4. Dogme fælles retningslinier for bygge- og anlægsarbejder i Dogmekommunerne

Transkript

1 Møde i Teknik- og Miljøudvalget tirsdag den 10. maj 2005, Kl i udvalgsværelse 7 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Meddelelser * 2. Årsregnskab 2004 * 3. Etablering af Ballerup Bynet - anlægsbevilling * 4. Dogme fælles retningslinier for bygge- og anlægsarbejder i Dogmekommunerne * 5. Grønne regnskaber til institutioner m.v. og grønt regnskab på internettet * 6. Forelæggelse af energimærkning og energiplaner - ELO-regnskaber for 13 kommunale ejendomme 2004 * 7. Grønne regnskaber 2004 * 8. Udvidelse af Måløv Kirkegård * 9. Fastlæggelse af standardtilslutningsbidrag for Måløv Kirkegård * 10. Oprensning af sedimentationsbassin ved Marbækvej - anlægsbevilling * 11. Miljøtilsynsberetning 2004 * 12. Naturgenopretning ansøgning om støtte fra Københavns Amt * 13. Renovering af grønne områder anlægsbevilling * 14. Skotteparkens Vejlaug anmoder om overtagelse af Skotteparken som offentlig vej * 15. Etablering af genbrugsstation på Søndergård - anlægsbevilling *

2 16. Beregning af bebyggelsesprocent for grunde langs Søpromenaden, Søndergård * 17. Bebyggelsesprocent. Ved Gershøj 28 * 18. Carport og udhus - Ved Skovgærdet 50 * 19. Budgettilpasninger af VVS-budget 2005 * 1. Meddelelser a) (Miljø & Teknik) Storkøbenhavns Taxinævn regnskab 2004 Storkøbenhavns Taxinævn har ved skrivelse af 7. februar 2005 fremsendt godkendt regnskab for Regnskabet udviser et underskud på kr., som er overført til Beretningen ligger i sagen og kan desuden læses på nævnets hjemmeside b) (Miljø & Teknik) Storkøbenhavns Taxinævn budget 2006 Budget for 2006 fra Storkøbenhavns Taxinævn ligger i sagen. Ballerup Kommunes andel udgør ca kr. mod et bidragsfrit år i c) (Miljø & Teknik) Aflysning af PVC-Kampagne for erhverv Kommunen meldte sig sidste år i maj til Vestforbrændings tilbud om at gennemfører en kampagne om PVC-affald fra erhvervsvirksomheder. Formålet med kampagnen var at mindske virksomhedernes andel af PVC til forbrænding. Der er nu kommet ændrede

3 signaler fra Miljøstyrelsen, der giver usikkerhed om hovedbudskabet i Kampagnen "PVC må ikke brændes". Der er endnu ikke nogen endelig udmelding fra Miljøstyrelsen om, hvordan håndteringen af PVC skal foregå i fremtiden. Derfor er den planlagte kampagne aflyst. PVC-kampagnen vil blive erstattet med en kampagne om øget indsamling af emballageaffald fra erhverv rettet mod 1-3 emballagetyper. Kampagnen er et tilbud under Vestforbrænding og opstartes i efteråret Emballageaffald er et af de indsatsområder, der er beskrevet i Kommunens Affaldsplan d) (Plan & Byg) Afslag på dispensation, Egebjergvej 112 Afslag på dispensation til overskridelse af byggelinie mod vej, Egebjergvej 112. Naturklagenævnet har afgjort, "at der ikke er grundlag for at antage, at kommunens afgørelse i sagen er udtryk for usaglig forskelsbehandling". Klager har således ikke fået medhold. Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2005 Punkt 1: Pkt. 1a-1d:Til efterretning. 2. Årsregnskab Teknik- og Miljøudvalget den 12. april 2005, pkt. 24. Økonomiudvalget den 19. april 2005, pkt. 2.

4 Kommunalbestyrelsen den 25. april 2005, pkt. 2. Redegørelse Teknisk Direktør har med Økonomi & Planlægnings skrivelse af 2. maj 2005 modtaget Revisionsberetning for regnskabsåret Under beretningens punkt "Administrationsbidrag, Forsyningsvirksomhederne revisionsbemærkning nr. 9", peger revisionen på, at den procentsats, som anvendes til beregning af administrationsbidraget vedrørende vand, spildevand og renovation, er fastsat for ca. 8-9 år siden. Da administrationsbidraget til stadighed bør være baseret på tidstro og objektive kriterier anbefaler revisionen, at beregningsgrundlaget for administrationsprocenten hurtigst muligt revurderes. Der er redegjort herfor i notat til Økonomi & Planlægning, og vil desuden, i samarbejde med de centrale funktioner, følge revisionens anbefaling og foretage en revurdering af de fælles administrationsudgifter på Økonomiudvalgets område, der danner grundlag for administrations-procenten på forsyningsområderne. Bilag Revisionsberetning for regnskabsåret 2004 (ligger i sagen). Sagen afgøres af Kommunalbestyrelsen Beslutningsoplæg Teknisk Direktør foreslår, at sagen oversendes Økonomiudvalget til videre behandling. Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2005 Punkt 2: Indstilles til godkendelse.

5 3. Etablering af Ballerup Bynet - anlægsbevilling Resumé Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med servicestrategien for 2005 at fokusere på etableringen af et BYNET. BALLERUP BYNET etableres som en itinfrastruktur for alle i kommunen, dvs. omfattende et kommunenet, et net for virksomheder, boligforeninger, parcelhuse osv. Selve det fysiske net etableres af TDC (Cityman), medens udbud af serviceydelser er leverandøruafhængigt. Kommunen er initiativtager til nettet, men nettets drift vil ske uden kommunal medvirken, idet kommuner ikke må drive sådanne net. Redegørelse Udgangspunkt Kommunalbestyrelsen vedtog, i forbindelse med servicestrategi 2005, at fokusere på etableringen af et BYNET, med ønsket om at "anvendt ny teknologi" skal blive borgernes naturlige valg. Tilstrækkelig, stabil og sikker it-anvendelse er i dag, og vil fremover være en væsentlig forudsætning for, at vi kan "klare" de mange og store udfordringer, som kommunen står overfor i de kommende år, ved at kunne kommunikere enkelt og sikkert med kommunens borgere og virksomheder, gennem f.eks. BallerupNettet. Hvad er Ballerup Bynet Ved Ballerup Bynet forstås en elektronisk infrastruktur for alle i kommunen, såvel parcelhuse, boligorganisationer, virksomheder og kommunen. En elektronisk motorvej, der giver mulighed for at tilbyde alle typer af tjenester og services, som den enkelte bruger måtte ønske at abonnere på, f.eks. lukkede datanetværk, TV transmission, video, Internet, mail, telefoni mv. Krav til Ballerup Bynet Bynettet skal opfylde følgende krav:

6 Nettet skal kunne betjene alle borgere og virksomheder i kommunen. Det fysiske net er en distributionsvej i lighed med el-kabler, gasledninger mv., der stilles til rådighed for alle, der ønsker at ville levere ydelser til nettet. Nettet vil således være leverandøruafhængigt. Bynettet skal være driftssikkert og kapaciteten skal kunne tilpasses, så det hele tiden lever op til de aktuelle krav. Ved et leverandøruafhængigt Bynet vil der opnås konkurrence mellem de enkelte udbydere, og der må forventes betydelige besparelser på såvel netydelser, som den traditionelle forbindelse til tv/video osv. Gratis brug af telefon indenfor Bynettet (IP Telefoni). Mulighed for på sigt at kunne betjene større eller mindre dele af kommunen med trådløse forbindelser mv. Driften af Bynettet Kommunen er initiativtager til nettet, men selve nettets drift vil ske uden kommunal medvirken, idet kommuner ikke må drive sådanne net. Etablering af "det fysiske Bynet" I kommunen er der allerede i dag etableret mange it-forbindelser (netværk) i form af højhastighedsnet baseret på fiberteknologi (lysleder). I stedet for at investere i et helt nyt netværk ved siden af de eksisterende netværk, er det naturligt at bygge videre på de net, der kan stilles til rådighed for alle. Bynettet tager udgangspunkt i sammenkobling af de kommunale lokaliteter og med denne sammenkobling og udnyttelsen af de eksisterende fibre (lysledere) og føringsveje kan der etableres en komplet "fiberring" i hele kommunen. Sammenkobling af de kommunale lokaliteter vil samtidig sikre en bedre udnyttelse af IT-ydelser såvel internt som i forhold til borger/ brugere, og vil kunne sikre, at de kommunale ydelser kan tilpasses de stigende krav til f.eks. øgede båndbredder. En komplet fiberring i Ballerup danner grundlaget for, at alle brugere kan tilslutte sig denne ring. Hvem kan løse eller har løst denne type opgaver Det er udgangspunktet, at ALLE borgere i kommunen skal kunne få tilbud om at blive tilsluttet Bynettet. Der er i dag på markedet en række udbydere, som vil kunne løse denne opgave. For at kunne løse opgaven forudsætter alle udbydere på nær een, at kommunen afholder alle omkostninger til etablering af nettet. Der er ingen selskaber, der i dag

7 vil påtage sig at etablere og drive et nyt net på kommerciel basis, idet driften ikke vil kunne betale investeringen. TDC har i dag i kommunen en meget udbygget infrastruktur, som vil kunne sammenbinde kommunen i et net. Nettet skal, iht. lovgivningen, stilles til rådighed for alle brugere, og kombineret med en "kobberløsning" vil TDC kunne omfatte alle brugere og uden udgift for kommunen, udover kommunens egne tilslutninger til nettet. Brugen af Bynettet Brugen af nettet er leverandøruafhængigt. Alle leverandører/udbydere kan bruge nettet, således at man som bruger selv kan vælge de ydelser og leverandører, der passer én bedst. Dette gælder også for eksisterende leverandører til boligselskaber, der forventeligt vil kunne få en billigere føringsvej og dermed en mere konkurrencedygtig pris. Hvad betyder Bynettet For virksomhederne betyder nettet billigere båndbredder, høje hastigheder op til 1 Gbit og ikke mindst tilpasning af båndbredder, uden at skulle ændre eksisterende installationer. For boligselskaber og grundejerforeninger er der mulighed for at købe billigere produkter, konkurrence mellem udbydere af serviceydelser, nuværende udbydere kan få billigere adgang via Bynettet og ikke mindst uafhængighed af leverandør. For enkeltparceller og lejligheder udenfor organiserede foreninger er der mulighed for at få tilbudt billigere ydelser end man ellers har kunnet få som følge af "stordriftsfordelene" ved et samlet bynet. Opbygning af Bynettet sker i 4 sideløbende faser. I fase A sker der en sammenkobling af de kommunale lokaliteter, hvorved der skabes en komplet fiberring med udnyttelse af de eksisterende fibre og føringsveje. I fase B kontaktes alle virksomheder med tilbud om tilkobling på Ballerup Bynet. I fase C kontaktes organiserede kunder såsom boligselskaber og grundejerforeninger med eget net eller leverandører til grupper af slutkunder med tilbud om tilkobling på Ballerup Bynet. I begge faser graves der fibre ud til virksomheder og boligforeninger.

8 I fase D her etableres forbindelser til parcelhus/lejlighedsom-råder, hvor fibre/føringsveje er etableret. I fase E er der nu etableret et så bredt bynet, at det vil være muligt at nå de grundejere og andre, som ikke er omfattet af de etablerede anlæg. Tidsplan Efter ca. 4 måneder vil der være etableret de første 30 fibre, der gør det muligt for virksomheder og boligselskaber enkeltvis at tilslutte sig Bynettet, svarende til ca. 80 % af borgerne, som er "organiseret" i bolig- og grundejerforeninger. I takt med etableringen af yderligere fibre vil flere løbende kunne tilsluttes nettet, og for alle vil det være muligt at få adgang til nettet senest 4. kvartal Økonomi Etableringsomkostningerne ved sammenkobling af 60 kommunale lokationer andrager ca. 3,04 mio.kr. fordelt med 1,45 mio. kr. i 2005 og kr. i hvert af årene Udover etableringsomkostningerne vil der være en øget driftsudgift. Driftsudgiften vil delvis blive modsvaret af bortfald af udgifter til eksisterende forbindelser, personaletilpasninger og besparelser på TDC og telefoni. Nettomerudgiften vil andrage ca kr. i 2005, kr. i 2006 voksende til kr. i 2010 og fremover. Grundet Bynettets store kapacitet vil der forventeligt kunne spares en række opgraderinger af det eksisterende net, som forventeligt vil kunne andrage ca kr. i 2006, voksende til kr. i 2009 og fremover. Bilag Økonomiskema Ballerup Bynet dateret 3. maj 2005 (udsendes). Redegørelse (tidligere udsendt til temamødet den 25. april 2005). Sagen afgøres af Kommunalbestyrelsen Beslutningsoplæg Teknisk Direktør foreslår,

9 at der indgås en aftale med TDC om etablering af et Ballerup Bynet (Cityman), at aftalen forudsætter, at mindst 90 % af kommunen er dækket af Cityman inden udgangen af 2005, at der meddeles en anlægsbevilling på 3,04 mio. kr., projekt nr (ny) Etablering af Ballerup Bynet, og at driftsudgifterne indarbejdes i budgetlægningen for de kommende år, således at der under Økonomiudvalgets område optages netto-drift for værdien af fremtidige opgraderinger, idet nettobevillingen tillægges IT-Centret. Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2005 Punkt 3: Indstilles til godkendelse. 4. Dogme fælles retningslinier for bygge- og anlægsarbejder i Dogmekommunerne Resumé Kommunen har, som bekendt, tilsluttet sig Dogme 2000 i et forpligtende samarbejde for kommuner omkring miljø. Et mål i Dogme 2000 er at udarbejde fælles retningslinier for miljørigtigt byggeri og anlæg i kommunerne. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de 5 Dogme kommuner har udarbejdet et forslag, som den politiske styregruppe godkendte den 21. januar Forslaget er nu fremsendt til godkendelse i de 5 Dogme-kommuner. Redegørelse

10 Formålet med retningslinierne er, at alt offentligt og støttet byggeri fremover gennemføres efter de samme miljørigtige retningslinier i Dogme-kommuner- ne. Retningslinierne er udformet, således at de kan være et hjælpemiddel og redskab for de medarbejdere i kommunen, som arbejder med bygge- og anlægsopgaver. Retningslinierne har været forelagt de relevante afdelinger og er godkendt af Direktionen den 4. april Kommunen lever allerede i dag op til de fleste af de fælles krav, f.eks. indkøbes kun hvidevarer med energimærke A. Men der er også nye krav i retningslinierne, f.eks. bliver det et krav, at der fremover skal projekteres efter "Håndbog i miljørigtig projektering" eller tilsvarende. Retningslinierne bliver vejledende for støttet byggeri, og er derfor sendt til høring i de almene boligselskaber. Boligselskabernes svar vil sammen med tilbagemeldingerne fra fagudvalgene blive forelagt Økonomiudvalget inden endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Retningslinierne træder i kraft den 1. januar 2006 under forudsætning af, at de godkendes i de øvrige kommuner i Dogme-samarbejdet. Bilag Folderen "Miljørigtigt byggeri en smal sag" med angivelse af i hvilket omfang Ballerup Kommune i dag lever op til retningslinierne (udsendes). Sagen afgøres af Kommunalbestyrelsen Beslutningsoplæg Grønt Sekretariat foreslår, at udvalget godkender retningslinierne. Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2005 Punkt 4: Indstilles til godkendelse, idet udvalget ønsker et lidt friskere layout og begrebet læsevejledning erstattes med "sådan læser du vejledningen".

11 5. Grønne regnskaber til institutioner m.v. og grønt regnskab på internettet Resumé I de seneste år har der været en stigende krav til, at kommunens grønne regnskaber bruges mere aktivt. Grønt Sekretariat har derfor kørt et pilotprojekt om udarbejdelse af grønne regnskaber til daginstitutioner, skoler, plejecentre og andre decentrale enheder. En projektgruppe, med repræsentation fra kommunens decentrale enheder, har udarbejdet konceptet for de nye grønne regnskaber til institutioner m.v. Konceptet er godkendt af Direktionen. Redegørelse De nye grønne regnskaber erstatter det fælles grønne regnskab for kommunens ejendomme, som fra i år udkommer i en internetversion. Det betyder, at tallene og sammenligningsmulighederne stadig er til stede for den enkelte institution, men nu på internettet. Udarbejdelse af de enkelte regnskaber vil ske som et tæt samarbejde mellem Grønt Sekretariat og den enkelte institution. Grønt Sekretariat hjælper gennem hele forløbet, lige fra tolkning af forbrugstallene, til formulering af gode råd, til at mindske forbruget. Projektgruppen har vurderet, at hver enhed skal bruge 5-7 timer på at udarbejde regnskabet. Der skal bl.a. bruges tid på personalemøder til diskussion af miljøarbejdet på den enkelte institution. Det er vigtigt, at det er institutionen der formulerer mål og indsatser for institutionens regnskab. Udgiften til layout og trykning afholdes af Grønt Sekretariat. Grønt Sekretariat forventer, at der bliver udarbejdet ca. 30 grønne regnskaber i år inden sommerferien. Fagudvalgene vil efterfølgende få forelagt de relevante regnskaber. Bilag

12 2 eksempler på små grønne regnskaber (udsendes). Sagen afgøres af Økonomiudvalget Beslutningsoplæg Grønt Sekretariat foreslår, at Økonomiudvalget tager de nye grønne regnskaber til efterretning. Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2005 Punkt 5: Indstilles til godkendelse. 6. Forelæggelse af energimærkning og energiplaner - ELO-regnskaber for 13 kommunale ejendomme Resumé I henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 717 af 14. september 1999 om energimærkning m.v. af bygninger skal alle bygninger på 1500 m² og derover energimærkes, og der skal for hver ejendom udarbejdes en energiplan. Lovens formål er, at fremme energi- og vandbesparelser og øge effekti-viteten inden for alle anvendelser af energi og vand i bygninger. Kommunen er ejer af 23 ejendomme, der er omfattet af nævnte bekendtgørelse. I år er det 13 ejendomme, der skal have energimærke og energiplan, de øvrige ejendomme i 2006.

13 Redegørelse Ejendommene skal gennemgås af en godkendt energiledelseskonsulent. Ordningen indeholder to centrale elementer: Energimærket og energiplanen. Energimærket Energimærket er en form for varedeklaration af bygningen. Et energimærke vil fortælle om en ejendoms varmeanlæg, isolering, elinstallationer m.m. Energimærket giver ejendommen "karakter efter en skala fra A til M", således at det er let at sammenligne flere ejendomme af samme type. Energiplan Basis for energimærket er en gennemgang af ejendommen. I forbindelse med gennemgangen udarbejdes en energiplan, dvs. en oversigt over mulige energi- og vandbesparende tiltag, som for eksempel øget automatik, isole-ring, forbedring af tekniske anlæg osv. For samtlige tiltag skal der udarbejdes et budget med anlægs- og drifts-udgifter samt besparelsesmuligheder, så de enkelte tiltags rentabilitet kan bedømmes. I sagen foreligger energimærkningerne og energiplanerne for hver enkelt af de 13 ejendomme. Resultatet af ELO- gennemgangen 2004 Der er udarbejdet en oversigt over årets ELO- gennemgang. Oversigten viser hvilke ejendomme, der bør fokuseres på. Halvdelen af ejendommene har et tilfredsstillende forbrug af varme, el og vand, mens der bør fokuseres på den øvrige del af ejendommene. Vandforbruget er tilfredsstillende for alle ejendomme. Elforbruget er derimod højt på følgende 4 ejendomme: Rosenlundskolen, Grantofteskolen, Hedegårdsskolen og Møllen & Annex. Med hensyn til varmeforbruget er det højt på Rosenlundskolen, Gran-tofteskolen, Måløv Skole, Rugvængets Skole og Hedegårdsskolen. Samlet set er det især varme-forbruget der bør fokuseres på. Bilag

14 Samlet oversigt over resultatet af energimærkning og energiplan for de 13 ejendomme (udsendes). Sagen afgøres af Økonomiudvalget Beslutningsoplæg Grønt Sekretariat foreslår, at resultatet af energimærkning og energiplaner, ELO-regnskaber 2004 tages til efterretning, at der udarbejdes spare-handleplaner for de ejendomme, der har et højt forbrug, og at offentliggørelse sker via kommunens hjemmeside. Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2005 Punkt 6: Indstilles til godkendelse. 7. Grønne regnskaber Resumé Ballerup udgiver på 10. år Grønt Regnskab for kommunen. I år er der et par nye tiltag udarbejdelse af grønne regnskaber for kommunens institutioner og elektronisk udgivelse af Grønt Regnskab for kommunens boliger og ejendomme. Redegørelse

15 Grønt Regnskab 2004 er den samlede opgørelse af kommunens vand- og energiforbrug, trafik, luftemissioner samt affaldsmængder. Det grønne regnskab er ligesom sidste år suppleret med fortællinger om de mange miljøinitiativer i kommunen og med gode råd til, hvordan man i sin dagligdag kan handle mere miljøvenligt. Kommunens samlede grønne regnskab udkommer i en trykt version ligesom tidligere. Fra i år udkommer Grønt Regnskab for boliger og Grønt Regnskab for kommunale ejendomme kun i elektronisk form, som fra d. 1. juni vil være at finde på hjemmesideadressen Det samlede grønne regnskab for kommunen viser, at vandforbruget pr. indbygger fortsat falder, og vi med 118 liter pr. indbygger pr. døgn ligger under danskernes gennemsnitsforbrug, som er 125 liter pr. indbygger pr. døgn. Desuden er danskernes gennemsnitlige vandforbrug stigende, modsat tendensen i Ballerup. Kommunens samlede elforbrug stiger desværre fortsat, og det er erhvervet og den offentlige sektor, der tegner sig for stigningen. Det betyder, at udledningen af CO2 fra elforbruget også er stigende. Udledningen af kvælstofforbindelser (NOx) fra elforbruget er faldet med 26 % sammenlignet med Der bliver kørt mere i bil i kommunen end tidligere. Både trafikarbejdet og antallet af køretøjer er forøget mærkbart i løbet af en to-årig periode. Den samlede affaldsmængde er steget, og vi skal fortsat arbejde med at fremme kildesortering for at øge genanvendelsesandelen. Bilag Grønt Regnskab 2004 (udsendes). Sagen afgøres af Kommunalbestyrelsen Beslutningsoplæg Grønt Sekretariat foreslår, at Grønt Regnskab 2004 tages til efterretning. Beslutning

16 Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2005 Punkt 7: Indstilles til godkendelse. 8. Udvidelse af Måløv Kirkegård Redegørelse Måløv Menighedsråd har erhvervet et kommunalt areal i Måløv Naturpark med henblik på at etablere en ny kirkegård. Miljø & Teknik har haft en række drøftelse med menighedsrådet om udformning af kirkegården for at opfylde skødebetingelserne. Afdelingen er blevet enig med Måløv Menighedsråd om en række mindre justeringer i forhold til det fremsendte forslag til udvidelse af Måløv Kirkegård. Det drejer sig bl.a. om, at der er indgået en aftale om, at menighedsrådet bekoster, at der skabes stiadgang til Måløv Naturpark i kirkegårdens nordvestlige ende. Endvidere er der indgået aftale om, at menighedsrådet kan etablere faste belægninger ved indgangene til kirkegården på kommunens arealer, under forudsætning af at menighedsrådet afholder anlægsudgifterne og de kommende driftsudgifter. Forslaget vurderes samlet at opfylde kommunens ønsker til et flot og værdigt sted til en ny kirkegård i fin harmoni med Måløv Naturpark. Sagen afgøres af Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsoplæg Teknik & Miljø foreslår,

17 at redegørelsen tages til efterretning. Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2005 Punkt 8: Godkendt. 9. Fastlæggelse af standardtilslutningsbidrag for Måløv Kirkegård Resumé Måløv Kirkgård udvides med et nyt anlæg, der ligger i forbindelse med Måløv Naturpark. Måløv Menighedsråd søger om fastlæggelse af et standardtilslutningsbidrag. Redegørelse Ved beregning af tilslutningsbidraget for Måløv Kirkegård har Miljøstyrelsen oplyst, at erhvervsreglerne skal anvendes. Det vil sige, at der skal betales et standardtilslutningsbidrag pr. 800 m 2, hvilket giver ,91 kr. Ifølge vejledningen fra Miljøstyrelsen om "Betalingsregler for spildevandsanlæg" kan kravet om opkrævning af standardtilslutningsbidrag fraviges i de situationer, hvor anvendelsen af reglerne om standardtilslutningsbidrag vil føre til tilslutningsbidrag, der er helt ude af proportioner med de faktiske omkostninger ved kloakeringen og den faktiske afledning. Afledningen af spildevand fra kirkegården vil ske til den offentlige spildevandsledning øst for matriklen. Afledning af regnvand vil ske til Måløv Å. Måløv Menighedsråd har haft konsulenter til at vurdere vandmængden, der forventes at løbe til de dræn, der etableres i området med kistebegravelser.

18 Denne mængde er anslået til 200 m 3 pr. år. Der er reserveret areal til en mindre materiel-/toiletbygning. Det årlige vandforbrug på nuværende kirkegård er på 75 m 3 inkl. forbrug til toiletter. Med henvisning til den anslåede vandmængde til spildevandssystemet på 275 m 3 finder Måløv Menighedsråd det rimeligt, at tilslutningsbidraget begrænses til standardtilslutningsbidrag for et énfamiliehus dvs ,25 kr. Miljø & Teknik foreslår, at der fastsættes et tilslutningsbidrag på 2,3 gange standardtilslutningsbidraget dvs ,38 kr. I kommunens vandforsyningsområde bruger hver borger i gennemsnit 48,3 m 3 pr. år. Med et gennemsnit på 2,5 borger pr. bolig svarer det til at en bolig pr. år bruger 120 m 3, hvilket er 2,3 gange kirkegårdens anslåede vandforbrug. Kommunens anlægsudgifter til kloakstik kan holdes indenfor de ,38 kr. Fastlæggelsen baserer sig på, at der opsættes måler til registrering af vandforbruget samt drænvandet til afregning af spildevandsmængderne efter takstbladet for spildevandsafledning. Sagen afgøres af Kommunalbestyrelsen Beslutningsoplæg Miljø & Teknik foreslår, at tilslutningsbidraget fastsættes til ,38 kr., og at oplæg til fastlæggelse fra standardtilslutningsafgiften gives på ovennævnte betingelser. Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2005 Punkt 9: Indstilles til godkendelse.

19 10. Oprensning af sedimentationsbassin ved Marbækvej - anlægsbevilling Resumé Syd for bassinet bliver der i løbet af dette forår påbegyndt et hotelbyggeri. Siden 1995, da bassinet sidst blev oprenset, er der aflejret store mængder slam, som medfører store lugtgener. I den anledning er det nødvendigt at foretage oprensning af bassinet. Oprensningen skal foretages, når der er så lidt vand i bassinet som muligt, og bør derfor foretages i sommerperioden, hvor der falder mindst nedbør. Redegørelse Sedimentationsbassinet ved Marbækvej modtager separat afledt regnvand fra 1/3 af Lautrupgårdområdet og industrikvarteret mellem Ballerup Byvej og Ballerup Boulevard på ca m3/år. Bassinet modtager endvidere overløbsvand fra spildevandsbassinet ved Ballerup Boulevard på ca m3/år. Bassinet tilføres store mængder sand med urenheder, herunder olie fra vejarealerne, som bl.a. giver spor af olie på brinker, samt urenheder fra spildevandsoverløbet. Især den sidste tilledning, som er opspædet spildevand, medfører store slammængder og giver lugtgener fra bassinet. På baggrund af måling af slamlagets tykkelse på ca. 50 cm skønnes det, at den samlede slammængde er på ca. 750 m3. Afdelingen har tidligere modtaget en overslagspris på en oprensningsmetode, der består i opsugning af slammet til en blandingscontainer, hvori det blandes til et ensartet tørstofindhold, hvorefter slammet presses i en kammerfilterpresse, således at et tørstofindhold på ca. 50 % opnås. Det færdigpressede slam transporteres herefter til deponi. Overslaget lød i 2001 på ca kr./m3 oppumpet slam. Den samlede pris afhænger i øvrigt af det pressede slams forureningsgrad. I forbindelse med salget af hotelgrunden er det blevet stillet køberen i udsigt, at oprensningen af bassinet vil blive foretaget inden 1. januar Med henblik på en reduktion af overløbshyppigheden fra spildevandsbassinet ved Ballerup Boulevard til sedimentationsbassinet og Svanesøen, er der i "Udkast til spildevandsplan" afsat penge til udvidelse af spildevandsbassinet. I henhold til den senest administrativt ajourførte investeringsoversigt, budgetbilag 2 af 11. april 2005, er der på projekt nr Idrætsbyen - oprensning af bassin - afsat 2,2 mio. kr. i 2005.

20 Sagen afgøres af Kommunalbestyrelsen Beslutningsoplæg Miljø & Teknik foreslår, at der meddeles en anlægsbevilling på 2,2 mio. kr., projekt nr Idrætsbyen - oprensning af bassin. Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2005 Punkt 10: Indstilles til godkendelse. 11. Miljøtilsynsberetning Resumé Miljø og Teknik har i 2004 besøgt 135 virksomheder. Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen har indgået en aftale om, hvor hyppigt kommunerne som minimum fører miljøtilsyn med virksomheder. I Ballerup har man besluttet en højere frekvens. I 2004 modtog 135 virksomheder et miljøtilsyn. Redegørelse Målet med miljøtilsynet er, at sikre at virksomhederne overholder bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven og i miljøgodkendelserne. Kommunen har besluttet at have en høj miljøprofil. Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at forvaltningen skal gennemføre dobbelt så mange tilsyn, som aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen foreskriver.

21 Aftalen er principielt bortfaldet på grund af ny lovgivning. Der vil senere blive redegjort for konsekvenserne af den nye lovgivning samt komme med forslag til nye tilsynsmålsætninger. Antallet af tilsyn er faldet de seneste år. Det faldende tilsyn er dog primært betinget af, at virksomhederne i mindre omfang end tidligere kræver "genbesøg" som opfølgning på overtrædelse af miljølovgivningen. Miljø & Teknik har gennem de sidste år haft en "skæv" kadence i forhold til antal årlige tilsyn. Det har betydet, at antallet af tilsyn i lige år har været mindre end i ulige år. Afdelingen søger at skabe en mere ligelig arbejdsfordeling årene imellem fra tilsynsåret Øget kompleksitet i lovgivningen samt det "moderne" tilsyns fokus på dialog og resultatforbedringer, f.eks. gennem miljøcertificering, betyder dog, at der samlet set bruges den samme tid på virksomhederne. Kommunens forebyggende indsats består bl.a. af kurser i miljøledelse for virksomhederne. I 2004 deltog 3 Ballerup-virksomheder. Vi udgav sidste år 4 miljøaviser, der blev udsendt til virksomhederne. Aviserne beskrev aktuelle miljøspørgsmål og orientering om ny lovgivning. Endelig har vi fokus på kommunens egen brug og oplagring af kemikalier samt på udskiftning af farlige kemikalier til mindre farlige. Bilag En uddybende teknik redegørelse (udsendes) Årets indberetning til Miljøstyrelsen (udsendes). Sagen afgøres af Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsoplæg Miljø & Teknik foreslår, at tilsynsberetningen for 2004 tages til efterretning. Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2005 Punkt 11:

22 Godkendt. 12. Naturgenopretning ansøgning om støtte fra Københavns Amt Resumé Københavns Amt bevilger hvert år midler til naturgenopretningsprojekter efter vurdering af indsendte ansøgninger. Kommunen har gennem årene søgt og opnået støtte til en lang række større og mindre projekter og det foreslås, at der søges midler af 2006-puljen. Redegørelse Københavns Amt har ved brev af 11. april 2005 meddelt, at ansøgning om tilskud til naturgenopretning i 2006 skal fremsendes inden 1. juni Sammen med brevet har amtet udsendt en vejledning til ansøgningen. Ifølge vejledningen vil der bl.a. blive lagt vægt på projekter, der understøtter amtets målsætninger for de enkelte landskabelige hovedområder. Kommunen er i denne sammenhæng en del af Nordvestegnens friluftslandskab, hvor hovedmålsætningen er, at styrke den biologiske forbindelse mellem de mange små naturområder og øge udbudet af faciliteter for friluftslivet. Miljø & Teknik foreslår, at kommunens ansøgning indeholder projekter, der rummer begge sider af denne hovedmålsætning. Jonstrup Naturpark etablering af skiløjper og motionsruter (stavgang): I den forgangne vinter indgik afdelingen en aftale med Københavns Skiklub om etablering af langrendsløjper i Jonstrup, nærmere betegnet foldene for enden af Kildesvinget. Februar måned bød på "godt skiføre" og løjperne blev en stor succes. Skiklubben har derfor anmodet om, at løjpesystemet fremover kan udvides mod Krogshøj (Jonstrupvej), mod Højagermarken/Lundegården og evt. mod Skovvej nord om rideskolen. Klubben har desuden et ønske om, at visse strækninger markeres med skiltning. Afdelingen har modtaget projektansøgning fra klubben.