BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

2 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter til forsørgelse skal falde. Forsørgelsestrykket i Halsnæs Kommune har de seneste år været faldende, men er fortsat højere end gennemsnittet på landsplan. Det er derfor målsætningen, at vi ved hjælp af en kontinuerlig og vedholdende indsats når målet om, at forsørgelsestrykket kommer på niveau med landet. Målet er ambitiøst, men håbet er, at målet kan nås i vil på mange måder være et implementeringsår, idet kommunen skal implementere den kommende forenklingsreform, etablere en ny sammenhængende ungeindsats og gennemføre en række effektiviseringsforslag på beskæftigelsesområdet. Det fordrer fra start et klart fokus på retningen i beskæftigelsesindsatsen som helhed. Implementeringen af de nye tiltag medfører samtidig, at rammerne for vores arbejde med beskæftigelsesindsatsen vil ændre sig og skabe nye muligheder. Beskæftigelsesplanen bygger på, at vi i Halsnæs er fælles om fremtiden. Det betyder, at vi arbejder helhedsorienteret med beskæftigelse, i tæt samarbejde med vores borgere og virksomheder. Den enkelte borger skal selv tage ansvar for sit liv og samtidig understøtter vi de borgere, der har brug for en særlig indsats. Det stiller krav til vores borgere og til de rammer, vi som kommune stiller til rådighed. Beskæftigelsesplanen er, udover det overordnede mål om et faldende forsørgelsestryk, bygget op omkring tre langsigtede mål: De, der kan, skal i job eller uddannelse Alle skal deltage aktivt, og Flere unge skal have en uddannelse. Baggrunden for Beskæftigelsesplan 2019 er de vejledende beskæftigelsespolitiske mål for 2019, som er udmeldt af beskæftigelsesministeren: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund 5. Udsatte ledige skal have en indsats 6. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

3 1. DE, DER KAN, SKAL I JOB ELLER UDDANNELSE 4-årigt mål: Det samlede antal forløb af over 3 måneders varighed på arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp (jobparate), integrationsydelse (jobparate) og ledighedsydelse reduceres Der er fortsat faldende ledighed i Halsnæs Kommune og på landsplan. Virksomheder efterspørger arbejdskraft, og nye job bliver skabt. Det er en positiv udvikling for borgerne i Halsnæs. Samtidig stiller det krav til vores borgere om løbende at tilegne sig nye kompetencer og til kommunens indsats. Et tæt samarbejde med virksomhederne er desuden en forudsætning for at kunne sikre både fremtidens virksomheder og fremtidens arbejdskraft. INTENSIVERET INDSATS FOR MODTAGERE AF ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE Vi er gode til at få jobparate kontanthjælpsmodtagere i job og erfaringerne herfra har vi udmøntet i et effektiviseringsforslag for forsikrede ledige, der implementeres i Vi investerer i en tidlig og intensiveret indsats for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og har øget fokus på forskelligheden i målgruppen. Vi ved, at samtaler og virksomhedsrettet indsats virker. VI TROR PÅ FLYGTNINGES KOMPETENCER Vi anerkender, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge kan have væsentlige barrierer i forhold til at få et job. Samtidig viser vores erfaringer, at mange flygtninge og familiesammenførte har personlige og faglige ressourcer, der gør det muligt på et tidligt tidspunkt at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi betragter som udgangspunkt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som jobparate og giver dermed den enkelte mulighed for at tage ansvar for eget liv. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal bygge videre på sine kompetencer fra hjemlandet og tilegne sig nye for at indgå på det danske arbejdsmarked. FOKUS PÅ VIRKSOMHEDERNES BEHOV FOR ARBEJDSKRAFT Der opleves allerede mangel på kvalificeret arbejdskraft blandt flere af virksomhederne i Halsnæs Kommune, og manglen forventes ikke at blive mindre frem mod Det er en kerneopgave for jobcentret at skaffe virksomhederne nødvendig og kvalificeret arbejdskraft. Samtidig skal vi sikre, at den kvalificerede arbejdskraft fastholdes på arbejdsmarkedet. Vi samarbejder tæt med andre kommuner, blandt andet via NRS, for at imødekomme stigende efterspørgsel efter især faglært arbejdskraft. Lokalt værner vi også om et godt og tæt samarbejde med virksomhederne. KOMPETENCEUDVIKLING AF ARBEJDSKRAFTRESERVEN Vi satser målrettet på at sikre sammenhæng mellem arbejdsmarkedets efterspørgsel og arbejdskraftreservens kompetencer. Der er dog en gruppe af borgere, som har svært ved at finde beskæftigelse pga. manglende match af kompetencer. Det er derfor afgørende, at vi har fokus på kompetenceudvikling for denne gruppe af ledige. Vi opkvalificerer fortrinsvist arbejdskraftreserven gennem kortere kurser, uddannelse og virksomhedsrettede indsatser. TIDLIG JOBRETTET INDSATS FOR FLEKSJOBVISITEREDE Der har de seneste år været en stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere, særligt fordi flere er blevet visiteret til fleksjob. Stigningen i fleksjobvisiterede kan til dels tilskrives vores tro på borgerens ressourcer. Vi understøtter borgere selv med en lille erhvervsevne til at gøre brug af den, når de har viljen til det. Vi har siden 2017 haft særlig fokus på at øge viden hos virksomhederne omkring ordningen, og det har ført mange

4 fleksjob med sig. Siden 2018 har vi med stor succes desuden haft fokus på en tidlig indsats for fleksjobvisiterede, der starter allerede inden visitation til fleksjob. Fleksjobvisiterede har ofte været væk fra arbejdsmarkedet i en længere periode og skal understøttes i at finde et fleksjob. I 2018 lykkedes det at vende udviklingen i 2019 vil vi fortsætte kursen og satse på hurtigt at få nyvisiterede i fleksjob. FRA VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS TIL ORDINÆR BESKÆFTIGELSE Undersøgelser viser, at virksomhedsrettede indsatser, især virksomhedspraktik, har størst effekt i forhold til at få borgeren i job. Særligt for langtidsledige har en virksomhedsrettet indsats vist sig at være adgangen til arbejdsmarkedet. For at sikre, at de iværksatte virksomhedsrettede indsatser i højere grad fører til ordinær beskæftigelse, sætter vi særlig fokus på det rette match, klare mål med indsatsen, opfølgning og progressionsstyring. Dialogen med virksomheden er en væsentlig del af opfølgningen. Eksempelvis kan en drøftelse af mulighederne for substitution altså at en ufaglært udfører nogle af den faglærtes opgaver og dermed frigiver ressourcer hos den faglærte til kerneopgaven være med til at skabe nye job for vores borgere. Mål for 2019: 75 pct. af arbejdskraftreserven (forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere) er i job eller uddannelse tre måneder efter afsluttet forløb 60 pct. af ny visiterede til fleksjob (ledighedsydelsesmodtagere) er i fleksjob eller selvforsørgende efter seks måneder Der gennemføres senest i juni 2019 en drøftelse i Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse om prioritering af jobcentrets indsats på baggrund af analyse og data fra administrationen.

5 2. ALLE SKAL DELTAGE AKTIVT 4-årigt mål: Andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte (kategori 2), jobafklarings- og ressourceforløbsmodtagere i aktivitet skal stige, således at ingen er passive I beskæftigelsesindsatsen er målet med vores arbejde med borgeren altid, at borgeren kommer eller fastholdes i job eller uddannelse. Hvordan målet nås, afhænger af borgerens situation. Vi tror dog på, at jobfokus og en målrettet virksomhedsrettet indsats er afgørende for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi iværksætter en indsats så tidligt som muligt i en borgers forløb, og de indsatser, som vi iværksætter, skal understøtte en langsigtet tilknytning til arbejdsmarkedet. SAGSBEHANDLERS TRO PÅ BORGEREN ØGER JOBSANDSYNLIGHEDEN Undersøgelser viser, at der er størst sandsynlighed for at komme i job, når borgeren mødes med positive forventninger fra sagsbehandleren. Vi er optagede af at skabe et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem borger og sagsbehandler og inddrager mentor og borgerens netværk, når det er relevant. Vi tror på og arbejder med borgerens ressourcer. MOTIVATION OG EMPOWERMENT Vi ønsker en fælles tilgang til beskæftigelsesindsatsen, som sikrer og støtter op om faglige frem for holdningsdrevne vurderinger. Med empowerment som procesorienteret tilgang, støtter vi en udviklingsproces for den enkelte borger, på borgerens egne betingelser. En udviklingsproces, der bygger på dialog og kommunikation, med indlevelse, inddragelse og forståelse af borgerens situation. Vi tror på, at motivation og empowerment skaber de bedste vilkår for, at borgeren genvinder kontrollen over eget liv og får den rette indsats for at komme videre i sit arbejdsliv. MINDRE PASSIVITET ALLE SKAL DELTAGE AKTIVT Vi ved, at virksomhedsrettet indsats virker. Derfor vil vi sætte fokus på, at ingen borgere bliver passivt forsørget. Alle skal deltage aktivt og have en beskæftigelsesrettet indsats, dog skal indsatsen tilpasses den enkeltes situation. Vi har opmærksomhed på, at forløbene skal være så kortvarige som muligt. En længerevarende indsats kan dog være nødvendig for nogle borgere. Selvforsørgelse er ikke altid målet for en indsats. Målet kan være at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet og ruste denne til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. FOKUS PÅ PROGRESSION Vi har særlig fokus på progression. Borgerens progression afspejler resultaterne af en given indsats. I 2019 implementerer vi derfor, som led i effektiviseringerne, et nyt progressionsværktøj på tværs af målgrupper. Værktøjet sikrer, at vi kan justere, ændre og afslutte indsatser på et kvalificeret grundlag. Det understøtter meningsfulde beskæftigelsesforløb og kortest mulig varighed. Eksempelvis skal en indsats afsluttes så snart, der ikke længere er progression, eller indsatsen ikke længere er nødvendig for at nå målet om job eller uddannelse. BRUG AF NETVÆRK OG EN GRUPPEORIENTERET TILGANG Vi vil i højere grad forebygge, at borgere kommer langt fra arbejdsmarkedet. Det gør vi eksempelvis ved aktivt at inddrage borgerens netværk. Borgerens netværk kan ofte understøtte borgerens vej tilbage til arbejdsmarkedet. Vi ønsker desuden at arbejde mere gruppeorienteret. Vi ved, at motivation ofte skabes i samspil med andre mennesker. Når borgeren indgår i et fællesskab, fx som led i et mestringsforløb eller en

6 virksomhedspraktik, ser vi en stigende motivation hos borgeren for at komme i gang med job eller uddannelse. Vi ønsker at udvide den gruppeorienterede tilgang, således at borgere, der eksempelvis skal starte på uddannelse, integreres på arbejdsmarkedet eller være i nyttejob i højere grad kan mødes i netværksgrupper. Tilsvarende vil vi, når det er relevant, anvende en gruppeorienteret tilgang ved information og vejledning ved inddragelse af frivillige. SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER OM INDSATSEN Langsigtede resultater forudsætter et tæt samarbejde med virksomhederne. Et tæt samarbejde kan konkret bidrage til, at den sygemeldte bevarer fodfæste på arbejdsmarkedet, at borgeren med særlige behov får den rette støtte, og at den ufaglærte kan fastholdes i job eller uddannelse mere end blot kortvarigt. Virksomhederne har en central rolle i forhold til at definere behovet for arbejdskraft og det er en fælles opgave at bygge bro mellem borgernes ressourcer og det rummelige arbejdsmarked. TÆTTERE SAMARBEJDE MED LÆGER Som led i effektiviseringerne på beskæftigelsesområdet vil vi i 2019 styrke samarbejdet med lægerne. Via målrettede dialogmøder mellem lægekonsulent, sagsbehandler og borger, tror vi på, at vi kan skabe hurtigere afklaring og afkorte varigheden af forløbene. Med tiltaget undgår vi unødig ventetid og en oplevelse af, at sundhedssystemet og beskæftigelsesindsatsen ikke taler sammen. Forslaget får samtidig betydning for hvor ofte vi indhenter lægelige oplysninger. Lægelige oplysninger skal indhentes, når det er relevant, det vil sige når de er nødvendige for at oplyse sagen. ANSVAR EFTER DEN ENKELTES FORUDSÆTNINGER Forudsætningerne for at kunne tage ansvar for eget (arbejds-)liv er ikke de samme for alle. Vi kan ikke møde forskellige borgere på samme måde. Balancen mellem hvor meget ansvar vi skal give og tage i forhold til den enkelte borger er et centralt dilemma i myndighedsopgaven. En grundlæggende forudsætning for, at vi kan understøtte intentionerne med lovgivningen er, at vores samarbejdspartnere herunder borgere - rent faktisk også samarbejder. I nogle tilfælde er sanktioner og kontrol derfor første skridt imod at sikre, at borgeren deltager og selv tager ansvar. STYRKET FOKUS PÅ SOCIALT BEDRAGERI OG FEJLUDBETALINGER Halsnæs Kommune vil i 2019 have fokus på korrekt udbetaling på korrekt grundlag. Vi vil i 2019 have særlig fokus på korrekt vejledning af borgerne, inden de ansøger om en ydelse. En opgave, som varetages af sagsbehandleren i jobcentret og borgerrådgiver i borgerservice. GDPR og skærpelsen af kommunens og borgerens oplysningspligt vil også bidrage til et højere fokus på den forebyggende indsats. Mål for 2019: Hver måned er 35 pct. af de sygemeldte i kategori 2 delvist raskmeldt eller i virksomhedspraktik Antallet af langvarige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (mere end to år) reduceres med 15 pct.

7 3. FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE 4-årigt mål: Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Uddannelsesniveauet i Halsnæs er lavere end gennemsnittet og trænger til et løft for, at Halsnæs unge kan blive forberedt til fremtiden. Vi tror på, at vi skaber de bedste resultater ved at samarbejde på tværs. Med borgere, virksomheder og hinanden. Udviklingen på unge-området skaber, efter en indkøringsperiode, gode forudsætninger for at tænke indsatsen mere helhedsorienteret. NY SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS I 2019 får kommunen ved reformen Bedre veje til Uddannelse og Job en sammenhængende ungeindsats ansvar for unge under 25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Det medfører en ændret organisering og tilrettelæggelse af ungeindsatsen som helhed. Den nye tværfaglige ungeindsats forankres i jobcentret og vil danne ramme om indsatsen for unge mellem 15 og 30 år uden uddannelse eller job. Ungeenheden bliver dermed tovholder på en række sociale og beskæftigelsesrettede opgaver. Reformen er i tråd med igangværende initiativer i kommunen, såsom det tværgående projekt Sammen om ny velfærd og betyder, at indsatsen omkring den enkelte unge bliver mere helhedsorienteret; én indgang, én plan og én kontaktperson. MÅLGRUPPEN FOR FGU SKAL DEFINERES Formålet med den nye Forberedende Grunduddannelse, FGU, er at støtte unge, som ikke følger den lige vej efter grundskolen. Dvs. unge, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Vi har i 2018 påbegyndt dialogen omkring, hvordan målgruppen for FGU skal defineres, herunder hvilke unge, der skal deltage i kortere og længerevarende FGU-forløb. Denne dialog vil fortsætte i De første elever starter på FGU sommer UDDANNELSE SOM MÅL For de unge under 30 år er uddannelse første prioritet med varig tilknytning til arbejdsmarkedet som det langsigtede mål. Uddannelse giver adgang til arbejdsmarkedet og skal være udtryk for en investering i en langsigtet beskæftigelsesindsats. Når den unge venter på at starte på sin uddannelse, er lønnede timer et delmål for, at den unge opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og tager ansvar for sit eget liv. ALLE UNGE SKAL DELTAGE AKTIVT Såvel uddannelsesparate som aktivitetsparate unge skal deltage aktivt i deres forløb. De unge er fremtidens arbejdskraft og skal rustes til at indgå på arbejdsmarkedet. Indtil de unge starter i uddannelse, skal de derfor blandt andet oparbejde kompetencer og skabe netværk, blandt andet ved at deltage i virksomhedsrettede indsatser. Mål for 2019: 28 pct. af de unge, som modtager uddannelseshjælp, starter i uddannelse (inkl. FGU) Mindst 65 pct. af de unge, som modtager uddannelseshjælp, skal være i aktivering hvert kvartal