Sparekassen Faaborg Koncernen. Risikorapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sparekassen Faaborg Koncernen. Risikorapport"

Transkript

1 Sparekassen Faaborg Koncernen Risikorapport

2 Oplysningsforpligtelser ifølge Basel II, Søjle 3 Med indførelsen af Basel II, søjle 3 har pengeinstitutterne fået nye oplysningsforpligtelser. Offentliggørelseskravene skal øge gennemsigtigheden i risikotagningen, hvorved markedsdisciplinen forventes at få høj prioritet. Søjle 3 oplysningerne skal blandt andet være med til at lette investorer og kreditvurderingsbureauers mulighed for at vurdere pengeinstitutternes risikoprofil. Koncernen vurderer løbende behovet for og omfanget af offentliggørelsen af risikooplysninger. Vurderingen er, at behovene kan opfyldes ved en offentliggørelse via Sparekassens hjemmeside. Risikooplysningerne vil blive opdateret minimum en gang årligt. Denne risikorapport er ikke revideret, men der er sket en intern kontrol af oplysningerne. Koncernen anvender fra 1. januar 2008 standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici. Koncernen vurderer løbende behovet for, om der i risikostyringen skal anvendes mere avancerede modeller. Det er koncernens vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at anvende sådanne modeller. Målsætninger og risikopolitikker Koncernen definerer risiko som begivenheder, som kan få en væsentlig negativ indflydelse på koncernens resultater. Koncernen er villig til at påtage sig de risici, som er en naturlig del af at drive virksomhederne. Indtjeningen ved at påtage sig risici skal kunne dække omkostningerne, eventuelle tab på forretningerne, samt en passende fortjeneste til koncernen. Organisation Bestyrelsen fastsætter koncernens risikopolitik og definerer rammerne for risici inden for de forskellige risikoområder. Direktionen fastsætter rammer for de enkelte afdelinger og medarbejderes beføjelser ved gennemførelsen af de daglige forretninger. Der er etableret funktionsadskillelse i koncernen mellem de afdelinger, der indgår forretninger med kunderne og dermed påfører koncernen risici, og de afdelinger, som overvåger koncernens risici. Kontrollen udføres af kreditafdeling erhverv, filialsupport og regnskabsafdelingen. Rapportering til bestyrelse og direktion sker fra de nævnte stabsafdelinger samt fra ITafdelingen. Anvendelsesområde Koncernen aflægger regnskab i henhold til IFRS og følger Lov om finansiel virksomhed ved udfærdigelse af solvensopgørelsen. Følgende selskaber er konsoliderede efter begge regelsæt: Sparekassen Faaborg A/S, Leasing Fyn Faaborg A/S, Faaborg Finans A/S, Finansieringsselskabet Faaborg Formueforvaltning A/S og Bolig Fyn A/S. Alle med adressen Markedspladsen 15, 5600 Faaborg. Følgende selskab er pro rata konsolideret efter begge regelsæt: Leasing Fyn Bank A/S, Havnegade 19, 5600 Faaborg. 2

3 Koncernen har ikke registreret eller forudset konkrete eller juridiske hindringer for en hurtig overførsel af kapitalressourcer eller tilbagebetaling af fordringer mellem Sparekassen og dattervirksomhederne. Kreditrisiko Den mest betydende risiko i koncernen er kreditrisikoen. Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af debitors misligholdelse af betalingsforpligtelsen overfor koncernen. Kreditpolitik Kreditgivningen er fastlagt i en kreditpolitik vedtaget af ledelsen. Kreditpolitikken tilsiger, at der skal være en god fordeling af udlån til privat- og erhvervskunder. I den enkelte kundegruppe skal der tillige være en god spredning på engagementsstørrelser og brancher. Det tilstræbes, at en branche ikke udgør mere end 20 % af den samlede kreditportefølje. På erhvervskundeområdet er den primære målgruppe mindre og mellemstore virksomheder indenfor handel, produktion, landbrug, liberale erhverv m.v., fortrinsvis på Fyn. Både på erhvervs- og privatkundeområdet omfatter målgruppen selektivt også kunder, der investerer i værdipapirer og investeringsejendomme. Koncernen vil kun undtagelsesvis have engagementer, der overstiger 10 % af basiskapitalen. Kreditvurdering og bevilling Kreditvurdering og bevilling sker som hovedregel decentralt i de enkelte afdelinger inden for tildelte bevillingsrammer. Hvad der måtte ligge ud over disse rammer, behandles centralt af kreditkontoret på hovedkontoret. Kreditkontoret afgør eller videreindstiller til afgørelse i direktion eller bestyrelse. Kundeengagementer der udviser svaghedstegn, samt engagementer hvorpå der er nedskrevet/hensat på grund af objektiv indikation for værdiforringelse, bevilges udelukkende på kreditkontoret. Af hensyn til objektiviteten har Sparekassens kreditkontor som hovedregel ikke kundekontakt. Som grundlag for enhver kreditvurdering indsamler Sparekassen en række oplysninger, der indgår i det samlede beslutningsgrundlag. Det drejer sig bl.a. om økonomi- og regnskabsoplysninger, budgetter, rådighedsbeløb, tilbudte sikkerheder, uddybende kommentarer fra kunderådgiver, tidligere kreditbevillinger m.v. Ved kreditvurderingen af privatkunder er kundens rådighedsbeløb samt formue blandt de afgørende faktorer. Erhvervsengagementer vurderes med udgangspunkt i kundens forretning samt en vurdering af modtagne regnskaber og budgetter. Sparekassen anvender et elektronisk system til kreditansøgning og -bevilling. Samme system anvendes i forbindelse med rapportering og kreditopfølgning. Kreditinstrukserne er tilrettelagt på en sådan måde, at transaktioner med kunder, kreditinstitutter m.v. til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer. Opgørelse af kundeengagementer Et kundeengagement opgøres som summen af etablerede og eventuelt tilbudte lån, maksima på kreditter, eventuelle overtræk, garantier af enhver art og risikolines til brug for finansielle instrumenter. Engagementer med kunder, der er nærtstående parter, enten på grund af familierelationer, ejerskab, fælles ledelse m.v., opgøres samlet. 3

4 Udlån og tilgodehavender, herunder pantebreve, indregnes ved første indregning til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger og med fradrag af modtagne gebyrer og provisioner knyttet til etableringen. Efterfølgende måles til amortiseret kostpris. Den amortiserede kostpris beregnes som den bogførte restgæld fratrukket nutidsværdien af de individuelle nedskrivninger og de beregnede gruppevise nedskrivninger. Ved beregningen af de tilbagediskonterede værdier anvendes for fastforrentede udlån den oprindeligt fastsatte effektive rente og for variabelt forrentede udlån den aktuelt fastsatte effektive rente. Renteindtægter på nedskrevne fordringer indregnes på grundlag af de regnskabsmæssige nedskrevne værdier af udlån og tilgodehavender. Risikoreduktion Det er vigtigt for Sparekassen at reducere risikoen i udlånsporteføljen. Dette sker gennem sikkerheder stillet af debitor eller 3. mand. De hyppigst forekommende sikkerheder er pant i fast ejendom, biler, campingvogne, skibe, fly, aktier og obligationer, kautioner, forsikringer m.v. Alle modtagne sikkerheder registreres elektronisk, og værdien af sikkerheden estimeres løbende. Ved opgørelsen af værdien er indregnet et fradrag til dækning af omkostninger ved realisation. Koncernen anvender de nye regler til opgørelse af kreditrisikoreduktion jfr. Kapitaldækningsbekendtgørelsen. Der nedvægtes på eksponeringer sikret ved pant i finansielle sikkerheder samt ejendomme. Koncernen har i 2008 opgjort kreditrisikoen i henhold til standardmetoden. Kreditopfølgning Alle kreditbevillinger gennemgås løbende af kreditkontoret og vicedirektøren for henholdsvis privat- og erhvervskundeområdet. Væsentlige kreditbevillinger gennemgås tillige af direktionen. Alle bevillinger på 1,5 mio. kr. og derover rapporteres månedligt til bestyrelsen. Denne rapportering omfatter tillige bl.a. større overtræk, overtræksstatistik, væsentlige rentenulstillede kundeengagementer, overtagne ejendomme og solgte ejendomme. Alle kundeengagementer følges tæt, bl.a. gennem de daglige opfølgningshændelser på afvigelser, f. eks. overtræk og restancer, den løbende gennemgang af alle kreditbevillinger m.v. samt en årlig gennemgang af engagementerne. Kreditkontoret/kreditsupport besøger løbende henholdsvis privat- og erhvervskundeafdelingerne for at drøfte den kreditmæssige udvikling samt enkeltengagementer. Den løbende opfølgning giver gode muligheder for tidligt at tage initiativer i kundeengagementer, der begynder at vise svaghedstegn. Kreditkontoret gennemgår årligt alle væsentlige kundeengagementer, hvoraf de 65 største gennemgås for bestyrelsen hvert år i november/december måned. Ultimo 2008 fik bestyrelsen gennemgået alle engagementer over 14,0 mio. kr. Bestyrelsen får tillige forelagt engagementer hvorpå, der er nedskrevet mere end kr. Kreditsvage engagementer Kundeengagementer, der vurderes at være risikofyldte, indplaceres i en af 3 risikogrupper: 1. Kunder med mindre risiko og svag eller negativ egenkapital. Under normale omstændigheder vurderes tabsrisikoen at være begrænset. Kunden har både vilje og evne til at klare sine forpligtelser, men engagementet følges tæt. 4

5 2. Kunder med risiko. Negativ egenkapital og uorden i økonomien. Det vurderes dog ikke at problemerne er uoverskuelige. Engagementet følges meget tæt. 3. Kunder med stor risiko. Har dårlig økonomi og manglende evne eller vilje til at overholde sine forpligtelser. Der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse, og der kan være nedskrevet/hensat på engagementet. Problemengagementer, overgivet til behandling på kreditkontoret, er indplaceret i denne gruppe. Kreditgivning og overvågning på kunder indplaceret i en af ovennævnte risikogrupper er mere restriktiv. Kundeengagementer uden forretningsmæssigt perspektiv for koncernen, samt misligholdte engagementer, overføres til kreditkontoret til behandling og/eller inkassation. Et engagement anses for misligholdt (default), når det ikke er sandsynligt, at kunden kan/vil indfri alle sine forpligtelser over for koncernen. Kundeengagementer overført til kreditkontoret rentenulstilles, når det vurderes, at der ikke vil være dækning for disse. Retningslinjer for værdiregulering af udlån Koncernens nedskrivningspolitik har siden 2005 fulgt de internationale retningslinjer i IAS/IFRS samt Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. jfr På kundeengagementer hvor der vurderes at være indtruffet en objektiv indikation på, at et udlån eller tilgodehavende er værdiforringet, foretages en vurdering af behovet for en individuel nedskrivning. Nedskrivningen svarer til forskellen mellem udlånets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger. Yderligere foretages en vurdering af behovet for individuelle hensættelser på garantier og uudnyttede kredittilsagn i de samme engagementer. Indtræffer der senere begivenheder, der tilsiger, at værdiforringelsen ikke var af varig karakter, tilbageføres nedskrivningen. Individuelt nedskrevne engagementer indgår ikke i de gruppevise nedskrivninger. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 3 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og én gruppe af erhvervskunder. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet, om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for sparekassens egen udlånsportefølje. Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne med det enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode fremkommer det enkelte udlåns 5

6 bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Yderligere foretages en gruppevis hensættelse på garantier, hvor de forventede fremtidige betalinger estimeres på basis af de historiske tabserfaringer korrigeret for aktuelle forhold. Eksponeringer efter nedskrivninger Koncernens samlede eksponering efter nedskrivninger andrager 6,9 mia.kr. Eksponeringernes gennemsnitlige værdi i løbet af år 2008 Opgørelse af risikovægtede poster: Vægtede poster med kredit-, modparts-, udvandings og leveringsrisiko ud fra: Standardmetoden summen af nedennævnte poster Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Eksponeringer mod institut- og erhvervseksponeringer m.m.v Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter Geografisk fordeling af eksponeringerne Mere end 95% af Koncernens samlede eksponeringer er hjemmehørende i Danmark. Derfor er en geografiske fordeling ikke foretaget. 6

7 Branchefordeling af eksponeringerne Branchefordeling af kreditrisikoen fordelt på eksponeringskategorier pr Centralregeringer og centralbanker Institutter Regionale eller lokale myndigheder Erhvervsvirksomheder m.v. Detailkunder Sikret ved pant i fast ejendom Restance eller overtræk Andre poster I alt Offentlige myndigheder Landbrug, jagt og skovbrug Fiskeri 0 Fremstillingsvirks., råstofudv., el-, gas, vand- og varmeværker Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Transport, post og telefon Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed Ejd.adm. og -handel, forretningsservice Øvrige erhverv Private I alt Fordeling af eksponeringerne på restløbetid Fordelingen af krediteksponeringer på restløbetider Anfordring 0-3 mdr. 3 mdr. - 1 år 1-5 år over 5 år - Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter I alt

8 Værdiforringede udlån og garantidebitorer Værdiforringede udlån og garantidebitorer, med underopdeling i misligholdte fordringer og fordringer der er værdiforringede, nedskrivninger/hensættelser samt udgifter vedrørende værdireguleringer og nedskrivninger, såvel individuelt som gruppevist behandlede, fordeler sig på følgende brancher: Værdiforringede fordringer og nedskrivninger, branchefordelt Udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/ hensættelser Individuelt vurderede udlån og garantidebitorer Offentlige myndigheder 1) Nedskrivninger/ hensættelser ultimo året Udgiftsførte beløb vedr. værdireguleringer og nedskrivninger i året Landbrug, jagt og skovbrug Fiskeri Fremstillingsvirk., råstofudv., el-, gas-, vand- og varmeværker Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Transport, post og telefon Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed Ejendomsadministration og -handel, forretningsservice Øvrige erhverv I alt erhverv Private Ovenstående er opgjort for moderselskab og ikke for koncern Driftspåvirkning vedrørende værdiregulering af nedskrivninger i løbet af året beregnes som nedskrivninger/hensættelse ultimo 2007 fratrukket nedskrivning/hensættelse ultimo 2008 fratrukket endelig tab (afskrevet) i 2008 samt tillagt indgået på tidligere afskrevne fordringer. Geografisk opdeling Mere end 95% af Koncernens misligholdte og værdiforringede fordringer er hjemmehørende i Danmark. Derfor er en geografisk fordeling ikke foretaget. 8

9 Bevægelser i 2008 I 2008 har Koncernen haft følgende bevægelser i værdiregulering og nedskrivninger: Nedskrivninger og hensættelser Udlån Garantidebitorer Individuelle nedskrivninger/hensættelser A. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse, eller værdiforringelsen er reduceret Andre bevægelser Værdiregulering overtagne ejendomme Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat B. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer C. Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget individuelle nedskrivninger/hensættelser (opgjort før nedskrivninger/hensættelser) Gruppevise nedskrivninger/ hensættelser A. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelser, eller værdiforringelsen er reduceret B. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer C. Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget gruppevise nedskrivninger/hensættelser (opgjort før nedskrivninger/hensættelser) Nedskrivninger/hensættelser på tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko C. Summen af tilgodehavende hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/hensættelser 0 0 Endelig tabt (afskrevet) A. Endelig tabt (afskrevet) ikke tidligere individuelt nedskrevet/hensat B. Indgået på tidligere afskrevne fordringer Kreditvurderingsbureauer Koncernen anvender ikke eksterne kreditvurderingsbureauer til beregning af størrelsen af risikovægtede poster. Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden Koncernen avender ikke IRB-metoden. 9

10 Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Koncernen anvender ikke interne modeller (VaR-modeller) til opgørelse af risiko på positioner i handelsbeholdningen. Oplysninger vedrørende securitiseringer Koncernen anvender ikke securitiseringer. Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter Koncernen anvender ikke den interne ratingbaserede metode til opgørelsen af kreditrisiko. Oplysninger vedrørende kreditrisikoreducerende metoder Koncernen anvender standardmetoden for kreditrisiko for regnskabsåret Koncernen anvender hverken balanceført netting eller netting under stregen. I 2008 har Koncernen begrænset sig til at modtage finansiel sikkerhedsstillelse inden for følgende hovedkategorier: - Kontant eller kontantlignende instrumenter - Børsnoterede værdipapirer - Aktier m.v. der ikke indgår i et hovedindeks, men handles på et reguleret marked. Koncernens politik for værdiansættelse af finansielle sikkerheder medfører, at værdiansættelsen sker ud fra en markedsværdibetragtning. Forvaltning og værdiansættelse af de finansielle sikkerheder medfører, at koncernen har en forsvarlig kreditbeskyttelse af sine udlån. Procedurerne er en integreret del af den almindelige risikoovervågning, der foretages i Sparekassens kreditkontor. Koncernen anvender den udbyggede metode som kreditrisikoreducerende teknik. Dette medfører, at Koncernen kan reducere kapitalbelastningen af et engagement, når der tages pant i visse finansielle sikkerheder. I kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 7, punkt 57-60, er det anført, hvilke finansielle sikkerheder pengeinstituttet kan anvende under den udbyggede kreditrisikoreducerende metode. I den forbindelse skal det bemærkes, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at de finansielle sikkerheder, der anvendes, skal være udstedt af en virksomhed eller et land med en særlig god rating. Under hensyn til kapitaldækningsbekendtgørelsens afgrænsninger i bilag 7 kan den finansielle sikkerhedsstillelse, som Koncernen kan modtage, opdeles i følgende hovedkategorier: - Kontant eller kontantlignende instrumenter - Gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer og/eller centralbanker - Gældsinstrumenter udstedt af regionale eller lokale myndigheder - Gældsinstrumenter udstedt af ratede realkreditinstitutter og pengeinstitutter - Gældsinstrumenter udstedt af ratede fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber 10

11 Koncernen anvender i overensstemmelse med reglerne i kapitaldækningsbekendtgørelsen finansielle sikkerheder til afdækning af sin kreditrisiko. Skemaet nedenfor viser for hver enkel eksponeringskategori sikkerhedernes dækning, altså den fuldt justerede størrelse af sikkerhederne inden for hver enkel eksponeringskategori: Størrelse af sikkerheder - Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. - Eksponeringer mod detailkunder - Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Markedsrisiko Defineres som risikoen for tab, som følge af, at markedsværdien af koncernens aktiver eller passiver ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene. Koncernens samlede markedsrisici opgøres som summen af rente-, valuta- og aktierisici. Markedsrisici opstår primært i forbindelse med koncernens egenbeholdninger, idet handelsaktivitet afdækkes løbende i markedet. Opgørelse af solvensrisici på markedsrisikoområdet Poster med positionsrisiko Gældsinstrumenter Aktier mv (inkl. kollektive investeringsordninger) Råvarer Valutaposition Vægtet beløb Bestyrelsen har fastsat rammer for koncernens markedsrisici på de nævnte områder. Direktionen har herefter uddelegeret præcise limits og retningslinjer til de udførende afdelinger. Bestyrelsen får månedligt oplyst udnyttelsen af de udstukne rammer og en redegørelse for eventuelle overskridelser. Direktionen får dagligt en rapport med alle væsentlige positioner og en opgørelse af periodens værdireguleringer. De enkelte risikoområder overvåges løbende af kontrolfunktionen i regnskabsafdelingen, som rapporterer kontrollens resultater til direktionen. 11

12 Renterisiko Koncernen har både fastforrentede fordringer og gæld. I det omfang renterisikoen overstiger de vedtagne limits anvendes renteswaps. Renterisikoen udgør den største del af koncernens markedsrisiko og opgøres hver måned. Renterisikoen måles som et beregnet tab ved en rentestigning på 1 procentpoint i alle rentesatser. Renterisikoen i handelsbeholdningen er kr. Renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Lange positioner Korte positioner Renterisiko Balanceførte poster Positioner med begrænset eller afdækket renterisiko Positioner med specielle renteformler I alt uden for handelsbeholdningen Aktierisiko Koncernens aktieportefølje består af unoterede aktier primært i sektorselskaber og en mindre del i andre selskaber, samt en handelsbeholdning med en maksimal kursværdi på 10 mio. kr. Risikoen på aktiebeholdningen vurderes at være meget lille. Eksponering i aktier mv. der ikke indgår i handelsbeholdningen Koncernen har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Koncernen påtænker ikke at sælge disse aktier, og derfor betragtes aktierne som værende uden for handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Koncernen regulerer den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Koncernen har anvendt dagsværdioptionen på sektoraktierne, idet aktierne indgår i en portefølje af finansielle aktiver, der styres, og hvis afkast måles til dagsværdi i overensstemmelse med en dokumenteret risikostyring- eller investeringsstrategi, ligesom porteføljen indgår til dagsværdi i den interne ledelsesrapportering på basis af en totalafkastbetragtning. Internt måler og styrer koncernen porteføljen finansielle aktiver ud fra en totalafkastbetragtning. I overensstemmelse med dagsværdioptionen indregnes og måles sektoraktierne til dagsværdi med kursregulering over resultatopgørelsen. Som en del af koncernens strategi for risikospredning ejer koncernen unoterede aktier i flere selskaber, som investerer i ejendomme og værdipapirer. Aktierne værdisættes til indre værdi ifølge senest kendte regnskab. Den bogførte værdi af unoterede aktier er 154,1 mio. kr. heraf 143,2 kr. i sektorselskaber. Valutarisiko Koncernen har både fastforrentede fordringer og gæld i valuta. Valutarisikoen er begrænset, idet nettopositionen ikke må overstige 300 mio. kr. heraf minimum 200 mio. kr. i euro. 12

13 Koncernens valutarisiko opgjort som Finanstilsynets valutaindikator 1 var pr. 31. december mio. kr., svarende til 18,6 % af egenkapitalen. Likviditetsrisiko Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for tab som følge af, at det ikke er muligt at fremskaffe den nødvendige finansiering til at dække behovet. Målet med likviditetsstyringen er, at der er sikret et tilstrækkeligt og stabilt likviditetsberedskab. Likviditetsafdelingen forestår koncernens likviditetsstyring. Koncernens likviditetsberedskab opgøres efter kravene i Lov om finansiel virksomhed. Koncernen ønsker at have en likviditetsoverdækning på minimum 50 %. Likviditetsbehovet opgøres med udgangspunkt i fremtidige ind- og udbetalinger. Likviditeten søges primært fremskaffet hos koncernens kunder gennem attraktive indlånsprodukter. Resterende likviditetsbehov dækkes gennem lån og ved udstedelse af obligationer både i Danmark og i udlandet. Pengemarkedet anvendes til udligning af daglige udsving i likviditeten. Operationel risiko Operationelle risici defineres som risici for tab som følge af fejl i interne processer, menneskelige fejl, systemfejl eller tab som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici. Det er koncernens politik så vidt muligt at afdække risici, blandt andet gennem forsikringer, men dog således, at der regnes med en selvrisiko af en vis størrelse. Rapportering sker løbende til direktionen og årligt til bestyrelsen. Der sker en løbende overvågning af de operationelle risici, og på væsentlige områder foretages årligt en systematisk gennemgang af de risici, som koncernens forretninger kan blive udsat for. Konstaterede tab undersøges nøje, og erfaringer anvendes til at reducere risikoen for nye tab. Der er etableret adskillelse mellem udførende funktioner og kontrollerende funktioner. Kontrol af overholdelse af forretningsgange og afstemninger sker således uafhængigt af de udførende afdelinger. Koncernen har en intern revisionsafdeling, som referer til bestyrelsen i Koncernen. Intern revision opstiller i samarbejde med ekstern revision en revisionsplan, som sikrer, at der er et løbende tilsyn med, at forretningsgange og lovgivningen overholdes. På IT-området er Sparekassen tilsluttet Skandinavisk Datacenter, som har dublering af systemer og drift på alle kritiske områder. Netværk kan omkobles på alle hovedforbindelser. Der foreligger planer, som kan anvendes i en evt. katastrofesituation. Koncernens telefoni er under omlægning til IP med drift på linjer, som kan omkobles på alle hovedforbindelser. Behovet for afdækning af risici gennem anvendelse af forsikringer overvåges ved anvendelse af forsikringsmægler. Forretningsrisiko Forretningsrisiko defineres som risikoen for tab eller faldende indtjening, der kan opstå som følge af ændringer i betingelserne for at drive forretning, f. eks. øget konkurrence, lovændringer eller dårligt omdømme. 13

14 Det er koncernens politik at have megen opmærksomhed på disse områder, men der anvendes ingen konkrete værktøjer til måling af risici. Ved beregningen af koncernens kapitalbehov indgår en vurdering af forretningsrisikoen. Basiskapitalen I nedenstående skema er der redegjort for, hvordan koncernens basiskapital er sammensat af kernekapital og supplerende kapital samt alle tillæg og fradrag i disse. Opgørelse af basiskapital pr kr. 1. Kernekapital Aktiekapital/garantikapital/andelskapital Reserver Overført overskud eller underskud Primære fradrag i kernekapital Immaterielle aktiver -515 Udskudte aktiverede skatteaktiver Akk. værdiregulering af sikringsinstrumenter ved sikring af betalingsstrømme Kernekapital efter primære fradrag Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag Andre fradrag 0 7. Kernekapital, inkl. hybrid kernekapital, efter fradrag Supplerende kapital Ansvarlig lånekapital Medregnet supplerende kapital Basiskapital før fradrag Fradrag i basiskapital Basiskapital efter fradrag Solvenskrav Koncernens mål for kapitalstyringen er, at overholde de krav til kapital, der er fastsat i Lov om finansiel virksomhed og at sikre koncernens evne til at fortsætte som en selvstændig virksomhed. Kapitalplanlægningen er tilpasset den aktuelle økonomiske situation og ny lovgivning, som har indført forbud mod aktietilbagekøbsprogrammer og udbytte. Lovgivningen har også pålagt pengeinstitutterne en række krav vedrørende vækst i udlån mv. Fokus i Koncernens kapitalstyring er derfor rettet mod maksimal konsolidering og optimering af de risikovægtede aktiver under hensyntagen til forretningsstrategien og de konjunkturmæssige forhold. Koncernen vurderer at have opfyldt alle lovgivningsmæssige kapitalkrav. Solvensprocenten i koncernen er 15,8 % opgjort efter reglerne i Lov om finansiel virksomhed. Solvensprocenten skal iht. loven udgøre 8 pct. Kapitalstyringen sker ud fra de opgørelsesmetoder og nøgletal, som er udviklet af Baselkomiteen, og som er indarbejdet i Lov om finansiel Virksomhed. Bestyrelsen har godkendt en plan for fremskaffelse af yderligere kapital, såfremt der opstår behov herfor. 14

15 Rapportering sker kvartalsvis til bestyrelse og direktion. Tilstrækkelige kapital og solvensbehov Formålet med opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital og det individuelle solvensbehov er at definere den kapital, som minimum skal være til stede til imødegåelse af, at Koncernens interessenter ikke lider tab på forretninger med koncernen. I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte koncernens individuelle solvensbehov. Beslutningsgrundlaget er en model i hvilken, der afsættes kapital indenfor de 4 risikoområder: Kreditrisiko, markedsrisiko, ejendomsrisiko og øvrige risici. Den første del af modellen indeholder en række stresstest, som anvendes på de enkelte regnskabsposter via en række variable. Det er bestyrelsen, der har besluttet, hvilke risici koncernen bør kunne modstå, og dermed hvilke variable, der skal stresstestes. Variable der stresstestes med ved fastsættelsen af solvensbehovet: Kapital til dækning af kreditrisici Stigning i tab på kunder Kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af risiko på egne ejendomme Aktiekursfald Rentestigning Ejendomsprisfald Generelt fald i indtægterne Kapital til dækning af øvrige risici Stigning i valutakursrisiko Stigning i modpartsrisiko Stresstesten viser konsekvenserne på solvensen ved en række negative begivenheder. Herved fås et mål for, hvor meget kapital der skal til, for at koncernen kan modstå de opstillede scenarier. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er, efter ledelsens vurdering, dækkende for alle de risikoområder, som lovgivningen kræver, der skal tages højde for ved fastsættelsen af kapitalbehovet, samt de risici som ledelsen finder, at koncernen har påtaget sig. 15

16 Udover de risikoområder, der medtages via stresstest, er den en lang række risikoområder, som Ledelsen har fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. Andre risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelse af solvensbehovet Store engagementer Svage engagementer Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Geografisk koncentration Erhvervsmæssig koncentration Koncentration af sikkerheder Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Operationel risiko og kontrolmiljø Strategiske risici Yderligere kapital til dækning af øvrige risici Omdømmerisici Risici i relation til koncernens størrelse og kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Koncernrisici Afviklingsrisici Kapital til dækning af kommende aktiviteter Vækstforventninger Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet disse risikoområders indflydelse på opgørelsen af solvensbehovet. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Ledelsens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at pengeinstituttets ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici som Ledelsen finder, at koncernen har påtaget sig. Bestyrelse og direktion skal vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Vurderingen er en del af aktiviteterne ved budgetlægningen for de kommende år. Det beregnes, hvordan vækstforventningerne påvirker solvensbehovet, når der tages hensyn til indtjeningsmarginalen efter skat. Koncernens risikovægtede aktiver og kapitalkrav for hver enkel eksponeringskategori Risikovægtede eksponeringer Risikovægtede eksponeringer Kapitalkravet (8% af eksponering) Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter

17 Koncernens solvenskrav til markedsrisici Risikovægtede poster med markedsrisiko pr Risikovægtede eksponeringer Kapitalkravet (8% af eksponering) Vægtede poster med markedsrisiko Gældsinstrumenter Aktier Kollektive investeringsordninger Valutakursrisiko Råvarerisiko Interne modeller (VaR-modeller) 0 0 Solvenskrav til operationel risiko Pengeinstituttet anvender basisindikatormetoden til at opgøre solvenskravet til den operationelle risiko. Kapitalkravet til den operationelle risiko pr. 31. december 2008 er beregnet til t.kr. Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter Koncernen anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringens størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 17, samt for kreditderivater inden for handelsbeholdningen. Fastsættelsen af eksponeringens værdi ved markedsværdimetoden for modpartsrisiko følger af nedenstående beskrivelse: 1. Kontrakter opgøres til markedsværdi for at opnå den aktuelle genanskaffelsesomkostning for alle kontrakter med en positiv værdi. 2. For at nå frem til et tal for den fremtidige krediteksponering multipliceres kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende værdier med procentsatser fastsat af Finanstilsynet. Swaps baseret på to variable renter i samme valuta er undtaget herfor, idet kun den aktuelle genanskaffelsesomkostning beregnes. 3. Summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og de potentielle fremtidige krediteksponeringer udgør eksponeringsværdien. I forbindelse med koncernens fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital holdes kapital svarende til 8 % af den positive markedsværdi af derivaterne. I koncernens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi, således at det sikres, at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. 17

18 Værdien af koncernens samlede modpartsrisiko opgjort efter markedsværdimetoden for modpartsrisiko, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 16, punkt Modpartsrisiko med vægt Positiv bruttodagsværdi af finansielle kontrakter efter netting Den samlede eksponeringsværdi af modparts-risiko opgjort efter markedsværdimetode Modpart med risikovægt 20 % Modpart med risikovægt 75 % 0 0 Modpart med risikovægt 100 % Faaborg, den 25. marts

Andelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde.

Andelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde. 1 RISIKORAPPORT 2008 I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det andelskassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Basel II Pr. 31.12.2009 Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSOPGØRELSEN (SØLJE III OPLYSNINGER)

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSOPGØRELSEN (SØLJE III OPLYSNINGER) RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSOPGØRELSEN (SØLJE III OPLYSNINGER) I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det blevet sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring vores

Læs mere

Basel Søjle III Dronninglund Sparekasse

Basel Søjle III Dronninglund Sparekasse Basel Søjle III Dronninglund Sparekasse Sparekassen har i 27 valgt at anvende overgangsordningen for kreditrisiko i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Målsætninger og risikopolitikker Sparekassen er eksponeret

Læs mere

Risikorapport 2010. Basel II. Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Svendborg Sparekasse A/S, CVR 2580 2888, Svendborg

Risikorapport 2010. Basel II. Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Svendborg Sparekasse A/S, CVR 2580 2888, Svendborg Risikorapport 2010 Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Svendborg Sparekasse A/S, CVR 2580 2888, Svendborg 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Risikoforhold.. 3 2. Anvendelsesområde...

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen. Risikorapport

Sparekassen Faaborg Koncernen. Risikorapport Sparekassen Faaborg Koncernen Risikorapport Oplysningsforpligtelser ifølge Basel II, Søjle 3 Med indførelsen af Basel II, søjle 3 har pengeinstitutterne fået nye oplysningsforpligtelser. Offentliggørelseskravene

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1 BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1 Offentliggørelsespolitik Sparekassen har en offentliggørelsespolitik, hvorefter BASEL II Søjle 3-oplysninger udfærdiges og revurderes

Læs mere

Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab.

Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende øvrige risikooplysninger. (pr. februar 2014) Vi gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således, at den følger de respektive punkter

Læs mere

Risiko- og Solvensrapport 2013

Risiko- og Solvensrapport 2013 Risiko- og Solvensrapport 2013 Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Risikoforhold.. 4 2. Anvendelsesområde... 5 3. Basiskapital 6 4. Solvenskrav

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.

Læs mere

Risikorapport 2013 1

Risikorapport 2013 1 Risikorapport 2013 1 Indledning Denne risikorapport offentliggøres med henblik på opfyldelse af kapitaldækningsbekendtgørelsen 60-66 Oplysningerne offentliggøres første gang for regnskabsåret 2007, og

Læs mere

Basel Søjle III Dronninglund Sparekasse

Basel Søjle III Dronninglund Sparekasse Basel Søjle III Dronninglund Sparekasse Sparekassen har siden 1. januar 2008 anvendt standardmetoden for kredit- og markedsrisiko samt basisindikatormetoden for operationel risiko i kapitaldækningsbekendtgørelsen.

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Risikorapport / Individuelt solvensbehov 2009

Risikorapport / Individuelt solvensbehov 2009 Risikorapport / Individuelt solvensbehov 2009 Denne risikorapport offentliggøres med henblik på opfyldelse af kapitaldækningsreglerne i Basel II. Offentliggørelse sker på sparekassens hjemmeside: www.sparekassenballing.dk

Læs mere

Risiko- og Solvensrapport 2012

Risiko- og Solvensrapport 2012 Risiko- og Solvensrapport 2012 Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) rg Sparekasse A/S, CVR 2580 2888, Svendborg Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Risikoforhold.. 4 2. Anvendelsesområde...

Læs mere

Sparekassen Faaborg Risikorapport 2013

Sparekassen Faaborg Risikorapport 2013 Sparekassen Faaborg Risikorapport 2013 Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med kapitaldækningsbekendtgørelsens regler og omfatter de oplysningskrav (søjle III), som pengeinstitutter

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Basel II, søjle III Risikorapport 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Målsætninger og risikopolitikker 4-5 Anvendelsesområde 6 Basiskapital 7 Solvenskrav og den tilstrækkelige

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Risikorapport. Sparekassen Vendsyssel Østergade 15 Dk-9760 Vrå Tel. +45 98 98 16 00 Fax. +45 98 98 25 51 CVR. nr. 64806815 Mail@sparv.dk www.sparv.

Risikorapport. Sparekassen Vendsyssel Østergade 15 Dk-9760 Vrå Tel. +45 98 98 16 00 Fax. +45 98 98 25 51 CVR. nr. 64806815 Mail@sparv.dk www.sparv. Risikorapport 2008 Sparekassen Vendsyssel Østergade 15 Dk-9760 Vrå Tel. +45 98 98 16 00 Fax. +45 98 98 25 51 CVR. nr. 64806815 Mail@sparv.dk www.sparv.dk Anvendelsesområde... 2 Målsætning og risikopolitikker...3

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III) Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Risikorapport 2012. vedrørende kapitaldækning

Risikorapport 2012. vedrørende kapitaldækning Risikorapport 2012 vedrørende kapitaldækning Risikooplysninger for 2012 for A/S Nørresundby Bank. Udgivet den 12.02.2013 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Målsætning og risikopolitik 3 2. Anvendelsesområde

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2013 for Rønde Sparekasse 1

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2013 for Rønde Sparekasse 1 BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2013 for Rønde Sparekasse 1 Offentliggørelsespolitik Sparekassen har en offentliggørelsespolitik, hvorefter BASEL II Søjle 3-oplysninger udfærdiges og revurderes én gang

Læs mere

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014 Stadil Sparekasse Risikorapport pr. 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side I Målsætninger og risikopolitikker 1 II Anvendelsesområde 2 III Kapitalgrundlag 3 V Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

DRAGSHOLM SPAREKASSE RISIKORAPPORT

DRAGSHOLM SPAREKASSE RISIKORAPPORT DRAGSHOLM SPAREKASSE RISIKORAPPORT 2010 Målsætning og risikopolitikker... 3 Risikostyring generelt... 3 Risikotyper... 3 Kreditrisiko... 4 Markedsrisiko... 6 Operationel risiko... 7 Likviditetsrisiko...

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr Stadil Sparekasse Risikorapport pr. 31.12.2012 Indholdsfortegnelse Side I Målsætninger og risikopolitikker 4 II Anvendelsesområde 1 III Basiskapital 2 Øvrige oplysninger i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens

Læs mere

Risikorapport vedrørende kapitaldækning ultimo marts 2014. GER-nr. 80050410

Risikorapport vedrørende kapitaldækning ultimo marts 2014. GER-nr. 80050410 Risikorapport vedrørende kapitaldækning ultimo marts 2014 GER-nr. 80050410 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Målsætninger og risikopolitikker Risikostyring generelt 3 Kreditrisiko 4 Markedsrisiko 7 Likviditetsrisiko

Læs mere

Vi gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således, at den følger de respektive punkter i CRR-forordningen artikel 431-455.

Vi gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således, at den følger de respektive punkter i CRR-forordningen artikel 431-455. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende øvrige risikooplysninger. (pr. marts 2015) Vi gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således, at den følger de respektive punkter

Læs mere

Risikorapport 2013 Dronninglund Sparekasse. Målsætninger og risikopolitikker

Risikorapport 2013 Dronninglund Sparekasse. Målsætninger og risikopolitikker Risikorapport 213 Dronninglund Sparekasse I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 2 skal Sparekassen offentliggøre oplysninger omkring finansielle risici og politikker til styring af disse.

Læs mere

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Ifølge kapitalbekendtgørelsens bilag 20 skal Andelskassen Oikos (herefter Oikos) offentliggøre oplysninger om sine finansielle risici og politikker for

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

FASTER ANDELSKASSES RISIKORAPPORT pr. 30.06.2015 Inkl. solvensbehov CVR-nr. 2176 9916 Intro

FASTER ANDELSKASSES RISIKORAPPORT pr. 30.06.2015 Inkl. solvensbehov CVR-nr. 2176 9916 Intro FASTER ANDELSKASSES RISIKORAPPORT pr. 30.06.2015 Inkl. solvensbehov CVR-nr. 2176 9916 Intro Risikorapporten for Faster Andelskasse offentliggøres på hjemmesiden www.faan.dk og er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sparekassen Den lille Bikubes bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr Side: 1 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr. 30.06.2011 Side: 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Beskrivelse af intern proces og metode... 4 Tilstrækkelig

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 213 Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 2 og omfatter de oplysningskrav, som sparekassen skal

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Basel II Søjle III. Risikorapport ultimo 2013

Basel II Søjle III. Risikorapport ultimo 2013 Basel II Søjle III Risikorapport ultimo 2013 Indhold Indledning... 3 Oplysningsforpligtelser... 4 1: Målsætninger og risikopolitikker... 4 Markedsrisici... 4 Kreditrisici... 4 Operationelle risici... 5

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

RISIKORAPPORT (SØJLE 3-RAPPORT) 2011 Udarbejdet 2012

RISIKORAPPORT (SØJLE 3-RAPPORT) 2011 Udarbejdet 2012 1 ANDELSKASSEN FÆLLESKASSEN RISIKORAPPORT (SØJLE 3-RAPPORT) 2011 Udarbejdet 2012 Ved indførelse af Basel II s søjle 3 har pengeinstitutterne fået nye oplysningsforpligtelser fra og med 2007. Oplysningsforpligtelsen

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Risikorapport for 2013

Risikorapport for 2013 Risikorapport for 2013 Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Indhold Indledning og offentliggørelse... Side 2 Målsætning og risikopolitikker.. Side 2 Politik for kreditrisiko.. Side

Læs mere

Risikorapport 2013 vedr. kapitaldækning

Risikorapport 2013 vedr. kapitaldækning Risikorapport 2013 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Målsætning og risikopolitik 3 2. Anvendelsesområde 10 3. Basiskapital 10 4. Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital 10 5. Beskrivelser af solvensbehovsmodel

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Risikorapport vedrørende kapitaldækning GER-nr

Risikorapport vedrørende kapitaldækning GER-nr Risikorapport vedrørende kapitaldækning 2010 GER-nr. 80050410 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Målsætninger og risikopolitikker Risikostyring generelt 3 Kreditrisiko 4 Markedsrisiko 6 Likviditetsrisiko 6 Operationel

Læs mere

Indhold. Indhold risikorapport 2012. Side

Indhold. Indhold risikorapport 2012. Side Risikorapport 2012 Indhold Indhold risikorapport 2012 Side Indledning... 3 Målsætning og risikorapport... 4 Anvendelsesområde... 7 Basiskapital, opgørelse... 8 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital...

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Risikorapport for 2014

Risikorapport for 2014 Risikorapport for 2014 Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Indhold Indledning og offentliggørelse... Side 2 Målsætning og risikopolitikker.. Side 2 Politik for kreditrisiko.. Side

Læs mere

SOLVENSBEHOV 30.06.2012

SOLVENSBEHOV 30.06.2012 SOLVENSBEHOV 30.06.2012 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen sikre,

Læs mere

Risikorapport

Risikorapport Risikorapport 2011 1 Indledning Denne risikorapport offentliggøres med henblik på opfyldelse af kapitaldækningsbekendtgørelsen 60-66 Oplysningerne offentliggøres første gang for regnskabsåret 2007, og

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

DRAGSHOLM SPAREKASSE RISIKORAPPORT

DRAGSHOLM SPAREKASSE RISIKORAPPORT DRAGSHOLM SPAREKASSE RISIKORAPPORT 2013 Målsætning og risikopolitikker... 3 Risikostyring generelt... 3 Risikotyper... 3 Kreditrisiko... 4 Markedsrisiko... 6 Operationel risiko... 9 Likviditetsrisiko...

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen

Sparekassen Faaborg Koncernen Sparekassen Faaborg Koncernen Risikorapport 2011 Oplysningsforpligtelser ifølge Basel II, søjle 3 Med indførelsen af Basel II, søjle 3 har pengeinstitutterne fået nye oplysningsforpligtelser. Offentliggørelseskravene

Læs mere

Dragsholm Sparekasse

Dragsholm Sparekasse Redegørelse for beregning af solvensbehov for Dragsholm Sparekasse 5. september 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse: Konsolidering Forretningsprofil Stresstest Kreditrisiko o Stigning i Sparekassens tabs-

Læs mere

Finanstilsynet 14. marts juli 2012

Finanstilsynet 14. marts juli 2012 Finanstilsynet 14. marts juli 2012 Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

Læs mere

Langå Sparekasse. Risikorapport 2013 (Basel II Søjle III)

Langå Sparekasse. Risikorapport 2013 (Basel II Søjle III) Langå Sparekasse Risikorapport 2013 (Basel II Søjle III) Målsætning og risikopolitikker... 3 Risikostyring generelt... 3 Risikotyper... 3 Kreditrisiko... 4 Markedsrisiko... 7 Operationel risiko... 8 Likviditetsrisiko...

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Risikorapport. Indhold Risikorapport 2013. Side

Risikorapport. Indhold Risikorapport 2013. Side 2013 Indhold Risikorapport 2013 Side Indledning... 4 Anvendelsesområde... 4 Risikopolitik og målsætning... 5 Basiskapital, opgørelse... 8 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 9 Opgørelse af de

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen

Sparekassen Faaborg Koncernen Sparekassen Faaborg Koncernen Risikorapport 2012 Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med kapitaldækningsbekendtgørelsens regler og omfatter de oplysningskrav (søjle III), som

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Risikorapport Basel ll søjle 3 oplysningskrav

Risikorapport Basel ll søjle 3 oplysningskrav Risikorapport 2008 Basel ll søjle 3 oplysningskrav Oplysningskrav Fra 2007 er alle danske pengeinstitutter i større eller mindre grad blevet påvirket af Basel II. Dette har øget mængden af oplysningsforpligtigelser

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Tillæg til Risikorapport 1.halvår 2015 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Kapitalgrundlag 4 Kapitalgrundlagskrav til samlet risikoeksponering 5 Kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Finanstilsynet 14. marts 2012

Finanstilsynet 14. marts 2012 1 Finanstilsynet 14. marts 2012 Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere