PersonaleBladet. Randers Kommune / December 2007

Transkript

1 PersonaleBladet Randers Kommune / December 2007 Glædelig jul og godt nytår! Læs blandt andet om: Laksetorvets særlige gæst Ingen pyller på Jobcentret Rekruttering

2 Indhold Side 4 Service i top Side 6 Julegave? Side 7 Temadag om sygefravær Side 8 Jul i kommunen Side 10 Rekruttering Side 11 Grund til optimisme Side 12 Inger pyller på Jobcenter Randers Side 14 Laksetorvets særlige gæst Side 16 Nye tider - nye værktøjer Side 17 Ny teknik - med udfordringer Side 18 Lean Side 20 PBS Redaktion Bent Peter Larsen (ansv.) Jens Olaf Hersom Ulrik Fynbo Steven Rønnenkamp Holst Charlotte Knudsen Jeanette Bundgaard Jette Husum hersom@randers.dk Tlf udgave Oplag stk. Næste nr. Marts 2008 Foto Jeannot Huyot Steven Rønnenkamp Holst Charlotte Knudsen Vi er godt på vej! For knap et år siden startede vi sammen en ny kommune. Vi gjorde det, som næsten var umuligt, nemlig at lave en ny, moderne og velfungerende kommune ved at sammenlægge tre hele og tre delte kommuner med opgaver fra det gamle Århus Amt. Ikke alle problemer er løst, men takket være en flot og gedigen arbejdsindsats fra alle jer, så er vi godt på vej. Der er derfor grund til at rette en stor tak til hver enkelt, som har ydet en indsats for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Vi har alle været en del af en historisk proces. Også i 2008 vil vi møde udfordringer, som vil stille krav om en stor arbejdsindsats fra os alle både kvalitativt og kvantitativt. Jeg ønsker derfor hver enkelt medarbejder ved Randers Kommune en god og fredelig jul. Tak for arbejdsindsatsen og samarbejdet i Jeg ser frem til arbejdet og samarbejdet i 2008 og ønsker ligeledes alle et godt nytår. Vi er godt på vej. Bent Peter Larsen Masser af nye kommunale hjemmesider Næsten hver uge kommer der en ny kommunal hjemmeside til Det Digitale Randers. Fx har alle daginstitutioner en hjemmeside. Sundhedsområdet og ældreområdet er på vej, så der kommer til at ske meget i Her er nogle gode eksempler: Hvis din institution endnu ikke har fået en ny hjemmeside, kan I henvende jer til Dorthe Dee på telefon eller til Ulrik Fynbo på telefon

3 PersonaleBladet December PC i julegave? Har du overvejet om nogen i familien skal have en computer i julegave? Hvis du har, så burde du lige tjekke medarbejder-pc ordningen som Randers Kommune tilbyder. Hvis du lige har været til et af de fem informationsmøder, der netop er afholdt forskellige steder i kommunen, så har du sikkert taget stilling til tilbudet om computer, bredbånd og telefoni på favorable vilkår. Hvis det ikke er tilfældet og du måske stadig står og mangler en julegave til dig selv eller ægtefællen så læs videre her. Betal over lønnen Randers Kommune tilbyder sine medarbejdere en medarbejder-pc ordning. Kort fortalt betyder det, at du kan købe en computer samt bredbåndsforbindelse på favorable leasingvilkår. Du betaler (via løntræk) et beløb hver måned i tre år, indtil du til sidst kan købe udstyret fri for et beskedent beløb. Ordningen skal ikke forveksles med en hjemmearbejdsplads. Computeren, som du kan købe via denne ordning, er udelukkende til privat brug. Mange forskellige pakker Der er naturligvis mange forskellige pakkeløsninger at vælge imellem. Skal computeren være bærbar eller stationær? Hvor bredt skal bredbåndet være? Og skal der IP-telefoni med i handlen? Du har fået en brochure tilsendt fra firmaet Nicator, som står bag ordningen. I den kan du læse om de mange forskellige tilbud samt få svar på en række spørgsmål om ordningen. Nicator har i øvrigt gennemført lignende ordninger i andre kommuner. Hvis du vil gøre brug af et af tilbudene fra brochuren, skal du bruge den bestillings- og samtykkeerklæring, der fulgte med brochuren. Sidste frist for bestilling er d. 31. december, og levering vil derefter finde sted i uge 7 og 8. Lederne udstikker kursen Som det kan læses i bladets leder, er Randers Kommune kommet godt i gang, og nu skal vi videre. Det kræver ledelse, der kan udstikke kursen og holde fast i den, også når bølgerne går højt. Sådan lød det i kommunaldirektørens indledning til lederkonferencen i 2007, hvor flere af de mange ledere i kommunen var inviteret til at få inspiration og hjælp til de daglige ledelsesmæssige udfordringer. Hjælpen bestod i flere foredrag og en række workshops. Antropolog Karen Lisa Salamon holdt foredrag med titlen Kaffepausen er et bedre alternativ end fundamentalisme. Hun har udgivet flere publikationer, ligesom man har kunnet opleve hende i flere radioudsendelser, hvor hun bl.a. har taget værdibaseret ledelse under behandling. Øvrige foredragsholdere var professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet, der stillede spørgsmålet Leder eller sjakbajs?. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen kiggede i krystalkuglen i foredraget med titlen Ledelse, rekruttering og fremtidens attraktive arbejdsplads. Kommunens ledere havde seks forskellige workshops at vælge mellem, og her var der tale om så forskellige emner som Ledelse og forandring ved Lars Lundgaard, Hvordan får vi de gode historier frem i medierne? ved Randers Amtsavis chefredaktør Michael Kjærgård, Rekruttering den attraktive fremtidige kommunale arbejdsplads ved forstander fra Social- og Sundhedsskolen i Randers, Vibeke Nielsen, Hvordan skaber den enkelte leder arbejdsglæde og begejstring på arbejdspladsen? ved den tidligere direktør fra Bombardier, Per Nørret, Ledelse der lykkes ved Thurid Eikeland fra KL og endelig Kropssprog og ledelse ved teaterleder Peter Westphael fra Randers Egnsteater. Der var masser af åndelig føde at tage med hjem fra konferencen, men deltagerne gik ikke sultne hjem fra Værket, hvor nogle af deltagerne her holder en fortjent pause.

4 4 PersonaleBladet December 2007 Kim Ruberg understregede, at virkeligheden er, hvordan folk opfatter Randers Kommune. Det stiller store krav til god kommunikation. Service i top Borgerservice skal lave en politik for god service. Men spørger man borgerne på gaden i Randers, kan den næsten ikke blive bedre. Det var konklusionen, da kommunikationsfirmaet Jøp, Ove & Myrthu spurgte randrusianerne. Undersøgelsen var helt uvidenskabelig, men alligevel var det svært at finde nogen, der var utilfredse med den service, de havde oplevet hos Randers Kommune. De fleste adspurgte havde været en tur omkring Borgerservice for at få lavet pas eller kørekort, og de fortalte samstemmende, at betjeningen havde været hurtig, høflig og professionel. Enkelte borgere havde dog et mere negativt indtryk af kommunens service. Det var primært kontanthjælpsmodtagere, der var utilfredse med de afgørelser, de havde fået af deres sagsbehandler. Det er måske fordi, de har haft nogle forventninger til ydelser, som lovgivningen ikke giver mulighed for at indfri, vurderede kommunikationsekspert Kim Ruberg. Som led i arbejdet med at formulere en politik for god service, underviste han rådhusets MED-udvalg og direktionen i god kommunikation. Hvilken service skal vi levere? Baggrunden for projektet med en ny servicepolitik er byrådets Vision Her beskriver politikernes deres forventninger til, hvordan Randers Kommune skal møde og servicere borgerne. Derfor skal Borgerservice udarbejde et sæt overordnede retningslinier om den service, man vil levere, fortæller chefen for Borgerservice, Birthe Andersen. Det er et arbejde, som involverer både medarbejdere, direktion og borgere, og som kommer til at strække sig et stykke ind i det nye år, vurderer hun.

5 PersonaleBladet December God service er god kommunikation Kommunikationseksperten, Kim Ruberg, vurderede, at det er de færreste, der har jævnlig kontakt med kommunen. Så de fleste menneskers indtryk af Randers Kommune kommer altså gennem det ofte kritiske - billede pressen tegner af kommunen. Men hvorfor er det altid de negative historier, der dominerer? Det gav Kim Ruberg svaret på i kraft af sin fortid som redaktionssekretær på Jyllands-Posten: Når jeg satte en negativ historie på forsiden solgte vi aviser mere i løssalg, end hvis jeg satte en positiv historie på forsiden. Negative historier sælger, forklarede han. Derfor kan folk nemt få et forkert helhedsindtryk af Randers Kommune, for det, der står tilbage, er, hvordan folk opfatter kommunen. Derfor er det vigtigt, at man kommunikerer klart og tydeligt til og med borgerne, pointerede Kim Ruberg: Hvis der f.eks. er lang ventetid på en bestemt type sagsbehandling, så fortæl det og forklar hvorfor, der er lang ventetid, opfordrede Kim Ruberg. På den måde ved borgerne, hvad de kan forvente, og hvorfor tingene forholder sig, som de gør. Ingen dårlig samvittighed Konklusionen på Jøp, Ove & Myrthus meningsmåling på gaden i Randers var, at servicen generelt opfattes som rigtig god. Undersøgelsen viste også, at den tid, hvor det offentlige sendte uforståelige breve til folk, for længst er slut. Et af de spørgsmål, folk på gaden skulle svare på, var nemlig, om de kunne forstå de breve, de fik fra kommunen. Det kunne de - med ganske få undtagelser. Som afrunding på mødet kunne Lars Peter Salhøj konstatere, at:...vi ikke behøver gå herfra med dårlig samvittighed. Men også god service kan blive endnu bedre, og mødet gav masser af inspiration og ideer til det videre arbejde med servicepolitikken. steven.ronnenkamp.holst@randers.dk >> Kim Ruberg Adm. direktør for Jøp, Ove & Myrthu Gruppen fra Tidligere journalist og redaktionssekretær på Morgenavisen Jyllands-Posten. Uddannet historiker og journalist med speciale i udenrigspolitik kommunikationsdirektør i Tele Danmark. Kim Ruberg er en ofte benyttet foredragsholder og arrangør af seminarer, høringer og lignende. >> Baggrunden for projektet I Vision 2016 står der bl.a., at indgangen til Randers Kommune er en en velfungerende Borgerservice, hvor der ydes hurtig og fleksibel service via alle kanaler. Endvidere står der, at borgerne skal opleve imødekommenhed, respekt i øjenhøjde, venlige ventemiljøer med kaffe/aviser etc. og velforberedte medarbejdere. På baggrund af visionens målsætninger skal Borgerservice nu udarbejde et sæt overordnede retningslinier for den service, borgerne kan forvente. Et godt show med royalt islæt - men ingen pris... Randers Integrationsråd var nomineret i kategorien for bedste integrationsråd, som blev uddelt for første gang. Rådet skulle konkurrere mod Odense og Vejle Integrationsråd. Det var et forventningsfuldt randrusiansk team, der sidst i oktober drog til København for at overvære overrækkelsen af årets integrationspriser. Det blev ikke til andet end et håndtryk, et diplom og en blomsterbuket overrakt af Kronprinsesse Mary, for prisen måtte de se odenseanerne slæbe af sted med. Det er okay det var godt bare at blive nomineret, sagde formand for Randers Integrationsråd Joseph Aruliah efter, at den værste skuffelse havde lagt sig. Der var mennesker til stede i Cirkusbygningen, som foruden prisoverrækkelserne også overværede et show af en danse- og trommegruppe fra Burundi, gospelsang af Marie Carmen Koppel og et par oplæg af direktør for Ny Carlsberg Glyptoteket Flemming Friborg og fotograf og forfatter Henrik Saxgren. Stand-up komikeren Omar Marzouk var konferencier, så salens tilskuere fik også rørt lattermusklerne. Den nu forhenværende Integrationsminister, Rikke Hvilshøj, meldte afbud på grund af valgudskrivelsen og i stedet sagde Claes Nilas, departementschef i Integrationsministeriet, goddag og farvel.

6 6 PersonaleBladet December 2007 Skal kommunalt ansatte have julegave?...af deres arbejdsgiver forstås. Det spørgsmål stillede PersonaleBladets udsendte til en række tilfældigt udvalgte ansatte i Randers Kommune. Meningerne er delte... Erik Knudsen, teknisk serviceleder, Hadsundvejens Skole: Nej, vi skal ikke have nogen julegave. Der er så mange ansatte i Randers Kommune, at det bliver for dyrt. Så bliver der kun en kuglepen til hver. Brug hellere pengene på at vedligeholde f.eks. skolerne. Anne E. Hegelund, fuldmægtig, Socialog Arbejdsmarkedssekretariatet: Nej, - det er svært at forsvare at bruge penge på julegaver, når kommunens økonomi er stram. Hvis man skulle gøre noget, kunne man f.eks. gøre julefrokosten gratis. Men skulle der komme en lille gave fra Randers Kommune, så vil jeg da ikke protestere... Claus Madsen, bygningskonstruktør, Teknisk Forvaltning: Det betyder ikke så meget for mig, om vi får en julegave. Det ender jo ofte med, at man får noget, man ikke har brug for, f.eks. endnu en fyrfadslysestage. Skulle der dukke noget op, så vil jeg dog ikke nægte modtagelse. Linn Søgaard, overassistent, Jobcentret: Jeg forventer ikke at få en julegave fra Randers Kommune, men det vil da blive glædeligt modtaget, hvis vi får en... - også i lyset af medarbejdernes store indsats i forbindelse med kommunesammenlægningen. Kasper Hagel Madsen, musikbibliotekar, Randers Bibliotek: Ja, - det vil være en god måde at vise, at de sætter pris på medarbejdernes indsats. Privatansatte får som regel julegaver, og der skal ikke være forskel på private og offentligt ansatte. Da jeg tidligere arbejdede hos postvæsnet, fik vi da også julegave.

7 PersonaleBladet December Temadag om sygefravær Ikke færre end 130 medarbejdere var mødt frem på Underværket mandag d. 26. november. Formålet med dagen var at sætte fokus på, hvordan ældreområdet kan arbejde med at nedbringe sygefraværet. Aage Stenz, formanden for Sundheds- og ældreudvalget, konstaterede i sin velkomst, at det netop er blandt sosu-hjælpere og -assistenter, at man finder det højeste sygefravær. Det er ganske vist faldet fra 7,7 sygedage pr. medarbejder i første kvartal 2007 til 6,2 sygedage pr. medarbejder i tredje kvartal. Det er dog stadig noget højere end gennemsnittet for samtlige ansatte i kommunen. Midt på året var gennemsnittet 4,9 sygedage pr. medarbejder pr. kvartal. Sygekassen er tom Vicekommunaldirektør Klaus Christiansen fortalte derefter deltagerne, at direktionen tidligere på året nedsatte en arbejdsgruppe, der bl.a. skulle kortlægge problemets omfang. Det har vist sig, at 20% af de sygedagpenge kommunen udbetaler, rent faktisk bliver udbetalt til kommunens egne medarbejdere. Ganske vist er Randers Kommune også den største arbejdsplads i kommunen, men tallet er stadig for højt. Således kunne han konstatere, at budgettet til sygedagpenge i 2007, allerede ved november måneds udgang, var voldsomt overskredet. Målet er derfor, at Randers Kommune skal udarbejde en sygefraværs- og trivselspolitik. Naturligvis med behørig inddragelse af medarbejderorganisationer og politikere, forklarede Klaus Christiansen. Han opfordrede samtidig de fremmødte til at bruge temadagen til at komme med gode ideer, der kan nedbringe sygefraværet og sikre bedre trivsel på arbejdspladsen. >> Sygefravær i Randers Kommune Antal sygedage pr. medarbejdere i 2. kvartal 2007: 4,9 Antal sygedage pr. medarbejdere i 3. kvartal 2007: 4,6 Gennemsnit for alle medarbejdere. De ansatte i Randers Kommune var en smule mindre syge i 3. kvartal. Fortsætter fremgangen? Det kan du læse i næste PersonaleBlad, der udkommer i marts. Indsend dit nytårsønske Har du et nytårsønske for din arbejdsplads, hører vi meget gerne om det. Du kan skrive det inde på Broen. På Broen kan du læse alle de nytårsønsker, der kommer ind, og her i Personalebladet vil vi bringe nogle af dem. Fat pennen allerede nu, måske er der blandt læserne nogen, der kan opfylde dine ønsker. Hvad sker der med julen? Følg med i den spændende og hjertegribende juleføljeton, Jul i den gamle sognegård, på Broen. Lykkes det for nissen at ødelægge julen i sognegården, får dyrene lov til at gøre sig lækre, får Bette- Klaus flere gode idéer, eller vil Kloge-Åge have ny hårfarve? Vi ved det ikke, men du kan få svarene på Broen. Brug din digitale signatur til at tjekke din sygehusjournal Hvad står der om dig i sygehusenes journaler? Svaret på det spørgsmål får du hurtigt og nemt, når du har en digital signatur. Klik ind på www. sundhed.dk, vælg Selvbetjening for borgere og log på Mine sygehusbehandlinger ved hjælp af din digitale signatur. Den digitale signatur har åbnet for mange nye muligheder på internettet. Du kan skrive dit barn op til børnehave, søge om boligstøtte, se hvad der er registreret om dig i cpr-registret, udfylde din selvangivelse og meget mere. Hvis du ikke allerede har gjort det, så skynd dig at aktivere din digitale signatur på cd-kortet, som du har fået tilsendt. I brevet, der fulgte med, er der en vejledning.

8 8 PersonaleBladet December levende lys og farvekoordineret pynt På Laksetorvets kontorer bliver julen også budt velkommen i form af nisser og lys. Der er julepynt på de fl este kontorer, men Lene Dalby Madsen og Inger Munkholm hygger mere end de fl este. Knap er Lene Dalby Madsen kommet på plads på sin nye pind hun startede 15. oktober før syv julestjerner, 28 levende lys og et ukendt antal nisser gjorde deres indtog. Jeg kommer fra Journalkontoret, hvor jeg julede rigtig meget. Nu er jeg startet i kontanthjælp og har spurgt forsigtigt, om jeg måtte pakke mine juleting ud her, og det fik jeg søreme lov til, skrev Lene Dalby Madsen til redaktionen efter at have set efterlysningen på Broen. Heldigvis er de to kvinder enige om, at der skal julehygges. Så julestuen stod klar allerede sidst i november, for så kunne de ikke vente længere. Én ting, de ikke er helt enige om er, hvornår det hele skal pilles ned igen. Når vi kommer efter nytår, svarer Lene Dalby Madsen, hvortil Inger Munkholm siger; Derhjemme gør vi det inden nytår. Der er ikke nogen særlige traditioner på kontoret, i og med de ikke har været kolleger så længe, men Lene Dalby Madsen har taget en tradition med fra Journalkontoret. Det er en kurv med pebernødder og et skilt med teksten; Grundet julen er vi blød, derfor byder vi en pebernød, ta 1 eller 2, så er du sød. Pebernøddekurven og det tilhørende skilt har eksisteret i seks år, og Lene Dalby Madsen mistænker kollegerne for at finde et påskud for at komme ind på kontoret og i nærheden af det eftertragtede julebag lavet af Karen Volf. Juleriet er ikke kun forbeholdt kontoret også et nærliggende lokale, der bruges som møde/kaffestue, har Lene Dalby Madsen og Inger Munkholm taget sig kærligt af. Så nu lyser 22 levende lys rummet op, og selv den sølvfarvede mikroovn har fået farvekoordineret pynt i form af fire små sølvfarvede juletræer med glimmer. charlotte.knudsen@randers.dk Første, anden og tredje generation pynter op På Grønhøjskolen i Øster Tørslev er der en årligt tilbagevendende tradition, en juleklippedag, hvor forældre og bedsteforældre kommer for at hjælpe med at pynte op i klasseværelser og fællesrum i afdeling A. I afdelingen holder børnehaveklasse til og med 3. klasser til. I år foregik det fredag den 30. november. Juletræet i afdelingen blev pyntet flot med bidrag fra alle de små elever. Efter at have klippet og klistret til den store guldmedalje, fik de æbleskiver og småkager, inden der blev læst julehistorie højt i klasserne. Klokken mødtes alle i fællesrummet, hvor det flotte pyntede juletræ ventede på at blive tændt. Først sang alle et par dejlige julesange, hvorefter der var dans. Det hele sluttede med, at juletræet blev tændt og skal være samlingspunkt ved december måneds morgensange. Det fortæller skolens sekretær Kirsten Kirk.

9 PersonaleBladet December Mission: Gertrud Sand Kim er power-juleren i afdelingen, udtaler personalet i Erhverv og udvikling samstemmigt om udviklingschefen Kim Kofod Hansen. Vi har flere gange taget ham i at tage nisser med, selv i juni måned, fortsætter de. Så derfor tog det morgenfriske personale hånd om at sikre julestemningen på chefens kontor aktionen gik under dæknavnet Gertrud Sand. Lametta på computerskærmen, guirlander på malerierne, lyskæde i loftet og Søren Banjomus på ghettoblasteren. En kollega havde endda medbragt hjemmebag i form af finskbrød. Vi mangler en mistelten, udbrød én af de kvindelige kolleger. Hun ville dog ikke ud med, hvorfor det skulle være nødvendigt... Alt var tilsyneladende som det plejede, da Kim Kofod Hansen mødte ind, men han fattede dog hurtigt mistanke til, at der var et eller andet under opsejling. Ja, de var her jo alle sammmen fra morgenstunden, grinede han. Hvis al den kreativitet blev lagt for dagen i hverdagen, hvad kunne vi så ikke udrette her i afdelingen? Sagde han, inden han gik ind på sit kontor og hev stikket ud og kvalte sangen om Søren Banjomus han er åbenbart ikke fan af Otto Brandenburg. Syv meter juletræ for en X-mas Det vel nok højeste indendørs juletræ i kommunen fandt vi i Fritidscentret, Vestergade i Randers. Vi mener, det er det højeste indendørs der er ni meter til loftet, så det er cirka syv meter højt, fortæller den daglige leder, gennem 12 år, Johnny Jørgensen og fortsætter; Det er det eneste sted i byen, du kan lave den slags så stort. Træet står i den 250 m2 store og flotte teatersal, der, hvis balkonerne tages i brug, kan huse op til 500 mennesker. Og salen i foreningshuset er da også samlingspunkt for mange børneinstitutioner og skoler i december, når de kommer til juletræsfest. Juletræet har stået klar til at modtage gæster siden sidste weekend i november, og sådan er det hvert år. Det er personalet, der pynter det, og den daglige leder tvivler lidt på, om arbejdstilsynet ville synes om den måde, det gøres på. Når juletræet ankommer og skal på plads i salen, så plejer Johnny Jørgensen at gå ned i kælderen, hvor Randers & Omegns Husflidsforening har hjemme og bede om hjælp. Han byder dem på en X-mas juleøl, for det passer med, at den lige er kommet på markedet ved den tid, og så får de ti mand i fællesskab træet sat på ret køl. Der er tre juletræer i Fritidscentret, men de to andre er ikke nær så høje. Johnny Jørgensen var ude for at udpege det store træ et enkelt år, men de seneste mange år er leverandøren kommet med de tre træer, centret har brug for. Nu må du gerne skrive, at hvis der er nogen, der mener, de har et juletræ, der er højere, så må de gerne melde sig, slutter Johnny Jørgensen bestemt. Johnny Jørgensen foran det store flotte træ.

10 10 PersonaleBladet December 2007 Rekruttering Der skal gås nye veje for at skaffe tilstrækkeligt mange medarbejdere til ældreområdet. En arbejdsgruppe har fl ere ideer. K Biografreklamer, lederen, der uddeler foldere og brochurer under en håndboldkamp i Randershallen eller på Rådhustorvet lørdag formiddag, postkort på cafeer og radioreklamer. Lyder det som lanceringen af den nyeste mobiltelefon eller mp3-afspiller? Nej, det er midler, som en gruppe ledere og medarbejdere og en fagforeningsrepræsentant har taget i brug eller vil tage i brug for at gøre opmærksom på, at der både nu og i fremtiden mangler ressourcer inden for ældreområdet.? på vores hold Vil DU være MEDSPILLER Erla Buhl, leder af område Bakkegården-Rosenvænget, er med i den gruppe, der blev nedsat inden sommerferien og som kunne konstatere, at det gik trægt med at få afløsere nok til at dække afvikling af de faste medarbejderes ferie. Så måtte der jo ske noget nyt og anderledes, og det resulterede blandt andet i spots i de lokale radiostationer, samt lodtrækning blandt nyansatte afløsere om en flunkende ny og flot mobiltelefon. Andet sprog Initiativerne hjalp, kan Erla Buhl fortælle, og siden disse første forsøg på anderledes rekruttering, har gruppen arbejdet med andre ideer. Vi skal bruge andre ord, når vi henvender os til de unge, end den terminologi, vi ellers plejer at bruge, siger Erla Buhl. De anderledes ord bruges blandt andet i den nævnte folder, som et reklamebureau har fingrene i, ligesom bureauet også har hjulpet med postkort af go card-typen, som man kan finde på cafeer, uddannelsessteder, biografer m.m. En ting er at bruge nogle andre ord og et andet sprog over for de unge, der gerne skal tiltrækkes til en uddannelse eller et job inden for ældreområdet, noget andet er at gøre noget ved områdets image og status. Men her er der også muligheder, mener Erla Buhl. I den folder, vi uddeler lægger vi også et ark med en eller flere ledige stillinger. Og det er vigtigt, at vi fortæller nogle fakta. F.eks. er det jo ikke så dårligt lønnet at være social- og sundhedshjælper, når vi hører, hvad lønnen er som ufaglært f.eks. i en forretning, siger hun og tilføjer, at der naturligvis også skal fortælles om de andre goder, der hører med til jobbet inden for området. Vi er ikke så gode til at vise dem frem, men her kan man f.eks. få betalt at gå til afspænding og pilates, og på flere centre kan man dyrke fitness gratis. De ting, skal vi naturligvis også fortælle, fortsætter områdelederen. Fleksibel arbejdstid Der er andre initiativer på vej fra rekrutteringsgruppen. Der er indkøbt domænenavnet: og helt præcist, hvad domænet skal bruges til, ligger endnu ikke fast, men det bliver formentlig en platform for dialogen og kommunikationen med potentielle ansøgere til området. Erla Buhl forestiller sig f.eks. ansættelse af en yngre person, der kan ringes til stort set døgnet rundt, og som kan svare på spørgsmål om både hårde facts som løn og arbejdstider, men også om blødere ting, bl.a. arbejdsmiljø, kollegialitet, samarbejde, personalegoder m.v. Ting som arbejdstid, tilrettelæggelse af arbejdstiden og hensyntagen til privatlivet, mener Erla Buhl også, skal inddrages i arbejdet med at rekruttere nye medarbejdere. Mange unge har jo f.eks. ikke noget imod at arbejde hverken om aftenen eller i weekenderne. Nogle har heller ikke noget imod f.eks. at arbejde 12 timer ad gangen. Her må vi være fleksible og i dialog med de faglige organisationer, siger hun. Og så har hun et stort ønske om at kunne tiltrække flere mænd til arbejdet inden for ældreområdet. Jeg tror f.eks., at jobbet med at køre rundt om aftenen og natten for at besøge de ældre, at planlægge en optimal rute og finde vej, er noget for mænd. Men det kræver nok, at de er flere, der arbejder sammen i den samme gruppe, slutter hun. hersom@randers.dk

11 PersonaleBladet December Grund til optimisme Selv om der er forskel fra branche til branche, så er gennemsnitsalderen for medarbejderne i Randers Kommune så høj, at der kan forventes en stor afgang af medarbejdere inden for de næste 6-10 år. Så rekruttering bliver en af de helt store udfordringer, vi står over for. Det konstaterer kommunens HR og personalechef, Kresten Ulrik Nielsen, som vi har spurgt om, hvad der skal gøres for at løse rekrutteringsudfordringen. Allerede nu er der områder, hvor der er store problemer med at skaffe medarbejdere nok. Det gælder blandt ældreområdet, som man kan læse om på foregående side. Noget af det første, Kresten Ulrik Nielsen kommer i tanker om at svare, da han bliver spurgt om, hvad vi kan gøre, er, at vi skal blive bedre til at fortælle, om det er attraktivt at være ansat i kommunen. Det er f.eks. ikke almindelig kendt, at pensionsbidraget som offentligt ansat er 5-6 procent højere end hos private arbejdsgivere. Vi skal altså være gode til at fortælle de hårde facts. Der er mange undersøgelser, der dokumenter, hvad den gode arbejdsplads er, og blandt de øverste på listen er, at folk gerne vil have et ansvarsfuldt job. De vil gerne selv være med til at tilrettelægge deres arbejde og deres arbejdstid. De vil gerne have udviklingsmuligheder, et godt arbejdsmiljø og gode kolleger, der er gode at samarbejde med. Først ned omkring syvende, ottendepladsen kommer lønnen. Vi har grund til at være optimistiske, for vi skal og kan tydeliggøre, at vi kan imødekomme de krav og ønsker til den gode arbejdsplads, lyder det fra HR og personalechefen. Moderne ledelse Vi har en moderne måde at lede på med central styring og decentral ledelse. Vi har et veludviklet MED-system, og vi har en god dialog med de faglige organisationer om, hvordan vi får indrettet arbejdspladserne, fortsætter Kresten Ulrik Nielsen. Han kan så godt blive bekymret om, hvis tendensen med øget fokusering på dokumentation af, hvad vi laver inden for det offentlige efterhånden tager overhånd. Hvis vi via lovgivningen og andre centrale initiativer yderligere skal tydeliggøre brugen af ressourcerne, er det et problem. Det er bedre, at den energi, der bruges på dét, flyttes til at se på, hvad der er godt for borgerne. Det vil give et bedre resultat, mener han. Vi skal bruge det sprog og de midler, som de unge bruger, siger HR og personalechef Kresten Ulrik Nielsen De unges sprog Men hvad så lige med praksis. Hvordan forestiller personalechefen sig den? Vi skal kommunikere på en anden måde. Vi skal bruge det sprog og de midler, som de unge bruger. Vi skal være tydelige på uddannelsesinstitutionerne, universiteterne m.v. Vi skal bruge mere direkte mailing end de traditionelle stillingsopslag og ændre det hidtidige billede, de unge har af det offentlige, siger han. Og adspurgt om han kan gøre det lidt mere konkret, vægter han især det levende billede, som jo både kan præsenteres på tv, i biografen, på Internettet eller i trykte medier, ligesom han også fremhæver radio som en mulighed. Plads til familien Kresten Ulrik Nielsen har også en mening om indholdet af de fremtidige stillinger. De skal blandt andet imødekomme ønsket hos de fleste om, at vi gerne vil være hele mennesker. Der skal gerne være balance mellem arbejde og fritid, så der også kan skabes et velfungerende familieliv. Derfor skal vi være åbne for at indrette stillingerne sådan, at der f.eks. også er plads til, at man kan være hos familien, når der er brug for det, når børnene skal passes eller have omsorg. Når det gælder uddannelses- og udviklingsmuligheder, skal der allerede fra ansættelsens start aftales, hvordan medarbejderens fremtidige kompetenceudvikling og uddannelse/ efteruddannelse skal ske og det skal også fremgå, at der er økonomi til det. Det vil være med til at binde medarbejderen til arbejdspladsen. Og skulle han eller hun alligevel få job et andet sted, kan vi kun være stolte af det, siger Kresten Ulrik Nielsen.

12 12 PersonaleBladet December 2007 Senior lig med kvalitet Men hvad med de ældre medarbejdere. Hvad vil I gøre for at holde på dem? Mange vil gerne gå ned i tid og samtidig bevare deres løn, og det er måske en god forretning for kommunen, lyder svaret fra personalechefen, som uddyber det med, at mange ældre medarbejdere har et meget højt kompetenceniveau og et indgående kendskab til organisationen. Skal en nyansat medarbejder bringes på samme niveau, kan det tage op til et par år og koste mange kroner. Derfor er det måske slet ikke en dårlig investering at lade senioren gå lidt ned i tid og samtidig bevare lønnen. Vi skal have gjort seniorbegrebet til et kvalitetsbegreb, frem for den måde, vi måske hidtil har betragtet dem på, nemlig som medarbejdere, der er på vej ud, siger Kresten Ulrik Nielsen. I den anden ende af aldersskalaen har personalechefen også gjort sig tanker om, hvad der mere kan gøres for at tiltrække unge medarbejdere. Han kunne godt forestille sig indretning af et decideret ungdomsmiljø for de årige. Ikke sådan, at de skal have deres egen kantine, men han kan godt forestille sig indretning af nogle lidt loungeprægede områder, som er indrettet på unge vilkår, og hvor tonen og rytmen er en lidt anden end den, vi er vant til i de kommunale lokaliteter. Hvor langt er vi så i alle disse rekrutteringsønsker og planer? Foreløbig er det tanker og holdninger, men snart skal HR og personaleafdelingen præsentere et oplæg til, hvordan Randers Kommune kan blive mere kendt og synlig over for uddannelsesinstitutionerne. Initiativer, der skal fremme den fremtidige rekruttering af arbejdskraft til Randers Kommune kommer til at koste, men set i lyset af, at kommunen årligt har lønudgifter i omegnen af to milliarder kroner, er der nærmest tale om småpenge, hvis der skal få millioner kroner til for at løse rekrutteringsopgaven, mener personalechefen. hersom@randers.dk >> Fakta Randers Kommune har, hvad der svarer til godt 7400 fuldtidsstillinger. En stor gruppe medarbejdere, specielt inden for ældreområdet, arbejder på deltid. Der er et årligt medarbejderskifte på godt 1000 stillinger. Hans udtalelse er en reaktion på en del af den kritik af landets jobcentre og deres opgaver, der har været fremme i medierne i den sidste måned. En af Ole Andersens kollegaer, Hans Lund Rasmussen, har beklaget sig over, at Jobcentrene skal bruge op mod 80 procent af deres tid på papirarbejde. Men han møder altså ingen forståelse hos Ole Andersen, der faktisk synes, at det går helt godt, i det mindste på Jobcenter Randers. Her går det godt, send færre penge Når det går godt i samfundet og jobcentrene gør deres arbejde godt, så sparer kommunerne masser af penge. Det går godt i samfundet. Ledigheden er rekordlav. På landsplan er det kun 3%, der er ledige. Det har betydet et fald i udgifterne til kontanthjælp på cirka 14%. I Randers Kommune går det bedre. Ledigheden er helt nede på 2,3%, og fra juli 2006 til oktober i år er udgifterne til kontanthjælp faldet med 40%. Vi er kendt for at have en skarp aktiveringspolitik, og det betyder, at alle kontanthjælpsmodtagere får et tilbud, der skal bringe dem videre. Det betyder, at vi i dag stort set ikke har kontant-

13 PersonaleBladet December Ingen pyller på Jobcenter Randers Vi har ingen grund til at pylre. Jobcentret er en myndighed, og vi har en del bureaukratiske opgaver, som vi skal løse, og sådan er det, siger lederen af den kommunale del af Jobcenter Randers, Ole Andersen. hjælpsmodtagere, der umiddelbart kan klare et job, fortæller Ole Andersen. Aktiveringspolitikken, der har givet resultaterne, bliver ført ud i livet sammen med private firmaer, der fx tilbyder de ledige coachingforløb. Aktiveringen har også givet resultater for de svageste. Dem, der har andre problemer end bare ledighed. 10 af dem er kommet i arbejde eller startet på uddannelse. Kvalifikationer er vigtige Alle virksomheder råber på kvalificeret arbejdskraft, og Jobcentrene står mange gange med en arbejdskraft, der ikke lever op til de kvalifikationskrav, der stilles. Så må vi skabe plads i bunden af virksomhederne, siger Ole Andersen og fortsætter: Vi vil gerne hjælpe virksomhederne, så de kan uddanne nogle af deres egne medarbejdere og rykke dem opad. Så bliver der ledige pladser, som vi kan hjælpe med at udfylde. Ole Andersen kan også fortælle om stor succes med at skaffe voksenlærlinge. I 2007 bliver der lavet mere end 300 aftaler mellem voksenlærlinge og virksomheder. Det tilfører kvalifikationer til virksomhederne, men det skaber også jobåbninger til de ledige. Tag godt mod arbejdskraften Har vi ikke den arbejdskraft, der efterspørges, mener jeg, at vi skal gøre en stor indsats for at skaffe den andre steder fra, bl.a. fra udlandet, siger Ole Andersen. Ole Andersen forestiller sig, at Randers Kommune bliver rigtig god til at tage imod arbejdskraft, og at Jobcentret kan hjælpe med at finde arbejdskraften. Også den, der kommer fra udlandet. Randers Kommune skal være et attraktivt sted at arbejde. For at blive det, er der rigtigt mange ting, der spiller en rolle. Boliger, børnepasning, transport og meget andet er vigtige elementer. Ole Andersen mener, at der skal sættes fokus på det område, bl.a. ved at gøre det til en del af kommunens erhvervspolitik. Sikker drift har været vigtig Selvom Ole Andersen kan pege på mange fine resultater for Jobcentret i 2007, så er det ikke nogen, der direkte udspringer af, at den kommunale og statslige jobformidling har slået pjalterne sammen. Som mange andre steder i den nye kommune har Jobcentret nemlig også lagt stor vægt på såkaldt sikker drift. Man har valgt at bruge år 1 i den nye Randers Kommune til at få styr på organisationen. Først i 2008 tager man for alvor hul på fusionen med den statslige del af Jobcentret. Sekretariatsfunktionerne, kontakten til virksomhederne og formidlingen af arbejdskraft er nogle af de vigtigste områder at fusionere, fordi det er der, fordelene i samarbejdet kan høstes, og høstsæsonen starter altså i ulrik.fynbo@randers.dk

14 14 PersonaleBladet December 2007 Hein går tit med kasket også indendørs. Her om vinteren er den dog skiftet ud med en strikket hue, der varmer lidt mere. Laksetorvets særlige gæst Langt de fl este medarbejdere på Laksetorvet kender ham og så alligevel ikke. For det er de færreste, der forstår, hvad han siger. Hver morgen på samme klokkeslæt går han ind i administrationsbygningen på Laksetorvet. Her følger han en bestemt rute rundt i huset. Når medarbejderne hører et højlydt Aaaahhh ude fra gangen, ved de, at nu er Laksetorvets særlige gæst på besøg. Navnet er Hein. Hein Høtoft. Han er 64 år gammel og udviklingshæmmet. Alligevel bor han i eget hus i Kristrup, hvor han klarer en stor del af sin dagligdag selv. Turen rundt på Laksetorvet fører Hein til forskellige afdelinger og steder, hvor han besøger ganske bestemte medarbejdere. Det er mennesker, han har kendt gennem længere tid og opbygget et tillidsforhold til. Undervejs holder Hein øje med, at der nu er toiletruller nok på toiletterne, ligesom han ikke undlader at gøre nogen opmærksom på det, hvis der er gået en pære i en lampe.

15 PersonaleBladet December Tegnsprog Et af de faste stop på turen er hos Lone Mouritsen i Specialbistand. Hun har kendt Hein i 25 år og hjælper ham med at holde styr på bl.a. hans pengesager og hans post. En del medarbejdere kan godt være lidt bange for hans høje lyde. Mange tror ikke, han kan forstå noget, men han forstår faktisk næsten alt, hvad man siger til ham, fortæller Lone. Til gengæld er der kun få, der forstår, hvad Hein siger. Han har nemlig ikke ret meget sprog, men bruger ofte fagter og tegn til at illustrere, hvad han mener. Derfor skal man kende ham godt for at forstå, hvad han mener. Midt under interviewet gør Hein en skubbende bevægelse med begge hænder foran sig. Derefter peger han først på sit ur og så ud af vinduet. Ja, nu er vi færdige med at slå græs for i år, tolker Lone. JA! siger Hein med en særdeles tilfreds mine på. Til trods for, at han bor i eget hus, er han ikke den helt store havemand. Sød kaffetår Et andet fast stop på turen er Laksetorvets kantine. Her medbringer Hein sommetider en håndfuld tomme flasker, som han har samlet sammen ude i byen. Dem sætter han pænt i kassen ved afrydningsbordet. Han kommer næsten hver dag, fortæller pigerne i kantinen. Så køber han en kop kaffe med masser af sukker i - og et rundstykke. Så småsnakker vi lidt med ham om de sædvanlige ting. Hein har nogle bestemte emner, som altid går igen i hans samtaler. Han peger ofte på sit ur og på f.eks. en kalender for at fortælle, at nu er det snart jul, nytår, vinter, sommer osv. Men også andre ting fanger Heins opmærksomhed. Han følger faktisk utroligt godt med i nyhederne, fortæller Jeanette Bundgaard fra kommunikationsafdelingen. Hun får næsten dagligt besøg af Hein og har bemærket, at især sager i pressen, hvor børn er kommet til skade eller på anden måde er blevet udsat for overlast, er noget Hein lægger mærke til. Hein synes, det er synd, når der sker børn noget. Så viser han med sine hænder, at dem, der har forbrudt sig mod børnene, skal have håndjern på og det kan vi jo hurtigt blive enige om, siger Jeanette Bundgaard. Når Hein har klaret runden på Laksetorvet, går turen videre ud i byen. Som regel sætter han til fods - kurs mod hjemmet i Kristrup igen sidst på formiddagen. steven.ronnenkamp.holst@randers.dk Mere arbejde? Ja tak! For at løse problemet med mangel på arbejdskraft i ældresektoren spurgte Randers Kommune medarbejderne, om de havde lyst til at arbejde mere. Mange svarede ja tak. Det er ikke længere helt så svært at finde ledige hænder til ældreplejen, som det var tidligere, har Randers Kommune erfaret. Et stort antal medarbejdere har nemlig svaret positivt på spørgsmålet, om de ville have flere timer. Det var borgmesteren, der i august tog initiativ til at spørge medarbejderne, om nogen kunne tænke sig at gå op i tid. Den første runde viste stor interesse, idet hele 275 medarbejdere udtrykte ønske om at få flere timer eller komme på fuld tid. Dette tal skal naturligvis ses i sammenhæng med, at det blandt FOA-medlemmerne i ældreplejen kun var ca. hver 10., der var på fuld tid (137 ud af 1394). Koordinering af ønsker Det var dog ikke alle 275, der gerne ville arbejde mere på de tidspunkter, hvor der var mest brug for det. Derfor måtte man i gang med et større arbejde med at koordinere den enkelte medarbejders ønsker med områdecentrenes behov. På Gudenåcenteret tog tre medarbejdere imod tilbudet om flere timer. De havde tidligere henholdsvis 30 og 32 timer og gik alle op på fuld tid, fortæller centerleder Kent Gram. De tre medarbejdere kommer ud af en samlet plejestab på ca. 60 medarbejdere. Den foreløbige status på projektet er, at i alt 133 medarbejdere i Randers Kommune er gået op i tid med tilsammen 432 timer. Det svarer i runde tal til 12 fuldtidsstillinger. Ikke helt nok De 12 fuldtidsstillinger dækker ikke hele behovet for flere hænder i ældreplejen. Initiativet er da også blot første skridt på vejen i en længere proces, hvor der nu er sat fokus på muligheden for at give de ansatte flere timer. Borgmesteren, der satte det hele i gang, er indtil videre tilfreds: Det viser sig, at vi kan finde skjulte ressourcer hos vore egne medarbejdere. Det er sket af frivillighedens vej, og det glæder mig, siger Henning Jensen Nyhuus.

16 16 PersonaleBladet December 2007 Nye tider nye værktøjer Ca. 20 ledere inden for ældreområdet deltog i kurset, der havde fokus på jura i hverdagen og lederens relationer til både medarbejdere og arbejdsgiver. Vilkårene i den offentlige sektor ændrer sig hele tiden. F.eks. er forholdet mellem dem, der modtager service og dem, der leverer service blevet anderledes. Det kræver omstillingsparate medarbejdere, men det kræver også dygtige ledere. Derfor har Randers Kommune, med støtte fra Styrelsen for Social Service, gennemført et kursus for nye og nyere ledere i ældresektoren. Det her kursus skulle jeg bare have haft med det samme, jeg blev leder, siger Henriette Lerche. Hun startede som centerleder på Spentrup Ældrecenter for et år siden. Siden midten af august har hun deltaget i ni undervisningsdage fordelt på tre moduler. Hvert modul har haft sit eget emne - jura i hverdagen, relationer til medarbejdere og brugere samt relationen til den kommunale organisation, og Henriette har haft stort udbytte af kurset: Det har været utroligt interessant. Man får delt erfaringer og meninger med en masse kolleger, og samtidig har jeg lært teorien bag mange af de ting, jeg arbejder med til daglig, fortæller hun. Ledere i krydspres Frants Christensen er en af underviserne på forløbet. Ifølge ham kan det være vigtigt for nye ledere at få defineret deres egen rolle helt klart: Ledere befinder sig i et krydspres, hvor de er presset oppefra af politikerne, der forventer effektivitet og nedefra af kunder, der forventer høj service, forklarer han. Det bakkes op af Helle Dreisig, der er distriktsleder for demensafsnit og psykiatriafdeling på Bakkegården. Hun har tidligere været ansat i den afdeling, hun nu er leder for. Efter kurset her er jeg blevet meget klar over mit råderum som leder og hvilke vilkår, der gælder for mit arbejde, forklarer hun. Måske flere kurser Mange ting på ældreområdet har ændret sig i de senere år, og nye tider kræver nye værktøjer. En af de ting, der især har ændret sig, er, at f.eks. service til de ældre nu er en vare, som de ældre kan vælge at få fra en anden leverandør. Det stiller nye krav til medarbejdernes måde at levere servicen på, og ikke mindst til ledelsens måde at arbejde på. Derfor har man valgt at gennemføre dette kursusforløb. Nu skal områdelederne og forvaltningen vurdere, om der er behov for endnu et forløb. Hvis man er interesseret i at deltage i et evt. nyt kursus, skal man kontakte sin nærmeste leder. steven.ronnenkamp.holst@randers.dk

17 PersonaleBladet December Ny teknik med udfordringer Da Plejecenter Tirsdalens medarbejdere i juni måned skiftede de gamle planlægningstavler ud med smarte lommecomputere, var forventningerne høje. Men starten for den nye teknik har givet fl ere udfordringer end ventet. De nye lommecomputere, eller PDA ere i daglig tale, skulle gøre det nemmere at holde styr på den daglige køreliste og oplysninger om de ældre. Hvem skal have hjælp til hvad og hvornår? Det holdt man tidligere styr på med et væld af små papirlapper på store tavler. Alt andet lige burde det være nemmere at finde ud af ved hjælp af en computer. Teknikken driller Computerne indeholder køreliste og alle relevante oplysninger om de ældre, og medarbejderne skal indtaste start- og sluttidspunkt for hvert besøg hos de ældre. Men der har været problemer på flere fronter med computerne. PDA en fungerer bl.a. som telefon, og her har der været for dårlig dækning. Samtidig har der været problemer med at få PDA en til at snakke sammen med den centrale computer, når medarbejderne ville arbejde online. Det kan godt være frustrerende for medarbejderne at opdage, at alle de oplysninger, de har tastet ind i PDA en i løbet af dagen, forsvinder pga. en teknisk fejl, siger VITAE-sekretariatets leder, Benny C. Berg. Hen under jul kommer der en opdatering af softwaren, som skulle løse en del af problemerne. Det er anden gang på et halvt år, at de nye computere skal opdateres. Benny C. Berg håber, at det kan forbedre PDA ens rygte: Vi er klar over problemerne og forsøger at løse dem, men den nye teknik har desværre haft nogle børnesygdomme. Jeg ved, at der arbejdes på mange fronter for at få problemerne løst. Heldigvis er der stor opmærksomhed på projektet fra vores leverandør (CSC Scandihealth), KL og Velfærdsministeriet. Benny C. Berg gør status over computersatsningen på denne måde: På grund af de tekniske problemer vi har haft, er der ikke helt så mange, der bruger PDA en, som vi havde håbet på nuværende tidspunkt. Han vurderer dog, at den oprindelige plan, med at indføre PDA er i hjemmeplejen i hele Randers Kommune, stadig kan realiseres i løbet af 2008 som oprindeligt planlagt. steven.ronnenkamp.holst@randers.dk

18 18 PersonaleBladet December 2007 Første omgang Lean lakker mod enden Den første Lean-bølge er siden foråret strømmet gennem kommunens administration, og i denne måned bruser anden bølge i gang. Der var to ting, de tre projekter, direktionen havde udpeget til at deltage i pilotprojekterne, havde tilfælles. For det første var der medarbejdere fra seks kommuner, der, i forbindelse med kommunesammenlægningen, skulle til at arbejde sammen i én samlet kommune. Lean har hjulpet til med at ensarte sagsgangene i de tre afdelinger. Det betyder, at alle kan tage over ved sygdom og lignende, da der er klare retningslinjer for, hvordan tingene skal gøres. For det andet var der i alle tre afdelinger nogle store sagsbunker, der skulle elimineres. Kontrol over bunkerne I Boligstøtte var det nogle sager, der ikke var blevet håndteret korrekt, så pludselig var der en stor bunke sager, som skulle tages op igen. Og bunken er da også væk nu seks måneder efter, og hovedparten af sagerne er afgjort. Men var det virkelig nødvendigt med Lean for at få styr på det? Vi havde da fået bugt med bunken på et tidspunkt, men her var en åbenlys mulighed for at strømline måden at gøre det på, beretter Eva Christensen, som i foråret blev udvalgt til Leanagent. Det, der er anderledes, er måden at afvikle en bunke på. Vi isolerer den, og deler den op i to bunker - sager, der umiddelbart kan afgøres på det foreliggende grundlag, og sager, der tager længere tid, siger Lean-agenten. I Byggesag fortæller bygningschef Carsten Dam, at de stadig har en stor bunke. Men vi har et godt overblik over den, og det, der betyder noget for borgerne ventetiden på en byggetilladelse, den har vi i løbet af året halveret fra uger til 6-7 uger. Så vi nærmer os det politisk fastsatte mål på maksimalt 5 uger, og dette på trods af, at aktiviteten fortsat er høj. Positive følgevirkninger Ifølge bygningschefen har Lean-projektet haft flere positive følgevirkninger. Blandt andet er medarbejderne i gang med at harmonisere og standardisere en række breve og tekster. Så skal vi ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, fortæller han. Også borger- og telefonbetjeningen er blevet omorganiseret, da Byggesag besluttede, at overarbejde skulle afskaffes. Ved indgangen er der lavet en frontarbejdsplads, der tager telefonen og betjener borgere. Hvor alle medarbejdere førhen konstant blev forstyrret og stresset, fordi man ikke kunne nå, det der skulle nås, så har hver enkelt nu principielt én dag om ugen, hvor hovedopgaven er kundeekspedition og fire dage, hvor der løses daglige opgaver og projektopgaver i rimelig uforstyrrethed, forklarer han. Han påpeger i samme ombæring, at det er umuligt at sige, hvad der ville være sket uden Lean-projektet. Ting tager tid også Lean Lean er ikke noget, man bare indfører fra den ene dag til den anden, det tager tid, og det har især dem, der har gennemgået uddannelsen til Leanagent bemærket. Jeg har brugt rigtig meget tid på det i hvert fald to dage om ugen, fortæller Eva Christensen og fortsætter; Når jeg skal samle data til analyser og undersøgelser, så tager det rigtig lang tid. Men det har været spændende, fastslår hun. Hver måned skal der trækkes tal ud af systemet, som gennemgås i afdelingen på et statusmøde. Desuden er Lean blevet et fast punkt på ugemøderne, hvor medarbejderne kommer med forslag til forbedringer. Bygningschef Carsten Dam vil gå så langt som til at sige, at tavlemøderne er den største styrke ved Lean principperne. For til møderne har alle medarbejdere mulighed for at komme til orde med deres gode ideer. Det er for mig den lærende organisation i videste omfang, siger han.

19 PersonaleBladet December Boligstøttes værdistrømsanalyse, hvor arbejdsprocessen bliver kortlagt, er ikke let for udenforstående at finde hoved og hale i, men den er et meget vigtigt redskab i Lean. Gode råd Carsten Dam vil gerne give sit besyv med til de to til tre projekter, der skal i gang med Lean i denne måned. Du skal vide, at gennemførelsen af et Lean-projekt tager mere tid, end du på forhånd tror, men lad dig ikke afskrække se at komme i gang, siger han. Eva Christensen supplerer; Ledelsen skal være klar over, hvad det er, man går ind til. De skal synliggøre, hvorfor man vil køre Lean og involvere medarbejderne på forhånd. Og så skal de være villige til at acceptere et stort tidsforbrug, og at der muligvis skal købes nyt for at optimere arbejdsgangene. Nyindkøb kan være løsningen I Boligstøtte har medarbejderne fundet ud af, at det vil optimere arbejdsgangene, hvis de får en forbedret styringsreol, som består af bakker til de forskellige stadier, en sag skal igennem og en tavle til at vise ting på for eksempel statistikker. Det er ledelsen gået med til at indkøbe, og det er fint, synes Eva Christensen. Hvis man ikke kan gøre det helt, så skal man lade være. Ann Meldgaard Nielsen, som er tovholder på første bølge af Lean-forløbet, supplerer; Der skal bakkes op omkring det både fra medarbejdernes og ledelsens side. Den ene af parterne kan ikke gøre det uden den anden. Vi vil fortsætte med Lean her i afdelingen, for Lean bliver du aldrig færdig med. Der er jo altid noget, du kan gøre bedre eller forbedre, slutter hun. Ann Meldgaard Nielsen forklarer, at der i alle tre projekter er kommet gode forslag til, hvordan man kan gøre tingene anderledes. Skal man opnå den store effekt af Lean, så er det ikke nok med hverken en første, anden eller tredje bølge af pilotprojekter. Så skal der tages initiativer fra direktionsniveau, således at principperne kommer til at gennemstrømme organisationen fra top til bund, mener bygningschef Carsten Dam. Men om Lean skal fortsætte, når de to bølger er overstået, bliver først afgjort i den evaluering, der bliver lavet efterfølgende. Kommunen har kun skrevet kontrakt med Valcon til og med de to bølger. charlotte.knudsen@randers.dk Lean går en uvis fremtid i møde Eva Christensen havde en frygt for, at det her bare blev endnu et projekt, der ville blive sat hen på hylden, når det var gennemført, men denne gang, tror hun, det bliver anderledes.

20 PBS Årets julegave Det lykkedes bagsidens udsendte fotograf til Mojave Dessert i Californien at snuppe dette billede af årets julegave til medarbejderne i kommunen. Proud Mary keeps on rolling Pensioneret stationsforstander Hans Lange, Lem, glæder sig over nyheden om, at Randers Regnskov skal udvides til verdens største zoologiske have. Så kan vi endelig få gang i de planer og ønsker, vi er nogle, der har haft i mange år, om at genoplive Hadsund Peter. (Jernbanen fra Randers til Hadsund (red.bemærkning)). Den nye zoologiske have vil tiltrække tusindvis af mennesker. Jeg tror ligefrem, der bliver basis for at få to spor på banen, ja måske kan vi endda komme op på trefire afgange om dagen, lyder det fra Hans Lange. Han betror Bagsiden, at han håber, der også kan komme et søster-tog til Hadsund Peter, og han har allerede lovet hustruen at opkalde toget efter hende. Så måske bringer fremtiden en Hadsund Mary tilbage på sporet. Hittegods Efter julefrosten ligger hittegodskontoret i kælderen på Laksetorvet inde med blandt andet følgende genstande, der savner en ejermand: Vejskilt (Pforbud), en undermund, 13 par briller, 1 2 flaske Fiskefjæs, en cykelsaddel, mrk. Kildemoes, 2 stk. lingeri: g-streng, stor størrelse, 1 rød BH, 3 sokker: en Burburrytern, 1 hvid med røde striber for oven, 1 sort, 12 bundter nøgler, 4 mobiltelefoner og en kasse blandede effekter. Det bugner af gode ideer på rådhuset