Virksomhedsplan Oddense Børneunivers klassetrin USFO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan Oddense Børneunivers klassetrin USFO"

Transkript

1 Virksomhedsplan 2017 Oddense Børneunivers klassetrin USFO

2 Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 TOPI Side 6 Pædagogiske lærerplanstemaer Naturen og naturfænomener... Side 7 Alsidig personlig udvikling Side 8 Sociale kompetencer. Side 9 Sproglig udvikling. Side 10 Krop og bevælgelse. Side 11 Kulturelle udtryksformer og værdier Side 12 Skoleåret 2016/2017 Børn og personale Side 13 Sprogvurderinger (3 og 5 årige). Side 15 Antal elever 2014/ /2017 Side 16 Trivsel klasse Note.. Side 17 Differentierede indikatorer, gennemsnit.. Side 18 Social trivsel..... Side 18 Faglig trivsel..... Side 19 Støtte og inspiration i undervisningen... Side 19 Ro og orden... Side 20 Kompetencedækning Note Side 21 Planlagte undervisningstimer med kompetencedækning. Side 22 Planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag.. Side 23 Planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klasse Side 24 Skolebestyrelsen Skolebestyrelsens kommentarer Side 25 Side 2

3 Skolens vurdering af, hvad der i særlig grad har været fokus på og hvad vi er lykkes med i skoleåret Oddense Børneunivers har i skoleåret 2016/2017 været optaget af sammenlægningen mellem USFO og skole. Vi har været gennem en proces med bestyrelsen og personalet, hvor vi har tolket vores værdier, fundet vores kvaliteter og styrket vores sammenhold. Dette er mundet ud i en fælles vision om et nyt Univers, hvad angår faglighed og pædagogik, og en ombygning der bringer os under samme tag. Byrådet har bevilget 4 millioner til ombygningen. Oddense Skole havde i 2015 en meget utilfredsstillende trivselsundersøgelse. Vi har derfor arbejdet meget med trivslen på forskellige måder. En pædagog har haft ugentlige timer omkring trivsel i klasserne hele året, vi har udarbejdet en ny trivselspolitik, og vi har arbejdet med DropMob med hjælp fra Skole og Forældre. Elever, forældre, bestyrelse, personale og ledelse har alle bidraget til processen, som netop nu er mundet ud i en antimobbestrategi. Trivselsundersøgelsen i 2016 var markant forbedret og ligger nu over landsgennemsnittet. Hele Universets lærere og pædagoger har været på Teach-uddannelse og lært om målstyrret undervisning, PLC og PLF. De er godt i gang med den målstyrede undervisning, og småøver sig på PLC-metoden. Ledelsen deltager i PLF-møder med andre skoler med USFOer løbende og har fået et godt kendskab til mødeformen, som vi ønsker at anvende med eget personale. Vores nye læringsportal EasyIQ er kørt i stilling, og vi har haft to vejledere på kursus. Som noget nyt har vi haft udviklingsdialoger med hele personalet. Det var en god proces/arbejdsform, som vi venter os meget af fremadrettet. Hele vores MED-udvalg har været på MED-uddannelse. Vi har fået en skolesocialrådgiver tilknyttet, og det har været rigtigt godt i forhold til forskellige problemstillinger blandt eleverne. Som noget nyt er vi blevet medlem af Skolesport, og klasser har besøgt hinanden på skolerne til fælles aktiviteter. I 6. klasse med kun 17 elever forsøgte vi med en to-lærerordning i 120 timer i de humanistiske og naturfaglige fag. Der var en særlig stor spredning af de faglige kompetencer i klassen. En ekstra lærer har gennem faglig støtte optimeret undervisningsdifferentieringen, dels ved at støtte de "svage" og dels udfordre de "stærke" elever. Ordningen medvirkede til, at den enkelte elev fik maksimalt udbytte af undervisningen. Side 3

4 Kommunale indsatsområder Intilligente investeringer Skole- og Dagtilbudssocialrådgiver (SDS) Kvalitetskategorier Tidlig indsats Tværfagligt samarbejde Kommunikation Indhold Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Tidlig indsats Indhold 1 0 Tværfagligt samarbejde Kommunikation Gør vi det? Tidlig indsats 1 Vi mærker ingen forskel fra før vi fik skole- og 1 dagtilbudssocialrådgiver. Tværfagligt samarbejde Skole- og dagtilbudssocialrådgiver inddrages sjældent omkring børns trivsel. 2 Vi er på vej med at udvikle fælles syn på tidlig indsats. 2 3 Sammen tager vi hånd om opmærksomhederne, inden de 3 udvikler sig. 4 Vi har en systematisk og smidig tilgang til tidlig indsats 4 Skole- og dagtilbudssocialrådgiver inddrages aktivt af en del af personalet omkring børns trivsel. Skole- og dagtilbudssocialrådgiver er, for alle, en naturlig del af samarbejdet omkring børns trivsel. Skole- og dagtilbudssocialrådgiver og institution samarbejder systematisk om børns trivsel. Kommunikation Indhold 1 Der opleves ikke kommunikation mellem SDS, hjem, 1 institution og evt. Familiesektion. Det er uklart, hvilken funktion og hvilke opgaver Skoleog dagtilbudssocialrådgiver har. 2 SDS bidrager aktivt til at fremme kommunikation mellem 2 hjem, institution og Familiesektion. 3 Kommunikationen er gensidig. SDS giver 3 tilbagemeldinger og bidrager til nødvendig forståelse. 4 Der er tydelighed og systematik i kommunikationen 4 mellem alle parter. Vi er motiveret for at gøre brug af Skole- og dagtilbudssocialrådgiver i institutionen. De fleste er klar over i hvilke sammenhænge Skole- og dagtilbudssocialrådgiver kan inddrages - og gør det. Alle medarbejdere inddrager systematisk SDS i relevante sammenhænge. side 4

5 Kommunale indsatsområder Intilligente investeringer Praksisnær vejledning Kvalitetskategorier Erfaring med brug af Tiltag Succeskriterier Effekt Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Effekt Erfaring med brug af Tiltag Succeskriterier Gør vi det? Erfaring med brug af Tiltag 1 Vi har ingen erfaring med brug af praksisnære 1 vejledningsforløb. 2 Vi har anvendt praksisnære vejledningsforløb rettet mod 2 enkeltelever. 3 Vi har anvendt praksisnære vejledningsforløb rettet mod 3 at skabe rammer i klassemiljøet, som hjælper eleven. 4 Vi anvender systematisk praksisnære vejledningsforløb 4 når vi oplever udfordringer ift. inklusion. Den praksisnære vejledning har haft indsatser rettet mod den enkelte elev for øje. Den praksisnære vejledning har haft indsatser rettet mod gruppen/klassen for øje. Den praksisnære vejledning beskæftiger sig med sparring og vejledning rettet mod de professionelle. Den praksisnære vejledning beskæftiger sig med indsatser rettet bredt mod inkluderende læringsmiljøer. Effekt 1 Praksisnære vejledningsforløb skal afhjælpe, at eleven får 1 det bedre her og nu. Succeskriterier Det er uklart, hvilken effekt praksisnære vejledningsforløb har. 2 Praksisnære vejledningsforløb skal afhjælpe, at eleven 2 integreres. 3 Praksisnære vejledningsforløb skal afhjælpe, at eleven 3 inkluderes fysisk og/eller socialt. 4 Praksisnære vejledningsforløb orienterer sig bredt mod 4 etablering af meningsfulde læringsmiljøer. De praksisnære vejledningsforløb har bidraget til kendskab til metoder og tiltag, som gavner elever med specifikke behov. De praksisnære vejledningsforløb har bidraget til viden fra specialtilbud til almenområdet. Praksisnære vejledningsforløb har bidraget til at færre elever har behov for specialiserede skoletilbud. side 5

6 Kommunale indsatsområder Intilligente investeringer TOPI Kvalitetskategorier Leders anvendelse Medarbejders anvendelse Anvendelse Effekt af systematik Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Topi er et nyt system for os. Vi har kun anvendt det to gange. Vores første vurdering blev ikke registreret ordentligt i systemet. Leders anvendelse Effekt af systematik 1 0 Medarbejders anvendelse Anvendelse Gør vi det? Leders anvendelse af TOPI 1 Anvender ikke udtræk endnu 1 2 Udtrækker data fra TOPI og orienterer personalet 2 3 Udtrækker data fra TOPI og iværksætter konkrete 3 indsatser i forhold til børnegrupper Medarbejders anvendelse af TOPI (involvering) 4 Udtrækker data fra TOPI og viden bruges til 4 Alt pædagogisk personale laver enkelt vurdering og pædagogisk udvikling for hele institutionen på fælles vurdering overordnet niveau Anvendelse af TOPI Effekt af systematik i TOPI 1 Alle børn vurderes 4 gange årligt 1 En pædagog laver vurdering uden inddragelse af andre En pædagog laver vurdering og orienterer øvrigt pædagogisk personale Alt pædagogisk personale laver en fælles vurdering Vi opdager ikke noget, som vi ikke så før TOPI 2 Alle børn vurderes 4 gange årligt og der anvendes 2 noter 3 Alle børn vurderes 4 gange årligt og der justeres 3 løbende i fokuspunkter og noter 4 Alle børn vurderes 4 gange årligt, der justeres 4 løbende i fokuspunkter. Noter og data danner udgangspunkt for samarbejde med forældre og tværfaglige parter. Vi har overblik over det enkelte barns trivsel og position Vi får et stort overblik + bliver opmærksom på forandringer i barnets trivsel Vi ser barnet i sin kontekst og iværksætter relevante indsatser side 6

7 Pædagogiske lærerplans temaer Naturen og naturfænomener Mål Give børnene oplevelser og erfaringer med naturen. Oplevelser og erfaringer som pirre børnenes nysgerrighed. En nysgerrighed der giver børnene lyst til at udforske de forskellige typer af natur, naturfænomener samt levende organismer. Rammefaktorer Vi vil anvende udeområdet omkring børnehave og skole samt de muligheder der findes i lokalområdet. Ligeledes de muligheder der findes i nærmiljøet. Pædagogerne skal i planlægningen indtænke organisering af børnegruppen samt være rede til at ændre på organiseringen ved behov. Rammerne og indretningen på legepladsen skal give mulighed for at børnene kan fordybe sig og eksperimentere med naturen. Der skal være adgang til relevante materialer, som kan underbygge fordybelsen og deres undersøgelser. Der skal fri cykelfri på legepladsen indimellem. Børns og voksnes forudsætninger Pædagogerne skal udvise nysgerrighed, interesse og udstråle lyst til at fordybe sig. Pædagogerne skal være rollemodeller. Pædagogerne skal have viden om, hvor relevant viden om naturtyper, naturfænomener samt levende organismer kan indhentes samt formå at viderebringe den viden til børnene. Pædagogerne skal have viden om it og de muligheder det giver, da it skal inddrages. Pædagogerne skal være opmærksomme på og tage udgangspunkt i, hvor de enkelte børn er henne i deres udvikling. Opmærksomme på at børn lærer forskelligt samt at der kan være modstand mod læring - viden om og anvendelse af Knud Illeriis lærings trekant samt modstand mod læring. Arbejdsformer og læringsrum Læringsrummene 1, 2 og 3 skal være i spil. Organisering af børnegrupper med tanke på at alle er med i et børnefællesskab. Der skal være planlagte aktiviteter men også plads til spontane ting. Forældrene skal være orienteret om det, der foregår. Derforuden inddragelse af forældrene i en form så det giver mening. Udstillingsskabet skal vise, hvad børnene er optaget af. Pædagogerne skal være klar til at ændre på en planlagt aktivitet, såfremt børnenes spor viser en anden vej end det planlagte. PLC og PLF anvendes af pædagogerne. Indhold Turer i lokalområdet, nærmiljøet eller Vesterhavet. Spireforsøg samt fra jord til bord. Affaldsindsamling samt udarbejdelse af skulpturer m.m, af det indsamlede affald. Forsøg med f.eks. at sne ændres til vand ved en anden temperatur, og hvad sker der når vand fryses. Hvad sker der med en vindrue, når den får lov til at ligge igennem længere tid. Erfaringer med at forskellige ting kan laves over bål. Kan en bille/sommerfugl udstoppes og hvordan gøres de?. I garderoben en snak om vejret samt hvilket tøj man skal have på ud. En snak ved frokostbordet om maden og hvor de forskellige ting kommer fra. DGI og forskellige lege skal understøtte og udvikle deres kreative evner. Tegn Børnene inddrager naturen i deres lege. De graver efter regnorme og ved hvordan en regnorm kan bankes op af jorden. De spørger ind til forskellige naturfænomener og ved at der står bøger, hvor de kan hente viden om naturfænomener. Børnene kan begynde at fortælle om livets cyklus. De ved hvilket tøj de skal have på ud ved at kigge på vejret. Evaluering Kan børnene fortælle om de forskellige naturfænomener? Ved børnene hvordan naturen kan inddrages i en leg? Har børnene lyst til at grave efter biller, regnorme m.m.? Er de undersøgende og nysgerrige på de forskellige naturtyper, naturfænomener og levende organismer? Fortæller børnene om deres tilegnet viden? Børneinterview, tegninger, filmklip m.m. kan vise om målet er nået? Vurdering af egen målopfyldelse i forhold til lærerplanstemaet Målopfyldelse i % 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke side 7

8 Pædagogiske lærerplans temaer Alsidig personlig udvikling Mål Give børnene oplevelser, hvor de får muligheden for at udforske dem selv samt hinanden. Disse oplevelser skal give børnene erfaringer både med dem selv og sammen med andre. Erfaringer som skal anvendes i sociale sammenhænge både indenfor egne vægge og ud blandt andre. Disse erfaringer skal drages på tværs af alder, køn, sociale baggrunde samt forskellige kulturer. Rammefaktorer Pædagogerne skal sætte sig på gulvet og være med i legen på barnets præmisser. Hjælpe børnene med at sætte ord på børnenes oplevelser, følelser, grænser m.m. Der skal være mulighed for afgrænsning af børnenes leg. Der skal være mobile afgrænsnings muligheder. Der skal være forskellige materiale tilgængelige for børnene samt forskelligt legetøj, som kan understøtte deres udvikling. Hele børnehavens areal, skolens areal, nærmiljø, lokaltmiljø m.m. skal anvendes i at nå målene. Børns og voksnes forudsætninger Pædagogerne skal være nærværende, lyttende og tage børnenes perspektiv. Pædagogerne skal trække på hinanden f.eks. ved konfliter. Pædagogerne skal være opmærksomme på og tage udgangspunkt i, hvor de enkelte børn er henne i deres udvikling. Opmærksomme på at børn lærer forskelligt samt at der kan være modstand mod læring - viden om og anvendelse af Knud Illeriis lærings trekant samt modstand mod læring. Vores læringsmål skal være tydelig og klar for alle. Pædagogikken skal være tydelig for enhver. Pædagogerne skal have viden om it og de muligheder det giver, da it skal inddrages. Arbejdsformer og læringsrum Læringsrummene 1, 2 og 3 skal være i spil. Organisering af børnegrupper med tanke på at alle børn får de bedste betingelser for udvikling samt oplevelsen og følelsen af at høre til i et fællesskab. Skal være tydelige rammer, så pædagogerne ved, hvem gør hvad. Pædagogerne skal tage børne perspektivet og handle ud fra dette. Pædagogerne skal have fokus på det vi gerne vil have mere af hos børnene. Forældrene skal være inddraget. Forældrene skal vide, hvad vores børnsyn er samt at de er en vigtig rollemodel i deres børns alsidige udvikling. PLF og PLC anvendes af pædagogerne Indhold Foregår hele dagen igennem både udenfor og indenfor. I garderoben samt badeværelset, hvor børnene skal støttes i at klare tingene selv. Ved frokosten hvor det at vente på tur og lytte til andre kommer meget i spil. Hele dagen igennem at kunne aflæse andres udtryk og handle derudfra. DGI og forskellige lege f.eks. krammeleg skal understøtte og udvikle børnenes alsidige udvikling. Fri for mobberi samt Trin for Trin er også redskaber, vi anvender. DGI og forskellige lege skal give børnene mulighed for engagement, gåpåmod og kompetencer til at være med i fællesskaber. Tegn Børnene er selvstændige, renlige og kan selv tage tøj af og på. Børnene hjælper hinanden f.eks. ved at trøste hinanden. De kan sætte forskellige lege i gang. Børnene sætter selv ord på deres oplevelser, følelser m.m. Børnene leger på kryds og tværs af alder, køn, sociale baggrunde samt kulturellse forskelle. Evaluering Bliver børnene renlige i forhold til vores læringsmål? Ser vi børnene hjælpe hinanden samt sætte ord på? Kan de sætte forskellige lege i gang også på kryds og tværs af alder, køn, sociale baggrunde samt kulturelle forskelle. Børneinterview, tegninger, filmklip m.m. kan vise om målene er nået. Evalueres løbende så der kan ændres på tiltagene for at opnå læringsmålene. Vurdering af egen målopfyldelse i forhold til lærerplanstemaet Målopfyldelse i % 100% 0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke side 8

9 Pædagogiske lærerplans temaer Sociale kompetencer Mål Børnene skal have oplevelsen af at høre til i forskellige sociale fællesskaber. Børnene skal kunne indgå i forskellige relationer samt udvise empati for andre menneskers situationer. Børnene skal kunne indgå i lege, hvor de kan indgå kompromis. Rammefaktorer SFO børn og børnehave børn sammen i ydretimerne. Dagplejerne på besøg en gang om ugen. Pædagogerne skal organiserer læringsmiljøerne så børnene får mulighed for at være i mindre grupper f.eks.at rammesætte hvem og hvor mange børn, der må være på loftet. Legepladsen skal tænkes ind som et læringsmiljø, hvor børnene også får mulighed for at være i mindre grupper. Anvendelse af lokalområdet/nærmiljøet. Børns og voksnes forudsætninger Pædagogerne skal være imødekommende overfor børnene. Lytte til dem og forsøge at komme bagved, så alle føler sig set, hørt og mødt. Pædagogerne skal have fokus på sammensætningen af børnegrupper til forskellige aktiviteter samt organiseringen af læringsmiljøene. Pædagogerne skal være opmærksomme på og tage udgangspunkt i, hvor de enkelte børn er henne i deres udvikling. Opmærksomme på at børn lærer forskelligt samt at der kan være modstand mod læring - viden om og anvendelse af Knud Illeriis lærings trekant samt modstand mod læring. Arbejdsformer og læringsrum Læringsrum 1, 2 og 3 skal være i spil. Organisering af legegrupper og aktiviteter, så der bliver dannet relationer på kryds og tværs af børnegruppen. "Varmekassen" skal anvendes dagligt. Pædagogerne skal lave observationer, som skal danne udgangspunkt i det pædagogiske arbejde med børnene. Der skal være fokus på relationerne imellem børnene men også imellem børnene og pædagogerne. PLF og PLC anvendes af pædagogerne. Fprældrene skal være inddraget og vide hvad vores antimobbe strategi indebære for deres vedkommende. Indhold Det foregår hele dagen igennem både udenfor og indenfor, når børnenen leger, spiller, planlagte aktiviteter m.m.dgi lege som f.eks. samarbejdsøvelser. Fri for mobberi samt Trin for Trin anvendes i at udvikle børnenes sociale kompetencer. Fokus på forskellighed som en styrke når børnene danner fællesskaber. Pædagogerne skal give børnene mulighed for at være medbestemmende i dagligdagen til gavn for deres udvikling. DGI og forskellige lege skal understøtte og give børnene oplevelsen af at høre til i forskellige fællesskaber. Tegn Børnene udviser empati og forståelse for andre mennesker uanset deres baggrund. Der vil være færre konflikter blandt børnene. De konflikter der vil opstå løses med en hensigtsmæssig tilgang. Børnene udviser respekt for andre mennesker og viser i deres leg, aktivititer m.m. at der er plads til alle. Evaluering Indgår børnene i forskellige fællesskaber? Udviser de empati og forståelse for at vi er forskellige og har forskellige tilgange til f.eks. en leg. Er alle børnene med i et fællesskab? Løser børnene deres konflikter på en god og hensigtsmæssig måde? Er børnene hjælpsomme overfor hinanden og tager varer på hinanden? Anvende sociogram og børneinterview. Vurdering af egen målopfyldelse i forhold til lærerplanstemaet Målopfyldelse i % 100% 0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke side 9

10 Pædagogiske lærerplans temaer Sproglig udvikling Mål Børnene udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog, så de bliver i stand til at sætte ord på deres følelser m.m. Et sprog som giver dem mulighed for at forstå sig selv, andre mennesker, den verden de er en del af samt at kunne indgå relationer. Endvidere give dem interesse for skriftsproget samt at turde eksperimentere med sproget. Rammefaktorer Synliggørelse af bogstaver. Bøger som er tilgængelige for børnene. Anvende skriftsproget i dagligdagen. Plancher på bordene. Klodser som bogstaver. Sprogtasken. Pædagogerne skal i planlægningen indtænke organiseringen af børnegruppen samt organiseringen af læringsmiljøet. It skal tænkes ind i, hvor det er muligt. Pædagogerne skal være opmærksomme på og tage udgangspunkt i, hvor de enkelte børn er henne i deres udvikling. Sprogtilegenelsen foregår hele dagen i alle situationer rundt om i børnehaven, udenfor på legepladsen, i lokalmiljøet m.m. Børns og voksnes forudsætninger Nærværende pædagoger, der sætter ord på alt, fører dialog med børnene. Pædagoger, der lytter og er interesseret i børnenes hverdag. Pædagoger, der organiserer læringsmiljø, hvor børnene får mulighed for et nuanceret sprog. Pædagoger, der har viden om sprogets betydning for børnenes udvikling. Forældrene en vigtig medspiller, som skal inddrages i børnenes sprogudvikling. Pædagogerne skal være opmærksomme på og tage udgangspunkt i, hvor de enkelte børn er henne i deres sprogudvikling. Børnene skal være nysgerrige, veludhvilet og klar til at modtage læring. Knud Illeriis læringstrekant samt modstand mod læring skal anvendes. Arbejdsformer og læringsrum Læringsrummene 1, 2, og 3 skal være i spil. Organisering af børnegrupper med tanke på at alle er i et læringsmiljø, hvor sprogtilegnelsen kan finde sted. Forældrene skal være inddraget og tage ansvar for deres børns sprogudvikling. Alle børn skal sprogvurderes både ved 3 år, 4 år og 5 år. Pædagogerne skal anvende PLC og PLF. Pædagogerne skal være klar til at ændre på læringsmiljøene afhængig af de spor børnene sætter. Indhold Foregår hele dagen både udenfor og indenfor. Ved planlagte aktiviteter og spontane aktiviteter. Dialogisk læsning. Pædagogerne skal anvende sproget i alt hvad de foretager sig sammen med børnene. Materialet Hit med lyden. Sprogkoordinatoren formidler viden til kollgerne. Rim og remser bl.a. har børnene deres egne rim, som de på skift fortæller de andre børn. Forskellige tiltage f.eks. at klappe stavelser, som tilgodeser lydighedskompetencer. Fokus på de øvrige kompetencer fra sprogvurderingen. Bogstaver og skriftsprog anvendes i det daglige. Børnene støttes i at skrive bogstaver eller en tekst til f.eks. en tegning. Ferieminder. DGI og forskellige lege skal undersøtte og udvikle deres sprog. Tegn Børnene anvender sproget i konfliktløsninger samt i deres relationer. Børnene kan skifte til at være i en lyttteposition, snakke og fortælle om oplevelser. Børnene anvender sproget i deres leg. De rimer og anvender vrøvleord i f.eks. deres leg. Børnene viser nysgerrighed og interesse for skriftsproget. Evaluering Sprogvurderingen viser om sprogarbejdet rykker. Anvender børnene sproget i en konflikt samt når de indgår relationer? Sætter de ord på dem selv i forskellige situationer? Anvender de sproget i deres leg? Er sproget synligt i vores rammer? Vil børnene gerne skriver bogstaver og ord? Skriver de krydsduller, som de efterfølgende kan fortælle en historie udfra? Vurdering af egen målopfyldelse i forhold til lærerplanstemaet Målopfyldelse i % 100% 0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke side 10

11 Pædagogiske lærerplans temaer Krop og bevægelse Mål Børnene udforsker og eksperimenterer med forskellige måder at bruge kroppen på. De udviser glæde og forståelse for deres egen krog og oplever glæden ved at være i bevægelse. Rammefaktorer Udenomsarealerne ved børnehaven, skolen og hallen. Motorikrummet på loftet. Legeredskaber på legepladsen, såsom rutchebane, edderkoppespind, karusel m.m. Indenfor i børnehaven, musiklokalet på skolen og OddenseHus hallen. Små legemiljø på gulvene. Motoriske redskaber tilgængelig indendørs. Smartboard - Rend og hop. Udflugter i naturen længere væk. DGI-poser. Børns og voksnes forudsætninger Både børn og pædagoger skal have lysten til at bevæge sig. Pædagogerne skal have viden om betydningen af sanser og motorik i børnenes udvikling. Pædagogerne skal deltage i DGI opfølgning. Pædagogerne skal trække på fysioterapeuten ved behov. Pædagogerne skal være bevidste om børnenes kompetencer samt give børnene udfordringer, som skaber udvikling. Den motorikansvarlig pædagog skal videreformidle viden til kolleger. Opmærksomme på at børn lærer forskelligt samt at der kan være modstand mod læring - viden om og anvendelse af Knud Illeriis læringstrekant samt modstand mod læring. Viden om it samt hvordan kan it inddrages i krop og bevægelse. Arbejdsformer og læringsrum Læringsrummene 1, 2, og 3 skal være i spil. Organisering af børnegrupper med tanke på at børnene deltager i læringsmiljø, hvor der skabes udvikling. Pædagogerne skal være bevidste om omorganisering af læringsmiljøene samt at der gives andre muligheder for bevægelse ved behov. Inddragelse af It. Forældrene skal inddrages så pædagogerne og forældrene skaber de bedste muligheder for at udvikle børnenes bevidsthed om deres egne kroppe samt glæde ved at bevæge sig. PLC og PLF anvendes af pædagogerne. Indhold Italesættelse af kroppen, de forskellige sanser m.m. Sanglege hvor kroppen indgår. Deltagelse i skolerne motionsuge. DGI- lege præsenteres af pædagogerne. Anvendelse af OddenseHus hallen. Projektet Rend og Hop. Førstehjælp for de ældste børn, Tegninger af dem selv på stort papir. Bøger og dialog om kroppens anvendelse. Øve sig i selv at mærke efter, hvilket tøj jeg skal have på udenfor. Udflugt til Vesterhavet. Trillebør f.eks. efter frokost. Sund mad på dagsordnen. Generelt skal krop og bevægelse tænkes ind i dagligdagen f.eks. på badeværelset, i garderoben, til frokost m.m. Pædagogerne skal være bevidste om at give børnene den tid de skal bruge. DGI og forskellige lege skal understøtte og udvikle deres glæde ved bevægelse - viden om hvordan kroppen kan anvendes. Tegn Børnene selv går i gang med DGI-lege. Børnene kan selv tage tøj på. Børnene bevæger sig med glæde. Børnene fortæller om kroppen og dens virke. Børnene ved noget om betydningen af sund mad og bevægelse. Børnene kan aflæse hinandens ansigtsudtryk og handle derefter. De udfordrer dem selv i motoriske udfoldelser. Evaluering Oplever vi at børnene selv går i gang med at lege og en glæde ved at bevæge sig? Har børnene kendskab til kroppen og kan de aflæse ansigtsudtryk? Tør de udfordre dem selv motorisk? Tegninger, børneinterview og forskellige lege kan være evalueringsmåder, så vi sikre at alle børnene opnår læringsmålene. Vurdering af egen målopfyldelse i forhold til lærerplanstemaet Målopfyldelse i % 100% 0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke side 11

12 Pædagogiske lærerplans temaer Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Børnene oplever et ligeværdigt og mangfoldigt fællesskab, hvor de får viden om deres egen kultur, andre kulturer, normer, traditioner og værdier. Rammefaktorer Børnehavens arealer, nærmiljøet og lokalmiljøet. Samarbejde med dagplejen og plejecentret. Bøger som er tilgængelige for børnene. Forskellige kulturelle tilbud. Pædagogerne skal i planlægningen indtænke organisering af børnegruppen samt læringsmiljøet. It skal anvendes. Der skal være forskellige materialer tilgængelig for børnene, så de kan støttes i at udvikle deres kreative evner. Inddragelse af forældre fra andre kultur og fællesskaber. Børns og voksnes forudsætninger Børnene skal have mulighed for at skabe egne mening og indhold i deres hverdag ved at de bliver mødt af pædagogerne med nysgerrighed og respekt for deres leg, venskaber og konflikter. Pædagogerne skal med glæde og entuasiasme formidle viden om det at skabe noget samt den æstestiske oplevelse. Opmærksomme på at børn lærer forskelligt samt at der kan være modstand mod læring - viden om og anvendelse af Knud Illeriis læringstrekant samt modstand om læring. Arbejdsformer og læringsrum Læringsrummene 1, 2, og 3 skal være i spil. Organisering af børnegrupper med tanke på at alle børn bliver mødt med nysgerrighed og respekt, så de får mulighed for at opleve at deres egne meninger har betydning i hverdagen. Læringsmiljøene skal være flytbare efter behov. Forældrene skal inddrages og orienteret om det der foregår. Alle skal føle at høre til i et fællesskab, så inklusionens tankegang skal være i spil hele tiden. PLF og PLC skal anvendes af pædagogerne. Indhold Forskellige aktiviteter på plejecentret og sammen med dagplejen. Inddragelse af de forskellige kulturelle baggrunde børnene møder i hverdagen f.eks. madoplevelser fra Polen. Traditioner som f.eks. julehygge med forældrene, morgensang på skolen, lucia, krybespil i kirken m.m. Naturcenter Brokholm, Inddragelse af andre religioner. Teateroplevelser. Universfest. Musikoplevelser. DGI og forskellige lege skal understøtte og udvikle deres viden om egen kultur, andre kulturer, normer og værdier. Tegn Børnene kender til deres egen kulturelle baggrund og kan fortælle om det. Børnene kender til andre kulturelle baggrund og møder derfor andre med nysgerrighed og respekt. Børnene viser glæde ved forskellige kulturelle oplevelser. De har lyst og mod til at skabe forskellige udtryksformer ved hjælp af forskellige materialer. Evaluering Er børnene inkluderende i deres relationer med folk fra andre kulturelle baggrunde? Viser børnene interesse, nysgerrighed og respekt for andre værdier, normer og traditioner end deres egne? Vil børnene fortæller om egne kulturelle baggrunde. Udviser de glæde ved forskellige kulturelle oplevelser og går de i gang af dem selv med at skabe forskelligt kunst? Vurdering af egen målopfyldelse i forhold til lærerplanstemaet Målopfyldelse i % 100% 0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke side 12

13 Skoleåret 2016/2017 Børnetal (pr. 1. oktober 2016) 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt Heraf enkeltintegrerede elever Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog (skoleelever) Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 2016 USFO bh.kl kl. USFO procent af antal mulige skoleelever USFO år Heraf tosprogede børn USFO år Heraf tosprogede børn 0 0 Antal elever Antal spor % 24 Nøgletal for normalklasser (pr. 1. oktober 2016) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev 12, kr. Personale (pr. 1. oktober 2016) Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder 1 1 Viceinspektør Afdelingsledere Souscheflærere 1 1 SFO-leder USFO-leder 1 1 Administrativt personale 0,378 1 Lærere 3,98 6 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere 1 1 Pædagoger 4,06 5 Pædagogmedhjælpere 0,84 1 Undervisningsassistenter 0,89 1 Pædagogisk assistent (PAU) Lønnet pædagogstuderende Teknisk serviceleder 0,75 1 Teknisk servicemedarbejder Servicemedarb. (fx rengøring, køkken) 0,67 1 Andet ex. Flexmedarbejdere Side 13

14 Stafetlog vedr. 0-6 årige børn Antal pr Antal stafetlog 9 I procent 37,50% Bemærkninger til stafetlog Børnenes fremmøde (0-6 år) Gennemsnitlig antal sygedage pr. barn Gennemsnitlig antal fridage pr. barn Bemærkninger til børnenes fremmøde Fravær Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Oddense Børneunivers (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) 3,0% 1,1% 3,8% Bemærkninger til fravær Side 14

15 Resultater Sprogvurderingsscore for Danmark: Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Alle 3-årige i Danmark 5% 10% 85% Alle 5-årige i Danmark 5% 10% 85% Sprogvurderingsscore for alle 3-årige i Skive Kommune: År Antal Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats % 13% 71% % 13% 69% % 12% 74% Sprogvurderingsscore for alle 5-årige i Skive Kommune: År Antal Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats % 11% 78% % 12% 76% Sprogvurdering i egen daginstitution for 3-årige: År Antal Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats % 0% 50% % 40% 50% % 13% 88% Sprogvurdering i egen daginstitution for 5-årige: År Antal Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats % 0% 77% % 50% 50% Bemærkninger til sprogvurderinger side 15

16 Antal elever 2014/ / / / /2017 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Skive Institutionstype: Folkeskoler Institution: Oddense Skole Note 1: Elevtallet er opgjort den 5. september. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 16

17 Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - skolens klassetrin Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne på kommune- og skoleniveau er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Indikatorerne for hvert klassetrin på skolerne er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten, men de må gerne offentliggøres. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Om data Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Side 17

18 Trivsel klassetrin Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 3,8% 3,7% 4,3% 3,5% Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspriation i undervisningen Oddense Skole Skive Kommune Landsgennemsnit Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Skive Institutionstype: Folkeskoler, specialskoler for børn Institution: Oddense Skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 angivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin Datakilde: Styrelsen for It og Læring Social trivsel, differentierede indikatorere, gennemsnit pr. klassetrin 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 4,1% 4,4% 4,5% 4. klasse 5. klasse 6. klasse Oddense Skole Skive Kommune Landsgennemsnit Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Skive Institutionstype: Folkeskoler, specialskoler for børn Institution: Oddense Skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 angivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 18

19 Trivsel klassetrin Faglig trivsel, differentierede indikatorere, gennemsnit pr. klassetrin 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 3,8% 3,7% 3,8% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 4. klasse 5. klasse 6. klasse Oddense Skole Skive Kommune Landsgennemsnit Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Skive Institutionstype: Folkeskoler, specialskoler for børn Institution: Oddense Skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 angivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin Datakilde: Styrelsen for It og Læring Støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, genn. pr. kl. 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 3,5% 3,5% 3,6% 4. klasse 5. klasse 6. klasse Oddense Skole Skive Kommune Landsgennemsnit Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Skive Institutionstype: Folkeskoler, specialskoler for børn Institution: Oddense Skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 angivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 19

20 Trivsel klassetrin Ro og orden, differentierede indikatorere, gennemsnit pr. klassetrin 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 3,5% 3,3% 4,2% 4. klasse 5. klasse 6. klasse Oddense Skole Skive Kommune Landsgennemsnit Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Skive Institutionstype: Folkeskoler, specialskoler for børn Institution: Oddense Skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 angivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 20

21 Kompetencedækning Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Side 21

22 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Afgrænsninger i figuren Skoleår: Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Fag: Institution: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Skive Folkeskoler 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Oddense Skole Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 22

23 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag. Afgrænsninger i figuren Skoleår: Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Fag: 2016/2017 Skive Folkeskoler 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Oddense Skole Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 23

24 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin. Afgrænsninger i figuren Skoleår: Kommune: Institutionstype: Klassetrin: 2016/2017 Skive Folkeskoler 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Oddense Skole Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 24

25 Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Afleveringsfrist 15. december 2017 Skoleleder: Svend Schrøder Skolebestyrelsesformand: Jakob Sølyst Side 25

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Durup Skole 0.- 6. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret

Læs mere

Virksomhedsplan Ungdomsskolen Skive

Virksomhedsplan Ungdomsskolen Skive Virksomhedsplan 2017 Ungdomsskolen Skive Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret 2016/2017..

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Virksomhedsplan Resen Skole klassetrin

Virksomhedsplan Resen Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Resen Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret

Læs mere

Virksomhedsplan Roslev Skole klassetrin

Virksomhedsplan Roslev Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Roslev Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

Virksomhedsplan Brårup Skole klassetrin

Virksomhedsplan Brårup Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Brårup Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Virksomhedsplan Hem Børnehave og Skole klassetrin USFO

Virksomhedsplan Hem Børnehave og Skole klassetrin USFO Virksomhedsplan 2017 Hem Børnehave og Skole 0.- 6. klassetrin USFO Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning.

Læs mere

Notat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den

Notat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den Notat 1 - Kompetencedækning i folkeskolen 20172018 Modtager(e): Børne og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Kompetencedækning i folkeskolen 2017/2018 Undervisere med undervisningskompetencer i det pågældende

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Virksomhedsplan Vestsalling Skole og Dagtilbud klassetrin Dagtilbud

Virksomhedsplan Vestsalling Skole og Dagtilbud klassetrin Dagtilbud Virksomhedsplan 2017 Vestsalling Skole og Dagtilbud 0.- 9. klassetrin Dagtilbud Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 4 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 5 Praksisnær

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ådalskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en rummelig skole bestående af undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/ Dalgas.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ørslevkloster Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ørslevkloster er en folkeskole med 115 elever fordelt på 7 klassetrin. Der er en SFO

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Roslev Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Roslev Skole er overbygningsskolen i lokalområde 4. Der går 417 elever på skolen nogenlunde

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Styrelsen for It og Læring

Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 Nationale trivselsmålinger i Kommune Skoleåret Juni 2017 Indledning Elevernes trivsel måles årligt på alle landets folkeskoler som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling. Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2016/17 KVALITETSRAPPORT Gjessø Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner "Glyngøre Skole eren grundskole i Skive Kommunes Skolevæsen. Skolen er placeret et smukt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint

Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint Målsætninger for kompetencedækningen i folkeskolen er et politisk omdrejningspunkt ambitionen er, at 95 procent af alle timer i

Læs mere

Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø

Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø Rapport ud fra undersøgelse forår 2017 Metode I tillæg til de løbende trivselsundersøgelser er skolen iflg. loven forpligtet til hvert 3. år at

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere