Aalborg Universitets Administration. Årsskifteberetning

Transkript

1

2 Journal nr / Aalborg Universitets Administration Årsskifteberetning Forord 2006 har budt på spændende opgaver på AAU; ledelsen har igangsat mange nye aktiviteter, ligesom økonomi og den fortsatte implementering af universitetsloven har været på dagsordenen. Administrationen har i 2006 fortsat sit arbejde med universitetsloven. Arbejdsindsatsen her især været koncentreret om uddannelsesreformen, som har krævet en stor indsats på fakultetsniveau og dermed på fakultetskontorerne. En anden aktuel opgave har været fusionsarbejdet, der nu har resulteret i, at AAU fusionerer med Statens Byggeforskningsinstitut fra årsskiftet. Økonomisk har 2006 været et udfordrende år på både godt og ondt. AAU skulle tilpasse sig nye regnskabsprincipper samtidigt med, at der har været behov for at tilpasse universitetets aktivitetsniveau til budgetrammerne. Universitetets merforbrug i 2005 rejste en rød advarselslampe, som medførte, at der medio året blev iværksat sparerunder bredt på universitetet, hvilket også resulterede i projektlukninger inden for administrationen. Som det fremgår af de følgende afsnit har administrationens opgaver i 2006 været mange, men spændende. Årsskifteberetningen giver et kort rids over de opgaver, som er løst i 2006, samt et kort rids over de opgaver, som administrationen kan se frem til i Ledelsesstøtte Nyt initiativ på økonomiområdet prognosemodel I forbindelse med universitetets overgang til selveje, nye regnskabsregler og ikke mindst universitetets økonomiske situation, blev behovet for en ændret økonomisk opfølgning og overvågning tydelig. Aalborg Universitet søsatte derfor i 2006 et nyt økonomistyringsinitiativ på tværs af organisationen - prognosemodel 2006, hvor formålet var at få etableret en prognose på universitetets omkostningsbaserede driftsresultat Som noget nyt bygger modellen på indberetninger fra alle budgetniveauer på universitetet. Der er således ydet en stor indsats fra en bred kreds af medarbejdere i hele organisationen for at få modellen implementeret. I forbindelse med prognosearbejdet er der høstet en række erfaringer, som vil blive lagt til grund for økonomistyringen i 2007 og frem. Fra 2007 vil den økonomiske styring/opfølgning ske på baggrund af omkostningsbaserede principper på hovedområdeniveau, mens den praktiske styring/opfølgning på institut- og studienævnsniveau fortsat i 2007 primært forventes at være udgiftsbaseret. Arbejdet med prognosemodellen har været forankret i Regnskabsforvaltningen, Budget- og Planlægning samt i Ledelsessekretariatet. Fra 2007 forankres arbejdet i den nye Økonomiafdeling. Økonomiske principper 2007 I henhold til budget- og regnskabsreformen er der med budgetlægningen for 2007 sket en overgang fra udgiftsbaserede til omkostningsbaserede principper. Dette betyder, at der ved disponeringen af midlerne 1

3 skal tages hensyn til afskrivninger og andre periodiseringer. Samtidig med denne overgang er der foretaget en konvertering af den hidtidige udgiftsbaserede opsparing til egenkapital. Universitetet indførte sidste år en incitamentsbaseret budgetteringsform. Udviklingen i universitetets økonomiske forhold gennem de seneste 2 år har imidlertid vist, at der er behov for en strammere økonomisk styring. De besparelser på fællesområdet, der blev vedtaget i foråret 2006, er indarbejdet i budgetforslaget. I forhold til 2006 indeholder budget 2007 en besparelse på universitetets tværgående funktioner (det tidligere fællesområde) på 5,4 mio. kr., selvom der er en vækst i de samlede indtægter på 43,9 mio. kr. Med henblik på en fortsat styrkelse af incitamentsstrukturen er der indført en intern huslejeordning samt ændret dimensionering og finansiering af universitetets øvrige fællesaktiviteter, bl.a. for at sikre, at universitetets fællesaktiviteter ikke stiger stærkere end de faglige aktiviteter. For at sikre overensstemmelse mellem udviklingen i de faglige aktiviteter og administrationen, reguleres bevillingen til fællesadministrationen efter den procentvise ændring i de samlede indtægter. Som nævnt ovenfor bliver der, i forbindelse med den nye budgetteringsform, fra 2007 indført en intern huslejeordning. Ordningen betyder, at alle hovedområder (inkl. administrationen) skal betale for de arealer de benytter. Dekanerne, direktøren og overbibliotekaren kan nu afgøre om der skal benyttes flere penge på arealer eller til andre formål. Administrativt betyder dette, at der kan forventes flere aktive tilbagemeldinger fra hovedområderne omkring deres ønsker til udnyttelse af arealerne. Kommunikationsstrategi for Aalborg Universitet Som opfølgning på universitetets overordnede strategi vedtog bestyrelsen i 2006 en delstrategi, der fastlægger principper og fælles mål for AAU s kommunikationsarbejde. Kommunikationsstrategien er en ramme og et grundlag for den samlede, men i øvrigt stærkt decentraliserede, kommunikationsindsats på AAU. Strategien tager hensyn til AAU s store diversitet og markante decentrale tradition. Samlet skal AAU s kommunikation bidrage til, at vi kendes som et universitet med: Attraktive uddannelser og efterspurgte kandidater Anerkendt og nyttig forskning Aalborgmodellen den unikke studieform Tæt samspil med det omgivende samfund Regionale, nationale og internationale relationer. Uddannelsesreform og nye uddannelser Som nævnt i forordet blev der i 2006 brugt mange ressourcer på uddannelsesreformen bl.a. ændringer af studeordninger. Dertil kom indførelse af ny karakterskala, nye regler for specialer og opstramning af procedurerne i forbindelse med studietidsforsinkelser. Samtidig med dette har universitetet udarbejdet og fremsendt ansøgning om nye uddannelser bl.a. bachelor og kandidatuddannelse i jura. Universitetet har her ved årets afslutning fået godkendt bachelor og kandidatuddannelse i jura (hhv. fra og ). Internationalisering I regi af ECIU er AAU nu med i samarbejdet om fem joint master programmes. I efteråret fik endnu et af programmerne et særligt kvalitetsstempel fra EU Kommissionen, da det blev godkendt som Erasmus Mundus program. Det drejer sig om Joint European Master in Environmental Science, der med godkendelsen får mulighed for at give stipendier til særligt dygtige studerende fra 3. verdens lande. ECIUs bestyrelse vedtog på sit møde i oktober, at man ville fortsætte arbejdet med at etablere et tættere samarbejdet om Pyeongtaek Universitet i Sydkorea. På kort sigt er formålet at etablere en række fælles aktiviteter, primært inden for uddannelse, og på længere sigt skal der etableres et EU-ASIA universitet. FIK-projektet. I 2006 er der iværksat et 2-årigt udviklingsprojekt, med henblik på at styrke og understøtte AAU s ca eksternt finansierede projekter. Projektet består af en række delprojekter: 1. rådgivning og understøttelse af økonomirelaterede processer på institutniveau 2

4 2. kompetenceløft til medarbejdere der arbejder med eksterne aktiviteter 3. udarbejdelse af vejledninger og regelsæt 4. overvågning af projekterne på institut og centralt niveau 5. forbedre sammenhængene i FIK-projekters samlede forløb på AAU Fysisk planlægning Desværre måtte universitetet i løbet af 2006 erkende, at ønsket om en udbygningsplan med fællesbygning og bibliotek måtte sættes i bero grundet den nuværende økonomiske situation. Samtidig blev planerne om Musikken Hus standset, bl.a. fordi et overophedet byggemarked gjorde økonomien helt uforlignelig med de oprindeligt skitserede økonomiske muligheder. AAU havde en forhåndsaftale med Staten omkring ønsker og muligheder for at leje areal i Musikkens Hus, hvorfor de eneste omkostninger universitetet har haft i forbindelse med projektet er den arbejdskraft, der er lagt i sagen. Byggeriet på Skjernvej pågår fortsat. Sammen med en privat investor er universitetet i gang med at programmere en nybygning, som skal stå færdig med udgangen af Denne bygning skal udover optag af nye studerende og medarbejdere blandt andet erstatte universitetets nuværende lejemål på Handelsskolen. Institutterne i Frederik Bajers Vej 7-området er stillet i udsigt, at der skal foretages et planlægningsarbejde vedrørende udvikling og udbygning af området. Arbejdet er igangsat med indgåelse af lejemålet i Kommunedata. Arbejdet vil fortsætte i 2007, idet indflytningen er berammet til sommeren Endelig skyder Biblioteksskolen op ved Frederiks Bajers Vej. Det er Universitets- og Byggestyrelsen (UBST tidl. S-FoU), der står som bygherre og universitetets rolle i denne sag er begrænset til, at vi er blevet bedt om at give tilbud på drift af bygningen. Det samme gælder Utzon Center, hvor universitetets engagement begrænser sig til et lejemål på ca. 800 m², dertil kommer dog universitetets faglige engagement i centeret. Service i forhold til studerende, kandidater og omgivelser Studiekontorets rekordoptag Forår og sommer 2006 på Studiekontoret/Studievejledningen var ekstraordinær travl, men også glædelig. Efterspørgslen efter vejledningssamtaler var intens frem mod fristerne 15. marts (kvote 2) og 1. juli (kvote 1), og sagsbehandlingen af ansøgningerne førte til et rekordoptag på bacheloruddannelserne, idet sagde ja-tak til en plads. Det er mere end 100 flere end den hidtidige rekord. Fremgangen i år er dels båret af "gamle uddannelser" som Sociologi, Socialrådgiver og Engelsk SIS, dels båret af de nye uddannelser: Medicin med Industriel Specialisering, Medialogi (ny i Aalborg) og Produkt- og designpsykologi. Også på det direkte optag (optag på kandidatuddannelser, genindskrivning, merit etc.) har der været en fremgang. Optaget til Adgangskursus, især til sommersupplering, er vokset eksplosivt de seneste år. Adgangskursus er primært fødekæde til universitetets ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser, men flere end 30 studerende supplerede i år i matematik på B-niveau med henblik på optag på en samfundsvidenskabelig uddannelse. I alt 262 sommersupplerede på Aalborg Universitets adgangskursus. Udenlandske betalingsstuderende Som noget nyt skal studerende udenfor EU/EØS betale for uddannelser på AAU. Universitetet har modtaget 38 betalingsstuderende til studiestart 1. september 2006 og er således det universitet i Danmark, der modtog flest betalingsstuderende i det første år ordningen har eksisteret. Men administrationen har også været godt forberedt på den nye ordning ved selv at udvikle et system til håndtering af betalingsstuderende. 3

5 Udover de 38 betalingsstuderende har universitetet tildelt 7 studerende friplads med stipendium (som også en del af loven om betaling). Bredden i rekrutteringen kan illustreres af disse 7 studerendes hjemlande: USA, Kina, Bulgarien, Nepal og Nigeria. Erhvervsvejledningen er blevet til Karrierecentret. Erhvervsvejledningen samlede i 2006 fysisk sine aktiviteter på Fibigerstræde 15 og skiftede samtidig navn til Karrierecentret. Fra at være placeret på tre forskellige adresser er alle aktiviteterne nu samlet centralt i et område, hvor der færdes mange studerende. Det betyder både, at Karrierecenteret er mere synligt og har flere henvendelser, og at centeret kan yde en langt bedre service i forhold til det, de studerende efterspørger. Deltidsuddannelser Også indenfor efter- og videreuddannelse er der i 2006 sket nyt. Således er der udbudt 4 nye masteruddannelser: Master i Teknisk-videnskabelig Miljøvurdering, Master in Problem Based Learning in Engineering and Science og Master i IT (ITEV) samt Master in Wind Energy. Ansøgertallet til deltidsuddannelserne har været svagt nedadgående, og det fornemmes, at kommunalreformen har en stor del af skylden, idet de mange ansøgere ikke har fået bevilget efteruddannelse. Desuden betyder den høje efterspørgsel efter arbejdskraft traditionelt, at frihed til efteruddannelse nedtones. Der planlægges derfor et markedsføringsfremstød i Fælles uddannelsesevaluering (SurveyXact) Det er i 2006 vedtaget at gennemføre en fælles semester/halvårsevaluering foreløbig på alle ordinære uddannelser ved Aalborg Universitet. Redskabet hertil er et elektronisk datagenererings- og datahåndteringssystem, der hedder SurveyXact. Evalueringen sker ved at de studerende elektronisk udfylder et evalueringsskema. Skemaet er udarbejdet af en gruppe bestående af en repræsentant fra hvert af de tre fakulteter, lederen af PUC, en medarbejder fra ledelsessekretariatet samt to studerende udpeget af Studentersamfundet. Gruppen har været under ledelse af prorektor Hanne Kathrine Krogstrup. En første udgave af evalueringsskemaet blev anvendt i foråret 2006, hvor der blev gennemført et pilotprojekt med deltagelse af 8 studienævn, der tilsammen repræsenterede alle tre fakulteter. I alt blev 19 semestre evalueret af studerende fra forskellige uddannelser. På baggrund af erfaringerne derfra blev der udarbejdet en ny version af skemaet til brug fra og med efterårssemestret Det forventes ikke, at den fælles evaluering skal stå alene, men at den bliver fulgt op på gennem kvalitative tiltag fra det enkelte studienævns eller studiums side (f.eks. opfølgende samtaler eller gennemførelse af egen studiespecifik evaluering). Den fælles evaluering kombineret med kvalitative tiltag vil således bidrage til universitetets kvalitetssikring af uddannelserne og til udvikling af disse. Lige så vigtigt er det, at resultaterne kan anvendes i forbindelse med den kommende akkreditering. De indhentede kvalitative data fra den fælles evaluering vil blive anvendt til offentliggørelse af uddannelsesevalueringerne på nettet. Således opfyldes kravene om offentliggørelse i såvel Universitetsloven som i ENQA s standarder. Det er planen, at alle ordinære uddannelser skal have implementeret det fælles skema senest forårssemestret Iværksætterområdet. I 2006 har der været stigende aktiviteter på iværksætterområdet. Inkubatorprojektet der blev igangsat i efteråret 2005 har udviklet sig, så der nu er inkubatorer på 6 institutter og med mere end 30 deltagere i løbet af året. Flere meget interessante virksomhedsprojekter er allerede kommet ud af projektet. I foråret 2006 åbnede AAU s nye Kreativitetslaboratorium, som har til formål at styrke kreative processer hos studerende, ansatte og andre interesserede. Gennem Krealab er der afholdt en lang række aktiviteter med fokus på kreativ idégenerering mm. En af de store aktiviteter var Solution Camp 06, hvor ca. 60 studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner landet over deltog i en 48 timers kreativ proces og arbejdede med konkrete opgaver stillet af fem større danske virksomheder. Den meget succesfulde Solution Camp 06 var arrangeret af IDEA Nord i samarbejde med Ingeniørernes Pædagogiske Netværk (IPN). 4

6 Formidlingsaktiviteter AAU Matchmaking At finde vej i universitetets mange tilbud kan for udefrakommende ofte være en kompliceret opgave. Derfor har universitet iværksat programmet Matchmaking (tidl. AAU kontakterne ). Matchmaking skal gøre det lettere at få adgang til universitetets viden. I løbet af 2006 blev initiativet for alvor sat i gang. Udpegning af de interne Matchmakere (repræsentanter fra de forskellige institutter) blev færdiggjort i starten af året og de første 13 eksterne Matchmakere (repræsentanter for erhvervslivet) blev certificeret i løbet af sensommeren ved et særligt certificeringskursus. På kurset fik de eksterne Matchmakere en grundig præsentation af Aalborg Universitet, både som organisation og som partner i forskellige samarbejder. Initiativet er blevet vel modtaget af de eksterne Matchmakere, og der er allerede nu 15 eksterne repræsentanter på ventelisten til det næste certificeringskursus, som forventes at finde sted i foråret Netværk og samarbejde med andre aktører I de 29 faglige og forretningsskabende netværk, som Netværkscenteret koordinerer, er der i årets løb arrangeret i alt ca. 130 arrangementer (f.eks. seminarer, temadage, workshops). Derudover har administrationen været involveret i en række samarbejder med både interne og eksterne samarbejdspartnere heriblandt Mobile Systems og IKT Forum. Mobile Systems er en platform for samarbejde indenfor mobile systemer i mobilteknologi. Hovedaktiviteterne i Mobile Systems har været formidling af forskningen inden for Mobile Systems fokusområder gennem tekniske seminarer, spredning af viden om innovationsmuligheder gennem brugerworkshops og matchmaking mellem samarbejdspartnere. IKT Forum er en forening for IKT erhverv, uddannelsesinstitutioner og den offentlige sektor med udgangspunkt i Norddanmark. Målet er at samle bredden i den nordjyske IKT sektor og skabe netværk med forretningsskabende fokus. Foreningen arbejder også med at synliggøre de kompetencer, produkter og services som tilsammen udgør det regionale IKT kraftcenter. Administrative værktøjer Samarbejde med SDU og HHA vedr. drift af ØSS og Stads Aalborg Universitet har formelt indgået et samarbejde med SDU og HHA, om teknisk samdrift af de fælles administrative systemer ØSS og STADS. Aftalen er indgået for at imødegå den stigende arbejdsbyrde, som pålægges administrativt med opgradering af hardware og software. Målet er at etablere et driftsmiljø, som er ens for de 3 institutioner og herved sikre, at de få personer, typisk 1 til 2 medarbejdere hvert sted, er i stand til at samarbejde om de opgaver der stilles. Dette giver også den enkelte institution en større driftssikkerhed i tilfælde af personalerokeringer. Person Data System (PDS) Administrationen har i 2006 arbejdet videre med udviklingen af PDS et system til samling af medarbejdernes persondata (anvendes bl.a. i Portalens telefonbogssøgning). Men PDS leverer også data til mange andre områder, som anvender oplysningerne om universitetets medarbejdere ligesom PDS vil kunne levere data til decentrale systemer, som man lokalt selv ønsker at udvikle. Det er i dag op til den enkelte medarbejder selv at kontrollere at data i PDS er valide, og evt. tilføje data, som beskriver medarbejderens funktioner og kvalifikationer. Dette gøres ved at åbne for medarbejderens selvbetjening til PDS. 5

7 Telefoni/IP I begyndelsen af 2006 overtog administrationens IT-afdeling ansvaret for telefonien. I første omgang gik opgaven ud på at overtage og videreføre et velfungerende telefonisystem, men visionen er at skabe et system, som bygger på bedre mobilitet og integreret datafunktionalitet. Her ved årets afslutning kan der konstateres en større udbredelse af IP-telefoni på de mere perifere opkoblinger. Samtidig har universitetet indgået en aftale med Telia om etablering af et integreret mobil- og fastnetsystem, som giver en meget lav taksering mellem registrerede mobiltelefoner og universitetets fastnet. Derudover giver det mulighed for opkald mellem enhederne ved anvendelse af lokalnumre. ipass Der er indgået aftale med Forskningsnettet om at etablere en kundedatabase med de personer, som ønsker at anvende ipass. ipass er et verdensdækkende produkt, som giver mulighed for billig opkobling til Internettet, uanset hvor i verden man befinder sig. Systemet har vist sig meget anvendeligt ved de mange Hotspots, som efterhånden er etableret i lufthavne, cafeer, banegårde og andre steder, som mange mennesker samles ved. Omlægning af kandidatbeviser, e-valg m.m. Den nuværende måde, som Kandidatbeviser håndteres på er tung og meget lidt fleksibel. Det har derfor været et mål at udvikle et system, hvor der tages fokus på, at gøre ændringer af beviser mere fleksibel. Målet i 2007 er, at kunne levere nye kandidatbeviser i forbindelse med overgangen til den nye karakterskala. Et andet område der også er gjort mere effektivt og fleksibelt er hele valg-processen. Administrationens ITafdeling og Studieforvaltningen har sammen indgået i et fælles e-valgsprojekt, som blev etableret under Rektorkollegiets og VTU s projekt Digital Forvaltning. Dette projekt har nu medført, at AAU kunne åbne for sit første elektroniske valg for studerende den 4. december I 2007 vil der ligge en opgave i at klargøre systemet til at kunne foretage e-valg for medarbejdere. Af kommende udfordringer er også udvikling af Personaleafdelingens system for rapportering af syge- /fravær og udvikling af et Alumne program til fastholdelse af universitetets kandidater. Digital Økonomistyring. Projektet digital økonomistyring blev i 2005 forlænget til også at omfatte 2006, da flere delprojekter manglede at blive gennemført og implementeret. Udrulningen af første del af indkøbssystemer er således blevet gennemført i 2006, medens anden del elektronisk behandling af e-fakturaer er færdigudviklet og forventes implementeret i løbet af 1. halvår af Dvs. at universitetet i løbet af 2007 har et fuldt elektronisk indkøbssystem implementeret. Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) I årsskifteberetningen for blev indførelse af elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) på hele universitetet nævnt som et af de store projekter, der ville fylde i Indførelse af ESDH betyder helt konkret, at alle dokumenter (breve, notater, mails m.m.) bliver gemt elektronisk og kan fremfindes elektronisk. Administrationens nuværende journalsystem kan alene registrere sager og dokumenter elektronisk, mens alle sager/dokumenter er gemt i papirarkiver. En projektgruppe på 8 personer, hvoraf 2 var institutsekretærer gennemførte i foråret 2006 et analysearbejde dels med at konkretisere projektets mål og delmål, dels med valg af ESDH leverandør. Umiddelbart før sommerferien stod det dog klart, at den økonomiske situation tvang direktøren til at lukke projektet ned før det havde taget sin egentlig begyndelse. Håbet er fortsat, at der indenfor de kommende få år vil være midler til at genoptage projektet. Indførelse af et ESDH-system er et vigtigt element i at opfylde kravet om fortsat effektiv sagsbehandling og ikke mindst behovet for effektiv projektstyring. 6

8 Administrationens interne forhold Budget 2007 for Fælles ledelse, administration og service Universitetets samlede budgetramme for 2007 er på 1.417,8 mio. kr. Dette er en stigning på 43,9 mio. kr. i forhold til budgettet for Hovedreglen om, at hovedområderne tilføjes de penge de selv tjener betyder, at Fælles Ledelse, Administration og Service som udgangspunkt ikke tjener nogle penge. Derfor bliver dette område finansieret gennem bidrag fra de tre fakulteter. Fælles ledelse, Administration og Service Til Fælles ledelse, Administration og Service afsættes der i budgettet for 2007 en forventet ramme på 157,5 mio. kr. Tabel 1 Budgetramme for Fælles Ledelse, administration og service (ADM) Mio. kr. i 2007 priser Budget 2006 Budget 2007 ADM Fælles ledelse Ledelse Nye initiativer Administration Driftsudgifter Husleje Service Fælles drift Indfasing af nye principper Servicefunktioner Husleje ADM i alt I forhold til 2006 viser budgettet en stigning på 20 mio. kr., hvilket først og fremmest skyldes, at der i budgettet for 2007 er indarbejdet lokaleomkostninger på i alt 22,4 mio. kr. Endvidere er de besparelser på fællesområdet, der blev vedtaget i foråret 2006, indarbejdet i forslaget til budget for Reduktionen i budgettet for ledelse skyldes dels en nedsættelse af ledelsespuljen, dels at omkostninger til løn og rejser for dekaner, universitetsdirektør og overbibliotekar fremover afholdes over rammerne for de respektive hovedområder. Stigningen i beløbet til fælles administration dækker over besparelser i henhold til spareplanen, meromkostninger på grund af opgaveændringer samt en rammestigning som følge af stigning i det samlede aktivitetsniveau. Stigningen i omkostninger til fælles drift skyldes, at statslige institutioner, som led i globaliseringsaftalen om at alle skal have en ungdomsuddannelse, er blevet pålagt en forøget kvote af lærlinge- og elevpladser. For Aalborg Universitet betyder dette en merudgift på 2,3 mio. kr. i forhold til

9 Personaleudviklingen i AUA I oktober 2006 var der 347 fuldtidsstillinger/årsværk i Administrationen (inkl. husleje). Personaleudviklingen i administrationen set i forhold til bl.a. udviklingen i universitetets samlede omsætning, STÅ, areal og personaleudviklingen indenfor øvrige ansatte fremgår af nedenstående figur: Udviklingen i AUA årsværk (inc. husleje), sml. AAU aktivitet Indeks Finansår AAU årsværk(excl. Adm.), sml. med Adm. AUA (Adm, TF, byg) AAU pers. Ex. Aua STÅ Areal AAU omsætning Indeks AUA personale AAU pers. Ex. Aua Finansår Perspektiv for 2007 Fra 1. januar 2007 oprettes en ny Økonomiafdeling på AAU, som består af Regnskabsforvaltningen og Budget & Planlægning. Hensigten med sammenlægningen af de to afdelinger er at opnå et tættere samarbejde og en forbedret koordinering mellem budget og regnskab, - et behov som er vokset i forbindelse 8

10 med overgangen til omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Erik Grave Kristensen er pr. 15. december 2006 tiltrådt stillingen som økonomichef. I kølvandet på rektoratets spareplan er det besluttet, at AAU Innovation overflyttes til Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet fra årsskiftet, hvorefter AAU-I ikke længere er en del af administrationen. Der er desuden overvejelser om at overflytte fakultetskontorerne til fakulteterne, hvilket forventes afklaret primo vil forsat komme til at stå i forandringens tegn; nye uddannelser, ændring af universitetsloven, fortsat arbejde med fusionering med SBI, indkøring af ny budgtteringsform og huslejeordning m.v. Det kommende år byder således fortsat på nye udfordringer både opgavemæssigt og organisatorisk, hvilket stiller krav til medarbejdernes kompetencer og ikke mindst omstillingsparathed. 9