CENTER FOR BØRN OG UNGE

Transkript

1 Statusrapport VII: CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JANUSCentret Vesterbrogade 35 A, København K Tlf.: info@januscentret.dk Centerleder Mimi Strange J.nr

2 JANUSCENTRETS ANSATTE Centerleder, psykolog Mimi Strange, specialist i psykoterapi og supervision Psykolog Birgitte Jørgensen, specialist i psykoterapi Socialrådgiver Dennis Madsen, Diplomuddannelse i socialt arbejde og børne-familieuddannelse, begge Den Sociale Højskole, Kbh. Psykolog Signe Rakel Sørensen, autoriseret psykolog Psykolog Anders Kirstein Jensen, autoriseret psykolog Kliniksekretær Karen Søborg, autoriseret lægesekretær Stud.psych. Stine Tofte,(stud. medhjælp) Professionsbachelor, folkeskolelærer Ekstern konsulent psykolog Jytte Kofoed Andersen, specialist i børnepsykologi 2

3 Statusrapport VII: JANUSCentret (tidligere projekt JANUS) har eksisteret siden 2003 og har ydet hjælp til børn og unge med seksuel overgrebsadfærd og deres forældre, rådgivet og undervist professionelle samt indsamlet og formidlet viden i 7 år. I den aktuelle rapport beskrives de nyeste data om 155 børn/unge og deres familier, som Centret har været i kontakt med samt analyse af udvalgte data, som er iøjnefaldende ved denne statusopgørelse. Efter 7 års vidensindsamling ser en del resultater ud til ret stabilt at være de samme. Der foreligger nu en database med oplysninger om 155 børn/unge og deres familier. Et næsten tilsvarende antal psykologiske undersøgelser (145) kan præsenteres og give en psykologisk profil af det første sample af danske børn/unge med seksuelt bekymrende eller seksuelt krænkende adfærd. Hertil kommer vidensindsamling fra behandlingsforløb mv. af de 155 børn/unge, som alle er psykologisk udredt i klinikken. 82 børn/unge har været tilbudt behandling, overvejende gruppebehandling. Alder og køn 142 drenge og 13 piger; der er således tale om, at det overvejende er drenge, der begår seksuelle overgreb, mens pigerne udgør 8 %. Lidt over halvdelen er mellem 13 og 15 år, mens godt 1/5 er mellem 10 og 12 år. En tilsvarende gruppe er mellem år (se bilag 1). Hvad angår ofrene for overgreb, er der næsten ligelig kønsfordeling (114 drenge og 134 piger); Knap 1/6 er mellem 3 og 5 år, 1/4 er 6-8 år og knap 1/3 er 9-11 år, mens knap ¼ er mellem 12 og 14 år (se bilag 1). Børn med seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd forud for overgreb Af aktuelle data skal fremhæves, at der fortsat ses mange børn med seksuelt bekymrende adfærd, som går forud for seksuel overgrebsadfærd mod andre børn (bilag 2a og c). I sidste årsrapport er dette udførligt beskrevet, herunder at adfærden er iagttagelig for omverden. Ved analyse af de samlede data i år ser der ud til at være korrelation mellem alvorlig seksuelt bekymrende adfærd og alvoren i henvisningsovergrebet. Der henvises endvidere en lang række børn til Centret, som tidligere har begået seksuelle overgreb, ofte i mere end 1 tilfælde, (i alt 51 ofre), hvor man ikke har grebet (tilstrækkeligt) ind, og først i 3

4 forbindelse med aktuel henvendelse intervenerer tilstrækkeligt i forhold til adfærden 1 (bilag 2b og c). I den aktuelle dataindsamling gør det sig gældende i 26,5 % af alle sager. For en del børns vedkommende gør sig gældende, at adfærden har ført til hjælp hos professionelle, men at indsatsen ikke har været tilstrækkelig. I andre tilfælde har forældre kendt til adfærden uden, at der er ydet den nødvendige hjælp. I 7 sager findes det, at der har været alvorlige seksuelle overgreb begået af børn/unge, som har været kendte af andre, og hvor der ikke er grebet ind, (bilag 2b og c). De yngste børn (6-12 år) udgør 41 klienter (26 %) og ser ud til oftere at have været udsat for seksuelle overgreb både i (37 %) og udenfor familien (34 %), end det gør sig gældende i det samlede sample (21%/20%). De skiller sig endvidere også ud ved at have en højere forekomst (71 %) af seksuelt bekymrende adfærd forud for overgreb/henvisning til centret. (I det samlede sample er der tale om ca. halvdelen). Disse fund stemmer overens med internationale erfaringer. Det er ud til, at jo yngre børn med seksuelt bekymrende adfærd er, jo oftere har de været ofre for seksuelle overgreb, (bilag 3). Relation mellem offer og krænker Hvad angår relationen mellem børn/unge, som er seksuelt grænseoverskridende, og deres ofre, gør det sig fortsat gældende, at de kender hinanden og har en relation forud for de seksuelle overgreb. I det aktuelle sample er der opgørelse af 248 ofre, heraf udgør (1) søskende godt en fjerdedel (26 %), anden familie 6 % (kusiner, fætre mv.), (2) skolekammerater 22 %, (3) barn på anbringelsessted 16 % (bilag 4, bilag 1). Hertil kommer en gruppe ofre (14 %), som er kategoriseret som (4) bekendte børn : Her er tale om børn fra nabolaget (naboer, genboer oa.), forældres venners børn, aflastnings- eller plejefamilies børn/børnebørn, skilte forældres nye samleveres børn, mindre søskendes legekammerater, børn fra fritidsklubber og lign. Samlet set er der 32 % intrafamiliære sager og 68 % ekstrafamiliære. 1 Case eksempel: Dreng på 12 år henvises, idet han været seksuelt grænseoverskridende overfor 4- årig pige, som bor i nabolaget. Pigens forældre reagerer på dette med underretning til de sociale myndigheder, og drengen henvises til behandling. Ved visitationssamtale viser det sig, at han i to tidligere tilfælde har forgrebet sig på små piger i den nærmeste familie, uden at der er blevet henvist til professionel hjælp. 4

5 Alder og køn på ofre i de 4 hovedkategorier Søskende/ofre: 65 ofre. Kønsfordeling: 27 drenge (42 %) og 38 piger (58 %). Aldersfordeling: 23 % 3-5 år; 34 % 6-8 år; 28 % 9-11 år; 12 % år; 3 % år. Skolekammerater/Ofre: 55 ofre. Kønsfordeling: 31 drenge (56 %) og 24 piger (44 %). Aldersfordeling:13 % 6-8 år; 35 % 9-11 år; 44 % år; 4 % år. Barn på anbringelsessted/ofre: 39 ofre. Kønsfordeling: 23 drenge (59 %) og16 piger (41 %). Aldersfordeling:10 % 3-5 år; 21 % 6-8 år; 28 % 9-11 år; 38 % år. Bekendt/barn/ofre: 35 ofre. Kønsfordeling:17 drenge (49 %) og 18 piger (51 %). Aldersfordeling:17 % 3-5 år; 29 % 6-8 år; 11 % 9-11 år; 3 % år; 3 % år. Som det kan ses, udgør gruppen af meget små børn (3-5 år) og de yngste børn i skolealderen (6-8 år) en betragtelig del af ofrene, fordelt på tre kategorier. Tilsammen udgør de 40 % af ofrene. Der er øvrigt en stigende opmærksomhed på anbragte børn, der krænker andre børn. I samplet af anbragte børn fordeler ofrene sig således: 22 % er søskende, 21 % er skolekammerater, mens 13 % er bekendte børn, og 30 % er andre anbragte børn. Overgrebssted Ca. 40 % af overgrebene er samlet set foregået hjemme hos offer eller krænker, mens 19 % er sket i skolen og 18 % er sket på klientens opholdssted (døgninstitutioner, plejefamilier mv.), (se bilag 1). For de ofre, der er søskende, sker 55 % af overgrebene i hjemmet, mens resten sker på anbringelsessted og i skolen. For de ofre, der er skolekammerater, sker overgrebene i 87 % af tilfældene på skolen. For de ofre, der er anbragte, sker overgrebene i 97 % af tilfældene på anbringelsesstedet. For de ofre, der er bekendte til krænkeren, sker overgrebene i 34 % hjemme hos offer og 34 % hos krænker. Se bilag 4 for en samlet oversigt over data i forhold til ofre. Antal overgreb, varighed og type I knap halvdelen af sagerne er der udelukkende sket et overgreb, mens der i knap 1/3 af sagerne er sket 2-5 overgreb. I de resterende sager er der sket flere. For en lille gruppes vedkommende mere end 50 overgreb. Hvad angår varighed, er der i halvdelen af sagerne tale om 1 dag, i 13 % er der tale om uger og i 22 % måneder, mens 10 % har stået på over år. 5

6 Hvad angår alvorligheden i de seksuelle overgreb er der i halvdelen af sagerne tale om penetration, mens de resterende fordeler sig over et kontinuum fra forsøg på penetration over berøring til blufærdighedskrænkelse, (bilag 1). Bopæl I det samlede sample ses, at halvdelen er hjemmeboende, og halvdelen er anbragte udenfor eget hjem på henvisningstidspunktet, (bilag1). Børn < 6 år Centret vil fremover også tilbyde udredning og behandling til børn mellem 4 og 6 år, idet der er behov for assistance også i forhold til de yngste børn. De henviste børn/unges egne offererfaringer Hvad angår de henviste børn/unges egne offererfaringer gør sig gældende, at 21 % 2 (33 klienter) har været udsat for seksuelle overgreb i familien, mens det samlede antal børn/unge, der både har været offer for og vidne til seksuelle overgreb i familien, udgør 32 %. I 58 sager (37 %) har børnene været ofre for fysisk vold i familien, mens 51 (33 %) har været vidne til vold i familien, (bilag 1). Børn/unge med opmærksomhedsforstyrrelser (tegn på ADHD) I samplet med 155 danske børn/unge udgør gruppen af børn med opmærksomhedsvanskeligheder fortsat den største gruppe ca. 2/3, (se resultater af psykologiske undersøgelser, bilag 5). I den 7- årige periode JANUSCentret har eksisteret har det tilbagevendende været et konsistent fund, at der blandt de undersøgte børn/unge (6-18 år) er en stærk overrepræsentation af børn med (forskellige grader af) opmærksomhedsforstyrrelser (bilag 7). En række internationale studier har lignende fund 3 (bilag 7e). 2 Som tidligere omtalt er dette tal meget højere for de yngste børn (6-12 år). 3 Et studie fra Maryland Institute med tilsvarende aldersgruppe, indsamlet over en 5-årig periode, viser 81 % med ADHD; Se øvrige henvisninger i artiklen. Children and adolescents with ADHD are known for their tendency to act impulsively, without considering possible outcomes or consequences and without weighing the needs and feelings of others. This proclivity results in seemingly endless interpersonal wrangles for the ADHD child, as evidenced by frequent conflicts with family and school. Later, in adulthood, these conflicts will often emerge with marital partners, employers and legal authorities, (Maryland Institute, 2006). 6

7 Mulig Co-morbiditet 4 af ADHD hos børn og unge med seksuel overgrebsadfærd Det er bl.a.(se fodnote 2) blevet fremhævet, at der kan være en mulig ætiologisk sti mellem ADHD og forekomsten af seksuelt krænkende adfærd hos børn. Af bilag 7a fremgår det, at klienter med tegn på ADHD udgør 72 % (111 klienter) af det samlede sample. 37 % har været ofre for fysisk vold i familien, mens 21 % har været ofre for seksuelle overgreb i familien.73 % har været udsat for vanrøgt/neglect. 55 % har udvist seksuelt bekymrende/krænkende adfærd forud for henvisning for seksuelle overgreb mod et andet barn. 68 % af dem går i specialklasse eller specialskole på visitationstidspunktet; halvdelen er hjemmeboende og halvdelen er anbragte. Af bilag 7b kan ses opgørelse over 43 børn/unge (28 %), som har tegn på ADHD, men ikke har været offer for vold eller seksuelle overgreb i familien. (Se også bilag 13b). For denne gruppe gør sig gældende, at 83 % er normalt eller velbegavede. I det samlede sample udgør denne gruppe ca. halvdelen (se bilag 5). 60 % er hjemmeboende og 40 % er anbragte. 44 % har udvist seksuelt bekymrende adfærd forud for overgreb. Af bilag 7c kan ses opgørelse over 30 børn, som hverken har været offer for eller vidne til vold og seksuelle overgreb i familien. 77 % er hjemmeboende. 37 % har udvist seksuelt bekymrende adfærd inden henvisning for seksuelle overgreb.(se også bilag 13b). Børn med seksuelt krænkende adfærd med tegn på ADHD men uden registrerede oplevelser af omsorgssvigt udgør en lille (13 børn) gruppe af samplet (7d). Her er kun 8 % anbragt udenfor eget hjem. (Se også bilag 13b). Her ses seksuelt bekymrende adfærd før overgreb i 31 % af sagerne. Som beskrevet andetsteds i rapporten har en betragtelig del af samplet været udsat for fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb enten som offer eller vidne, men for en mindre gruppe gør dette sig ikke gældende. Tilstedeværelsen af ADHD relaterede vanskeligheder kan måske forklare seksuelt krænkende adfærd hos de få børn i samplet, som ikke har været udsat for alvorligt omsorgssvigt (seksuelt, fysisk etc.) hverken som ofre eller vidner, og hvor der heller ikke er fundet andre former for alvorlig familiær dysfunktion. En mulig hypotese er, at for en lille gruppe børn med seksuel overgrebsadfærd kan ADHD relaterede vanskeligheder udgøre en selvstændig risikofaktor. For de fleste indgår ADHD relaterede vanskeligheder sammen med psykosociale belastningsfaktorer. 4 Ligesom det er velkendt, at der på en række andre områder er co-morbiditet bl.a. ml. ADHD og autisme, se Gillberg

8 Ved sammenligning af de 4 undersamples (bilag 7a-d) fremtræder det således, at en større forekomst af bekymringsfaktorer i familien hænger sammen med en større forekomst af seksuelt bekymrende adfærd forud for henvisningsovergrebet. Altså jo mere belastet familien er, desto større er sandsynligheden for, at den unge har en iagttagelig seksuelt bekymrende adfærd forud for henvisningsovergrebet. Den største del af klienterne har tegn på ADHD (72 %), men for størstedelen af disse klienter med ADHD er dette altså sameksisterende med også at have været udsat for fysisk vold, seksuelle overgreb eller omsorgssvigt i familien. Det skal fremhæves, at der ikke er enighed blandt professionelle om anvendelse af ADHD diagnoser. I den seneste tid har der været livlig debat i bl.a. PsykologNyt om anvendelse af denne diagnose 5, (bilag 6). Det fremhæves ofte, at ADHD diagnoser ikke kan stå alene, men altid bør følges op med en undersøgelse af barnets hjemmemiljø. Det er i høj grad Centrets erfaring og faste undersøgelsesrutine, at en screening for opmærksomhedsforstyrrelser altid sker parallelt med undersøgelse af barnets hjemmemiljø, forældre- og familieforhold. Ligesom et nært samarbejde med de professionelle altid foreligger, hvis der er tale om anbragte børn. Evt. opmærksomhedsvanskeligheder må ikke, hverken for barnet selv eller forældre, 6 blive den eneste forklaring på barnets vanskeligheder eller en måde at fralægge sig ansvar på. For nogle børn kan indsats i forhold til opmærksomhedsforstyrrelser være den nødvendige baggrund for, at de kan arbejde med personlighedsudvikling, forbedre deres trivsel, kan indlære, etablere og vedligeholde kammeratskaber etc. Børn/unge med udviklingshæmning IQ < 70 I bilag 8c kan ses artikel i NDU som beskriver JANUSCentrets erfaringer med børn/unge med overgrebsadfærd, der er udviklingshæmmede. I bilag 8a kan ses et sample af 35 klienter (23 %) med udviklingshæmning (< IQ 69). Det gør sig gældende for denne gruppe, at 57 % udviser seksuelt bekymrende adfærd forud for overgreb, og at de debuterer tidligere med overgrebsadfærd end det samlede sample. 1/3 begår deres første overgreb som 11-årige eller yngre. Når dette sammenholdes med, at disse klienter i en række 5 PsykologNyt nr. 3, 17, 19 og 23, 2009 og nr. 2, Arvelighed for ADHD rapporteres til >80 %, (Jepsen, 2006). 8

9 tilfælde henvises senere end gennemsnitssamplet, viser dette, at der er behov for mere opmærksomhed omkring børn/unge med udviklingshæmning, idet de 1) i en større andel af sagerne udviser seksuelt bekymrende adfærd forud for deres overgreb, 2) har en høj forekomst af overgreb, der er begået tidligt, 7 og 3) henvises senere til behandling for den seksuelle overgrebsadfærd. Børn/unge med IQ (inferioritas intellektualis) I bilag 8b kan ses et sample på 33 klienter med IQ % af denne gruppe er år på tidspunktet for første overgreb. De fleste henvises som årige. På visitationstidspunktet er 58 % hjemmeboende, mens 36 % er hjemmeboende ved sagens afslutning. Efter afsluttet forløb er der næsten dobbelt så mange, der er blevet anbragt på institution eller opholdssted. Denne gruppe af børn/unge er den mest markante i forhold til ændring af bosted. Halvdelen har udvist seksuelt bekymrende adfærd forud for overgreb. For såvel børn med udviklingshæmning som børn med opmærksomhedsforstyrrelser gør det sig formentlig gældende, at en kombination af disse og en række risikofaktorer som omsorgssvigt øger risikoen for overgrebsadfærd. Børn/unge uden tegn på ADHD og uden alvorlige belastningsfaktorer i familien Endelig foreligger der i det danske sample oplysninger om en lille gruppe børn/unge, hvor der ikke er oplysninger om hverken tegn på ADHD eller omsorgssvigt i form af udsathed for vold og seksuelle overgreb i deres familier (bilag 9). Denne lille gruppe består af 14 klienter eller i alt 9 % af det samlede sample. De fleste af disse børn/unge er hjemmeboende (79 %) ved visitation. Udover at denne gruppe af børn/unge ikke har ADHD og ikke har været udsat for vold eller seksuelle overgreb i deres familier, har de også en meget lav grad af udsathed for vold og seksuelle overgreb uden for familien samt af udsathed som vidner til dette, såvel i som uden for familien. Desuden havde ingen af de 14 klienter en diagnose inden visitation til JANUSCentret. Det er altså i høj grad en gruppe af klienter, hvor der ikke synes at være belastninger i familien eller personlighedsmæssigt, der kan forklare baggrunden for den seksuelt krænkende adfærd. Intelligensmæssigt fordeler samplet sig således: 2/3 ligger i normalområdet (70-110) eller over, mens ca. en tredjedel ligger under normalområdet. 7 For voksne udviklingshæmmedes vedkommende ser der ud til at være en øget risiko for recidiv, og at de ofte har begået seksuelle overgreb mod børn som unge, (Craig m.fl., 2010). 9

10 Denne gruppe af børn/unge, uden de alvorligste belastningsfaktorer i familien samt uden tegn på ADHD er kendetegnet ved, at de alle er i alderen år, når de begår deres første overgreb. I denne gruppe med lave familiære belastninger er der altså ingen registreret forekomst af meget tidlige overgreb før 11-års alderen, hvilket ellers er tilfældet i det samlede sample (25 %). Dette kan måske understøtte, at der er en tendens til, at forekomsten af tidlige overgreb udført af barnet/den unge hænger sammen med tilstedeværelsen af alvorlige belastningsfaktorer i familien (vold, seksuelle overgreb og omsorgssvigt). Endelig er dette sample karakteriseret ved at have en lavere forekomst af seksuelt bekymrende adfærd forud for henvisningsovergrebet (29 %) end det samlede sample. Skoler Svarende til sidste års fund ses også i år, at en betragtelig del af overgrebene finder sted på skoler, ca. 1/4. I årets opgørelse for hele samplet kan ses, at de fleste overgreb på skoler begås af børn i specialklasse/specialskole og af børn som er anbragt udenfor eget hjem (bilag10, bilag 1). I det samlede sample udgør børn/unge i specialskole/klasse 60 % (svarende til 95 børn/unge); I samplet her (som omhandler overgreb i skoler) har 28 klienter begået overgreb på skoler, med i alt 48 ofre. Ud af denne gruppe klienter har 22 (svarende til 79 %) gået i specialskole/klasse; 41 % af dem er anbragte. For den lille gruppe som gik i almindelig folkeskole gør det sig gældende, at de er anbragte. 77 % af de 48 ofre gik i specialskole/klasse, mens de resterende gik i almindelig folkeskole. Mediationer/genoprettende møder Som beskrevet i tidligere statusrapporter og artikler 8 har centret som en af sine væsentlige arbejdsmetoder møder mellem offer og krænker: Møder mellem parterne er en del af det holistiske behandlingsperspektiv, som både anerkender ofrets behov, og at andre end ofret er blevet påvirket af overgrebet. Særligt i sager med søskendeincest repræsenterer metoden et potentielt forbedrende/genoprettende perspektiv med henblik på at facilitere en potentiel fremtidig relation mellem offer og krænker. I metoden ligger også en særlig anerkendelse af, at både offers og krænkers familier er ramt af de seksuelle krænkelser. 8 Se og PsykologNyt nr.1,

11 Resultater og erfaringer fra mediationer er tidligere beskrevet i statusrapporter og artikler (se fodnote 4), og der er gennemført mediationer i 1/5 (23 %) af behandlingssagerne; som tidligere udgør søskendesager hovedparten, (bilag 1). I denne statusrapport kan vi beskrive, hvordan brugere af et mediationsmøde (bilag 11) oplever denne. En familie, hvor JANUSCentret har forestået mediation/genoprettende møde, har deltaget i interview med henblik på evaluering af udbytte af et sådant møde 9. I bilag 11b ses spørgeguide og i bilag 11c kan læses transskriberede interviews med de forskellige familiemedlemmers svar, samt offerets (eksterne) psykologs svar. I bilag 11a kan læses sammendrag og analyse af mediationen i en familie. Mediationsnetværket (bilag 24) har igen i år holdt en række møder hvor teoretiske oplæg, udveksling af kliniske erfaringer, samarbejde i mediationssager, relevante film mv. fremlægges. Igen i år har JANUSCentrets som medlem af Forskningsnetværket(se bilag 24) været medarrangør af en konference for professionelle inden for temaet seksuelle overgreb (bilag 12). I år er et af temaerne mediation (se bilag 12). Også i år har en psykologistuderende skrevet speciale og i den forbindelse anvendt JANUSCentrets materiale i dette tilfælde om mediationer (se ). Forældreoplysninger Som tidligere har JANUSCentret en række data om forældre til de henviste børn/unge, som kan ses i bilag 1. I bilag 13 gennemgås nogle data om forældre nærmere. I bilag 13a kan ses databaseoplysninger om forældre fra hele samplet. Her skal særligt fremhæves, at der ser ud til at være forskelle i mødres egne omsorgsvigtserfaringer i forhold til hhv. sønner og døtre. Pigernes mødre har i 60 % af tilfældene selv været seksuelt misbrugte, mens dette tal for drengenes mødres vedkommende er 15 %. 50 % af pigernes mødre har været udsat for fysisk vold, mens drengenes mødre rapporterer om fysisk vold i 15 % af tilfældene. Derudover har vi i det forløbne år suppleret informationer fra forældre med en egentlig anamneseoptagelse. Resultater fra og analyse af disse, som omhandler 51 forældre (33 børn), kan ses i bilag 13b. 9 Alle implicerede parter har givet deres tilladelse til, at interview må offentliggøres, hvilket JANUSCentrets medarbejdere er meget taknemmelige for 11

12 Det kan her ses, at forældre til 11 børn ikke har rapporteret om egne omsorgssvigt i barndommen, mens børnene i alle 11 tilfælde har vanskeligheder: 7 har ADHD relaterede vanskeligheder og 4 har begavelseshandicap, (se også bilag 7 og 8). Andre forældre rapporterer om meget belastende opvækstvilkår med alvorligt omsorgssvigt, vold, seksuelle overgreb, misbrug mv. De forældre (13), som selv har været anbragt som børn, har en høj rate af egne anbragte børn (11). I bilag 13c kan læses om forældregrupper 10. Som hidtil er det en del af behandlingstilbuddet, at forældre deltager i forældrerådgivningsgruppe, som sideløbende med barnets behandling skal sikre øget trivsel hos det enkelte barn/den enkelte familie. I JANUSCentrets klinik tilbydes - udover psykologbehandling til børn/unge og gruppe til forældre supervisionsgruppe for professionelle, som har anbragte børn i deres varetægt; det er i tidligere 11 beskrevet som den holistiske trekant ; det tredje ben i trekanten udgøres således af supervisionsgruppe for anbragte børns pædagoger, plejeforældre mv. Af bilag 18 fremgår en opdateret beskrivelse af tilbuddet om supervisionsgruppe for hhv. plejeforældre og døgnansatte pædagoger. Der lægges både i supervisionsgrupperne og i undervisning på døgninstitutioner (se bilag 16a og 22) særlig vægt på udarbejdelse af beredskabsplaner, seksualpolitik mv. Den metodeudvikling og vidensindsamling, der sker i supervisionsgrupperne anvendes i vidensformidlingen til professionelle (se også bilag 16). AIM Som supplement til den hidtidige udredningsprocedure 12 har JANUSCentret besluttet at implementere AIM (bilag 14), som er en vurderingsmodel. I bilag 14a kan læses beskrivelse af vurderingsmodellen. Den er evidensbaseret og egnet til at assistere en klinisk vurdering. Ved hjælp af en lang række scores (dynamiske og statiske) er det muligt ud fra hvor høje hhv. bekymrings- og styrkescores (scoringsark i bilag 14b) er, at vurdere i hvor høj grad, der skal fokuseres på forandring i den unges liv og personlighed, og i hvor høj grad der primært skal fokuseres på støtte og forbedring; det kan også aflæses, hvordan indsatsen skal fordeles mellem fx udviklingsmæssige 10 Forældregruppetilbuddet er udførligt omtalt i tidligere statusrapporter 11 I statusrapporter og artikler i PsykologNyt 08-09, se 12 Som beskrevet i tidligere årsrapporter er der tale om hhv. psykologisk undersøgelse, klinisk interview og forældresamtaler 12

13 anliggender hos den unge (= terapi) og familieanliggender (=familieterapi). Testen er hjælpsom til at vurdere det nødvendige, men tilstrækkelige indsatsniveau og vurdere recidivrisiko 13. Telefonhenvendelser JANUSCentret modtager hvert år en række telefoniske henvendelser, og i bilag 27 ses en samlet oversigt over telefonhenvendelser henholdsvis inden for målgruppen (bilag 27a), uden for målgruppen (bilag 27b), henvendelser om foredrag og undervisning (bilag 27c) samt informationssøgende (bilag 27d). Telefonhenvendelser, der fører til visitation i klinikken er ikke medregnet i opgørelsen. De fire kategorier fordeler sig således: 24 % af henvendelserne er inden for målgruppen (dvs. børn/unge ml år). Der ses en overvægt af henvendelser fra Region Hovedstaden og Region Sjælland. Også i år er det overvejende professionelle (77 %), der henvender sig, hovedsageligt sagsbehandlere og psykologer, mens pårørende udgør 17 %, (se bilag 27a). 86 % af henvendelserne omhandler drenge, mens piger udgør 11 %. I de resterende er kønnet uoplyst. 38 % af henvendelserne er uden for målgruppen (unge over 18 år, voksne samt sager der omhandler en offerproblematik). Region Hovedstaden udgør nøjagtig som sidste år 40 % af henvendelserne (se bilag 27b), mens henholdsvis Region Sjælland og Midtjylland hver udgør 25 %. Igen er det hovedsageligt sagsbehandlere og psykologer, der henvender sig (49 %). Pårørende udgør 25 %. 45 % af henvendelserne vedrører en krænkerproblematik, mens de resterende 55 % vedrører en offerproblematik, (se bilag 27b). I år udgør disse 15 % af alle telefonhenvendelser. Her er ønske om foredrag, undervisning og konferenceoplæg om projektets indsamlede viden. Henvendelser kommer især fra specialskoler men også fra kommunalt ansatte, faglige netværk, interesseorganisationer mv., (bilag 27c). 22 % af telefonhenvendelserne er informationssøgende. De fleste ønsker at interviewe medarbejdere om målgruppen, eller er informationssøgende om projektet, mens de resterende har mere specifikke forespørgsler, der ligger uden for JANUSCentrets målformulering. Henvendelserne kommer hovedsageligt fra studerende, der udgør 41 %, (se bilag 27d). 13 Manualen er oversat til dansk efter deltagelse (2 deltagere fra Janus) i konference i Manchester i 2009 med undervisning i scoring af testen; herefter har det samlede behandlingsteam i februar 2010 været på 2 dages intern konference, hvor testen er øvet og nu implementeres i Centret 13

14 Resultatet af de psykologiske undersøgelser på JANUSCentret I perioden august 2003 december 2009 (inkl.) er der undersøgt 145 børn og unge (se bilag 5). Formålet med den psykologiske undersøgelse er at vurdere, hvorvidt barnet/den unge er egnet til projektets behandlingstype og varighed, eller om der skal iværksættes et andet behandlingstilbud uden for Centret. Flg. tests er anvendt: WISC III, TOVA og Rorscharch. Der foretages med disse 3 tests en vurdering af barnets/den unges intellektuelle ressourcer, om barnet/den unge har evt. opmærksomhedsmæssige vanskeligheder (ADHD) og af barnets/den unges personlighedsstruktur, herunder følelsesmæssig forvaltning, interpersonel og social kompetence og tilknytningsevne. Ved psykologisk undersøgelse af de 145 børn og unge, viste det sig, at lidt under halvdelen var børn/unge, der intellektuelt havde behov for særlig støtte og opmærksomhed. 3/4 af klienterne var vokset op med uopdagede specifikke opmærksomhedsmæssige vanskeligheder (ADHD problematik), som erfaringsmæssigt har medført, at de har haft store indlæringsvanskeligheder, har fået mange irettesættelser, haft store sociale vanskeligheder samt adfærdsproblemer i form af hyperaktivitet og impulspræget adfærd. Samlet har disse vanskeligheder givet anledning til dårligt selvværd og stor nederlagsfølelse hos den enkelte. 3/4 af klienterne var præget af betydelige følelsesmæssige vanskeligheder. Lidt over halvdelen havde en utilstrækkelig interpersonel og social kompetence, og mere end 4/5 havde problemer i forhold til at indgå i tilfredsstillende og gensidigt givende interpersonelle relationer. Samlet ses således, at hovedparten af de børn og unge, som blev henvist til behandling i JANUS Centret i perioden august 2003 december 2009, var præget af forskellige vanskeligheder af intellektuel, opmærksomheds- og personlighedsmæssig art, som har medført forringet social og interpersonel kompetence og givet anledning til dårlig selvværdsfølelse. Det generelle funktionsniveau hos de henviste børn og unge viser sig nu at have stabiliseret sig på et niveau, hvor lidt over halvdelen intellektuelt befinder sig inden for normalområdet. Andelen af børn og unge med uopdagede ADHD vanskeligheder er fortsat meget stor. Der har dog inden for de seneste år været tendens til, at flere allerede ved henvisningen er diagnosticeret med ADHD. Det generelle indtryk af disse børn/unge har dog været, at den iværksatte behandling ikke har været optimal, og at den konkrete viden om ADHD har været for lille både hos barnet/den unge og hos omgivelserne. 14

15 Personlighedsmæssigt er billedet meget stabilt, idet langt de fleste børn og unge er præget af en umoden personlighed med følelsesmæssige, interpersonelle og sociale vanskeligheder. Generelt er de fleste følelsesmæssigt meget hæmmede og mangler indsigt i sig selv og egne følelser i en grad, så de har svært ved at forstå og forholde sig til andre på en empatisk og indfølende måde. Ligeledes har de fleste svært ved at indgå i interpersonelle og sociale relationer på en hensigtsmæssig måde. Mange føler sig så socialt usikre, at de ikke magter at opbygge ligeværdige relationer med jævnaldrende. Mange fremviser et usikkert tilknytningsmønster, som indikerer, at de har svært ved at stole på og føle tillid til andre mennesker. Gruppebehandling JANUSCentret tilbyder fortsat gruppebehandling til visiterede børn/unge, som efter endt udredning vurderes at kunne profitere af denne behandlingsform, mens andre tilbydes individuel behandling. Det er fortsat ca. halvdelen af de visiterede børn/unge, der tilbydes gruppebehandling. Gruppebehandlingskonceptet, behandlingsovervejelser etc. er beskrevet i tidligere statusrapporter, forskningsrapporter og kvalitative analyser (se ); der foretages kontinuerligt metodeudvikling og af bilag 15 kan gruppetilbuddet læses; I 15a beskrivelse af gruppetilbuddet til drenge og i bilag 15b gruppekonceptet for piger; i sidstnævnte er særligt gennemgået udvikling af terapeutiske metoder og øvelser. Vidensformidling Som det fremgår af bilag 16 har JANUSCentret en ret omfattende 14 foredrags- og undervisningsvirksomhed. I bilag 16a kan ses opgørelse over denne virksomhed, og i bilag 16b kan ses eksempel på nationalt foredrag. JANUSCentret underviser også uden for landets grænser og har i det forløbne år undervist/holdt foredrag på Færøerne, i Grønland og Norge. I bilag 17 kan læses undervisningsmateriale. I bilag 18 kan ses en samlet liste over aktiviteter i den forløbne år, såvel undervisningsvirksomhed som møde-, kursus- og anden aktivitet. 14 Set i relation til Centrets kapacitet 15

16 Der lægges i vidensformidlingen særlig vægt på vidensindsamling og metodeudvikling i forhold til anbringelsesområdet (se bilag 18) 15. Igen i år vil JANUSCentret præsentere sin viden ved N(ordisk) F(orening) mod B(ørnemishandling)og O(msorgssvigt) konference (bilag 25). Abstrakts kan læses i bilag 25a. Bryd cirklen JANUSCentret har siden efteråret 2009 været del af et initiativ sammen med Sexologisk Klinik, initieret af Red Barnet med tilbud om annoncering via hjemmeside (brydcirklen.dk), hvor unge og voksne med seksuelt problematisk eller krænkende adfærd kan henvende sig med henblik på hjælp og rådgivning, (bilag 19, pressemeddelelse 19a). Der er direkte adgang via JANUSCentrets hjemmeside og på hjemmesiden er lagt casebeskrivelser, som unge har mulighed for at læse og muligvis genkende sig selv i, (Bilag 19 b). JANUSCentret har i modsætning til tidligere modtaget nogle få mails fra unge under 18 år, som er hjælpsøgende i forhold til seksuelt bekymrende fantasier om børn. Om dette har sammenhæng med Bryd cirklen er endnu for tidligt at udtale sig om. JANUSCentret har som de tidligere år jævnligt kontakt med pressen (aviser, radio mv.). Se Pressekontakt (bilag 26). Af bilag 23 fremgår en oversigt over besøgende på hjemmesiden. JANUSCentret har deltaget i en tværfaglig og -sektoriel arbejdsgruppe (bilag 24), som har udarbejdet et udkast til en model for børnehuse i DK. JANUSCentret har siden efteråret 2009 været del af Initiativ under Anbringelsesreformen og er i gang med at involvere kommuner Vest for Storebælt i initiativ vedr. gruppebehandling for børn/unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd (projektbeskrivelse og folder i bilag 20). Centret deltager - udover gruppebehandlingsinitiativet - i ekspertgruppe og undervisning som del af initiativet. Der er tale om en særskilt bevilling. I bilag 21 kan ses JANUSCentrets opdaterede folder på hhv. dansk og engelsk. 15 Samt tidligere statusrapporter 16

17 Indsatser i forhold til børn og unge med seksuel overgrebsadfærd - hvad er der behov for? Med baggrund i den her præsenterede viden om det første danske sample af danske børn og unge med seksuel overgrebsadfærd, indsamlet gennem 7 år, kan en indsats i forhold til såvel forebyggelse som behandling dimensioneres. Det kan først og fremmest konstateres, at JANUSCentret har registreret en øget erkendelse hos professionelle af, at børn/unge med seksuel overgrebsadfærd overfor andre børn eksisterer og af, at der er tale om en gruppe børn, som skal tildeles opmærksomhed i kommuner, dag- og døgninstitutioner mv. Denne udvikling har været markant, ligesom ønsket om at få tilført viden har været det. Men der er brug for en samlet og ensartet landsdækkende indsats, tiltag til samlet vidensindsamling, indsatser i forhold til særlige grupper, øget vidensformidling, retningslinjer for udarbejdelse af beredskabsplaner, seksualpolitik mv. Da yngre børn udgør en betragtelig del af ofrene for andre børn/unges overgreb - de 3-8-årige udgør 40 % af ofrene - og da de yngste af børnene, som begår overgreb, de 6-12-årige, selv i betragtelig grad er seksuelt misbrugte, knap 40 %, er det af afgørende betydning, at en koordineret og fokuseret indsats iværksættes for dels at beskytte i forvejen sårbare børn mod overgreb og dels forebygge, at børn, der er ofre for overgreb, selv udvikler overgrebsadfærd. (Denne sårbarhed hos ofrene kan yderligere understreges af, at 77 % af ofrene for seksuelle overgreb i skolerne er børn, der selv går i specialskole/klasse). Hertil kommer at en betragtelig del af de børn, der begår overgreb, slås med andre vanskeligheder i form af begavelseshandicap, opmærksomhedsforstyrrelser, øget psykisk sårbarhed som følge af omsorgssvigt i opvæksten mv., således som det er beskrevet i denne rapport. Da forslag til indsatser i forhold til børn med seksuel overgrebsadfærd er grundigt beskrevet i sidste års statusrapport VI (s.14-16), her kan også ses katalogisering af viden og erfaringer (s.10-11), skal de her blot oplistes: Landsdækkende behandlingstilbud til børn/unge og deres familier Tidlig indsats i forhold til meget unge børn med seksuelt bekymrende adfærd Indsatser i forhold til børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd Indsatser overfor piger 17

18 Indsatser overfor døgnanbragte børn Indsatser i forhold til børn med opmærksomhedsvanskeligheder Indsatser i forhold til børn/unge med udviklingshæmning/begavelseshandicap Indsatser i forhold til børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser Indsatser i forhold til unge med kriminel baggrund Indsatser i organisationer Indsatser i kommuner Indsatser i skoler Indsatser i døgninstitutioner, anbringelsessteder, familieplejer m.v. Indsatser i daginstitutioner Undervisning på uddannelsesinstitutioner - både grund- og videreuddannelse Vidensindsamling Forløbsundersøgelse Forløbsundersøgelser vil give værdifuld viden om den videre udvikling (herunder generel trivsel og recidivrisiko) hos børn/unge med overgrebsadfærd, som har været i behandling i JANUSCentret. National kortlægning Med en national kortlægning vil der kunne gives et mere sikkert billede af omfanget i Danmark; formentlig svarer det til andre landes undersøgelser, herunder svenske, hvor kendte overgreb i en tredjedel af tilfældene begås af børn og unge under 18 år (se endvidere PsykologNyt nr. 21, bilag 1). Kortlægningen kunne foretages via socialforvaltningernes kendskab til børn/unge under 18 med overgrebsadfærd. Nationalt videnscenter Indsamling af data fra hele landet om børn/unge med seksuel overgrebsadfærd. En samlet database med data fra lokale centre i hele landet, efterhånden som disse etableres, kan opbygges samt give mulighed for løbende vidensindsamling og -formidling indenfor området. 18

19 Forskning Generelt: Øget vidensindsamling og øget forskningsindsats om børn og unge med seksuel overgrebsadfærd med henblik på tidlig indsats og forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn. Specifikt: Der foreligger nu i JANUSCentret en væsentlig viden om et sample af en vis størrelse, som det vil være oplagt at analysere; der foreligger psykologiske undersøgelser, kliniske interviews samt gruppeobservatørreferater fra gruppebehandlingerne, journalnotater samt database. Samt videreudvikling af interventions- og behandlingsmetoder, herunder møde mellem offer/krænker. 19

20 Referenceliste Craig, L., m.fl. (2010). Assessment and Treatment of Sexual Offenders With Intellectual Disabilities. Wiley-Blackwell. Gillberg, C., m.fl. (2001). The Comorbidity of ADHD in the General Population of Swedish Schoolage Children. J. Child Psychol. Psychiat. Vol. 42, No. 4. Cambridge University Press. Hart, S. (2009). En trendy diagnose. PsykologNyt nr. 23, Jepsen, J. R. (2006). ADHD and the Symptom Dimensions Inattention, Impulsivity, and Hyperactivity. A Review of Aetiological Twin Studies from 1996 to Nordic Psychology. 2006, 58 (2). Jørgensen, C. R. (2009). Forståelse og behandling af ADHD. PsykologNyt nr. 17, Maryland Institute for Individual and Family Therapy. (2006). Co-Morbidity of Attention Deficit Hyperactivity Disorder in Sexually Aggressive Children and Adolescents. Available: Mortensen, K. V. (2009). Børn og diagnoser. PsykologNyt nr. 19, Rasborg, L. (2010). En kompleks forståelse af ADHD. PsykologNyt nr. 2, Strange, M., m.fl. (2009). Offer møder krænker. PsykologNyt nr. 1, Trillingsgaard, A., m.fl. (2009). Børn og unge med ADHD. PsykologNyt nr. 3, Der henvises endvidere til JANUSCentrets hjemmeside: hvoraf alle bilag ligeledes fremgår. 20