NÅR DET LANGE SEJE TRÆK LYKKES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR DET LANGE SEJE TRÆK LYKKES"

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 1 - febr PAUL MOLLERUP - INTERVIEW MED HÅNDVÆRKSRÅDETS NYE ADM. DIREKTØR... SIDE 4-7 Hvordan ansætter du udenlandsk arbejdskraft?... side Hvornår må medarbejederen køre hjem i firmaets bil?... side 24-25

2 DE SELVSTÆNDIGE Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks København S Tlf.: Fax: REDAKTION Ansvh. redaktør: Søren Nicolaisen Redaktion og layout: Martin Kalkerup ANNONCER BK Media Kim Odderskjær Hansen & Birgit Waltenburg Hovedgaden 55 C, Hørsholm Tlf Fax: TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Kontrolleret oplag: Medlem af Kontrolleret af Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN NÅR DET LANGE SEJE TRÆK LYKKES Nogle gange er der langt mellem de politiske landvindinger for små og mellemstore virksomheder. Vi kan arbejde målrettet og stædigt gennem mange år uden at få det mindste resultat ud af anstrengelserne. Andre gange kan vi sikre bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder ved at være på pletten på det rigtige tidspunkt. Med virksomheder i ryggen og et solidt netværk opbygget gennem mange år er vi hele tiden på jagt efter såvel de hurtige muligheder som den langsigtede satsning på de sværere områder. Et eksempel på en rigtig svær erhvervspolitisk opgave, der nu endelig ser ud til at blive løst, er butiksfagenes bidrag til Arbejdsgivernes Erhvervssygdomssikring (AES-bidraget). Vi har i mindst 10 år arbejdet for, at dette bidrag blev mere retfærdigt fordelt. Det er fx åbenlyst urimeligt, at selvstændige bager- og slagterbutikker skal betale mere end 10 gange så meget pr. ansat, som bager- og slagterafdelinger i et supermarked. Det er også urimeligt, at de ofte meget høje bidrag kan svinge meget vilkårligt fra år til år. Nu ser det ud til at lykkes. Et lovforslag, der forhåbentligt er flertal for, vil bl.a. betyde langt lavere bidrag til butiksfagene. Stort set alle vores medlemsgrupper får lavere bidrag fra Og man skal heller ikke længere drænes for likviditet én gang om året i januar, når regningen skal betales. Fra næste år opkræves bidraget i 4 rater. Det har været en hård kamp at overbevise politikere og andre om, hvor nødvendig denne reform var. Og det har som nævnt taget rigtig mange år. Men det har svaret sig at bide sig fast. Det lange seje træk lykkedes. Det kan du læse mere om på disse sider. Læs også interwievet med Håndværksrådets nye adm. direktør Paul Mollerup. Han er om nogen velbevandret i de politiske muligheder efter en fortid både i Finansministeriet og som adm. direktør i forbrugerorganisationen FDB. Ham glæder jeg mig meget til at byde velkommen 1. marts - som en ny stærk frontfigur i kampen for de små og mellemstore virksomheders vilkår. Ane Buch Konstitueret adm. direktør i Håndværksrådet FORSIDEN Foto: Jasper Carlberg

3 INDHOLD HAN ER KLAR TIL AT ÅBNE VÆRKTØJSKASSEN - INTERVIEW MED HÅNDVÆRKSRÅDETS NYE ADM. DIREKTØR PAUL MOLLERUP SIDE 4-7 KNAP HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSIONSOPSPARING SIDE 7 MARKEDSDREVEN KOMPETENCEUDVIKLING: KLÆD MEDARBEJDERNE PÅ TIL FREMTIDEN SIDE 8 SÆT GANG I UDLICITERINGEN SIDE 10 VÆKSTHUSE - DET NYE RÅDGIVNINGSSTED FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SIDE 11 STOR INTERESSE FOR GLOBALE IT-SAMARBEJDER SIDE 11 RESPEKT FOR MEDARBEJDERNE BETALER SIG - OGSÅ I KINA! SIDE MASKININVESTERINGER ÅBNER MULIGHED FOR ENERGIBESPARELSER SIDE 14 HVAD HEDDER RÆK MIG LIGE HAMMEREN PÅ POLSK? HÅNDVÆRKSRÅDETS NYE UNDERSØGELSE OM ANSÆTTELSE AF UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SIDE 15 HVAD GØR MAN RENT PRAKTISK, NÅR MAN SKAL ANSÆTTE UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT? SIDE RING VIA INTERNETTET - OG FÅ ET HAV AF NYE MULIGHEDER SIDE 18 5 SKARPE TIL EN VIRKSOMHED, SOM HAR INDFØRT IP-TELEFONI SIDE 19 MERE KONKURRENCE, MEN MINDRE GENNEMSIGTIGHED PÅ LÅN I FAST EJENDOM SIDE 20 NY FØDEVARELOV SIDE 20 LAVERE AES-BIDRAG PÅ VEJ SIDE 21 ERHVERVSSKATTEFORSLAG MED ROSER OG TIDSLER SIDE 23 OM REGLERNE FOR SKAT PÅ BILER - INTERVIEW MED JURDISK DIREKTØR I SKAT LEIF NORMANN JEPPESEN SIDE DET JURIDISKE HJØRNE: SYGDOM OG OPSIGELSE SIDE 26 NYT VÆRKTØJ TIL HÅNDTERING AF BØRNEARBEJDE SIDE 28 HIF ERNE DELER VIDEN OG ERFARINGER PÅ NETTET SIDE ÅRS JUBILÆUM I HADERSLEV HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING SIDE 29 NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER SIDE 30

4 HAN ER KLAR TIL AT ÅBNE VÆRKTØJSKASSEN Paul Mollerup glæder sig til at kæmpe for de små og mellemstore virksomheders vilkår af afdelingschef i Håndværksrådet Søren Nicolaisen Han forlader en stilling som adm. direktør for ca medlemmer af FDB for at kæmpe de små og mellemstore virksomheders sag i direktørstolen i Håndværksrådet. For Paul Mollerup er det at lede en erhvervspolitisk organisation et stærkt ønske, der går i opfyldelse. Så kan han bruge sin viden og sit store netværk til at skabe gode muligheder for små og mellemstore virksomheder. Og han ser gode muligheder for Håndværksrådet, som med de seneste års mange fusioner i organisationsverdenen er den eneste organisation, der kun og helt målrettet arbejder for små og mellemstore virksomheders vilkår. Håndværksrådet er en organisation, der kan utroligt meget, siger han men som måske også breder sig over for mange områder. I dette interview forklarer Paul Mollerup hvordan han ser den organisation, han skal lede, og her giver han et første bud på noget af hans egen nye rolle. Hvordan er Håndværksrådets image? Eller spurgt på en anden måde: Hvordan vurderer du, at den almindelige dansker opfatter Håndværksrådet? Hvis der overhovedet findes en almindelig dansker, tror jeg, at han eller hun opfatter Håndværksrådet som en lidt traditionel organisation, der kæmper for håndværksprægede virksomheder. Selv om Håndværksrådet er meget i medierne, så tror jeg, det står lidt uklart for en del danskere, hvad Håndværksrådet er og står for. Men Håndværksrådet har mange interessenter. Jeg ved, at Håndværksrådet står meget stærkt blandt de politikere, der arbejder med erhvervspolitik og blandt embedsmænd i statsadministrationen. De ved, at Håndværksrådet arbejder målrettet og seriøst for små og mellemstore virksomheders vilkår. Det ved man også i de andre erhvervsorganisationer. Da jeg selv fik sat mig ind i alt, hvad Håndværksrådet gør og står for, imponerede det mig, at en organisation med så relativt beskedne ressourcer kan have en kvalificeret holdning om så mange forskellige politikområder; affaldshåndtering, administrative byrder, medarbejdende ægtefæller, iværksættere, uddannelse, skat, mange sager for konkrete brancher osv. Det er imponerende og fortæller mig, at Håndværksrådet har mange dygtige medarbejdere, men det er muligvis også en svaghed, at organisationen vil så meget. Hvad kan medlemmerne forvente, når du tiltræder 1. marts? Det er klart, at der vil ske nogle forandringer, når der kommer en ny direktør. Vi arbejder bredt for små og mellemstore virksomheder, men opfattes af mange og måske også mange medlemmer som organisation for håndværksvirksomheder. Jeg elsker at arbejde med strategi, som jo dybest set handler om, hvilken vej vi skal gå for at nå de mål, vi er blevet enige om. Og der er det vigtigt for mig, at vi vælger en vej, der sikrer Håndværksrådet en klarere profil. Men først vil jeg drøfte mulighederne indgående med forretningsudvalg, bestyrelse og medarbejdere. Så må vi se, hvad der skal gøres anderledes. Det er vigtigt at forstå, at man ikke kommer i en ny retning uden også at vælge noget fra, og i Håndværksrådet har I vist oftere taget nye opgaver ind, end I har lagt nogle på hylden. Vi skal bevare det stærke erhvervspolitiske udgangspunkt. Håndværksrådet skal sætte dagsordenen i mange af de sager, som er vigtige for medlemmerne. Vi skal naturligvis også holde øje med artiklen fortsættes side 6

5 Fotos: Jasper Carlberg

6 HAN ER KLAR TIL... fortsat fra side 6 ny lovgivning, men vigtigst er det, at vi løbende får fortalt politikerne, hvad vores medlemmer har brug for. Politikerne skal vide, at små og mellemstore virksomheder har nogle særlige behov, hvis de skal vokse og udvikle sig. De har brug for andre værktøjer end de store virksomheder. Og vi skal åbne værktøjskassen, og vise hvad der skal være i den. Det er tillige vigtigt, at Håndværksrådet også i fremtiden er en særdeles attraktiv arbejdsplads og kan tiltrække meget dygtige medarbejdere Håndværksrådet har altid kunnet tiltrække dygtige medarbejdere, og rådet har oplært mange, der i dag har topposter. Det er en klar styrkeposition. Derudover skal vi naturligvis fortsat kunne levere services og medlemsfordele og udnytte at vi er så gode til at få mindre virksomheder ud på de internationale markeder. Det er kun få måneder siden, vi fik en ny, meget stor erhvervsorganisation, nemlig Dansk Erhverv. Hvilke udfordringer og muligheder giver de seneste års mange fusioner i organisationsverdenen? De nye organisationer har forskellig profil. Nogle af dem har en klar profil, fx er Dansk Byggeri en ren byggeorganisation. Andre har en mere sløret profil. Dansk Erhverv har fx mange, meget forskellige medlemmer. Men jeg synes, det står klart, at Håndværksrådet er den eneste hovederhvervsorganisation, der kun varetager små og mellemstore virksomheders interesser. Og jeg mener, at der er brug for sådan en organisation, så de mindre virksomheder ikke kommer i klemme, når de store virksomheders interesser så ofte får lov til at sætte dagsordenen. Men der vil også være en hel del sager, hvor vi har sammenfaldende interesser med de andre hovederhvervsorganisationer og hvor vi skal samarbejde med dem om at nå det bedste resultat for dansk erhvervsliv og dermed også for vores medlemmer. artiklen fortsættes side 7 VI FÅR IKKE MERE KONKURRENCE, HVIS IKKE MINDRE VIRKSOMHEDER FÅR DEL I DE UDLICITEREDE OPGAVER I DE NYE, STØRRE KOMMUNER. DET BLIVER EN VIGTIG UDFORDRING FOR OS AT ARBEJDE MED, SIGER ADM. DIREKTØR PAUL MOLLERUP

7 KNAP HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSIONS- OPSPARING - men hver anden vil udnytte den to år gamle pensionsordning Har du en politisk sag, du selv brænder meget for at arbejde med i Håndværksrådet? Da jeg var i Finansministeriet som student, arbejdede jeg med nogle af de første tiltag til mere udlicitering. Det fandt jeg brandspændende. Heldigvis har udlicitering fået mere vind i sejlene siden dengang, men der er stadig det store ømtålelige problem, at mange opgaver udbydes i for store klumper. Vi får ikke mere konkurrence og den nødvendige fleksibilitet, hvis ikke mindre virksomheder får del i de udliciterede arbejder. Og vi får heller ikke den nødvendige ekspertise og personlige nærhed, hvis ikke de udførende virksomheder kender nærmiljøet. At få opgaverne ud i de små og mellemstore virksomheder bliver ikke lettere med de større kommunale enheder. Det bliver en vigtig udfordring for os at arbejde med. Privat er du gift, har 3 børn og hus i Virum, nord for København. Du afleverer børnene om morgenen, og samtidig er du kendt for et meget stort engagement i dit arbejde. Hvordan får du det hele til at hænge sammen? Der er en klar fare i, at arbejdsliv og privatliv kan flyde sammen, så man i realiteten aldrig har fri, men der er også nogle fordele. Den bærbare pc er en genial opfindelse, som gør det muligt at tage hjem og hygge sig med børnene, til de er i seng, og så fortsætte arbejdet ud på aftenen. Før de muligheder kom, betød overarbejde oftere, at man blev siddende på kontoret til langt ud på aftenen. Det slog nok mange familier i stykker. De fleste selvstændige i de veletablerede organiserede virksomheder sikrer deres pension løbende. Men 3 ud af 10 siger selv, at formue- eller pensionsopsparingen er for lille til et godt otium. En mindre gruppe har hverken løbende opsparing eller formue. Det viser Håndværksrådets nye undersøgelse om selvstændiges pensions og formueforhold. Årsagen til, at mange sparer for lidt op, kan naturligvis være, at man bare ikke har midlerne til det. Men for en del selvstændige er problemet snarere en tyrkertro på, at de kan sikre pensionen, hvis de investerer i virksomheden og så sælger den, når pensionsalderen af afdelingschef i Håndværksrådet Søren Nicolaisen skal nydes. Desværre viser manges erfaringer, at det projekt ikke altid lykkes. Den virksomhed, som er veldreven når man er i 40 erne, kan være helt udkonkurreret, når man fylder 65. Derfor er det fornuftigt at spare op løbende. For 2 år siden fik vi efter flere års debat om selvstændiges pension en ordning, hvor selvstændige kan indsætte op til 30 % af virksomhedens overskud, uden at være bundet til den samme indbetaling i årene efter. Før det var selvstændige bundet i 10 år, hvis de indbetalte et større beløb. Undersøgelsen viser, at hver anden selvstændig selvstændige vil udnytte den nye ordning. HELE UNDERSØGELSEN KAN LÆSES PÅ UNDER ANALYSER Og derudover så har vi da en rimelig klar arbejdsfordeling derhjemme. Det hele hænger for det meste fornuftigt sammen, fordi min kone Birgitte ikke helt er på fuld tid. Hun gør en meget stor indsats.

8 KLÆD MEDARBEJDERNE PÅ TIL FREMTIDEN Resultaterne af Håndværksrådets projekt Markedsdreven kompetenceudvikling præsenteres på en konference den 28. marts af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet Der er travlt i mange små og mellemstore virksomheder for tiden, og samtidig er det svært at rekruttere medarbejdere med de rigtige kompetencer. I sådan en situation er der ikke mange virksomhedsejere, der tænker på at sende medarbejderne på kursus. Men det er måske netop nu, man skal udnytte de gode tider til at tænke fremad. BRUG EKSEMPELVIS AMU-SYSTEMET Det er dog kortsigtet ikke at tænke på de ansattes kompetenceudvikling. Når kurven vender, kan det få alvorlige konsekvenser ikke at have investeret i medarbejderne. Det kan især bremse virksomhedens fortsatte udvikling - især i arbejdskraftintensive virksomheder - hvis medarbejderne ikke løbende dygtiggør sig. Og så er kompetenceudvikling også blevet et nødvendigt personalegode, der kan fastholde medarbejderne. Alligevel gør kun få mindre virksomheder brug af det offentligt finansierede efteruddannelsessystem, fx AMU-kurserne. Medarbejdernes kompetencer er deres viden, holdninger og adfærd. For at få succes med kompetenceudvikling skal man vide, hvad man vil opnå - fx at forbedre medarbejdernes it-kompetencer, fordi der skal Det ville klart være en fordel, hvis undervisningen af medarbejderne kunne finde sted ude på virksomhederne indføres nye it-procedurer i virksomheden. Man skal gøre disse mål synlige for medarbejderne, så alle er klar over hensigten. ORDENTLIG KURSUSPLANLÆGNING Èn af årsagerne til, at virksomhederne ikke sender deres medarbejder på fx AMU-kurser er, at virksomhederne ikke altid føler, at de får det fulde udbytte af kompetenceudviklingen: Man kan ikke se nogen effekt af medarbejderens kursus. Det kan bl.a. skyldes, at man ikke har gjort sig klart, hvad de nye kompetencer skal bruges til. Man skal gøre sig parat til at modtage de nye kompetencer. Der skal sættes et konkret mål for, hvor man ønsker at ændre adfærd i virksomheden. Desuden skal der arbejdes med at flytte de øvrige medarbejderes holdning, hvis man skal have fuld effekt af kompetenceudviklingen. KORTE KURSER - GERNE I VIRKSOMHEDEN En anden årsag til ikke at bruge det offentlige efteruddannelsessystem er, at mindre virksomheder ikke kan stille med hele hold og derfor ikke har indflydelse på kursernes tilrettelæggelse. For mange mindre virksomheder er det svært at undvære medarbejderne, og hvis en stor ordre kommer i hus, kan det være umuligt at sende en medarbejder på kursus i flere dage. Det ville klart være en fordel, hvis undervisningen kunne finde sted på virksomhederne og måske være af kortere varighed. AT KENDE SINE BEHOV En tredje forklaring er, at mindre virksomheder mangler ressourcer til at kortlægge deres kompetenceudviklingsbehov. Behovet skal ses i sammenhæng med virksomhedernes øvrige strategiske mål for at få effekt, og det kræver både tid og viden om, hvordan man definerer de mest nødvendige kompetencebehov. Håndværksrådet har sat fokus på disse spørgsmål i projektet Markedsdreven kompetenceudvikling og udviklet nye måder at gennemføre kompetenceudvikling på i tæt samarbejde med tre erhvervsskoler. Resultaterne præsenteres på en konference den 28. marts Her kan man få ideer til, hvordan man får succes med kompetenceudvikling. Tilmeld dig - eller få mere at vide - hos Anne Holm Sjøberg, anne_ eller tlf

9 74034_Selvstændige_rentegnet_190x277 02/02/07 10:55 Side 1 Børsen VækstDanmark passer perfekt til mindre og mellemstore virksomheder Børsen er vokset med et helt nyt tillæg Fremover kan Børsen tilbyde endnu mere relevant stof for selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere. Med syv egnsredaktioner er vi allerede godt gearet til at dække det lokale erhvervsliv over hele landet. Nu øger vi dækningen yderligere med det ugentlige tillæg Børsen VækstDanmark. I det nye tillæg dækker vi det regionale branchestof intensivt, og giver dig samtidig det brede udsyn over det nationale og internationale erhvervsliv. I tillægget finder du sidste nyt om udviklingen i regionerne, og du kan følge køb og salg af virksomheder på vores nye markedsplads. Du bliver opdateret på vækstledelse og kan bl.a. hver uge lade dig inspirere af en Gazellevirksomhed. Sidst men ikke mindst får du indblik i væsentlige emner som generationsskifter og meget mere. Prøv Børsen og Børsen VækstDanmark gratis i 1 måned Prøv Børsen VækstDanmark gratis i en måned og få det store overblik. Ring eller bestil på borsen.dk/vaekst

10 SÆT GANG I UDLICITERINGEN De nye storkommuner bør i samspil med den private sektor effektivisere og dermed skabe større kvalitet for borgerne. Det er Håndværksrådets centrale budskab på kvalitetsreform-møderne med regeringen af økonom i Håndværksrådet Mads Engberg Kvalitetsreformen er regeringens nye store projekt efter flere år med Globaliseringsrådet og velfærdskommissionen. Arbejdet med kvalitetsreformen består af 5 møder, som hver har et overordnet tema, der sætter fokus på, hvordan kvaliteten i den offentlige sektor kan forbedres og sikres i fremtiden. Til hvert møde inviteres de relevante organisationer og øvrige interessenter som fx universitetsprofessorer og politikere. De inviterede udarbejder hver et skriftligt oplæg inden mødet, som sendes rundt sammen med regeringens eget oplæg Håndværksrådet er inviteret med til 4 af de 5 møder, hvilket fint afspejler de områder, som er relevante for Håndværksrådets interesseområder og position som organisation for de små og mellemstore virksomheder i Danmark. UDBUD I FORNUFTIGE STØRRELSER Samtidig er det vigtigt, at kommunerne opdeler deres udbud i størrelser, der er til at håndtere for små og mellemstore virksomheder. Skræmmeeksemplet er staten, som har sendt udbud ud i klumper på flere hundrede mio. kr. Dermed udelukker man effektivt de mindre virksomheder fra at byde - til skade for konkurrencen. De små virksomheder har nemlig den store fordel, at de er langt mere fleksible og bedre kan tilpasse sig borgernes behov og ønsker. Håndværksrådet udarbejdede i foråret 2006 en liste på 13 bud til den offentlige sektor i forbindelse med udlicitering af opgaver. De 13 bud er blevet sendt rundt i landet til de kommunale indkøbschefer og er blevet taget godt imod. Når de nye kommuner og regioner er kommet på plads, vil vi endnu engang opfordre indkøbscheferne til at følge disse 13 gode råd. Og med kvalitetsreformen, som netop går ud på at forbedre servicen for borgerne og sikre kvaliteten i fremtiden, er de mere relevante end nogensinde før. Håndværksrådets 13 bud på en SMV-venlig udbuds- og indkøbspolitik kan læses på Vores centrale budskab er, at der skal gang i udliciteringen af offentlige opgaver igen. Som Indenrigsministeriets egne tal viser, er der siden 1997 kun sket en ganske lille udvikling i udliciteringen både af statslige og kommunale opgaver. FARLIG UDVIKLING Med de nye storkommuner bliver der gode muligheder for at udlicitere dele af kommunens opgaver til private udbydere. Den øgede konkurrence mellem offentlige og private virksomheder vil sætte fokus på den leverede kvalitet og styrke incitamenterne til at effektivisere arbejdsgange og rutiner. Kommunerne bør benytte sig af denne mulighed for i samspil med den private sektor at effektivisere og derigennem skabe større kvalitet for borgerne. Desværre ser vi tendenser til, at visse kommuner netop på grund af deres størrelse indliciterer - dvs. henter opgaver tilbage i kommunalt regi, som tidligere har været udliciteret. Det er en uheldig udvikling, som vi på det kraftigste vil fraråde, hvis målsætningen om mere kvalitet for pengene skal opnås. UDLICITERINGEN I KOMMUNERNE KAN FX OMFATTE BYGGE- OG VEDLIGEHOLDELSES- OPGAVER PÅ KOMMUNALE INSTITUTIONER, MEN DER ER I LIGE SÅ HØJ GRAD TALE OM SERVICEOPGAVER SOM BL.A. VEDLIGEHOLDELSE AF GRØNNE AREALER, PLEJEOPGAVER SOM UDBRINGNING AF MAD TIL KOMMUNENS ÆLDRE - ELLER SALG AF VARER TIL KOMMUNENS INSTITUTIONER

11 VÆKSTHUSE det nye rådgivningssted for små og mellemstore virksomheder, der vil vokse Ane Buch, konstitueret adm. direktør i Håndværksrådet Hvor skal man gå hen, hvis man har brug for et godt råd, om hvordan man kommer i gang med udvikling af sin virksomhed? I løbet af første halvdel af 2007 vil en ny kompetent aktør melde sig på banen med tilbud om kvalificeret rådgivning til virksomheder med vækstambitioner. Det drejer sig om de såkaldte Væksthuse. Væksthusets vigtigste opgave bliver at rådgive nye og etablerede virksomheder, der har et talent, et vækstpotentiale eller særlig behov for viden. Væksthusene erstatter den regionale erhvervsservice og etableres i et samspil mellem kommunerne, de regionale vækstfora og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det nuværende tilbud om regional erhvervsservice fungerer i en overgangsperiode, indtil de regionale væksthuse er fuldt ud etableret, så der ikke opstår et hul i rådgivningen. Når iværksætterens eller virksomhedens udfordringer er afklaret, henviser Væksthuset til de relevante private og offentlige aktører Målet med væksthuset er at opbygge et internationalt førende miljø, hvor regionens iværksættere og virksomheder med vækstambitioner får let adgang til kvalificeret vejledning og rådgivning. Der bliver etableret et væksthus i hver region, men der er mulighed for at oprette filialer (se placeringerne i boksen nedenfor). GRATIS OG UVILDIG VEJLEDNING Husene skal tilbyde gratis, uvildig vejledning og problemafklaring af iværksættere og virksomheder. Ideen er, at væksthusene skal kunne tilbyde vejledning på rigtig mange områder. Det kan fx dreje sig om hjælp til at udarbejde en forretningsplan, til at etablere netværk, finde det rette kursus eller efteruddannelse eller måske blive sat i forbindelse med en mentor eller finde personer til en professionel bestyrelse. Det er ikke tanken at Væksthusene selv skal have ekspertise på alle disse emner. Når iværksætteren eller virksomheden har fået afklaret, hvori virksomhedens udfordringer består, skal Væksthuset nemlig kunne henvises til relevante private og offentlige aktører. Derudover skal Væksthuset være i stand til at tilbyde et overblik over alle relevante aktiviteter, tilbud og aktører, såvel i regionen som i hele landet. HER PLACERES VÆKSTHUSENE Region Hovedstaden: Hovedkontor i København filialer i Hillerød, Høje Taastrup og på Bornholm Region Sjælland: Hovedkontor i Vordingborg Region Nordjylland: Hovedkontor i Aalborg og filialer i Thisted og Hjørring Region Midtjylland: Hovedkontor i Århus og filial i Herning Region Syddanmark: Væksthuset placeres i Odense STOR INTERESSE FOR GLOBALE IT-SAMARBEJDER Den januar afviklede Håndværksrådet og Danida TechChange ICT i Øksnehallen et kontaktmødearrangement for 15 it-virksomheder fra 10 udviklingslande. Arrangementet blev lidt af et tilløbsstykke med masser af aktivitet på standen. I alt holdt knap 70 danske virksomheder tilsammen 150 møder med de udenlandske deltagere. Responsen var overvældende positiv fra begge sider. Samtlige 15 deltagere fik etableret gode kontakter, der potentielt kan udvikles til langsigtede samarbejder med støtte fra Danida s B2B Program, og de første samarbejder er allerede på plads. For de danske virksomheder var det en øjenåbner at opleve, at også it-virksomheder i lande som Nicaragua, Sydafrika og Ghana havde betydelige kompetencer på området. For de udenlandske deltagere talte ikke kun kontakterne til danske virksomheder positivt, men også de kontakter, der skabtes til de øvrige udviklingslande. Håndværksrådet følger i den kommende tid op på kontakterne og rådgiver virksomhederne om etablering og udvikling af internationale partnerskaber. For yderligere information, kontakt venligst chefkonsulent Tine Bork, tlf

12 RESPEKT FOR MEDARBEJDERNE BETALER SIG OGSÅ I KINA! Tilfredse medarbejdere og bedre produkter. Det er baggrunden for, at Juelsminde Aluminium Industri arbejder på at højne arbejdsmiljøet hos deres datterselskab og leverandører i Kina af projektkonsulent i Håndværksrådet Line Bech Kina er hele verdens fabrik, og enorme mængder af produkter fremstillet i Kina ender hver dag på hylderne til den danske forbruger. Samtidig er kinesiske fabrikker særlig kendt for brud på basale arbejdstagerrettigheder og dårligt arbejdsmiljø. Dette dilemma har sat fokus på danske virksomheders udfordringer ved ansvarlig leverandørstyring i udviklingslande. Juelsminde Aluminium Industri A/S (JUAL) har igangsat et Danida-projekt, hvor der arbejdes proaktivt med at højne arbejdsmiljøstandarder og arbejdstagerrettigheder hos deres datterselskab og leverandører i Kina. Men hvad får en mindre virksomhed i Juelsminde til at engagere sig i et Danida projekt som dette? For os virker det som en helt naturlig ting at gøre. Man kan ikke lukke øjnene for dårligt arbejdsmiljø, selvom det foregår i Kina. Samtidig tror vi, at det kan give en bedre bundlinje på lang sigt - gennem medarbejdertilfredshed og forbedret salg. Tilfredse medarbejdere er mere fokuseret på at producere bedre produkter og laver færre fejl. Desuden hænger sikkerhed på arbejdspladsen og kvalitet typisk sammen, siger direktør for eksport og international sourcing, Martin Thomsen. FRA JUELSMINDE TIL SUZHOU Juelsminde Aluminium Industri A/S (JUAL) blev etableret tilbage i 1960 erne af den nuværende direktørs far, Svend Jørgensen. JUAL har siden da fremstillet produkter til tagdækningsbranchen og har gennem årene specialiseret og udvidet denne produktgruppe. De første produkter var inddækningsprofiler af aluminium. Siden er produktionen udvidet til at omfatte tagbrønde, udluftningssystemer, specialopgaver mv. I dag er der 50 ansatte i Danmark. Men der er åbenbart ikke langt fra Juelsminde til Suzhou i Kina, for i 2004 etablerede JUAL et datterselskab, som i dag ligeledes har 50 ansatte. Det kinesiske datterselskab producerer først og fremmest standardprodukter især til det danske marked. Etableringen af selskabet i Kina har betydet, at JUAL kan være lagerførende med standardvarerne samtidig med, at leveringstiden på specialopgaver er nedsat betydeligt. Men hos JUAL handler det ikke kun om at etablere en god forretning man skal også kunne se sig selv i øjnene. Derfor har de med støtte fra Danidas PPP program arbejdet med at højne standarderne for arbejdsmiljø og social ansvarlighed i Kina. ANSVARLIG FORRETNINGSUDVIKLING En stor del af projektet går ud på at etablere et ledelsessystem inden for social ansvarlighed for datterselskabet, men der bliver også udviklet etiske retningslinjer (en såkaldt code of conduct) for, hvordan leverandører skal udvælges og styres. Martin Thomsen er overbevist om, at ambitionsgraden er blevet skruet op takket være støtten fra Danida. Bl.a. er projektet udvidet til at medtage arbejdsmiljø og -forhold hos kinesiske leverandører. Samtidig er det via Danida-støtten blevet muligt at frigøre nogle ressourcer hos JUAL medarbejdere samt købe andre ressourcer ind fra konsulenter med ekspertise på området. Hos JUAL beholder man begge ben på jorden, selvom der bliver taget hastige skridt og hurtige beslutninger. Martin Thomsen understreger: Vi har ikke kørt et stort forkromet projekt i stilling, men har været realistiske og sat et projekt op, hvis omfang står mål med vores ressourcer.

13 JUAL er allerede kommet langt med projektet takket være en stram projektstyring. Martin Thomsen anbefaler andre virksomheder at frigøre ressourcer, at udnævne en ankerperson samt at sætte milepæle op, så deadlines og mål er helt tydelige. Sidst, men ikke mindst er engagementet vigtigt. GODE RESULTATER - MED FÅ RESSOURCER Det er blevet tydeligt for JUAL, at man kan nå ufatteligt langt med meget få ressourcer - både hos datterselskabet men især hos leverandørerne. Hvis man har et tæt samarbejde med leverandørerne, kan der ske store ændringer gennem konstruktiv dialog og gode råd. Det behøver ikke være så omfattende - eller omkostningstungt - at skabe ændringer på arbejdsmiljøområdet, udtaler Martin Thomsen. NØGLEN TIL SUCCES ER EN STÆRK LEVERANDØRKÆDE Hos JUAL arbejder man med at højne sociale standarder som en integreret del af forretningsstrategien om outsourcing og leverandørstyring. JUAL ønsker ikke at blive fremhævet i de danske medier for, at der ikke er styr på arbejdsmiljø og -forhold i leverandørkæden. Men assistance til leverandører handler ikke kun om ren samvittighed. Martin Thomsen understreger, at nøglen til succes er en stærk leverandørkæde. Det er utrolig vigtigt at have en velfungerende leverandør- og værdikæde på plads. DANIDAS PPP PROGRAM JUAL har med assistance fra Håndværksrådets Internationale Afdeling søgt Danidas PPP program (Public Private Partnerships) om støtte til at gennemføre aktiviteter i Kina, der opgraderer sociale og miljømæssige standarder. Danidas PPP program støtter danske virksomheder, der vil igangsætte aktiviteter inden for social ansvarlighed med partnere i udviklingslande. Der støttes både projekter, hvor indsatsen fokuseres på leverandørkæde og datterselskaber, men der støttes også mere sociale projekter som gadebørnsprojekter og lign. Danida støtter både en forberedelses- og en implementeringsfase. Det maksimale støttebeløb er 5 mio. kr., og der er en 40 % egenfinansiering. Læs mere på eller kontakt Line Bech eller Henning Høy Nygaard, Håndværksrådets Internationale Afdeling, Samtidig er mangel på og ustabil arbejdskraft et stort problem i Kina. Der er stor fokus på lønnen, hvilket kan gøre det svært at holde på medarbejderne. Samtidig kommer mange arbejdere fra den vestlige og fattigere del til den østlige del af Kina. Og efter at medarbejderne har været på hjemegnen for at fejre kinesisk nytår, kan man ikke være sikker på, hvor mange der kommer tilbage igen. Martin Thomsen vil gøre sit for, at JUAL er et godt sted at arbejde og hvor arbejderne vender tilbage. Han mener, at hans kinesiske medarbejdere sætter stor pris på en arbejdsplads med personlige værnemidler og ordentlig udsugning. Desuden er det vigtigt at give medarbejderne gode arbejdsvilkår, fx ved graviditet. En del af projektet handler om at oplyse medarbejderne om deres rettigheder på arbejdsmarkedet og i deres ansættelsesforhold hos JUAL. 13

14 MASKININVESTERINGER ÅBNER MULIGHED FOR ENERGIBESPARELSER Richard Schalburg, konsulent, Dansk Energi Håndværksrådets analyse SMV erne og udenlandsk arbejdskraft undersøger også investeringer i maskiner som et svar på problemet med at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft. I anden halvdel af 2006 investerede 20 % af SMV erne i maskiner, og 30 % forventer at gøre det i første halvdel af Det er netop ved sådanne investeringer, der kan opnås store energibesparelser. Dansk Energi giver nedenfor et par gode råd om realiseringen af disse oplagte besparelser. Maskininvesteringer indeholder en desværre ofte overset mulighed for at økonomisere ikke bare med arbejdskraft, men også med energien. Oftest vil der være forskel i de udbudte maskiners energiomkostninger. De mere energieffektive maskiner er ofte dyrere, men de lavere driftsomkostninger tjener hurtigt merinvesteringen hjem igen. Det første skridt er at være kritisk og at stille spørgsmål til leverandøren. Uanset om der skal investeres i komplekse produktionsanlæg eller enkelte maskiner. Leverandøren afholder sig ofte fra at tilbyde en mere energieffektiv løsning, fordi den dyrere løsning kunne afholde kunden fra at investere. Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed selv spørger ind til, om det er muligt at få maskinen eller udstyret i en mindre energiforbrugende version - og/eller indhenter tilbud fra alternative leverandører, hvor man også spørger ind til energiforbruget. I enhver sammenhæng selvfølgelig med skyldigt hensyn til de krav maskinen eller udstyret i øvrigt skal opfylde. TIDSSTYRING, TRINREGULERING OG FREKVENSOMFORMNING ER NOGLE AF DE VIRKEMIDLER, DER GØR, AT MASKINER MV. KAN TILPASSES DET AKTUELLE BEHOV OG DERVED SIKRER, AT UDSTYRET FX IKKE ER I DRIFT ELLER KØRER I TOMGANG, NÅR DET IKKE ANVENDES. DISSE LØSNINGER FORLÆNGER DESUDEN UDSTYRETS LEVETID Investeringen udgør i de fleste tilfælde den mindste del, hvis man sammenholder investeringen med driftsomkostningerne i udstyrets levetid. Jo længere driftstid/levetid udstyret har, jo mindre andel vil investeringen udgøre i forhold til driftsomkostningerne. Erfaringsmæssigt kan der spares mellem 10 og 30 % af energiforbruget, hvilket kan betyde adskillige tusinde kr./år, og energibesparelsen kan i levetiden langt overstige merinvesteringen. BETALING FOR ENERGIBESPARELSER OG FINANSIERING I forbindelse med, at energispareindsatsen er blevet liberaliseret, har såvel maskinleverandører som installatører og virksomheder, der investerer i nyt udstyr, fået et yderligere incitament til at tænke i energibaner. Net-, gas- og olieselskaberne er blevet pålagt at reducere energiforbruget hos slutbrugerne. I forlængelse heraf har energibesparelser opnået en selvstændig værdi for de nævnte energiselskaber - også udover den værdi, som besparelsen repræsenterer for energiforbrugeren i form af en lavere energiregning. Mange aktører, herunder fx maskinleverandører, kan - forudsat at de indgår aftale om det med et energiselskab - fungere som sælgere af energibesparelser på vegne af energiselskabet, og vil som sådan kunne formidle et engangsbeløb for de realiserede energibesparelser. En yderligere mulighed knytter sig til, at investeringen kan finansieres over energiregningen, dvs. af energiselskabet - med eller uden maskinleverandørens medvirken. Ideelt set fastholdes energiregningen på det oprindelige niveau, men vil udover betalingen for energien også omfatte afdrag på lånet. De bedste energiråd der kan gives i forbindelse med de mange maskininvesteringer er derfor: Tænk i energibaner; spørg ind til energiforbruget; indhent flere alternative tilbud og afklar, om leverandøren/installatøren har indgået aftale med et energiselskab, og om energiselskabet kan finansiere investeringen.

15 PODAJ MI TEN MLOTEK.. - er polsk og betyder: Ræk mig lige hammeren. Ny undersøgelse viser, at 3 ud af 4 af Håndværksrådets medlemmer opfatter især sproget som en barriere for at finde arbejdskraft i udlandet af Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt 7 ud af 10 danske virksomheder kunne ansætte flere, hvis der ikke var mangel på arbejdskraft. Det er derfor naturligt at se ud over landets grænser for at finde nye medarbejdere. En lang række forhold er dog med til at afholde virksomhederne fra at bruge udenlandsk arbejdskraft. SPROGET ER DEN STØRSTE FORHINDRING Sproget er den største forhindring. På trods af mange års skolegang i Danmark er sproget alligevel den største hindring i at få et mere åbent arbejdsmarked. Vi må derfor stille os selv spørgsmålet, om vores uddannelser ruster os tilstrækkeligt sprogligt til den mere globaliserede dagligdag, vi står overfor. Der er selvfølgelig også brug for at forbedre de sproglige færdigheder i vores nabolande. Vi kan jo i Danmark være nok så dygtige til at tale og forstå engelsk, tysk og fransk. Håndværksrådet opfordrer derfor EU-Parlamentet til at styrke indsatsen med at forbedre de sproglige kvalifikationer i de nye medlemslande. BØVL OG BURAEUKRATI Administrativt bøvl og bureaukrati kommer ind på andenpladsen over årsager, der Sproglige problemer kan få virksomhederne til at afstå fra at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Virksomhederne har manglet et klart overblik over, hvad de skal gøre, når de ønsker at finde en ansat i udlandet. Men netop nu har Beskæftigelsesministeriet lanceret hjemmesiden hvor al nødvendig information er samlet på ét sted. Medlemmer kan også ringe til Håndværksrådets jurist Morten Frihagen og få yderligere hjælp til at overskue reglerne. HVOR SØGER VIRKSOMHEDERNE ANSATTE? Tyskland er det land, som flest virksomheder ønsker at hente arbejdskraft fra. Herefter kommer Polen og Sverige. Svenskere er dog kun efterspurgt i Hovedstadsområdet, hvor de to andre grupper bliver ansat over hele landet. Høj arbejdsløshed, begrænsede kulturelle forskelle og et sprog, som de fleste danskere har haft på minimum folkeskoleniveau, gør tyskerne særligt interessante. Men det kan også spille ind, at problemet med fagbevægelsen er mindre, når man ansætter tyskere i stedet for polakker. Barrierer for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft Adm. byrder og bureaukrati Kulturelle forskelle Frygt for hetz fra fagbevægelsen Østaftalen Frygt for dårligt image hos kunderne Andet 11% 17% 16% 33% 31% 39% 74% INVESTERINGER ERSTATTER ANSATTE Hver femte mindre virksomhed har i 2. halvår af 2006 foretaget maskininvesteringer for at blive mindre afhængig af arbejdskraft. Udviklingen er overordentlig positiv. Den viser, at erhvervslivet udnytter de gode tider til at foretage investeringer, der kan fastholde og udvikle sin position på fremtidens marked. Udfordringerne med de små årgange på arbejdsmarkedet betyder, at det ikke kun er et kortsigtet konjunkturelt problem, at der mangler arbejdskraft. Lykkes det ikke for politikerne af få øget arbejdsudbuddet markant, vil virksomhederne opleve problemer med at finde ansatte de næste 30 år. Derfor er investeringer, der erstatter arbejdskraft med maskiner en rigtig god forretning både for den enkelte virksomhed og for hele det danske samfund. Undersøgelsen kan læses på under Analyser. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

16 NÅR DU SKAL ANSÆTTE MEDARBEJDERE FRA ANDRE EU/EØS-LANDE af jurist i Håndværksrådet Morten Tolstrup Frihagen Ansættelse af udenlandsk arbejdskraft er for mange arbejdsgivere en uoverskuelig og tidskrævende affære og kan betyde, at mange arbejdsgivere afholder sig fra det. Mange regler og handlepligter skal overholdes, og de relevante informationer kan være vanskelige at finde. Nedenstående er et hurtigt overblik over de regler og handlepligter, der gælder, og de myndigheder, der skal kontaktes, når man skal ansætte en medarbejder fra et andet EU-land. 2 SLAGS EU-LANDE Medarbejdere fra andre EU-lande kan opdeles i to kategorier - med hver sine regler: 1) Medarbejdere fra de gamle EU/EØSlande som fx Tyskland, Sverige og Norge og 2) medarbejdere fra de nye østeuropæiske EU-lande som fx Polen og Letland. 1) DE GAMLE EU/EØS-LANDE Medarbejdere fra de gamle EU/EØS-lande er omfattet af reglerne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser. Det betyder, at de kan arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse. Der gælder i øvrigt ikke specielle vilkår for ansættelse af medarbejdere fra de gamle EU/EØS-lande, som adskiller sig fra de vilkår, der gælder for danske medarbejdere. Medarbejderen skal dog ansøge om et opholdbevis hos den lokale Statsforvaltning (tidligere Statsamtet). Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos den lokale Statsforvaltning og skal udfyldes af medarbejderen selv. Medarbejderen skal herefter henvende sig personligt på Statsforvaltningen og medbringe ansættelseskontrakt samt identifikationspapirer (fx pas, vielsesattest). Ansøgningen skal indgives senest 3 måneder fra indrejsedatoen. Medarbejdere fra Norge, Sverige, Island og Finland kan arbejde i Danmark uden opholdsbevis. 2) DE NYE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE For medarbejdere fra de nye østeuropæiske EU-lande gælder der indtil 1. maj 2009 en overgangsordning (Østaftalen), som indeholder en række indskrænkninger af reglerne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser. Østaftalen indebærer, at medarbejdere fra de nye østeuropæiske EU-lande ikke har de samme rettigheder, som medarbejdere fra de gamle EU/EØS-lande, og der stilles derfor flere krav til ansættelse af medarbejdere fra de nye østeuropæiske EU-lande. OPHOLDS- OG ARBEJDSTILLADELSE Når man skal ansætte en medarbejder fra et nyt EU-land, skal der indhentes en opholds- og arbejdstilladelse hos Udlændingeservice. Betingelserne for at få en opholds- og arbejdstilladelse er, at der skal være tale om en ordinær ansættelse på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdstiden skal minimum være 30 timer om ugen, og arbejdsgiveren må ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt (strejke, lockout eller blokade). Arbejdsgiveren skal endvidere være registreret som kildeskatindeholdelsespligtig hos Skat. - PÅ EN AF TO MÅDER Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse sker i samspil mellem arbejdsgiveren og medarbejderen - på en af to måder. Man kan enten: A) blive forhåndsgodkendt hos Udlændingeservice, som er en forenklet ansøgningsprocedure (se den brune tekstboks) eller B) ansøge om en opholds- og arbejdstilladelse hos Udlændingeservice, hver gang en ny medarbejder skal ansættes (se den gule tekstboks). MED FORHÅNDSGODKENDELSE For at blive forhåndsgodkendt skal arbejdsgiveren være omfattet af en kollektiv overenskomst om løn og arbejdsforhold med en dansk lønmodtagerorganisation - via medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved at have tiltrådt en gældende overenskomst. Man skal også være registreret hos Skat som kildeskatindeholdelsespligtig og må ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Godkendelsen gælder til 1. maj Ved ansøgningen bruges en særlig blanket, der fås hos Udlændingeservice. Sammen med ansøgningen indsendes dokumentation for, at man er omfattet af en gældende overenskomst - ved kopi af dokumentation for medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved kopi af gældende aftale om tiltrædelse af overenskomst. Efter forhåndsgodkendelsen skal der kun indsendes ét anmeldelsesskema til Udlændingeservice eller det lokale politi, når en medarbejder skal starte sit ansættelsesforhold. Skemaet, der fås hos Udlændingeservice eller det lokale politi, er et fælles anmeldelsesskema, som både arbejdsgiver og medarbejder skal underskrive. Forhåndsgodkendelsen betyder dels, at arbejdsgiveren får ret til at ansætte arbejdskraften fra det øjeblik, anmeldelsen af ansættelsesforholdet er sendt til Udlændingeservice, og dels at medarbejderen straks derefter kan påbegynde arbejdet uden at skulle afvente en opholds- og arbejdstilladelse fra Udlændingeservice. Arbejdsgiveren skal dog anmelde hvert enkelt ansættelsesforhold til Udlændingeservice, inden medarbejderen kan påbegynde arbejdet.

17 UDEN FORHÅNDSGODKENDELSE Er arbejdsgiveren ikke forhåndsgodkendt, er proceduren mere besværlig og mindre fleksibel. Ved ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på almindelig vis, skal man være opmærksom på, at ansøgningen har flere bestanddele. Medarbejderen skal udfylde og indgive et særligt ansøgningsskema, indeholdende et stamkort, til enten Udlændingeservice, det lokale politi eller til en dansk repræsentation, hvis medarbejderen stadig opholder sig i udlandet. Arbejdsgiveren skal også underskrive et arbejdsgiveroplysningsskema med en erklæring om, at ansættelsesvilkårene er sædvanlige. Oplysningsskemaet indgives også til Udlændingeservice eller det lokale politi. Med ansøgningen skal der vedlægges en ansættelseskontrakt eller et ansættelsestilbud samt et foto af medarbejderen (32 x 40 mm). Medarbejderen vil ved indgivelse af ansøgningen blive bedt om gyldig billedlegitimation. Sagsbehandlingstiden er op til 60 dage - evt. længere, hvis ikke alle nødvendige oplysninger indsendes fra starten. Medarbejderen må ikke begynde at arbejde i Danmark, før Udlændingeservice har givet opholds- og arbejdstilladelse. I modsat fald kan både medarbejderen og arbejdsgiveren straffes. Tilladelsen gælder kun for det specifikke arbejde og kun til den arbejdsgiver, som den er udstedt til. Får medarbejderen nyt arbejde, skal der ansøges om opholds- og arbejdstilladelse på ny. Uanset om man er forhåndsgodkendt eller ej, gives en opholds- og arbejdstilladelse højst for 1 år ad gangen - med mulighed for forlængelse. Der skal i så fald ansøges på ny - og senest 1 måned før udløbet. For forskere, specialister mv. kan tilladelsen gives for 3 år. I alle tilfælde gives opholdstilladelsen dog højst for kontraktperiodens varighed. Medarbejdere, der har været ansat i de seneste 12 måneder, kan efter ansøgning få udstedt et skriftligt bevis for registrering. Det giver medarbejderen ret til at skifte arbejdsgiver uden at skulle ansøge om det. Efter 5 års uafbrudt ophold i Danmark har medarbejderen ret til tidsubegrænset ophold. FOLKEREGISTER Alle udenlandske medarbejdere, som bosætter sig i Danmark, skal henvende sig personligt på det lokale folkeregister og medbringe opholdsbevis eller opholds- og arbejdstilladelse samt identifikationspapirer (fx pas, vielsesattest). Folkeregistret tildeler derefter et CPR-nr. og udleverer et personnummerbevis samt et sygesikringsbevis. Pendlere, som fortsat er bosat i hjemlandet, skal ikke kontakte folkeregistret. Ved personlig henvendelse på det lokale Skattecenter får medarbejderen tildelt et kildeskattenummer, som minder om et CPR.nr. SKAT Uanset om din nye medarbejder kommer fra et nyt eller gammel EU-land, skal medarbejderen have et skattekort. Medarbejderen skal henvende sig personligt på det lokale Skattecenter og medbringe billedlegitimation som fx pas og opholdsbevis eller opholds- og arbejdstilladelse. Er virksomheden forhåndsgodkendt, er det ikke nødvendigt at medbringe opholdsbevis eller opholds- og arbejdstilladelse. Som udgangspunkt er arbejdsgiverens forpligtelser med hensyn til skat de samme over for en udenlandsk medarbejder som over for en dansk. Hovedreglen er, at en udenlandsk medarbejder er omfattet af social sikring i Danmark og derfor skal betale sociale bidrag. En udenlandsk medarbejder kan dog blive midlertidigt fritaget for at betale sociale bidrag i Danmark, hvis vedkommende fortsat er sikret i hjemlandet, og i så fald skal medarbejderen medbringe dokumentation herfor fra sit hjemland. HVOR KAN DU FÅ HJÆLP Ansøgnings- og anmeldelsesblanketter fås i elektronisk udgave på Udlændingeservices hjemmeside Her finder du også uddybende vejledninger om ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Beskæftigelsesministeriet har netop lanceret hjemmesiden der samler alle vigtige informationer om, hvordan arbejdsgivere kan hente arbejdskraft i udlandet. Hjemmesiden har en trinfor-trin guide, som hjælper arbejdsgiverne igennem et ansættelsesforløb: Arbejds- og opholdstilladelse, skat, forhåndsgodkendelser, jobkortordning, arbejdsvilkår osv. Er du fortsat i tvivl om, fx. hvilken ansøgningsprocedure du skal vælge, eller har du detailspørgsmål, bør du kontakte Udlændingeservice, tlf , eller Håndværksrådets juridiske afdeling, tlf

18 af konsulent i Håndværksrådet Erik Nørgaard RING VIA INTERNETTET OG FÅ ET HAV AF NYE MULIGHEDER Få dit gamle telefonnummer flyttet over i et nyt IP-system, der er mere fleksibelt og i mange tilfælde også sparer virksomheden penge Telefoni via internettet også kaldet IPtelefoni kan give virksomheden helt nye muligheder. Fx kan telefonen integreres med virksomhedens kundedatabase, så der automatisk dukker data om kunden frem på en computerskærm, når kunden ringer. Både små og store virksomheder kan høste mange fordele ved at skifte deres almindelige fastnettelefon ud med en telefon, der ringer via internettet. Og efterhånden er teknologien så udviklet, at man ikke behøver være et teknisk geni for at kunne være med. BREDBÅND OG HØJ LYDKVALITET Indtil for få år siden var taleoverførsel via internettet forbundet med meget store problemer. Kvaliteten af taleoverførsel var ikke god nok på de små internetforbindelser, som fandtes. Men med udbredelsen af bredbånd både blandt private og virksomheder er kvaliteten nu på et niveau, hvor det er muligt at udskifte sin almindelige fastnettelefon med en telefon, der ringer via internettet uden at man skal være nævneværdigt bekymret for lydkvaliteten. Og man kan naturligvis også ringe til almindelige telefoner fra sin IP-telefon. UNØDVENDIGT AT HAVE PC EN TÆNDT Samtidig er der blevet udviklet telefoner, der kan sættes direkte til netværket. Man behøver altså ikke at have sin computer tændt for at anvende IP-telefoni. Efter at systemet er sat op, kan man anvende sin nye IP-telefon på nøjagtig samme måde som den gamle fastnettelefon, men man kan også vælge at bruge sin computer og så blot anskaffe et headset. Systemet er med andre ord meget fleksiblet og kan som nævnt integreres med virksomhedens andre computersystemer. FORARBEJDET SKAL VÆRE I ORDEN Man får altså et bedre og billigere telefonsystem det lyder næsten for godt til at Når en kunde ringer til virksomhedens IP-telefon, kan man programmere systemet, så der automatisk dukker information om kunden op på en computerskærm fx om, hvornår kunden sidst ringede, hvad kundens sidste ordre til virksomheden var, om kunden eventuelt har ubetalte regninger etc. være sandt. Og der er da også ting, man skal være opmærksom på. At indføre IPtelefoni i virksomheden koster både tid og penge i starten, og man skal som med alle andre it-systemer sikre sig, at man får det system, der passer til virksomheden. Man er nødt til at gøre forarbejdet grundigt, hvis man vil undgå problemer senere. Overvejer du at indføre IP-telefoni (eller andre it-systemer) i din virksomhed, så kan Håndværksrådet hjælpe dig med at stille de rigtige krav til en leverandør. I hele 2007 kan vi gratis sende en it-konsulent ud til en snak med virksomheden. Læs mere på eller ring til Erik Nørgaard på IP-TEKNOLOGIEN ER I DAG SÅ SMART, AT MAN IKKE SKAL VÆRE ET TEKNISK GENI FOR AT KUNNE VÆRE MED

19 5 SKARPE TIL EN VIRKSOMHED, DER HAR INDFØRT IP-TELEFONI Vi har opnået en kæmpe besparelse på vores telefonregning, siger Dan Christensen, indehaver af Pumpteknik ApS af konsulent i Håndværksrådet Erik Nørgaard Virksomheden Pumpteknik ApS er en lille virksomhed med 2 ansatte. Virksomheden har siden 1985 har leveret komponenter til renseanlæg og industri. Pumpteknik ApS ejes af Dan Christensen, som også står for udviklingen af virksomhedens it. For et halvt år siden indførte Dan Christensen et IP-telefoni system leveret af Net2Work i virksomheden, og Håndværksrådet har spurgt Dan Christensen om erfaringerne efter et halvt års drift af systemet. Hvordan er jeres nye IP-telefoni system bygget op? Vi har en IP-telefon hver, som faktisk bare er et stykke software på vores computer. Hvis der er optaget på den ene telefon, ringer den automatisk på den anden, og hvis den ikke bliver taget efter et kort stykke tid, bliver opkaldet viderestillet til én af vore mobiler. Det er noget, vores IP-telefoni-software sørger for. Systemet er integreret med vores kundedatabase på computeren, så hvis det er en fast kunde, der ringer, så kan vi se kundens navn på vores computerskærm, inden vi besvarer opkaldet. Er der nogle ting, andre virksomheder bør være opmærksomme på, hvis de ønsker at indføre IP-telefoni? Det er ikke godt at være uden telefon, som jeg oplevede det. Derfor synes jeg, at folk skal køre parallelle systemer i starten. Hvis man indfører IP-telefoni, kan man i en periode beholde sin gamle telefon til indgående opkald, og så bruge IP-telefonen ud af huset, indtil man er helt sikker på, at alt fungerer som det skal. Derudover er det vigtigt med en god supportfunktion, så man kan ordne eventuelle problemer hurtigt. Vi har f. eks. online support med Net2Work, så de kan sidde fra deres kontor og ordne problemer med vores software. Hvordan sikrede I jer, at I fik det rigtige system? Vi brugte vores faste it-leverandør Net2Work som rådgiver om IP-telefoni, før vi gik i gang med at indføre det. Hvilke fordele har I haft af IP-telefoni? Vi har opnået en kæmpe besparelse på vores telefonregning. For 2-3 år siden brugte vi kr. om året på telefonregninger. Så indførte jeg Skype (Red.: Et simpelt, men ikke særlig fleksibelt IP-telefoni-system, som kan downloades fra internettet) og bragte derved min regning ned til årligt. Efter indførelsen af det nye system har jeg skønsmæssigt en regning på om året. Udover pengene, har jeg også fået et telefonsystem, der giver mig et utroligt godt overblik over virksomhedens indgående og udgående opkald. Det er fx meget nemt at se en liste over, hvem der har ringet, og om nogen har ringet forgæves. Så kan jeg lige ringe op til dem, når jeg har lidt tid. Vi oplever desuden en optimal talekvalitet der er hverken ekko eller støj på telefonerne. Har I haft nogle problemer med systemet? Indførelsen af IP-telefoni var en lang, sej kamp i begyndelsen. Der var en del børnesygdomme, som vi skulle have udryddet. F.x var vi uden telefon i hele august måned, hvilket betød, at jeg var nødt til at ringe til samtlige af mine 250 kunder og give dem mit mobilnummer, for at de kunne få fat på mig. Det tog også 4-6 uger at få flyttet mit gamle telefonnummer over til det nye system. Men siden september har det fungeret helt upåklageligt.

20 MERE KONKURRENCE, MEN MINDRE GENNEMSIGTIGHED PÅ LÅN I FAST EJENDOM af afdelingschef i Håndværksrådet Søren Nicolaisen Regeringen vil give bankerne mulighed for at udstede særligt dækkende obligationer og derved give realkreditlignende lån med pant i fast ejendom. Det betyder som udgangspunkt, at både erhvervskunder og private boligejere får flere muligheder for at optage sådanne lån. Håndværksrådet har tilsluttet sig forslaget, som også giver erhvervsvirksomheder mulighed for at belåne ejendommen indtil 70 % af ejendomsvurderingen mod 60 % i dag. REALKREDITINSTITUTTERNE STADIG ET VIGTIGT ALTERNATIV Det bredere udbud af obligationslån må ventes at øge konkurrencen om kunderne, hvilket forhåbentligt fører til lavere priser for erhvervskunder og private. Men bankernes nye mulighed fører kun til mere konkurrence, så længe låntagerne fortsat har et stærkt alternativ i at kunne låne hos realkreditinstitutterne. Realkreditinstitutterne har også en god praksis med at opgøre for kunderne, hvor meget af deres betaling, der er henholdsvis rente, bidrag og andre omkostninger. Mange bankers produkter er ikke nær så gennemsigtige. Også derfor er realkredinstitutternes produkter et vigtigt alternativ på lånemarkedet for mange virksomheder. NÅR PANTETS VÆRDI FALDER TIL UNDER LÅNEGRÆNSEN Noget særligt vil de nye lån er, at institutterne skal stille yderligere sikkerhed, hvis pantets værdi falder til under lånegrænsen. Det er endnu uklart, hvordan institutterne skal vurdere pantets værdi. Håndværksrådet mener, at det bør præciseres over for institutterne, at låntager skal oplyses om alle risici, såfremt pantets værdi falder til belåningsgrænsen. På det tidspunkt, hvor lånet etableres, skal institutterne synligt oplyse låntager, om de fx kan forhøje bidragssatsen eller anden gebyrbetaling, hvis banken skal stille yderligere sikkerhed for lånet. Disse krav til institutterne bør klart fremgå af de etiske retningslinjer for finansiel virksomhed og skal både sikre forbrugere og små og mellemstore virksomheder fuld gennemsigtighed. NY FØDEVARELOV med forhøjede bøder og skærpede saktionsmuligheder af økonom i Håndværksrådet Mads Engberg Den nye fødevarelov medfører en forhøjelse af bøderne og en skærpelse af sanktionsmulighederne over for virksomheder, der groft tilsidesætter fødevaresikkerheden, så det fremover bliver muligt administrativt at lukke en virksomhed uden en domsafsigelse. Loven og skærpelserne er et led i regeringens nul-tolerance politik over for fødevarevirksomheder i kølvandet på forårets skandaler med gammelt kød. HÅNDVÆRKSRÅDET BAKKER OP Vedtagelsen af den nye fødevarelov er overvejende positiv. Håndværksrådet bakker op om nul-tolerance politikken og vil gerne have ryddet op blandt de brodne kar. Vi har dog været bekymrede for, at de skærpede strafmuligheder ville ramme uskyldige virksomheder, når man ved, at der er fejl i ikke mindre end % af kontrolrapporterne i de fleste fødevareregioner. Håndværksrådet har arbejdet meget aktivt for, at loven blev justeret, så de enkelte fødevarekontrollanter ikke både skulle udføre kontrollen og træffe beslutning om en eventuel administrativ lukning af virksomheden, som det har set ud i de tidligere udkast til loven. Løsningen er blevet, at det er Fødevarestyrelsens direktion, der skal tage stilling i sager om lukning af virksomheder i stedet for den enkelte fødevarekontrollant. Vi hæfter os især ved, at der nu er kommet en instans ind mellem den enkelte fødevarekontrollant og en administrativ lukning. Når der er store forskelle mellem kontrollen i de enkelte regioner, håber og tror vi, at det ekstra led i den administrative procedure vil have en disciplinerende effekt. Dels for fødevarekontrollanterne, som skal overveje, om deres afgørelse holder hos direktionen, og dels hos Fødevarestyrelsens direktion, som får et mere direkte ansvar.

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Ansøgningsskema GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern AR4_da_250115 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Ansøgningsskema XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Ta' praktik i udlandet (PIU)

Ta' praktik i udlandet (PIU) Ta' praktik i udlandet (PIU) OM... Praktik I Udlandet Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for, at gennemføre hele eller dele af din uddannelse i udlandet med PIUordningen. Man kan godt gennemføre

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Tjen penge på dit medlemskab

Tjen penge på dit medlemskab Tjen penge på dit medlemskab Medlemsfordele Håndværksrådet vi kæmper for små og mellemstore virksomheder Håndværksrådet er hovederhvervsorganisationen for mere end 20.000 små og mellemstore danske virksomheder

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft og hvad så?

Udenlandsk arbejdskraft og hvad så? Udenlandsk arbejdskraft og hvad så? 1 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Telefon: 7996 5000 Mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Lay out: Vejen Kommune Tekst: Borgerservice, Vejen Kommune Foto: Vejen

Læs mere

Ny i Aalborg - din guide til at arbejde og bo her

Ny i Aalborg - din guide til at arbejde og bo her Ny i Aalborg - din guide til at arbejde og bo her Velkommen til Aalborg... 3 BorgerServiceCenter... 4 Forsyningsvirksomhederne... 4 Flytning EU statsborgere... 5 Flytning øvrige... 5 Midlertidigt arbejde...

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * har en konflikt

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

International rekruttering

International rekruttering International rekruttering Vækst og øget velstand forudsætter et stort og kvalificeret udbud af arbejdskraft. Regeringen har derfor siden sin tiltrædelse gennemført en række ordninger og initiativer, der

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

På vej mod IP-telefoni. nyttige overvejelser fra A til Z

På vej mod IP-telefoni. nyttige overvejelser fra A til Z På vej mod IP-telefoni nyttige overvejelser fra A til Z Hvorfor vælge IP-telefoni? Der er mange gode grunde til at indføre IP-telefoni. To af dem er, at dagligdagen bliver lettere og mere effektiv. De

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

IDA LANDEGUIDE 2011 Island

IDA LANDEGUIDE 2011 Island IDA LANDEGUIDE 2011 Island 1. LANDET 1. Opholdsland Island 7 100,0% 2. Status for ophold Opholder du dig i udlandet, er du vendt tilbage til Danmark eller bor du i enten Sverige eller Tyskland og arbejder

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgningen indgives til Justitsministeriet (hvis De bor i Danmark) eller nærmeste danske repræsentation (hvis De bor

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus DS Regioner 22 lokale afdelinger 5 regionsudvalg 1 fælles regionsudvalg 1 hovedbestyrelse 1 sekretariat

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANMARKS FRISØRMESTERFORENING ER OGSÅ FOR ETNISKE FRISØRER

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANMARKS FRISØRMESTERFORENING ER OGSÅ FOR ETNISKE FRISØRER BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANMARKS FRISØRMESTERFORENING ER OGSÅ FOR ETNISKE FRISØRER HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * kommer

Læs mere

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden?

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Flemming Poulfelt, CBS Mark Holst-Mikkelsen, STRATEGOS Introduktion IT-Branchen har ultimo august 2011 gennemført en undersøgelse blandt de ca. 400

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Test vores telefoni systemer GRATIS BILLIGT SMART PÅLIDELIGT

Test vores telefoni systemer GRATIS BILLIGT SMART PÅLIDELIGT BILLIGT SMART PÅLIDELIGT Test vores telefoni systemer GRATIS Med et Comtalk telefonanlæg får du markedets bedste IP-telefoni løsning, når det gælder funktionalitet og kvalitet. Og oven i købet får du en

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Medlemsfordele L A N G E L A N D K O M O G V Æ R T I L

Medlemsfordele L A N G E L A N D K O M O G V Æ R T I L Medlemsfordele L A N G E L A N D K O M O G V Æ R T I L Hvem er vi Turist- og Erhvervsforeningen Langeland herefter kaldet TEL er en dynamisk og velfungerende organisation under daglig ledelse af direktør

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * bliver

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning.

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning. 5. april 2006 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om revision af aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked 1. Baggrund Den

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sverige- løsningen - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sådan flytter du til Sverige ved hjælp af EU-reglerne Bopæl

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! CENTRALFORENINGEN AF AUTOREPARATØRER I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE AUTOREPARATØRER

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! CENTRALFORENINGEN AF AUTOREPARATØRER I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE AUTOREPARATØRER BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! CENTRALFORENINGEN AF AUTOREPARATØRER I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE AUTOREPARATØRER HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service TDC Contact Center Europe - fordi dine kunder fortjener den bedste service Din succes er vores mål ompetent kundeservice er et afgørende parameter for, hvilke virksomheder K der klarer sig bedst. TDC Contact

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 013 Norge Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere