Vejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj"

Transkript

1 Vejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj 1. Om investeringer generelt Ved vurdering af en investering er der mange faktorer, der skal vurderes. En af de væsentligste faktorer er de økonomiske forhold. Det vil især dreje sig om investeringsbeløb, finansiering, likviditet og ikke mindst rentabilitet. Ethvert staldbyggeri er en stor økonomisk beslutning, der vil påvirke bedriftens økonomi år frem i tiden. Det er selvsagt af stor betydning, at man inden byggeriet påbegyndes, gør sig grundige overvejelser omkring rentabiliteten samt de væsentligste risikoelementer, der kan påvirke rentabiliteten. Det første skridt i struktureringen af investeringsbeslutningen bliver dermed at skabe sig et overblik over, hvilke ind- og udbetalinger investeringen giver anledning til. En investering består af følgende betalinger: Investeringssum Løbende driftsbetalinger Slutværdi (scrapværdi) Formålet med den økonomiske vurdering af en investering er at få et overblik over de forventede økonomiske konsekvenser, der er ved at gennemføre en bestemt investering. Den økonomiske vurdering skal føre frem til, at man opnår så godt et beslutningsgrundlag som muligt. De centrale resultatmål i forbindelse med beregningerne er: Rentabilitet / lønsomhed, der er en beregning af, om de samlede indbetalinger er større end udbetalingerne målt over hele investeringsperioden, samtidig med at der tages hensyn til den kapital, der er investeret og tidspunktet for de enkelte betalinger. Likviditeten, der er en illustration af ind- og udbetalinger, som viser behovet for finansiering i løbet af investeringsperioden. En investering består dermed af en række sammenhørende udbetalinger og indbetalinger. Det er mest almindeligt, at investeringen er med en eller flere udbetalinger, der først senere bevirker, at virksomheden får indbetalinger fra investeringen ( udbytte af investeringen). Det er denne tidsforskel mellem udbetalinger og indbetalinger, der gør det nødvendigt at inddrage rentesregning, når vi skal vurdere konsekvenserne af en investering (en forventet indbetaling på kr. om 3 år modsvarer jo ikke en udbetaling på kr. i dag). En investering har endvidere ofte konsekvenser, der ikke umiddelbart kan gøres op i penge (forbedret image, tab af goodwill, tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft osv.). Vi vil dog i det efterfølgende udelukkende beskæftige os med at vurdere investeringerne på de størrelser, der kan opgøres i penge. 2. Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man overvejer investeringer Det er vigtigt at inddrage betydningen af den tidsmæssige forskel mellem betalingerne i en investering for at kunne vurdere, om en investering er fordelagtig kan betale sig. Alle betalingerne i investeringen skal opgøres på samme tidspunkt. Det vil i praksis sige, at beløbene skal føres tilbage til i dag, nutidsværdien. Fundamentalprincip 1 siger: En investering er fordelagtig, hvis nutidsværdien af samtlige dens betalinger er større end eller lig med nul. Med hensyn til risiko i relation til investering tales om grundlæggende to typer. Dels den driftsmæssige risiko, der knytter sig til de risici, der er ved at drive landbrugsproduktion eksempelvis svingende priser, sygdom i besætning og dårligt høstudbytte. Derudover er der den finansieringsmæssige risiko, der er direkte afledt af, hvor stor en del af finansieringen der er fremmedkapital. Jo mere fremmedkapital, der

2 indgår, desto mere risikofyldt bliver egenkapitalen, og man skal som konsekvens heraf have et højere krav til forretning af egenkapitalen, hvilket dermed giver en større samlet kalkulationsrente. Set ud fra en stringent økonomisk synsvinkel bør en investering kun gennemføres, hvis den er rentabel. Der er i forbindelse med projektet Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj udarbejdet regneark til vurdering af investeringer indenfor svine- og planteproduktion ved tre konkrete cases. Du kan finde regnearkene til de tre cases her: Case 1, Case 2 og Case 3 med vanding og uden vanding. 3. Vejledning til investeringsregneark svine- og planteproduktion Formålet med regnearkene er at beregne den forventede værdi, afkast og risiko ved køb eller udvidelse af bedrifter med svine- og planteproduktion Om regnearkene I investeringsregnearkene kan der foretages økonomiske beregninger for hele bedriften. Modellen i regnearkene er helhedsorienteret med fokus på de vigtigste faktorer og ikke på høj detaljeringsgrad. Det er vigtigt at understrege, at investeringsberegninger er under stor usikkerhed, da skøn for priser, produktivitet, udbytter, rentesatser og de anvendte kalkulationsrenter bliver sværere at spå om, jo længere ud i fremtiden man kommer. Afvigelser fra de anvendte forudsætninger er desuden mere sandsynligt jo længere ind i fremtiden, man skønner. Det er vores anbefaling, at man på trods af disse usikkerhedsmomenter vil kunne anvende investeringsregnearkene. I regnearkene foretages Monte Carlo-simuleringer på den indtastede bedrift, hvor der varieres på de vigtigste priser og produktivitetsfaktorer. Disse faktorer er såkaldt stokastiske variable eller direkte afledt af stokastiske variable. Det er f.eks. notering, foderforbrug og rente, der simuleres på. Regnearkene der er et ad on-program til Excel, for at kunne virke Forklaring af fanerne i investeringsregnearkene Forudsætninger Det første man gør, er at udfylde arket Forudsætninger. I de grønne celler kan der frit indlægges egne forudsætningsværdier. De gule er stokastiske eller afledte variable, der skal ændres direkte i fanen "Simulering". De orange celler indeholder formler. Vær særlig opmærksom, når disse ønskes ændret. De vigtigste faktorer er: Investeringssum: Beregnet ud fra stipladspriser og jordpris samt produktionsstørrelse Notering: Forventet notering over investeringens levetid Foderpriser: Forventede foderpriser over investeringens levetid Foderforbrug: Produktiviteten mht. foder for søer, smågrise og slagtesvin Dødelighed og kasserede: Forventede dødelighed for søer, smågrise og slagtesvin samt kasserede i procent Afgrødepriser: Forventede priser på salgsafgrøder Udbytteniveau: Forventede høstudbytter for salgsafgrøder Renter på bank- og realkreditlån: De renter, der skal betales på lån Kalkulationsrente: Den rentesats, som cash flow tilbagediskonteres med Simulering Denne fane er "motoren" i regnearkene, hvor de detaljerede beregninger og simuleringer foretages. Skal der ændres i de stokastiske eller afledte variable, skal det gøres i kolonne C5-26 og dernæst "trækkes" den ændrede celle ud til og med kolonne AF. Vær særlig opmærksom på, at citationstegnene i korrelationsformel-delen skal fjernes, inden cellen trækkes ud til AF. Eksempel: RiskCorrmat(NewMatrix1;1;"C5") => RiskCorrmat(NewMatrix1;1;C5)

3 Afskrivninger I denne fane beregnes afskrivninger på bygninger, inventar, maskiner og indkøringsstab Resultatfaner I resultatfanerne fås resultatet i form af nutidsværdier og afkastningsgrader ved den valgte tidshorisont. Der vises desuden udvalgte beregningsforudsætninger og forventet cash flow. Nutidsværdien er den tilbagediskonterede værdi, som investeringen kaster af sig. Dvs. en nutidsværdi på 0 kr. betyder, at investeringen lige nøjagtig går i nul, dvs. at man får sit eget indskud tilbage, mens en nutidsværdi på 1 mio. kr. betyder, at man får et overskud på 1 mio. kr. Nutidsværdien vises ved udvalgte percentiler, f.eks. er P5 den percentil, hvor kun 5 % af tilfældene forventes, at bliver ringere, mens 95 % af tilfældene forventes at bliver bedre. Afkastningsgraden er resultat af primær drift + EU-støtte delt med gns. værdi af bundne aktiver Forudsætninger og datagrundlag i investeringsregnearkene De stokastiske og afledte variable De stokastiske variable er variable, der simuleres direkte på det er f.eks. noteringen. De afledte variable ændrer sig, når de stokastiske gør det, det er f.eks. smågriseprisen, der beregnes på baggrund af noteringen og prisen på slagtesvinefoder. Det er vigtigt, at forudsætningerne er realistiske og holder på langt sigt. De stokastiske og afledte variable er baseret på historiske tal og/eller bedste skøn. Disse variable simuleres for hvert år i investeringens levetid, dog maks. 30 år. Det antages, at der ikke vil være en stigende eller faldende trend i variablene, undtaget renten, eller at der er tidsmæssig sammenhæng mellem f.eks. prisen i år 1 og i år 2. Der er ved udvalgte variable indlagt en korrelation mellem to eller flere variable. Der er en række produktivitetsparametre og omkostninger, der er sat til at være konstante i modellen, selvom de i virkeligheden også vil variere. Det drejer sig bl.a. om foderforbrug, dødelighed søer, diverse stykomkostninger og kapacitetsomkostninger for både svin og planter. Det er vigtigt, at disse parametre gennemgås og tilpasses den bedriftsspecifikke situation. Det er væsentligt at understrege, at det kan være fornuftigt at tage udgangspunkt i landmandens egne tal og forventninger til fremtiden, særligt hvad angår produktivitetstal og høstudbytter Investering Grundlaget for investeringsoplysninger for svineproduktion er fra den beregnede notering, undtagen kalkulationsrenten Priser Priserne på svinekød og afgrøder er baseret på historiske priser fra perioden fra Landbrug & Fødevarer. Priserne på korn og slagtesvinefoder forventes i gennemsnit at ligge på niveau med gennemsnittet for Noteringen på slagtesvin er justeret op med 59 øre dette er for at opnå en ligevægtspris i den beregnede notering ud fra den gennemsnitlige slagtesvinefoderpris. Der er indlagt priskorrelationer mellem notering, slagtesvinefoderpris, bygpris, hvedepris, rugpris og rapspris. Smågrisepriser er beregnet ud fra formlen i den beregnede notering og er baseret på slagtesvinenoteringen og slagtesvinefoderprisen.

4 Priser på so-foder, smågrisefoder og startblanding er beregnet ud fra prisen på slagtesvinefoder. Prisen på LY-polte er beregnet ud fra noteringen Produktivitet og udbytter Produktivitetstallene for svineproduktion er bedste 33 % baseret på produktionsøkonomirapporternes resultater 2013, vist i Normtal for omkostninger. Udbytterne i marken er baseret på historiske udbyttetal for lerjord Midtjylland fra SEGES. Gennemsnittet er tillagt 5 hkg pr. ha for korn og 3 hkg pr. ha for raps for at illustrere et udbytte på niveau med bedste 33 %. Der er indlagt korrelationer mellem udbytterne, da vejret vil have indvirkning på udbytterne, således at et godt udbytte i én afgrøde øger sandsynligheden for et godt udbytte i andre afgrøder Omkostninger Diverse styk- og kapacitetsomkostninger for svineproduktion er baseret på data fra Business Check, som er fremskrevet i Normtal for omkostninger. Det forventes, at omkostningerne i svineproduktion ligger på niveau med de 33 % bedste mht. henholdsvis styk- og kapacitetsomkostninger i Danmark. For planteproduktions vedkommende er stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og EU-støtte hentet i Business Check Planteavl For svineproducenter med primært lerjord, der er tale om omkostninger på niveau med gennemsnittet. Det forventes ikke, at omkostningerne pr. ha er lavere hos de bedste, da de har et større udbytte pr. ha Renter på bank- og realkreditlån Renten på realkreditlån er variabel rente inkl. bidrag. Realkreditlånet beregnes som en annuitet med bidraget som en del af rentebetalingen. På baggrund af historiske rentekurver og det lave renteniveau på variable lån, forventes det at den variable rente vil ligge på et højere niveau end det nuværende. For år 0-5 forventes i gennemsnit 2 % p.a. i rente, for år 6-10 forventes der 3 % p.a. i rente, for år forventes der 3,5 % p.a. i rente og for pr forventes der 4 % p.a. i rente. Der forventes et udfaldsrum på 5 %-point mellem laveste og højeste rente, dette bånd justeres op. Renten på kassekreditten beregnes som realkreditrenten plus 4 %-point. Ønsker man at ændre renterne, skal det ske i fanen Simulering, hvor formlerne skal ændres for de år, hvor man forventer et andet udfaldsrum. Der er ikke indlagt øget usikkerhed over tid for renten i form af et øget udfaldsrum. Dette begrundes med, at der tilbagediskonteres med kalkulationsrenten, som en funktion af tid, for at indregne stigende usikkerhed jo længere ind i fremtiden, der regnes. De forventede renteniveauer kan ændres efter egne forventninger. Det anbefales, at der tages udgangspunkt i bedriftens egne finansieringsomkostninger Kalkulationsrente Mht. kalkulationsrente er der som udgangspunkt tilbagediskonteret med 5 % p.a. for driftens resultater og ved salg af bygninger, inventar og maskiner samt indfrielse af tilhørende restgæld ved produktions ophør. Der tilbagediskonteres med 3 % p.a. for værdien af jorden, fordi investering i jord er mere sikker end investering i staldbygninger. Restgæld, der vedrører jorden, er også tilbagediskonteret med 3 % p.a.

5 Miljø Der er ikke medtaget miljøomkostninger eller harmoniarealkrav i beregningerne. Det bemærkes, at miljøgodkendelsen af anlægget er en omkostning før opstart og en omkostning til fornyelse i gennemsnit hvert 8. år, dertil kommer harmoniarealscreening. Det koster almindeligvis penge at få bortskaffet gylle for svineproduktionen, omvendt har gylle en værdi som gødning for planteproduktionen. Det antages således, at planteproduktionen eller en gylleaftale, overtager gyllen gratis fra svineproduktionen, mod selv at betale for udbringning. Der er ikke beregnet særskilt, hvad gylleudbringning koster for planteproduktionen, eller hvad gødningsværdien af gyllen er Beregningsmæssige forhold Der regnes i faste priser, hvor f.eks. jorden forventes at have samme værdi hvert år, så der er hverken indlagt prisstigninger eller effektivitetsstigninger i modellen. Der kan argumenteres for, at inputfaktorer, f.eks. arbejdsløn, vil stige med mere end inflationen over tid, mens der ikke er belæg for, at afregningsprisen over tid har udvist nogen stigende trend, eller vil gøre det i fremtiden. Dette hænger sammen med, at der historisk har været en stigende effektivitet i landbrugsproduktionen. Det er oplagt at forvente, at eventuelle effektivitetsforbedringer i produktionen går til at betale for stigende priser på inputfaktorerne. Man kan endvidere argumentere for, at såfremt omkostningerne som følge af prisstigningerne på inputfaktorer stiger mere end effektivitetsforbedringerne kan betale for, så vil det afstedkomme prisstigninger på outputfaktorerne, så der kommer en ligevægt. Der er ikke medtaget evt. omkostninger til nedrivning af staldbygninger eller scrap-værdi, da det vil være meget usikkert at estimere herpå. Af hensyn til simplificering af beregningerne i investeringsregnearkene er der ligeledes ikke taget hensyn til virksomhedsskat. Regnearkene henvender sig primært til store komplekse landmænd, der ønsker en analyse, der tager højde for udsving i de vigtigste priser og udbytter og: Landmænd der planlægger køb af jord eller bygninger Landmænd der vil udvide eller omlægge den eksisterende produktion Landmænd der ønsker at vurdere afkastpotentiale og risiko for tab på bedriftsniveau Landmænd der ønsker at vurdere likviditeten efter investering på bedriftsniveau 4. Ikke ét generelt værktøj til investeringsbeslutninger Selve regnearkene er specificeret meget til de enkelte cases, vi har arbejdet med i projektet, og som vejledningen beskriver, er der steder, hvor selve grundformlerne skal ændres, for at arket er brugbart til de enkelte cases. Vi har i processen derfor erfaret, hvor individuelle investeringerne er, selvom det hele omhandler investeringer i staldbygninger. På den baggrund har det ikke været muligt at opstille helt generelle regneark, der vil kunne bruges til alle investeringer. I de cases vi har arbejdet med, har der endda været fokus på ren slagtesvineproduktion, og allerede inden for det felt er individualiseringsgraden så høj, at usikkerheden i de beregninger, der vil blive foretaget i et standardiseret regneark, vil være for høj. Det kræver utrolig meget viden om den enkelte investering, inden udregninger kan foretages på et tilstrækkeligt stabilt grundlag til, at der kan træffes beslutninger. Investeringsregnearkene er derfor eksempler på de beregninger, der kan ligge til grund for en konkret investering. Det er derfor også en mulighed at ombygge investeringsregnearkene, når der skal regnes på en anden konkret investering, men det vil kræve et forholdsvis grunddigt kendskab til opbygningen af investeringsregnearkene.

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE SEGES, den 1. oktober 2015 Mai-Britt Soo Mortensen Økonomi og Virksomhedsledelse ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE VELKOMST Hovedformål

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Opsamling på cases i projekt 7486

Opsamling på cases i projekt 7486 Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, hvordan

Læs mere

Skab råderum ved investering

Skab råderum ved investering Skab råderum ved investering Jakob Vesterlund Olsen Michael Friis Pedersen Institut for Fødevare og Ressource Økonomi Dias 1 Skab råderum ved investering Fra budget til rentabilitetsberegning (Jakob Vesterlund

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR INVE

Kom godt i gang med DLBR INVE Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT Driftsgrenen planteavl, fylder mere hos slagtesvineproducenterne end hos smågriseproducenterne. Dette betyder at slagtesvineproducenterne

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

1. Præsentation af regneark. Indholdsfortegnelse

1. Præsentation af regneark. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af regneark... 1 2. Vejledning til regnearksmodellen for grovfoderproducenter... 2 2.1. Modellens formål... 2 2.2. Modellens opbygning... 2 2.3. Modellens principper...

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvestering og finansiering Dag 2 1 Ejendomsinvestering og finansiering Undervisningsplan Introduktion Investeringsejendomsmarkedet Teori- og metodegrundlag Introduktion til måling af ejendomsafkast

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Bilag 1. INVESTERINGSTEORI SIDE OM INVESTERINGER GENERELT FUNDAMENTALPRINCIP 1. Betalinger som enkeltbeløb

INDHOLDSFORTEGNELSE: Bilag 1. INVESTERINGSTEORI SIDE OM INVESTERINGER GENERELT FUNDAMENTALPRINCIP 1. Betalinger som enkeltbeløb Bilag 1. INDHOLDSFORTEGNELSE: SIDE OM INVESTERINGER GENERELT FUNDAMENTALPRINCIP 1 Betalinger som enkeltbeløb Betalinger som annuiteter FUNDAMENTALPRINCIP 2 Betalinger som enkeltbeløb Betalinger som annuiteter

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktionen

Risiko-regneark Planteproduktionen Risiko-regneark Planteproduktionen, 8200 Aarhus N For en planteproducent er det forventede dækningsbidrag baseret på forventede udbytter og forventede priser. Derfor er der altid en risiko for, at udbytter

Læs mere

RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN December 2015 RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN HIGHLIGHTS Rentabiliteten i at investere i nye, større produktionsanlæg til hhv. malkekøer, smågrise

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

FINANSIELLE FUNKTIONER I EXCEL

FINANSIELLE FUNKTIONER I EXCEL FINANSIELLE FUNKTIONER I EXCEL L A P P E N D I X I lærebogens kapitel 30 har vi gennemgået, hvordan man kan afgøre, om en investering er rentabel. Til dette formål har vi anvendt kapitalværdimetoden og

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

Budget et vigtigt styringsredskab

Budget et vigtigt styringsredskab Svinekongres 2010 ved økonomirådgiver Martin Vestergaard Agrinord, Års Svinekongres 2010 Dagsorden Fremad hvordan? Hvorfor budget Hvor er de typiske afvigelser Ejendomseksempel med budgetopfølgning Rentabilitet,

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE

UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE Støttet af: UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1403 Resultatet forbedres med 19 kr. pr. slagtesvin ved at udvide fem lokaliteter fra i gennemsnit 9.100 til 27.000 slagtesvin pr. lokalitet.

Læs mere

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. 126 14. Investering Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. Levetid Rente Kapitalindvindingsfaktor Tabelopslag Beregnet 3 5 % 36,72 36,71

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 25. marts 2010. i faget. Økonomistyring. på Akademiuddannelsen

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 25. marts 2010. i faget. Økonomistyring. på Akademiuddannelsen Emner Side 1 af 11 Vejledende løsningsforslag til Eksamensopgaven 25. marts 2010 i faget Økonomistyring på Akademiuddannelsen Emner i opgavesættet: opgave 1 opgave 2 opgave 3 opgave 4 Investering (optimal

Læs mere

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND Chefkonsulent Susanne Clausen SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Danske mælkeproducenter sammenlignet med EU-kolleger Mælkepris Omkostninger

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere