Spørgsmål & Svar Spørgsmål 1: Svar: Spørgsmål 2: Svar:

Transkript

1 Spørgsmål & Svar Spørgsmål 1: Den herregård hvor jeg søger støtte er en standard gård, med stuehus med to længer og en lade. Stuehuset er erklæret bevaringsværdig, men udbygningerne er ikke. I forbindelse med konkurrencen, vil jeg søge støtte til at lave en af længerne I stand. Vil det kunne lade sig gøre selv om den ikke er erklæret bevaringsværdig. Vil jeg efterfølgende kunne få den erklæret bevaringsværdig? Det er ikke et krav for at deltage i konkurrencen, at bygningerne allerede er registreret som bevaringsværdige eller efterfølgende kan blive det. Som det fremgår af bedømmelseskriterierne på side 5 i konkurrenceprogrammet kan en bygnings bevaringsværdi: A: enten være officielt registreret via: 1. Fredning - vil sædvanligvis være tinglyst og bør fremgå af BBR 2. Registrering i et kommuneatlas eller et kulturmiljøatlas - bør fremgå af BBR 3. Registrering i en lokalplan - vil sædvanligvis være tinglyst og bør fremgå af BBR B: eller i øvrigt bero på bygningens arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier af særlig karakter. Som anført vil bevaringsværdien typisk fremgå af BBR meddelelsen. Mig bekendt vil den ikke fremgå af ejendomsskattekortet. Indtil videre er der udarbejdet 72 kommuneatlas (Se /kommuneatlas.htm, hvor der er en geografisk oversigt over de udgivne kommuneatlas). De dækker dog alle kun købstadskommuner, hvorfor der ikke er registreret særlig mange landejendomme i kommuneatlasene. Enkelte kommuner har af egen drift udarbejdet bevarende lokalplaner for et givent område/bydel/landsby. Der findes ikke nogen tilgængelig oversigt over de udarbejdede bevarende lokalplaner. Ved henvendelse til den kommune som ejendommen er beliggende i vil man dog kunne få oplyst om den pågældende ejendom er omfattet af en bevarende lokalplan og om den i øvrigt er registreret som bevaringsværdig.. En ejendom kan som nævnt godt være bevaringsværdig/rumme bevaringsværdier, selvom den ikke er registreret i en af ovennævte systemer. På side 35 og 36 i konkurrenceprogrammet har Torben Lindegaard Jensen beskrevet hvilke kriterier en gård typisk skal opfylde, for at den kan betragtes som bevaringsværdig. Det skal bemærkes, at opremsningen ikke er udtømmende. Hvorvidt en bygning vil kunne erklæres bevaringsværdig efter endt restaurering beror på den pågældende myndigheds vurdering af ejendommens bevaringsværdier, men det er ikke afgørende for om ejendommen er kvalificeret til at deltage i konkurrencen. Spørgsmål 2: Jeg har planer om at deltage I jeres konkurrence, da jeg gerne vil lave den ene gårdlænge om til en aktivitetslænge. Den skulle laves om så den kunne indeholde nogle boenheder, kaffestue, værksted og et klasse lokale. Vil det være en god idé? På nuværende tidspunkt kan vi ikke tage stilling til om en idé er god eller dårlig. Dette afgøres først når bedømmelsespanelet vurderer de indkommende forslag i februar/marts Hovedsigtet i konkurrencen er at fremkomme med idéer til en alternativ - bæredygtig - udnyttelse af de tomme landbrugsbygninger, og uden at gå på kompromis med bygningens bevaringsværdier. Umiddelbart falder dit forslag falder i tråd hermed, og må derfor 1

2 alt andet lige betragtes som et godt forslag. Spørgsmål 3: Hvilken målgruppe henvender konkurrencen sig til. Det fremgår af prospektet, side 6, at målgruppen for udviklingsprojektet er NEDLAGTE GÅRD- EJENDOMME, ANLÆG... Betyder det ejendomme uden landbrugspligt (30 ha grænsen), ejendomme under 2 ha eller kan alle landbrug med kulturværdier og uden anvendelsesmulighed for driftsbygninger medvirke i konkurrencen. Alle ejendomme, uanset størrelse, jordtilligende og beliggenhed kan deltage i konkurrencen. Det eneste krav er, at ejendommen har været anvendt til landbrug. Principielt set er det kun ejendomme, hvorfra der ikke mere drives landbrug, som kan deltage. Dette skyldes at der ønskes forslag til hvad de gamle bygninger kan anvendes til i fremtiden. Spørgsmål 4: Da vores nedlagte landbrugsejendom er fra 1800 tallet, og derfor er bevaringsværdig vil jeg gerne vide hvordan man opdeler de forskellige kategorier, og hvad de betyder Er en bygning registreret som bevaringsværdig i et kommuneatlas er den tildelt en bevaringsværdi fra 1 til 9, hvor 1 tildeles de mest bevaringsværdige bygninger og 9 de mindst bevaringsværdige. Placeringen af en bygning i en kategori beror på en samlet vurdering af 5 faktorer: Bygningens arkitektoniske værdi, dens kulturhistoriske værdi, bygningens originalitet, dens tilstand og miljømæssige værdi. Spørgsmål 5: Hvis en landsby er bevaringsværdigt, er husene/ ejendommene det også? Ikke nødvendigvis, da det beror på en konkret vurdering af den enkelte ejendom om den kan klassificeres som bevaringsværdig. Spørgsmål 6: Hvis man har ideer om hvad bygningerne kan bruges til, skal det så være ud fra en bestemt ejendom, eller er det generelt? Idéen skal være knyttet op på en bestemt ejendom. 2 Indledningsvis skal det bemærkes, at en bygningen ikke automatisk er bevaringsværdig når den har en høj alder ligesom det heller ikke er et absolut krav, at bygningen har en høj alder for at blive betragtet som bevaringsværdig. Bevaringsværdien afhænger i høj grad af hvilken vedligeholdelsesstand bygningen er i, hvor meget den er ombygget og hvilken sammenhæng bygningerne indgår i. Se for en nærmere beskrivelse den førnævnte artikel af Torben Lindegaard Jensen. Spørgsmål 7: Kræver deltagelse i idékonkurrencen en forudgående tilmelding? Nej Spørgsmål 8: Skal gården, som projektet er tænkt udført på, være indstillet på en virkeliggørelse, hvis det ender som et vinderprojekt? Eller kan et vinderprojekt udføres

3 på en anden ejendom end den projektet har brugt som baggrund? Ja, man kan godt gennemføre projektet på en anden gård end den, som man oprindeligt havde tiltænkt projektet. Spørgsmål 9: Kan man i idéfasen bruge en vilkårlig bondegård for at illustrere ideen for ikke at forplumre projektets koncept pga. nogle særegne lokale forhold. Ja, men gården som man bruger for at illustrerer sin idé, skal være bevaringsværdig. Spørgsmål 10: Såfremt der kunne findes en egnet nedlagt landbrugsejendom, kunne der så opnås tilskud til et reaktiveringsprogram, hvor egnede arbejdsløse og personer som er på overførselsindkomst kan blive ulønnet aktiveret? Dette kunne eventuelt blive via kommunal aktivering, til modernisering og efterfølgende indflytning i en del af ejendommen. Via frivilligt hjælpearbejde er jeg bekendt med unge og midaldrende personers som har behov for dette lille skub, enkelte med tidligere tilknytning til landbrug. Alt for mange af disse personer strander i byerne i dag med intet at foretage sig, og ender derfor tit i misbrug. Ved at aktivere dem i et projekt, som kan komme dem selv til gavn giver man dem et bedre indhold i livet, og opnår måske at få nogle af dem reaktiveret som aktive medborgere. Realdania støtter ikke selve aktiviteten, men alene renoveringen af bygningerne. Et projekt som det beskrevne kan sagtens realiseres ved, at Realdania giver støtte til selve istandsættelsen af ejendommen, og hvor kommunen så efterfølgende giver støtte til driften. Kommunens støtte vil i givet fald blive betragtet som en del af den fremtidige driftsfinansiering/indtægter. Spørgsmål 11: Jeg er lokalrådsmedlem i Realkredit Danmark og med i Landbrugsgruppen. Må jeg stille forslag i konkurrencen? Ja. Spørgsmål 12: En gård liggende i kanten af en købstad har en prægtig bolig, en gammel, men stor bindingsværkslade med stråtag, en tidligere kostald velegnet til at indrette boliger i samt en murstenslade velegnet til at indrette forsamlingshus eller aktivitetshus i. Selv om man ikke selv er ejer af den, men gerne vil tilskynde til ideen, kan man så stille forslag eller skal man have ejer-accept. Idéen skal være knyttet til en konkret gård. Hvis det efterfølgende viser sig umuligt at gennemføre idéen på gården (f.eks. fordi ejeren alligevel ikke vil være med) bliver man så nødt til at finde en ny gård at gennemføre projektet på. Den nye gård skal naturligvis også opfylde betingelserne, d.v.s. være bevaringsværdig. Spørgsmål 13: En gård liggende mellem købstaden og en forstad består af en gammel bolig, som nu er under indretning til bolig for et lederpar samt beboere under udslusning efter misbrug. 3

4 Af de gamle længer er den ene nedrevet. Den gamle stald og laden står endnu og ventes bevaret. Som tilbygning bag laden/stalden ligger en stærk gulstens-svinestald fra vist 70-erne. Denne er velegnet til at indrette kollegie-lejligheder eller lignende, f.eks til fortsat/varigt ophold for nogle tidligere misbrugere eller medarbejdere. Er forslag til indretning af nyere stalde også i orden, i dette tilfælde i kombination med indretning af laden til fællesområde. Helt overordnet kræver Realdania at samtlige de involverede bygninger på gården kan betegnes som bevaringsværdige. Er dette ikke tilfældet kan en del af et projekt f.eks. godt gå ud på at rive en ikke-bevaringsværdig bygning ned. Så længe en bygning kan betegnes som bevaringsværdi og passer godt sammen med gårdens øvrige bygninger er der principelt intet i vejen for at udnytte den som ønsket. Det er dog sjældent tilfældet for en svinestald fra 70 erne. Spørgsmål 14: Hvor meget jord må man regne med? hvad med dyrkningsmuligheder? eller er det måske kun en lille have??? Alle ejendomme, uanset størrelse, jordtilligende og beliggenhed kan deltage i konkurrencen. Det eneste krav er, at ejendommen har været anvendt til landbrug. Principielt set er det kun ejendomme, hvorfra der ikke mere drives landbrug, som kan deltage. Dette skyldes at der ønskes forslag til hvad de gamle bygninger kan anvendes til i fremtiden. Spørgsmål 15: Jeg skriver, fordi jeres idékonkurrence efter al opmærksomheden i medierne har fanget min interesse. Det fik mig ind på jeres hjemmeside, hvor jeg læste lidt mere om det. Jeg havde fået indtryk af, at man frit kunne sende idéer ind, sådant uden videre. Jeg var selvfølgelig klar over, at det ikke drejer sig om enhver mælkekartons-konkurrence, men blev alligevel lidt overrasket over de mange formaliteter der kræves. Nu er så mit spørgsmål. Kan man sende et forslag ind, uden at have akademisk forstand på tingene? Kan man sende en løs idé ind, uden at forpligte sig til dermed at føre den ud i livet selv? Med andre ord, bare sende en kort idé? Som det fremgår på side 8 i konkurrenceprogrammet under overskriften bedømmelseskriterier skal ideforslaget opfylde nogle minimumskrav, herunder skal det være knyttet op på en konkret gård. For at indsende et ideforslag kræves det alene, at man beskriver ideen, skriver et par linier om hvor meget man formoder at det vil koste at gennemføre projektet og de fremtidige indtjeningsmuligheder samt nogle billeder af gården, der kan dokumentere at den er bevaringsværdig. I første omgang kræves det således ikke at man har specielle forudsætninger for at aflevere sit forslag til idékonkurrencen. Hvis idéforslaget udvælges og præmieres skal det videreudvikles til et egentligt projekt, det vil sige at man sandsynligvis skal have en arkitekt til at hjælpe sig med tegningerne og en ingeniør med diverse beregninger og undersøgelser m.v. Realdania vil give et rimeligt beløb til betaling af disse omkostninger (ud over selve præmien på de kr.). 4

5 Spørgsmål 16: Hvis man er bekendt med en spændende gård, som står uberørt hen, men hvor man ikke har en direkte kontakt med ejeren og derfor ikke kender vedkommendes fremtidstanker, er man så afskåret fra at komme med forslag om indretningsplan for netop den gård. Nej, man kan godt knytte idéen op på en konkret gård, selvom man endnu ikke er i direkte kontakt med ejeren endnu. Spørgsmål 17: Hvis man har kendskab til en gård fra århundredeskiftet, hvor stuehus er intakt, den ene længe samt en 70-er svinestald, der er robust og velegnet til f.eks. bolig/kollegieformål, vil det så være ok at foreslå, eller skal der være tale om indretning af de helt gamle stalde. Helt overordnet kræver Realdania at samtlige de involverede bygninger på gården kan betegnes som bevaringsværdige. Er dette ikke tilfældet kan en del af et projekt f.eks. godt gå ud på at rive en ikke-bevaringsværdig bygning ned. Så længe en bygning kan betegnes som bevaringsværdi og passer godt sammen med gårdens øvrige bygninger er der principelt intet i vejen for at udnytte den som ønsket. Det er dog sjældent tilfældet for en svinestald fra 70 erne. Spørgsmål 18: Hvis forslagsstiller er medlem af lokalrådet for Realkredit Danmark (hvilket jeg er i Randers), er man så afskåret fra at deltage. Nej Spørgsmål 19: Hvordan får man oplysninger om, hvor de gårde ligger? Kontakt evt. Kræn Ole Birkkjær fra Dansk Landbrugsrådgiving, Landscentret på telefon Han kan eventuelt henvise dig til en gård. Ellers er der ikke andet at gøre end at køre en tur på landet og holde øjnene åbne. Spørgsmål 20: Jeg vil gerne indsende min ide for hvad de gamle ejendomme kan bruges til. I byen er der tit kultursteder hvor børn kan deltage i forskellige kreativt aktiviteter, men ude på landet er der langt imellem sådan tilbud. Faktisk kender jeg ingen, selv om jeg er udannet kunstner og underviser. Derfor syntes jeg, at et sted med stemning og kulturel historie vil være oplagt til sådan et formål. Der kunne være værksteder til keramik, maleri, eller vævning, og pileflet. I dagligdag kunne den være brugt af de lokale børn og i weekender og ferie til kurser og ophold for børn fra andre steder. De almindelig børneværksteder kunne være kørt af frivilligt eller deltids ansat, og kurserne i ferie tiden kunne man tilrettelæg med gæstelærer. Det kunne være gavnligt at stedet forblev i den gamle stil og ikke moderniseret indeni. Det vil være med til at hjælpe med at mange unge kommer lidt på afstand fra det daglige, som de er vant til. Og give mulighed for en selvstændig udvikling. Tak for det indsendte forslag. Du bliver imidlertid nødt til at knytte projektet an til en konkret gård, 5

6 6 ligesom vi skal have forskellige oplysninger om økonomien m.v. i projektet. Kravene fremgår af side 8 og 9 I konkurrenceprogrammet. Generelt skal det bemærkes, at Realdania ikke støtter selve aktiviteten, men alene renoveringen af bygningerne. Et projekt som det beskrevne kan sagtens realiseres ved, at Realdania giver støtte til selve istandsættelsen af ejendommen, og hvor f.eks. kommunen så efterfølgende giver støtte til driften. Kommunens støtte vil i givet fald blive betragtet som en del af den fremtidige driftsfinansiering/ indtægter. Spørgsmål 21: Vi er nogle folk der i øjeblikket arbejder på at finde et eller flere passende steder, hvor vi kan få lov til at spille rollespil. Det er en form for reanactment, eller improvisations teater om man vil. Så det jeg egentlig vil vide er, kan vi i det hele taget deltage i jeres konkurrence? Af bedømmelseskriterierne, på konkurrenceprogrammets side 8, fremgår det, at det overordnede krav for at deltage i konkurrencen er, at projektet skal have en fremtidig bæredygtig økonomi. Det vil sige, at projektet skal på den ene eller anden måde generere en indtægt, der skal være så stor at der også vil være penge til at gennemføre en løbende vedligeholdelse af gården i fremtiden. Aktiviteten er underordnet, så længe at kravet om driftsøkonomien er opfyldt. Ideen skal være knyttet an til en konkret gård. Man kan således ikke komme med en generel ide uden tilknytning til en konkret gård. Kontakt evt. Kræn Ole Birkkjær fra Dansk Landbrugsrådgiving, Landscentret på telefon Han kan eventuelt henvise dig til en gård. Ellers er der ikke andet at gøre end at køre en tur på landet og holde øjnene åbne. Spørgsmål 22: Jeg har læst en artikel om jeres konkurrence om nedlagte landbrug, jeg forstod den var for privat personer, men kom i tvivl, da jeg så jeres hjemmeside. Hvis den er for private, skal jeg have et skema for at kunne deltage, eller forventer I blot at få en mail evt. brev med en kort beskrivelse af idéen? Hvortil skal mailen evt. brevet sendes? Der er en række krav som skal opfyldes for at man kan deltage. Kravene fremgår af side 8 og 9 i konkurrenceprogrammet som kan rekvireres via vores hjemmeside: Alle kan deltage i konkurrencen Spørgsmål 23: I skriver i konkurrencen, at alle kan være med. Senere fremgår det, at kun personer der er i besiddelse af en landejendom kan deltage. Har jeg forstået dette korrekt eller kan jeg, som ikke ejer nogen landejendom, komme med ideer som er mere generelle for de fleste landejendomme? Det er korrekt at din idé skal være knyttet an til en konkret bevaringsværdig gård. Det er dog ikke noget krav, at du selv ejer gården, idet du jo blot kan gå i kompagniskab med ejeren. Hvis du ikke kan finde en egnet gård til din idé, kan du evt. kontakte Kræn Ole Birkkjær fra Dansk Landbrugsrådgiving, Landscentret på telefon Han kan eventuelt henvise dig til en gård. Ellers er der ikke andet at gøre end at køre en tur på landet og holde øjnene åbne.

7 Spørgsmål 24: Ferie på en anderledes måde. Gamle bevaringsværdige ejendomme kunne restaureres og anvendes som turistmål. Det er meningen, at gården skal fremstå, som den gjorde engang med (lønnede) gårdfolk, besætning og produktion. Turisterne indbydes til at deltage i det daglige arbejde, men kan ellers opleve miljøet fra dengang. Jeg er sikker på, at denne anderledes ferie vil blive værdsat, måske især af de lidt ældre turister, der ofte drømmer sig tilbage til de gode gamle dage. Her vil de føle, at de er til lidt nytte, hvis de kan give en hånd med, eller blot et par gode råd. Selv var jeg på gård i Jylland i årene , og de romantiske forestillinger om livet på landet i gamle dage kunne blive til virkelighed. Altså: Genskab lidt af atmosfæren fra dengang og lad os drømme os tilbage. Mennesket lever på sine drømme. Tak for det indsendte forslag. Du bliver imidlertid nødt til at knytte projektet op på en konkret gård, ligesom vi skal have forskellige oplysninger om økonomien m.v. i projektet. Kravene fremgår af side 8 og 9 I konkurrenceprogrammet. Generelt skal det bemærkes, at Realdania ikke støtter selve aktiviteten men alene renoveringen af bygningerne. Et projekt som det beskrevne kan sagtens realiseres ved, at Realdania giver støtte til selve istandsættelsen af ejendommen, og hvor f.eks. kommunen så efterfølgende giver en driftsstøtte til driften. Kommunens støtte vil i givet fald blive betragtet som en del af den fremtidige driftsfinansiering/indtægter så på den igen, ellers kan vi ikke behandle dit idéforslag. 7