Konkurrenceredegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceredegørelse"

Transkript

1 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2004

2 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2004 Juni 2004

3 KONKURRENCE REDEGØRELSE Oplag Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos IT- & Telestyrelsen Konkurrencestyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: On-line ISBN ISBN On-line ISSN ISSN Layout og grafisk produktion Schultz Grafisk A/S Redegørelsen er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen. Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Kapitel 9: Kapitel 10: Kapitel 11: Kapitel 12: Kapitel 13: Kapitel 14: Jesper Mølbæk Marcus Hansen, Lau Nilausen Carsten Kvetny Henrik Gommesen, Klaus Larsen Lars Peter Munch Larsen, Andreas Ring, Bente Skovgaard, Sven Westh Carsten Smidt Torben Thorø Mogens Jensen, Helene Waagstein Annette Juhl, Kirsten Levinsen Ole Skotner Jytte Boesgaard, Kirsten Levinsen Milena A. Krogsgaard, Marianne K. Larsen Morten Qvist Fog, Line Hell-Hansen

4 Forord Konkurrenceredegørelsen har tradition for fokus på konkurrenceforholdene i både den private og den offentlige sektor, samt på effekterne af offentlig regulering. Dette års redegørelse er ingen undtagelse. Som i tidligere redegørelser har vi søgt at dække en række forskellige temaer både for at bidrage til den konkurrencepolitiske debat og for at være åbne om styrelsens overvejelser. Samtidig kan årsbogsdelen bruges som opslagsværk kombineret med styrelsens hjemmeside. God læselyst! Finn Lauritzen

5 KONKURRENCE REDEGØRELSE Indhold Kapitel 1 Konkurrenceforholdene 1.1 Status De nye EU-regler Konkurrencebegrænsende regler Konkurrencesagerne i Udbud Brancheundersøgelser Temaerne i redegørelsen...26 Kapitel 2 Konkurrencestrategi Resumé og konklusioner Konkurrencepolitisk handlingsplan Mål for konkurrencestrategien Regler, der begrænser konkurrencen Infrastrukturer...58 Bilag Kapitel 3 Udfordringer i den danske telesektor 3.1 Resumé og konklusioner Udviklingen på markedet Regulering af telemarkederne Konkurrencen på abonnementer på fastnet Mobilterminering Konkurrence mellem fastnet- og mobiltelefoni? Bindingsperioder på mobilmarkedet

6 Kapitel 4 Liberale erhverv 4.1 Resumé og konklusioner Særlige karakteristika for liberale erhverv Konkurrencestyrelsens undersøgelse Sammenfatning af undersøgelsen Kapitel 5 Kampen om butikshylden 5.1 Resumé og konklusioner Markedsbeskrivelse Rabatter og markedsføringstilskud Eksklusivitet Importkonkurrence Detailhandlen Kapitel 6 Prisdumping 6.1 Resumé og konklusioner Hvad er dumping? Hvornår er der tale om dumping? Sanktioner og kontrol Kapitel 7 Markedsgennemsigtighed 7.1 Resumé og konklusioner Gennemsigtighed et spørgsmål om både pris og kvalitet Gennemsigtighed og konkurrence Betydningen af markedets karakteristika Typen af information har betydning for risikoen for konkurrencebegrænsende adfærd Gennemsigtighed på markeder med høje søgeomkostninger Konkrete problemstillinger og konkurrencesager om gennemsigtighed Væsentlige problemstillinger ved gennemsigtighed

7 KONKURRENCE REDEGØRELSE Kapitel 8 Bundling kombinationssalg 8.1 Resumé og konklusioner Hvad er bundling? Bundling i konkurrenceretten Behandling af sager om bundling Sammenhængen mellem bundling og konkurrence Andre effekter af bundling Kapitel 9 Fusionskontrol 9.1 Resumé og konklusioner Fusionskontrol i Danmark Effekten af de danske fusioner Valget af tilsagn og erfaringerne hermed Etablere en konkurrent Nedbringe konkurrencebarrierer Mindske risikoen for koordination Effektivitet Kapitel 10 Bøder og erstatninger 10.1 Resumé og konklusioner Bøder Dansk erstatningsret Dansk erstatningspraksis Udenlandsk ret og praksis

8 Kapitel 11 Konkurrenceloven i Indledning Straffesager Offentligt reguleret virksomhed ( 2) Konkurrencebegrænsende aftaler ( 6 10) Misbrug af dominerende stilling ( 11) Afgørelser, der både vedrører konkurrencebegrænsende aftaler ( 6 10) og misbrug af dominerende stilling ( 11) Offentlig støtte til erhvervsvirksomhed ( 11a) Fusionskontrol ( 12) Oversigt over afgørelser afgjort af styrelse og råd i Konkurrencestyrelsens udgivelser om konkurrenceforhold i Kapitel 12 EU-konkurrencereglerne i Indledning Konkurrencesager Beslutninger om forbud Fritagelser eller ikke-anvendelse af forbud Andre principielle sager Fusioner Retten og domstolen Nye retsakter på konkurrenceområdet Internationalt samarbejde Nordisk samarbejde

9 KONKURRENCE REDEGØRELSE Kapitel 13 Offentlige udbud i Indledning Udbudsnetværket Fokus på klagesystemerne Undersøgelse af tilbudsloven Vejledning og sagsbehandling Konkurrencestyrelsens udtalelser Kendelser fra Klagenævnet for Udbud Danske domme og kendelser fra EF-Domstolen Kapitel 14 Statsstøtte i Indledning Statsstøtten i Danmark og i EU Mindre og bedre støtte Nye regler i Kommende ændringer af statsstøttereglerne Tema godkendelse af støtte efter art. 88, stk. 2, 3. afsnit Retspraksis

10 Belgien Dnamark Finland UK Tjekkiet Italien Spanien Frankrig Østrig Ungarn Estland Tyskland Polen Irland Grækenland 9

11 KONKURRENCE REDEGØRELSE 10

12 KAPITEL 1 Konkurrenceforholdene 1.1 STATUS Konkurrenceforholdene i Danmark var også i 2003 genstand for stor opmærksomhed fra medier, virksomheder, organisationer, politikere og forbrugere. For Konkurrencestyrelsen var året præget af forberedelserne til, at de nye EUregler skulle træde i kraft 1. maj Styrelsen har deltaget i en række arbejdsgrupper, hvor de 25 nationale konkurrencemyndigheder og EU- Kommissionen har tilrettelagt de praktiske procedurer, som samarbejdet skal følge. Arbejdet har resulteret i en række vejledninger om de nye regler, som er blevet offentliggjort. Reformen skaber et nyt samarbejde mellem myndighederne med fleksible regler for, hvem der skal behandle en konkurrencesag. Det nye er især fleksibiliteten. På andre forvaltningsområder i EU er der således faste kompetenceregler, der afgør arbejdsdelingen mellem landene og Kommissionen. Systemet kan både blive en succes og sande til. Som alle, der har beskæftiget sig med bureaukratiske systemer, ved, forudsætter et godt samarbejde især i fraværet af præcise regler for dette tillid mellem parterne. Fælles målsætninger, fælles kultur og fælles kompetencer er også en klar fordel. Er disse forudsætninger så tilvejebragt? Det er der faktisk en del tegn på, at de er. Der er også tegn på en øget accept af, hvad dette skift betyder for konkurrencemyndighedernes rolle. Det er fx ikke den italienske eller danske konkurrencemyndigheds rolle at sørge for, at italienske og danske virksomheder ikke bliver for hårdt behandlet i EU-systemet. Dette er særdeles hensigtsmæssigt. Alle erfaringer siger nemlig, at det er en kortsigtet erhvervspolitik at beskytte nationale virksomheder mod international konkurrence. En sådan politik skader forbrugerne, fordi den medfører dyrere og dårligere varer og tjenester. Og den skader på længere sigt virksomhedernes konkurrenceevne. Når konkurrencemyndighederne ikke må tage nationale hensyn, kunne man spørge, hvorfor man så ikke kunne centralisere systemet, så alle konkurrencespørgsmål blev behandlet af EU-Kommissionen. Dette ville i så fald delvist svare til det amerikanske system, hvor en stor andel af myndighedernes ressourcer på konkurrenceområdet er samlet hos de føderale konkurrence- 11

13 KONKURRENCE REDEGØRELSE myndigheder i Washington. Svaret herpå er, at et sådan system for det første ikke ville være effektivt. Konkurrencestyrelsens kendskab til danske virksomheder og markedsforhold er større end Kommissionens. For det andet har det betydning for konkurrencesystemets legitimitet, at den nationale behandling medfører, at danske virksomheder og forbrugere har nem og tæt adgang til de myndigheder, der afgør konkurrencesagerne var endvidere præget af, at de sager, Konkurrencestyrelsen og -rådet arbejder med, er blevet stadigt mere komplicerede. En anmeldelse, hvor styrelsen eller rådet hurtigt bliver enige med anmelderne om, at en aftale evt. med visse ændringer er acceptabel, bliver en stadig sjældnere sagstype. Det normale er i dag, at styrelsen selv tager sager op eller behandler sager, hvor en virksomhed klager over en anden. I disse sager er der modstridende interesser, og parterne opruster mere og mere med såvel juridiske som økonomiske argumenter. Dette stiller stigende krav til styrelsens kompetencer og til sagshåndteringen. Forholdet til styrelsens mange samarbejdsparter øvrige offentlige myndigheder, erhvervs- og forbrugerorganisationer og virksomheder har været godt og konstruktivt. Også på styrelsens andre arbejdsområder er der sket en del i På udbudsområdet har arbejdet især været præget af forhandlingerne om nye direktiver, jf. afsnit 1.5. På statsstøtteområdet var året præget af drøftelser i EU om procedureregler, der gør det nemmere for Kommissionen at sondre mellem uproblematisk eller måske endda god støtte, der reparerer markedsfejl og ikke forvrider konkurrencen, og skadelig støtte. Styrelsen fik nye opgaver med ændringen af betalingsmiddelloven, hvor forbuddet mod gebyrer på Dankortet fjernes fra 2005 til gengæld for et skærpet tilsyn fra styrelsen. På Energitilsynets område har året været præget af overvejelser om at forenkle energiprisreguleringen, så tilsynet med de dele af energisystemet, der fortsat udgør naturlige monopoler, ikke bliver unødigt ressourcekrævende. 1.2 DE NYE EU-REGLER Som beskrevet i sidste års konkurrenceredegørelse medfører de nye EU-regler, der trådte i kraft 1. maj i år, store ændringer. Virksomhederne kan nu henvende sig til Konkurrencestyrelsen, også når en sag er international og drejer sig om, hvorvidt andre virksomheder har overtrådt EU-reglerne. Alle europæiske konkurrencemyndigheder og domstole skal anvende EU-reglerne direkte. Dette bør blive en lettelse for virksomhederne. 12

14 KAPITEL 1 For det andet kan virksomhederne være mere sikre end før på, at et konkurrencespørgsmål bliver behandlet på samme måde i hele EU. For selv om myndigheder og domstole som hidtil kan fortolke konkrete regler og begivenheder forskelligt, så skal de fremover altid anvende de fælles EU-regler, når en aftale eller en stor virksomheds adfærd påvirker virksomheder eller forbrugere i et andet EU-land. For det tredje er virksomhederne ikke mere forpligtet til men har på den anden side heller ikke ret til at anmelde en aftale til EU-Kommissionen, hvis virksomheden er i tvivl om, hvorvidt en aftale er i orden. De fleste virksomheder vil utvivlsomt betragte de to første forhold som en fordel. Men nogle kan betragte det som en ulempe, at aftaler ikke mere kan anmeldes til Kommissionen. Der er imidlertid flere grunde til at tro, at ulempen er begrænset. Det gælder således i alle lande, at sagerne vedr. anmeldelse af konkurrencebegrænsende aftaler mister betydning. Eksempelvis vedrører ingen af de sager, der er nævnt nedenfor i afsnit 1.4, hvor årets vigtigste sager er omtalt, sådanne anmeldelser. Mange især større virksomheder har da også især set en fordel i det forhold, at en anmeldelse har givet virksomheden bødeimmunitet, mens sagen behandles. Næsten alle landes myndigheder har oplevet perioder, hvor bølger af sådanne anmeldelser har taget flere år at behandle. Den beskyttelse, virksomhederne har fået, har således indebåret stor retssikkerhed men denne sikkerhed er opnået på bekostning af de virksomheder ofte mindre virksomheder som aftalerne er gået ud over, samt forbrugerne. For konkurrencemyndighederne men dermed også for virksomhederne kommer det endvidere til at spille en rolle, at de nu skal løse mange sager i et netværkssamarbejde. Når myndighederne modtager en sag, skal de først afgøre, om sagen dvs. de involverede virksomheders adfærd påvirker samhandelen, dvs. påvirker virksomheder eller forbrugere i andre lande. Det er ikke altid nemt at afgøre. En tommelfingerregel vil være, at hvis de varer eller tjenester, som omsættes på det marked, som en aftale vedrører, er mindre end 40 mio. euro, så påvirker sagen ikke samhandelen. Tommelfingerreglen kan dog fraviges. Aftaler vedr. større markeder kan alligevel have så lokal karakter, at samhandelen alligevel ikke er påvirket. Og aftaler på mindre markeder kan påvirke samhandelen endda i tilfælde, hvor der slet ikke er nogen samhandel hvis dette fx skyldes, at konkurrencebegrænsninger holder importører ude. Hvis en aftale påvirker samhandelen, skal netværket informeres om sagen. Det sker bl.a. for at finde ud af, om andre myndigheder behandler en lignende sag eller måske endda er i gang med en sag mellem de samme virksomheder, blot i et andet land. Andre myndigheder i netværket kan udtrykke ønske om at 13

15 KONKURRENCE REDEGØRELSE følge sagen, om at være partner på sagen eller i særlige tilfælde at overtage sagen. Hvis der ikke er enighed om, hvilken myndighed, der skal afgøre en sag, bestemmer Kommissionen dette eller tager sagen selv. Før en sag afgøres med et indgreb, tilsagn, påbud eller bøde, skal udkastet til afgørelse til høring i Kommissionen og netværket med 30 dages høringsfrist. Den umiddelbare virkning af dette er, at sagsbehandlingstiden stiger, og at alle myndigheder også Konkurrencestyrelsen skal bruge flere ressourcer på sagshåndtering og international koordination. Dette er bagsiden af medaljen. Medaljens forside er, at myndighederne gennem samarbejdet kan få nye informationer om, hvordan lignende sager og problemer er løst i andre lande. Hvis myndighederne griber samarbejdet rigtigt an, kan dette lede til, at samme, internationale praksis bruges i andre lande, og måske at konkurrencemyndighederne smager deres egen medicin og må acceptere en vis intern konkurrence om, hvem der er bedst til at løse sagerne. Det sidste bør øge kvaliteten og produktiviteten hos konkurrencemyndighederne. Efter den danske konkurrencelov kan virksomhederne stadig anmelde aftaler og opnå en fritagelse. Det gælder, hvad enten der er tale om rent danske sager uden samhandelspåvirkning, eller der er tale om sager, der påvirker forholdene i andre lande. I den sidste gruppe af sager vil styrelsen dog skulle foretage en parallel behandling efter reglerne i både den danske konkurrencelov og EU-reglerne. Efter EU-reglerne kan styrelsen ikke give en fritagelse, men blot erklære, at styrelsen ikke ser problemer i den pågældende aftale. En sådan afgørelse har dog ikke retsvirkning i andre lande. Styrelsen har heller ikke mulighed for uformelt at binde sine søstermyndigheder, idet ikkeindgrebserklæringer ikke skal gennem en høring i netværket. På sigt vil det derfor kunne give problemer at opretholde et anmeldelsessystem for de store sager efter den danske lov, når der ikke er et sådant system i EU. Næsten alle EU-lande har på den baggrund afskaffet deres nationale anmeldelsessystemer. Ud over at anmelde deres sager formelt har virksomhederne en anden mulighed, nemlig at henvende sig til Konkurrencestyrelsen for at få råd og vejledning. I lyset af den usikkerhed, som EU-reformen måske kan skabe for nogle virksomheder, vil styrelsen afse de ressourcer, den har mulighed for, til at vejlede virksomheder, som er i tvivl om, hvorvidt en given adfærd hvad enten den har form af en aftale eller af ensidig adfærd er i overensstemmelse med reglerne. 1.3 KONKURRENCEBEGRÆNSENDE REGLER I kapitel 2 er den konkurrencepolitiske strategi beskrevet. Det fremgår heraf, at hvis Danmark skal nå målet om at have en af de mest konkurrenceprægede 14

16 KAPITEL 1 økonomier i OECD i 2010, så kræver det en betydelig indsats. Det skyldes bl.a., at den danske økonomi i international sammenhæng er lille. Målet er ikke i umiddelbar sigte, idet målopfyldelsen på en række indikatorer er lidt bagud for planen. Målet er derfor ambitiøst og hvis det skal opnås, kræver det en indsats på flere fronter. Det er således ikke tilstrækkeligt at sørge for samme konkurrenceregler som i de øvrige EU-lande. Det er også vigtigt, at både den offentlige og den private sektor generelt er præget af en god konkurrencekultur. Det kræver bl.a., at der ikke er anden lovgivning, der unødigt hæmmer konkurrencen. I teorien er de fleste enige om dette. Problemerne dukker imidlertid op, når drøftelserne om at fjerne konkurrencebegrænsende regler (KBR) bliver konkrete. I praksis er der en stor mængde af disse regler. Det er ikke muligt at angive hvor mange, idet der ikke findes en officiel tællemetode, og det er et skøn, om den enkelte regel hæmmer konkurrencen. En stor del af de konkurrencebegrænsende regler falder i tre grupper. En gruppe vedrører reguleringen af infrastrukturer i bred forstand, dvs. ikke blot net-, rør- og sporsystemer, men også fx Post Danmark. I denne gruppe falder også regulering af virksomheder, der har fået eneret på at udføre en opgave. En anden gruppe dækker regler for serviceerhverv med autorisationsordninger herunder især liberale erhverv. En tredje gruppe vedrører reglerne for offentlig-privat samspil, herunder anvendelsen af offentlige støttemidler. Fælles for de tre grupper af regulering er, at visse konkurrencebegrænsninger er uundgåelige. Når der er tale om naturlige monopoler, er reguleringen ikke årsag til konkurrencebegrænsningen. Men mange forsyninger har unødigt vidtgående rettigheder til gengæld for forpligtelser om at opretholde en forsyningssikkerhed eller en given kvalitet. Problemet er her, at der ofte er billigere og mere effektive måder at opnå disse mål på. Det samme gælder liberale erhverv. Ingen betvivler, at det på mange områder er en fordel, at disse erhverv har veluddannet arbejdskraft. Men deraf følger ikke, at det fx er hensigtsmæssigt, at fag pålægger sig selv begrænsninger i adgangen til annoncering. I mange liberale erhverv er der også delydelser, som andre uden problemer kunne udføre. Reglerne om offentlig-privat konkurrence lader også i en del tilfælde meget tilbage at ønske. Der indgår eksempler på alle tre områder i de regler, der er sat fokus på i det såkaldte KBR-projekt, som er tilrettelagt i et samarbejde mellem Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Konkurrencestyrelsen, og som har involveret en række ministerier. Sigtet i dette arbejde har 15

17 KONKURRENCE REDEGØRELSE været, at der på hvert af de væsentlige ministerområder skulle afskaffes mindst en konkurrencebegrænsende regel. Selv om regelgennemgangen og analyserne har været gennemført i et godt samarbejde med de deltagende ministerier, har arbejdet også vist, hvor vanskeligt det er at afskaffe konkurrencebegrænsende regulering, når den én gang er gennemført. En af de erfaringer, der kan drages fra KBR-projektet, er derfor også, at det er vigtigt at sætte ind over for nye regler, således at man i videst muligt omfang undgår at indføre regler, der begrænser konkurrencen unødigt. Stort set al konkurrencebegrænsning begunstiger på kort sigt en gruppe af virksomheder eller erhvervsudøvere, og disse vil derfor argumentere for at fastholde reguleringen. Ingen konkurrencebegrænsende regulering kan derfor fjernes lydløst. Når man analyserer konkurrencebegrænsningerne nærmere, skyldes uenigheden om dem ikke som man umiddelbart kunne tro at konkurrencehensynet vægtes forskelligt i forhold til andre mål om fx sundhed, godt miljø eller lignende. Denne konflikt er nemlig falsk. Konkurrence er ikke et mål i sig selv. Konkurrence er et middel til at opnå andre mål på en effektiv måde. Erfaringerne har vist, at konkurrence tit er den mest effektive måde at opnå givne mål på uden unødig ressourceanvendelse. Konflikten går oftere på, at mange ministerier og organisationer har mistillid til, om markedet vil fungere tilstrækkeligt effektivt, hvis man fjerner enerettighederne og fraviger planøkonomiske løsninger. KBR-projektet har analyseret en række områder med henblik på at stille forslag til at fjerne konkurrencebegrænsende regler. Nogle anbefalinger kan gennemføres hurtigt i bekendtgørelsesform, andre ændringer kræver lovgivning og skal forinden forberedes yderligere. Et forslag er, at håndværkere lovligt skal kunne lave enkle ydelser uden for deres eget fagområde, hvilket kan billiggøre ombygninger og reparationer. Herudover lægges der op til at begrænsninger vedr. fx danske godkendelser for vand- og afløbsprodukter, juridisk rådgivning, landmålere samt elevator- og kedeleftersyn. Hver af regelændringerne har begrænset rækkevidde, men tilsammen udgør de en liberalisering, der markerer en vilje til at standse væksten i konkurrencebegrænsende regulering. KBR-projektet er nærmere beskrevet i kapitel 2.4. Her ud over har Konkurrencerådet i 2003 afgivet to offentliggjorte anbefalinger efter konkurrencelovens 2, stk. 5, om at fjerne konkurrencebegrænsende regulering. 16

18 KAPITEL 1 Den ene anbefaling vedrørte Dansk Retursystem, som har eneret til at stå for returindsamlingen af dåser, plast- og glasemballager til øl og læskedrikke. Begrundelsen for systemet er miljømæssig, nemlig ønsket om dels at undgå flasker og dåser i naturen, dels at have en høj genanvendelsesprocent af emballager for at mindske ressourceforbruget, undgå luftforurening ved afbrænding og at holde energiforbruget nede. Konkurrencestyrelsen tog sagen op efter vedholdende klager fra især mindre importører. De fremførte, at systemet var så ressourcebelastende, at det udgjorde en barriere for importører og mindre producenter. Det styrkede de store virksomheders, især Carlsbergs, stilling. Konkurrencestyrelsen analyser og anbefalinger blev udarbejdet i et godt samarbejde med Miljøstyrelsen, som endte med at være enig i næsten alle anbefalinger. Den mest principielle anbefaling var, at Danmark på sigt bør arbejde for et fælles EU-system. Det er ligeledes uhensigtsmæssigt, at bryggerierne ejer en infrastruktur som Dansk Retursystem. Konkurrencerådet har derfor anbefalet at udbyde ledelsen og driften af systemet samt ejerskabet når startinvesteringerne er betalt tilbage, efter planen i På kortere sigt anbefales det at mindske de administrativt mest byrdefulde indberetningskrav, at indføre en undtagelsesmulighed for tilslutningspligten for leverancer til restaurationer mv. og at tilrettelægge udbuddene om indsamling af tomme emballager således, at Carlsberg kun undtagelsesvist står for denne. Konkurrencerådets anden anbefaling drejede sig om lodsvæsenet, dvs. endnu en infrastruktur. I dag har Farvandsvæsenets lodser eneret på langt de fleste lodsopgaver i Danmark. Undtagelsen er havnelodser, som kun må udføre begrænsede opgaver. Lodsvæsenets monopol har ledt til ineffektivitet og høje priser. Farvandsvæsenets lodser har en form for resultataflønning. De får imidlertid løn efter deres bruttoomsætning og ikke efter overskuddet. Det har ikke overraskende betydet, at omsætningen pr. lods er høj, mens indtjeningen er noget lavere (sammenlignet med andre lande), når omkostningerne fratrækkes. Fx anvendes lodsassistenterne ikke effektivt. Lodsopgaven er vigtig, bl.a. fordi den kan mindske risikoen for grundstødning og olieforurening. Prisen på lodsning er central, fordi Danmark ikke kan pålægge lodspligt til gennemsejlende skibe. Dette forhold går tilbage til den såkaldte Københavnerkonvention fra 1857, som satte definitivt punktum for Øresundstolden. Konventionen forbyder Danmark at pålægge en afgift for sejlads gennem de danske farvande, herunder lodspligt. 17

19 KONKURRENCE REDEGØRELSE Konkurrencerådet har foreslået at gøre lodsning til et frit erhverv. For at være sikker på, at der altid vil være en udbyder til lodsning, bør det eksisterende lodsvæsen have forsyningspligt. For forsyningspligtsejladser skal der være maksimalpriser svarende til de priser, der gælder i dag. Efter fremsendelse af anbefalingen har der været forhandlinger mellem Forsvarsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Som resultat heraf har Forsvarsministeriet foreslået en begrænset liberalisering, hvorefter i første omgang kun en mindre del af lodsningerne konkurrenceudsættes. 1.4 KONKURRENCESAGERNE I 2003 Som nævnt ovenfor var der blandt de mest spændende sager i 2003 ingen anmeldelsessager. Derimod var der en del sager, som enten var klagesager eller sager taget op af egen drift (typisk efter henvendelser, dvs. uformelle klager) mod dominerende virksomheder. Blandt de vanskeligste sager var også et par fusionssager. En af sagerne mod dominerende virksomheder drejede sig lige som i 2002 ikke om for høje, men om for lave priser, på engelsk predatory pricing. Dette emne er temaet for kapitel 6. Sagen vedrørte Berlingskes gratisavis Urban, som rådet i 2002 afgjorde havde haft ulovligt lave annoncepriser for at presse MetroXpress ud af markedet. Efter udløbet af det etårige påbud klagede MetroXpress igen. Denne gang blev sagen afgjort ved et forlig mellem Urban og Konkurrencestyrelsen, hvorefter Urban forpligtede sig til at sætte priserne så højt, at en række variable udgiftsposter dækkes. Efter styrelsens vurdering ville dette betyde, at Urban skulle sætte sine annoncepriser op. Styrelsen betragter sagsforløbet som en succes. Indgrebet har medvirket til, at MetroXpress fik mulighed for at hænge fast i et marked, der samtidigt har udviklet sig, så der nu er gratisaviser flere andre steder i landet end i hovedstadsområdet. Det er derfor sandsynligt, at der også fremover vil være mere end en gratisavis, og at styrelsens prisovervågning bliver af midlertidig karakter. Risikoen ved alle prisindgreb er, at indgrebet cementerer markedet, og at prisindgreb gør det stadigt mere vanskeligt at vende tilbage til en situation med friere prisfastsættelse. I tre andre ret forskellige sager var der tale om for høje priser. I den første vedrørende Elsam og Energi E2 forelå der klager over, at disse to store, danske el-producenter i perioden konsekvent havde tilrettelagt deres prisbud, så priserne var højere i de timer, hvor selskaberne var mere eller mindre alene på hhv. det vestdanske og det østdanske marked. Prisdannelsen på elmarkedet foregår på den måde, at der på den nordiske elbørs Nordpool hver 18

20 KAPITEL 1 dag kl. 12 handles strøm leveret i hver time den næste dag opdelt på 6 nordiske prisområder. Overudbud og overefterspørgsel i prisområderne udlignes i det omfang, kablerne mellem områderne har tilstrækkelig kapacitet. Udtrykket være alene på markedet dækker over de timer, hvor kablerne mellem hhv. Jylland eller Sjælland på den ene side og Norge/Sverige på den anden side er fuldt udnyttet. Med mindre der er tilstrækkelig kapacitet til at påføre selskaberne konkurrence fra Tyskland hvilket der i denne periode kun har været i begrænset omfang kan de danske selskaber i disse timer selv sætte prisen. Konkurrencestyrelsen havde gennem en omfattende analyse vist, at priserne var signifikant højere i alene -timerne end i øvrige timer. Der var imidlertid flere andre spørgsmål, der krævede en afklaring, inden styrelsen kunne fastslå med tilstrækkelig sikkerhed, at parterne havde misbrugt deres dominerende stilling. Det præcise omfang var endvidere usikkert. Hertil kom, at den del af misbruget, der i givet fald havde fundet sted før 1. juli 2002, var straffrit. Endelig afgav parterne tilsagn for at løse det fremtidige problem i alene -timerne. Af disse grunde vurderede Konkurrencerådet, at det var hensigtsmæssigt at acceptere tilsagnene og på den baggrund stoppe sagsbehandlingen. De fleste af de, der havde henvendt sig til styrelsen om misbrugssagen i , var tilfredse med forløbet. En enkelt klager ankede dog sagen til Konkurrenceankenævnet, som gav Konkurrencerådet medhold i, at rådet og styrelsen kan stoppe sagsbehandlingen ud fra ressourcemæssige prioriteringer. Styrelsen og rådet undlod ligeledes at gribe ind over for de høje priser, som Håndværksrådet havde klaget over, at PBS krævede for produktet Løndata. Styrelsen fandt, at PBS ganske vist havde sat priserne kraftigt op. Det var dog tvivlsomt, om det ville fremme konkurrencen at foretage et prisindgreb. I stedet viste det sig, at PBS prisforhøjelser formentlig oversteg, hvad der tjente virksomhedens interesser. For at imødekomme klagen og hindre for stort frafald af kunder reducerede PBS herefter prisen. Den sidste sag vedr. for høje priser i 2003 lignede de to andre. Læsøfærgen havde klaget til Konkurrencestyrelsen over betydelige prisstigninger i de havnetakster, Frederikshavn Havn opkrævede. I denne sag kunne et indgreb være relevant, idet der var tale om ikke bare en stærk markedsstilling, men et de-facto monopol for Frederikshavn Havn; det er ikke realistisk for Læsøfærgen at lægge til andre steder. Også denne sag endte formelt med et ikke-indgreb, men reelt med en fornuftig løsning, idet Frederikshavn Havn reducerede prisstigningerne. 19

21 KONKURRENCE REDEGØRELSE I en fjerde sag blev det fastslået, at TDC ikke havde udøvet prisdumpning på ADSL-markedet. TDC havde ganske vist haft lave priser og derved øget sin markedsandel til 80 pct. Grunden til, at TDC kunne udbyde ADSL til lave priser, var imidlertid stordriftsfordele. TDC s høje markedsandel kunne være bekymrende set fra et konkurrencesysnspunkt men mere afgørende vil det være at sikre, at der ikke etableres barriere for konkurrenterne, så TDC kan hæve priserne igen. Sagerne afspejler den praksis, Konkurrencestyrelsen og -rådet har lagt. Indgreb mod for høje priser kan forekomme, men kun som sidste udvej, fordi et prisindgreb altid er næstbedst : Det mildner smerten for kunderne, men reducerer sandsynligheden for, at nye udbydere dukker op. Det øger behovet for nye prisindgreb i næste periode, og indgrebene kan blive selvforstærkende. En såkaldt 11a-sag gav mod årets slutning stor omtale. Efter Serviceloven skal landets kommuner ud over selv at tilbyde hjemmehjælp også give de ældre mulighed for at vælge privat hjemmehjælp. Fordi hjælpen er visiteret, dvs. behovsbestemt, er den gratis for den ældre. Kommunen afregner med den private hjemmehjælp til samme pris, som kommunens egen plejeafdeling får. Konkurrencen udspiller sig således ikke på pris, men på kvalitet: Den ældre skal vælge den bedste hjælp, og hele målet med loven er netop, at denne konkurrence skal øge kvaliteten. Situationen er endvidere speciel ved, at kommunen er i en dobbeltrolle: Kommunen sætter selv en del af spillereglerne, herunder den faste pris, samtidig med at kommunens plejeafdeling konkurrerer med de private. For at råde bod på dobbeltrollen fastslår Serviceloven, at klager over konkurrenceforvridning kan rettes til Konkurrencestyrelsen efter 11a i Konkurrenceloven. Styrelsen modtog primo 2003 sådanne klager over en række kommuner med Aalborg Kommune i spidsen. Her var prisen så lav, at private havde ringe muligheder for at konkurrere. Styrelsens undersøgelse viste, at Aalborg Kommune dels ikke havde indregnet alle omkostninger, dels havde brugt aktiveret arbejdskraft i større omfang, end private har mulighed for. Konkurrencerådet fastslog bl.a., at det er i orden at bruge aktiveret arbejdskraft, men at det kun er den del heraf, som private har mulighed for at anvende, som må indgå i den fælles pris, som kommunen fastsætter. Den lave pris var således udtryk for, at kommunen støttede sin egen plejeafdeling, hvilket er ulovligt, når plejeafdelingen skal konkurrere på lige fod med andre. I begyndelsen af året meddelte Berlingske Tidende, Politiken, Jyllandsposten og TV2, at de ville etablere en fælles internetannoncering. Markedet for internetannoncering er i rivende udvikling, men udgør stadig kun en beskeden del af det samlede annoncemarked. Markedet for internetannoncering er endvidere kun i beskedent omfang præget af stordriftsfordele på omkost- 20

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Tak for invitationen til teknisk gennemgang af forslaget til ændring af konkurrenceloven.

Tak for invitationen til teknisk gennemgang af forslaget til ændring af konkurrenceloven. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 6 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Teknisk gennemgang af forslag til ændring af konkurrenceloven (L

Læs mere

NYE KONKURRENCEREGLER I ET UDVIDET EU

NYE KONKURRENCEREGLER I ET UDVIDET EU 1. juli 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NYE KONKURRENCEREGLER I ET UDVIDET EU EU's ministerråd har vedtaget en omfattende reform af de europæiske konkurrenceregler. De nye regler

Læs mere

Konkurrenceområdet prioritering og transparens i 2017

Konkurrenceområdet prioritering og transparens i 2017 KFST uafhængig konkurrencemyndighed VELFUNGERENDE MARKEDER 08 2017 Konkurrenceområdet prioritering og transparens i 2017 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har et ønske om at være mere åben om prioritering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Post Danmark A/S. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Post Danmark A/S. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Post Danmark A/S Maj 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Post Danmark A/S (beretning nr. 16/04) 9. maj 2014 RN 1406/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne

Læs mere

Vejledning til frivillige kæder

Vejledning til frivillige kæder Vejledning til frivillige kæder Journal nr. 3/1107-0200-0037/SEK/KB Rådsmødet den 31. august 2005 Baggrund 1. Den 1. juli 2005 blev gruppefritagelsen for horisontale aftaler om kædesamarbejde i detailhandelen

Læs mere

Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet

Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet 1 Indhold 1. Hvorfor har vi en forebyggelsesstrategi? 2. Målsætninger for forebyggelse 3. Udfordringer i relation til efterlevelse 4. Hvad skal der til for at

Læs mere

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE ? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 319/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Dansk Juletræsdyrkerforening og T2 (advokat J. Korsø Jensen, beskikket for begge) I tidligere instanser er

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse 23. januar 2007 Aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en styrkelse af konkurrencen Effektiv konkurrence er en

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet, vedrørende Post Danmarks direct mail- rabatsystem

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet, vedrørende Post Danmarks direct mail- rabatsystem Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Dato: 10. april 2014 Sag: 12/07711-287 Notat til Folketingets Europaudvalg Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet,

Læs mere

Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh. Konsortier. - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013

Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh. Konsortier. - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013 Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh Konsortier - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013 Agenda 1. Brug af konsortier 2. Konsortier og konkurrenceloven 3. Opsummering og anbefalinger Brug af konsortier

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden

Læs mere

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte

Læs mere

Brancheorganisationer for motorkøretøjer

Brancheorganisationer for motorkøretøjer Dato: 24. september 2013 Brancheorganisationer for motorkøretøjer Sag: BITE-12/06340-41 Sagsbehandler: / CHJ Indskærpelse om garantier og årlige kontroleftersyn - vedrørende krav om bilejeres fremmøde

Læs mere

Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler mv. i offentlig høring.

Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler mv. i offentlig høring. 27. november 2009 mqf Konkurrencestyrelsen Att.: Carina Risvig Hansen Nyropsgade 30 1780 København V Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler

Læs mere

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods 1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar

Læs mere

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder

Læs mere

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 7. januar 2015 Sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk FRI s høringssvar til udkast til

Læs mere

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord Erhvervsjura Nr. 7 oktober 2011 1. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord 2. Inddriv selv dine fordringer på op til 100.000,- kr. ved at benytte en enkelt blanket 3. Du må

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August 2018

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August 2018 Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August, 2018 DI s politik på konkurrenceområdet DI byder åben og effektiv konkurrence velkommen. Det er DI s målsætning og

Læs mere

Rapport fra udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne

Rapport fra udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne Rapport fra udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne December 2008 Indhold Indhold... 3 1. Indledning... 6 1.1. Kommissorium for udvalget... 6 1.2. Oversigt over indholdet af udvalgets rapport...

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007. Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com

EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007. Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007 Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com Statistik EF-domstolen 2007 Indenfor udbudsområdet (herunder art. 43/49) har EF-domstolen

Læs mere

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser, Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi 1 af 6 03-07-2012 12:32 DONG s efterlevelse af tilsagn, afgivet i forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af fusionen mellem DONG og Naturgas Sjælland, og miljø- og energiministerens svar på rådets

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0060 /LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Chr. Kjærgaard A/S aktiviteter Resumé

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023362 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011 K E N D E L S E Østermose BioEnergi A/S (selv) mod Energinet.dk (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg)

Læs mere

11-06-2014. BoligOne sagen. Mærkbarhed i til-formålssager

11-06-2014. BoligOne sagen. Mærkbarhed i til-formålssager 11-06-2014 BoligOne sagen Mærkbarhed i til-formålssager Eksempel fra småtingsafdelingen» Samlet årsomsætning under 15 mio. kr.» Markedsandel under ½ pct. Hvad gik BoligOne aftalen ud på?» Et fast og ufravigeligt

Læs mere

Konkurrenceretsforeningen

Konkurrenceretsforeningen Konkurrenceretsforeningen EU-Domstolens dom i Post Danmark II-sagen 1 Sagens baggrund Sagen drejer sig om, hvorvidt Post Danmark A/S har misbrugt en dominerende stilling på markedet for distribution af

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Jnr.: 2:8032-19/lot Rådsmødet den 27. maj 1998 1. Resumé Sonofon og debitel har anmeldt en service provision-aftale og anmodet Konkurrencerådet om en ikke-indgrebserklæring,

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

MD Foods og Kløver Mælks mælkepriser til det danske marked

MD Foods og Kløver Mælks mælkepriser til det danske marked MD Foods og Kløver Mælks mælkepriser til det danske marked Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Jnr.: 2:802-2/mda Rådet skal tage stilling til MD Foods og Kløver Mælks priser for mælk til det danske

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

NYT FRA KONKURRENCERET I DENNE UDGAVE AUGUST Konkurrencerådet godkender Imercos erhvervelse af Inspiration med tilsagn

NYT FRA KONKURRENCERET I DENNE UDGAVE AUGUST Konkurrencerådet godkender Imercos erhvervelse af Inspiration med tilsagn NYT FRA KONKURRENCERET AUGUST 2017 I DENNE UDGAVE 01 Konkurrencerådet godkender Imercos erhvervelse af Inspiration med tilsagn 02 VVS-firma vedtager bødeforelæg for karteldannelse 03 Konkurrencerådet udgiver

Læs mere

Erhvervsudvalget L 109 Bilag 3, L 110 Bilag 3 Offentligt

Erhvervsudvalget L 109 Bilag 3, L 110 Bilag 3 Offentligt Erhvervsudvalget 2009-10 L 109 Bilag 3, L 110 Bilag 3 Offentligt Til Folketingets Erhvervsudvalg Christiansborg L 109 Forslag til ændring af konkurrenceloven 10. marts 2010 Økonomi- og erhvervsministeren

Læs mere

Høringssvar udkast til forslag om ændring af konkurrenceloven

Høringssvar udkast til forslag om ændring af konkurrenceloven 10. august 2017 DI-2017-10144/MQF Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby E-mail: hc@kfst.dk med kopi til kle@kfst.dk Høringssvar udkast til forslag om ændring af konkurrenceloven

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 2. december 2010 i sag nr. 2010-0022402. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 2. december 2010 i sag nr. 2010-0022402. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 2. december 2010 i sag nr. 2010-0022402 Nykredit Realkredit A/S (advokat Jan-Erik Svensson) mod Konkurrencerådet (chefkonsulent Vibeke Ulf Dumrath) Resume

Læs mere

: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet

: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet 2006-11-01: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 1. november 2006 i sag

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0059 / LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Sam-Gros A/S' logistikfunktion Resumé

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Konsortier: Problemstillinger og mulige løsninger

Konsortier: Problemstillinger og mulige løsninger DI Maj 2016 Konsortier: Problemstillinger og mulige løsninger Konsortier Centralisering af offentlige indkøb har de seneste 10 år ligget højt på den politiske dagsorden, bl.a. i de årlige økonomiaftaler

Læs mere

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 518 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016 9. juni 2016 F5 På dagsordenen for ECOFIN 17. juni er der

Læs mere

Ved af 23. juni 2017 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Ved  af 23. juni 2017 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast. Erhvervs- og Vækstministeriet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby hc@kfst.dk + kle@kfst.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 10. august 2017 SAGSNR.:

Læs mere

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware 25-09-2009 TIF 4/0106-0200-0010 /FIB Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware IT- og Telestyrelsen har anmodet Konkurrencestyrelsen om en udtalelse

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven BEK nr 171 af 22/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 12/17487

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget

Læs mere

Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler

Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

N O T A T. Dato: 12. august 2019 Vedrørende: Ændring af afhentningsfrekvens i kontrakt om affaldstømning

N O T A T. Dato: 12. august 2019 Vedrørende: Ændring af afhentningsfrekvens i kontrakt om affaldstømning N O T A T Til: Fors A/S Fra: Bird & Bird Dato: 12. august 2019 Vedrørende: Ændring af afhentningsfrekvens i kontrakt om affaldstømning 1. INDLEDNING Fors A/S har anmodet Bird & Bird om en kort udbudsretlig

Læs mere

Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og lusütsomrádet Postboks 1614 3900 Nuuk Atuisartoqarnermut Unammilleqatigiinnermullu Aqutsisoqarñk Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Henvendelse fra Konkurrencenævnet

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik

Læs mere

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Journal nr.3:1120-0301-122/lob/infrastraktur Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Brancheorganisationen

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Att.: Chefkonsulent Pia Ziegler

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Att.: Chefkonsulent Pia Ziegler Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune 1 af 5 Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune Journal nr. 3:1120-0304-4/csk/Udbud Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Herning Centralbibliotek har med brev af 22. december 2000 (registreret

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Advokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion

Advokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion 1 af 5 18-06-2012 10:34 Advokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion J.nr. 2:8032-490/el Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkreditrådet

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min. Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål V og W Dato /

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

Asfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold

Asfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold Asfaltindustrien Adm. Direktør Anders Hundahl Lautrupvang 2 2750 Ballerup Dato: 25. juni 2013 Sag: BITE 13/02010 Sagsbehandler: /MAL Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold

Læs mere