3. søndag efter trinitatis, den 21. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Es 57,15-19) Luk 15,1-10 Salmer: 5, 434, 493, , 475, 759

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "3. søndag efter trinitatis, den 21. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Es 57,15-19) Luk 15,1-10 Salmer: 5, 434, 493, 492 292, 475, 759"

Poul Lorentzen
8 år siden
Visninger:

1 1 3. søndag efter trinitatis, den 21. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Jesper Stange Tekst: (Es 57,15-19) Luk 15,1-10 Salmer: 5, 434, 493, , 475, 759 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Nu skal vi ud og finde os selv. Sommer og ferie forærer os muligheder, dagligdagen ikke har. Efter at travlhed er blevet en kvalitet i sig selv, har vi alle fået travlheden som et mål for det gode liv. Travlhed er noget, vi giver os selv. Og vi er gavmilde i den henseende. Jo mere travlt, vi har, desto mere relevant finder vi hinanden og os selv. Vi har travlt for at være væsentlige i vore egne og hinandens øjne. Pensionister siger, at aldrig har de haft det så travlt, som efter at de er holdt op med at arbejde. Lediggang er fandens hovedpude, og det er lang tid siden, nogen fandt det morsomt, når man tilføjede, at det var en fandens dejlig hovedpude. Når nu valgresultaterne er analyseret og regeringen på plads, indtræder agurketiden, hvor medierne rapporterer fra ferielandet. Yngste journalistelev plejer at blive sendt til de danske småøer. Herfra kunne det et år refereres fra

Sommer og ferie forærer os muligheder, dagligdagen ikke har. Efter at travlhed er blevet en kvalitet i sig selv, har vi alle fået travlheden som et mål for det gode liv.

2 præstens kalender, at den kommende uge præsentere ham for en opgave. Han skulle huske at hente æg onsdag. Denne præst vil sikkert også mene, at han har travlt. Vi måler vores væsentlighed på travlheden. Til dagligt har vi travlt, nu har vi tid. God tid. Nogle af os synes, at vi har alt for god tid. Og hvis ferien derfor ikke skal indfinde sig som den rene panik, når den forærer os al den tid, vi ikke har til daglig, kan vi give ferien karakter af et projekt. Vi kan investere i en aktiv ferie, hvor vi kan klatre, trekke eller kitesurfe. At holde ferie er ikke at foretage sig ingenting. Det er at foretage sig noget andet, siger sælgerne. Sådan kan vi efter ferien returnere til dagligdagen uden forstyrrende forestillinger om, hvordan dagligdagen kunne gestaltes anderledes. Og så er der mange af os, der alligevel vover forsøget med at finde det selv, der er blevet væk i den daglige travlhed. Måderne er mange, og de er lige så lette at gøre sig lystige over som travlheden. Fælles er fornemmelsen af, at noget er blevet væk, og at dette noget er et egentlige selv, end det vi til daglig er i kontakt med. Det er til denne erfaring af, at noget er blevet væk, evangeliet taler. Evangeliet er bare ikke en anvisning på eller en metode til, hvordan vi finder det selv, der er blevet væk. Evangeliet byder sig ikke til med teknikker, men vender tilsyneladende 2

Og hvis ferien derfor ikke skal indfinde sig som den rene panik, når den forærer os al den tid, vi ikke har til daglig, kan vi give ferien karakter af et projekt.

3 problemstillingen på hovedet og påstår, at den, der er blevet væk skal findes. Han skal ikke finde sig selv. Med de to små lignelser om det mistede får og den tabte mønt fortæller Jesus, at den, der er blevet væk, er fundet igen. Meget tyder på, at det allerede på Lukasevangeliets tid har været vanskeligt at fastholde denne enkle pointe. Hvad er det også at være fundet imod det at finde sig selv! Læg mærke til, hvordan Jesus to enkle fortællinger om hyrden, der løber det forvildede får op og kvinden, der fejer den tabte mønt frem, er blevet forsynet med opbyggelige pointer, som nærmest modsiger fortællingerne. Der bliver større glæde over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, ja Guds engle glæder sig over omvendte syndere. Sådan falder pointerne. Og de falder helt ved siden af. Fåret fortrød ifølge Jesus ikke sin udflugt og løb hjem til den gode hyrde, og mønten trillede ikke af egen drift tilbage i kvindens pung. Men pointerne fortæller om vores forestillinger om opgaven med at finde sig selv, at den ikke er ny. Det har åbenbart også på Jesus tid været en populær beskæftigelse at finde sig selv, og Jesus er derfor allerede af evangelisterne blevet oversat til tidens sprog. Evangeliet har, inden man har nået at tælle til nioghalvfems får, forvandlet sig fra budskab til terapi. 3

Meget tyder på, at det allerede på Lukasevangeliets tid har været vanskeligt at fastholde denne enkle pointe. Hvad er det også at være fundet imod det at finde sig selv!

4 Men evangeliet tilbyder ikke metoder eller teknikker eller omvendelse, som er oldtidens betegnelse for vores tids teknikker til selvbesindelse. Til alt det, vi sætter selv- foran opregnet i en terapeutisk rækkefølge foruden selvbesindelse: selvforståelse, selvrealisering, selvtilfredshed. Hvis bare det var så lykkeligt. Men det er rigtignok ikke os alle, der er lige begejstret for det, vi finder, når vi finder os selv. Fundet er ikke sjældent forbundet med skuffelse over, at der virkelig ikke var andet og mere at komme efter. Og så er det måske netop ankommet til dette sted, vi hører evangeliet som dejligt befriet for alt andet end tilsagnet om, at Gud ikke alene ser og men også glæder sig over det, han ser. Frank Jægers være-digt har mere populært end noget andet, tror jeg, givet erfaringen ord O at være en høne, ingen kan finde, hvor er. Gemme sig dybt i en have pikke et rødhudet bær. Vi genkender den frydefulde oplevelse i at være: gemt, at være væk, ikke fra os selv, men gemt og med mulighed for at blive fundet. Og vi genkender glæden ved så at blive fundet som akkurat den stodder, man er: O at være en stodder stedt på den regnvaade vej. Ensom, fordrukken og sølle. 4

Men det er rigtignok ikke os alle, der er lige begejstret for det, vi finder, når vi finder os selv.

5 5 Sådan en stodder er jeg. Der er glæde til forskel på projektet med at finde sig selv (hvordan det end måtte tage sig ud) og evangeliets tilsagn om, at vi er fundet. En glæde som vi kender ligeså godt Frank Jægers stodder. Den ubegrundede og ufortjente glæde ved at være til på de vilkår, livet i sin gavmildhed skænker den, der hører efter. Jesus gentagne ord om, at den, der har ører, skal høre er ikke den uforskammethed, det lyder som, men et løfte om, at der ikke skal mere til end lydhørhed. Hør, se, mærk livet er til som en vidunderlige gave, der hver ny morgen gives os af en utrolig gavmild giver. Og når vi så farer vild som fåret eller forsvinder imellem sprækkerne som mønten, ledes vi op af den samme Gud, som gav os tryghed i flokken og plads mellem andre. Det vil Gud gøre igen og igen. Det er vel netop det, vi hører i Jesus lignelser. I al deres enkelhed foruroligende og udfordrende. En af de vist nok mest almindeligste måder at gengive evangeliet, er med ordene om, at Gud elsker os, som vi er. Det er forhåbentlig ikke rigtigt. Gud elsker os som hyrden elsker det får, der er stukket af, og som kvinden elsker den mønt, som hun har tabt. Det er ganske nedslående at få at vide, at vi er elsket som vi er. Skal der virkelig ikke mere til?

Jesus gentagne ord om, at den, der har ører, skal høre er ikke den uforskammethed, det lyder som, men et løfte om, at der ikke skal mere til end lydhørhed.

6 tænker vi og styrter os ud i det næste projekt med at finde et sandere selv. Guds kærlighed kender vi i ønsket om at hente os ind, kalde os tilbage til de opgaver, der er vores. Hyrden elsker ikke fåret i det fjerne og kvinden ikke mønten mellem sprækkerne. De leder det tabte op. Det er den måde, de elsker på. Sådan elsker Gud os også. Vi findes af Jesus ord, når det rammer os med kravet om, at vi er til stede, hvor vi er sat. Nemlig i vores travlhed, i vores ferier, selv i vores eftersøgning af et sandere selv. Og altid samtidig sat over for det medmenneske, vi skal elske, fordi han og hun med krav til os, kalder os tilbage fra den værste selvoptagethed. Vi er i sådan helt eksistentiel forstand vores travlhed, vi er vores eftersøgning af et sandere selv. Jesus lover os, at vi intet sandere selv finder under eller bagved eller indeni. Vi er fundet og genkendt som dem, der er mest os selv, når vi glemmer os selv i glæden over alt det andet, der er. 6

Vi findes af Jesus ord, når det rammer os med kravet om, at vi er til stede, hvor vi er sat. Nemlig i vores travlhed, i vores ferier, selv i vores eftersøgning af et sandere selv.

Relaterede dokumenter

Mistet og fundet. 3. søndag efter Trinitatis 2015. Salmer: 750, 446, 3, 492, 674, 725 Faderen tager vel barnet til nåde, så tager trælbårne syndere du

Mistet og fundet. 3. søndag efter Trinitatis 2015. Salmer: 750, 446, 3, 492, 674, 725 Faderen tager vel barnet til nåde, så tager trælbårne syndere du Mistet og fundet 3. søndag efter Trinitatis 2015 Salmer: 750, 446, 3, 492, 674, 725 Faderen tager vel barnet til nåde, så tager trælbårne syndere du Evangelieteksten til 3. søndag efter Trinitatis læser