Ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter - en kvantitativ tværsnitsundersøgelse

Transkript

1 Ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter - en kvantitativ tværsnitsundersøgelse

2 Ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter en kvantitativ tværsnitsundersøgelse Antal anslag: Forfattere: Anja Funch Overgaard, Steffie Hagen Pedersen, Trine Frost Povlsen og Nicoline Slot Uddannelsessted: VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Modul: 14. modul - Bachelorprojekt Metodevejleder: Louise M. Nielsen Adjunkt, MPH, Ergoterapeut Ekstern faglig konsulent: Jim Jensen Specialeansvarlig ergoterapeut, Master i rehabilitering Dato: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

3 Vi vil gerne sige stort tak til alle de ergoterapeuter, der tog sig tid til at svare på vores spørgeskema! Herudover vil vi gerne takke: Louise M. Nielsen Adjunkt, MPH, Ergoterapeut Jim Jensen Specialeansvarlig ergoterapeut, Master i rehabilitering Mette Vestergaard Madsen Bachelor i CGA For tegning af forside Kim Brenholdt Grafiker For layout til forside

4 Forfatteransvar Abstract Afsnit Nicoline Ansvarlig Resume Nicoline Problembaggrund og problemstilling Teori Design, materiale og metode Resultater Bortfaldsbeskrivelse og beskrivende statistik Analytisk statistik Diskussion Omfang og undersøgelsesmetode Centrale faktorer Intern og ekstern validitet Konklusion Perspektivering Steffie Anja Trine og Nicoline Anja og Trine Steffie Steffie Nicoline og Anja Trine Trine Nicoline

5 Resumé Titel: Ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter en kvantitativ tværsnitsundersøgelse. Problembaggrund: Den demografiske udvikling bevirker, at antallet af ældre i Danmark stiger. I 2044 vil antallet af ældre svare til 25% af befolkningen. En hyppig årsag til, at ældre bliver indlagt og genindlagt på landets sygehuse, er pneumoni. Hos ældre mennesker skyldes denne sygdom ofte dysfagi, hvilket er et specialistfelt for ergoterapeuter i Danmark. Formål: Formålet var at undersøge i hvilken udstrækning ergoterapeuter undersøger for dysfagi hos ældre medicinske patienter på landets regionale sygehuse samt at klarlægge udvalgte faktorers betydning for, om undersøgelse for dysfagi udføres. Problemstilling: I hvilket omfang undersøger ergoterapeuter ældre medicinske patienter for dysfagi, og hvilke faktorer har betydning for om undersøgelsen udføres. Design, materiale og metode: Der blev foretaget en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor data blev indhentet ved hjælp af spørgeskema. 108 ergoterapeuter, der arbejdede med ældre medicinske patienter på sygehuse i Danmark deltog i undersøgelsen (Deltagelsesprocent: 74,0%). Resultater: 96,3% af respondenterne undersøgte ældre medicinske patienter for dysfagi. Ud af disse, undersøgte 76,3% hver eller hver anden uge. Respondenterne undersøgte hyppigst på baggrund af henvisning fra læge (65,9%) eller sygeplejerske (55,7%), og på et 14-dages interval blev der i gennemsnit undersøgt 4,5 ældre medicinske patienter. 73,5% af respondenterne oplevede, at de havde høj grad af tid til at udføre undersøgelse for dysfagi, og 78,4% mente endvidere, at tid havde lav grad af indflydelse på, om de undersøgte. Lederens opbakning viste sig ikke at have høj grad af indvirkning på, hvor ofte der blev undersøgt, men 65,7% mente, at opbakningen havde betydning for, om der blev undersøgt. Konklusion: Undersøgelse for dysfagi er en velintegreret del af den ergoterapeutiske undersøgelse hos ældre medicinske patienter, men det vides ikke om undersøgelserne foretages i tilstrækkeligt omfang. Projektet viste desuden, at tid og lederens opbakning ikke havde lige så stor indvirkning på undersøgelse for dysfagi, som forventet. Dette kan skyldes, at en stor del af respondenterne primært undersøgte på baggrund af henvisninger, hvorfor de ikke havde indflydelse på, hvilke patienter der blev undersøgt. Søgeord: Dysfagi, ergoterapeutisk undersøgelse, ældre, medicinske patienter. Ord: 341

6 Abstract Title: Occupational therapist assessment of dysphagia in elderly medical patients a quantitative cross-sectional survey. Background: Due to the demographic development, the number of elderly people in Denmark is increasing. By 2044 the number of elderly will correspond to 25% of the total population. Pneumonia is one of the most common reasons for admission and readmission of elderly people at hospitals and is often due to dysphagia. Danish occupational therapists are responsible for assessment and treatment of dysphagia. Purpose: This study aims to examine to which extent occupational therapists perform assessments of dysphagia in elderly medical patients in Denmark. Secondly, to get knowledge about the influence of chosen factors on assessment of dysphagia. Problem: To which extent do occupational therapists perform assessment of dysphagia in elderly medical patients, and which factors influence whether or not assessment is performed. Method: A quantitative cross-sectional survey was conducted and data was obtained from questionnaires. 108 occupational therapists working with elderly medical patients in Danish hospitals participated in the survey (74.0% participation rate). Results: The study showed that 96.3% of the responders performed assessments of dysphagia in elderly medical patients and 76.3% did the assessments each or every other week. The mean number of examined patients every 14 days was 4.5. The most frequent reasons for assessments of dysphagia were referrals from doctors (65.9%) or nurses (55.7%). 73.5% of the responders replied that they had the necessary time to perform the assessment of dysphagia and 78.4% replied that time had minor influence on the assessment. Manager support showed to have little influence on the frequency of assessments, but the responders believed that it did influence whether or not the assessment was actually performed. Conclusion: In Denmark assessment of dysphagia is a well-integrated part of the daily tasks of occupational therapists working with elderly medical patients. However, it remains unclear whether the extent of the assessment is sufficient. Moreover the results of this study show that time and support from the manager did not have the expected influence on the assessment of dysphagia. This may be due to the fact that the majority of the responders mainly performed assessments based on referrals for which reason these occupational therapists did not have influence on which patients they were to examine. Keywords: Dysphagia, occupational therapist assessment, elderly, medical patients. Words: 382

7 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Problemstilling Definition af nøglebegreber Hypoteser Teori CPPF Design, materiale og metode Design Materiale Etik Metode Litteratursøgning Dataindsamling Spørgeskema Pilotundersøgelse Forløb Databearbejdning Dataindtastning Dataanalyse Beskrivende statistik Analytisk statistik Resultater Bortfaldsbeskrivelse Beskrivende statistik Beskrivelse af respondenterne Omfanget af dysfagiundersøgelser Faktorer der havde betydning for, om undersøgelse for dysfagi blev udført Analytisk statistik Hypotese Hypotese Side 1 af 36

8 6. Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af omfanget Undersøgelsesmetode Diskussion af centrale faktorer Tid Opbakning fra leder Intern validitet Diskussion af materiale Diskussion af metode Diskussion af litteraturen Diskussion af dataindsamling Spørgeskema Projektets reliabilitet Ekstern validitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 2 af 36

9 1. Problembaggrund Dette projekt omhandler ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi hos den ældre medicinske patient. Til start vil vi præsentere den demografiske udvikling i Danmark, sygehusindlæggelser blandt ældre samt forbindelsen mellem ældre, pneumoni og dysfagi. Derefter præsenteres den ergoterapeutiske relevans for dette område, og afslutningsvis vil der komme et afsnit omhandlende faktorer, som kan have betydning for, om ergoterapeuter undersøger for dysfagi. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der ældre, der var fyldt 65 år i Frem til år 2044 vil antallet af ældre i den danske befolkning stige til , hvilket svarer til 25% af befolkningen (1). Antallet af ældre, der er indlagt med pneumoni, er desuden steget de seneste år. I perioden var indlæggelser pga. pneumoni således steget fra 5,4 til 7,1 indlæggelser pr indbyggere. Herudover viser tallene, at personer over 60 år langt hyppigere indlægges med pneumoni sammenlignet med personer under 60 år (2). Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at genindlæggelsesfrekvensen for patienter med pneumoni lå på 23,1% i 2008 (3). Dette underbygges af nyere tal ( ) fra en opgørelse over Region Nordjylland, hvor det fremgår, at pneumoni er en af de hyppigste årsager til genindlæggelser blandt borgere over 65 år (4). Litteratur fra 2007 nævner desuden, at pneumoni var den mest almindelige lungesygdom hos ældre mennesker. Pneumoni kan forekomme isoleret eller som en tilstødende komplikation i forbindelse med anden sygdom og kan have alvorlige konsekvenser (5). En af konsekvenserne kan være døden, hvilket ses af flere udenlandske reviews, der fandt en sammenhæng mellem pneumoni og øget dødelighed hos ældre (6,7). Der kan være flere årsager til udvikling af pneumoni (8), hvoraf dysfagi er en af de mest almindelige hos den ældre del af befolkningen. Forbindelsen mellem pneumoni og dysfagi er påvist, da der ved dysfagi sker forandringer i den normale synkefunktion. Dette kan betyde, at indtagelsen af føde forstyrres, hvilket kan lede til fejlsynkning. Fejlsynkning betyder, at mad og væske transporteres ned i lungerne (aspiration), hvilket kan føre til udvikling af aspirationspneumoni (7,9,10). Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, det er nærmere et symptom ved en række sygdomme og tilstande, såsom traumatisk hjerneskade, apopleksi, cerebral parese og almindelig aldring (9,11). Ifølge et amerikansk review udgjorde personer over 65 år totredjedele af alle dysfagitilfælde. Dette review beskrev desuden, at den naturlige aldring øgede menneskets disponering for dysfagi og aspiration, da der opstod aldersmæssige forandringer i de strukturer, som påvirkede synkeprocessen (10). Ud fra ovenstående kan det ses, at dysfagi er hyppigt forekommende hos den ældre del af befolkningen, og at ubehandlet dysfagi kan føre til aspirationspneumoni. Undersøgelse og behandling af dysfagi er indenfor de sidste 10 år blevet et specialistfelt for ergoterapeuter i Danmark, mens det i udlandet ofte er talepædagoger, der varetager dette felt (12,9). Det underbygges af flere instrukser og funktionsbeskrivelser fra danske sygehuse, hvor det fremgår, at det er ergoterapeuterne, der er ansvarlige for at undersøge for dysfagi (13-18). Endvidere fremgår det, at det er læger og sygeplejersker, evt. på opfordring af andet personale, som er ansvarlige for at henvise til en ergoterapeut, hvis de oplever patienter med denne problemstilling (13,15,19). Ergoterapeuter arbejder ud fra det formål at muliggøre aktiviteter, som det enkelte menneske finder meningsfulde, og som ligeledes kan have indflydelse på menneskets mulighed for at deltage i hverdags- og samfundslivet (20,21). Derfor har ergoterapi Side 3 af 36

10 som udgangspunkt fokus på aktivitets- og deltagelseskomponenterne jf. Verdenssundhedsorganisationens Internationale Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF). Aktiviteterne at spise og drikke klassificeres som værende på dette niveau. Ergoterapeuter indenfor dysfagiområdet arbejder dog også på et andet niveau, eftersom synkefunktionen klassificeres som en kropsfunktionskomponent (22). Måltidet er en fast del af hverdags- og familielivet, og kan være med til at fastholde, etablere og udvikle sociale interaktioner. Desuden er måltidet en aktivitet, mennesker engagerer sig i gennem hele livet, og for ældre mennesker kan det udgøre en af de få resterende aktiviteter, hvoromkring dagen er struktureret (12,23). Et amerikansk review fandt desuden, at synkebesvær havde en negativ indflydelse på ældre menneskers livskvalitet, eftersom den forringede aktivitetsudførelse kunne hæmme deltagelsen i sociale aktiviteter, samt reducere fornøjelsen ved at spise (24). En effektiv udførelse af aktiviteterne at spise og drikke er dermed ikke kun et spørgsmål om overlevelse og ernæringsmæssig tilstand. Det er derfor vigtigt, at interventioner, der retter sig mod dysfagi, har fokus på såvel ernæringsmæssige som personlige og sociale faktorer (12). Ved personer med dysfagi vil ergoterapeuter derfor have en central rolle, da de både ser på aktiviteterne at spise og drikke samt interaktionen mellem person, aktivitet og omgivelser samt dennes indflydelse på aktivitetsudførelsen (12). Det er vigtigt, at ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi udføres, så den rette behandling kan iværksættes (9). En australsk artikel fremhævede, at tidlig identifikation og behandling af dysfagi minimerede de risici, der kunne forekomme (25). Undersøgelse for dysfagi er dermed af stor betydning, både for det enkelte menneske og samfundet, da ubehandlet dysfagi kan resultere i mange konsekvenser, såsom genindlæggelser på sygehuse og reducering af livskvalitet. Det har ikke været muligt at finde litteratur, der omhandler faktorer, som har betydning for, om der undersøges for dysfagi. Dog har vi fundet studier, der beskriver faktorer, som har betydning for, hvorvidt evidensbaseret viden implementeres i den ergoterapeutiske praksis. Da flere kilder understreger vigtigheden af, at ergoterapeuter integrerer og anvender evidensbaseret viden i praksis (26,27), og da brugen af valide og reliable undersøgelsesredskaber er en accepteret del af den evidensbaserede praksis indenfor dysfagiområdet (28), vil vi derfor undersøge, om udvalgte faktorer fra litteraturen også er gældende for ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi. En central faktor, der fremhæves i flere af studierne som en stor barriere for implementering af evidensbaseret viden i praksis, var mangel på tid (26, 29-32). Et amerikansk studie fandt frem til, at 71,5% af deltagerne angav manglende tid som den største barriere til at bruge evidensbaseret viden i praksis (29). I et svensk studie fra 2011 angav 84% af deltagerne ligeledes, at manglende tid var en stor barriere ift. dette (31). Endvidere var opbakning fra lederen en central faktor for at implementere evidensbaseret viden i praksis (32,33). I et engelsk studie indikerede 80% af deltagerne, at deres leder støttede op om brugen af forskning i forbindelse med implementering af evidensbaseret viden i praksis (32). Lederens engagement blev ligeledes nævnt som en nøglefaktor til at implementere evidensbaseret viden i praksis i et dansk studie fra 2012 (33). Øvrige faktorer som litteraturen angav, der havde betydning for om ergoterapeuter implementerede evidensbaseret viden i praksis, var opbakning fra kollegaer (29,31) og ergoterapeuternes kompetencer (26,32). Side 4 af 36

11 Sammenfatning Gennem litteratursøgningen fandt vi litteratur, der beskrev faktorer, som havde betydning for om evidensbaseret viden implementeres i praksis. Eftersom evidensbaseret praksis også inkluderer undersøgelse og brugen af valide og reliable undersøgelsesredskaber, vil vi undersøge, om de udvalgte faktorer ligeledes er gældende for, om ergoterapeuter undersøger for dysfagi. Faktorerne er tid, opbakning fra lederen, kollegaer samt ergoterapeuternes kompetencer. Ud fra instrukser kunne vi se at faktorer, som henvisning fra læge og sygeplejerske, opfordring fra andet personale samt instrukser fra afdelingen, kan have betydning for om ergoterapeuter undersøger for dysfagi i Danmark. Statistikker viser, at mange ældre patienter indlægges og genindlægges med pneumoni, og litteraturen beskriver endvidere, at dysfagi, som kan skyldes almindelig aldring, er en af de hyppigste årsager til aspirationspneumoni. Ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi kan imidlertid medvirke til, at patienterne får den rette behandling og dermed minimere de risici, der kan forekomme som følge af denne. Dysfagiundersøgelse kan derfor medføre en reducering i antallet af indlagte og genindlagte ældre med pneumoni på landets geriatriske og medicinske afdelinger. For den enkelte patient kan det have positive helbredsmæssige og sociale effekter, mens det kan have en række økonomiske fordele for samfundet (34). Relevansen af dette område, set ift. den ældre patientgruppe, styrkes ikke mindst af den demografiske udvikling, som betyder, at antallet af ældre i det danske samfund vil stige i de kommende år. 2. Problemstilling Formålet med projektet er at undersøge i hvilken udstrækning, ergoterapeuter undersøger for dysfagi hos ældre medicinske patienter på landets regionale sygehuse. Endvidere vil det bidrage til en klarlægning af, om udvalgte faktorer kan have betydning for, om undersøgelse for dysfagi udføres hos denne patientgruppe. Dette leder frem til følgende problemstilling: I hvilket omfang undersøger ergoterapeuter ældre medicinske patienter for dysfagi, og hvilke faktorer har betydning for om undersøgelse udføres? 2.1 Definition af nøglebegreber Ældre medicinske patienter: Personer 65 år, der er indlagt som følge af en medicinsk sygdom på geriatriske eller medicinske sengeafdelinger i Danmark. 1 Dysfagi: Synkebesvær, der forekommer i en eller flere af de tre sidste faser i den normale synkeproces, og som berører mund, svælg og spiserør (12). Faktorer: Centrale faktorer: o Tid (26,29-32). o Opbakning fra nærmeste leder (32,33). 1 Vi valgte, at anvende betegnelsen ældre medicinske patienter, da det er den betegnelse, som anvendes i praksis. Dette gjorde vi på trods af, at betegnelsen leder fokus hen på sygdommen frem for mennesket. Side 5 af 36

12 Øvrige faktorer: o Henvisning fra læge eller sygeplejerske (13,15,19). o Opbakning fra kollegaer (29,31). o Ergoterapeutens kompetencer(26,32). Undersøgelse: En fortløbende proces, hvor der indsamles information om en persons aktivitetsudførelse (27). Med undersøgelse menes der kliniske undersøgelser, som kan være brugen af undersøgelsesmetoder og undersøgelsesredskaber. Sidstnævnte kan være screeningsredskaber, undersøgelsesredskaber samt selvudviklede redskaber. 2.2 Hypoteser Hypotese 1: Et flertal af de ergoterapeuter, der undersøger for dysfagi, mener, at de i lav grad har tid nok til at udføre disse undersøgelser (>50%). Hypotese 2: Ergoterapeuter, der oplever høj grad af opbakning fra sin nærmeste leder, undersøger oftere ældre medicinske patienter for dysfagi. 3. Teori I det følgende inddrages den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Canadian Practice Process Framework (CPPF), som ses i figur 1. Den inddrages for at belyse de faktorer, der kan influere på ergoterapeutens arbejdsudførelse med fokus på den ergoterapeutiske undersøgelse. 3.1 CPPF CPPF er en ergoterapeutisk arbejdsprocesmodel, der er udviklet af canadiske ergoterapeuter. I modellen er der lagt vægt på at skabe en ramme for en klientcentreret, aktivitets- og evidensbaseret praksis rettet mod muliggørelse af forandring i aktivitetsudøvelse og engagement. Det vil sige, at modellen lægger op til, at ergoterapeuten kan have fokus på dette i arbejdsprocessen. Ved hjælp af de otte handlingspunkter kan ergoterapeuten identificere de handlinger, der kræves for, at patienten kan realisere sine aktivitetsmæssige mål. Udover de otte handlingspunkter er CPPF-rammen sammensat af tre kontekstuelle dele: de samfundsmæssige omgivelser, praksisomgivelserne og referencerammen. De samfundsmæssige omgivelser består af kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale elementer, hvilke både ergoterapeut og patient er omfattet af. Det institutionelle element indeholder bl.a. sundhedssystemet og den offentlige finansiering samt overordnede samfundspolitiske tiltag. Dette har indflydelse på sygehusvæsnets organisering og økonomiske ressourcer og derved også på den enkelte ergoterapeuts muligheder i praksis (21). Beslutninger på et højere organisatorisk plan kan derfor have betydning for ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi. Side 6 af 36

13 Figur 1. Den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel CPPF. Praksisomgivelserne er indlejret i de samfundsmæssige omgivelser, hvilket betyder, at elementerne i de to omgivelser påvirker hinanden gensidigt. Praksisomgivelserne er delt op i personlige faktorer og omgivelsesmæssige faktorer, hvor sidstnævnte er delt i kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale elementer. Praksisomgivelserne er det sted, hvor ergoterapeut og patient mødes og interventionen påbegyndes, hvilket fx kan ske på de regionale sygehuse. Det institutionelle element i praksisomgivelserne indeholder bl.a. den enkelte afdelings arbejdsmetoder og politik, som kan påvirke ergoterapeutens undersøgelse for dysfagi. Den tid, der er til rådighed pr. patient, influerer desuden på ergoterapeutens handlefrihed og dermed mulighed for at foretage undersøgelse. Andre elementer, der har betydning for ergoterapeutens undersøgelse, er de kulturelle og sociale elementer. Disse indbefatter afdelingens kultur, vision og mission, samt de vaner, der præger arbejdskulturen. Faglige netværk, støtte på arbejdspladsen samt andre sundhedsprofessionelle er endvidere indlejret i de sociale og kulturelle praksisomgivelser, hvilket betyder, at det er elementer, som også har en indvirkning på den ergoterapeutiske arbejdsproces (21). Arbejdskulturen på den enkelte afdeling, såsom opbakning til undersøgelse for dysfagi, kan altså influere på omfanget af undersøgelse. En del af praksisomgivelserne er referencerammen. Den ergoterapeutiske referenceramme består af indbyrdes forbundne begreber og teorier. Disse bestemmer, hvordan aktivitetsmæssige udfordringer vil blive håndteret og kontrollerer ergoterapeutens beslutninger i praksis. Referencerammen omkredser modellens handlingspunkter på nær indgang og udgang. De otte handlingspunkter udgør den procesmæssige del af CPPF. Punkterne udover indgang og udgang er: Klargøre/tilrettelægge, undersøge/vurdere, enes om målsætning og plan, implementere plan, holde øje med/modificere, evaluere resultatet. Eftersom fokus i dette projekt er på ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi, har punktet undersøge/vurdere særlig relevans. En grundig undersøgelse og vurdering vil bidrage til at identificere omgivelsesmæssige, aktivitetsmæssige og personlige faktorer, som danner grundlag for patientens Side 7 af 36

14 aktivitetsproblematikker. Det er ergoterapeutens opgave at overveje, hvilke undersøgelser der er mest relevante og anvendelige i den konkrete situation. Ergoterapeuten bør derfor benytte undersøgelser, der anses for at være den bedst mulige praksis på området. Ved afslutning af den ergoterapeutiske undersøgelse skal ergoterapeuten således kunne analysere og fortolke resultaterne for herigennem at fastslå en sandsynlig forklaring på patientens aktivitetsproblematikker. Den ergoterapeutiske undersøgelse lader sig her påvirke af forskellige faktorer fra både de samfundsmæssige omgivelser, praksisomgivelserne samt referencerammen (21). 4. Design, materiale og metode I følgende afsnit vil design, materiale og metode blive beskrevet. 4.1 Design Projektet bygger på de logiske positivistiske grundelementer, da vi ville opnå mål- og overførbare resultater. Den logiske positivisme er rodfæstet i den naturvidenskabelige metode, som forholder sig til det, der er mål- og observerbart (35). Den beskrivende forskningstype blev valgt, da vi stræbte efter at undersøge omfanget af ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi. Vi udførte en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, da vi ville have et øjebliksbillede af omfanget og hvilke faktorer, der kan bidrage til ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi. Metoden skaber endvidere grundlag for at kunne generalisere resultaterne til populationen (36). 4.2 Materiale I projektet blev ergoterapeuter, som arbejdede på eller var tilknyttet geriatriske og/eller medicinske sengeafdelinger på regionale sygehuse i Danmark, inkluderet. Vi havde på forhånd opstillet in- og eksklusionskriterier, som stikprøven blev udtaget på baggrund af (tabel 1). Da der ikke var offentlige opgørelser over geriatriske og medicinske sengeafdelinger, samt hvor mange ergoterapeuter der var tilknyttet disse, måtte vi finde de enkelte afdelinger i gennem internetsøgning og telefonopringninger. Det viste sig, at det var meget forskelligt, hvordan de enkelte sygehuse var organiseret. Vi fandt frem til, at ældre medicinske patienter lå på såvel geriatriske som medicinske sengeafdelinger, og valgte derfor at inkludere begge. På nogle sygehuse var der apopleksiafdelinger under de medicinske og/eller geriatriske sengeafdelinger. Da fokus var på ældre medicinske patienter, valgte vi at ekskludere sengeafdelinger, der udelukkende behandlede patienter med apopleksi. Der blev foretaget telefonopkald til de sygehuse, hvor det ikke fremgik af deres hjemmeside, om de havde en medicinsk og/eller geriatrisk sengeafdeling for at få bekræftet, at oplysningerne var korrekte, hvilket var med til, at minimere risikoen for selektionsbias (37). Privathospitaler var ekskluderet fra undersøgelsen, da de organisatorisk adskilte sig fra de regionale sygehuse. Vi valgte at ekskludere alle ergoterapeuter, der havde været ansat på deres nuværende arbejdspladser i mindre end to måneder samt de ergoterapeuter, som havde under to måneders erfaring med undersøgelse for dysfagi (tabel 1). Årsagen var, at disse sandsynligvis først havde fået et indblik og en rutine i undersøgelse for dysfagi på deres arbejdsplads efter to måneder. Side 8 af 36

15 Tabel 1. In- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Ergoterapeuter på regionale sygehuse der arbejdede med ældre medicinske patienter på geriatriske og/eller medicinske sengeafdelinger Eksklusionskriterier Ergoterapeuter der havde været ansat på deres nuværende arbejdsplads i mindre end to måneder, eller som havde under to måneders erfaring med undersøgelse for dysfagi Apopleksiafdelinger der hørte under geriatriske og/eller medicinske sengeafdelinger, og som udelukkende behandlede patienter med apopleksi Vi kom frem til, at der i Danmark på daværende tidspunkt var 51 regionale sygehuse. Ud af disse blev 41 afdelinger 2 inviteret pr. mail til vores spørgeskemaundersøgelse (bilag 1). Der var 38 afdelinger, som gerne ville deltage, hvilket betød, at vi sendte 146 spørgeskemaer ud. Ved hver afdeling fik vi en kontaktperson, som skulle stå for at udlevere, indsamle og sende spørgeskemaerne retur i vedlagte returkuverter. Kontaktpersonen modtog et brev, som beskrev dennes opgave samt seneste returneringsdato. De enkelte spørgeskemaer var lagt i små kuverter, som respondenterne kunne lukke inden aflevering til kontaktpersonen. Hermed sikrede vi, at deres svar forblev anonyme, hvilket medvirkede til minimering af informationsbias (37) Etik Da der indgik personer i dette projekt, bestræbte vi os på, at leve op til Helsinki-deklarationen. Eftersom projektet var på bachelorniveau, skulle vi ikke have tilladelse af Datatilsynet til udarbejdelse. Dog stræbte vi efter at følge Datatilsynets bestemmelser for at sikre et etisk forsvarligt projekt (38,39). Vi informerede respondenterne om projektet og vores tilhørsforhold ved at beskrive det i spørgeskemaets følgebrev (bilag 2). Her blev det gjort klart, at respondenterne ville forblive anonyme i undersøgelsen, samt at formålet var ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter. Vi var dog påpasselige med at delagtiggøre respondenterne i en sådan grad, at det kunne farve resultaterne. Vi informerede dem om, at de ved udfyldelse af spørgeskemaet gav samtykke til, at vi måtte bruge deres svar i projektet. Følgebrevet var mærket med et ID-nummer, som respondenterne skulle oplyse, såfremt de ønskede at trække deres svar tilbage. Som nævnt lå spørgeskemaerne i en separat kuvert, så respondenters svar forblev dermed anonyme overfor kollegaer og kontaktperson. 2 På enkelte sygehuse var der ansat ergoterapeuter, der opfyldte projektets inklusionskriterier, på både geriatriske sengeafdelinger samt i terapien. Pga. dette valgte vi at lave en optælling af antallet af afdelinger i stedet for antallet af sygehuse. Side 9 af 36

16 4.3 Metode Litteratursøgning Vi startede med at udarbejde en søgestrategi, hvor vi brugte ord, som var relevante ift. problemstillingen. Løbende blev problemstilling og søgestrategi tilpasset, fx lavede vi senere i forløbet en udtømmende søgning på undersøgelsesredskaber (bilag 3,4). Ord vi bl.a. gjorde brug af var Occupational Therapy, Dysphagia, Assessment tools og Elderly. Databaserne vi søgte i var OTseeker, AMED, CINAHL Plus, PubMed, The Cochrane Library og SweMed+. Desuden har vi søgt i Artikelbasen, Den Danske Forskningsdatabase og i Ergoterapeutforeningens fagdatabase. For at opnå en systematisk og udtømmende litteratursøgning gjorde vi bl.a. brug af Boolske operatorer såsom AND, OR og NOT. Vi lavede fx en søgning i CINAHL ved først at anvende CINAHL headings. Her søgte vi på dysphagia, hvor ordet deglutition disorders kom frem, hvilket vi brugte i den videre søgning. Ved at kombinere deglutition disorders AND clinical assessment tools fik vi 370 hits. For at reducere antallet lavede vi begrænsningen aged: 65+ years. Dette gav 201 hits. Herefter brugte vi funktionen SubjektMajor, hvor vi markerede emnerne deglutition disorders, deglutition, clinical assessment tools og instrument validation. Dette gav 153 hits. Her fandt vi én relevant artikel, som vi brugte i problembaggrunden. Litteratursøgningen har generelt båret præg af, at antallet af hits blev formindsket markant ved kombinering af søgeord og anvendelse af begrænsninger. Et eksempel er en søgning i SweMed+. Her anvendte vi søgeordet deglutition disorder, hvor der var 287 hits. Ved at kombinere dette med occupational therapy gav det 7 hits, hvor ingen var relevante (bilag 3). Udover litteratursøgning i databaser har vi foretaget håndsøgning i relevante bøger samt kædesøgning i artikler, faglitterære bøger og tidsskrifter. På baggrund af vores litteratursøgning samt læsning af overskrifter og abstracts udvalgte vi 59 artikler til en mere dybdegående læsning. Efter kritisk læsning, jf. Ergoterapeutforeningens analyseskema til kritisk vurdering af kvantitativ/kvalitative studier, udvalgte vi 25 relevante studier til projektet (40,41). Vi søgte i perioden fra oktober 2012 til projektets afslutning i januar Dataindsamling Spørgeskema Først udarbejdede vi en spørgsmålsbank, så vi kunne udvælge og udforme de bedste spørgsmål til at afdække problemstillingen, hvorved vi endte ud med 18 relevante spørgsmål. Vi valgte et postomdelt spørgeskema, da vi herved kunne have en kontaktperson på hver afdeling, som var ansvarlig for uddeling og returnering af spørgeskemaerne. Et spørgeskema i papirform kunne ligeledes øge overskueligheden af antallet af spørgsmål, samt give respondenterne muligheden for at besvare dette løbende (bilag 5). Ved at lave manchetter til at uddybe relevante begreber og oplyse om, hvad de nedenstående spørgsmål omhandlede, blev læsevenligheden og overskueligheden øget for respondenterne. Hermed forsøgte vi at minimere risikoen for informationsbias (37,42). Vi forsøgte at udforme spørgeskemaet i et letforståeligt sprog, dog med fagbegreber, da respondenterne var Side 10 af 36

17 ergoterapeuter. Layoutet var forsøgt overskueliggjort ved bl.a. at lave plads mellem spørgsmålene. Dette var ligeledes med til at øge læsevenligheden og det samlede overblik. Efter spørgsmål 5 var der en stopklods, da det ikke var relevant for de respondenter, der ikke undersøgte for dysfagi hos ældre medicinske patienter, at svare på resten af spørgeskemaet. Gennem spørgeskemaet blev der primært gjort brug af lukkede spørgsmål. Dog var der spørgsmål, som gav mulighed for at skrive uddybende kommentarer ud for svarkategorien andet (42). Ved ikke-kategorien blev ikke anvendt, da vi mente, at respondenterne godt ville kunne svare på spørgsmålene, da de omhandlede deres arbejde. Desuden bestræbte vi os på at lave svarkategorierne både ekshausive og eksklusive. Ved de spørgsmål, hvor vi fandt det vanskeligt at være ekshausive, anvendte vi svarkategorien andet. I spørgsmålene, hvor vi bad respondenter sætte to eller flere krydser, var svarkategorierne dog ikke eksklusive, da det kunne give os et mere nuanceret billede af stikprøven (42,43). Vi var opmærksomme på ikke at bruge mange svarkategorier, da det kunne virke uoverskueligt og forvirrende. Vi anvendte et lige antal svarkategorier i spørgsmål 14 til 18, der var på ordinalskala, så vi undgik at få mange svar i et neutralt midtpunkt (43) Pilotundersøgelse Inden vi udsendte spørgeskemaet, lavede vi en pilotundersøgelse på to ergoterapeuter, der var udvalgt på baggrund af in- og eksklusionskriterierne (tabel 1). Ergoterapeuterne var hhv. ansat på en geriatrisk sengeafdeling og tilknyttet en medicinsk sengeafdeling gennem en terapi. Hermed tog vi højde for de forskelligheder, der var i stikprøven. Spørgeskemaet blev sendt til ergoterapeuterne pr. mail, hvorefter de havde tid til at udfylde det. Formålet med pilotundersøgelsen var at få feedback på spørgsmålenes formuleringer, forståelsesproblemer samt om ergoterapeuterne syntes, at der var spørgsmål, som manglede set ud fra deres perspektiv. Efter ergoterapeuternes feedback diskuterede vi kommentarerne og rettede spørgeskemaet til. Vi tilføjede fx svarkategorien geriatriske til spørgsmålet om patientgrupper, da den ene ergoterapeut gav udtryk for, at hun manglede denne. Feedbacken gav desuden anledning til få formuleringsmæssige rettelser. Vi gjorde det efterfølgende klart for ergoterapeuterne, at de pga. pilotundersøgelsen ikke kunne deltage i spørgeskemaundersøgelsen Forløb Vi sendte spørgeskemaer ud til de 38 afdelinger, der havde takket ja til invitationen, hvilket svarede til 146 respondenter. Respondenterne havde en uge til at svare på og returnere spørgeskemaerne. To dage efter sidste svarfrist påbegyndte vi rundringning til de 12 afdelinger, vi manglede svar fra. Én afdeling havde ikke modtaget spørgeskemaerne. Vi vurderede, at vi stadig kunne nå at få dem retur til databearbejdning og sendte dem derfor igen. En anden afdeling havde først modtaget spørgeskemaerne fem dage efter, de skulle have modtaget dem. Desuden angav fem afdelinger, at de havde sendt dem retur. Spørgeskemaerne fra de fem afdelinger modtog vi de følgende dage. Vi var nødt til at sætte en deadline for de manglende besvarelser, da vi ellers ville komme i tidspres med resten af projektet. Det resulterede i, at tre afdelinger ikke kom med. Side 11 af 36

18 4.3.3 Databearbejdning Dataindtastning Vi indtastede de indsamlede data i Microsoft Excel Efterhånden som de returnerede spørgeskemaer kom, indtastede hvert gruppemedlem data. Vi fulgte de opstillede regler for indtastning, så uanvendelige data blev sorteret fra. Reglerne bestod bl.a. i, at et helt spørgeskema blev ekskluderet, hvis der var svaret på mindre end 30% af spørgsmålene, og at et svar blev ekskluderet, hvis der var sat kryds mellem to svarkategorier (bilag 6). For at styrke projektets reliabilitet valgte vi, at tjekke om data var indtastet korrekt. To og to gennemgik vi de indtastede svar, således at den ene læste svarene op, mens den anden tjekkede, om de var korrekt tastet ind Dataanalyse Vi anvendte såvel beskrivende som analytisk statistik til besvarelse af den opstillede problemstilling. Til beskrivende statistik benyttede vi Microsoft Excel 2007, hvor vi udarbejdede søjle- og cirkeldiagrammer, som kunne illustrere vores data. Vi gjorde brug af funktionen Dataanalyse i Microsoft Excel 2007, hvilket endvidere bidrog til beskrivelsen af vores data. Vi anvendte desuden Microsoft Word 2007 til at opstille tabeller af de bearbejdede data. Til analytisk statistik benyttede vi Microsoft Excel 2007, hvor relevante data blev dikotomiseret. På forhånd havde vi besluttet at teste hypotese 1 med en One Proportion Test i statistikprogrammet NCSS, hvis resultaterne gav anledning til dette. For hypotese 2 havde vi besluttet at opstille en 2x2 tabel for χ 2 -testen i Microsoft Excel Hvis det herefter var relevant kunne 2x2 tabellen fra Langsrud benyttes til udførelse af Fisher s Exact Test Beskrivende statistik Vi anvendte beskrivende statistik til dele af problemstillingens besvarelse. Data på ratio-interval-skala blev præsenteret i tabeller (44). Spørgsmål 1, 2 og 3 omhandlende alder, ansættelse og erfaring blev præsenteret i en samlet tabel. Endvidere blev spørgsmål 7, vedrørende antal undersøgte patienter, vist i en tabel sammen med spørgsmål 9 og 10. Eftersom kurtosis og skævhed viste, at data ikke var normalfordelte, anvendte vi medianen som udtryk for den centrale tendens ved samtlige spørgsmål (45). Derudover illustrerede vi fordelingsbredden ved afstanden mellem den højeste og laveste værdi (min.-max.) for spørgsmål 1, 2 og 3 (44). Data på ordinalskala blev præsenteret ved hjælp af søjlediagrammer. Vi anvendte medianen som udtryk for den centrale tendens for spørgsmål på denne skala. Ved spørgsmålet omhandlende hvor ofte respondenterne anvendte et undersøgelsesredskab fuldt ud, anvendte vi imidlertid modus som udtryk for den centrale tendens, da dette var mest sigende for resultatet (44). Data på nominal- og binomialskala blev præsenteret i sølje- og cirkeldiagrammer samt i tabel. Spørgsmålet, omkring anvendte undersøgelsesmetoder, og spørgsmålet, omhandlende faktorer som havde betydning for valg af undersøgelsesmetode, blev præsenteret i søjlediagrammer. Cirkeldiagrammer blev benyttet til spørgsmålene om ansættelsessted, og om hvorvidt respondenterne undersøgte. I spørgsmål 9, vedrørende undersøgte patientgrupper, og spørgsmål Side 12 af 36

19 10, om hvad respondenterne primært undersøgte på baggrund af, blev data præsenteret i en tabel. Desuden blev to af spørgsmålene udelukkende beskrevet med brødtekst. Modus blev anvendt som mål for den centrale tendens for data på denne skala (44). I 31 af de inkluderede spørgeskemaer var der undladt at svare eller svaret på en måde, som ikke levede op til vores opstillede regler (bilag 6). Derfor blev enkelte respondenter ekskluderet fra nogle af spørgsmålene, hvorfor respondentantallet (n) vil variere fra spørgsmål til spørgsmål Analytisk statistik Hypoteserne udspringer af problemstillingens sidste del, der lyder: Hvilke faktorer har betydning for om undersøgelse udføres? Typisk sættes signifikansniveauet i ergoterapeutisk forskning til α=0,05, derfor valgte vi dette i testningen af hypoteserne (44). Data på ordinalskala, der knytter sig til problemstillingens sidste del, blev dikotomiseret så svarkategorierne i meget lav grad og i lav grad blev til lav grad, mens svarkategorierne i høj grad og i meget høj grad blev til høj grad. Hypotese 1 Den første hypotese skulle testes ved anvendelse af data fra spørgsmål 14 I hvilken grad har du tid nok til at undersøge for dysfagi hos ældre medicinske patienter på en typisk arbejdsdag? For at kunne teste hypotesen, var det nødvendigt, at dikotomisere data fra spørgsmålet, da vi ønskede at klarlægge om et flertal (>50%) af respondenterne mente, at de ikke havde tid nok til at undersøge for dysfagi. Vi valgte at dikotomisere svarkategorierne således, at i meget lav grad og i lav grad blev dikotomiseret til lav grad, mens svarkategorierne i høj grad og i meget høj grad blev dikotomiseret til høj grad. Vi ønskede at anvende en One Proportion Test i NCSS, da den kunne teste den opstillede hypotese, hvis data gav anledning til dette samt opfyldte testens forudsætninger. Hypotese 2 Den anden hypotese skulle testes ved anvendelse af data fra spørgsmål 6 Hvor ofte undersøger du ældre medicinske patienter for dysfagi? og spørgsmål 16 I hvilken grad oplever du, at din nærmeste leder bakker op om undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter? For at teste hypotesen som lød: Ergoterapeuter, der oplever høj grad af opbakning fra sin nærmeste leder, undersøger oftere ældre medicinske patienter for dysfagi, var det nødvendigt, at dikotomisere data fra begge spørgsmål. Vi dikotomiserede data fra spørgsmål 6 således, at hver uge og hver 2. uge blev dikotomiseret til ofte, mens hver 3. uge, hver 4. uge og hver 4. uge + blev til sjældent. Rådata fra spørgsmål 16 blev dikotomiseret så i meget lav grad og i lav grad blev dikotomiseret til lav grad, mens svarkategorierne i høj grad og i meget høj grad blev til høj grad. Vi ønskede, såfremt data tillod det, at anvende en χ 2 -test, eftersom den kunne teste den opstillede hypotese. Endvidere var data uparrede samt målt på binomialskala, så forudsætningerne for at benytte testen var opfyldt (44). Hvis én af de forventede værdier blev under 5, ville vi dog lave en Fisher s Exact Test (46). Side 13 af 36

20 5. Resultater I det følgende præsenteres resultaterne fra vores spørgeskemaundersøgelse. Først gennemgås bortfaldsbeskrivelsen, dernæst resultaterne fra de indledende spørgsmål samt omfanget af ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter. Til sidst kommer en gennemgang af faktorer, der kan have betydning for om respondenterne undersøgte for dysfagi. I de spørgsmål, hvor respondenternes svar blev kategoriseret som fejl jf. de opstillede regler (bilag 6), blev disse ekskluderet i de enkelte udregninger. Derfor vil respondentantallet (n) gennem resultatafsnittet variere i teksten samt i figurer og tabeller. 5.1 Bortfaldsbeskrivelse Ud af de 146 udsendte spørgeskemaer fik vi 115 retur, hvilket gav en svarprocent på 78,8%. Ud af de 115 besvarede spørgeskemaer ekskluderede vi syv respondenter. Én blev ekskluderet pga., at respondenten ikke havde over to måneders erfaring. De seks andre respondenter blev ekskluderet, da deres svar ikke levede op til de opstillede regler (bilag 6). Dette resulterede i, at der var 108 respondenter i projektet, hvilket gav en deltagerprocent på 74,0%. Tre afdelinger nåede ikke at få deres svar med i projektet. For to afdelinger skyldtes dette, at der var problemer med postomdelingen. Den sidste afdeling besvarede hverken mails eller opringninger, så grunden er ukendt (bilag 7). 31 respondenter, fordelt på 15 afdelinger, besvarede ikke spørgeskemaet. Af de 15 afdelinger var seks af disse placeret i samme region, hvilket udgjorde 20 af de 31 ubesvarede spørgeskemaer (bilag 8). Otte af de manglende svar fra denne region skyldtes fejl i postomdelingen. Resten af de ubesvarede spørgeskemaer var grundet, travlhed, sygdom eller kursus. Det store bortfald fra én region vurderes imidlertid ikke at have en betydning for stikprøvens repræsentativitet, eftersom denne region stadig var repræsenteret med det største antal respondenter. 5.2 Beskrivende statistik Beskrivelse af respondenterne I tabel 2 ses det, at medianen for respondenternes (n=108) alder var 34 år, mens minimum var 24 år og maksimum 66 år. Medianen for den nuværende ansættelseslængde for respondenterne (n=108) var 5,3 år, hvor minimum var 2 måneder og maksimum 33,6 år. Slutteligt viste medianen, at respondenternes (n=106) erfaring med dysfagiundersøgelse var 5 år. Minimum var 2 måneder og maksimum 32 år. Tabel 2. Præsentation af alder, nuværende ansættelseslængde og erfaring med dysfagiundersøgelse hos stikprøven. n varierede fra 108 til 106. Median Fordelingsbredde (min.-max.) Alder (n= 108) 34 år år Nuværende ansættelseslængde 5,3 år 2 måneder 33,6 år (n= 108) Erfaring med dysfagiundersøgelse (n= 106) 5 år 2 måneder 32 år Side 14 af 36

21 Antallet af respondenter (n= 99), der besvarede spørgsmål omhandlende ansættelsessted, fordelte sig på følgende afdelinger (figur 2): 68 respondenter (68,7%) var ansat i Terapien, 14 (14,1%) på Medicinsk afdeling, 9 (9,1%) på Geriatriske afdeling og 8 (8,1%) var ansat i Andet. Figur 2. Respondenternes ansættelsessted. n= 99 8,1% 9,1% 14,1% Geriatrisk Medicinsk Terapien Andet 68,7% Omfanget af dysfagiundersøgelser I figur 3 ses det, at 104 (96,3%) ud af 108 respondenter undersøgte for dysfagi hos ældre medicinske patienter, mens 4 (3,7%) ikke undersøgte. De 3,7% der angav, at de ikke undersøgte for dysfagi, gav følgende begrundelser: Én gav udtryk for, at det ikke indgik i jobbeskrivelsen, en anden skrev, at vedkommende stort set ikke mødte denne patientgruppe, en tredje angav, at vedkommende hovedsageligt var tilknyttet neurologiskafdeling, mens en fjerde var tilknyttet neurorehabiliteringen, og derfor kun havde oplevet, at medicinsk afdeling rekvirerede denne ydelse én gang. Figur 3. Antal respondenter der undersøgte for dysfagi hos ældre medicinske patienter. n= 108 3,7% Undersøger Undersøger ikke 96,3% Side 15 af 36

22 Antal respondenter Følgende resultater er udarbejdet på baggrund af svar fra de 104 respondenter, der angav, at de undersøgte ældre medicinske patienter for dysfagi. Resultaterne i figur 4 viser, hvor ofte respondenterne (n=101) undersøgte ældre medicinske patienter for dysfagi. Der var 54 respondenter (53,5%), som undersøgte hver uge og 23 (22,8%) undersøgte for dysfagi hver 2. uge. Den centrale tendens udtrykt ved medianen var hver uge. Ved dikotomisering var der 77 (76,3%), der undersøgte ofte og 24 (23,7%) undersøgte sjældent. Figur 4. Hyppighed af undersøgelser for dysfagi hos ældre medicinske patienter. n= Hver uge Hver 2. uge Hver 3. uge Hver 4. uge Hver 4. uge+ I tabel 3 ses en oversigt over de undersøgte patientgrupper, primær undersøgelsesgrund og antal undersøgte ældre medicinske patienter på et 14-dages interval. Først præsenteres det typiske antal dysfagiundersøgelser hos ældre medicinske patienter på et 14-dages interval for respondenterne (n=82). 24 respondenter (29,3%) undersøgte 2-3 patienter, mens 17 (20,7%) undersøgte 4-5 patienter. Der var 4 respondenter (4,9%), der hhv. undersøgte patienter og patienter. Middelværdien af patienter, respondenterne undersøgte for dysfagi på et 14- dages interval, var 4,5. Ud af respondenterne (n=103), der besvarede spørgsmålet om, hvilke patientgrupper de undersøgte for dysfagi, undersøgte 81 af disse (78,6%) lungemedicinske patienter, 54 (52,4%) geriatriske patienter og 52 (50,5%) hjertemedicinske patienter. Desuden undersøgte 28 (27,2%) andre patientgrupper, hvor der bl.a. blev nævnt onkologiske-, intensive-, nefrologiske patienter, patienter med sequelae efter apopleksi samt øre, næse, hals patienter. Den centrale tendens udtrykt ved modus var lungemedicinske patienter. Ud af respondenterne (n=88) angav 58 (65,9%) af disse, at henvisning fra læge var en primær årsag til undersøgelse. Næstefter angav 49 respondenter (55,7%) henvisning fra sygeplejerske og 4 (4,5%) angav instrukser/retningslinjer som primær årsag. Den centrale tendens udtrykt ved modus var henvisning fra læge. Side 16 af 36

23 Tabel 3. Typisk antal undersøgte ældre medicinske patienter på et 14-dages interval, undersøgte patientgrupper og primær årsag til undersøgelse. n varierede fra 103 til 82. n (%) Undersøgte patienter på 14 dage (n=82) 0-1 patienter 20 (24,4) 2-3 patienter 24 (29,3) 4-5 patienter 17 (20,7) 6-7 patienter 2 (2,4) 8-9 patienter 1 (1,2) patienter 10 (12,2) patienter 4 (4,9) patienter 4 (4,9) Undersøgte patientgrupper *(n=103) Lungemedicinske 81 (78,6) Geriatriske 54 (52,4) Hjertemedicinske 52 (50,5) Infektionsmedicinske 50 (48,5) Gastrointerologiske 41 (39,8) Endokrinologiske 36 (35,0) Andre 28 (27,2) Hepatologiske 9 (8,7) Primær undersøgelsesgrund* (n=88) Henvisning fra læge 58 (65,9) Henvisning fra sygeplejerske 49 (55,7) På eget initiativ 31 (35,2) Opfordring fra andet personale 23 (26,1) Instrukser / retningslinjer 4 (4,5) Andet 0 (0,0) * Respondenterne måtte sætte flere krydser, hvorved den samlede procentsats for det enkelte spørgsmål blev over 100%. I figur 5 ses det, at Undersøgelse af mund og svælg blev anvendt af 81 respondenter (78,6%), Terapeutisk spisning blev anvendt af 64 (62,1%), 58 (56,3%) brugte observation og 53 (51,5%) anvendte Screening af oral ernæring. Derudover benyttede 48 (46,6%) Vandtesten 3 og 8 (7,8%) angav, at de brugte the McGill Ingestive Skills Assessment (MISA). 7 respondenter (6,8%) satte kryds i andet, hvoraf de bl.a. angav Facio Oral Trakt Terapi, interview af patient og Fiber Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen. Den centrale tendens udtrykt ved modus var Undersøgelse af mund og svælg. 3 Med vandtesten menes der i dette projekt The 50 ml3 drinking test/3-oz water swallow test. Side 17 af 36

24 Antal respondenter Vandtesten the Gugging Swallowing Screen (GUSS) Screening af oral ernæring (Annette Kjærsgaard) Undersøgelse af mund og svælg (Annette Kjærsgaard) Terapeutisk spisning (Annette Kjærsgaard) the McGill Ingestive Skills Assessment (MISA) Selvudviklede redskaber Selvudviklede redskaber udviklet på baggrund af AMS Observation Andet Antal respondenter Figur 5. Hvilke undersøgelsesredskaber/metoder respondenterne anvendte til undersøgelse for dysfagi. n= 103* * Respondenterne måtte sætte flere krydser, hvorved den samlede procentsats for det enkelte spørgsmål blev over 100%. Af respondenterne (n=102) i figur 6 kan det ses, at 0,0% svarede, at de ikke anvendte et undersøgelsesredskab. 47 af respondenterne (46,1%) anvendte sjældent et undersøgelsesredskab fuldt ud, mens 44 (43,1%) angav at de ofte anvendte et undersøgelsesredskab fuldt ud. Den centrale tendens udtrykt ved modus var sjældent. Figur 6. Hyppigheden af hvor ofte respondenterne anvendte et redskab fuldt ud. n= Aldrig Sjældent Ofte Altid Jeg anvender ikke redskaber Faktorer der havde betydning for, om undersøgelse for dysfagi blev udført I figur 7 ses det, at 52 respondenter (53,1%) mente, at kompetencer ift. at udføre undersøgelse var en faktor, der havde betydning for valg af undersøgelsesmetode, mens 43 (43,9%) mente, at det var tid. 13 respondenter (13,3%) angav andet, hvor de bl.a. nævnte: patientens symptomer og Side 18 af 36

25 Antal respondenter Antal respondenter tilstand, relevans, sygehusets retningslinjer samt at redskabet var validt og havde fokus på aktiviteten. Den central tendens udtrykt ved modus var kompetencer ift. at udføre undersøgelse. Figur 7. Årsag til valg af undersøgelsesmetode. n=98* Tid Opbakning fra leder Opbakning fra kollegaer Kompentencer ift. at finde ny viden og anvendelse Kompetencer ift. at udføre undersøgelse Instrukser fra din afdeling Andet * Respondenterne måtte sætte flere krydser, hvorved den samlede procentsats for det enkelte spørgsmål blev over 100%. I spørgsmålet om, i hvilken grad respondenterne (n=102) oplevede at have tid nok til at undersøge for dysfagi, var der 63 respondenter (61,8%), der oplevede i høj grad og 12 (11,8%) oplevede i meget høj grad (figur 8). Der var 23 respondenter (22,5%), der oplevede at have i lav grad af tid og 4 (3,9%) i meget lav grad. Ved dikotomisering var der 73,5%, der oplevede høj grad af tid, mens 26,5% oplevede lav grad af tid. Den centrale tendens udtrykt ved medianen var i høj grad. Figur 8. I hvilken grad respondenterne oplevede, at de havde tid nok til at undersøge for dysfagi på en typisk arbejdsdag. n= I meget lav grad I lav grad I høj grad I meget høj grad Til spørgsmålet om, i hvilken grad tid havde indflydelse på om respondenterne (n=102) undersøgte for dysfagi, svarede 41 respondenter (40,2%), at det i meget lav grad havde Side 19 af 36

26 Antal respondenter Antal respondenter indflydelse (figur 9). 39 mente (38,2%), at tid i lav grad havde indflydelse. 18 respondenter (17,7%) mente, at tid i høj grad havde indflydelse og 4 (3,9%) i meget høj grad. Ved dikotomisering var der 78,4%, som oplevede, at tid havde lav grad af indflydelse, mens 21,6 % oplevede dette i høj grad. Den centrale tendens, udtrykt ved medianen var i lav grad. Figur 9. I hvilken grad tid havde indflydelse på, om respondenterne undersøgte for dysfagi. n = I meget lav grad I lav grad I høj grad I meget høj grad I spørgsmålet om hvorvidt respondenterne (n=103) oplevede, at den nærmeste leder bakkede op om undersøgelse for dysfagi, svarede 63 (61,2%), at de i meget høj grad oplevede dette (figur 10). 31 respondenter (30,1%) svarede i høj grad, 6 (5,8%) i lav grad og 3 (2,9%) svarede, at de i meget lav grad oplevede dette. Ved dikotomisering var der 91,3%, der oplevede høj grad af opbakning fra nærmeste leder, mens 8,7% oplevede dette i lav grad. Den centrale tendens udtrykt ved medianen var i meget høj grad. Figur 10. I hvilken grad respondenterne oplevede, at den nærmeste leder bakkede op omkring undersøgelse for dysfagi. n= I meget lav grad I lav grad I høj grad I meget høj grad Figur 11 viser i hvilken grad, opbakningen fra nærmeste leder havde af betydning for, om respondenterne (n=102) undersøgte for dysfagi. 19 respondenter (18,6%) mente, at lederens opbakning i meget lav grad havde betydning for, om de undersøgte. 16 respondenter (15,7%) svarede i lav grad, 45 (44,1%) angav i høj grad, mens 22 respondenter (21,6%) svarede i meget høj grad. Ved dikotomisering var der 65,7%, der mente, at opbakning fra nærmeste leder havde høj Side 20 af 36

27 Antal respondenter Antal respondenter grad af betydning, mens 34,3% mente dette i lav grad. Svarkategorien i høj grad var den centrale tendens, udtrykt ved medianen. Figur 11. I hvilken grad den nærmeste leders opbakning havde af betydning for, om der blev undersøgt for dysfagi. n= I meget lav grad I lav grad I høj grad I meget høj grad For respondenterne (n=100) der besvarede spørgsmålet om, i hvilken grad de følte sig kompetente til at undersøge for dysfagi hos ældre medicinske patienter, svarede 68 respondenter (68,0%), at de i høj grad følte sig kompetente til at undersøge, mens 26 (26,0%) følte sig kompetente i meget høj grad. 5 respondenter (5,0%) svarede lav grad af kompetence, 1 (1,0%) svarede i meget lav grad. Ved dikotomisering var der 94,0%, der i høj grad følte sig kompetente til at undersøge, mens 6,0% følte dette i lav grad. Svarkategorien i høj grad var medianen og udtrykket for den centrale tendens (figur 12). Figur 12. I hvilken grad respondenterne mente, at de var kompetente til at undersøge for dysfagi. n= I meget lav grad I lav grad I høj grad I meget høj grad Side 21 af 36

28 5.3 Analytisk statistik Hypotese af respondenters svar var med til at teste hypotese 1, som lød: Et flertal af de ergoterapeuter, der undersøger for dysfagi, mener, at de i lav grad har tid nok til at udføre disse undersøgelser(>50%). Ud fra tabel 4 kan vi se, at der ikke var et flertal (>50%), der oplevede at have lav grad af tid til at undersøge ældre medicinske patienter for dysfagi, idet 73,5% oplevede at have høj grad af tid. Grundet det høje flertal, der oplevede høj grad af tid, var det ikke relevant, at udføre en One Proportion Test. Tabel 4. Graden af oplevet tid til at undersøge for dysfagi. n= 102 Antal respondenter der undersøgte for dysfagi Antal % Lav grad af tid 27 26,4% Høj grad af tid 75 73,6% I alt % Da hypotese 1 ikke var relevant at teste, undersøgte vi, om den oplevede grad af tid havde indflydelse på, om respondenterne undersøgte for dysfagi. Ud af de 27 respondenter der svarede, at de havde lav grad af tid, mente 48,1% i denne gruppe, at tid havde høj grad af indflydelse på, om de undersøgte for dysfagi. For de 75 respondenter, som derimod oplevede høj grad af tid, angav 12,2%, at tid havde en høj grad af indflydelse Hypotese af respondenternes svar var med til at teste hypotese 2, der lød: Ergoterapeuter, der oplever høj grad af opbakning fra sin nærmeste leder, undersøger oftere ældre medicinske patienter for dysfagi. I tabel 5 blev resultaterne samlet i en 2x2 tabel, hvor 7 af respondenterne (7,0%) oplevede lav grad af opbakning fra sin nærmeste leder og undersøgte ofte for dysfagi, mens 2 (2,0%) af disse undersøgte sjældent. Af respondenterne der oplevede høj grad af opbakning fra sin nærmeste leder, undersøgte 70 (70,0%) ofte, mens 21 (21,0%) af disse undersøgte sjældent. For at teste hypotesen opstillede vi nulhypotesen: Der er ingen forskel på hvor ofte, der undersøges for dysfagi hos de ergoterapeuter, der oplever høj grad af opbakning og de ergoterapeuter, der oplever lav grad af opbakning fra sin nærmeste leder. For at teste denne indsatte vi tallene fra 2X2 tabellen i en χ 2 -test, hvor én af de forventede værdier var under 5. Derfor indsatte vi tallene i en Fisher s Exact Test. Side 22 af 36

29 Tabel 5. En 2x2 tabel over om respondenterne undersøgte ofte eller sjældent, og om de oplevede høj eller lav grad af opbakning fra den nærmeste leder. n=100 Ofte Sjældent Lav grad af opbakning 7 (7,0%) 2 (2,0%) Høj grad af opbakning 70 (70,0%) 21 (21,0%) Resultaterne fra Fisher s Exact Test viste, at p-værdien var 1, hvilket betød, at den lå over det fastsatte signifikansniveau (bilag 9). Derfor var der ikke en signifikant forskel på, hvor ofte der blev undersøgt for dysfagi hos de ergoterapeuter, der oplevede høj grad af opbakning og de ergoterapeuter, der oplevede lav grad af opbakning fra sin nærmeste leder Derfor måtte vi falsificere hypotese Diskussion I dette afsnit diskuteres projektets hovedresultater, som efterfølges af den interne og eksterne validitet. 6.1 Diskussion af resultater Diskussion af omfanget Resultaterne fra projektet viste, at 96,3% af respondenterne undersøgte ældre medicinske patienter for dysfagi. Samtidig fandt vi, at over trefjerdedele af respondenter angav, at de undersøgte hver uge (53,5%) og hver anden uge (22,8%). Disse resultater vidnede om, at ældre medicinske patienter blev undersøgt for dysfagi på landets geriatriske og medicinske afdelinger. En amerikansk artikel fremhævede vigtigheden af undersøgelse for dysfagi, da det kan være med til at minimere de risici, der kan forekomme pga. dysfagi (25). En ubehandlet dysfagi kan både have konsekvenser for den ældre medicinske patient og samfundet. For patienten kan den resultere i aspirationspneumoni, fejlernæring og dehydrering, hvilket kan have store helbredsmæssige og sociale konsekvenser (28). For samfundet kan det resultere i, at antallet af indlæggelser og genindlæggelser af ældre forbliver højt, hvilket på sigt kan have store samfundsøkonomiske konsekvenser (47,34). Resultaterne viste endvidere, at der i gennemsnit blev undersøgt 4,5 ældre medicinske patienter indenfor et 14-dages interval. Resultaterne påviste dog ikke, hvor stor en andel af det samlede antal ældre medicinske patienter, der egentlig blev undersøgt. Det var derfor ikke muligt at se, om de gennemsnitlige 4,5 patienter, som blev undersøgt for dysfagi på 14 dage, var mange eller få ud af alle ældre medicinske patienter, som var indlagt på landets sygehuse. Projektets resultater viste, at de to årsager, der primært lå til grund for, om respondenterne undersøgte for dysfagi, var henvisning fra læge (65,9%) eller sygeplejerske (55,7%). Disse fund understøttes af instrukser fra én region, hvor det fremgår, at læger eller sygeplejersker, evt. på opfordring fra andet personale, skal henvise til ergoterapeutisk dysfagiundersøgelse (13,15,19). Side 23 af 36

30 Det betyder, at respondenterne ofte ikke selv er med til at vurdere hvilke ældre medicinske patienter, der er relevante at undersøge, da det er læger eller sygeplejersker, der vurderer dette Undersøgelsesmetode Jævnfør CPPF handler punktet, undersøge/vurdere bl.a. om, at ergoterapeuten skal overveje hvilke undersøgelser, der er mest relevante at anvende (21). Resultaterne fra projektet omhandlende hvilke undersøgelsesmetoder, respondenterne anvendte, viste, at de fem hyppigste metoder var Undersøgelse af mund og svælg (78,6 %), Terapeutisk spisning (62,1 %), observation (56,3 %), Screening af oral ernæring (51,5 %) og Vandtesten (46,6 %). Det har ikke været muligt at finde studier, hvori reliabiliteten og validiteten af Annette Kjærsgaards redskaber Undersøgelse af mund og svælg, Terapeutisk spisning og Screening af oral ernæring er undersøgt ift. ældre medicinske patienter. Udenlandske studier viser, at Vandtesten er testet for reliabilitet og validitet til brug ved apopleksipatienter (48-50). Et amerikansk studie har desuden fundet Vandtesten anvendelig til brug ved medicinske patienter (51). Vi har dog ikke fundet studier, der har testet den valid og reliabel ift. ældre medicinske patienter i Danmark. 23,3 % af respondenterne angav, at de anvendte the Gugging Swallowing Screen (GUSS). Den originale udgave af redskabet er testet for reliabilitet og validitet til brug ved patienter med apopleksi (52). GUSS er desuden oversat til dansk af en forskningssygeplejerske fra Gentofte Hospital, og det tyder på, at den er valideret af danske eksperter indenfor apopleksi (53). Vi har dog ikke fundet publiceret materiale, som beskriver dette, og der er intet, der indikerer, at redskabets anvendelse ift. ældre medicinske patienter skulle være testet (bilag 4). Ud af de ni undersøgelsesmetoder, der var angivet i spørgeskemaet, har vi udelukkende fundet dokumentation for, at den danske udgave af MISA er testet for reliabilitet og validitet til brug ved ældre medicinske patienter (bilag4) (54,55). Dette kan skyldes, at dysfagi først er blevet et ergoterapeutisk specialistfelt indenfor de sidste 10 år, samt at psykometrisk testning er en omfattende proces (12,27). Eftersom MISA er det eneste redskab, der på nuværende tidspunkt har undergået reliabilitets- og validitetsstudier ift. denne patientgruppe, giver det ikke ergoterapeuterne mange valg ift. at anvende standardiserede redskaber, når de arbejder indenfor punktet undersøge/vurdere jf. CPPF (21). Brugen af redskaber, der ikke er valide eller reliable, kan medføre, at undersøgelsesresultatet bliver mangelfuldt, da der er risiko for, at undersøgelsesredskabet ikke giver korrekte oplysninger (56). Dog må vi gå ud fra, at respondenterne benyttede de undersøgelsesredskaber, de havde gode kliniske erfaringer med. Da MISA i øjeblikket er det redskab, hvorom der er publiceret mest litteratur om validitet og reliabilitet, må det formodes, at dette er det mest evidensbaserede redskab, når det kommer til undersøgelse af ældre medicinske patienter. På trods af dette var der blot 7,8% af respondenterne, der anvendte MISA. En årsag til det kan være, at der først i 2011, er publiceret materiale omkring validiteten og reliabiliteten af den danske udgave af MISA, og at respondenterne derfor endnu ikke var bekendt med redskabet (57,54,55). Resultaterne viste endvidere, at de faktorer, der primært havde betydning for respondenternes valg af undersøgelsesmetode, var tid og kompetencer ift. at udføre undersøgelse. Wæhrens fremhæver, at manglende rutine kan forlænge den tid, det tager at gennemføre en undersøgelse, når man anvender et nyt redskab (27). Derfor kan en anden årsag til, at MISA ikke blev anvendt af flere, være, at det er et nyt redskab, som kræver tid at implementere. Det understøttes af et Side 24 af 36

31 amerikansk studie fra 2012, der fandt, at tid var en vigtig faktor for ergoterapeuter, når det kom til at udføre standardiserede undersøgelser. Størstedelen af deltagerne mente ligeledes, at den tid, det krævede at udføre en standardiseret undersøgelse, havde en betydning for, om denne blev anvendt (58). I spørgsmålet om hvor ofte respondenterne anvendte et undersøgelsesredskab fuldt ud, angav halvdelen af respondenterne, at de sjældent (46,1 %) eller aldrig (3,9 %) anvendte et undersøgelsesredskab fuldt ud. Omkring brugen af redskaberne fra bogen Ansigt, mund og svælg, nævner Kjærsgaard, at det er vigtigt at anvende dem i fuld længde (9). Litteraturen viser endvidere, at det er vigtigt at anvende standardiserede redskaber fuldt ud, da man ikke kan regne med resultaterne, hvis det ikke anvendes fuldt ud (27). Jævnfør CPPF indeholder punktet undersøge/vurdere en konklusion på undersøgelsen. Denne indebærer, at ergoterapeuten analyserer og fortolker resultater for at fastslå en forklaring på patientens aktivitetsproblematikker (21). Den manglende evidens på området kan imidlertid betyde, at der er risiko for, at den ergoterapeutiske undersøgelse for dysfagi ikke giver korrekte oplysninger (56) Diskussion af centrale faktorer Tid Hypotese 1 omhandlende hvorvidt et flertal af ergoterapeuterne mente, at de havde lav grad af tid til at undersøge, var ikke relevant at teste. Årsagen var, at 73,5% af respondenterne mente, at de havde høj grad af tid til at undersøge for dysfagi. Imidlertid viste flere udenlandske studier, at mangel på tid var en vigtig faktor ift. at implementere og anvende evidensbaseret viden i praksis (29,31,32). I et af studierne angav 71,5% af de adspurgte ergoterapeuter således, at manglende tid var den vigtigste faktor ift. at bruge evidensbaseret viden i praksis (29). Endvidere fremviste et svensk studie fra 2012, at 84% af deltagerne mente, at mangel på tid var en stor barriere ift. implementering af evidensbaseret viden i praksis (31). På baggrund af ovenstående er det tydeligt, at der er en forskel mellem de udenlandske studiers fund og projektets resultater. Dette kan skyldes studiernes og dette projekts forskellige formål. De udenlandske studier undersøgte faktorer relateret til evidensbaseret praksis, hvorimod formålet i dette projekt bl.a. omhandlede faktorer, der havde betydning for ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi. Endvidere kan forskellen skyldes, at dysfagiundersøgelse er en del af danske ergoterapeuters jobbeskrivelse (16-18) og dermed en del af de praksisomgivelser, hvor undersøgelsen sker (21). I modsætning til dette, er implementering af evidensbaseret viden ofte en ekstra opgave og derfor ikke en del af jobbeskrivelsen. Det kan medvirke til, at mangel på tid nævnes som en vigtig faktor i de udenlandske studier, da de udenlandske ergoterapeuter skal finde tid til implementering udover deres daglige arbejdsopgaver (31,32). Da undersøgelse for dysfagi ofte er indarbejdet i danske ergoterapeuters jobbeskrivelse (16-18), kan det bevirke, at de har en rutine i at undersøge, hvorved de ikke vil opleve mangel på tid i så høj en grad, som hvis de skulle implementere ny viden (27). Det understøttes af vores resultater, da 94,0% af respondenterne i høj grad (68,0%) eller i meget høj grad (26,0%) følte sig kompetente til at undersøge for dysfagi. Endnu en årsag til, at vores resultater afviger fra andre studiers fund, kan være, at en stor del af respondenterne angav, at de primært undersøgte på baggrund af henvisning fra læge (65,9%) eller henvisning fra sygeplejerske (55,7%). Jævnfør CPPF er henvisninger indlejret i de institutionelle praksisomgivelser, da disse indeholder den politik og de arbejdsmetoder, der benyttes på de Side 25 af 36

32 enkelte sygehuse. Disse bliver endvidere påvirket af sygehusvæsnets organisering og økonomiske ressourcer, som er indeholdt i de samfundsmæssige omgivelser (21). I de tilfælde hvor respondenterne primært undersøgte for dysfagi på baggrund af henvisninger, kunne elementer fra de institutionelle praksisomgivelser og de samfundsmæssige omgivelser således have indflydelse på, hvorvidt der blev foretaget undersøgelser. Som førnævnt mente flertallet af respondenterne, at de havde høj grad af tid til at undersøge. Til spørgsmålet om hvorvidt respondenterne mente, at tid havde indflydelse på, om de undersøgte svarede flertallet (78,4%), at tid havde lav grad af indflydelse. Hvis man ser på de 27 respondenter, der oplevede lav grad af tid til at udføre undersøgelser for dysfagi, mente 48,1%, imidlertid, at tid havde høj grad af indflydelse. Blandt den gruppe af respondenter, der angav, høj grad af tid, var der derimod blot 12,2%, som svarede, at tid havde høj grad af indflydelse på, om de undersøgte. Vores resultater tyder dermed på, at tid har større indflydelse på, om der undersøges for dysfagi hos dem, der oplevede lav grad af tid sammenlignet med dem, der oplevede høj grad af tid. Flere kommentarer fra spørgeskemaer, mails og telefonsamtaler tydede på at årsagen til, at nogle ergoterapeuter ikke deltog i projektet, bl.a. var manglende tid. Hermed kunne antallet af respondenter, der havde lav grad af tid til at undersøge, have set anderledes ud. Resultaterne omhandlende undersøgelsesmetoder viste, at lidt under halvdelen (43,9%) angav tid som værende en af de to mest betydningsfulde faktorer for valg af undersøgelsesmetode. Resultaterne påviste dog ikke på hvilken måde, tid påvirkede valget. Endvidere viste resultaterne, at 50% af respondenterne aldrig (3,9%) eller sjældent (46,1%) anvendte et undersøgelsesredskab fuldt ud. Årsagen til, at en stor del af respondenterne angav dette, til trods for at 73,5% svarede, at de havde høj grad af tid til at udføre undersøgelser for dysfagi, kan være, at respondenterne, udelukkende anvendte undersøgelsesredskaber i det omfang, tiden tillod. Wæhrens påpeger ligeledes, at den tid, der er til rådighed til at udføre en undersøgelse, ofte er begrænset (27), hvilket således kan have betydning for respondenternes valg af undersøgelsesmetode Opbakning fra leder Hypotese 2 om, at ergoterapeuter, der oplevede høj grad af opbakning fra den nærmeste leder, oftere undersøgte ældre medicinske patienter for dysfagi, blev falsificeret. I et engelsk studie fra 2000 fremgik det, at 80% af ergoterapeuterne mente, at deres leder bakkede op omkring brugen af forskning (32). Dette studie støtter op om et resultat fra projektet, som viste, at 91,3% af respondenterne oplevede høj grad af opbakning fra deres nærmeste leder. Det engelske studie kortlagde dog ikke, om lederens opbakning havde indvirkning på, hvor ofte ergoterapeuterne anvendte forskning i deres arbejde. Det gjorde et amerikansk studie fra 2002 derimod. Studiet fandt frem til, at opbakning fra administrationen ikke havde indvirkning på, hvor ofte forskningsbaserede behandlingsplaner blev implementeret, hvilket her var en del af den evidensbaserede praksis (30). Resultaterne fra det amerikanske studie støtter således op om falsificeringen af vores hypotese på trods af, at studiets formål var forskelligt fra formålet med dette projekt. Det tyder derfor på, at opbakning fra nærmeste leder ikke er en faktor som har indvirkning på, hvor ofte der undersøges for dysfagi. En årsag til dette kan være, at 68,7% af respondenterne var ansat i terapiafdelingen med tilknytning til medicinske og geriatriske afdelinger. Dette kan tyde på, at respondenterne befandt sig i forskellige praksisomgivelser i løbet Side 26 af 36

33 af en arbejdsdag, eftersom afdelingerne påvirkes af hver deres fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle elementer. Af CPPF fremgår det endvidere, at de forskellige elementer, som er indlejret i praksisomgivelserne, kan influere på afdelingernes arbejdsmetoder, politikker og arbejdskulturer, hvilket dermed kan være med til at præge ergoterapeuternes arbejde (21). Det underbygges af et svensk studie fra 2012, som understregede, at diætister, ergoterapeuter og fysioterapeuter bevægede sig mellem mange forskellige afdelinger, og dermed også i forskellige organisatoriske omgivelser (31). Endvidere viste et resultat, at størstedelen af respondenterne undersøgte på baggrund af en henvisning. Dette kan ligeledes bidrage til, at graden af oplevet opbakning fra den nærmeste leder kan have lav grad af indvirkning på, hvor ofte respondenterne undersøgte. Et resultat fra projektet viste imidlertid, at over halvdelen af respondenterne (65,7%) mente, at lederens opbakning havde høj grad af betydning for, om de undersøgte for dysfagi. Litteratur fremhæver, at lederens opstilling af krav og instrukser samt dennes evne til at motivere og skabe engagement kan påvirke medarbejdernes arbejde og jobbeskrivelse, og lederen kan dermed have betydning for, om der undersøges for dysfagi (59). Et dansk studie fra 2012 fandt desuden, at lederens involvering i implementeringsprocessen var essentiel for succesfuld implementering af evidensbaseret viden i praksis. Involvering fra lederen var betydningsfuld på trods af, at ergoterapeuterne primært stod for egen daglige planlægning og beslutningstagen (33). Det kan dermed formodes, at lederens opbakning er en faktor, der kan have betydning for, om der undersøges for dysfagi. Sammenfatning af diskussion om faktorer. Resultaterne viste, at mangel på tid ikke var en faktor med indflydelse på, om der blev undersøgt for dysfagi. Flertallet mente desuden, at de havde høj grad af tid til at undersøge. Tid er endvidere ikke en faktor, der kan stå alene ift. undersøgelse for dysfagi, da andre faktorer også kan have indflydelse. For mange af respondenterne var det bl.a. henvisninger fra læge og sygeplejerske, der var afgørende for, om der blev undersøgt. Lederens opbakning var ligeledes en faktor, som havde betydning for om respondenterne undersøgte. Dog viste resultaterne, at opbakning fra nærmeste leder ikke var en faktor, der indvirkede på, hvor ofte der blev foretaget ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi. 6.2 Intern validitet Diskussion af materiale Materialeindsamlingen startede med en internetsøgning for at afdække, hvor mange geriatriske og medicinske sengeafdelinger, der var på landets regionale sygehuse. Vi valgte, at inddrage såvel geriatriske som medicinske sengeafdelinger, da det primært er her, ældre medicinske patienter indlægges. For at sikre at vi fik alle relevante afdelinger med, ringede vi rundt til samtlige regionale sygehuse i Danmark. Endvidere lavede vi ved samme opkald en optælling af de ergoterapeuter, der arbejdede med patientgruppen på de respektive afdelinger. Ovenstående bidrog til stikprøvens repræsentativitet, samt til at minimere risikoen for selektionsbias. Det fremgik hurtigt, at der var variation i måden, hvorpå de enkelte afdelinger var organiseret, hvilket influerede på ergoterapeuternes ansættelsessted og arbejdsopgaver. Nogle af ergoterapeuterne arbejdede primært med ældre medicinske patienter, mens andre arbejdede med mange Side 27 af 36

34 forskellige patientgrupper i løbet af en arbejdsdag. Projektets resultater kan være influeret af dette, eftersom nogle af respondenterne kan have besvaret spørgeskemaet delvist ud fra undersøgelse af andre patientgrupper end de ældre medicinske patienter. For at sikre, at ergoterapeuterne var relevante for projektets problemstilling, opstillede vi in- og eksklusionskriterier, som vi fulgte i gennem udvælgelse af stikprøven. Ved at inkludere ergoterapeuter fra de regionale sygehuse i Danmark, som havde over to måneders erfaring med undersøgelse af dysfagi, opnåede vi desuden en bred geografisk spredning. Den største del af bortfaldet stammede fra én af regionerne, som repræsenterede 20 ud af 31 ubesvarede spørgeskemaer, men regionen var stadig repræsenteret ved det største antal respondenter. På trods af bortfaldet blev svarprocenten 78,8%, hvilket vurderes som tilfredsstillende jf. Hansen et.al. (60), og derfor vurderede vi, at dette ikke havde indvirkning på projektets repræsentativitet Diskussion af metode Diskussion af litteraturen Hovedparten af de anvendte studier i projektet var fra andre lande, såsom Sverige, Australien, England og USA. Dette medførte, at overførbarheden til danske forhold kunne være påvirket af kulturelle forskelle (27). I gennem litteratursøgningen var det ikke muligt at finde studier, der omhandlede hvilke faktorer, der havde betydning for, om der blev undersøgt for dysfagi hos ældre medicinske patienter. Til opstilling af faktorer anvendte vi derfor studier omhandlende hvilke faktorer, der havde betydning for implementering eller anvendelse af evidensbaseret viden i praksis. Vi argumenterede for, at undersøgelse for dysfagi og brugen af valide og reliable undersøgelsesredskaber er en del af den evidensbaserede praksis. Derfor fandt vi det relevant at undersøge, hvorvidt de faktorer, der havde betydning for implementering og/eller anvendelse af evidensbaseret viden i praksis, også var gældende for ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi. Eftersom studierne relaterede sig til vores problemstilling på et mere overordnet plan, var der imidlertid risiko for, at de bidrog med upræcis viden ift. de faktorer, der kunne have betydning for, om der blev undersøgt for dysfagi. Disse studier baserede sig primært på tværsnitsundersøgelser, som ligger på evidensniveau III og har styrke C, hvorfor de ikke ligger på det højeste evidensniveau (61). Gennem udarbejdelsen af projektet søgte vi dog løbende litteratur for at sikre, at vi anvendte den nyeste litteratur på området Diskussion af dataindsamling Spørgeskema Inden udsendelse af spørgeskemaerne, blev der gennemført en pilotundersøgelse, hvor to ergoterapeuter deltog. Ergoterapeuterne var udvalgt pga. deres forskellige ansættelsesforhold, da dette tog højde for forskelligheden i stikprøven. Ergoterapeuternes besvarelser og kommentarer bidrog til forbedring af kvaliteten på spørgsmålene samt spørgeskemaets layout, hvilket kvalificerede det endelige spørgeskema (bilag 5) (42). Spørgeskemaet var opbygget således, at det antal krydser, som respondenterne blev bedt om at sætte, varierede. Dette kan have bevirket, at nogle af respondenterne blev forvirrede over, hvor Side 28 af 36

35 mange krydser, der måtte sættes. De besvarelser, som indeholdt fejl, pga. for mange afkrydsede svarkategorier, kan således være forårsaget heraf. I spørgeskemaet var der ikke afsat plads til, at respondenterne kunne skrive yderligere bemærkninger. Dette kan betyde, at vi ikke blev gjort opmærksomme på kommentarer og kritiske bemærkninger, som respondenterne måtte have haft (42). Spørgeskemaet var inddelt i tydelige afsnit ved hjælp af manchetter, som kort skulle præcisere, de nedenstående spørgsmålsemner. To ud af tre af disse manchetter blev efterfulgt af en kort metatekst, der havde til hensigt at minde respondenterne om, at de skulle svare ud fra undersøgelse af ældre medicinske patienter, samt at neurologiske patienter var ekskluderet. Det blev understreget flere steder i skemaet for at undgå misforståelser, eftersom neurologiske patienter hørte til det medicinske speciale på nogle sygehuse. Endvidere indeholdt spørgeskemaet en række manchetter med begrebsafklaringer. Manchetter og metatekst bidrog således til at reducere risikoen for informationsbias (42,37). På trods af disse tiltag modtog vi to besvarelser, hvori det var uklart, hvorvidt respondenten havde svaret ud fra undersøgelse af den ældre medicinske patient. Vi bestræbte os endvidere på at lave ekshausive svarkategorier, for at sikre, at disse var udtømmende og dermed i stand til at give os det korrekte billede af stikprøven. Det var dog vanskeligt at udarbejde ekshausive svarkategorier til nogle spørgsmål, hvorfor vi benyttede svarkategorien andet. Ved fem af spørgsmålene havde respondenter draget nytte af denne kategori, hvoraf andet-kategorierne i spørgsmål 9 og 13 var de hyppigst anvendte med hhv. 28 og 13 krydser. Ikke desto mindre viste resultaterne, at svarkategorierne til spørgsmål 10 havde været ekshausive, eftersom ingen af respondenterne havde svaret andet. På trods af grundige overvejelser om udarbejdelse af spørgeskemaet, tydede besvarelserne på, at spørgsmål 4 omhandlende respondenternes ansættelsessted, ikke fremstod klart, da flere af respondenterne havde krydset to svarkategorier af. Desuden havde flere skrevet forklarende kommentarer under svarkategorierne. På baggrund af de forskellige ansættelsesforhold havde vi på forhånd gjort os overvejelser om spørgsmålets udformning. Resultaterne viste imidlertid, at spørgsmålet ikke fuldt ud formåede at tage højde for sygehusenes kompleksitet. Derfor kan der sås tvivl om troværdigheden af resultatet for dette spørgsmål. En anden overvejelse blev foretaget i spørgsmål 7, da vi bad respondenterne om, at tænke tilbage på det antal undersøgelser, de havde foretaget i løbet af de sidste 14 dage. Årsagen til, at respondenterne ikke blev bedt om, at genkalde sig informationer, der lå længere tilbage, var, at vi dermed kunne reducere risikoen for informationsbias i form af recall bias (37). Der kan dog være opstået informationsbias ved en svarkategori i spørgsmål 11 omhandlende, hvilke undersøgelsesmetoder respondenterne anvendte, da vi efterfølgende erfarede, at Vandtesten findes i flere forskellige udgaver. Det var derfor ikke tydeligt, at det var 50 ml3 vandtesten, vi henviste til Projektets reliabilitet Tværsnitsundersøgelsen bygger på et selvudviklet spørgeskema, hvilket betyder, at skemaets kvalitet er ukendt. Respondenterne besvarede de samme spørgsmål i samme rækkefølge, hvilket gør undersøgelsen reproducerbar. Gennem projektet har vi endvidere forsøgt at styrke reliabiliteten på flere måder: Indtastning af data fra spørgeskemaer blev udført efter de på forhånd opstillede regler, hvorved vi undgik, at data blev fortolket og indtastet forskelligt (bilag 6). Efterfølgende blev alle data gennemgået med henblik på korrekt indtastning. Vi udvalgte de mest Side 29 af 36

36 relevante spørgsmål fra vores spørgsmålsbank, samt forsøgte at formulere dem i et klart sprog. Desuden blev der lavet en pilotundersøgelse, hvilket bidrog til at højne skemaets kvalitet. Det, at vi var opmærksomme på ikke at stille ledende spørgsmål, samt at vi ikke var til stede, da respondenterne udfyldte spørgeskemaet, medvirkede til at sikre objektivitet. 6.3 Ekstern validitet Grundet god intern validitet, mener vi, at resultaterne fra projektet kan generaliseres til populationen. Da vores projekt er det første i Danmark, som undersøger dette emne, findes der ikke lignende danske studier, som resultaterne kan sammenholdes med. Litteratursøgning viste, at der ligeledes ikke findes udenlandske studier på dette område. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, hvor god generaliserbarheden til udenlandske ergoterapeuter vil være, da sygehusene i udlandet er organiseret anderledes end i Danmark, og da der kan være tale om kulturelle forskelle. Derudover varetages undersøgelse for dysfagi ofte af talepædagoger i udlandet (62). 7. Konklusion Formålet med projektet var at undersøge i hvilket omfang, ergoterapeuter undersøgte for dysfagi hos ældre medicinske patienter på regionale sygehuse i Danmark. Projektet bidrog desuden til klarlægning af, om udvalgte faktorer havde betydning for, om undersøgelse for dysfagi blev udført hos denne patientgruppe. Vi benyttede en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor vi udsendte spørgeskemaer til 146 ergoterapeuter og opnåede en deltagerprocent på 74,0%. Resultaterne viste, at 96,3% af respondenterne undersøgte ældre medicinske patienter for dysfagi, samt at 76,3% af respondenterne undersøgte hver uge eller hver anden uge. Projektet viste ligeledes, at de fem undersøgelsesmetoder der oftest blev anvendt til undersøgelse for dysfagi, var Undersøgelse af mund og svælg, Terapeutisk spisning, observation, Screening af oral ernæring og Vandtesten, hvoraf ingen af disse var testet valide og reliable til undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter. Ud af de ni undersøgelsesmetoder, der blev spurgt ind til i spørgeskemaet, var det blot MISA, der var testet for validitet og reliabilitet til ældre medicinske patienter i Danmark. Desuden viste resultaterne, at tid samt respondenternes kompetencer ift. at udføre undersøgelse for dysfagi, var de to faktorer, som primært havde betydning for valg af undersøgelsesmetode. Projektet undersøgte, hvilke udvalgte faktorer der havde betydning for, om ældre medicinske patienter undersøges for dysfagi. Her kunne det ses, at tid ikke var en faktor, der havde indflydelse på, om respondenterne undersøgte for dysfagi. Desuden angav størstedelen af respondenterne (73,5%), at de havde høj grad af tid til at undersøge, hvorfor hypotese 1 ikke var relevant at teste. Projektet undersøgte ligeledes, om graden af opbakning fra nærmeste leder havde indvirkning på, hvor ofte respondenterne undersøgte for dysfagi. Her blev det klart, at opbakning fra leder ikke havde en indvirkning på, hvor ofte der blev undersøgt (p=1), hvorved hypotese 2 blev falsificeret. Det viste sig dog, at opbakning fra lederen var en faktor, som havde betydning for, om respondenterne undersøgte for dysfagi. Øvrige faktorer respondenterne angav, der havde indvirkning på, om de undersøgte, var henvisning fra læge eller sygeplejerske samt respondenternes kompetencer ift. at undersøge for dysfagi. Side 30 af 36

37 Vi har forsøgt at minimere risikoen for selektions- og informationbias. Vi vurderer, at dette er blevet gjort i sådan et omfang, at det har styrket projektets interne validitet og reliabilitet. 8. Perspektivering I dette projekt blev omfanget af ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter på regionale sygehuse i Danmark kortlagt. Desuden undersøgte projektet udvalgte faktorers betydning for, om undersøgelse for dysfagi blev udført hos denne patientgruppe. Vi vurderer, at projektet har klinisk relevans for de ergoterapeuter, der arbejder indenfor og/eller er med til at udvikle dysfagiområdet i Danmark. Flere respondenter og kontaktpersoner har desuden vist interesse for projektet samt efterspurgt informationer om de endelige resultater. Projektets resultater viste, at hovedparten af respondenterne undersøgte ældre medicinske patienter for dysfagi. Dette indikerer, at der er fokus på dysfagiundersøgelse, og at det er en integreret del af den ergoterapeutiske indsats ift. denne patientgruppe. Den demografiske udvikling samt det stigende antal ældre, der indlægges og genindlægges med pneumoni vidner om, at det er vigtigt, at fastholde dette fokus. Derfor har det relevans for ergoterapeuterne at være bevidste om faktorer, der indvirker på den ergoterapeutiske undersøgelse for dysfagi. Resultaterne viste imidlertid ikke, om omfanget af undersøgelser var tilstrækkeligt. Derfor kan det være relevant at foretage et registerstudie med det formål at sammenholde antallet af ældre medicinske patienter, der bliver undersøgt for dysfagi, med det samlede antal indlagte ældre medicinske patienter. Der er stigende krav til, at ergoterapeuter implementerer og anvender evidensbaseret viden i praksis, hvilket desuden beskrives som en nødvendighed for fagets overlevelse og fortsatte udvikling (27, 63). Vores litteratursøgning indikerede imidlertid, at der blot findes ét undersøgelsesredskab på dysfagiområdet, som er testet for validitet og reliabilitet ift. ældre medicinske patienter i Danmark. Hvis ergoterapeuter fortsat skal gøre sig gældende på området, er der dermed behov for udvikling og oversættelse af flere valide og reliable undersøgelsesredskaber til denne patientgruppe. Samtidig er der endvidere behov for et øget fokus på at implementere disse i den ergoterapeutiske undersøgelse. Resultaterne viste, at 50% sjældent eller aldrig anvendte et undersøgelsesredskab fuldt ud. Da det er et væsentligt forhold, når det kommer til at sikre pålidelige resultater og derved skabe kvalitet i praksis, er der behov for øget fokus på at anvende undersøgelsesredskaber i fuld længde. Projektets resultater tyder på, at der er flere faktorer, som influerer på, om undersøgelser udføres. Derfor kan det være relevant, at foretage et kvalitativt studie med det formål at identificere faktorer, som har betydning for, om der udføres ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi. Et kvalitativt studie kan endvidere bidrage til at belyse faktorernes indbyrdes sammenhænge, samt måden hvorpå de influerer på den ergoterapeutiske dysfagiundersøgelse. Det kan ligeledes være relevant at udføre et kvalitativt studie med det formål at undersøge ergoterapeuternes holdninger til kvaliteten af de undersøgelser, som foretages, samt til omfanget af disse. Side 31 af 36

38 Vi formoder, at ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter er et område med behov for vedvarende udvikling, hvis det danske sundhedsvæsen skal være i stand til at håndtere de demografiske udfordringer, som venter i fremtiden. Vi håber derfor, at projektet kan være med til at sætte yderligere fokus på området. Side 32 af 36

39 10. Litteraturliste 1) Danmarks statistik. Befolkningsfremskrivninger Danmarks statistik; ) Danmarks statistik. Flere indlæggelser med lungebetændelse. Danmarks statistik; ) Sundhedsstyrelsen. Genindlæggelser af ældre i Danmark Sundhedsstyrelsen; ) Region Nordjylland. Indsatsområde: Indlæggelser og Udskrivninger Genindlæggelser. Opgjort på nordjyske borgere over 65 år indlagt på nordjyske sygehuse. Alle nordjyske kommuner. Region Nordjylland; ) Skogen OR. Geriatri som klinisk fag. I: Bondevik M, Nygaaard HA, red. Tværfaglig geriatri en indføring. 2. Udgave. København: Gads Forlag; 2007.p ) Chong CP, Street PR. Pneumonia in the Elderly: A Review of Severity Assessment, Prognosis, Mortality, Prevention and Treatment. Southern Medical Journal. 2008; 101(11): ) Eisenstadt ES. Dysphagia and aspiration pneumonia in older adults. Journal of the American Academy of Nurse Practitioners. 2010; 22: ) Schade C, Arildsen H, Benfield T, Larsen HK, Laursen AL, Leutscher PDC et.al. Infektionssygdomme. I: Bladbjerg EM, Sandbæk A, Stallknecht BM. Sygdomslære for ikkeklinikere. København: Munksgaard Danmark; p ) Kjærsgaard A, Ansigt, mund og svælg undersøgelse og behandling efter Coombeskonceptet. København: FADL s forlag; ) Prasse JE, Kikano GE. An Overview of Dysphagia in the Elderly. Advanced Studies in Medicine. 2004; 4(10): ) Tracy JF, Logemann JA, Kahrilas PJ, Jacob P, Kobara M, Krugler C. Preliminary Observations on the Effects of Age on Oropharyngeal Deglution. Dysphagia. 1989; 4: ) Kjærsgaard A. Dysfagi er det et spørgsmål om ernæring og overlevelse? Ergoterapeuten. 2006; August: ) Ansigt, mund og svælg - Ergoterapeutisk intervention, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen. [hentet ]. Fra e-dok 14) Ergo - Undersøgelse af patienter med dysfagi (Viborg). [Hentet ]. Fra e- dok 15) Dysfagiundersøgelse. [hentet ]. Fra e-dok 16) Stillings- og funktions beskrivelse for ergoterapeuter med funktion i medicinsk/onkologisk team. [hentet ]. Fra Region Nordjylland A864E93EDB42/0/Ergoterapeutmedfunktionimedicinskogonkologiskteam.pdf 17) Ergoterapi [hentet ]. Fra Amager Hospital ODE=pre_blank bl 18) En ergoterapeut fortæller. [hentet ]. Fra Herlev Hospital e/hoer_om_afdeling_o_som_arbejdsplads/en_ergoterapeut_fortaeller.htm Side 33 af 36

40 19) Henvisning til ergoterapi. [hentet ]. Fra e-dok. 20) Borg T, Brandt Å, Madsen AJ,Runge U, Tjørnov J. Introduktion til ergoterapi. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ, editors. Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; p ) Townsend EA, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark; ) Schiøler G, Dahl T, red. ICF - International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. København: Sundhedsstyrelsen og Munksgaard Danmark; ) Bundgaard KM. The Meaning of Everyday Meals in Living Units for Older People. Journal of Occupational Science. 2005; 2: ) Davis LA. Quality of Life Issues Related to Dysphagia. Topics in Geriatric Rehabilitation. 2007; 4: ) Murray J, Milich A, Ormerod D. Screening for dysphagia. Australian Nursing Journal. 2011; 18(11): ) Bennett S, Tooth L, McKenna K, Rodger S, Strong J, Ziviani J. Perceptions of evidence-based practice: A survey of Australian occupational therapists. Australian Occupational Therapy Journal. 2003; 50: ) Wæhrens E. Ergoterapeutiske redskaber undersøgelse og evaluering. København: Munksgaard Danmark; ) Hansen T, Kjaersgaard J, Faber J. Measuring elderly dysphagic patients performance in eating - a review. Disability and Rehabilitation. 2011; 33: ) Salls J, Dolhi C, Silverman L, Hansen M. The Use of Evidence-Based Practice by Occupational Therapists. Occupational Therapy in Health Care. 2009; 23(02): ) Dysart AM, Tomlin GS. Factors Related to Evidence-Based Practice Among U.S. Occupational Therapy Clinicians. The American Journal of Occupational Therapy. 2002; 56(3): ) Heiwe S, Kajermo KN, Raijatyni-Lenné, Guidetti S, Samuelsson M, Anderson IL, Wengström Y. Evidence-Based practice: attitudes, knowledge and behaviour among allied health care professionals. International Journal of Quality in health Care. 2011; 23(2): ) Humphris D, Littlejohns P, O Halloran P, Peacock J. Implementing Evidence-Based Practice: Factors that Influence the Use of Research Evidence by Occupational Therapists. British Journal of Occupational Therapy. 2000; 63(11): ) Kristensen HK. Borg T, Hounsgaard L. Aspects affecting occupational therapists reasoning when implementing research-based evidence in stroke rehabilitation. Scandinavian Journal of Occupaitonal Therapy. 2012; 19: ) Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehuse. Udvikling i indlæggelsestid, omlægning til ambulant behandling og akutte genindlæggelser. [hentet ]. Fra Indenrigs- og sundhedsministeriet %20Publikationer_i_pdf/2011/Tal%20og%20analyser/%C3%98get%20fokus%20p%C3%A5 %20gode%20resultater%20og%20bedste%20praksis_maj% ashx 35) Birkler J. Videnskabsteori En grundbog. København: Munksgaard Danmark; Side 34 af 36

41 36) Thisted J. Forskning og forskningsmetode. I: Thisted J. Forskningsmetode i praksis. Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark; p ) Johnsen SP, Bartels P, Mainz J. Klinisk epidemiologiske aspekter i kvalitetsudvikling. I:Mainz J, Bartels P, Bek T, Pedersen KM, Krøll V, Rhode P, red. Kvalitetsudvikling i praksis. København: Munksgaard Danmark; p ) Helsinki-deklarationen. [hentet ]. Fra Lægeforeningen ngen/samarbejde/internationalt/world%20medical%20association%20(wma)/helsinki%2 0Deklarationen 39) Standardvilkår for forskningsprojekter. [hentet ]. Fra Datatilsynet 40) Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier. [hentet ]. Fra Ergoterapeut foreningen e_kvantitativ.pdf 41) Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier. [hentet ]. Fra Ergoterapeut foreningen e_kvalitativt.pdf 42) Münster K. Guide til gode spørgeskemaer. I: Koch L, Vallgårda S. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. Udgave. København: Munksgaard Danmark; p ) Olesen F. Hvorledes udarbejdes et godt spørgeskema? Nyt om Forskning. 1995; 2: ) Lund H, Røgind H. Statistik i ord. København: Munksgaard Danmark; ) Stjernholm-Madsen B. Statistik for ikke-statistikere. København: Forlaget Samfundslitteratur; ) Fisher s Exact Test. [hentet ]. Fra 47) Sohl AAE, Brewer T, Okada M, Bashir O, Gough M. Indicators of Recurrent Hospitalization for Pneumonia in the Elderly. Journal of American Geriatric Society. 2004; 52(12): ) DePippo KL, Holas MA, Reding MJ. Validation of the 3-oz water swallow test for aspiration following stroke. Archives of neurology. 1992; 49(12): ) Gottlieb D, Kipnis M, Sister E, Vardi Y, Brill S. Validation of the 50 ml3 drinking test for evaluation of post-stroke dysphagia. Disability and Rehabilitation. 1996; 18(10): ) Garon BR, Engel M, Ormiston C. Reliability of the 3-Oz Water Swallow Test Utilizing Cough Reflex As Sole Indicator of Aspiration. Neurorehabil Neural Repair. 1995; 9(3): ) Suiter DM, Leder SB. Clinical Utility of the 3-ounce Water Swallow Test. Dysphagia. 2008; 23: ) Trapl M, Enderle P, Nowotny M, Teuschl Y, Matz K, Dachenhausen A, Brainin M. Dysphagia Bedside Screening for Acute-Stroke Patients The Gugging Swallowing Screen. Stroke. 2007; 38: ) Dansk Selskab for Apopleksi. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Dansk Selskab for Apopleksi: København; Side 35 af 36

42 54) Hansen T, Lambert HC, Faber J. Validation of the Danish version of the McGill Ingestive Skills Assessment using classical test theory and the Rasch model. Disability and Rehabilitation. 2012; 43(10): ) Hansen T, Lambert HC, Faber J. Reliability of the Danish version of the McGill Ingestive Skills Assessment for observation-based measures during meals. Scandinavian Journal of Occupational Therapy 2012; 19: ) Dekkers M. Ergoterapeutisk undersøgelse. København: Munksgaard Danmark; ) Hansen T, Lambert HC, Faber J. Content validation of a Danish version of The McGill Ingestive Skills Assessment for dysphagia management. Scandinavian Journal of Occupational Therapy. 2011; 18: ) Piernik-Yoder B, Beck A. The Use of Standardized Assessments in Occupational Therapy in the United States. Occupational Therapy in Health Care. 2012; 26(2-3): ) Bonnerup B, Simony T. Ledelse af mennesker der arbejder med mennesker. København: Hans Reitzels Forlag; ) Hansen NHM, Marckmann B, Nørregård-Nielsen E. Stikprøver og repræsentativitet. I: Hansen NHM, Marckmann B, Nørregård-Nielsen E. Spørgeskemaer i virkeligheden. København: Forlaget Samfundslitteratur; p ) Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer [hentet ]. Fra 62) Juul S. Selektion og selektionsproblemer. I: Juul S. Epidemiologi og evidens. København: Munksgaard Danmark; p ) Finlayson M, Shevil E, Mathiowetz V, Matuska K. Reflections of occupational therapists working as members of a research team. Australian Occupational Therapy Journal. 2005; 52: Side 36 af 36

43 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Invitation til spørgeskemaundersøgelse... 2 Bilag 2: Følgebrev til spørgeskema... 3 Bilag 3: Søgestrategi og historie til problemstillingen... 4 Bilag 4. Søgestrategi og historie til undersøgelsesredskaber Bilag 5: Spørgeskema Bilag 6: Opstillede regler Modtagende data Indtastning i Microsoft Excel Bilag 7: Flowdiagram Bilag 8: Geografisk fordeling af stikprøven Bilag 9: Udregning til hypotese Side 1 af 25

44 Bilag 1: Invitation til spørgeskemaundersøgelse Kære Vi er fire modul 14 studerende fra Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus, som er i gang med et bachelorprojekt. Projektet omhandler ergoterapeutisk undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter, der er indlagt på medicinske og geriatriske sengeafsnit. I den forbindelse ønsker vi at sende spørgeskemaer ud til de ergoterapeuter, der arbejder med ældre medicinske patienter, som er indlagt på ovenstående sengeafsnit på landets sygehuse. Afdelinger, som udelukkende har patienter med apopleksi indlagt, er ekskluderet fra projektet. Vi har tidligere været i telefonisk kontakt med din afdeling. I den forbindelse fik vi oplyst, at I har ansat ergoterapeuter, der arbejder med ældre medicinske patienter, som er indlagt på medicinske og geriatriske sengeafsnit. Vi vil derfor høre, om I er interesserede i at deltage i projektet, og om du i så fald kan oplyse, hvor mange ergoterapeuter der har tilknytning til disse sengeafsnit? Herved kan vi sende det korrekte antal spørgeskemaer til Jer. Spørgeskemaet vil tage omkring 15 minutter at udfylde, og I vil modtage det med posten. Hvis I er interesserede i at deltage, vil vi høre, om du vil være behjælpelig med at være vores kontaktperson? Du vil i den forbindelse modtage spørgeskemaerne i en samlet kuvert, hvorefter disse skal deles ud til de deltagende ergoterapeuter. Efter udfyldelse skal spørgeskemaerne samles og returneres i vedlagte svarkuvert. I tilfælde af, at du ikke har tid eller mulighed for at være kontaktperson, kan du da henvise os til en anden, som kunne være interesseret i dette? Ved deltagelse vil I modtage spørgeskemaerne mandag d. 19. november i uge 47, og returnere dem senest mandag d. 26. november i uge 48. Vi håber meget, at I har lyst til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, da Jeres svar er af stor betydning for vores projekt! Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon XXX eller mail XXX. På forhånd tak. Med venlig hilsen Anja, Trine, Nicoline og Steffie Side 2 af 25

45 Bilag 2: Følgebrev til spørgeskema Kære Alle ID nummer Først og fremmest vil vi takke jer, fordi I vil deltage i vores spøgeskemaundersøgelse - Det har en stor betydning for vores bachelorprojekt! Formålet med spørgeskemaet er at klarlægge omfanget af ergoterapeuters undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter 65 år samt hvilke faktorer, der har betydning for, om der undersøges. De ældre medicinske patienter skal være indlagt på medicinske eller geriatriske sengeafsnit med en medicinsk sygdom. Det er vigtigt, du holder fokus på denne patientgruppe, når du besvarer spørgsmålene. Vi gør opmærksom på, at neurologiske patienter er ekskluderet fra projektet, selvom de måtte ligge på medicinske eller geriatriske sengeafsnit. Der er inviteret ca. 130 ergoterapeuter til spørgeskemaundersøgelsen, men for at undersøgelsesresultaterne bliver brugbare, er lige netop dit svar vigtigt! Ved at udfylde dette spørgeskema, giver du samtykke til, at vi må bruge dine svar i vores projekt. Dine svar vil forblive anonyme igennem hele projektet, det vil sige, at ingen vil kunne identificere hverken dig, den afdeling eller det sygehus, som du arbejder på. Du kan indtil d. 7/ trække dit svar tilbage. For at gøre dette, skal du kontakte os via en af nedenstående kontaktoplysninger, og oplyse dit personlige ID nummer som står skrevet øverst i højre hjørne. Sådan udfylder du spørgeskemaet Spørgeskemaet tager ca. 15 min. at udfylde, og det består af 18 spørgsmål. Vær venligst opmærksom på, at disse står listet på både for- og bagsiden. Inden du besvarer et spørgsmål, bedes du læse spørgsmål og svarkategorier igennem. Det er særlig vigtigt, at du kun sætter det antal X er, som du bliver bedt om at sætte, samt at du aldrig sætter X imellem to svarbokse. Hvis du har sat et X forkert, bedes du strege det forkerte svar over, og sætte X det rigtige sted. Har du spørgsmål til spørgeskemaet bedes du kontakte os via en af nedenstående kontaktoplysninger. Efter du har besvaret spørgeskemaet, bedes du lægge det tilbage i den kuvert, som du modtog det i og aflevere det til din kontaktperson: Med venlig hilsen Ergoterapeutstuderende ved VIA University College Aarhus Nicoline Slot, Steffie Hagen Pedersen, Trine Frost Povlsen og Anja Funch Overgaard Kontaktoplysninger Steffie Telefon: XXX Mail: XXX Nicoline Telefon: XXX Mail: XXX Side 3 af 25

46 Bilag 3: Søgestrategi og historie til problemstillingen I hvilket omfang undersøger ergoterapeuter ældre medicinske patienter for dysfagi, og hvilke faktorer har betydning for om undersøgelse udføres? Artiklerne skal omhandle: - Faktorer med betydning for om og hvornår de undersøger - Hvilke redskaber der benyttes i Danmark/norden - Dysfagi hos geriatriske patienter - Om ældre generelt samt aldring Baggrund: - Aspirationspneumoni hos ældre - Sammenhæng mellem aspirationspneumoni og dysfagi - Dødelighed og aspirationspneumoni Søgeord: Alternativt ord Alternativt ord Alternativt ord A1 Ergoterapi A2 Ergoterapeut Occupational therapy Occupational therapist (OT) B1 Dysfagi/dysphagi B2 Synkeproblemer B3 Synkefunktion B4 Synk* Dysphagia C1 Screening Swallowing dysfunction C2 Screeningsredskab Swallowing function C3 Undersøgelse Swallow* Screening Screening tool Assessment Investigation D1 Undersøgelsesredskab D2 Redskab* Assessment tools Assessment instrument* E1 Ældre Elderly F1 Aspiration Aspiration E2 Geriatri Geriatrics/Geriatry F2 Aspirations pneumoni Aspiration pneumonia E3 Geriatriske patienter Geriatric patients F3 Pneumoni Pneumonia Side 4 af 25

47 G1 Kliniske retningslinier Clinical guidelines H1 Faktorer Factor I1 Dødelighed/dødelighedsprocent Mortality/death rate/ Mortality rate J1 Talepædagog Speech therapist H2 Tid/Tidsforbrug Time / Time use J2 Logopæd Speech and language therapist (SLT) H3 Opbakning Support Database Søgeord Hits Begrænsninger (Limits) OT seeker A1 AND B1 2 hits B1 OR B2 3 hits B4 AND E1 499 hits B1 AND C1 1 hit A1 AND C1 1 hit B1 AND C2 531 hits B1 OR C2 14 hits Cinahl A1 AND B1 25 hits A1 AND B2 1 hit A1 AND deglutition 0 hits disorder A1 AND B4 25 hits A1 AND C1 169 hits A1 AND C1 AND B1 0 hits B1 AND C1 153 hits F2 3 hits B1 AND C2 6 hits A1 AND E1 AND B1 0 hits A1 AND E2 AND B1 1 hit B1 AND G1 7 hits B1 AND D1 193 hits B1 AND D1 AND A1 1 hit B1 AND D1 AND H1 60 hits Side 5 af 25

48 F1 AND B1 AND E1 F1 AND B1 E1 AND B1 Swallowing therapy Deglutition disorder Clinical Assessment Tools Deglutition disorder AND Clinical Assessment Tools Deglutition disorder AND Clinical Assessment Tools AND limits Deglutition disorder AND Clinical Assessment Tools AND limits 35 hits 484 hits 74 hits 12 hits hits hits 370 hits 201 hits Limits: Aged: 65+ years 153 hits SubjectMajor: Deglutition disorder Clinical assessment tools Deglutition Instrument validation B1 AND F1 181 hits B1 AND F1 AND Limits 68 hits Aged: 65+ years abstract avalible Deglutition Disorders AND Pneumonia, Aspiration AND limits Speech-Language pathologists Deglutition disorders Speech-Language pathologists AND Deglutition disorders Speech-Language pathologists AND Deglutition disorders AND C1 Speech-Language pathologists AND Deglutition disorders AND D1 Speech-Language pathologists AND Deglutition disorders AND E1 Speech-Language pathologists AND Deglutition disorders AND D1 AND H2 167 hits hits hits 265 hits 20 hits 17 hits 6 hits 2 hits Aged: 65+ years abstract available Side 6 af 25

49 Pubmed B1 AND C1 B1 AND C1 B1 AND D1 AND E3 B1 AND C2 AND H2 Deglutition disorder Aged Deglutition disorder AND Aged Deglutition disorder AND Aged AND Limits Deglutition disorder AND Aged AND Limits Deglutition disorder AND Aged AND Limits Deglutition disorder AND Aged AND Occupat AND Limits Deglutition disorder AND Aged AND Occupant Schema AND Limits Deglutition disorder AND Aged AND Occupation AND Limits Deglutition disorder AND Aged AND Occupation* AND Limits Deglutition disorder AND Aged AND Occupation* AND Limits A1 AND B1 A1 AND B1 AND E1 B1 AND D1 B1 AND C2 AND G1 B1 AND C2 AND E1 AND A1 B2 B2 AND E3 B1 AND D2 AND G1 J1 OR J hits hits 92 hits 79 hits hits hits hits hits Published in the last 10 years hits Humans hits Aged: 65+ years 0 hits Published in the last 10 years Humans Aged: 65+ years 0 hits Published in the last 10 years Humans Aged: 65+ years 3 hits Published in the last 10 years Humans Aged: 65+ years 24 hits Published in the last 10 years Humans Aged: 65+ years 99 hits Related Citations for PubMed 103 hits 41 hits hits 14 hits 0 hits hits 54 hits 9 hits hits Side 7 af 25

50 Amed SweMed+ The Cochrane Library J1 OR J2 AND B1 Deglutition disorders AND Speech therapy Deglutition disorders AND Speech therapy AND C1 Deglutition disorders AND Speech therapy AND D1 Deglutition disorders AND Speech therapy AND D2 Deglutition disorders AND Speech therapy AND F2 A1 AND B1 B1 AND D1 B1 AND C1 B1 AND E1 E3 AND F2 Geriatric AND F2 E1 AND B1 AND Quality of life B1 AND C1 AND E1 B1 AND G1 B1 AND E3 B1 AND A1 B1 AND A2 B2 AND A1 B2 AND A2 B1 AND C1 F2 AND B1 F2 F2 AND A1 B1 AND G1 F2 AND I1 C1 AND E1 Deglutition disorder Deglutition disorder AND A1 Deglutition disorder AND G1 F2 AND C2 F2 AND E1 B1 AND A1 B1 AND F2 B1 AND E hits 131 hits 56 hits 0 hits 0 hits 9 hits 16 hits 2 hits 20 hits 11 hits 0 hits 1 hit 4 hits 1 hit 1hit 3 hits 7 hits 1 hit 0 hits 0 hits 7 hits 0 hits 23 hits 0 hits 0 hits 0 hits 245 hits 287 hits 7 hits 0 hits 0 hits 2 hits 3 hits 3 hits 16 hits Side 8 af 25

51 B1 AND E2 B1 AND D1 B1 AND G1 A1 AND H1 A1 AND H2 A1 AND E1 A1 AND D1 A1 AND Evidence Deglutition disorder Deglutition disorder AND A1 E1 8 hits 1 hit 1 hit 6 hits 11 hits 1 hit 1 hit 32 hits 67 hits 0 hits 18 hits Side 9 af 25

52 Bilag 4. Søgestrategi og historie til undersøgelsesredskaber I hvilket omfang er nedenstående undersøgelsesredskaber testet for validitet og reliabilitet i henholdsvis Danmark og udlandet, samt hvilke patientgrupper er redskaberne testet i forhold til? Vandtesten Gugging Swallowing Screen (GUSS) Screening af oral ernæring (Annette Kjærsgaard) Undersøgelse af mund og svælg (Annette Kjærsgaard) Terapeutisk spisning (Annette Kjærsgaard) McGill Ingestive Skills Assessment (MISA) Søgeord Søgeord Søgeord Søgeord Søgeord A1 Vandtesten The 50 ml3 drinking test The 3-oz water swallow test A2 The Gugging Swallowing Screen GUSS The Gugging Swallowing Screen GUSS A3 The McGill Ingestive Skills Assessment MISA The McGill Ingestive Skills Assessment B1 Screening af oral ernæring B2 Undersøgelse af mund og svælg MISA B3 Terapeutisk spisning B4 Annette Kjærsgaard Annette Kjaersgaard Kjaersgaard a? Kjaersgaard a* Søgeord: Alternativt ord Alternativt ord Alternativt ord Alternativt ord C1 C2 C3 C4 Dysfagi Synkeproblemer Synkefunktion Synk* Dysphagia Swallowing dysfunction Swallowing function Swallow* Deglutition disorder Side 10 af 25

53 D1 Undersøgelsesre dskab Assessment tool D2 Redskab* Assessment instrument* D3 Screening Screening D4 Screeningsredsk ab Screening tool D5 Undersøgelse Assessment Investigation E1 Ældre Elderly E2 Geriatri Geriatrics Geriatry E3 Geriatriske patienter Geriatric patients F1 Dansk udgave F2 Dansk Danish version Danish G1 Standardisering G2 Standardiseret G3 Standard? G4 Validitet G5 Reliabilitet Standardization Standardized Standard* Validity Reliability Database Søgeord Hits Begrænsninger (Limits) OT seeker A hits A1 AND C hits A1 AND C1 AND G hits A1 AND C1 AND G3 383 hits Year published from 2000 to 2012, Age group: Gerontology A1 AND C1 AND F1 340 hits Year published from 2000 to 2012, Age group: Gerontology B4 A2 A2 0 hits 374 hits 64 hits Year published from 2000 to 2012, Age group: Gerontology A2 AND G3 A3 145 hits 2604 hits Year published from 2000 to 2012, Age group: Gerontology Side 11 af 25

54 Cinahl Pubmed Amed A3 AND C1 A3 AND C1 OR C2 A1 A2 A3 B4 C1 OR C2 OR C4 D1 OR D4 OR D5 (C1 OR C2 OR C4) AND (D1 OR D4 OR D5) (C1 OR C2 OR C4) AND (D1 OR D4 OR D5) NOT stroke C1 OR C2 A2 C1 OR C2 AND A2 A2 AND F1 A2 AND G1 A2 AND G4 OR G5 A2 AND E1 A1 C1 OR C2 AND A1 A1 AND F1 A1 AND F2 A1 AND G5 OR G4 A1 AND G1 A1 AND E1 A3 A3 AND F1 B4 B4 AND C1 B4 AND C1 AND D3 B4 AND C1 AND D hits 0 hits 2 hits 6 hits 14 hits 2 hits hits hits hits 898 hits 324 hits År : hits Academic journals Fra hits Deglutition disorders deglutition Aspiration hits 461 hits 1 hit 0 hits 0 hits hits 1 hit 2 hits 2 hits 0 hits 0 hits hits 0 hits 4 hits 8 hits 3 hits 80 hits 3 hits 3 hits 1 hit A1 1 hit A2 1 hit A3 1 hit B4 3 hits C1 OR C2 OR C4 718 hits D1 OR D4 OR D hits (C1 OR C2 OR C4) 130 hits Side 12 af 25

55 SweMed+ Bibliotek.dk AND (D1 OR D4 OR D5) (C1 OR C2 OR C4) AND (D1 OR D4 OR D5) NOT stroke A1 C1 C1 AND D3 B4 A2 A3 C1 OR C2 AND D1 AND E1 C1 OR C2 AND D4 AND E1 G2 AND D1 G2 AND D1 AND C1 F2 AND D1 F2 AND D1 AND D4 F2 AND D1 AND D4 AND C1 OR C2 C1 OR C2 C1 OR C2 AND E1 OR E2 OR E3 C1 OR C2 AND E1 OR E2 OR E3 AND G3 C1 OR C2 AND E1 OR E2 OR E3 AND G5 C1 OR C2 AND E1 OR E2 OR E3 AND G4 B4 B1 B2 B3 95 hits 1 hits 219 hits 7 hits 5 hits 0 hits 2 hits 0 hits 1 hit 1 hit 0 hits 1 hit 1 hit 0 hits 293 hits 71 hits 0 hits 0 hits 0 hits 7 hits 0 Hits 0 Hits 0 Hits Side 13 af 25

56 Bilag 5: Spørgeskema Undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter Endnu engang tak fordi du tager dig tid til at udfylde vores spørgeskema! Hvis du sætter et forkert X, er det vigtigt, at du streger det forkerte X ud, og sætter et nyt tydeligt X i den rigtige boks. Der må ikke sættes X mellem to svarbokse. Indledende spørgsmål I det nedenstående vil der komme generelle spørgsmål, der omhandler dig. 1. Hvor gammel er du? (Angiv i hele år) År: 2. Hvor lang tid har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? (Angiv i hele tal) År: Måneder: 3. Hvor lang tids erfaring har du med undersøgelse for dysfagi efter endt grunduddannelse? (Angiv i hele tal) I dette spørgsmål medtages alle patientgrupper med dysfagi. År: Måneder: 4. På hvilken afdeling er du ansat? (Sæt ét X) Ergoterapeuter i løntilskud skal sætte kryds i den afdeling, de er tilknyttet. Geriatrisk sengeafsnit Medicinsk sengeafsnit Terapien Andet Side 14 af 25

57 Omfanget af dine undersøgelser for dysfagi hos ældre medicinske patienter I de nedenstående spørgsmål er der fokus på den ældre medicinske patient 65 år, der er indlagt som følge af en medicinsk sygdom, på et medicinsk eller geriatrisk sengeafsnit (neurologiske patienter er ekskluderet). Desuden vil der komme spørgsmål om omfanget af dine undersøgelser af denne patientgruppe. 5. Udfører du undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter? (Sæt ét X) Ja Nej Hvis nej: Hvad er de(n) væsentligste årsag(er) til, at du ikke undersøger ældre medicinske patienter for dysfagi? (Sæt max to X er) Mangel på tid Mangel på opbakning* fra leder Mangel på opbakning* fra kollegaer Dette varetages af en anden faggruppe Mangel på kompetence ift. at undersøge for dysfagi Dette indgår ikke i min jobbeskrivelse Andet: *Med opbakning menes der, at din leder/kollega går ind for og bakker op om din udførelse af undersøgelse og anvendelse af undersøgelsesredskaber i forhold til dysfagi. Hvis du ikke undersøger ældre medicinske patienter for dysfagi, skal du undlade at svare på resten af spørgeskemaet Tak for din deltagelse! 6. Hvor ofte undersøger du ældre medicinske patienter for dysfagi? (Sæt ét X) Hver uge Hver 2. uge Hver 3. uge Hver 4. uge Hver 4. uge + Side 15 af 25

58 7. Hvis du tænker tilbage på de sidste 14 dage, hvor mange undersøgelser for dysfagi hos ældre medicinske patienter har du fortaget? (Angiv i ét helt tal) Antal undersøgelser: 8. Svarer antallet i spørgsmål 7 til det antal undersøgelser for dysfagi hos ældre medicinske patienter, som du typisk udfører på 14 dage? (Sæt ét X) Ja Nej 9. Hvilke ældre medicinske patientgrupper undersøger du for dysfagi? (Sæt gerne flere X er) Lungemedicinske Hjertemedicinske Endokrinologiske Hepatologiske Gastrointerologiske Infektionsmedicinske Geriatriske* Andre: *Med Geriatriske menes der ældre medicinske patienter, der er indlagt på geriatrisk sengeafsnit. Du skal KUN sætte X i denne svarkategori, hvis patienterne IKKE er indlagt med én primær diagnose. Neurologiske patienter er ekskluderet. 10. Hvad undersøger du primært på baggrund af (Sæt max to X er) Henvisning fra læge Henvisning fra sygeplejerske Opfordring fra andet personale Eget initiativ Instrukser/retningslinjer Andet Side 16 af 25

59 Undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter I de følgende spørgsmål vil du blive spurgt ind til, hvordan du undersøger ældre medicinske patienter 65 år, der er indlagt som følge af en medicinsk sygdom, på et medicinsk eller geriatrisk sengeafsnit (neurologiske patienter er ekskluderet). Desuden vil der komme spørgsmål om, hvilke faktorer der har betydning for, om du undersøger. Med undersøgelse menes der observation og brugen af undersøgelsesredskaber. Disse kan være screeningsredskaber, undersøgelsesredskaber samt selvudviklede redskaber. 11. Hvad benytter du, når du undersøger for dysfagi hos ældre medicinske patienter? (Sæt gerne flere X er) Vandtesten Gugging Swallowing Screen (GUSS) Screening af oral ernæring (Annette Kjærsgaard) Undersøgelse af mund og svælg (Annette Kjærsgaard) Terapeutisk spisning (Annette Kjærsgaard) McGill Ingestive Skills Assessment (MISA) Selvudviklede redskaber* Selvudviklede redskaber* udviklet på baggrund af Annette Kjærsgaards bog Ansigt, mund og svælg Observation Andet: *Med selvudviklede redskaber menes der redskaber, der er udviklet af din afdeling. 12. Hvor ofte anvender du et undersøgelsesredskab fuldt ud? (Sæt ét X) I dette spørgsmål medtages observation ikke Aldrig Sjældent Ofte Altid Jeg anvender ikke redskaber Side 17 af 25

60 13. Hvilke faktorer har betydning for dit valg af undersøgelsesmetode? (Sæt max to X er) Tid Opbakning* fra leder Opbakning* fra kollegaer Mine kompetencer ift. at finde ny viden om undersøgelsesmetoder og anvendelsen af disse Mine kompetencer ift. at udføre undersøgelse for dysfagi Instrukser fra din afdeling Andet: *Med opbakning menes der, at din leder/kollega går ind for og bakker op om din udførelse af undersøgelse og anvendelse af undersøgelsesredskaber i forhold til dysfagi. I nedenstående skema er opstillet spørgsmål omhandlende i hvilken grad tid, din leders opbakning samt dine kompetencer påvirker din udførelse af undersøgelser for dysfagi. 14. I hvilken grad har du tid nok til at undersøge for dysfagi hos ældre medicinske patienter på en typisk arbejdsdag? I meget lav grad I lav grad I høj grad I meget høj grad 15. I hvilken grad har tid indflydelse på, om du undersøger for dysfagi hos ældre medicinske patienter? 16. I hvilken grad oplever du, at din nærmeste leder bakker* op om undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter? 17. I hvilken grad har din leders opbakning* betydning for, om du undersøger for dysfagi hos ældre medicinske patienter? 18. I hvilken grad føler du dig kompetent til at undersøge for dysfagi hos ældre medicinske patienter? *Med opbakning menes der, at din leder går ind for og bakker op om din udførelse af undersøgelse og anvendelse af undersøgelsesredskaber i forhold til dysfagi. Husk at aflevere det udfyldte spørgeskema til din kontaktperson. Tak for din deltagelse! Side 18 af 25

61 Bilag 6: Opstillede regler Modtagende data Et helt spørgeskema ekskluderes hvis, der er tale om: 1) respondenter, der undersøger, som har svaret på under 30% af de stillede spørgsmål. 2) respondenter, der ikke undersøger, og som ikke har svaret på alle de fire første spørgsmål. 3) respondenter, der ikke har svaret på spørgsmål 5. 4) spørgeskemaer, hvor det er uklart, om respondenten svarer ud fra den ældre medicinske patient eller den neurologiske patient. Et svar ekskluderes hvis: 5) der er sat kryds imellem to svarkategorier. 6) der ikke er sat kryds ved det enkelte spørgsmål. 7) der er uklarhed omkring hvilket kryds, der er gældende. 8) der er sat for mange krydser i det enkelte spørgsmål. 9) der kun er skrevet en kommentar. Dog medtages svaret som andet, hvis der i andet kategorien er skrevet kommentar. 10) respondenter, der ikke undersøger for dysfagi, svarer på hele spørgeskemaet på trods af stopklods. Svarene fra spørgsmål 6 og ned efter ekskluderes. 11) respondenterne ikke har angivet i hele tal, eller hvis de har skrevet fra et tal til et andet (eks. 2-3 patienter). Det er gældende for spørgsmål 1,2,3 og 7. Hvis et svar er ekskluderet og indgår i en hypotese, ekskluderes respondenten fra denne hypotese. Indtastning i Microsoft Excel 2007 Spørgsmål Deskriptiv statistik Analytisk statistik 1. Hvor gammel er du? Tallet angives i antal hele år og præsenteres i tabel. 2. Hvor lang tid har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? 3. Hvor lang tids erfaring har du med undersøgelse for dysfagi efter endt grunduddannelse? Antal år regnes om til måneder, så tallet angives i antal hele måneder i rådata. Data præsenteres i tabel, hvor det angives i måneder indtil 12 mdr. hvorefter data angives i år. Antal år regnes om til måneder, så tallet angives i antal hele måneder i rådata. Data præsenteres i tabel, hvor det angives i måneder indtil 12 mdr. hvorefter data angives i år. Side 19 af 25

62 4. På hvilken afdeling er du ansat? 5. Udfører du undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter? 5.a. Hvad er de(n) væsentligste årsag(er) til, at du ikke undersøger ældre medicinske patienter for dysfagi? 6. Hvor ofte undersøger du ældre medicinske patienter for dysfagi? 7. Hvis du tænker tilbage på de sidste 14 dage, hvor mange undersøgelser for dysfagi hos ældre medicinske patienter har du foretaget? 8. Svarer antallet i spørgsmål 7 til det antal undersøgelser for dysfagi hos ældre medicinske patienter, som du typisk udfører på 14 dage? 9. Hvilke ældre medicinske patient-grupper undersøger du for dysfagi? 10. Hvad undersøger du primært på baggrund af? 11. Hvad benytter du, når du undersøger for dysfagi hos ældre medicinske patienter? 12. Hvor ofte anvender du et undersøgelsesredskab fuldt ud? Data præsenteres i et cirkeldiagram. Data præsenteres i et cirkeldiagram. Data beskrives skriftligt Data præsenteres i et søjle-diagram. Data præsenteres i en tabel Resultatet fra dette spørgsmål bruges til at sortere svarene i spørgsmål 7, da vi kun præsenterer svarene fra de respondenter, der angav, at svaret i spørgsmål 7 var det typiske antal patienter. Data præsenteres i en tabel. Data præsenteres i en tabel. Data præsenteres i et søjlediagram. Data præsenteres i et søjlediagram. Data dikotomiseres fra ordinalskala til binomialskala: Hver uge og hver 2. uge dikotomiseres til ofte og hver 3., 4. og 4+ uge dikotomiseres til sjældent. Se desuden spørgsmål 16 Side 20 af 25

63 13. Hvilke faktorer har betydning for dit valg af undersøgelsesmetode? 14. I hvilken grad har du tid nok til at undersøge for dysfagi hos ældre medicinske patienter på en typisk arbejdsdag? 15. I hvilken grad har tid indflydelse på, om du undersøger for dysfagi hos ældre medicinske patienter? 16. I hvilken grad oplever du, at din nærmeste leder bakker op om undersøgelse for dysfagi hos ældre medicinske patienter? 17. I hvilken grad har din leders opbakning betydning for, om du undersøger for dysfagi hos ældre medicinske patienter? 18. I hvilken grad føler du dig kompetent til at undersøge for dysfagi hos ældre medicinske patienter? Data præsenteres i et søjlediagram. Data præsenteres i et søjlediagram. Data præsenteres i et søjlediagram Data præsenteres i et søjlediagram Data præsenteres i et søjlediagram Data præsenteres i et søjlediagram. Data dikotomiseres fra ordinalskala til binomialskala: I meget lav grad og i lav grad dikotomiseres til lav grad, mens i høj grad og i meget høj grad dikotomiseres til høj grad. Data dikotomiseres fra ordinalskala til binomialskala: I meget lav grad og i lav grad dikotomiseres til lav grad, mens i høj grad og i meget høj grad dikotomiseres til høj grad. Resultaterne holdes op imod data fra spørgsmål 6 ved udførelse af en Fisher s Exact Test. Side 21 af 25

64 Bilag 7: Flowdiagram 51 sygehuse i Danmark 41 afdelinger inviteret 3 afdelinger takkede nej 38 afdelinger takkede ja til at deltage. 146 respondenter fik tilsendt spørgeskema 31 respondenter svarede ikke 115 respondenter sendte spørgeskema retur 7 respondenter blev ekskluderet 108 respondenter Side 22 af 25

65 Bilag 8: Geografisk fordeling af stikprøven Nedenstående er en oversigt over den geografiske fordeling over stikprøven. Respondenterne, vi ikke modtog svar fra, har fået farvet deres ID-nummer rødt, mens de respondenter, der blev ekskluderet efter modtagelse af svar, fik farven lilla. Region A - Sygehus 1: 101, 102, 103, Sygehus 2: 105, 106, Sygehus 3: 108, 109, 110, 111, 112, 113, 114, Sygehus 4: 116, 117, 118, 119 Region B - Sygehus 5: 201, 202, Sygehus 6: 204, Sygehus 7: 206, Sygehus 8: 208, 209, Sygehus 9: 211, Sygehus 10: 213, 214, 215, Sygehus 11: 217, Sygehus 12: 219, 220, Sygehus 13: Sygehus 14: 223, 224, 225 Region C: - Sygehus 15: 301, Sygehus 16: 303, 304, 305, 306, 307,308 - Sygehus 17: 309, 310, 311, 312, 313, 314, 315, Sygehus 18: 317, 318, Sygehus 19: 320, 321, 322, 323, Sygehus 20: 325, Sygehus 21: 327, 328, Sygehus 22: 330, 331, 332, 333, Sygehus 23: 335,336,337 - Sygehus 24: 338, 339, 340, 341, 342, 343, 344, 345, Sygehus 25: 347, 348, 349, 350, 351, 352, 353 Region D: - Sygehus 26: 401, 402, 403, 404, 405, Sygehus 27: 407, Sygehus 28: Sygehus 29: 410, 411, 412, Sygehus 30: 414, 415, 416 Side 23 af 25

66 - Sygehus 31: 417, 418, 419, 420, Sygehus 32: 422 Region E: - Sygehus 33: 501, 502, 503, 504, Sygehus 34: Sygehus 35: 507, 508, 509, 510, 511, 512, 513, Sygehus 36: 515, 516, 517, Sygehus 37: 519, 520, 521, Sygehus 38: 523, 524, 525, 526, 527 Side 24 af 25

67 Bilag 9: Udregning til hypotese 2 Side 25 af 25