Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik
|
|
- Simon Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr 6 Årgang 2 oktober 2003 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket med støtte fra Trafikministeriet Index Stibom kontra bump, Odense Kommune side 1 10 år med nationale cykelruter, konference side 3 Komfortmålinger på cykelstier i Købenshavns Kommune side 4 Odense Kommune Stibom kontra bump Odense kommune har gennemført et forsøg med at finde alternativer til stibom på tværs af stier, som krydser en vej. Stopafmærkning, bump og steler at være et alternativ. Odense Kommune har gennemført et forsøg ved seks stier, hvor de krydser en vej eller afsluttes vinkelret på en gennemkørende vej. Ved forsøget blev stibomme fjernet og senere erstattet af fire foranstaltninger; 1) hajtænder med midterlinie, 2) stopafmærkning med stoplinie, stoptavle, stop afmærket i rød-hvid på stibelægning og midterlinie, 3) bump med tilhørende afmærkning, og 4) steler. Forsøget er en del af projektet Odense Danmarks Nationale Cykelbyle. Formålet med projektet er at undersøge alternativer til stibomme, der medfører færre besværlige og ukomfortable manøvrer for cyklister. CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik v/ Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 5-7, 1362 Kbh. K. Hjemmeside: Redaktør: Jens E. Pedersen. jep@dcf.dk Redaktionen afsluttet: 1.oktober 2003 Deadline for næste nummer: 1. december 2003 En stopinterviewundersøgelse af 183 cyklister viser, at ca procent af cyklisterne synes, at stopafmærkning evt. med bump er mere behagelige end stibomme. Omkring 60 procent af cyklisterne føler sig mere trygge ved stopafmærkning evt. med bump end ved stibomme. Omkring 85 procent af cyklisterne mener, at stopafmærkning evt. med bump er tilstrækkeligt til at gøre dem opmærksom på krydset og tilskynder dem til at se efter trafikken på vejen. De bekymrede mener, at løsningen ikke får dem tilstrækkeligt ned i fart og er uhensigtsmæssig for børn, samt at stopafmærkningen ikke er omfattende nok. Omkring 75-80% mener, at Odense Kommune bør fjerne flere stibomme og anlægge stopafmærkning evt. med bump. De bekymrede mener, at der bør hensyn til børn og oversigts- og trafikforhold. Der blev gennemført 30 dages registreringer af cyklisternes adfærd på de seks forsøgssteder. Fire parametre indgår i adfærdsstudierne; 1) hvornår cyklister ophører med at trampe i pedalerne, 2) om cyklisterne stopper eller bremser ved krydset, Fortsætter på side 2...
2 Kort nyt Cykler og Sundhed Odense Kommune kobler budskabet om bedre sundhed direkte til opfordringen om at cykle mere i en kampagne om cykler og sundhed. Der er følgende elementer i kampagnen: # Halvsides annoncer "Stranden" og "Stuen" # Reklame spots på TV2 Fyn i 4 uger i juli 2003 # Reklamer bag på bybusserne # Husstandsomdelte postkort med gode råd # Konkurrence på internettet # Kartoffelsækken går rundt i bymidten og i Tarupcenteret og uddeler postkort Ældre - guidede ture i Odense Gruppen af ældre vil vokse i de kommende år. Mange ønsker at opretholde et sundt og aktivt liv i den 3. alder. Derfor er det oplagt at markedsføre cykling for de ældre fra 60 år og op. Markedsføringen skal være direkte og målrettet den potentielle aldersgruppe år. Der annonceres, og der trykkes foldere, som er fordelt bredt. Her opfordres til at cykle mere (velvære, sundhed og oplevelser), og der tilbydes konkrete guidede ture. Der er udformet 4 forskellige ture med hvert sit tema. Hver tur gentages 3-4 gange. Hver af de 11 ture har plads til ca. 50 deltagere. Folderne indeholder kort og turbeskrivelser, så det også er muligt at cykle turene på egen hånd. fra side 1 3) hoveddrejninger, og 4) vigepligtadfærd. De fire parametre er indikatorer på erkendelse af krydset, agtpågivenhed, opmærksomhed og orientering. I alt blev cyklister studeret. Adfærdsstudierne viser i hovedtræk, at cyklisterne kommer længere ned i fart, når der er stibomme end uden stibomme, men at de er mindre opmærksomme og agtpågivne. Hajtænder får flere cyklister til at orientere sig. Steler ser ud til at få cyklisterne til at stoppe med at trampe i pedalerne lidt tidligere, og derved måske erkende krydset tidligere. Bump alene er en dårlig løsning, men yderst anvendelig sammen med hajtænder eller stopafmærkning. Alle 4 adfærdsparametre ser ud til at blive påvirket i positiv retning med stopafmærkning alene, hvorved flere cyklister erkender krydset tidligt, flere stopper eller bremser, flere foretager hoveddrejninger og har en bedre vigepligtsadfærd overfor vejtrafikanter. Alt i alt ser kombinationsløsningen med stopafmærkning, bump og steler ud til at være den bedste løsning af de undersøgte alternativer. Denne kombinationsløsning får langt de fleste cyklister til at stoppe med at træde i pedalerne tidligt, dog lidt senere end med stibomme. De fleste cyklister stopper eller bremser ved krydset med kombinationsløsningen, og langt flere gør det end med stibomme. Cyklister udviser den største grad af agtpågivenhed og orientering mod vejtrafikken og den mest korrekte vigepligtadfærd med kombinationsløsningen, hvilket er langt bedre end med stibomme. Kombinationsløsningen ser kun ud til at være velfungerende med stopafmærkning. Bump har en gavnlig yderligere effekt, mens steler er mere tvivlsomme. En mulighed, som er angivet af de interviewede cyklister, er at øge omfanget af stopafmærkningen. Stibomme hindrer ikke knallerter eller motorkøretøjer i at benytte stierne. Faktisk bruger de dem lige så meget med som uden stibomme. Der er heller ikke belæg for at sige, at hajtænder, steler, bump eller stopafmærkning får knallertkørere til at blive væk fra stierne. På baggrund af undersøgelsen kan det anbefales at foretage udskiftning af stibomme med en ny løsning bestående af stopafmærkning evt. med bump. Det opfordres til at eksperimentere med en mere intensiv form for stopafmærkning, hvilket måske vil føre til endnu mere positive resultater. 2
3 Kort nyt Konference Ekstra sidespejl skal hindre ulykker Scania Danmark har i et samarbejde med DTL og fragtmandsvirksomheden J. Nørgaard Petersen A/S i Tåstrup iværksat et sikkerhedsprojekt, der skal medvirke til at reducere antallet af højresvingsulykker mellem lastbiler og "bløde" trafikanter. Forsøget omfatter montering af et specialtbygget ekstra sidespejl på ti af virksomhedens lastbiler, der er kører distributionskørsel i det storkøbenhavnske område. Formålet er at undersøge, om chaufførerne finder denne løsning hensigtsmæssig, og om løsningen kan bidrage til større trafiksikkerhed især i byerne. Efter en forsøgsperiode på en måned vil de involverede parter vurdere, hvordan de særlige cyklistspejle har fungeret. "Vi ved, at de fleste farligste situationer opstår i tæt bytrafik, hvor vores biler ofte befinder sig. Selv om vi aldrig har været involveret i en højresvingsulykke med dødelig udgang, føler vi et medansvar for og en forpligtelse til at deltage aktivt i seriøse initiativer, der kan medvirke til en bedre trafiksikkerhed", siger direktør Frank Nørgaard. I Holland har det siden 1. januar 2003 været et lovkrav at montere et særligt sidespejl eller kamera, som skal dække det område på lastbilens højre side, der ikke er dækket af lastbilens øvrige spejle. De hollandske erfaringer med et ekstra cyklistspejl er meget positive. Allerede inden montering af sidespejl blev obligatorisk, faldt antallet af omkomne cyklister efter højresvingsulykker - i 2002 med hele 41 procent. 10 år med nationale cykelruter konference Den 24. november 2003 holder en heldags konference om de nationale cykelruter i anledningen af deres 10 års fødselsdag. Miljøministeren åbner konferencen. I anledning af 10 året for de nationale cykelruter afholdes en konference. Formålet er at fokusere på den overordnede planlægning og koordinering af cykelrutenettene (europæiske, nationale og regionale) med henblik på at forholdene kan blive mere attraktive for feriecyklister og fritidscyklister. Målgruppen for konferencen er medarbejderne i amter og større kommuner, staten (Skov- og Naturstyrelsen samt Vejdirektoratet) og turistorganisationerne (Danmarks Turistråd og de regionale turistudviklingsselskaber) samt repræsentanter for brugerne (Dansk Cyklist Forbund). Efter at forskellige myndigheder igennem 10 år har taget mere eller mindre uafhængige initiativer, er der brug for en evaluering og diskussion af fremtidig koordinering og strategi. Konferencens formål er gensidig inspiration, koordinering af eksisterende ruteforløb samt udvikling af nye initiativer. Se program på Konferencen finder sted på Scandic Hotel Bygholm Park, Schüttersvej 6 i Horsens. Den kl Deltagergebyr (kaffe, frokost m.v.) 425 kr. Tilmelding: Vej- og Byplanforeningen, IDA. eller tlf , mh@ida.dk Pressemeddelse fra DTL... 3
4 Kort nyt Fald i antal dræbte cyklister I 2002 blev der dræbt 52 cyklister i trafikken. Det er et lille fald i forhold til 2001, hvor 56 blev dræbt. Det går især ud over ældre cyklister. 23 af de dræbte var over 65 år. Københavns Kommune Komfortmålinger på cykelstier i Kbh. Københavns Kommune for at øge cyklisternes komfort arbejdet med at få målesyste, som kan måle cyklisternes komfort. Der anvendes et hollandsk måleudstyr. Københavns Kommune har som mål i Kommuneplan 2001 og cykelpolitikken , at cyklen skal spille en central rolle i kommunens trafik. Der skal satses på at øge den samlede transportkvalitet for cyklisterne, forstået som sikkerhed og tryghed, rejsehastighed, sundhed, oplevelse og komfort. Komforten på cykelstier er en af de væsentligste faktorer i den samlede rejseoplevelse for cyklisterne. Tidligere har tilsynet med cykelstierne foregået via visuelle tilsyn, hvor skader, slidlagets levetid mm. er blevet registeret. Denne form for tilsyn, gør det svært at bedømme komforten over en længere strækning, og tager kun højde for hvad der visuelt kan registreres. For at få målt komforten over en længere strækning, har Vej & Park indkøbt et komfortometer. Komfortometeret er et instrument, der spændes fast bag på cyklens bagagebærer og måler de lodrette accelerationer cyklen bliver udsat for. Målingerne foregår ved ca. 20 km/t og på stækninger af 1-2 km. Målingerne bliver efterfølgende behandlet og kommer til udtryk som en komfortkarakter for den målte strækning. Vej & Park vil gerne anvende en komfortkarakter efter følgende skala: Komfort Vurdering Oplevelse karakter 1 god og behagelig Dejlig køresti 3 brugbar Enkelte lapper og dæksler kan mærkes 5 ujævn Man lægger mærke til ujævnhederne 9 ubrugelig Vælger kørebanen 4
5 Kalenderen 24. november 2003 Nationale Cykelruter Konference i anledningen af de nationale cykelruter 10 års jubilæum. I Horsens. Konferencen finder sted på Scandic Hotel bygholm Park, Schüttersvej 6 i Horsens. Den kl Fortsat fra side 4 Ideen med objektive, repeterbare målinger er at styrke vedligeholdelsesplanlægningen og med tiden få et billede af udviklingen af cykelstibelægningernes komfort fra år til år. Vej & Park har her i sommer/efteråret 2003 netop gennemført de første målinger på hele det københavnske cykelstinet. Databehandlingen er endnu ikke tilendebragt. Det er derfor ikke til at sige præcis hvor meget målingerne får indflydelse på vedligeholdelsesplanlægningen. Vi har dog store forventninger til resultatet. Rasmus Geneser Andersen Københavns Kommune Vej & Park raand@btf.kk.dk Deltagergebyr (kaffe, frokost m.v.) 425 kr. Tilmelding:Vej- og Byplanforeningen, IDA. eller tlf , mh@ida.dk december 2003 Vejforum Den 3. konference i Vejforums regi finder sted i Nyborg, den 3..4.december Der er godt 60 fordrag og 9 workshops. Tilmelding hos VEJ-EU. Program udsendes i august. 5
6 Annonceinfo: Cykelviden er finansieret af Trafikministeriet. Finansieringen dækker udgifterne til at vedligeholde hjemmeside og udsende nyhedsbrev i en tidsbegrænset periode på et år. Derfor er Cykelviden afhængig af ektserne midler for at kunne fortsætte i forhåbentligt mange år frem. Ønsker din virksomhed at støtte Cykelviden hører vi meget gerne fra jer. I så fald kontakt venligts Jens E. Pedersen - Dansk Cyklist Forbund på mail adressen: jep@dcf.dk eller på dir. tlf En sammenfattende cykelpolitik - det dur! En sammenfattende cykelpolitik - det dur! At få flere til at cykle kræver en aktiv indsats på mange fronter og af mange forskellige aktører. For at sikre at alle trækker i samme retning, er det vigtigt med et fælles grundlag - en cykelpolitik. Mange kommuner og amter har udarbejdet cykelstiplaner, der fortæller hvor og i hvilken rækkefølge, cykelstierne skal etableres. Men hvorfor ikke lade en sådan plan dække de øvrige aspekter, som kan fremme cykeltrafikken - med andre ord en cykelpolitik? En sammenfattende cykelpolitik bør efter vores mening beskrive: hvor er vi? (status) hvor vil vi hen? (mål) hvordan kommer vi dér til? (aktiviteter og ressourcer). En god cykelpolitik er en politik, som alle aktører forstår og bakker op om, og som aktivt inddrager de forskellige målgrupper. Status At gøre status for cykeltrafikken kan f.eks. ske ved en opgørelse af: mængden af cykeltrafik omfanget af fysiske faciliteter og deres tilstand de aktiviteter der i dag gennemføres, og de erfaringer vi har. Mål Det er vigtigt at formulere et eller flere mål, så vi ved, hvor vi skal hen. Målene skal kunne kvantificeres og følge en tidsplan, så effekten kan måles. Et centralt mål kan være mængden af cykeltrafik, f.eks. antal cyklister i forskellige tværsnit, andel medarbejdere som cykler til arbejde i udvalgte firmaer, eller andel elever som cykler til skole i år 2xxx. Aktiviteter og ressourcer Cykelpolitikken bør indeholde flere forskellige temaer som f.eks.: udpegning af cykelrutenet, krav til disse og udarbejdelse af oversigt over behovet for nye cykelstier, cykelbaner mv. retningslinier for krav til cykelparkering i lokalplanlægningen opstilling af krav til drift og vedligehold af cykelstinettet initiativer til fremme af cykling til skole og arbejdspladser kampagner og kommunikation I Carl Bro har vi erfaring med udarbejdelse af cykelpolitikker, ligesom vi har erfaring med udformning af cykelvenlige færdselsarealer. Yderligere oplysninger kan fås hos Erik Basse Kristensen, Carl Bro as - Glostrup, tlf eller Michael Aakjer Nielsen, Carl Bro as - Århus, tlf
7 TARCO har en målsætning om at blive Danmarks grønneste entreprenør I 2002 vandt vi Fyns Amts Miljøpris for gennem flere år at have udviklet de nødvendige teknologier for genanvendelse af forskellige restmaterialer i produktionen af nye vejmaterialer. Hermed er der sparet store mængder naturlige råstoffer, og de miljø- og landsskabsmæssige problemer, som normalt er forbundet med både affaldsbortskaffelse og råstofindvinding, er mindsket betydeligt. Meget få forbinder måske asfalt med miljø - men i Tarco har vi mulighed for at tilbyde asfaltprodukter, hvor der er taget miljøhensyn i produktionen, og hvor forbruget af råstoffer er så lavt som muligt. For at skabe mulig - hed for at bedømme de enkelte produkter har vi nu udviklet Det Grønne Index, som tydeliggør ressourceforbruget og gør det nemmere at være miljøbevidst indkøber af asfaltarbejde. Målet er at miljø fremover vægtes som en væsentlig faktor, når det gælder valg af nye belægninger til veje og cykelstier i det danske land. God tur i det grønne... TARCO VEJ A/S Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg, Tlf , Fax: , Web: Mail: tarco@tarco.dk
8 10 års jubilæumskonference for de nationale cykelruter Scandic Hotel Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens. Tlf Mandag den 24. November 2003 kl Arrangører: Skov- og Naturstyrelsen, Ingeniørforeningen i Danmarks Vej- og Byplanforening og Friluftsrådet med bidrag fra Danmarks Turistråd (Aktiv Ferie Alliancen), Amterne i Danmark og Vejdirektoratet. Konsulent: Jens Erik Larsen, Idéværkstedet De Frie Fugle. Mødeleder: Jens E. Pedersen, formand for Vej- og Byplanforeningen. Program: Velkomst og offentliggørelse af Miljøministeriets rutestrategiplan: Velkomst og praktiske oplysninger ved Jens E. Pedersen, Vej- og Byplanforeningen Strategiplan for fremtidige cykel, vandre- og rideruter af national betydning i Danmark. Miljøminister Hans Christian Schmidt. (Rapporten uddeles efterfølgende). Planlægning, vedligeholdelse og markedsføring af nationale cykelruter: Amtsrådsforeningens erfaringer med udvikling og vedligeholdelse af de nationale cykelruter gennem 10 år samt synspunkter på fremtiden. Poul Weber, Fyns Amt og Amtsrådsforeningens Miljø- og trafikudvalg National Cycle Routes in UK. John Grimshaw, Director of Sustrans National Cycle Routes in Switzerland. Martin Utiger, Veloland Schweiz De nationale cykelruter som turistprodukt og fremtidige visioner herfor. Anders Sørensen. Projektleder Dansk Cykelturisme (Aktiv Ferie Alliancen) Kort pause Brugersynspunkter: Cyklisters forventninger til de nationale cykelruter. Nanna Salicath, Dansk Cyklist Forbund Skiltning - et vigtigt værktøj - teori og praksis. Jens Erik Larsen. De Frie Fugle Debat Frokost. Flere visioner og planer for fremtiden: Super-cykel-portal m.v. på Bornholm. Niels Feerup. Destination Bornholm Trafikantservice for cyklister - www-hotlineservice-ruteplanner. Jørgen Valentiner Vejdirektoratet og Peter Rald, Kraks Forlag Kaffepause Udvikling af nye værktøjer til evaluering af cykelruter ved Simon Wrisberg og Erik Bølling. De Frie Fugle og Dansk Cyklist Forbund København - Berlin ruten og EuroVelo projektet. Direktør Glen Polano Østdansk Turisme og Jens Erik Larsen, De Frie Fugle Afsluttende debat.
9
Nye løsninger til erstatning af stibomme
Odense Danmarks Nationale Cykelby 0. maj 003 Atkins Danmark, Transportplanlægning Pilestræde 58, DK-111 København K Tlf: +45 833 9000 Fax: +45 833 9001 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Dato Søren
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereFremkommelighed. Vigepligtskryds Stibomme Lyskryds
Fremkommelighed I Cykelbyprojektet er der lavet mange fysiske forbedringer for cyklister både på strækninger og i kryds. En del af ændringerne er lavet for at sikre god fremkommelighed for cyklisterne.
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereEt af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)
Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereHvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereTrafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen
Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde
Læs mereCykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet
Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs merecykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej
[Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260
Læs mereDAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus
MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereHåndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Læs mereTrafikdage på AAU, 2002
Trafikdage på AAU, 2002 Civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune Cykelvenlig infrastruktur innovation og implementering Odense er med støtte fra Trafikministeriet og Vejdirektoratet udpeget som national
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereTeknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune
Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune 24. september 2015 Ved Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle Jens Erik Larsen er civilingeniør og
Læs mereDet årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00
Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund
Læs mereDansk Cykelturisme ny forening. Peter Ole Sørensen Dansk Cykelturisme 26. nov. 2014
Dansk Cykelturisme ny forening Peter Ole Sørensen Dansk Cykelturisme 26. nov. 2014 PROJEKTET FINANSIERES AF: EU ERHVERVSMINISTERIET CAMPINGRÅDET FRILUFTSRÅDET ARBEJDSMARKEDETS FERIEFOND PROJEKTETS PARTNERE
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereNyhedsbrev om sikker cykeltrafik
Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 7 Årgang 4 April 2005 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Der sundt at investere i cykeltrafik side 1 Af Thomas Krag - Thomas Krag Mobility Advice
Læs mereCopyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang
Læs mereForsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:
Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister
Læs mereBedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning
Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereUdvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.
Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.
Læs mereCykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed
Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed
Læs mereMiljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )
Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 24042014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereCykel-, ride- og vandreruter. Stivejvisningens grundprincipper. Vejvisningsbehov. Vejafmærkning. Kontinuitet. Ensartethed.
Cykel-, ride- og vandreruter Vejafmærkning Stivejvisningens grundprincipper Kontinuitet Ensartethed Entydighed Læsbarhed Trafiksikkerhed Vejvisningsbehov Trafikalt begrundede Trafiksikkerhed Tryghed Orientering
Læs mereDen statslige cyklepulje er kommet for at blive!
Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Transportminister Hans Christian Schmidt (V), januar 2011
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereUlykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
HVU Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 25 højresvingsulykker. Alle ulykkerne kunne være undgået, hvis chaufførerne
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereTrafikpolitik for. Rådet for Sikker Trafik har erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et godt værktøj til at skabe mere sikker trafik.
Trafikpolitik for Her på skolen vil vi gerne være med til at gøre noget for at skabe sikker trafik for vores børn og unge, det kræver en målrettet indsats fra dem der benytter skolen. Rådet for Sikker
Læs mereCykelpuljen erfaringer og status. Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop marts 2012
Cykelpuljen erfaringer og status Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop 2012 15. marts 2012 Cykelpuljen Formålet med cykelpuljen er at forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereRekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier
Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver
Læs mereTest af pudebump i by-rundkørsel
Test af pudebump i by-rundkørsel Hastighedsopgørelse for 25 målesnit ved rundkørsel i Slagelse By-rundkørsler - forebyggelse af færdselsulykker mellem bil og cyklister/knallerter/fodgængere Test af M3
Læs mereHvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?
Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes
Læs mereBILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål
Læs mereKnallerter på stier i eget tracé?
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler
Læs mereFormålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved
Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mereKlar til skolestart. Træn trafik med dit barn
Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør
Læs mereNyhedsbrev om sikker cykeltrafik
Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr 5 Årgang 2 Juli 2003 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket med støtte fra Trafikministeriet Index Cykelregnskab, Københavns Kommune side 1 Ældre Cyklisters
Læs mereNotat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej
Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering
Læs mereDagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan
Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen
Læs mereCykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice
Cykling, motion, miljø og sundhed Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund 2.5 million years 50 years
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereINSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning
INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål
Læs mereBrædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan
Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition
Læs mereTiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti
En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti En oversigt over de foreslåede tiltag til forbedringer fremgår af nedenstående oversigtskort. Hvert tiltag er desuden beskrevet på de efterfølgende sider. Numrene
Læs mereØstervangs trafikpolitik
Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere
Læs mereVurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev
Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereVejvisning og cykelkort
FOTO: Odense Kommune Vejvisning og cykelkort Planlægning for cyklister handler ikke kun om stier og veje. Vejvisning og information er også vigtige parametre. Endelig er det især hensigtsmæssigt at anlæg,
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til
Læs mereBedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk
Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk Planlægning af de nationale og regionale cykelruter er en spændende udfordring, som kommunerne har fået tildelt efter
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mereNotat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.
Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik
Læs mereDansk Cyklist Forbund Gentofte
Dansk Cyklist Forbund Gentofte 2011.11.28 DCF Gentofte Stiftet: 1994 Medlemmer: ca. 800 heraf ca. 450 husstande Hjemmeside: www.dcfafd.dk/gentofte dcf.dk afdelinger Blad: Lokalnyt, med posten 2 x året
Læs mereBilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise
Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise Cykelfremme i Faxe Kommune Faxe Kommune vil fremme cyklisme i kommunen. Cyklisters vilkår skal og bliver løbende forbedret
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereHvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereNyhedsbrev om sikker cykeltrafik
Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr 3 Årgang 2 Januar 2003 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket med støtte fra Trafikministeriet Indeks Nyt udstyr skal reducere antallet af uheld mellem cyklister
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereDobbeltrettet cykelsti på Skindersøvej & etablering af højkvalitetscykelrute - Bilag 1 Projektet Missing link Missing link Et anlæg af 1,54 km dobbeltrettet cykelsti vil skabe et 12 km ruteforløb af både
Læs mereMange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet
Læs mereKom langt for pengene uden for de større byer
Kom langt for pengene uden for de større byer Moderator: Mia Stampe Lagergaard Lavbudget-sikring af skoleruter Martin Steenstrup, Guldborgsund Kommune Street tattoo skal nudge og flytte kampagner til asfalten
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,
Læs mereTrafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen
Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Denne trafikpolitik er udarbejdet af Haldum-Hinnerup skolen i samarbejde med Trafik & Veje, Favrskov Kommune. Baggrunden for udarbejdelsen af politikken er et ønske om
Læs mereDronninggårdskolens trafikpolitik Juni 2008
s trafikpolitik Juni 2008 Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og personale kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,
Læs mereTrafikpolitik Dueholmskolen
Trafikpolitik Dueholmskolen Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Skolens trafikpolitik.s. 2 Skolevejen. s. 3 Undervisning.. s. 5 Rollemodeller. s. 7 Samarbejde s. 8 1 Forord Trafikpolitikken opstiller mål for
Læs mereBornholms Cykelveje. Juni 2011
Bornholms Cykelveje Juni 2011 Bornholms Regionskommune udvikler cykelveje til en regional økonomisk motor med støtte fra Transportministeriets cykelpulje Forord Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø
Læs mereVEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00
VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere
Læs mereMiljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )
Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 18032014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereCykelpendlerruter i hovedstadsområdet
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Af Maria Helledi Streuli Projektleder Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Henrik Grell Seniorspecialist COWI Plan, Udvikling og Trafik
Læs mereTrafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.
Trafiksikkerhed Uheldsanalyser og forebyggelse Konfliktpunkter Konfliktpunkter i knudepunkter Kryds Rundkørsel 32 konflikter bil-bil 4 konflikter bil-bil 24 konflikter bil-fodgænger 36 konflikter cykel-bil
Læs mereTrafikpolitik ved Bogense Skole
Trafikpolitik ved Bogense Skole Bogense Skole vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen aktivt arbejder for, at så mange elever
Læs mere1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:
NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne
Læs mere