ÅRSBERETNING 2009 INDHOLD. bestyrelsens forord Forskningslederens forord Vision & mission for nikkb

Transkript

1 INDHOLD bestyrelsens forord Forskningslederens forord Vision & mission for nikkb artikler om nikkb s forskningsindsats: affilierede forskningsklinikker kiropraktik og teknologi Kiropraktisk behandling af spædbørnskolik hofteartrose og kiropraktisk behandling brystsmerter fra led og muskler efteruddannelsen 2009 turnus på nikkb røntgenenheden på nikkb projektredegørelser formidlingsaktiviteter Nikkb s publikationer i 2009 Økonomiske hovedtal Organisation 2009 Medarbejdere

2 bestyrelsens forord nye udfordringer og gode resultater Af Karsten Uno Petersen Bestyrelsesformand på NIKKB I løbet af 2009 er der igen sket meget på NIKKB. På den administrative front har vi fået ansat instituttets første direktør. Kiropraktor, læge, ph.d. Henrik Wulff Christensen tiltrådte 1. december i en nyudviklet stilling, som bestyrelsen og de ansatte i fællesskab har været med til at forme. Med ansættelsen af Henrik som direktør har instituttet fået en mere faglig ledelse, idet han også vil varetage instituttets forskningsledelse. Det glæder mig, at overgangen i ledelsesstruktur er gået let, og jeg ser frem til samarbejdet. I sommeren 2009 tog vi på NIKKB også i fællesskab udfordringen op og fik formuleret en samlet vision og mission for instituttets arbejde. I forhold til vores positionering i fremtidens forskningsmiljøer er det vigtigt, at NIKKB har en klar og markant profil. Der skal selvfølgelig mere til end blot ord, men visionen for NIKKB, der blandt andet ser instituttet som internationalt førende center for forskning inden for kiropraktik, er både ambitiøs og opnåelig på samme tid. Men det kræver en målrettet indsats fra alle, der arbejder for og på NIKKB. Missionen beskriver blandt andet, hvordan NIKKB som vidensmiljø skal løfte kvaliteten inden for kiropraktik internationalt gennem især fokus på større sammenhæng og dialog mellem forskning og praksis. Netop sidstnævnte ligger bestyrelsen meget på sinde. NIKKB er kiropraktorernes eget forskningsinstitut, og det er vigtigt, at alt, hvad NIKKB beskæftiger sig med, har et sigte i forhold til praksis. En af NIKKB s vigtigste opgaver er at gøre kiropraktorerne bedre rustet til at praktisere på en evidensbaseret måde. Og netop dér er forskning, vidensformidling og kvalitetsudvikling meget væsentlig. NIKKB har i års jubilæum. Det i sig selv er lidt af en bedrift, og det sætter tingene i perspektiv også når vi taler om fremtiden. På den korte bane skal NIKKB fortsætte den positive udvikling, som instituttet er inde i. I løbet af 2010 vil NIKKB udvikle og implementere nye handlingsplaner for alle instituttets funktionsområder. Disse skal være med til at sætte nye mål for NIKKB s videre færd i de kommende år. Dette er et arbejde, som kiropraktorstanden med rette kan følge med interesse. Det er vigtigt, at NIKKB s vifte af forsknings- og serviceopgaver tager udgangspunkt i de behov, som kiropraktorpraksis har. På den længere bane arbejder vi på NIKKB fortsat på at sikre en endelig udflytning til Syddansk Universitet. Mulighederne for et fortsat selvstændigt NIKKB på universitetet f.eks. i tæt fysisk sammenhæng med Institut for Idræt og Biomekanik er store. Der arbejdes p.t. på at skabe en spændende nybygning til Campus, hvor der vil være plads til mere tværfagligt samarbejde, trænings- og behandlingsklinikker samt forskningslaboratorier. Tidshorisonten på NIKKB s udflytning er endnu ikke fastlagt, men dialogen er åben, og processen kører. Fremtidens NIKKB er således endnu ikke skrevet i sten, men instituttet er kommet langt siden vi i 1990 etablerede instituttet som Nordens første undervisnings- og forskningscenter for kiropraktik. I dag har NIKKB langt mere karakter af et decideret forskningsinstitut og videnscenter, der arbejder målrettet med at formidle og nyttiggøre forskning og sikre kvalitetsudviklingen af faget. Det er bestyrelsens ønske, at NIKKB s formål og berettigelse altid følger kiropraktorernes behov. Med formuleringen af vision og mission har vi lagt fundamentet til et mere tidssvarende og dynamisk NIKKB, og jeg ser frem til igen at gøre status, når endnu et år er gået. Jeg forventer, at 2010 bliver endnu et produktivt år, hvor alle kan være stolte af indsatsen. Karsten Uno Petersen: Bestyrelsesformand siden

3 forskningslederens forord 2009 har været et aktivt år på alle fronter Af Henrik Wulff Christensen Direktør og forskningsleder på NIKKB NIKKB har med formuleringen af vision og mission sendt et klart signal omkring vores ambitioner til både medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi ønsker at være internationalt førende center for forskning inden for kiropraktik og gå forrest, når vi taler vidensformidling og kvalitetsudvikling af faget kiropraktik. Vi vil fortsat producere original forskning, indgå i partnerskaber og netværk samt fokusere på sammenhæng og dialog mellem forskning og praksis. I forhold til det internationale perspektiv er vi meget tilfredse med, at Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse har afsat midler til etableringen af internationale forskningsstipendier. Det vil skabe en spændende ny mulighed for at udbygge og fastholde etablerede netværk samt stimulere og udbygge vidensudveksling mellem udenlandske og danske forskere. NIKKB vil sammen med andre forskningsmiljøer være med til at prioritere disse forskningsstipendier. År 2009 har igen budt på mange interessante forskningsprojekter. Forskningsafdelingen har arbejdet på mange fronter, og der har været stor produktivitet: F.eks. undersøger kiropraktor Erik Poulsen som led i sit ph.d.-projekt, om kiropraktorbehandling, patientuddannelse via øvelser, træning og instruktion gør en mærkbar forskel for patienter, der har fået konstateret hofteartrose. Kiropraktor Lise Hestbæk har søsat et spændende forskningsprojekt om kolik-smerter hos spædbørn. Dette projekt er i dataindsamlingsfasen og vil på sigt give os ny værdifuld information om behandling af spædbørn i kiropraktorpraksis. I 2009 har NIKKB med Alice Kongsted som projektleder etableret et netværk af 21 affilierede forskningsklinikker. Projektet demonstrerer, at forskning kan foregå direkte på kiropraktorklinikker. Forskerne får data fra et stort antal primærsektor-patienter og klinikkerne får resultater tilbage, som umiddelbart kan anvendes på kiropraktorpatienter. Hidtil er megen af den forskningsmæssige viden, vi har omkring rygpatienter, kommet fra sekundærsektoren. Vi er glade for den entusiasme og begejstring, som vi har mødt fra de deltagende klinikker. Ph.d.-studerende Mette Jensen Stochkendahl har indleveret sin ph.d.-afhandling om akutte brystsmerter i slutningen af 2009, og projektet skal forsvares i Dette projekts afslutning er med til at bringe mere ny viden til kiropraktorerne om deres rolle ved behandlingen af brystsmerter. Forskerne på NIKKB udfører ikke blot traditionelle forskningsopgaver; de deltager også i andre typer af projekter og arbejdsgrupper. Flere fra NIKKB har samarbejdet med Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) med henblik på at evidensbasere og kvalitetssikre kiropraktorernes behandling af patienter med lænderygbesvær. Kiropraktor Line Press Sørensen, som er ansat ved NIP s sekretariat, er ved at færdigskrive rapporten. Projektet vil muliggøre, at kvaliteten af kiropraktorernes ydelser sikres og synliggøres. Professor Jan Hartvigsen har deltaget i et medicinsk teknologivurderingsforløb (MTV) med titlen Tværdisciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen. Den publiceres i begyndelsen af har således været et aktivt år for kiropraktisk forskning i Danmark og på NIKKB. Vores forskningsafdeling tæller 5 fastansatte forskere samt et antal tilknyttede forskere, bl.a. forskere, der via forskerspire-programmet får mulighed for at stifte bekendtskab med grundlæggende forskningspraksis, der kan danne grundlag for kommende ph.d.-projekter bliver endnu et interessant år for vores institution og forskningsafdelingen. Vi skal bl.a. i gang med at formulere en ny forskningshandlingsplan med vores mål for årene

4 vision & mission for NIKKB byggeklodser til nødvendig udvikling Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB Ifølge den almindelige definition er en vision en virksomheds langsigtede mål (det visionære som tilstræbes), mens missionen mere snævert beskriver virksomhedens kortsigtede mål typisk formuleret som en bestemt relation, arbejdsopgaver eller væremåde altså virksomhedens grund til at eksistere. Kunsten ved formulering af vision og mission er dels at udtrykke virksomhedens mål, så alle, der er involveret i virksomheden (stakeholders), kan forholde sig til dem, og dels at inkludere forretningsstrategien og virksomhedens identitet (brand) så præcist som muligt. Med udgangspunkt i ovenstående har NIKKB i løbet af det sidste år arbejdet intensivt med at formulere en samlet vision og mission for instituttets virke. Dette er sket, dels for at skabe fælles mål og fælles referenceramme for medarbejdere og ledelse, og dels for at sikre instituttets berettigelse over for vores interessenter og samarbejdspartnere i årene fremover. Arbejdet med vision og mission er sket som en naturlig proces i instituttets udvikling, i takt med at NIKKB er vokset, medarbejderstaben er øget, at der er sket en udflytning til det dynamiske forskningsmiljø i og omkring Forskerparken og Syddansk Universitet, samt at medarbejdere og bestyrelse har valgt en ny ledelsesstruktur for instituttet, der blev implementeret med ansættelsen af Henrik Wulff Christensen som direktør pr. 1. december Ved bestyrelsens vedtagelse af vision og mission i september måned har NIKKB fået et unikt sæt af pejlemærker, der som elementer i afdelingernes kommende handlingsplaner skal være med til at sikre udvikling af instituttet hen imod det internationalt førende center, som visionen skitserer, samt hen imod en moderne og professionel arbejdsplads. Kontorfuldmægtig Ulla Dinesen, der har været på NIKKB i næsten hele instituttets 20-årige levetid, fortæller om arbejdet med vision og mission, og hvad det betyder i hverdagen: Arbejdet har været interessant. At vi alle inddrages i processerne gør, at fællesskabet styrkes. Vi har gennem processen både fået fælles byggeklodser, der kan udvikle NIKKB og fælles ejerskab for udviklingen af vores arbejdsplads. Det motiverer altid, når alle føler sig som del af et team med samme mål. Både vision og mission er ambitiøse i deres sproglige udsagn, og de forpligter enhver handling, der udgår fra instituttet, og enhver medarbejder eller aktør med daglig gang på eller med tilknytning til NIKKB. Især visionens internationale sigte vil være et centralt omdrejningspunkt i årene fremover. Visionen: Internationalt førende center for forskning, vidensformidling og kvalitetsudvikling inden for kiropraktik Missionen: NIKKB er et dynamisk vidensmiljø, der løfter kvaliteten inden for kiropraktik internationalt gennem partnerskaber og netværk, original forskning, større fokus på sammenhæng og dialog mellem forskning og praksis og gennem aktiv deltagelse i og påvirkning af den løbende samfundsdebat om sundhed 6

5 Netværk af affilierede forskningsklinikker til nikkb en god mulighed for forskning i den virkelige verden Af Alice Kongsted Seniorforsker på NIKKB Det kræver systematisk og struktureret indsamling af viden at opnå et bedre kendskab til kiropraktorpatienter og til, hvordan de håndteres mest optimalt. Hvis forskning skal generere klinisk relevant viden, er det nødvendigt, at den foregår i nær relation til den type klinisk praksis, hvor den skal anvendes. Det lyder måske oplagt, men fakta er, at langt størstedelen af den forskningsbaserede viden om rygpatienter stammer fra sekundærsektoren og fra patienter med langvarige gener, mens vores viden om patienter i praksissektoren er meget mere begrænset. Selvfølgelig er det muligt at gennemføre forskningsprojekter i sin egen praksis i primærsektoren, men det er krævende at designe, gennemføre og analysere projekter ved siden af det kliniske arbejde, og det tager lang tid at rekruttere tilstrækkeligt mange patienter med en bestemt profil fra én klinik. Endelig er resultater fra én klinik af begrænset værdi for andre, da det er uvist, om særlige forhold gør sig gældende netop dér. Derfor har NIKKB taget initiativ til at danne et netværk af kiropraktorklinikker, der har givet tilsagn om løbende at deltage i forskningsprojekter. Idéen med forskningsklinikkerne er, at vi kan få viden, der er baseret på mange kiropraktorpatienter fra en større kreds af klinikker, uden at den enkelte kliniker drukner i at skrive projektprotokoller og ansøgninger eller foretage dataindtastning og analyser. Det er tanken, at forskningsklinikkerne dels skal stå for dataindsamlingen i projekter, som NIKKB udformer, og dels bidrage med projekt-idéer og hjælpe med at udforme procedurer, så de lader sig gøre i praksis. Den første dataindsamling med hjælp fra forskningsklinikkerne blev gennemført i december I alt 543 patienter på 21 klinikker udfyldte spørgeskemaer til FACADE - og STarT - projekterne, der er omtalt andetsteds i denne årsrapport. Projektafviklingen gik over al forventning og lover godt for det fremtidige arbejde, som vi på NIKKB ser meget frem til. Vi er overbeviste om, at samarbejdet med klinikkerne vil skabe værdifuld viden om kiropraktorpatienter og kiropraktik, og vi håber, det vil blive til glæde og inspiration for såvel de deltagende kiropraktorer som for professionen generelt. Etableringen af forskningsklinikkerne er støttet af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse. Indtil videre er 21 kiropraktorklinikker fra hele Danmark affilierede forskningsklinikker til NIKKB Der er flere forhold omkring samarbejdet med klinikkerne, der skal udvikles hen ad vejen. Bl.a. er det ikke muligt at lave IT-baseret dataindsamling endnu, men det er målet, at der med tiden kan gennemføres forskningsprojekter, uden at kiropraktorerne skal udfylde papir skemaer ved siden af den elektroniske journal. 7

6 kiropraktik og teknoligi scanninger, 3d, robotter og vibrationer Af Jan Hartvigsen Seniorforsker på NIKKB Verdens første røntgenbillede blev taget i 1895 samme år som den moderne kiropraktik blev grundlagt. Kiropraktorer var hurtige til at indføre denne nye teknologi i deres klinikker, og kiropraktik er stadig en ung og moderne profession, der arbejder med at implementere nye teknologier i praksis og især i forskning. Her er nogle eksempler: Billeddiagnostik: Fra røntgen til MR og ultralyd Røntgen fylder i dag stadig mindre i kiropraktorpraksis og MR skanning er kraftigt på vej til at overtage røntgens plads som den foretrukne billeddiagnostiske modalitet ved ryg- og nakkelidelser. Derfor ruster Syddansk Universitet og NIKKB kiropraktorer til fremtiden ved at lade MR diagnostik fylde rigtig meget i undervisningen på uddannelsen i klinisk biomekanik og i efteruddannelsen. Forskning i anvendelsen af MR skanning har også fået en central plads i forskning udført af kiropraktorer, idet man i flere ph.d.-projekter fokuserer på at afklare nøjagtig, hvad den information, vi ser på MR, betyder for patienternes prognose. Ultralydsskanning er et andet moderne diagnostisk redskab, som er specielt velegnet ved lidelser i f.eks. skulder, hofte og knæled. Mange kiropraktorer benytter i dag denne teknologi i deres praksis, og NIKKB har i samarbejde med Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab startet et efteruddannelsesprogram, som vil gøre kiropraktorer, der gennemfører programmet, akkrediterede efter gældende europæiske standarder. 3D optagelser af ryggens bevægelighed bliver sammenholdt med udviklingen i rygpatienters smerte og funktion. I gruppen indgår kiropraktor ph.d. Allan Breen, som er langt fremme med udviklingen af et nyt billeddiagnostisk redskab, hvor den intersegmentale bevægelse i rygsøjlen kan visualiseres og analyseres. Robotter i diagnostik og træning I slutningen af 2009 bevilgede Rådet for Teknologi og Innovation under overskriften Innovative løsninger til kronisk syge 23 millioner kroner blandt andet til at støtte udvikling af robotteknologi til brug ved diagnostik og træning af rygpatienter med kroniske smerter. Syddansk Universitet og NIKKB er partnere i projektet, som er forankret i det robottekniske videncenter RoboCluster, og der er allerede etableret kontakter til udenlandske partnere, som har erfaring inden for området. Vibrationer finder rygskader I et samarbejde med canadiske forskere er NIKKB involveret i afprøvningen af et nyt diagnostisk redskab til rygpatienter, hvor man ved hjælp af vibrationer kan finde defekter i knogler og led. Indtil videre har instrumentet vist sig meget nøjagtigt at kunne finde f.eks. discuslæsioner i levende grise og i kadavere, og i foråret 2010 vil instrumentet blive afprøvet på enæggede tvillingpar i Odense. I forskningsprojekter arbejder kiropraktorer desuden med PET skanninger og skanninger af hjertemuskulaturen med henblik på at visualisere inflammation i muskler og led, hjerneprocesser og blodgennemstrømning. Bevægelse i 3D Kiropraktor Rune Mieritz udfører under vejledning af en international forskergruppe et ph.d.-projekt, hvor 8

7 kiropraktisk behandling af spædbørnskolik spændende nyt forskningsområde på nikkb Af Lise Hestbæk Seniorforsker på NIKKB Kiropraktorerne har gode erfaringer med at behandle spædbørn, forældrene efterspørger behandlingen, og der behandles årligt mere end 4000 spædbørn i de danske kiropraktorklinikker. Det er derfor vigtigt at få belyst, om kiropraktisk behandling har en effekt. Indtil videre er kiropraktisk behandling af spædbørnskolik blevet undersøgt i to videnskabelige forsøg med modstridende resultater. Den første undersøgelse viste en klar positiv effekt af behandlingen, men forældrene vidste, om barnet blev behandlet eller ej. Det kan derfor ikke udelukkes, at den positive effekt kan tilskrives forældrenes positive forventninger. Den anden undersøgelse viste ikke nogen effekt af behandlingen. Den undersøgelse er blevet kritiseret for selve typen af behandling, der ifølge kiropraktiske klinikere ikke var optimal og ikke svarede til den behandling, der oftest udbydes i de danske kiropraktorklinikker. NIKKB gennemfører derfor nu et videnskabeligt projekt, der skal afdække effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik. Der er etableret undersøgelsescentre i både Øst- og Vestdanmark. I øst er ansat to koordinerende sundhedsplejersker fra Farum kommune, der er involveret to behandlende kiropraktorer, og der inviteres spædbørn fra Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gladsaxe, Herlev, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. I vest er ansat én koordinerende sundhedsplejerske, tre kiropraktorer er involveret, og der inviteres spædbørn fra Herning, Holstebro, Ringkjøbing-Skjern, Struer, Lemvig, Ikast-Brande og Skive kommuner. Projektet går i korte træk ud på, at spædbørn, der skønnes at græde mere end tre timer om dagen, bliver henvist fra deres egen sundhedsplejerske til projektets koordinerende sundhedsplejerske. Efter en samtale og grundig undersøgelse hos hende bliver barnet, hvis det opfylder kriterierne for projektet, sat på en komælkefri diæt i tre dage for at frasortere de børn, der græder pga. intolerance overfor komælkeprotein. Herefter bliver barnet henvist til en af de deltagende kiropraktorer. Hos kiropraktoren bliver der ligeledes, som normalt, optaget grundig sygehistorie samt foretaget en undersøgelse af barnet med forældrenes tilstedeværelse. Når behandlingen skal til at begynde, skal forældrene imidlertid forlade lokalet, så de ikke ved, om barnet får behandling eller ej. Halvdelen af børnene vil modtage behandling. Børnene kommer til kiropraktor 4 gange i løbet af en 2-ugers periode, og i denne periode skal forældrene føre dagbog over barnets gråd. Både sundhedsplejersker og kiropraktorer skal på forhånd vurdere, om de mener, barnets gråd kan henføres til bevægeapparatet eller ej. Ved hjælp af dagbøgerne får man nogle helt objektive mål for, om de børn, der bliver behandlet, kommer til at græde mindre end de, der ikke bliver behandlet. Derudover vil man kunne afgøre, om sundhedsplejersker og/eller kiropraktorer på forhånd kan definere, hvilke børn der kan have glæde af kiropraktisk behandling. Man kommer derved tættere på et dokumenteret behandlingstilbud til de ulykkelige spædbørn og deres forældre. Projektet belyser, om kiropraktisk behandling kan afhjælpe spædbørnskolik 9

8 Hofteartrose og kiropraktisk behandling erfaringer fra et tværfagligt forskningsprojekt Af Erik Poulsen Forsker på NIKKB og ph.d.-studerende på SDU Ph.d.-projektet omhandlende konservativ behandling for hofteartrose, der er et samarbejde mellem flere faggrupper, undersøger om kiropraktorbehandling og/eller hofteskole har en positiv virkning på patienter med hofteartrose. Året 2009 har været domineret af inklusion af patienter og løbende mediedækning af projektet. Kontakt med primærpraksis og rekruttering af patienter De første patienter til studiet, efter pilotundersøgelsen, blev inkluderet i januar 2009 og gennemgik derefter deres 6 ugers interventionsperiode. Men hvor kommer patienterne fra? Den ønskede patientkategori til projektet tilhører egentlig primærpraksis og har ikke gener eller er ikke funktionshæmmet tilstrækkeligt til ortopædkirurgisk evaluering. Derfor har det været nødvendigt at lave et informerende og opsøgende arbejde i primærpraksis for at få de rette henvisninger. Informationsbrev er tidligere sendt ud til praktiserende læger og kiropraktorer, og dette er fulgt op med personlig kontakt i lægepraksis for yderligere at skabe bevidsthed om projektet. En meget stor procentdel af de praktiserende læger har taget godt imod tilbuddet om at få besøg og information om henvisningsmuligheder og hvilken patientgruppe, projektet har behov for. Siden hen er der med ca. 3 måneders mellemrum udsendt opfølgende nyhedsbreve som påmindelse til den travle kliniker. Værdien af medieomtale Ved hjælp af diverse omtaler i både fjernsyn, radio og skrevne medier har der yderligere været mulighed for at gøre befolkningen på Fyn opmærksom på projektet. Derved har mulige patienter med hofteartrose kunnet henvende sig til deres praktiserende læge eller kiropraktor for at blive henvist og vurderet, om de er egnet som projektpatient. Medieomtalen startede med en artikel i Gigtforeningens medlemsblad Ledsager, eftersom Gigtforeningen har ydet økonomisk støtte til projektet. Derefter kom Ny Viden, Syddansk Universitets månedsblad, med en artikel, og pludselig havde en af disse artikler fået Danmarks Radio op af stolen. Dette førte til et kort radiointerview og en præsentation af projektet i Deadline på DR2. Siden hen har Kiropraktik og Sundheds NR samt Region Syddanmarks Sundhedsmagasin Sund i Syd bragt artikler om projektet. Hvad bringer 2010? Rekrutteringen af patienter fortsætter ufortrødent i 2010, og hvis vi antager, at antallet af henvisninger fortsætter som i 2009, så kan vi være færdige med at inkludere patienter, når vi kommer til sommeren Dette er vi dog ikke helt selv herre over, så det opsøgende arbejde med besøg i lægepraksis på Fyn samt udsendelse af nyhedsbreve vil fortsætte. Når inklusionsperioden er fuldendt, kommer så det spændende arbejde med at analysere data og finde ud af, om nogen af interventionerne har haft en effekt på de forskellige grupper i projektet. Projektet undersøger blandt andet effekten af manuel behandling af hofteartrose 10

9 brystsmerter fra led og muskler banebrydende samarbejde på tværs af faggrænser Af Mette Jensen Stochkendahl Forsker på NIKKB og ph.studerende på SDU Brystsmerter udløst fra ryggens og brystkassens led og muskler er et velkendt fænomen, der årligt rammer tusindvis af danskere. Smerterne kan være særdeles ubehagelige og giver ofte bekymringer om en blodprop i hjertet. Historisk set er brystsmerter fra led og muskler beskrevet helt tilbage til 1920 erne, men paradoksalt er det et område, der ofte bliver nedprioriteret både i klinisk og forskningsmæssig sammenhæng trods det velkendte fænomen og det store antal patienter der rammes. Siden 1998 har NIKKB været med til at sætte brystsmerter fra led og muskler på dagsordenen ved at have det som fokusområde på forskningshandlingsplanen og ved at støtte to ph.d.-projekter. Disse projekter har begge taget udgangspunkt i et unikt samarbejde mellem faggrupper, der normalt ikke har berøringsflade med hinanden. Som eksempel har forskere med baggrund inden for så forskellige områder som nuklearmedicin, hjertemedicin, biostatistik og kiropraktik samt fem kiropraktiske klinikker været involveret i det seneste ph.d.-projekt. Denne kombination af faggrupper og forskelligartede indgangsvinkler har givet en enestående mulighed for en vidtfavnende tilgang til både undersøgelse af patienter og til forskningsmetoder, og har i lige så høj grad været med til at bryde grænser mellem faggrupper og fremme et konstruktivt samarbejde. Netop hos patienter med brystsmerter er en tværfaglig tilgang til problemstillingerne helt essentiel, fordi symptomet brystsmerter kan skyldes en række sygdomme i flere forskellige organer. Når en patient oplever brystsmerter, mistænkes oftest en blodprop i hjertet som det første, men andre problemer i hjerte, lunger, mave-tarm system og bevægeapparat samt psykiske problemer kan ligeledes udløse brystsmerter. Brystsmerter fra led og muskler har hidtil været en diagnose, der bygger på udelukkelse af andre lidelser, og håndteringen af patienterne har i høj grad bygget på empirisk erfaring og den enkelte fagpersons personlige erfaring og baggrund. Med det senest gennemførte ph.d.-projekt, kombineret med det tidligere arbejde på området, vil vi forhåbentlig kunne være med til at lave om på dette ved at foreslå diagnostiske redskaber, der positivt kan identificere patienter med brystsmerter udløst fra led og muskler blandt patienter med andre former for brystsmerter. Vi håber også, at resultaterne kan være med til at sætte fokus på denne gruppe af patienter, så de kan modtage en relevant behandling rettet specifikt mod de muskler og led i ryggen og brystvæggen, der har udløst smerterne. Det vil være med til at bringe kiropraktorer frem i forreste linje, når det handler om diagnostik og behandling af patienter med brystsmerter fra led og muskler. Det seneste ph.d.-projekt ved undertegnede er blevet indleveret til bedømmelse og vil forhåbentlig give anledning til et forsvar i forsommeren Fremadrettet vil vi gerne afprøve og videreudvikle det diagnostiske redskab, som allerede foreligger. Målet er at implementere redskabet blandt både kiropraktorer og alment praktiserende læger. Desuden vil vi gerne være med til at optimere behandlingen for patienter med brystsmerter udløst i muskler og led i et samarbejde med praktiserende kiropraktorer. CARPA-projektet beskæftiger sig med uspecifikke brystsmerter 11

10 årets gang for efteruddannelsen på nikkb 2009: et aktivt år med mange nye tiltag Af Claus Dam Nielsen Efteruddannelseschef på NIKKB På efteruddannelsesområdet har 2009 budt på en masse spændende nye tiltag og en kursusrække på 13 kurser inden for emnerne: Diagnostik, behandlingsteknikker, rehabilitering og ledelse/ kommunikation. En akkrediteret efteruddannelse i ultralyd I 2009 blev fundamentet støbt til en efteruddannelse af de danske kiropraktorer inden for diagnostisk ultralydskanning. Uddannelsesforløbet, der starter med et pilotforløb i 2010, er udarbejdet i samarbejde med Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab (DUDS). Et særligt kendetegn ved uddannelsen er, at den lever op til de europæiske retningslinjer for uddannelse i muskuloskeletal ultralydskanning. Der stilles blandt andet krav til supervision af 300 ultralydskanninger, hvilket er en rigtig god træning for kiropraktoren, der herved bliver be- eller afkræftet i sine antagelser om f.eks. fund og diagnoser. Kurserne 2009 På det billeddiagnostiske område har 2009 budt på to kurser. Et kursus i MR-diagnostik af columna og ekstremiteter med radiolog Joan Solgård, samt et kursus i radiologi i emnerne benigne/maligne tumorer og infektioner med kiropraktor Cindy Peterson. På radiologikurset havde vi for første gang deltagelse af fire læger fra radiologisk afdeling i Vejle. Tilbagemeldingerne herfra var rigtig gode, og der er helt klart nogle fremtidige muligheder for samarbejde med lægerne i efteruddannelsen inden for radiologi. I praksis ser vi jævnligt patienter med reumatologiske lidelser, og efteruddannelse i dette emne er derfor meget relevant. I foråret gennemførte vi et kursus med reumatolog Jens Elmgren og kiropraktor Bill Aplin Frederiksen, der begge arbejder på rygcenteret i Ringe. Af mere behandlingsspecifikke kurser har vi afholdt kursus i mobilisering af columna og underekstremiteterne ad modum McKenzie og Mulligan. Der har været et fortsætter- og et begynderkursus i akupunktur på naturvidenskabeligt grundlag. Der er afholdt kursus i behandlingsteknikker for underekstremiteterne, behandling af nerveafklemningstilstande samt et kursus omhandlende behandling og rehabilitering af svære nakkelidelser. Der har været afholdt endnu et kursus i rehabilitering gennem funktionel træning, der er en træningsform, som vinder større og større indpas i rehabiliteringen af særligt sportsskader blandt motionister og elitesport udøvere. Det er vigtigt for klinikeren at holde sig opdateret på den sidste nye viden inden for behandling af bevægeapparatetslidelser. I den forbindelse har vi afholdt to kurser, der har opsamlet den sidste nye viden inden for områderne non-muskulære lidelser og evidensbaseret håndtering af lænderygsmerter. I 2009 genoptog vi udbydelsen af kurser i ledelse og kommunikation, blandt andet med et kursus i samarbejde gennem dialog med Lars Klingert. Online tilmeldingssystem I 2009 blev det muligt for kiropraktorerne at tilmelde sig og betale for kurserne over nettet. Det har været en stor succes bliver et meget interessant år på flere fronter. Vi har planlagt flere kurser end nogensinde før. Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse har bevilget støtte til udarbejdelse af akutmanualer til alle kiropraktorklinikker samt ydet støtte til, at 180 kiropraktorer og ansatte på kiropraktorklinikker kan deltage på førstehjælpskurser med tilskud. Ultralydsuddannelsen gennemfører sit pilotforløb, og på baggrund af evalueringerne vil et endeligt kursusforløb oprettes forventeligt med opstart i slutningen af

11 turnus på nikkb turnusåret 2009 Af Michael Vaarst Formand for turnusudvalget Turnustjeneste er en obligatorisk del for nyuddannede kiropraktorer. Den bliver i Bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor beskrevet som en supplerende praktisk uddannelse. Gennemførelse af turnustjeneste giver mulighed for ansøgning om autorisation til selvstændigt virke som kiropraktor. Yderligere information om godkendelse og regelsæt kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Der har i en del år været en fast rutine omkring afholdelse og indhold i turnusprogrammet. Da der først i 2006 og nu i 2009 er lavet om på studieordningerne for kiropraktorstudiet på Syddansk Universitet, vil der med stor sandsynlighed ske ændringer i indholdet af det program, der tilbydes fremover. Dette vil ske med de samarbejdspartnere vi har: SDU, Sundhedsstyrelsen, efteruddannelsesgruppen på NIKKB og DKF. Det har været en del af NIKKB s opgaver fra instituttets start at være med til at planlægge og afholde de møder, som afholdes i løbet af året. Dette har også været tilfældet i Der har i gennemsnit været 22 turnuskiropraktorer til møderne i år. Der bliver i løbet af året afholdt 12 eftermiddagsmøder, hvor vi forsøger at give et bredt undervisningstilbud inden for områder som: kommunikation imellem patient og kiropraktor, kiropraktiske teknikker (eksempelvis ekstremitets- og pædriatiske teknikker) røntgenologi (praktiske foranstaltninger og hverdagsbrug) og kiropraktorens pligter og rettigheder. Der er ligeledes afholdt 3 weekendmøder, et i henholdsvis efterår, vinter og forår. Der er i løbet af året også afholdt et møde for de kiropraktorer (tutorer), der har kiropraktorer i turnustjeneste. Dette tutormøde har været afholdt i efteråret. NIKKB`s opgaver er i samarbejde med turnusudvalget, som er oprettet af DKF, at koordinere, indkalde, rundsende information og undervisningsmateriale samt at formidle kontakt imellem kandidater/tutorer og turnusudvalget. Der er også en større opgave med at finde lokaler og klare diverse opgaver for undervisere, der kommer i løbet af undervisningsrækken. Der udføres en hel del administrativt arbejde i løbet af året, og vi er glade for, at mere og mere af dette kan gøres elektronisk. Vi vil tilstræbe, at den udvikling fortsætter. Kiropraktor anno Historisk kuriositet fra NIKKB s samling 13

12 røntgenenheden på NIKKB Den digitale udvikling fortsætter Af Klaus Doktor, Peter Grøn og Laila Toft Nielsen Røntgenkonsulent, ansvarlig fysiker og sekretær på NIKKB Røntgenenheden har i 2009 brugt store ressourcer på at følge op på den udvikling, som røntgenområdet har gennemgået, efter at overenskomstens parter indførte digitaliseringstilskud til kiropraktorpraksis. Over 100 klinikker, hvilket er ca. halvdelen af praksis med røntgenanlæg, er overgået til digital røntgen. Dansk Kiropraktor Forening har derfor sammen med NIKKB s bestyrelse ønsket at skabe en kommunikations- og arkiveringsplatform, for at sikre at digitale røntgenbilleder, uden større omkostninger for den enkelte praksis, kan lagres forsvarligt uden risiko for datatab. Systemet tilbyder desuden mulighed for billedudveksling internt og eksternt med det øvrige sundhedsvæsen. Dette er en ambitiøs målsætning, som NIKKB med etableringen af KirPACS har taget et vigtigt skridt hen imod. KirPACS har således været Røntgenenhedens hovedprojekt i 2009, og både røntgenkonsulenten og røntgenfysikeren har bidraget med hjælp og vejledning i opkobling til både Sundhedsdatanettet og til systemet. Der har været store udfordringer forbundet med at få mange aktører til at samarbejde om projektet, og der blev i efteråret afholdt et seminar for røntgenfirmaer og it-folk, som udbyder assistance til opkobling til Sundhedsdatanettet og KirPACS. Seminaret bidrog til eliminering af begyndervanskeligheder, og vi kan konkludere, at systemet er fuldt funktionsdygtigt, og at mange klinikker i dag sender billeder til KirPACS. KirPACS-løsningen muliggør, at alle danske kiropraktorers billeder kan opbevares sikkert og på samme sted. KirPACS er kiropraktorernes egen løsning finansieret via tilskud fra Fonden og deltagelse i løsningen vidner om professionens ansvarlighed, når det kommer til billeddiagnostik. Samtidig er den store datamængde, som lagres, et helt unikt kildemateriale med mulighed for at kvalitetssikre og etablere forskningsprojekter. En af de mest åbenlyse fordele ved KirPACS er, at det er en ikke-kommerciel løsning, der tjener kiropraktorernes interesser og dækker standens behov for sikker og lovmæssig forsvarlig opbevaring af billedmateriale. Der har i årets løb også været tid til andre vigtige tiltag: Røntgenfysikeren har, udover gennemgang af og godkendelse af modtage-, status- og konstanskontroller, været aktiv i forhold til rådgivning i forbindelse med indkøb af nyt digitalt røntgenudstyr. Der er mange klinikker, der er overgået til digital røntgen, og flere kommer til. Det er vigtigt, at man som klinik sikrer sig, at den kontrakt man indgår, indeholder en klausul, der påpeger, at den sidste betaling ikke kommer til udbetaling før anlægget er godkendt til anlæggets ansvarlige fysiker. Røntgenkonsulenten var i december til verdens største radiologikonference i Chicago, hvor de seneste teknologiske nyheder blev præsenteret, og han rådgiver også kiropraktorer i apparatindkøb. Overgangen til digital røntgen har betydet, at der har været behov for at give kvalitetshåndbogen et eftersyn, og der er således udarbejdet et nyt afsnit om gennemførelse af konstanskontroller for digitalt røntgenudstyr. De nye kontroller er nu tilgængelige via NIKKB s hjemmeside, og det er vores opfattelse, at de nye kontroller gør arbejdet med konstanskontroller endnu nemmere. Vi har også brugt 2009 til at overgå til en ny metode til måling af patientdoser. Sundhedsstyrelsen valgte at lukke for den tidligere mulighed for måling af patientdoser via måletabletter. Den nye metode med opmåling af klinikkens generator er dog ved at vinde indpas, og en række klinikker har allerede fået godkendt deres patientdosismålinger af SIS. Alt i alt har 2009 været et særdeles aktivt år for Røntgenenheden på NIKKB, og vi står klar med kyndig rådgivning og service i

13 projektredegørelser og formidling note til læseren I den følgende del af årsberetningen finder du henholdsvis projektredegørelser og oversigt over de enkelte forskeres formidlingsaktiviteter. Årsberetningen indeholder i år 25 projektredegørelser samt oversigt over 6 forskeres formidlingsaktiviteter i Forskere med tilknytning til NIKKB er markeret med fed skrift. Siden 2008 er følgende forskningsprojekter afsluttet og indgår ikke længere i årsberetningen: Chiropractic Care in persistent and recurrent low back pain? Risk and benefits with chiropractic treatment of the neck. A Dutch multicenter outcome study Er fitnesssektoren en del af sundhedsvæsenet? Responsiviteten af kliniske effektmål. En undersøgelse af patienter med lænderygbesvær set i primær- og sekundærsektoren Rygsøjlens saggitale kurver. Betyder de noget for helbredet? Kan man stave til god ryg? MILES studiet (MILES = Myocardial Ischemia: Logistics Evaluation Study) Diagnostisk klassifikation af lænderygpatienter i kiropraktorpraksis Diagnosis and treatment of musculoskeletal chest pain in patients with known ischemic heart disease Retropharyngeal tendinit er mere almindeligt end vi tror I slutningen af årsberetningen er der en oversigt over instituttets økonomiske hovedtal for 2009 samt en oversigt over NIKKB s medarbejdere og bestyrelse. Fortsat god læsning. 15

14 projektredegørelse 1 Maintenance care, forebyggende behandling, vedligehold, sundhedsfremme, eftersyn? - Hvad betyder disse begreber i kiropraktorpraksis, og hvordan bliver de brugt? Projektbeskrivelse Projektets forskningsspørgsmål er: 1. Hvad er de danske kiropraktorers generelle opfattelse af maintenance care (formål og rationale, indhold, forløb)? 2. Hvilke faktorer påvirker de danske kiropraktorers brug af maintenance care? 3. Hvad er de danske kiropraktorers egen opfattelse af omfanget af maintenance care? 4. Hvad er omfanget af maintenance care, objektivt målt, blandt de danske kiropraktorer? 5. Bliver maintenance care iværksat på foranledning af kiropraktor, patient eller begge i Danmark og Norge? 6. Hvad er de danske kiropraktorpatienters opfattelse af maintenance care (formål og rationale, tilfredshed, indhold og forløb)? 7. Hvilke faktorer er det, som karakteriserer de danske maintenance care -patienter? En profil af maintenance care -patienten begynder at tegne sig som en person med længerevarende rygproblemer kombineret med gode behandlingsresultater. Brugen af maintenance care er afhængig af kiropraktorens uddannelsessted og slet ikke så almindelig, som mange tror. I Danmark er det kiropraktoren, der for en stor del bestemmer, om en patient skal til maintenance care -behandling eller ej, mens patienten har mere at skulle have sagt i Norge. Deltagere Charlotte Leboeuf-Yde, Rygcenter Syddanmark, Middelfart og Syddansk Universitet, Odense, professor, kiropraktor, MPH, ph.d. Lise Hestbæk, seniorforsker på NIKKB, lektor på Syddansk Universitet, Odense, kiropraktor, ph.d. Dorthe Olsen, kiropraktor Baggrundsgruppe af kiropraktorer med Bodil Prag Andersen som tovholder FINANSIERING Projektet er finansieret af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse. publikationer i 2009 Sandnes KF, Bjørnstad C, Leboeuf-Yde C, Hestbæk L. The Nordic Maintenance Care Program: Time intervals between treatments of patients with low back pain. How close and who decides? Chiropr Osteopat (accepteret til publikation). Projektet følger tidsplanen. De sidste opfølgningsdata blev indsamlet i december Nogle delprojekter er publiceret, nogle er sendt til peer review, nogle er i artikelskrivningsfasen, og de sidste to er i analysefasen. Det er vigtigt, at man tester effekten af maintenance care, men inden man kan gøre dette i et randomiseret kontrolleret klinisk studie, er det nødvendigt først at definere begrebet og undersøge, hvordan det bliver brugt, af hvem og på hvilken type af patienter. NIKKB forsker i forebyggende kiropraktiske behandlinger 16

15 projektredegørelse 2 Forekomst og konsekvenser af smerter i rygsøjlen en omfattende analyse baseret på mere end danske tvillinger Projektbeskrivelse Der findes talrige videnskabelige publikationer, der handler om smerter og konsekvenser af smerter i rygsøjlen. Imidlertid er næsten alle baseret på mindre og meget forskellige grupper af deltagere, og definitionerne af smerter og konsekvenser varierer meget fra undersøgelse til undersøgelse. Derfor har vi i dag ikke et samlet overblik over forekomsten og konsekvenserne af smerter i alle regioner af ryggen over et stort aldersspænd. I samarbejde med Det Danske Tvillingregister har vi derfor iværksat en omfattende analyse af oplysninger om ryg- og nakkesmerter og deres konsekvenser hos mere end danske tvillinger. Gennem detaljerede analyser vil vi for første gang få et samlet overblik over: Om smerter i de forskellige regioner i ryggen er forskellige eller måske ligner hinanden Om smerter i de forskellige dele af rygsøjlen har forskellige konsekvenser Hvilke faktorer der forklarer disse ligheder og forskelligheder Deltagere Jan Nielsen, Odense Universitetshospital, statistiker, ph.d. René Fejer, Rygcenter Syddanmark, Middelfart, kiropraktor, ph.d. Kirsten Ohm Kyvik, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Odense, institutleder, lektor, ph.d. Werner Vach, statistiker på NIKKB, professor på Clinical Epidemiology, Institute of Medical Biometry and Medical Informatics, University Medical Centre Freiburg, Tyskland, ph.d. Charlotte Leboeuf-Yde, Rygcenter Syddanmark, Middelfart og Syddansk Universitet, Odense, professor, kiropraktor, MPH, ph.d. Jan Hartvigsen, seniorforsker på NIKKB, professor på Syddansk Universitet, Odense, kiropraktor, ph.d. FINANSIERING Projektet er finansieret af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse, NIKKB og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. publikationer i 2009 Leboeuf-Yde C, Jensen J, Fejer R, Kyvik KO, Hartvigsen J. Pain in the lumbar, thoracic or cervical regions: Do age and gender matter? A populationbased study of 34,902 twins years of age. BMC Musculoskeletal Disorders 2009;10:39. Hartvigsen J, Jensen J, Vach W, Iachine I, Fejer R, Kyvik KO, Leboeuf-Yde C. Heritability of spinal pain and consequences of spinal pain. A comprehensive genetic epidemiologic analysis using a population based sample of 15,328 twins aged Arthritis Care and Research 2009;61: NIKKB har siden 2002 forsket i smerter i rygsøjlen baseret på tvillingestudier 17

16 projektredegørelse 3 FUMU-studiet: Diagnostik og behandling af brystsmerter afledt fra det muskuloskeletale apparat Projektbeskrivelse Brystsmerter har varierende genese. Brystsmerter hos patienter mistænkt for angina pectoris blev beskrevet systematisk med speciel fokus på den muskuloskeletale differential diagnose. I projektet blev der udviklet et standardiseret diagnostisk undersøgelsesprogram. Designet var et enkelt center, prospektivt, observationelt studie på Odense Universitetshospital. Behandlingen af patienter med formodede brystsmerter fra det muskuloskeletale apparat blev undersøgt i et ikke kontrolleret design, og resultatet viste, at der er en mulig effekt af manuel behandling hos disse patienter. FINANSIERING Projektet er finansieret af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse og Nuklearmedicinsk og Hjertemedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital. Forløb i 2009: Der arbejdes på to manuskripter. Deltagere Poul Flemming Høilund-Carlsen, Nuklearmedicinsk afd., Odense Universitetshospital, overlæge, professor, dr. med. Torben Haghfelt, Hjertemedicinsk afd., Odense Universitetshospital, overlæge, professor, dr.med. Werner Vach, statistiker på NIKKB, professor på Clinical Epidemiology Group, Institute of Medical Biometry and Medical Informatics, University Medical Center Freiburg, Tyskland, ph.d. Claus Manniche, Rygcenter Syddanmark, Middelfart, Syddansk Universitet, Odense, ledende overlæge, professor, cand. jur., dr. med., Henrik Wulff Christensen, direktør og forskningsleder på NIKKB, kiropraktor, læge, ph.d. NIKKB samarbejder med primærsektoren om forskning i brystsmerter 18

17 projektredegørelse 4 KIROPRAKTIK OG TRÆNING FOR ÆLDRE MED LÆNDESMERTER Projektbeskrivelse Projektets forskningsspørgsmål er: Sammenligning af den relative kliniske effekt af: 1. Kiropraktisk manuel behandling og hjemmeøvelser 2. Overvåget rehabilitering og hjemmeøvelser 3. Hjemmeøvelser alene Projektets design og metode er en randomiseret klinisk undersøgelse. 240 patienter på 65 år eller ældre med kroniske lændesmerter skal indgå i undersøgelsen og deltager i et op til 12 ugers interventionsprogram. Patientrapportede effektmål er smerter, aktivitetshæmning, forbedringsprocent, medicinforbrug, generel helbredsstatus og tilfredshed, som måles ved hjælp af spørgeskemaer 4, 12, 26 og 52 uger efter randomisering. Resultatet p.t. er, at alle 240 patienter er indgået i undersøgelsen. Rekruttering er endt i års follow-up på alle patienter er afsluttet i Statistisk analyse afsluttes til 3 artikler indsendes til offentliggørelse i Fra Berman Center for Outcomes and Clinical Research, Minneapolis, Minnesota, USA: Yiscah Bracha, statistiker Richard Grimm, læge, ph.d Finansiering Føderal forskningsbevilling fra USA s Department of Health and Human Services (HHS), Health Resources and Services Administration (HRSA), Bureau of Health Professions (BHPr), Division of Medicine and Dentistry (DMD). Perspektivering: Nye undersøgelser har vist, at lændesmerter er et hyppigt symptom i den ældre befolkning. Ældre med lændesmerter har typisk et dårligere fysisk funktionsniveau og flere samtidige helbredsproblemer. I dag ved man ikke, hvilke behandlinger der er mest hensigtsmæssige og effektive i denne aldersgruppe. Deltagere Gert Brønfort, forskningskonsulent på NIKKB, professor på Northwestern Health Sciences University, Bloomington, Minnesota, USA, kiropraktor, ph.d. Jan Hartvigsen, seniorforsker på NIKKB, professor på Syddansk Universitet, Odense, kiropraktor, ph.d. Fra Northwestern Health Sciences University, Bloomington, Minnesota, USA: Alfred Anderson, læge Roni Evans, kiropraktor Michelle Maiers, kiropraktor Craig Schulz, kiropraktor NIKKB forsker i, hvordan træning og kiropraktik kan hjælpe ældre med lændesmerter 19

18 projektredegørelse 5 KIROPRAKTIK OG TRÆNING FOR ÆLDRE MED nakkesmerter Projektbeskrivelse Projektets forskningsspørgsmål er: Sammenligning af den relative kliniske effekt af: 1. Kiropraktisk manuel behandling og hjemmeøvelser 2. Overvåget rehabilitering og hjemmeøvelser 3. Hjemmeøvelser alene Projektets design og metode er en randomiseret klinisk undersøgelse. 240 patienter på 65 år eller ældre med kroniske nakkesmerter skal indgå i undersøgelsen og deltager i et op til 12 ugers interventionsprogram. Patientrapportede effektmål er smerter, aktivitetshæmning, forbedringsprocent, medicinforbrug, generel helbredsstatus og tilfredshed, som måles ved hjælp af spørgeskemaer 4, 12, 26 og 52 uger efter randomisering. Resultatet p.t. er, at alle 240 patienter er indgået i undersøgelsen. Rekruttering er endt i års follow-up på alle patienter er afsluttet i Statistisk analyse afsluttes i til 3 artikler indsendes til offentliggørelse i Hovedartiklen danner del af ph.d.-program for Michelle Maiers, kiropraktor, som er indskrevet som deltids ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Perspektivering: Nye undersøgelser har vist, at nakkesmerter er et hyppigt symptom i den ældre befolkning, og at ældre hyppigt søger behandling på grund af nakkesmerter. Imidlertid ved man ikke, hvilke behandlinger der er mest hensigtsmæssige og effektive i denne aldersgruppe. Deltagere Gert Brønfort, forskningskonsulent på NIKKB, professor på Northwestern Health Sciences University, Bloomington, Minnesota, USA, kiropraktor, ph.d. Jan Hartvigsen, seniorforsker på NIKKB, professor på Syddansk Universitet, Odense, kiropraktor, ph.d. Fra Northwestern Health Sciences University, Bloomington, Minnesota, USA: Alfred Anderson, læge Roni Evans, kiropraktor Michelle Maiers, kiropraktor Craig Schulz, kiropraktor Fra Berman Center for Outcomes and Clinical Research, Minneapolis, Minnesota, USA: Yiscah Bracha, statistiker Richard Grimm, læge, ph.d. finansiering Føderal forskningsbevilling fra USA s Department of Health and Human Services (HHS), Health Resources and Services Administration (HRSA), Bureau of Health Professions (BHPr), Division of Medicine and Dentistry (DMD). NIKKB forsker i kiropraktik og træning for ældre med nakkesmerter 20

19 projektredegørelse 6 Implementering af Lændesmerter og kiropraktik: Et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt, et pilotprojekt Projektbeskrivelse Formålet med dette projekt, der er et samarbejde mellem forskere fra NIKKB, Syddansk Universitet, Odense, Rygcenter Syddanmark, Middelfart og Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB), er at udføre første del af implementeringsfasen af et kvalitetssikringssystem for danske kiropraktorer vedr. diagnostisk udredning og behandling af lænderygsmerter. Den udarbejdede plan har til formål at forberede og optimere implementeringsfasen, når denne senere skal ske på landsplan. Igangsættelse af implementering af evidensbaseret praksis kvalitetssikring for lændesmertepatienter i klinikkerne startede i foråret 2006 og forsatte i 2007, hvor implementering startede på den første klinik med anvendelse af ClinicCare og inklusion af fem patienter. Gert Brønfort og Jan Hartvigsen har haft kontakt med lægerne Henrik Schroll og Søren Friborg, som er ledere af de praktiserende lægers kvalitetssikringsprojekter på landsbasis, underlagt Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg (CKI). Der er forsat enighed om at indgå i et nærmere samarbejde omkring koordinering af definition af kvalitetsindikatorer på lændesmerte-området, IT-standarder og etablering af en central kvalitetsdatabase. Dataindsamling i 11 klinikker afsluttede ved udgangen af 2008, og i 2009 udarbejdedes et spørgeskema til vurdering af klinikkernes erfaring samt projektrapport med konklusion og anbefalinger. Kvaliteten af sundhedsfaglige ydelser har været et vigtigt emne i den sundhedsfaglige debat, og sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle involverede faggrupper medvirker til at øge kvaliteten af sundhedsydelser på et videnskabeligt evidensbaseret grundlag til fordel for patienterne. Flere undersøgelser har vist, at nye forskningsresultater, der dokumenterer nogle behandlingsmetoders effektivitet og afslører andre metoders ineffektivitet, ikke i sig selv er tilstrækkelige til at ændre behandlerpraksis. Der er behov for evidensbaseret implementering af kliniske retningslinjer og systematisk indsamling af kliniske effektmål. 21 Det skønnes, at erfaringerne fra dette projekt kan facilitere fremtidig implementering af kvalitetssikring i kiropraktorklinikker på regional og landsbasis. Anbefalinger: Permanent implementering på regional eller landsbasis vil kræve etablering af en eller flere kvalitetsdatabaser med hurtig adgang til opsummerede patientdata på klinikniveau og anonyme aggregerede data på regionalt eller landsniveau. Kvalitetssikring i større målestok vil givet kræve økonomisk tilskyndelse/kompensation gennem ændret overenskomst med Regionernes Lønningsog Takstnævn Hurtig adgang til opsummerede kvalitetsdata til facilitering af kliniske beslutninger Reminderfunktion i ClinicCare ved udsendelse af 1 og evt. 3 måneders skema Reminder pr. SMS til patienter Mulighed for at patienter indtaster follow-up via en hjemmeside, så data leveres direkte i databasen Ændret databaseopbygning Deltagere Gert Brønfort, forskningskonsulent på NIKKB, professor på Northwestern Health Sciences University, Bloomington, Minnesota, USA, kiropraktor, ph.d. Jan Hartvigsen, seniorforsker på NIKKB, professor på Syddansk Universitet, Odense, kiropraktor, ph.d. Henrik Wulff Christensen, direktør og forskningsleder på NIKKB, kiropraktor, læge, ph.d. Jytte Johannesen, forskningssekretær på NIKKB Henrik Hein Lauridsen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, adjunkt, studieleder, kiropraktor, ph.d. Anders Tromholt, kiropraktor Claus Manniche, Rygcenter Syddanmark, Middelfart, Syddansk Universitet, Odense, professor, cand.jur., dr.med., ledende overlæge Paul Bartels, Det Nationale Indikatorprojekt, cheflæge, projektdirektør. FINANSIERING Projektet er finansieret af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse.