PersonaleBladet. Randers Kommune / December 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PersonaleBladet. Randers Kommune / December 2007"

Transkript

1 PersonaleBladet Randers Kommune / December 2007 Glædelig jul og godt nytår! Læs blandt andet om: Laksetorvets særlige gæst Ingen pyller på Jobcentret Rekruttering

2 Indhold Side 4 Service i top Side 6 Julegave? Side 7 Temadag om sygefravær Side 8 Jul i kommunen Side 10 Rekruttering Side 11 Grund til optimisme Side 12 Inger pyller på Jobcenter Randers Side 14 Laksetorvets særlige gæst Side 16 Nye tider - nye værktøjer Side 17 Ny teknik - med udfordringer Side 18 Lean Side 20 PBS Redaktion Bent Peter Larsen (ansv.) Jens Olaf Hersom Ulrik Fynbo Steven Rønnenkamp Holst Charlotte Knudsen Jeanette Bundgaard Jette Husum Tlf udgave Oplag stk. Næste nr. Marts 2008 Foto Jeannot Huyot Steven Rønnenkamp Holst Charlotte Knudsen Vi er godt på vej! For knap et år siden startede vi sammen en ny kommune. Vi gjorde det, som næsten var umuligt, nemlig at lave en ny, moderne og velfungerende kommune ved at sammenlægge tre hele og tre delte kommuner med opgaver fra det gamle Århus Amt. Ikke alle problemer er løst, men takket være en flot og gedigen arbejdsindsats fra alle jer, så er vi godt på vej. Der er derfor grund til at rette en stor tak til hver enkelt, som har ydet en indsats for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Vi har alle været en del af en historisk proces. Også i 2008 vil vi møde udfordringer, som vil stille krav om en stor arbejdsindsats fra os alle både kvalitativt og kvantitativt. Jeg ønsker derfor hver enkelt medarbejder ved Randers Kommune en god og fredelig jul. Tak for arbejdsindsatsen og samarbejdet i Jeg ser frem til arbejdet og samarbejdet i 2008 og ønsker ligeledes alle et godt nytår. Vi er godt på vej. Bent Peter Larsen Masser af nye kommunale hjemmesider Næsten hver uge kommer der en ny kommunal hjemmeside til Det Digitale Randers. Fx har alle daginstitutioner en hjemmeside. Sundhedsområdet og ældreområdet er på vej, så der kommer til at ske meget i Her er nogle gode eksempler: Hvis din institution endnu ikke har fået en ny hjemmeside, kan I henvende jer til Dorthe Dee på telefon eller til Ulrik Fynbo på telefon

3 PersonaleBladet December PC i julegave? Har du overvejet om nogen i familien skal have en computer i julegave? Hvis du har, så burde du lige tjekke medarbejder-pc ordningen som Randers Kommune tilbyder. Hvis du lige har været til et af de fem informationsmøder, der netop er afholdt forskellige steder i kommunen, så har du sikkert taget stilling til tilbudet om computer, bredbånd og telefoni på favorable vilkår. Hvis det ikke er tilfældet og du måske stadig står og mangler en julegave til dig selv eller ægtefællen så læs videre her. Betal over lønnen Randers Kommune tilbyder sine medarbejdere en medarbejder-pc ordning. Kort fortalt betyder det, at du kan købe en computer samt bredbåndsforbindelse på favorable leasingvilkår. Du betaler (via løntræk) et beløb hver måned i tre år, indtil du til sidst kan købe udstyret fri for et beskedent beløb. Ordningen skal ikke forveksles med en hjemmearbejdsplads. Computeren, som du kan købe via denne ordning, er udelukkende til privat brug. Mange forskellige pakker Der er naturligvis mange forskellige pakkeløsninger at vælge imellem. Skal computeren være bærbar eller stationær? Hvor bredt skal bredbåndet være? Og skal der IP-telefoni med i handlen? Du har fået en brochure tilsendt fra firmaet Nicator, som står bag ordningen. I den kan du læse om de mange forskellige tilbud samt få svar på en række spørgsmål om ordningen. Nicator har i øvrigt gennemført lignende ordninger i andre kommuner. Hvis du vil gøre brug af et af tilbudene fra brochuren, skal du bruge den bestillings- og samtykkeerklæring, der fulgte med brochuren. Sidste frist for bestilling er d. 31. december, og levering vil derefter finde sted i uge 7 og 8. Lederne udstikker kursen Som det kan læses i bladets leder, er Randers Kommune kommet godt i gang, og nu skal vi videre. Det kræver ledelse, der kan udstikke kursen og holde fast i den, også når bølgerne går højt. Sådan lød det i kommunaldirektørens indledning til lederkonferencen i 2007, hvor flere af de mange ledere i kommunen var inviteret til at få inspiration og hjælp til de daglige ledelsesmæssige udfordringer. Hjælpen bestod i flere foredrag og en række workshops. Antropolog Karen Lisa Salamon holdt foredrag med titlen Kaffepausen er et bedre alternativ end fundamentalisme. Hun har udgivet flere publikationer, ligesom man har kunnet opleve hende i flere radioudsendelser, hvor hun bl.a. har taget værdibaseret ledelse under behandling. Øvrige foredragsholdere var professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet, der stillede spørgsmålet Leder eller sjakbajs?. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen kiggede i krystalkuglen i foredraget med titlen Ledelse, rekruttering og fremtidens attraktive arbejdsplads. Kommunens ledere havde seks forskellige workshops at vælge mellem, og her var der tale om så forskellige emner som Ledelse og forandring ved Lars Lundgaard, Hvordan får vi de gode historier frem i medierne? ved Randers Amtsavis chefredaktør Michael Kjærgård, Rekruttering den attraktive fremtidige kommunale arbejdsplads ved forstander fra Social- og Sundhedsskolen i Randers, Vibeke Nielsen, Hvordan skaber den enkelte leder arbejdsglæde og begejstring på arbejdspladsen? ved den tidligere direktør fra Bombardier, Per Nørret, Ledelse der lykkes ved Thurid Eikeland fra KL og endelig Kropssprog og ledelse ved teaterleder Peter Westphael fra Randers Egnsteater. Der var masser af åndelig føde at tage med hjem fra konferencen, men deltagerne gik ikke sultne hjem fra Værket, hvor nogle af deltagerne her holder en fortjent pause.

4 4 PersonaleBladet December 2007 Kim Ruberg understregede, at virkeligheden er, hvordan folk opfatter Randers Kommune. Det stiller store krav til god kommunikation. Service i top Borgerservice skal lave en politik for god service. Men spørger man borgerne på gaden i Randers, kan den næsten ikke blive bedre. Det var konklusionen, da kommunikationsfirmaet Jøp, Ove & Myrthu spurgte randrusianerne. Undersøgelsen var helt uvidenskabelig, men alligevel var det svært at finde nogen, der var utilfredse med den service, de havde oplevet hos Randers Kommune. De fleste adspurgte havde været en tur omkring Borgerservice for at få lavet pas eller kørekort, og de fortalte samstemmende, at betjeningen havde været hurtig, høflig og professionel. Enkelte borgere havde dog et mere negativt indtryk af kommunens service. Det var primært kontanthjælpsmodtagere, der var utilfredse med de afgørelser, de havde fået af deres sagsbehandler. Det er måske fordi, de har haft nogle forventninger til ydelser, som lovgivningen ikke giver mulighed for at indfri, vurderede kommunikationsekspert Kim Ruberg. Som led i arbejdet med at formulere en politik for god service, underviste han rådhusets MED-udvalg og direktionen i god kommunikation. Hvilken service skal vi levere? Baggrunden for projektet med en ny servicepolitik er byrådets Vision Her beskriver politikernes deres forventninger til, hvordan Randers Kommune skal møde og servicere borgerne. Derfor skal Borgerservice udarbejde et sæt overordnede retningslinier om den service, man vil levere, fortæller chefen for Borgerservice, Birthe Andersen. Det er et arbejde, som involverer både medarbejdere, direktion og borgere, og som kommer til at strække sig et stykke ind i det nye år, vurderer hun.

5 PersonaleBladet December God service er god kommunikation Kommunikationseksperten, Kim Ruberg, vurderede, at det er de færreste, der har jævnlig kontakt med kommunen. Så de fleste menneskers indtryk af Randers Kommune kommer altså gennem det ofte kritiske - billede pressen tegner af kommunen. Men hvorfor er det altid de negative historier, der dominerer? Det gav Kim Ruberg svaret på i kraft af sin fortid som redaktionssekretær på Jyllands-Posten: Når jeg satte en negativ historie på forsiden solgte vi aviser mere i løssalg, end hvis jeg satte en positiv historie på forsiden. Negative historier sælger, forklarede han. Derfor kan folk nemt få et forkert helhedsindtryk af Randers Kommune, for det, der står tilbage, er, hvordan folk opfatter kommunen. Derfor er det vigtigt, at man kommunikerer klart og tydeligt til og med borgerne, pointerede Kim Ruberg: Hvis der f.eks. er lang ventetid på en bestemt type sagsbehandling, så fortæl det og forklar hvorfor, der er lang ventetid, opfordrede Kim Ruberg. På den måde ved borgerne, hvad de kan forvente, og hvorfor tingene forholder sig, som de gør. Ingen dårlig samvittighed Konklusionen på Jøp, Ove & Myrthus meningsmåling på gaden i Randers var, at servicen generelt opfattes som rigtig god. Undersøgelsen viste også, at den tid, hvor det offentlige sendte uforståelige breve til folk, for længst er slut. Et af de spørgsmål, folk på gaden skulle svare på, var nemlig, om de kunne forstå de breve, de fik fra kommunen. Det kunne de - med ganske få undtagelser. Som afrunding på mødet kunne Lars Peter Salhøj konstatere, at:...vi ikke behøver gå herfra med dårlig samvittighed. Men også god service kan blive endnu bedre, og mødet gav masser af inspiration og ideer til det videre arbejde med servicepolitikken. >> Kim Ruberg Adm. direktør for Jøp, Ove & Myrthu Gruppen fra Tidligere journalist og redaktionssekretær på Morgenavisen Jyllands-Posten. Uddannet historiker og journalist med speciale i udenrigspolitik kommunikationsdirektør i Tele Danmark. Kim Ruberg er en ofte benyttet foredragsholder og arrangør af seminarer, høringer og lignende. >> Baggrunden for projektet I Vision 2016 står der bl.a., at indgangen til Randers Kommune er en en velfungerende Borgerservice, hvor der ydes hurtig og fleksibel service via alle kanaler. Endvidere står der, at borgerne skal opleve imødekommenhed, respekt i øjenhøjde, venlige ventemiljøer med kaffe/aviser etc. og velforberedte medarbejdere. På baggrund af visionens målsætninger skal Borgerservice nu udarbejde et sæt overordnede retningslinier for den service, borgerne kan forvente. Et godt show med royalt islæt - men ingen pris... Randers Integrationsråd var nomineret i kategorien for bedste integrationsråd, som blev uddelt for første gang. Rådet skulle konkurrere mod Odense og Vejle Integrationsråd. Det var et forventningsfuldt randrusiansk team, der sidst i oktober drog til København for at overvære overrækkelsen af årets integrationspriser. Det blev ikke til andet end et håndtryk, et diplom og en blomsterbuket overrakt af Kronprinsesse Mary, for prisen måtte de se odenseanerne slæbe af sted med. Det er okay det var godt bare at blive nomineret, sagde formand for Randers Integrationsråd Joseph Aruliah efter, at den værste skuffelse havde lagt sig. Der var mennesker til stede i Cirkusbygningen, som foruden prisoverrækkelserne også overværede et show af en danse- og trommegruppe fra Burundi, gospelsang af Marie Carmen Koppel og et par oplæg af direktør for Ny Carlsberg Glyptoteket Flemming Friborg og fotograf og forfatter Henrik Saxgren. Stand-up komikeren Omar Marzouk var konferencier, så salens tilskuere fik også rørt lattermusklerne. Den nu forhenværende Integrationsminister, Rikke Hvilshøj, meldte afbud på grund af valgudskrivelsen og i stedet sagde Claes Nilas, departementschef i Integrationsministeriet, goddag og farvel.

6 6 PersonaleBladet December 2007 Skal kommunalt ansatte have julegave?...af deres arbejdsgiver forstås. Det spørgsmål stillede PersonaleBladets udsendte til en række tilfældigt udvalgte ansatte i Randers Kommune. Meningerne er delte... Erik Knudsen, teknisk serviceleder, Hadsundvejens Skole: Nej, vi skal ikke have nogen julegave. Der er så mange ansatte i Randers Kommune, at det bliver for dyrt. Så bliver der kun en kuglepen til hver. Brug hellere pengene på at vedligeholde f.eks. skolerne. Anne E. Hegelund, fuldmægtig, Socialog Arbejdsmarkedssekretariatet: Nej, - det er svært at forsvare at bruge penge på julegaver, når kommunens økonomi er stram. Hvis man skulle gøre noget, kunne man f.eks. gøre julefrokosten gratis. Men skulle der komme en lille gave fra Randers Kommune, så vil jeg da ikke protestere... Claus Madsen, bygningskonstruktør, Teknisk Forvaltning: Det betyder ikke så meget for mig, om vi får en julegave. Det ender jo ofte med, at man får noget, man ikke har brug for, f.eks. endnu en fyrfadslysestage. Skulle der dukke noget op, så vil jeg dog ikke nægte modtagelse. Linn Søgaard, overassistent, Jobcentret: Jeg forventer ikke at få en julegave fra Randers Kommune, men det vil da blive glædeligt modtaget, hvis vi får en... - også i lyset af medarbejdernes store indsats i forbindelse med kommunesammenlægningen. Kasper Hagel Madsen, musikbibliotekar, Randers Bibliotek: Ja, - det vil være en god måde at vise, at de sætter pris på medarbejdernes indsats. Privatansatte får som regel julegaver, og der skal ikke være forskel på private og offentligt ansatte. Da jeg tidligere arbejdede hos postvæsnet, fik vi da også julegave.

7 PersonaleBladet December Temadag om sygefravær Ikke færre end 130 medarbejdere var mødt frem på Underværket mandag d. 26. november. Formålet med dagen var at sætte fokus på, hvordan ældreområdet kan arbejde med at nedbringe sygefraværet. Aage Stenz, formanden for Sundheds- og ældreudvalget, konstaterede i sin velkomst, at det netop er blandt sosu-hjælpere og -assistenter, at man finder det højeste sygefravær. Det er ganske vist faldet fra 7,7 sygedage pr. medarbejder i første kvartal 2007 til 6,2 sygedage pr. medarbejder i tredje kvartal. Det er dog stadig noget højere end gennemsnittet for samtlige ansatte i kommunen. Midt på året var gennemsnittet 4,9 sygedage pr. medarbejder pr. kvartal. Sygekassen er tom Vicekommunaldirektør Klaus Christiansen fortalte derefter deltagerne, at direktionen tidligere på året nedsatte en arbejdsgruppe, der bl.a. skulle kortlægge problemets omfang. Det har vist sig, at 20% af de sygedagpenge kommunen udbetaler, rent faktisk bliver udbetalt til kommunens egne medarbejdere. Ganske vist er Randers Kommune også den største arbejdsplads i kommunen, men tallet er stadig for højt. Således kunne han konstatere, at budgettet til sygedagpenge i 2007, allerede ved november måneds udgang, var voldsomt overskredet. Målet er derfor, at Randers Kommune skal udarbejde en sygefraværs- og trivselspolitik. Naturligvis med behørig inddragelse af medarbejderorganisationer og politikere, forklarede Klaus Christiansen. Han opfordrede samtidig de fremmødte til at bruge temadagen til at komme med gode ideer, der kan nedbringe sygefraværet og sikre bedre trivsel på arbejdspladsen. >> Sygefravær i Randers Kommune Antal sygedage pr. medarbejdere i 2. kvartal 2007: 4,9 Antal sygedage pr. medarbejdere i 3. kvartal 2007: 4,6 Gennemsnit for alle medarbejdere. De ansatte i Randers Kommune var en smule mindre syge i 3. kvartal. Fortsætter fremgangen? Det kan du læse i næste PersonaleBlad, der udkommer i marts. Indsend dit nytårsønske Har du et nytårsønske for din arbejdsplads, hører vi meget gerne om det. Du kan skrive det inde på Broen. På Broen kan du læse alle de nytårsønsker, der kommer ind, og her i Personalebladet vil vi bringe nogle af dem. Fat pennen allerede nu, måske er der blandt læserne nogen, der kan opfylde dine ønsker. Hvad sker der med julen? Følg med i den spændende og hjertegribende juleføljeton, Jul i den gamle sognegård, på Broen. Lykkes det for nissen at ødelægge julen i sognegården, får dyrene lov til at gøre sig lækre, får Bette- Klaus flere gode idéer, eller vil Kloge-Åge have ny hårfarve? Vi ved det ikke, men du kan få svarene på Broen. Brug din digitale signatur til at tjekke din sygehusjournal Hvad står der om dig i sygehusenes journaler? Svaret på det spørgsmål får du hurtigt og nemt, når du har en digital signatur. Klik ind på www. sundhed.dk, vælg Selvbetjening for borgere og log på Mine sygehusbehandlinger ved hjælp af din digitale signatur. Den digitale signatur har åbnet for mange nye muligheder på internettet. Du kan skrive dit barn op til børnehave, søge om boligstøtte, se hvad der er registreret om dig i cpr-registret, udfylde din selvangivelse og meget mere. Hvis du ikke allerede har gjort det, så skynd dig at aktivere din digitale signatur på cd-kortet, som du har fået tilsendt. I brevet, der fulgte med, er der en vejledning.

8 8 PersonaleBladet December levende lys og farvekoordineret pynt På Laksetorvets kontorer bliver julen også budt velkommen i form af nisser og lys. Der er julepynt på de fl este kontorer, men Lene Dalby Madsen og Inger Munkholm hygger mere end de fl este. Knap er Lene Dalby Madsen kommet på plads på sin nye pind hun startede 15. oktober før syv julestjerner, 28 levende lys og et ukendt antal nisser gjorde deres indtog. Jeg kommer fra Journalkontoret, hvor jeg julede rigtig meget. Nu er jeg startet i kontanthjælp og har spurgt forsigtigt, om jeg måtte pakke mine juleting ud her, og det fik jeg søreme lov til, skrev Lene Dalby Madsen til redaktionen efter at have set efterlysningen på Broen. Heldigvis er de to kvinder enige om, at der skal julehygges. Så julestuen stod klar allerede sidst i november, for så kunne de ikke vente længere. Én ting, de ikke er helt enige om er, hvornår det hele skal pilles ned igen. Når vi kommer efter nytår, svarer Lene Dalby Madsen, hvortil Inger Munkholm siger; Derhjemme gør vi det inden nytår. Der er ikke nogen særlige traditioner på kontoret, i og med de ikke har været kolleger så længe, men Lene Dalby Madsen har taget en tradition med fra Journalkontoret. Det er en kurv med pebernødder og et skilt med teksten; Grundet julen er vi blød, derfor byder vi en pebernød, ta 1 eller 2, så er du sød. Pebernøddekurven og det tilhørende skilt har eksisteret i seks år, og Lene Dalby Madsen mistænker kollegerne for at finde et påskud for at komme ind på kontoret og i nærheden af det eftertragtede julebag lavet af Karen Volf. Juleriet er ikke kun forbeholdt kontoret også et nærliggende lokale, der bruges som møde/kaffestue, har Lene Dalby Madsen og Inger Munkholm taget sig kærligt af. Så nu lyser 22 levende lys rummet op, og selv den sølvfarvede mikroovn har fået farvekoordineret pynt i form af fire små sølvfarvede juletræer med glimmer. Første, anden og tredje generation pynter op På Grønhøjskolen i Øster Tørslev er der en årligt tilbagevendende tradition, en juleklippedag, hvor forældre og bedsteforældre kommer for at hjælpe med at pynte op i klasseværelser og fællesrum i afdeling A. I afdelingen holder børnehaveklasse til og med 3. klasser til. I år foregik det fredag den 30. november. Juletræet i afdelingen blev pyntet flot med bidrag fra alle de små elever. Efter at have klippet og klistret til den store guldmedalje, fik de æbleskiver og småkager, inden der blev læst julehistorie højt i klasserne. Klokken mødtes alle i fællesrummet, hvor det flotte pyntede juletræ ventede på at blive tændt. Først sang alle et par dejlige julesange, hvorefter der var dans. Det hele sluttede med, at juletræet blev tændt og skal være samlingspunkt ved december måneds morgensange. Det fortæller skolens sekretær Kirsten Kirk.

9 PersonaleBladet December Mission: Gertrud Sand Kim er power-juleren i afdelingen, udtaler personalet i Erhverv og udvikling samstemmigt om udviklingschefen Kim Kofod Hansen. Vi har flere gange taget ham i at tage nisser med, selv i juni måned, fortsætter de. Så derfor tog det morgenfriske personale hånd om at sikre julestemningen på chefens kontor aktionen gik under dæknavnet Gertrud Sand. Lametta på computerskærmen, guirlander på malerierne, lyskæde i loftet og Søren Banjomus på ghettoblasteren. En kollega havde endda medbragt hjemmebag i form af finskbrød. Vi mangler en mistelten, udbrød én af de kvindelige kolleger. Hun ville dog ikke ud med, hvorfor det skulle være nødvendigt... Alt var tilsyneladende som det plejede, da Kim Kofod Hansen mødte ind, men han fattede dog hurtigt mistanke til, at der var et eller andet under opsejling. Ja, de var her jo alle sammmen fra morgenstunden, grinede han. Hvis al den kreativitet blev lagt for dagen i hverdagen, hvad kunne vi så ikke udrette her i afdelingen? Sagde han, inden han gik ind på sit kontor og hev stikket ud og kvalte sangen om Søren Banjomus han er åbenbart ikke fan af Otto Brandenburg. Syv meter juletræ for en X-mas Det vel nok højeste indendørs juletræ i kommunen fandt vi i Fritidscentret, Vestergade i Randers. Vi mener, det er det højeste indendørs der er ni meter til loftet, så det er cirka syv meter højt, fortæller den daglige leder, gennem 12 år, Johnny Jørgensen og fortsætter; Det er det eneste sted i byen, du kan lave den slags så stort. Træet står i den 250 m2 store og flotte teatersal, der, hvis balkonerne tages i brug, kan huse op til 500 mennesker. Og salen i foreningshuset er da også samlingspunkt for mange børneinstitutioner og skoler i december, når de kommer til juletræsfest. Juletræet har stået klar til at modtage gæster siden sidste weekend i november, og sådan er det hvert år. Det er personalet, der pynter det, og den daglige leder tvivler lidt på, om arbejdstilsynet ville synes om den måde, det gøres på. Når juletræet ankommer og skal på plads i salen, så plejer Johnny Jørgensen at gå ned i kælderen, hvor Randers & Omegns Husflidsforening har hjemme og bede om hjælp. Han byder dem på en X-mas juleøl, for det passer med, at den lige er kommet på markedet ved den tid, og så får de ti mand i fællesskab træet sat på ret køl. Der er tre juletræer i Fritidscentret, men de to andre er ikke nær så høje. Johnny Jørgensen var ude for at udpege det store træ et enkelt år, men de seneste mange år er leverandøren kommet med de tre træer, centret har brug for. Nu må du gerne skrive, at hvis der er nogen, der mener, de har et juletræ, der er højere, så må de gerne melde sig, slutter Johnny Jørgensen bestemt. Johnny Jørgensen foran det store flotte træ.

10 10 PersonaleBladet December 2007 Rekruttering Der skal gås nye veje for at skaffe tilstrækkeligt mange medarbejdere til ældreområdet. En arbejdsgruppe har fl ere ideer. K Biografreklamer, lederen, der uddeler foldere og brochurer under en håndboldkamp i Randershallen eller på Rådhustorvet lørdag formiddag, postkort på cafeer og radioreklamer. Lyder det som lanceringen af den nyeste mobiltelefon eller mp3-afspiller? Nej, det er midler, som en gruppe ledere og medarbejdere og en fagforeningsrepræsentant har taget i brug eller vil tage i brug for at gøre opmærksom på, at der både nu og i fremtiden mangler ressourcer inden for ældreområdet.? på vores hold Vil DU være MEDSPILLER Erla Buhl, leder af område Bakkegården-Rosenvænget, er med i den gruppe, der blev nedsat inden sommerferien og som kunne konstatere, at det gik trægt med at få afløsere nok til at dække afvikling af de faste medarbejderes ferie. Så måtte der jo ske noget nyt og anderledes, og det resulterede blandt andet i spots i de lokale radiostationer, samt lodtrækning blandt nyansatte afløsere om en flunkende ny og flot mobiltelefon. Andet sprog Initiativerne hjalp, kan Erla Buhl fortælle, og siden disse første forsøg på anderledes rekruttering, har gruppen arbejdet med andre ideer. Vi skal bruge andre ord, når vi henvender os til de unge, end den terminologi, vi ellers plejer at bruge, siger Erla Buhl. De anderledes ord bruges blandt andet i den nævnte folder, som et reklamebureau har fingrene i, ligesom bureauet også har hjulpet med postkort af go card-typen, som man kan finde på cafeer, uddannelsessteder, biografer m.m. En ting er at bruge nogle andre ord og et andet sprog over for de unge, der gerne skal tiltrækkes til en uddannelse eller et job inden for ældreområdet, noget andet er at gøre noget ved områdets image og status. Men her er der også muligheder, mener Erla Buhl. I den folder, vi uddeler lægger vi også et ark med en eller flere ledige stillinger. Og det er vigtigt, at vi fortæller nogle fakta. F.eks. er det jo ikke så dårligt lønnet at være social- og sundhedshjælper, når vi hører, hvad lønnen er som ufaglært f.eks. i en forretning, siger hun og tilføjer, at der naturligvis også skal fortælles om de andre goder, der hører med til jobbet inden for området. Vi er ikke så gode til at vise dem frem, men her kan man f.eks. få betalt at gå til afspænding og pilates, og på flere centre kan man dyrke fitness gratis. De ting, skal vi naturligvis også fortælle, fortsætter områdelederen. Fleksibel arbejdstid Der er andre initiativer på vej fra rekrutteringsgruppen. Der er indkøbt domænenavnet: og helt præcist, hvad domænet skal bruges til, ligger endnu ikke fast, men det bliver formentlig en platform for dialogen og kommunikationen med potentielle ansøgere til området. Erla Buhl forestiller sig f.eks. ansættelse af en yngre person, der kan ringes til stort set døgnet rundt, og som kan svare på spørgsmål om både hårde facts som løn og arbejdstider, men også om blødere ting, bl.a. arbejdsmiljø, kollegialitet, samarbejde, personalegoder m.v. Ting som arbejdstid, tilrettelæggelse af arbejdstiden og hensyntagen til privatlivet, mener Erla Buhl også, skal inddrages i arbejdet med at rekruttere nye medarbejdere. Mange unge har jo f.eks. ikke noget imod at arbejde hverken om aftenen eller i weekenderne. Nogle har heller ikke noget imod f.eks. at arbejde 12 timer ad gangen. Her må vi være fleksible og i dialog med de faglige organisationer, siger hun. Og så har hun et stort ønske om at kunne tiltrække flere mænd til arbejdet inden for ældreområdet. Jeg tror f.eks., at jobbet med at køre rundt om aftenen og natten for at besøge de ældre, at planlægge en optimal rute og finde vej, er noget for mænd. Men det kræver nok, at de er flere, der arbejder sammen i den samme gruppe, slutter hun.

11 PersonaleBladet December Grund til optimisme Selv om der er forskel fra branche til branche, så er gennemsnitsalderen for medarbejderne i Randers Kommune så høj, at der kan forventes en stor afgang af medarbejdere inden for de næste 6-10 år. Så rekruttering bliver en af de helt store udfordringer, vi står over for. Det konstaterer kommunens HR og personalechef, Kresten Ulrik Nielsen, som vi har spurgt om, hvad der skal gøres for at løse rekrutteringsudfordringen. Allerede nu er der områder, hvor der er store problemer med at skaffe medarbejdere nok. Det gælder blandt ældreområdet, som man kan læse om på foregående side. Noget af det første, Kresten Ulrik Nielsen kommer i tanker om at svare, da han bliver spurgt om, hvad vi kan gøre, er, at vi skal blive bedre til at fortælle, om det er attraktivt at være ansat i kommunen. Det er f.eks. ikke almindelig kendt, at pensionsbidraget som offentligt ansat er 5-6 procent højere end hos private arbejdsgivere. Vi skal altså være gode til at fortælle de hårde facts. Der er mange undersøgelser, der dokumenter, hvad den gode arbejdsplads er, og blandt de øverste på listen er, at folk gerne vil have et ansvarsfuldt job. De vil gerne selv være med til at tilrettelægge deres arbejde og deres arbejdstid. De vil gerne have udviklingsmuligheder, et godt arbejdsmiljø og gode kolleger, der er gode at samarbejde med. Først ned omkring syvende, ottendepladsen kommer lønnen. Vi har grund til at være optimistiske, for vi skal og kan tydeliggøre, at vi kan imødekomme de krav og ønsker til den gode arbejdsplads, lyder det fra HR og personalechefen. Moderne ledelse Vi har en moderne måde at lede på med central styring og decentral ledelse. Vi har et veludviklet MED-system, og vi har en god dialog med de faglige organisationer om, hvordan vi får indrettet arbejdspladserne, fortsætter Kresten Ulrik Nielsen. Han kan så godt blive bekymret om, hvis tendensen med øget fokusering på dokumentation af, hvad vi laver inden for det offentlige efterhånden tager overhånd. Hvis vi via lovgivningen og andre centrale initiativer yderligere skal tydeliggøre brugen af ressourcerne, er det et problem. Det er bedre, at den energi, der bruges på dét, flyttes til at se på, hvad der er godt for borgerne. Det vil give et bedre resultat, mener han. Vi skal bruge det sprog og de midler, som de unge bruger, siger HR og personalechef Kresten Ulrik Nielsen De unges sprog Men hvad så lige med praksis. Hvordan forestiller personalechefen sig den? Vi skal kommunikere på en anden måde. Vi skal bruge det sprog og de midler, som de unge bruger. Vi skal være tydelige på uddannelsesinstitutionerne, universiteterne m.v. Vi skal bruge mere direkte mailing end de traditionelle stillingsopslag og ændre det hidtidige billede, de unge har af det offentlige, siger han. Og adspurgt om han kan gøre det lidt mere konkret, vægter han især det levende billede, som jo både kan præsenteres på tv, i biografen, på Internettet eller i trykte medier, ligesom han også fremhæver radio som en mulighed. Plads til familien Kresten Ulrik Nielsen har også en mening om indholdet af de fremtidige stillinger. De skal blandt andet imødekomme ønsket hos de fleste om, at vi gerne vil være hele mennesker. Der skal gerne være balance mellem arbejde og fritid, så der også kan skabes et velfungerende familieliv. Derfor skal vi være åbne for at indrette stillingerne sådan, at der f.eks. også er plads til, at man kan være hos familien, når der er brug for det, når børnene skal passes eller have omsorg. Når det gælder uddannelses- og udviklingsmuligheder, skal der allerede fra ansættelsens start aftales, hvordan medarbejderens fremtidige kompetenceudvikling og uddannelse/ efteruddannelse skal ske og det skal også fremgå, at der er økonomi til det. Det vil være med til at binde medarbejderen til arbejdspladsen. Og skulle han eller hun alligevel få job et andet sted, kan vi kun være stolte af det, siger Kresten Ulrik Nielsen.

12 12 PersonaleBladet December 2007 Senior lig med kvalitet Men hvad med de ældre medarbejdere. Hvad vil I gøre for at holde på dem? Mange vil gerne gå ned i tid og samtidig bevare deres løn, og det er måske en god forretning for kommunen, lyder svaret fra personalechefen, som uddyber det med, at mange ældre medarbejdere har et meget højt kompetenceniveau og et indgående kendskab til organisationen. Skal en nyansat medarbejder bringes på samme niveau, kan det tage op til et par år og koste mange kroner. Derfor er det måske slet ikke en dårlig investering at lade senioren gå lidt ned i tid og samtidig bevare lønnen. Vi skal have gjort seniorbegrebet til et kvalitetsbegreb, frem for den måde, vi måske hidtil har betragtet dem på, nemlig som medarbejdere, der er på vej ud, siger Kresten Ulrik Nielsen. I den anden ende af aldersskalaen har personalechefen også gjort sig tanker om, hvad der mere kan gøres for at tiltrække unge medarbejdere. Han kunne godt forestille sig indretning af et decideret ungdomsmiljø for de årige. Ikke sådan, at de skal have deres egen kantine, men han kan godt forestille sig indretning af nogle lidt loungeprægede områder, som er indrettet på unge vilkår, og hvor tonen og rytmen er en lidt anden end den, vi er vant til i de kommunale lokaliteter. Hvor langt er vi så i alle disse rekrutteringsønsker og planer? Foreløbig er det tanker og holdninger, men snart skal HR og personaleafdelingen præsentere et oplæg til, hvordan Randers Kommune kan blive mere kendt og synlig over for uddannelsesinstitutionerne. Initiativer, der skal fremme den fremtidige rekruttering af arbejdskraft til Randers Kommune kommer til at koste, men set i lyset af, at kommunen årligt har lønudgifter i omegnen af to milliarder kroner, er der nærmest tale om småpenge, hvis der skal få millioner kroner til for at løse rekrutteringsopgaven, mener personalechefen. >> Fakta Randers Kommune har, hvad der svarer til godt 7400 fuldtidsstillinger. En stor gruppe medarbejdere, specielt inden for ældreområdet, arbejder på deltid. Der er et årligt medarbejderskifte på godt 1000 stillinger. Hans udtalelse er en reaktion på en del af den kritik af landets jobcentre og deres opgaver, der har været fremme i medierne i den sidste måned. En af Ole Andersens kollegaer, Hans Lund Rasmussen, har beklaget sig over, at Jobcentrene skal bruge op mod 80 procent af deres tid på papirarbejde. Men han møder altså ingen forståelse hos Ole Andersen, der faktisk synes, at det går helt godt, i det mindste på Jobcenter Randers. Her går det godt, send færre penge Når det går godt i samfundet og jobcentrene gør deres arbejde godt, så sparer kommunerne masser af penge. Det går godt i samfundet. Ledigheden er rekordlav. På landsplan er det kun 3%, der er ledige. Det har betydet et fald i udgifterne til kontanthjælp på cirka 14%. I Randers Kommune går det bedre. Ledigheden er helt nede på 2,3%, og fra juli 2006 til oktober i år er udgifterne til kontanthjælp faldet med 40%. Vi er kendt for at have en skarp aktiveringspolitik, og det betyder, at alle kontanthjælpsmodtagere får et tilbud, der skal bringe dem videre. Det betyder, at vi i dag stort set ikke har kontant-

13 PersonaleBladet December Ingen pyller på Jobcenter Randers Vi har ingen grund til at pylre. Jobcentret er en myndighed, og vi har en del bureaukratiske opgaver, som vi skal løse, og sådan er det, siger lederen af den kommunale del af Jobcenter Randers, Ole Andersen. hjælpsmodtagere, der umiddelbart kan klare et job, fortæller Ole Andersen. Aktiveringspolitikken, der har givet resultaterne, bliver ført ud i livet sammen med private firmaer, der fx tilbyder de ledige coachingforløb. Aktiveringen har også givet resultater for de svageste. Dem, der har andre problemer end bare ledighed. 10 af dem er kommet i arbejde eller startet på uddannelse. Kvalifikationer er vigtige Alle virksomheder råber på kvalificeret arbejdskraft, og Jobcentrene står mange gange med en arbejdskraft, der ikke lever op til de kvalifikationskrav, der stilles. Så må vi skabe plads i bunden af virksomhederne, siger Ole Andersen og fortsætter: Vi vil gerne hjælpe virksomhederne, så de kan uddanne nogle af deres egne medarbejdere og rykke dem opad. Så bliver der ledige pladser, som vi kan hjælpe med at udfylde. Ole Andersen kan også fortælle om stor succes med at skaffe voksenlærlinge. I 2007 bliver der lavet mere end 300 aftaler mellem voksenlærlinge og virksomheder. Det tilfører kvalifikationer til virksomhederne, men det skaber også jobåbninger til de ledige. Tag godt mod arbejdskraften Har vi ikke den arbejdskraft, der efterspørges, mener jeg, at vi skal gøre en stor indsats for at skaffe den andre steder fra, bl.a. fra udlandet, siger Ole Andersen. Ole Andersen forestiller sig, at Randers Kommune bliver rigtig god til at tage imod arbejdskraft, og at Jobcentret kan hjælpe med at finde arbejdskraften. Også den, der kommer fra udlandet. Randers Kommune skal være et attraktivt sted at arbejde. For at blive det, er der rigtigt mange ting, der spiller en rolle. Boliger, børnepasning, transport og meget andet er vigtige elementer. Ole Andersen mener, at der skal sættes fokus på det område, bl.a. ved at gøre det til en del af kommunens erhvervspolitik. Sikker drift har været vigtig Selvom Ole Andersen kan pege på mange fine resultater for Jobcentret i 2007, så er det ikke nogen, der direkte udspringer af, at den kommunale og statslige jobformidling har slået pjalterne sammen. Som mange andre steder i den nye kommune har Jobcentret nemlig også lagt stor vægt på såkaldt sikker drift. Man har valgt at bruge år 1 i den nye Randers Kommune til at få styr på organisationen. Først i 2008 tager man for alvor hul på fusionen med den statslige del af Jobcentret. Sekretariatsfunktionerne, kontakten til virksomhederne og formidlingen af arbejdskraft er nogle af de vigtigste områder at fusionere, fordi det er der, fordelene i samarbejdet kan høstes, og høstsæsonen starter altså i

14 14 PersonaleBladet December 2007 Hein går tit med kasket også indendørs. Her om vinteren er den dog skiftet ud med en strikket hue, der varmer lidt mere. Laksetorvets særlige gæst Langt de fl este medarbejdere på Laksetorvet kender ham og så alligevel ikke. For det er de færreste, der forstår, hvad han siger. Hver morgen på samme klokkeslæt går han ind i administrationsbygningen på Laksetorvet. Her følger han en bestemt rute rundt i huset. Når medarbejderne hører et højlydt Aaaahhh ude fra gangen, ved de, at nu er Laksetorvets særlige gæst på besøg. Navnet er Hein. Hein Høtoft. Han er 64 år gammel og udviklingshæmmet. Alligevel bor han i eget hus i Kristrup, hvor han klarer en stor del af sin dagligdag selv. Turen rundt på Laksetorvet fører Hein til forskellige afdelinger og steder, hvor han besøger ganske bestemte medarbejdere. Det er mennesker, han har kendt gennem længere tid og opbygget et tillidsforhold til. Undervejs holder Hein øje med, at der nu er toiletruller nok på toiletterne, ligesom han ikke undlader at gøre nogen opmærksom på det, hvis der er gået en pære i en lampe.

15 PersonaleBladet December Tegnsprog Et af de faste stop på turen er hos Lone Mouritsen i Specialbistand. Hun har kendt Hein i 25 år og hjælper ham med at holde styr på bl.a. hans pengesager og hans post. En del medarbejdere kan godt være lidt bange for hans høje lyde. Mange tror ikke, han kan forstå noget, men han forstår faktisk næsten alt, hvad man siger til ham, fortæller Lone. Til gengæld er der kun få, der forstår, hvad Hein siger. Han har nemlig ikke ret meget sprog, men bruger ofte fagter og tegn til at illustrere, hvad han mener. Derfor skal man kende ham godt for at forstå, hvad han mener. Midt under interviewet gør Hein en skubbende bevægelse med begge hænder foran sig. Derefter peger han først på sit ur og så ud af vinduet. Ja, nu er vi færdige med at slå græs for i år, tolker Lone. JA! siger Hein med en særdeles tilfreds mine på. Til trods for, at han bor i eget hus, er han ikke den helt store havemand. Sød kaffetår Et andet fast stop på turen er Laksetorvets kantine. Her medbringer Hein sommetider en håndfuld tomme flasker, som han har samlet sammen ude i byen. Dem sætter han pænt i kassen ved afrydningsbordet. Han kommer næsten hver dag, fortæller pigerne i kantinen. Så køber han en kop kaffe med masser af sukker i - og et rundstykke. Så småsnakker vi lidt med ham om de sædvanlige ting. Hein har nogle bestemte emner, som altid går igen i hans samtaler. Han peger ofte på sit ur og på f.eks. en kalender for at fortælle, at nu er det snart jul, nytår, vinter, sommer osv. Men også andre ting fanger Heins opmærksomhed. Han følger faktisk utroligt godt med i nyhederne, fortæller Jeanette Bundgaard fra kommunikationsafdelingen. Hun får næsten dagligt besøg af Hein og har bemærket, at især sager i pressen, hvor børn er kommet til skade eller på anden måde er blevet udsat for overlast, er noget Hein lægger mærke til. Hein synes, det er synd, når der sker børn noget. Så viser han med sine hænder, at dem, der har forbrudt sig mod børnene, skal have håndjern på og det kan vi jo hurtigt blive enige om, siger Jeanette Bundgaard. Når Hein har klaret runden på Laksetorvet, går turen videre ud i byen. Som regel sætter han til fods - kurs mod hjemmet i Kristrup igen sidst på formiddagen. Mere arbejde? Ja tak! For at løse problemet med mangel på arbejdskraft i ældresektoren spurgte Randers Kommune medarbejderne, om de havde lyst til at arbejde mere. Mange svarede ja tak. Det er ikke længere helt så svært at finde ledige hænder til ældreplejen, som det var tidligere, har Randers Kommune erfaret. Et stort antal medarbejdere har nemlig svaret positivt på spørgsmålet, om de ville have flere timer. Det var borgmesteren, der i august tog initiativ til at spørge medarbejderne, om nogen kunne tænke sig at gå op i tid. Den første runde viste stor interesse, idet hele 275 medarbejdere udtrykte ønske om at få flere timer eller komme på fuld tid. Dette tal skal naturligvis ses i sammenhæng med, at det blandt FOA-medlemmerne i ældreplejen kun var ca. hver 10., der var på fuld tid (137 ud af 1394). Koordinering af ønsker Det var dog ikke alle 275, der gerne ville arbejde mere på de tidspunkter, hvor der var mest brug for det. Derfor måtte man i gang med et større arbejde med at koordinere den enkelte medarbejders ønsker med områdecentrenes behov. På Gudenåcenteret tog tre medarbejdere imod tilbudet om flere timer. De havde tidligere henholdsvis 30 og 32 timer og gik alle op på fuld tid, fortæller centerleder Kent Gram. De tre medarbejdere kommer ud af en samlet plejestab på ca. 60 medarbejdere. Den foreløbige status på projektet er, at i alt 133 medarbejdere i Randers Kommune er gået op i tid med tilsammen 432 timer. Det svarer i runde tal til 12 fuldtidsstillinger. Ikke helt nok De 12 fuldtidsstillinger dækker ikke hele behovet for flere hænder i ældreplejen. Initiativet er da også blot første skridt på vejen i en længere proces, hvor der nu er sat fokus på muligheden for at give de ansatte flere timer. Borgmesteren, der satte det hele i gang, er indtil videre tilfreds: Det viser sig, at vi kan finde skjulte ressourcer hos vore egne medarbejdere. Det er sket af frivillighedens vej, og det glæder mig, siger Henning Jensen Nyhuus.

16 16 PersonaleBladet December 2007 Nye tider nye værktøjer Ca. 20 ledere inden for ældreområdet deltog i kurset, der havde fokus på jura i hverdagen og lederens relationer til både medarbejdere og arbejdsgiver. Vilkårene i den offentlige sektor ændrer sig hele tiden. F.eks. er forholdet mellem dem, der modtager service og dem, der leverer service blevet anderledes. Det kræver omstillingsparate medarbejdere, men det kræver også dygtige ledere. Derfor har Randers Kommune, med støtte fra Styrelsen for Social Service, gennemført et kursus for nye og nyere ledere i ældresektoren. Det her kursus skulle jeg bare have haft med det samme, jeg blev leder, siger Henriette Lerche. Hun startede som centerleder på Spentrup Ældrecenter for et år siden. Siden midten af august har hun deltaget i ni undervisningsdage fordelt på tre moduler. Hvert modul har haft sit eget emne - jura i hverdagen, relationer til medarbejdere og brugere samt relationen til den kommunale organisation, og Henriette har haft stort udbytte af kurset: Det har været utroligt interessant. Man får delt erfaringer og meninger med en masse kolleger, og samtidig har jeg lært teorien bag mange af de ting, jeg arbejder med til daglig, fortæller hun. Ledere i krydspres Frants Christensen er en af underviserne på forløbet. Ifølge ham kan det være vigtigt for nye ledere at få defineret deres egen rolle helt klart: Ledere befinder sig i et krydspres, hvor de er presset oppefra af politikerne, der forventer effektivitet og nedefra af kunder, der forventer høj service, forklarer han. Det bakkes op af Helle Dreisig, der er distriktsleder for demensafsnit og psykiatriafdeling på Bakkegården. Hun har tidligere været ansat i den afdeling, hun nu er leder for. Efter kurset her er jeg blevet meget klar over mit råderum som leder og hvilke vilkår, der gælder for mit arbejde, forklarer hun. Måske flere kurser Mange ting på ældreområdet har ændret sig i de senere år, og nye tider kræver nye værktøjer. En af de ting, der især har ændret sig, er, at f.eks. service til de ældre nu er en vare, som de ældre kan vælge at få fra en anden leverandør. Det stiller nye krav til medarbejdernes måde at levere servicen på, og ikke mindst til ledelsens måde at arbejde på. Derfor har man valgt at gennemføre dette kursusforløb. Nu skal områdelederne og forvaltningen vurdere, om der er behov for endnu et forløb. Hvis man er interesseret i at deltage i et evt. nyt kursus, skal man kontakte sin nærmeste leder.

17 PersonaleBladet December Ny teknik med udfordringer Da Plejecenter Tirsdalens medarbejdere i juni måned skiftede de gamle planlægningstavler ud med smarte lommecomputere, var forventningerne høje. Men starten for den nye teknik har givet fl ere udfordringer end ventet. De nye lommecomputere, eller PDA ere i daglig tale, skulle gøre det nemmere at holde styr på den daglige køreliste og oplysninger om de ældre. Hvem skal have hjælp til hvad og hvornår? Det holdt man tidligere styr på med et væld af små papirlapper på store tavler. Alt andet lige burde det være nemmere at finde ud af ved hjælp af en computer. Teknikken driller Computerne indeholder køreliste og alle relevante oplysninger om de ældre, og medarbejderne skal indtaste start- og sluttidspunkt for hvert besøg hos de ældre. Men der har været problemer på flere fronter med computerne. PDA en fungerer bl.a. som telefon, og her har der været for dårlig dækning. Samtidig har der været problemer med at få PDA en til at snakke sammen med den centrale computer, når medarbejderne ville arbejde online. Det kan godt være frustrerende for medarbejderne at opdage, at alle de oplysninger, de har tastet ind i PDA en i løbet af dagen, forsvinder pga. en teknisk fejl, siger VITAE-sekretariatets leder, Benny C. Berg. Hen under jul kommer der en opdatering af softwaren, som skulle løse en del af problemerne. Det er anden gang på et halvt år, at de nye computere skal opdateres. Benny C. Berg håber, at det kan forbedre PDA ens rygte: Vi er klar over problemerne og forsøger at løse dem, men den nye teknik har desværre haft nogle børnesygdomme. Jeg ved, at der arbejdes på mange fronter for at få problemerne løst. Heldigvis er der stor opmærksomhed på projektet fra vores leverandør (CSC Scandihealth), KL og Velfærdsministeriet. Benny C. Berg gør status over computersatsningen på denne måde: På grund af de tekniske problemer vi har haft, er der ikke helt så mange, der bruger PDA en, som vi havde håbet på nuværende tidspunkt. Han vurderer dog, at den oprindelige plan, med at indføre PDA er i hjemmeplejen i hele Randers Kommune, stadig kan realiseres i løbet af 2008 som oprindeligt planlagt.

18 18 PersonaleBladet December 2007 Første omgang Lean lakker mod enden Den første Lean-bølge er siden foråret strømmet gennem kommunens administration, og i denne måned bruser anden bølge i gang. Der var to ting, de tre projekter, direktionen havde udpeget til at deltage i pilotprojekterne, havde tilfælles. For det første var der medarbejdere fra seks kommuner, der, i forbindelse med kommunesammenlægningen, skulle til at arbejde sammen i én samlet kommune. Lean har hjulpet til med at ensarte sagsgangene i de tre afdelinger. Det betyder, at alle kan tage over ved sygdom og lignende, da der er klare retningslinjer for, hvordan tingene skal gøres. For det andet var der i alle tre afdelinger nogle store sagsbunker, der skulle elimineres. Kontrol over bunkerne I Boligstøtte var det nogle sager, der ikke var blevet håndteret korrekt, så pludselig var der en stor bunke sager, som skulle tages op igen. Og bunken er da også væk nu seks måneder efter, og hovedparten af sagerne er afgjort. Men var det virkelig nødvendigt med Lean for at få styr på det? Vi havde da fået bugt med bunken på et tidspunkt, men her var en åbenlys mulighed for at strømline måden at gøre det på, beretter Eva Christensen, som i foråret blev udvalgt til Leanagent. Det, der er anderledes, er måden at afvikle en bunke på. Vi isolerer den, og deler den op i to bunker - sager, der umiddelbart kan afgøres på det foreliggende grundlag, og sager, der tager længere tid, siger Lean-agenten. I Byggesag fortæller bygningschef Carsten Dam, at de stadig har en stor bunke. Men vi har et godt overblik over den, og det, der betyder noget for borgerne ventetiden på en byggetilladelse, den har vi i løbet af året halveret fra uger til 6-7 uger. Så vi nærmer os det politisk fastsatte mål på maksimalt 5 uger, og dette på trods af, at aktiviteten fortsat er høj. Positive følgevirkninger Ifølge bygningschefen har Lean-projektet haft flere positive følgevirkninger. Blandt andet er medarbejderne i gang med at harmonisere og standardisere en række breve og tekster. Så skal vi ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, fortæller han. Også borger- og telefonbetjeningen er blevet omorganiseret, da Byggesag besluttede, at overarbejde skulle afskaffes. Ved indgangen er der lavet en frontarbejdsplads, der tager telefonen og betjener borgere. Hvor alle medarbejdere førhen konstant blev forstyrret og stresset, fordi man ikke kunne nå, det der skulle nås, så har hver enkelt nu principielt én dag om ugen, hvor hovedopgaven er kundeekspedition og fire dage, hvor der løses daglige opgaver og projektopgaver i rimelig uforstyrrethed, forklarer han. Han påpeger i samme ombæring, at det er umuligt at sige, hvad der ville være sket uden Lean-projektet. Ting tager tid også Lean Lean er ikke noget, man bare indfører fra den ene dag til den anden, det tager tid, og det har især dem, der har gennemgået uddannelsen til Leanagent bemærket. Jeg har brugt rigtig meget tid på det i hvert fald to dage om ugen, fortæller Eva Christensen og fortsætter; Når jeg skal samle data til analyser og undersøgelser, så tager det rigtig lang tid. Men det har været spændende, fastslår hun. Hver måned skal der trækkes tal ud af systemet, som gennemgås i afdelingen på et statusmøde. Desuden er Lean blevet et fast punkt på ugemøderne, hvor medarbejderne kommer med forslag til forbedringer. Bygningschef Carsten Dam vil gå så langt som til at sige, at tavlemøderne er den største styrke ved Lean principperne. For til møderne har alle medarbejdere mulighed for at komme til orde med deres gode ideer. Det er for mig den lærende organisation i videste omfang, siger han.

19 PersonaleBladet December Boligstøttes værdistrømsanalyse, hvor arbejdsprocessen bliver kortlagt, er ikke let for udenforstående at finde hoved og hale i, men den er et meget vigtigt redskab i Lean. Gode råd Carsten Dam vil gerne give sit besyv med til de to til tre projekter, der skal i gang med Lean i denne måned. Du skal vide, at gennemførelsen af et Lean-projekt tager mere tid, end du på forhånd tror, men lad dig ikke afskrække se at komme i gang, siger han. Eva Christensen supplerer; Ledelsen skal være klar over, hvad det er, man går ind til. De skal synliggøre, hvorfor man vil køre Lean og involvere medarbejderne på forhånd. Og så skal de være villige til at acceptere et stort tidsforbrug, og at der muligvis skal købes nyt for at optimere arbejdsgangene. Nyindkøb kan være løsningen I Boligstøtte har medarbejderne fundet ud af, at det vil optimere arbejdsgangene, hvis de får en forbedret styringsreol, som består af bakker til de forskellige stadier, en sag skal igennem og en tavle til at vise ting på for eksempel statistikker. Det er ledelsen gået med til at indkøbe, og det er fint, synes Eva Christensen. Hvis man ikke kan gøre det helt, så skal man lade være. Ann Meldgaard Nielsen, som er tovholder på første bølge af Lean-forløbet, supplerer; Der skal bakkes op omkring det både fra medarbejdernes og ledelsens side. Den ene af parterne kan ikke gøre det uden den anden. Vi vil fortsætte med Lean her i afdelingen, for Lean bliver du aldrig færdig med. Der er jo altid noget, du kan gøre bedre eller forbedre, slutter hun. Ann Meldgaard Nielsen forklarer, at der i alle tre projekter er kommet gode forslag til, hvordan man kan gøre tingene anderledes. Skal man opnå den store effekt af Lean, så er det ikke nok med hverken en første, anden eller tredje bølge af pilotprojekter. Så skal der tages initiativer fra direktionsniveau, således at principperne kommer til at gennemstrømme organisationen fra top til bund, mener bygningschef Carsten Dam. Men om Lean skal fortsætte, når de to bølger er overstået, bliver først afgjort i den evaluering, der bliver lavet efterfølgende. Kommunen har kun skrevet kontrakt med Valcon til og med de to bølger. Lean går en uvis fremtid i møde Eva Christensen havde en frygt for, at det her bare blev endnu et projekt, der ville blive sat hen på hylden, når det var gennemført, men denne gang, tror hun, det bliver anderledes.

20 PBS Årets julegave Det lykkedes bagsidens udsendte fotograf til Mojave Dessert i Californien at snuppe dette billede af årets julegave til medarbejderne i kommunen. Proud Mary keeps on rolling Pensioneret stationsforstander Hans Lange, Lem, glæder sig over nyheden om, at Randers Regnskov skal udvides til verdens største zoologiske have. Så kan vi endelig få gang i de planer og ønsker, vi er nogle, der har haft i mange år, om at genoplive Hadsund Peter. (Jernbanen fra Randers til Hadsund (red.bemærkning)). Den nye zoologiske have vil tiltrække tusindvis af mennesker. Jeg tror ligefrem, der bliver basis for at få to spor på banen, ja måske kan vi endda komme op på trefire afgange om dagen, lyder det fra Hans Lange. Han betror Bagsiden, at han håber, der også kan komme et søster-tog til Hadsund Peter, og han har allerede lovet hustruen at opkalde toget efter hende. Så måske bringer fremtiden en Hadsund Mary tilbage på sporet. Hittegods Efter julefrosten ligger hittegodskontoret i kælderen på Laksetorvet inde med blandt andet følgende genstande, der savner en ejermand: Vejskilt (Pforbud), en undermund, 13 par briller, 1 2 flaske Fiskefjæs, en cykelsaddel, mrk. Kildemoes, 2 stk. lingeri: g-streng, stor størrelse, 1 rød BH, 3 sokker: en Burburrytern, 1 hvid med røde striber for oven, 1 sort, 12 bundter nøgler, 4 mobiltelefoner og en kasse blandede effekter. Det bugner af gode ideer på rådhuset

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Ditte Vigsø Great Place to Work Institute Danmark 11. november 2009 Hvad er en god arbejdsplads -for dig? 1 Hvorfor skabe en god arbejdsplads? Her

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev! N Y H E D S B R E V N R. 1 0 2 0 1 4 Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev! Årets julekalender Vinder af årets tegnekonkurrence, til brug på forsiden af julekalenderen

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Henrik Weinkouff Skoleleder

Henrik Weinkouff Skoleleder Skolebladet Lucia Nyt skoleblad Som noget nyt vil Torslev Skoles skoleblad udkomme elektronisk. Og vi vil ligge os i selen for at få bladet til at udkomme hver måned, når eleverne er her. Der vil altid

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale

Medarbejderudviklingssamtale Medarbejderudviklingssamtale f o r d i n f a g l i g e o g p e r s o n l i g e u d v i k l i n g Illustrationer af Ole Rode Jensen 1 Indledning Denne pjece er lavet af JID, fordi vi gerne vil give dig

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Nej. Nej. Jeg træner selv en del og er uddannet massør og ved at det er noget som hjælper på stress og trivsel.

Nej. Nej. Jeg træner selv en del og er uddannet massør og ved at det er noget som hjælper på stress og trivsel. Nedenfor ses en oversigt over de forslag, der er indkommet via FKnet kampagnen Attraktiv arbejdsplads, hvor ansatte i Frederiksberg Kommune anonymt eller med angivelse af kontaktoplysninger har kunnet

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale Kunsten at gå til en god jobsamtale Tillykke Du er nu udvalgt til at komme til samtale hos en virksomhed omkring et job. Du skal derfor i gang med at forberede dig på at præsentere dig selv, så du bliver

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

God sommer til alle på Bakkelandet

God sommer til alle på Bakkelandet Fredagsbrevet Light uge 26 26. juni 2015 Sommerskole 2015 Nimdrupvej 2a 8740 Brædstrup 75753888 kontor@bakkelandets-friskole.dk www.bakkelandets-friskole.dk Indhold De sidste dage.. Sommerskolen.. Nye

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

VÆKST AKTIVT LIV UDDANNELSE. Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune. Invitation til

VÆKST AKTIVT LIV UDDANNELSE. Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune. Invitation til VÆKST UDDANNELSE AKTIVT LIV Invitation til Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune Udarbejdet af Høje-Taastrup Kommune, december 2011 Foto: Høje-Taastrup Kommune, Kenn Thomsen Foto: Høje-Taastrup

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bofællesskabet Stenlille

Bofællesskabet Stenlille Bofællesskabet Stenlille Nyhedsbrev vinter 2014 Vinteren går på hæld og vi begynder at glæde os over de små forårstegn. Heldigvis har vinteren ikke været slem i år. Der har kun været få dage, hvor det

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2007

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2007 Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2007 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Den 9. januar var Styregruppen for Datastuen klar med nye kursustilbud. De blev offentliggjort i Egtved Posten. Se

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

UGEBREV nr. 18 uge 51 Årgang 6

UGEBREV nr. 18 uge 51 Årgang 6 UGEBREV nr. 18 uge 51 Årgang 6 Juleferie Så blev det lige pludselig juleferie igen efter en meget hyggelig og god december måned på friskolen. Vi har som sædvanligt været i kirke her til morgen, så vi

Læs mere

Kære forældre. 6. december 2013

Kære forældre. 6. december 2013 6. december 2013 Kære forældre Om ikke så længe udrinder kalenderåret 2013; og derfor vil vi gerne indlede denne forældreskrivelse med at udtale en stor tak for jeres store samarbejde og gode involvering

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark.

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Frederiksberg December 2012 Formanden vil gerne starte med at sige STORT TAK til alle de medlemmer som har deltaget i at hjælpe til med alle mulige

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Månedsmagasinet Cross Court

Månedsmagasinet Cross Court Månedsmagasinet Cross Court SIDSTE NYT Hygge på lørdag Årgang 3 Udgave 12 1.holdet debuterer i 1.division... Motionist camp søndag 10.00-13.00 1.holdet debuterer lørdag den 28.oktober kl. 10.00 hjemme...

Læs mere

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Er jeres kantineløsning den bedste? Der var en gang, hvor maden i kantinen kom fra frostposer, dåser og halvfabrikata. Sådan er det heldigvis sjældent i dag. Nu forventer

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Demokratiløb. Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren. Kuverter. Blyanter og farver. Kort til antal indbyggere

Demokratiløb. Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren. Kuverter. Blyanter og farver. Kort til antal indbyggere Demokratiløb Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren Kuverter Blyanter og farver Kort til antal indbyggere Hale til halefanger Kort hvor der skal indtegnes kommune grænser

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier BALLERUP KOMMUNE: Det kan være svært at sige, hvad der kommer først. Trivsel eller effektivitet. Men i Ballerup Kommunes visitationsafdeling er de ikke

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev 28 januar 2016 Nr. 1-28. januar 2016. Nr. 1 Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet har været på besøg på Toilettet med opsyn ved Nørreport Station og talt med seniorjobber Steen Erik Svendsen.

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS F O A f a g o g a r b e j d e VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS Vi er glade for at skulle være kollega med dig, mens du er ansat hos os. Vi håber, at du vil falde godt til på arbejdspladsen, og at du kan

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Landsbynyt December 2011

Landsbynyt December 2011 Landsbynyt December 2011 Kære forældre Julen er forventningernes tid i hvert fald hos alle de børn, vi er sammen med hver dag i Sebber Landsbyordning. Forventning og glæde ser vi i deres ansigter, når

Læs mere

Brugerrådets beretning for

Brugerrådets beretning for Brugerrådets beretning for 2015 2016 Så er der igen gået et år og det har været spændende og udfordrende. Det der har fyldt mest i det år, der er gået er nok byggeriet. Vi startede allerede for et år siden,

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER

HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER 2016 DINE RETTIGHEDER OPSIGELSESVARSLER I FUNKTIONÆRLOVEN HAR DU VÆRET ANSAT: ER DER ET VARSEL PÅ: OPSIGELSE SKAL SENEST GIVES VED: Under 6 måneder 1 måned

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere