelige kontakt ikke rækker. Her har robotsælen Paro vist sig at være et meget anvendeligt redskab. En ulempe ved sælen er, at den ikke kan vaskes, men skal sendes til rens hos Teknologisk Institut, som også står for at reparere sælen, når den indimellem går i stykker. Sælen koster ca kr., og en serviceaftale for et år koster ca kr. Et certificeringskursus i brugen af sælen koster ca kr. Købet af sælen er altså ikke en éngangsudgift, da man både skal medregne udgifter til kursus, reparation (nogle af de ældre kan være ret hårdhændede i deres omgang med sælen) og rensning (det er vigtigt at holde sælen ren, da den bliver brugt af mange forskellige mennesker og på den måde er en potentiel smittebærer). Flere af interviewpersonerne påpeger, at udgifterne til vedligeholdelse er en udfordring for plejecentrene, hvilket kan resultere i, at en indkøbt sæl ikke bliver brugt efter hensigten, eller at nogle plejecentre eller andre helt afholder sig fra at anskaffe en sæl. De fleste af donationsmodtagerne bruger sælen flere gange om ugen. Den ligger fremme et synligt sted, så personalet let kan finde den. Beboerne får ikke lov til selv at tage den og sidde med den, da den ikke bare er en bamse, men et redskab, som personalet typisk vælger at bruge, når en beboer er ked af det er passiv er opfarende har svært ved at falde til ro om natten ønsker at forlade plejehjemmet (for at vende tilbage til sit hjem, som oftest ikke er der mere) Som nævnt tidligere er det ikke alle ældre, der bryder sig om sælen. Her er personalet nødt til at prøve sig frem. Det er i overvejende grad de demente ældre, der har udbytte af at bruge den, men også de mere raske beboere kan have glæde af den. Dette skyldes ofte, at disse tidligere selv har haft et kæledyr. Det er heller ikke alle steder, at plejepersonalet ude på plejehjemmene/centrene er blevet undervist i brugen af sælen. Det er en forudsætning for at kunne anskaffe sig en robotsæl, at en medarbejder og helst en leder har været på kursus i brugen af den, men ikke alle steder får man formidlet denne viden videre til resten af plejegruppen. Det kan i nogle tilfælde betyde, at der er personale, som ikke forstår formålet med sælen, og hvad det er, den særligt kan bruges til. De fleste steder har man gjort noget særligt ud af anskaffelsen af sælen. Flere steder er der blevet afholdt dåb, hvor man forinden har haft en afstemning blandt beboerne om, hvad sælen skulle hedde (det er ofte blevet til navne som Luffe og Selma). Hvilken effekt har robotsælen? Alle i denne undersøgelse (sosu-assistenter såvel som områdeledere) giver udtryk for, at robotsælen gør en forskel. Uanset om den ældre beboer er trist, passiv, urolig, frustreret eller ønsker at gå sin vej, så sker der noget med dem i det øjeblik, de får robotsælen i armene. Nogle af de ældre tror, at sælen er levende, andre er godt klar over, at det er en robot, selvom den reagerer på deres berøringer med lyde og bevægelser. Levende eller ej, så vækker sælen følelser af omsorg hos de ældre. Som en af interviewpersonerne udtrykker det: De ældre kan pludselig være noget for nogen. De bekymrer sig om sælen hvem tager sig af den og sørger for, at den får mad? Side 3 af 7

4 Denne omsorg kan også få de beboere, der er så forvirrede/demente, at de fra tid til anden går fra plejehjemmet uanset tidspunkt på døgnet for at tage hjem, til at blive. Når de får sælen i armene og bliver mødt med et: Hvem skal så passe på (navn på sælen)? får de tankerne fra deres forehavende og falder til ro. Der er endda eksempler på, at udvalgte beboere har fået lov til at sove med sælen om natten. Den kan få smilet frem hos de fleste; de færreste har noget imod en sælunge. Det skulle da lige være den ældre mand, der tidligere havde boet på Grønland og derfor mente, at sælen skulle skydes og pelses Sælen kan medvirke til at genetablere positiv kontakt til de ældre, der ellers har lukket helt af for kontakt med omverdenen. Sælen bliver i nogle tilfælde den ældres fortrolige, hvilket kan give anledning til etiske overvejelser. Der er et eksempel på, hvordan en ældre mand, der havde svært ved at finde ro og sove om natten, i fortrolighed spurgte sælen: Har du også ondt i bentøjet?. En medarbejder overhørte dette, og den ældre mand fik efterfølgende ordineret gigtmedicin. På et andet plejecenter kunne man omvendt konstatere et nedsat medicinforbrug hos en kvindelig beboer, da man begyndte at give hende sælen i de situationer, hvor hun blev opfarende/udadreagerende. Dette gav genlyd i kommunen, der efterfølgende valgte at låne sælen, så de andre plejecentre/hjem i kommunen kunne afprøve den. Resultatet blev, at kommunen valgte at indkøbe syv robotsæler, så alle plejecentre i kommunen nu har en hver. Dén historie gav en del omtale i lokalpressen. Om nedsat medicinforbrug er en udbredt effekt kan denne undersøgelse dog ikke sige noget om. For personalet betyder sælen, at de har fået et konkret redskab, der virker beroligende, og som samtidig kan fremme kommunikationen med de ældre. Nogle medarbejdere er blevet overrasket over den umiddelbare effekt, som sælen har. Det er ikke uvæsentligt at have et arbejdsredskab, der kan skabe glæde. Konklusion Undersøgelsen viser, at robotsælen har en tydelig og umiddelbar effekt hos udvalgte ældre, der i mere eller mindre grad har lukket af for kontakt med omverdenen. De bliver rolige, glade og nærværende (i varierende grad), når Paro er inden for rækkevidde. Sælen kan medvirke til at fremme kommunikationen med den ældre, hvilket kan betyde, at plejen og omsorgen i øvrigt bliver forbedret. Den har også en effekt blandt personalet, der med sælen har fået et konkret arbejdsredskab til at berolige de ældre og skabe større glæde og trivsel. Dette medvirker til at fremme både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Sælen er dog forholdsvis dyr i drift. Da økonomien er trængt mange steder, er der en risiko for, at sælen ikke bliver anvendt optimalt, hvis ikke der følger midler med til en serviceaftale. Donationer af robotsæler lever op til TrygFondens målepunkter om at mindske lidelse og ændre adfærd. Side 4 af 7

5 Appendix 1: Liste over donationer af robotsæler Jr. nr. Modtager Bevillingsdato Råd Fredensborg Seniorråd, Holbæk RÅD Trænings- og Aktivitetscentret, Nærum RÅD Plejecentret Baldersbo Oasen, Høje Tåstrup RÅD Ældrecenteret Gildhøjhjemmet, Brøndby RÅD Plejecenter Solkrogen, Mørkøv RÅD Rosengårdscentrets demens afd., Mørkøv RÅD Omsorgscentret Østergården, Frederikssund RÅD Omsorgcenteret Tolleruphøj, Frederikssund RÅD Knud Lavadscenter, Ringsted RÅD Plejecenter Havebæk, Odense RÅD Plejecenter, Billund RÅD Pårørende Rådet ved Billund Plejecenter RÅD Plejehjemmet Solgården, Kolding RÅD Kolding Kommune, Senior- og sundhedsforvaltningen RÅD Plejecenter Hejlskov, Egtved RÅD Plejecenter Olivenhaven, Kolding Kommune RÅD Plejecenter Birkebo, Kolding Kommune RÅD Plejecenter Poghøj, Oksbøl RÅD Dybbøl plejecenter RÅD Demenshjem "Søkilden", Æreskøbing RÅD Kløveret, Esbjerg RÅD Juelsminde Plejecenter RÅD Plejehjemmet Møllegården, Brabrand RÅD Midtbyens Lokalcenter, Århus RÅD4 Side 5 af 7

6 Appendix 2: Liste over interviewpersoner Region Hovedstaden: Trænings- og Aktivitetscenteret i Nærum, Marianne Jørgensen, ledende terapeut (jr. nr ) Tlf. nr Pejecenteret Baldersbo Oasen i Høje Tåstrup, Annie Thorsen, sosu-assistent (jr. nr ) Tlf. nr Region Sjælland: Omsorgscenteret Tolleruphøj i Frederikssund, Merete Lund Larsen (jr. nr ) Tlf. nr Omsorgscenteret Østergården i Frederikssund, Anette Schlage, gruppeleder (jr. nr ) Tlf. nr Rosengårdscenterets demensafdeling i Holbæk, Gitte Havner, sosu-assistent (jr. nr ) Tlf. nr Knud Lavadscenter i Ringsted, Lone Nielsen (jr. nr ) Tlf. nr Region Syddanmark: Plejecenter Poghøj i Oksbøl, sosu-assistent Monica Nielsen (jr. nr ) Tlf. nr Dybbøl Plejecenter, Jørgen Hyldal (jr. nr ) Tlf. nr Demenshjem Søkilden, Ærø Kommune, Jette Roust Iversen (jr. nr ) Tlf. nr Pårørende Rådet ved Billund Plejecenter, Kirsten Ahlquist, frivillig (jr. nr ) Tlf. nr Side 6 af 7

7 Appendix 3: Interviewguide Kvantitativt Hvor længe har I haft sælen? Har I mere end én? Hvor ofte bliver den brugt? Hvor mange beboere har I? Om anvendelsen Kan den bruges af alle beboere? Hvem har mest fornøjelse af at bruge den? I hvilke situationer bliver den brugt? Har personalet været på kursus i at bruge den? Har der været problemer med anvendelsen af den? (tekniske mm.) Effekten Virker den efter hensigten/lever den op til forventningerne? Hvordan oplever I, at sælen gør en forskel? Kan du give et eksempel? Bliver brugerens opmærksomhed og hukommelse styrket? Bliver den brugt anderledes, end I havde forestillet jer? Betyder det noget for personalet, at I nu har sælen? Betyder det noget for de pårørende? Formidling Har I fortalt nogen steder, at I har sælen, og hvad den kan gøre for jeres brugere? Andre plejecentre, pressen Anbefalinger Kan du anbefale andre plejehjem eller centre at anskaffe sig en robotsæl? Side 7 af 7