Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion"

Transkript

1 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion

2 Fredagen den 16 augusti 2002 kl Sektionsmöte Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion (Se sidorna i Del I) Debattledare: Lovråd Lars Hjortnæs, Danmark Referent: Fuldmægtig, ph.d. Ketilbjørn Hertz, Danmark Korreferent: Generaldirektör och konsumentombudsman Karin Lindeli, Sverige Referent, fuldmæktig, ph.d. Ketilbjørn Hertz, Danmark: Når man gennembladrer beretningerne fra de sidste 40 års nordiske juristmøder, går det op for én at international privat- og procesretlige emner kun yderst sjældent har været genstand for drøftelse. Faktisk finder man i denne lange periode kun to emner af international privatog procesretlig karakter: På Det 31. Nordiske Juristmøde i Helsingfors i 1987 behandledes emnet "Den internationale privatret på familierettens område", og på Det 35. Nordiske Juristmøde i Oslo i 1999 holdtes et foredrag om "Lovvalg ved erstatning uden for kontrakt". På den baggrund håber jeg at de tilstedeværende har forståelse for at jeg i referatet har koncentreret mig om lovvalg og værneting. Edb - elektronisk databehandling - i vid forstand blev til gengæld meget tidligt taget op til drøftelse på de nordiske juristmøder: første gang i 1969 under overskriften "Datateknikken og retsvæsenet" og igen i 1984 under overskriften "Elektronisk databehandling og retssamfundet". Men vi skal hen til Det 34. Nordiske Juristmøde i Stockholm i 1996 før vi finder en drøftelse af det vi i dag betegner som ehandel. Her drøftede man nemlig "Aftaleretlige spørgsmål ved elektronisk kommunikation". Så vidt jeg har kunnet finde frem til, blev internettet som sådan først nævnt eksplicit på Det 35. Nordiske Juristmøde i Oslo i 1999 hvor professor Jon Bing holdt et foredrag som slet og ret bar titlen "Internettet", og hvor et af de drøftede emner desuden var "Ansvar for ulovlig informationsspredning på internettet". I år indgår internettet til gengæld som et hovedemne i mindst tre referater: for tos vedkommende fremgår det direkte af titlen, og det tredje er mit eget referat hvor jeg har valgt at forstå begrebet ehandel som formueretlige aftaler indgået via internettet. Det er således lovvalg og værneting med hensyn til formueretlige aftaler

3 382 Sektionsmöte indgået af forbrugere via internettet som referatet er koncentreret om, og som jeg foreslår at vi også koncentrerer debatten om her i dag. Jeg har i referatet rejst fem spørgsmål som hver munder ud i en tese, og formålet med debatten i dag er naturligvis blandt andet at få belyst om disse teser er bæredygtige. Teserne er selvfølgelig alle åbne for debat, men jeg vil gerne have lov til at sige at jeg navnlig har set frem til debatten om tese (1) og tese (2c). Tese (1) fremkommer som svaret på spørgsmålet "Er der behov for særregler om ehandel?", underforstået: Med hensyn til lovvalg og værneting. Denne problemstilling hvor der spørges om man på et særligt område - ofte et relativt nyt område - kan og bør anvende eksisterende generelle og tværgående regler, eller om man bør søge at udvikle særlige regler for det pågældende område, er naturligvis klassisk. Lignende spørgsmål har mange gange været drøftet på de nordiske juristmøder. Som eksempler kan jeg blot henvise til de to tidligere nævnte emner "Aftaleretlige spørgsmål ved elektronisk kommunikation" (drøftet i 1996) og "Ansvar for ulovlig informationsspredning på internettet" (drøftet i 1999). Jeg skal ikke forsøge at besvare det abstrakte spørgsmål om valget mellem almindelige eller særlige regler - det er næppe muligt. For så vidt angår det konkrete spørgsmål i relation til lovvalg og værneting ved ehandel er mit bud på et svar, som det fremgår af referatet, at der ikke er behov for særregler, men jeg er som nævnt spændt på at høre om der er tilslutning til denne konklusion. Tese (2a) og (2b) skal jeg ikke sige meget om, men blot fremhæve, at som det fremgår af referatet, er det efter min opfattelse vigtigt at kunne begrunde hvorfor man fra nordisk side mener at forbrugeren skal have en fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting. En sådan begrundelse er ikke mindst nødvendig i mødet med personer fra andre steder der måske har en anden holdning til dette spørgsmål. Her tænker jeg nok ikke så meget på personer fra resten af Europa, men måske snarere fra andre verdensdele. Som navnlig vedtagelsen af Bruxelles I-forordningen i december 2000 viser, er der i Europa en stærk vilje til at give forbrugere en fortrinsstilling, in casu med hensyn til værneting. Her skal jeg måske lige indskyde at Bruxelles I-forordningen nok er et EUinstrument, men at indholdet er identisk med det udkast som forelå i april 1999 efter forhandlingerne i den samlede Lugano-kreds, dvs. også Norge og Island. Endvidere er det værd at bemærke at dele af europæisk erhvervsliv udøvede kraftig lobbyvirksomhed mod Bruxelles I-forordningens forbrugerværnetingsregler - uden at det vandt gehør. I den forbindelse vil jeg gerne citere to engelske universitetsjuristers syn på dette spørgsmål. De ligger meget tæt op af min egen holdning: Professor Stone fra universitetet i Essex skrev for et par år siden i nettidsskriftet Informations & Communications Technology Law: "the objections which have been voiced on behalf of internet suppliers amount simply to pleading for an

4 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 383 unfair competitive advantage over other traders who enter into transnational contracts with consumers" (vol. 9, no. 1,2000, s. 13). Professor Briggs fra universitetet i Oxford skrev i sin bog Conflict of Laws, der udkom her i foråret: "The suggestion, occasionally heard, that this [i.e. the application of Article 15(l)(c) to electronic commerce] will so intimidate suppliers that it will at a stroke put an end to electronic commerce in the European Union is manifestly absurd" (s. 68). Jeg vender mig nu mod det spørgsmål som jeg navnlig har set frem til at drøfte, og som jeg derfor også har brugt mest plads på i referatet, nemlig spørgsmålet om i hvilke situationer forbrugeren bør have en fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting (tese (2c)). Jeg vil ikke gentage hvad jeg allerede har skrevet i referatet, men blot fremhæve nogle hovedpunkter. Lidt provokerende sagt er mit svar på spørgsmålet for så vidt: "Altid". Forbrugeren skal altid have mulighed for at anlægge retssag i sit eget land og skal altid kunne påberåbe sig præceptive regler i sit eget land! Det skal understreges at vi taler om aftaler der er indgået via internettet mellem en erhvervsdrivende med hjemsted i ét land og en forbruger med bopæl i et andet land. I tilfælde af at en tvist ikke kan løses forligsmæssigt, må én af parterne således nødvendigvis gives fortrin med hensyn til enten lovvalg eller værneting eller begge dele. Jeg har i referatet argumenteret for at når blot den erhvervsdrivende har mulighed for at vælge om han eller hun vil indgå aftale med den pågældende forbruger, fås den enkleste og bedste retstilstand ved at give forbrugeren fortrin med hensyn til lovvalg og værneting i alle tilfælde. Som det fremgår af referatet, er det min opfattelse at man i den henseende skal strække forbrugerbeskyttelsen vidt. En erhvervsdrivende som ønsker at undgå at kontrahere med forbrugere eller med forbrugere i visse lande, må således udtrykkeligt spørge om deres aftalepart handler som led i sit erhverv, eller spørge til aftalepartens bopæl. Det er ikke nok at der et sted på websiden står at man kun sælger til erhvervsdrivende eller kun sælger til bestemte lande. Der skal i selve bestillingsformularen indgå en erklæring fra bestilleren om at denne handler som led i sit erhverv, eller om dennes bopæl. Et mere drilsk spørgsmål er: Nytter det noget? Emnet er "Forbrugerens stilling inden for ehandel - særligt med hensyn til lovvalg og værneting". Der er således ikke i titlen lagt op til nogen geografisk begrænsning, og de eksempler jeg har opstillet i referatet, angår da også en amerikansk virksomhed, som dog har et forretningssted i EU. Men nytter det noget hvis EØS-landene ensidigt beslutter at forbrugere skal have disse fortrin med hensyn til lovvalg og værneting i forbindelse med ehandel? Hvis aftalen er indgået med en virksomhed i Ruritanien, nytter det så noget at forbrugeren kan anlægge retssag i sit EØS-hjemland og påberåbe sig præceptiv lovgivning dér? ("Ruritanien" benyttes i navnlig engelsk litteratur om et fjernt land der måske har markelige regler.) Det danske lovforberedende udvalg Retsplejerådet overvejede et tilsvarende

5 384 Sektionsmöte spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af Bruxelles-konventionen i Danmark. Spørgsmålet var om forbrugerværnetingsreglen i Bruxelles-konventionen, som kun gælder når sagsøgte har bopæl i en kontraherende stat, burde suppleres af en tilsvarende national værnetingregel for de situationer hvor sagsøgte ikke har bopæl i en kontraherende stat. For at gøre en lang historie kort så blev konklusionen at det burde den (Betænkning nr. 1352/1985 om retternes stedlige kompetence i borgerlige sager mv. (EF-domskonventionen) s ), og den danske retsplejelov indeholder således i dag en værnetingregel som ganske svarer til Bruxelles-konventionens art. 13, stk. 1, nr. 3 (forgængeren for Bruxelles I-forordningens art. 15, stk. 1, litra c). Den danske forbrugerombudsmand henviste i den forbindelse bl.a. til at i mangel heraf ville erhvervsdrivende have et incitament til at lade markedsføringen ske fra lande uden for EU (dengang EF) for at udnytte fordelen ved at danske forbrugere i så fald ikke kan anlægge retssag i Danmark. Det danske forbrugerklagenævn henviste bl.a. til vigtigheden af at danske forbrugere på et tidligt tidspunkt kan søge retsforholdet afklaret ved et anerkendelsessøgsmål mod den udenlandske erhvervsdrivende frem for at risikere at blive sagsøgt flere år efter, hvor forbrugeren kan stå meget svagt i bevismæssig henseende. Personlig har jeg større sympati for det første end for det sidste argument. Hvis forbrugeren har faet kredit og dermed på egen hånd tvangsmæssigt kan gennemføre sit krav mod den erhvervsdrivende ved simpelt hen ikke at betale, ville jeg ikke råde forbrugeren til at bruge penge på en retssag. Derimod forekommer argumentet om at erhvervsdrivende ikke bør stilles bedre fordi de opererer fra et land uden for EU (EØS), overbevisende. Efter min opfattelse bør forbrugerværnetingsreglerne således være de samme uanset hvor sagsøgte har bopæl. Det samme gælder naturligvis lovvalgsreglerne, men det er der vist allerede almindelig enighed om, jf. for EU-landenes vedkommende Rom-konventionens artikel 2. Til sidst vil jeg om tese (3) blot gerne fremhæve at en forenkling af reglerne om lovvalg og værneting gør det nemmere at vejlede forbrugerne om reglerne. Hvis reglerne er enkle, er de naturligvis nemmere at forklare for personer, der ikke har juridiske forkundskaber. Som afslutning vil jeg gerne fremhæve de fem spørgsmål jeg stiller i det trykte referat, og som hver leder frem til en tese. Se Del I s. 297ff. Korreferent, generaldirektör och konsumentombudsman Karin Lindell, Sverige: Fråga 1: Finns det behov för särreglering för e-handel? Tes: Frågor om jurisdiktion och tillämplig lag inom e-handeln bör inte särregleras från konventionell handel men skall iakttas vid utformningen av generella regler.

6 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 385 Mina synpunkter: Det är, som referenten påpekat, inte lämpligt att särreglera e- handel i lagstiftningen då lagen bör vara teknologiskt neutral. Annars föreligger det en stor risk att lagstiftaren inte hinner följa den mycket snabba tekniska utvecklingen inom området. Problemet är dock att generella regler saknar särregleringens tydlighet och ovisshet om rättsläget påverkar konsumentens förtroende och e-handelns utveckling. Därför är det av största vikt att man på lämpligt sätt utförligt förklarar och anvisar hur den teknologiskt neutrala lagstiftningen skall tolkas i detta sammanhang. Fråga 2a: Finns det behov av konsumentskydd i fråga om tillämplig lag och behörig domstol? Tes: Konsumenten bör ges en skyddsställning gentemot näringsidkaren både vid frågor om jurisdiktion och tillämplig lag. Mina synpunkter: Jag delar denna inställning, men vill framhålla att jurisdiktionen är den viktigaste frågan så länge det är fråga om e-handel inom EU med hänsyn till att lagstiftningen redan är - och framgent kommer att bli än mer - förhållandevis likartad. Annorlunda förhåller det sig om det är fråga om e-handel med exempelvis USA, då är lagvalet minst lika viktigt. Fråga 2b: Vilken företrädesställning bör konsumenten ha? Tes: Företrädesställningen bör bestå i tvingande regler som säkrar att ett mål avgörs i konsumentens hemland samt att konsumentens hemlands lag gäller vid förhandlingen. Mina synpunkter: Referenten påpekar tidigare i sin synopsis att Romkonventionen, till skillnad från Brysselförordningen, inte är utformad med tanke på e-handel. Hans slutsats är då att Romkonventionen måste tolkas analogt för att kunna tillämpas. Tesen om att konsumentens hemlands lag bör avgöra en tvist är naturligtvis önskvärd ur konsumentens synvinkel men det är långt ifrån säkert att gällande rätt faktiskt fastslår det. Frågan är mycket omdebatterad och alla som förespråkar ett högt konsumentskydd håller naturligtvis med referenten. Det finns dock uppfattningar inom den juridiska doktrinen som anser att en webbsida normalt inte faller in under Romkonventionens definition. Bland annat professor Christina Ramberg (tidigare Hultmark) ifrågasätter om en webbsida kan betecknas som en annonsering i Romkonventionens mening. 1 Problemet är att en, för 1 Hultmark, Christina. Elektronisk handel och avtalsrätt 1998, s. 83.

7 386 Sektionsmöte konsumenter, alltför positiv tolkning av Romkonventionen kan försätta konsumenter i en falsk trygghet. Fråga 2c: I vilka situationer bör konsumenten ha en foreträdesställning? Tes: Företrädesställningen bör gälla när näringsidkaren accepterar att ingå avtal med konsumenter i en annan medlemsstat. Mina synpunkter: Referentens tes om att e-handlarens avtalsvilja skall vara avgörande stämmer väl överens med det svar som EU-kommissionen gav till EUparlamentet angående tolkning av Brysselforordningen. Problemet är dock att det ändå råder stor osäkerhet i frågan då man från nationella och supranationella myndigheter misslyckats med att ge klara riktlinjer, dvs. vidareförmedia information. Om man generaliserar, kan man fördela de olika uppfattningarna i tre kategorier: 1. Den akademiska uppfattningen: Även om det förekommer dissidenter så förefaller det som om den betydande majoriteten bland de akademiska arbeten som utförts på området kommer till liknande slutsatser som referenten. Det krävs dock att frågeställningen kritiskt granskats av oberoende forskare och utvecklats i ett längre logiskt resonemang med avvägningar från samtliga intressen. Det råder ingen tvekan om att referenten lyckats med det och ur akademisk synvinkel torde rättsläget vara klart. 2. Den offentliga uppfattningen: Offentliga myndigheter och andra informationskällor har dock en tendens att vara mycket mer försiktiga i sin information. Det kan till och med vara svårt att finna information överhuvudtaget och i de fall någon uttalar sig så påvisar man att rättsläget är oklart. Referenten visar i sin synopsis exempel på detta från danska "www.netforum.dk" och "www.forbrugersikkerhed.dk". Även exempel från brittiska DTI och "www.out-law.com" bekräftar osäkerheten. Detta är i sig inte så märkligt då en myndighet eller annan offentlig informationskälla måste vara beredd att stå till svars för den information som lämnats. Problemet är att lagstiftaren misslyckats med att ge klara riktlinjer vilket naturligtvis avspeglar sig i den offentliga informationen. Det är mot denna bakgrund inte anmärkningsvärt att både konsumenter och näringsidkare känner stor osäkerhet och att den lagstiftning som skulle lösa problemet inte har någon verkan alls. 3. Näringslivets uppfattning: Information om tillämplig lag och jurisdiktion saknas ofta på e-handlarnas webbsidor. Enligt en undersökning av Consumers International anvisar endast en fjärdedel av de e-handlare, som säljer till utländska konsumenter, vilket lands lag som skall tillämpas. Då det överhuvudtaget nämns utpekas naturligtvis e-handlarens hemlands lag som tillämplig

8 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 387 på avtalet. Att man i sina villkor tar hänsyn till, eller informerar om, att konsumenten är skyddad av sitt hemlands obligatoriska konsumentskyddsregler förekommer endast i enstaka fall. Då näringslivet i mångt är hänvisat till samma offentliga information som ges till konsumenter är det inte överraskande att man tolkar och utnyttjar det oklara rättsläget till sin fördel. Man kan här se en fallande skala angående uppfattningarna kring konsumentens företrädesställning. Problemet är att den genomsnittliga konsumenten generellt har låg kunskap kring sina egna rättigheter och att den informationskälla som faktiskt står konsumenten närmast är e-handlaren. Detta innebär att information om jurisdiktion och tillämplig lag alltjämt utvisar en lägre skyddsnivå ju närmare konsumenten man kommer. Skulle sedan konsumenten göra sig besväret att konsultera en offentlig informationskälla så lär han/hon inte bli mycket klokare. I detta fall kan man dra slutsatsen att juridisk teori har mycket begränsad inverkan på den praktiska konsumenträtten. Fråga 3: Är en uppfyllelse av tes 2 tillräckligt för att i praktiken säkra ett rimligt skydd till konsumenten? Tes: Konsumenten bör med enkelhet få tillgång till relevanta upplysningar om jurisdiktion och tillämplig lag i en form som är lättförståelig för ickejurister. Mina synpunkter: Det är inte tillräckligt att uppfylla tes 2 för att i praktiken säkra ett rimligt skydd till konsumenten. Det är naturligtvis viktigt att konsumentens rättigheter och företrädesrätt angående jurisdiktion och tillämplig lag fastställs i lagstiftningen samt att dessa delges konsumenten på ett lättförståeligt och lättillgängligt sätt. Problemet är dock att dessa rättigheter praktiskt sett aktualiseras först ifall saken prövas i domstol. Undersökningar 2 inom EU visar dock att konsumentens benägenhet att stämma en näringsidkare minskar drastiskt om denne är baserad i utlandet. Enbart 17 % av EU:s konsumenter skulle överhuvudtaget överväga domstolsalternativet för gränsöverskridande tvister under 500 euro. Bland de konsumenter som angett att de inte skulle gå till domstol uppgav 73 % kostnadsskäl som anledning. Det är också svårt att få advokater att ställa upp. Att stämma en utländsk näringsidkare i domstol är både en dyr och komplicerad process och enligt en EU-rapport 3 är det helt enkelt inte kostnadseffektivt för 2 Eurobarometer nr Statistiken sammanställd av Maria Emilia Arraz, Euroguichet, Lissabon, Portugal. 3 Jurisdiction and applicable law in cross-border consumer complaints - Socio-legal remarks on an ongoing dilemma concerning effective legal protection for consumer-citizens in the European Union.

9 388 Sektionsmöte en konsument att stämma en utländsk näringsidkare om tvisten understiger euro. Andra bedömare har angett att det antagligen krävs att tvisten är värd upp emot 5000 euro för att det ska vara värt för en konsument att stämma en utländsk näringsidkare. Med tanke på att den genomsnittliga köpesumman som europeiska konsumenter spenderar vid varje e-handelsköp är ca 140 euro 4, så är det uppenbart att det enbart är en mycket liten minoritet av konsumenterna som kan hävda sin rätt i domstol. Domstolsprövning är således ingen realistisk tvistlösningsmetod för den genomsnittlige e-konsumenten och konsekvensen blir att skyddet denne erhåller är enbart de jure och inte de facto. Ett annat hinder för konsumenten är att det inom EU i genomsnitt tar två år innan tvisten prövas och ytterligare upp till ett år innan ett exekutivt organ verkställer domen i näringsidkarens hemland. Den gamla juridiska klyschan, "det är en sak att ha rätt och en annan sak att fa rätt", stämmer mycket väl i denna situation och både Brysselförordningen och Romkonventionen är synnerligen klumpiga redskap att använda i praktiken. Detta gäller oavsett om man effektivt lyckas informera både konsumenter och näringsidkare om innebörden på ett lättbegripligt sätt. Diskussionen kring konsumentens juridiska ställning enligt Brysselförordningen och Romkonventionen blir därför i många avseenden enbart av teoretiskt intresse. Det är naturligtvis viktigt att konsumenten ges rätt att i sitt hemland föra talan i domstol mot en utländsk e- handlare men detta är en absolut sista utväg som endast kan användas i extraordinära situationer. Den genomsnittlige konsumentens praktiska möjlighet att hävda sin rätt ligger således enbart i de alternativa tvistlösningsmetoder (ADR) som står till buds. Det innebär att det främsta värdet med Brysselförordningen och Romkonventionen är att de verkar som incitament för näringslivet att faktiskt godta ADR som tvistlösning. Avser man att praktiskt omsätta det skydd som konsumenten erhållit i teorin, så är det av största vikt att man utvecklar och tilldelar ytterligare resurser till gränsöverskridande ADR-nätverk såsom EEJ-NET. Det är det enda sättet att i praktiken säkra ett rimligt skydd till konsumenten. Advokat Olav Willadsen, Danmark: I denne sammenhæng taler vi mest om civiliserede lande og retssystemer, men reciprociteten indebærer, at forbrugerens hjemlands regler også skal anvendes, når nordiske erhvervsdrivende sælger på nettet til forbrugere i lande, som har helt fremmede retssystemer og til forbrugere i lande hvis retslige eller moralske vurderinger ikke falder sammen med vore, eller hvor erstatningsbeløb er helt andre end dem vi er vant til - som i USA. E-handlens særlige problem er, at begge parter oplever den som sket i hjemlan- 4 httd://news.zdnet.co.uk/storv/0..t286-s q0.html

10 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 389 det, nemlig som sket ved egen e-skerm. Der er derfor to parter, der har en berettiget forventning om at kunne anvende eget lands regler og eget lands værneting. Personligt føler jeg, at e-handel er som al anden handel, men denne dobbelte berettigede forventning gør, at ét stærkt forenklet regelsæt bør laves for e-handel. Det kan så frivilligt bruges. Med et elektronisk værneting og et elektronisk forum kan hurtig afgørelse opnås, hvis den ikke anfægtes ved de almindelige domstole efter almindelige regler. Underkaster de erhvervsdrivende sig dette frivilligt, kan det opbygges uden nogen love eller konventioner. Måske kunne Europæisk Ekstrajudicielt network være en god start. Jur.dr, universitetslektor Johan Bärlund, Finland: Jag instämmer till fullo i referentens fem teser, men vill framhålla vissa synpunkter som är viktiga då konsumenträtten inom EG utvecklas. Sådana tankar om en (total)harmonisering av konsumenträtten inom EG som kommissionen nyligen presenterat bör tillbakavisas, eftersom ett avstående från de minimidirektiv som for närvarande dominerar konsumenträtten inom EG kommer att leda till att medlemsstaterna inte längre kan erbjuda konsumenterna ett bättre skydd än vad som gäller enligt direktiven. Ur nordisk synvinkel har direktivens minimikaraktär varit av stor vikt. För det andra är jag övertygad om att den akademiska uppfattningen på konsumenträttens område är av stor betydelse för hur konsumenträtten fungerar i praktiken hos konsumentmyndigheterna och i domstolarna. Det oaktat kan man i finsk rätt uppfatta konsumentmyndigheterna som progressiva när det gäller att försvara konsumenternas intressen och inte enbart en neutral förmedlande instans mellan näringsidkar- och konsumentintressena. Den progressiva karaktären ser jag som en styrka i de finska konsumentmyndigheternas verksamhet. Jag håller med om att de allmänna domstolarna aldrig kommer att bli huvudforumet där konsumenterna skulle driva igenom sina rättigheter t.ex. vid problem vid köp över Internet. Visst har den finske konsumentombudsmannen en möjlighet att bistå enskilda konsumenter inför domstolar, t.ex. i principiellt viktiga tvister, men likväl finns det inte resurser för konsumentombudsmannen att fungera som "advokat" i alltför många enskilda tvister. Därför är det helt riktigt att de alternativa tvistlösningsmetoderna, t.ex. konsumentens rätt att få sin tvist behandlad i konsumentklagonämnderna, är av synnerligen stor vikt. Utvecklingen i EG mot tvistlösningsnätverk (Clearing Houses) kan därför varmt välkomnas. Korreferent, generaldirektör och konsumentombudsman Karin Lindell, Sverige: Totalharmonisering är inte ett mål i sig, men om harmonisering eftersträvas bör den naturligtvis ske på den höga nivå som de nordiska systemen företräder. KO i Sverige representerar givetvis också den progressiva uppfattningen, vad jag i korreferatet hänvisade till var närmast att vissa myndigheter är mycket försiktiga

11 390 Sektionsmöte med att ge information om vilka konsumentens rättigheter är. Jag vill också framhålla att KO i Sverige har möjlighet att företräda konsumenter i allmän domstol när det gäller enskilda tvister inom det finansiella området. Än så länge är det fråga om en försöksverksamhet, men förhoppningen är att verksamheten permanentas och utvidgas också till andra områden. Advokat Allan Philip, Danmark: Referatet och korreferatet var mycket belysande. Förutsättningen för nätverkssystemet är att det finns sådana regler som ingår i de två europeiska konventionerna. Det som fick mig att be om ordet var det senaste inlägget om hur man förfar i USA. Jag vet inte hur det fungerar internt där, men amerikanerna har, under förhandlingarna i Haag om en global konvention, en klar syn på att man inte kan acceptera en lösning som referenten och korreferenten beskrivit och talar för och som de europeiska konventionerna representerar. USA eftersträvar en lösning där man kan träffa avtal mellan parterna om jurisdiktion även i konsumentfrågor och där det är möjligt för säljaren att väcka talan även på sin egen hemort. Advokat Hans Stenberg, Sverige: Jag instämmer i referentens och korreferentens synpunkter, men vill tillföra den aspekten att problemen bör ses också utifrån näringslivets synpunkter för att få balans i analysen. Jag vill även betona vikten av att information lämnas. Näringslivet är inte illvilligt men däremot ofta okunnigt. En konsument som handlar på Internet tar en ytterligare risk, det kan vara svårt att få rätt. Man bör också konstatera att konsumenttvister går på säljarens arbetstid och konsumentens fritid. Vid sådant förhållande förstår man varför många tvister inte kommer till rättslig prövning. I Allmänna reklamationsnämnden lär konsumenten inte få rätt i ca 50 % av fallen. Detta förhållande betyder dock inte att den verksamheten är oviktig för konsumenten, ett auktoritativt besked erhålles, men statistiken visar att en hel del klagomål kanske inte är befogade. Nätverkssystemet är viktigt, de alternativa tvistelösningsmöjligheterna behövs, men det viktigaste arbetet ligger i de förebyggande åtgärderna. Det bästa för konsumenten är att det blir så få klagofall som möjligt. Justitiekansler Göran Lambertz, Sverige: Materiellt finns inget att invända mot vad som sagts, men vad är problemet i praktiken? Vi talar om EU å ena sidan, den globala marknaden å andra sidan, och så talar vi om jurisdiktion å ena sidan och lagval å andra sidan. EU och lagval regleras i Romkonventionen, EU och jurisdiktion regleras i Bryssel I-förordningen. När det gäller lagval på global nivå gäller Romkonventionen i EU även när lagvalet sträcker sig utanför EU. Den revision av Romkonventionen som skall ske erbjuder nog inga större problem. I EU kan vi åstadkomma ett tillfredsställande

12 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 391 konsumentskydd. Svårigheterna finns när det gäller jurisdiktion på den globala marknaden. Det är i praktiken detta som det i dag finns någon större anledning att diskutera. Är det då någon idé att forsöka reglera jurisdiktionsfrågorna för konsumenttvister globalt? Det visar sig vara svårt att i internationella förhandlingar få till en så konsumentvänlig reglering som vi skulle önska. Reglerna skulle bli krångliga. Om man har Jurisdiktionsregler, får man dessutom även lov att acceptera verkställighet. Därför är det kanske bäst att inte försöka reglera konsumenttvister och jurisdiktion globalt. I stället får vi nog använda oss av andra möjligheter för att uppnå ett tillfredsställande konsumentskydd. Korreferent, generaldirektör och konsumentombudsman Karin Linde II', Sverige: Jag vill komma med några kommentarer till de inlägg vi nyss hört. I hälften av ärendena i Allmänna reklamationsnämnden får konsumenten rätt. Vidare är det lättare att acceptera ett nej från en opartisk instans som nämnden än ett nej från näringsidkaren. I majoriteten av fallen, närmare 90 %, följde näringsidkaren reklamationsnämndens beslut. Det är inte möjligt att avstå från jurisdiktionen eftersom det är till nackdel för konsumenterna. Alternativa tvistlösningsmetoder kräver lagvals- och Jurisdiktionsregler som ram. Referent, fuldmæktig, ph.d. Ketilbjørn Hertz, Danmark: Jeg vil starte med at takke korreferenten for dit indlæg, og det gælder både på de punkter hvor du erklærede dig enig med mig, og på de punkter hvor du erklærede dig uenig, og navnlig på de punkter hvor du supplerede mit indlæg. Jeg føler at vi har fået en mere fuldstændig diskussion med dit meget vigtige supplement til de ting jeg havde taget op. Herefter har jeg nogle konkrete kommentarer til nogle af de ting som du og andre i salen som har deltaget i debatten, har sagt. Med hensyn til Romkonventionen, som jo altså blev forhandlet i 1970'erne og undertegnet i 1980, så kan jeg tilslutte mig det som både korreferenten og andre sagde, nemlig at der er reel fortolkningsusikkerhed i dag. Og det kan også være en kommentar til Lambertz, at eftersom der er uenighed allerede helt oppe i korreferentens niveau 1, altså det akademiske niveau, så er vores diskussion i dag efter min opfattelse ikke helt ligegyldig for så vidt angår lovvalg i EU-sammenhæng. Allerede helt deroppe, før vi når ned til den offentlige mening og erhvervslivets mening, er der uenighed om hvordan Romkonventionen skal anvendes på ehandel, så dér kan det have helt aktuel betydning at diskutere forbrugerens stilling. Som debatlederen sagde i sin indledning, så er Romkonventionen på vej til at blive revideret, og der vil jeg nok tro at der ikke, sådan som Lambertz forventede, kommer til at gå 5-10 år. Jeg kan sagtens se for mig at Kommissionen kommer

13 392 Sektionsmöte med et forslag om 1-2 år, som måske er vedtaget om 2-3 år. Så der tror jeg faktisk at det er på høje tid at de argumenter som jeg kan se at der blandt dem der har udtalt sig i dag, er bred enighed om og bred tilslutning til, nemlig en meget høj forbrugerbeskyttelse, at vi også bringer dem videre i de relevante organer. Mit tredje spørgsmål gik på om det var nok at man set fra et forbrugersynspunkt havde gode lovvalgsregler og værnetingsregler - om man dermed havde sikret forbrugerne den nødvendige beskyttelse. I den forbindelse kan jeg helt og fuldt tilslutte mig korreferentens konklusion her i det afsluttende indlæg at lovvalgsreglerne og værnetingreglerne er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at sikre forbrugerbeskyttelsen. Som blandt andet Philip gjorde opmærksom på, så er det jo de lovvalgsregler og værnetingsregler der gælder, der kan understøtte de andre instrumenter, som jeg helt kan tilslutte mig at man skal arbejde på, være sig EEJ-NET eller andre tilsvarende alternative konfliktløsningsmetoder. Benedikte Federspiel nævnte i den forbindelse certificering af websider som en yderligere model der bør forfølges parallelt med alle disse andre tiltag, som jo ikke på nogen måde udelukker hinanden. Så var der spørgsmålet om den erhvervsdrivendes interesser, der som påpeget af blandt andet Willadsen og Stenberg ikke bør glemmes. Det er jeg sådan set helt enig i, og jeg mener sådan set heller ikke at jeg har glemt den erhvervsdrivendes interesser i hvert fald ikke i det trykte referat. Det er muligt jeg i min mundtlige indledning koncentrerede mig om forbrugersiden, men i det trykte referat har jeg anvist nogle hensyn der er at tage til den erhvervsdrivende. En mulighed jeg opstiller i referatet, det er at den erhvervsdrivende kan vælge at lade være med at indgå aftale med en konkret person. Eftersom vi kun taler om aftaler, ikke erstatning uden for kontrakt, eftersom vi taler om ehandel, så har den erhvervsdrivende mulighed for at sige: "Jeg ønsker ikke at indgå en aftale med dig hvis du bor i Ruritanien." Det er klart at når man første gang går på nettet som erhvervsdrivende og skal til at opdyrke et nyt marked, som det jo reelt er hvis man hidtil alene har bevæget sig i den fysiske verden som erhvervsdrivende, så er der en risiko, så har det nogle omkostninger, så er der nogle barrierer - det kan vi ikke komme udenom. Men det er der nu engang når man skal ind på et nyt marked. I det system jeg opstiller, kan man som erhvervsdrivende selv styre hvilken risiko man vil løbe. I de fleste tilfælde går det måske godt, og man får nogle indtægter ved at levere sine varer og tjenesteydelser til et givet land, men måske er der så nogle særlige forbrugerregler eller måske ligefrem eksorbitante erstatninger, som man i helt særlige tilfælde kan blive ramt af. Det er en risiko som enhver erhvervsdrivende må gøre op med sig selv om man ønsker at løbe, og på det grundlag tilrettelægge sin virksomhed. Som jeg beskriver i referatet, så har erhvervsdrivende typisk større ressourcer og større viden end forbrugere, og der er således en systematisk ulighed mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, og derfor bør retssystemet forsøge at rette

14 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 393 op på den faktiske ulighed med en retlig fortrinsstilling for forbrugeren i forhold til den erhvervsdrivende, samtidig med at man selvfølgelig varetager den erhvervsdrivendes interesser. Og i forlængelse heraf siger jeg så at den erhvervsdrivende må gøre sig den ulejlighed at spørge sig selv: "Er der nogle problemer for mig ved de produkter jeg sælger, og den virksomhed jeg driver - at levere til visse lande, at levere til forbrugere i visse lande?" - og så tilrettelægge sin aftaleindgåelse på en sådan måde at man kan undgå at indgå aftaler, hvis der er det. Og der mener jeg faktisk at man har taget et ganske rimeligt hensyn til de erhvervsdrivendes interesser. Så blev situationen i USA kort nævnt. Jeg tror det vil være alt for vidtgående på dette fremskredne tidspunkt at begynde på en gennemgang af amerikanske regler om "jurisdiction", altså om værneting. Philip har sådan set også svaret på det som der blev spurgt om fra Torvunds side, nemlig om det ikke også i amerikansk praksis var sådan at man kunne anlægge sag i kundens stat. Det er det måske nok i en række tilfælde, men vores forbrugerværnetingsregel er jo ikke bare en fakultativ værnetingregel om at man kan anlægge sag i forbrugerens land, det er dels en præceptiv regel om at man ikke kan aftale sig ud af at forbrugeren kan anlægge sag i sit eget land, dels en regel om at den erhvervsdrivende ikke kan anlægge sag i sit land. I amerikansk ret ville det derimod ofte være tilfældet at begge parter - den der nåede at anlægge sag først - havde mulighed for at anlægge sag i sit eget land, ligesom muligheden for værnetingaftaler er meget mere vidtgående i forbrugerforhold end vi kender det fra Europa. Til sidst vil jeg kommentere noget af det Lambertz sagde. Jeg er selvfølgelig enig i din opdeling i fire kategorier hvor vi kan skelne mellem værneting og lovvalg og mellem EU-reglerne og den globale situation. Jeg har allerede med hensyn til Romkonventionen sagt at der efter min opfattelse dels stadigvæk er et behov for at diskutere hvad reglerne bør være, dels er tale om en lidt nærmere tidshorisont end den du nævnte som vi her kan se frem til. Med hensyn til den globale situation har Philip allerede redegjort for situationen med hensyn til forhandlingerne om en global konvention om værneting og fuldbyrdelse. For egen regning vil jeg så tilføje at forhandlingerne i Haag vel reelt er kørt fast. Det har ikke været muligt at opnå enighed mellem på den side USA og på den anden side ikke bare EU, men resten af verden. Nu er det selvfølgelig ikke samtlige lande i verden der er repræsenteret i forhandlingerne, men det er dog adskillige verdensdele, det er ikke kun Europa, det er også Oceanien, Sydamerika og resten af Nordamerika bortset fra USA, så det er i virkeligheden USA over for resten af verden. Spørgsmålet er nu: Hvad skal man så gøre? Skal man lave en Haagkonvention for resten af verden uden USA? Det var der ikke politisk vilje til på det seneste møde i Haag, og det bliver der så formentlig heller ikke i de nærmeste år. Personligt ville jeg nok have ønsket at man valgte den løsning for ellers tror jeg ikke der kommer noget ud af det projekt i de næste mange år. Men man har altså

15 394 Sektionsmöte politisk valgt at man skulle forsøge endnu engang at få USA med, og af de grunde som Philip nævnte, tror jeg ikke man overhovedet kan få nogen som helst forbrugerværnetingsregler med i et sådant projekt. Det er derfor et lidt hypotetisk spørgsmål som Lambertz rejser når du spørger: "Hvad nu hvis vi ikke kan få nogen helt så gode forbrugerværnetingsregler med, er det så værd alligevel at indgå en global konvention om værneting og fuldbyrdelse?" For som du siger, så vil vi jo i så fald også være tvunget til at fuldbyrde de afgørelser der bliver truffet i henhold til konventionen. Jeg tror altså det er et hypotetisk spørgsmål, men hvis jeg endelig skulle besvare det, så ville jeg sige at det afhænger af en konkret vurdering af hvad vi så kan få i forhandlingsresultat. Jeg mener ikke at man i global sammenhæng skal stille som et absolut krav at reglerne skal være som i Bruxelles I-forordningen. Det ville efter min opfattelse være for ensidigt og heller ikke i europæisk interesse, for som både korreferenten og flere andre har sagt, så er der et behov for beskyttelse af vores forbrugere i forhold til erhvervsdrivende der befinder sig i Nordamerika eller andre steder uden for Europa. I min mundtlige indledning henviste jeg til at nogen tidligere havde sagt at det var en god idé at man kunne anlægge sag i Danmark eller Europa selv om den erhvervsdrivende var et andet sted. Det er jeg enig i - det er en god idé - men dermed er sagen ikke slut, det er ikke den endegyldige løsning. Så hvis det var sådan - det tror jeg som sagt ikke det er - men hvis det var sådan at man kunne få USA med på en vis form for forbrugerbeskyttelse, så ville jeg mene at det ville være værd at forsøge. Ytterligare följande personer gjorde inlägg i debatten: Dommer Jørgen Als Andersen, Danmark Professor Olav Torvund, Norge Chefkonsulent Benedicte Federspiel, Danmark

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås 2012

FIRST LEGO League. Västerås 2012 FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Grandma s Cookies Vi kommer fra Västerås Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 11 jenter og 10 gutter. Vi representerer Internationella

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om nordisk granskning af EU's grøn- og hvidbøger. Præsidiets betænkning over. Hvorfor.

BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om nordisk granskning af EU's grøn- og hvidbøger. Præsidiets betænkning over. Hvorfor. BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG s betænkning over Medlemsforslag om nordisk granskning af EU's grøn- og hvidbøger 1. s forslag foreslår, at at vedtage EU-strategien for 2. Baggrund Den svenske delegation

Læs mere

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti Limpistol Limpistol Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af dit nye værktøj, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter, før du tager det i brug. Vi anbefaler

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Børn som pårørende i psykiatrien Spørgeskemaer Bilag 5 8

Børn som pårørende i psykiatrien Spørgeskemaer Bilag 5 8 Børn som pårørende i psykiatrien Spørgeskemaer Bilag 5 8 Bilag: 5 Bilag nr. 5 Barn som anhöriga inom psykiatrin Kära medarbetare Vänligen besvara detta frågeformulär så att vi kan förbättra insatserna

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde Franchising Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark 400 Talere: Debatlederen, departementschef Poul Lundbæk

Læs mere

Juridisk Forskning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002

Juridisk Forskning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002 Juridisk Forskning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002 Forord I midten af 1980 erne steg kravene til de institutioner, som varetog juridiske uddannelser som det f.eks. kom til udtryk ved etableringen

Læs mere

FIRST LEGO League. Borlänge 2012

FIRST LEGO League. Borlänge 2012 FIRST LEGO League Borlänge 2012 Presentasjon av laget Sundbornsligan Vi kommer fra Sundborn Snittalderen på våre deltakere er 10 år Laget består av 5 jenter og 7 gutter. Vi representerer Sundbornsskolan

Læs mere

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Svar: Ministeren bedes i forlængelse af Europaudvalgets møde den

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Fredag 22. august kl. 9 10.30 Sektionsmøde Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste (Se siderne 243-260 i Bind I) Referent:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 9-16

ÆNDRINGSFORSLAG 9-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 20.9.2011 2010/0383(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 9-16 Udkast til udtalelse Evelyn Regner (PE469.974v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Svensk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Svensk hilsen : ægteskab Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Gratulerar. Jag/Vi önskar er båda all lycka i världen. par Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres. Vi vill gratulera

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om

Læs mere

Fri rörlighet och funktionshinder

Fri rörlighet och funktionshinder Fri rörlighet och funktionshinder 13. Oktober Nordatlantens Brygge Det grænseløse Norden og dets begrænsninger, København 2015 1 Statsministerdeklaration fra 2013 Oktober 2013 udsendte de nordiske statsministre

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0175 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0175 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0175 Bilag 3 Offentligt Europa-Kommissionen JLS-coop-jud-civil@ec.europa.eu Lovafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Procesretskontoret Christian Wiese Svanberg Sagsnr.: 2009-748/21-0406

Læs mere

Ansattes rettslige stilling ved virksomhetsoverdragelse, endret virksomhetsform m.v. - seksjonsmøte

Ansattes rettslige stilling ved virksomhetsoverdragelse, endret virksomhetsform m.v. - seksjonsmøte Ansattes rettslige stilling ved virksomhetsoverdragelse, endret virksomhetsform m.v. - seksjonsmøte Referenten, professor Martti Kairinen, Finland: Jag har skrivit mitt referat om ämnet mera från rättspolitiskt

Læs mere

Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden

Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for

Læs mere

VERKAN AV AVTALSKLAUSULER I STANDARDFORMULÄR.

VERKAN AV AVTALSKLAUSULER I STANDARDFORMULÄR. SEKTION C. Ordförande, professor Ragnar Bergendal, Lund. VERKAN AV AVTALSKLAUSULER I STANDARDFORMULÄR. (Se bil VI) Referenten, professor Curt Olsson (Helsingfors): Herr ordförande, mina damer och herrar!

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 118 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 118 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 118 Offentligt Civilafdelingen Dato: 2. november 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Kenny Rasmussen Sagsnr.: 2016-4000-0265 Dok.: 1922881 Notat om forhandlingerne

Læs mere

Sprog i Norden 1979. Arsskrift for de nordiske sprognævn og Nordisk Sprogsekretariat

Sprog i Norden 1979. Arsskrift for de nordiske sprognævn og Nordisk Sprogsekretariat 1979 Sprog i Norden 1979 Arsskrift for de nordiske sprognævn og Nordisk Sprogsekretariat Redaktion: Henrik Galberg Jacobsen (Danmark), Mikael Reuter (Finland), Ståle Løland (Norge), Catharina Gri.inbaum

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Referenten, dommer Lars Lindencrone Petersen, Danmark: Jeg har ikke tænkt mig slavisk at gennemgå det papir, der danner

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Kan du vara snäll och hjälpa mig? At spørge efter hjælp Talar du engelska? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Talar du _[språk]_? At

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Folketingets Retsudvalg Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 150 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 150 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 150 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 9. december 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-792-0725

Læs mere

10.7.2014 65x94cm. LAREDO 90cm. www.bathdeluxe.com

10.7.2014 65x94cm. LAREDO 90cm. www.bathdeluxe.com 10.7.2014 65x94cm LAREDO 90cm www.bathdeluxe.com LAREDO 90cm Delar / Dele 23 28 39 2 x (Ø8 x 35mm) 2 x (Ø5 x 58mm) 1 x (400 x 100 x 15mm) 94 65 Verktyg / Verktøj Ø8mm SILIKONE Tack för att du valt vår

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Copenhagen Business School

Copenhagen Business School Copenhagen Business School!"#"$$" Hvad er det egentlig? Forskellige retsområder Civilretligt Aftaleret, køberet, erstatning mv. Offentligretligt Markedsføringsret, databehandlingsret, konkurrenceret mv.

Læs mere

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer Kompetens för en global vinnarregion Møde for de nordiske samråd for folkeoplysning 11. Januar 2007, Tallinn Arne Carlsen och Ingegerd Green Hållbar välfärd i en globaliserad och digitaliserad värld.??????

Læs mere

Ketilbjørn Hertz. Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting

Ketilbjørn Hertz. Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 297 Ketilbjørn Hertz Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 298 299 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting Af fuldmægtig,

Læs mere

BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om tillgång till personnummer under tillfällig vistelse i ett nordiskt land

BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om tillgång till personnummer under tillfällig vistelse i ett nordiskt land BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG s betænkning over Medlemsforslag om tillgång till personnummer under tillfällig vistelse i ett nordiskt land 1. Udvalgets forslag foreslår, at rekommanderer de nordiske landes

Læs mere

Transportretligvoldgift

Transportretligvoldgift Transportretligvoldgift Voldgiftens dag den 28. november 2013 ved advokat Jes Anker Mikkelsen 2 Facts Voldgiftsinstituttet: Omkring 4 transportretlige sager om året (ca. 3 % af alle sager) Oslo: Størstedelen

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING

Læs mere

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0308 Klageren: XX 671 93 Arvika, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Svensk-Svensk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Svensk-Svensk hilsen : ægteskab Gratulerar. Jag/Vi önskar er båda all lycka i världen. Gratulerar. Jag/Vi önskar er båda all lycka i världen. par Vi vill gratulera och framföra hjärtliga lyckönskningar till er båda

Læs mere

Virksomhetsplan 2016 2018

Virksomhetsplan 2016 2018 Virksomhetsplan 2016 2018 Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for den nordiske kultur. Vision Spejder möter scout betyder

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Utvärdering av PraktikSwapØresund

Utvärdering av PraktikSwapØresund Utvärdering av PraktikSwapØresund Framtagen av: Instituttet for Fremtidsforskning 2005 EUROPEISKA UNIONEN Detta projekt är delfinansierat genom INTEREEG IIIA Öresundsregionen Indhold Forord...6 1. Indledning...7

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2009 Forslag til

Læs mere

GOKART. Brugsanvisning Bruksanvisning. Importeret af Harald Nyborg A/S. Model: CT008 Best.nr. 8197

GOKART. Brugsanvisning Bruksanvisning. Importeret af Harald Nyborg A/S. Model: CT008 Best.nr. 8197 GOKART Importeret af Harald Nyborg A/S Brugsanvisning Bruksanvisning Model: CT008 Best.nr. 8197 Tillykke med deres nye gokart! De bedes læse denne brugsanvisning grundigt, før De samler gokarten eller

Læs mere

At beskære eller ikke at beskære

At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære Frit efter Shakespeare Ingrid og hendes træ En historie fra det virkelige liv i Sverige Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt, Ph.D Slotsgartner

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Page 1 of 9 RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Fra: (nakkedraget@hotmail.com) Sendt: 25. april 2009 07:46:27 Til: bock.jakt@spray.se Hej lars Din deadlines er lang overskredet og jeg har

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Danmark Finland Begrebet fritidsinstitution benyttes her som fælles betegnelse for fritidshjem og skolefritidsordninger

Læs mere

Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet

Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet Del-hovedemne 2014-2015 Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet 2014 - Baggrund

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder Makramé SV Makramé är en gammal teknik som använts i flera tusen år. Tekniken att knyta makraméknutar kräver nästan inga redskap alls förutom fingrarna och en makramékrok. Du kan knyta makramé med vilket

Læs mere

Model 77737. Brugsanvisning Bruksanvisning

Model 77737. Brugsanvisning Bruksanvisning Model 77737 Brugsanvisning Bruksanvisning HÅNLIPPER Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af din nye håndklipper, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter,

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Borgernes retssikkerhed beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Oplæg om det offentliges forpligtelser i forhold til borgernes retssikkerhed og ejendomsret for medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Lovafdelingen Dato: 17. april 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Jakob Kamby Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JKA40459 Høringssvar fra den danske

Læs mere

Maj/Juni MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport.

Maj/Juni MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport. Maj/Juni MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport. Agenda Maj/juni 2015 17-18 juni 18 juni 18 juni 19 juni 22 juni 24 juni 25 juni ECR konference i Amsterdam CO2

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

Skruemaskine Skruvdragare

Skruemaskine Skruvdragare Skruemaskine Skruvdragare Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af dit nye værktøj, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter, før du tager det i brug.

Læs mere

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM)

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund John Eli Nielsen, DTU Olof Samuelsson, LTH Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund - Agenda John Eli Nielsen 1. Baggrund 2. Overordnet mål 3. Emneområder 4. Tyngdepunkt

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss?

Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss? Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss? gruppe 1950 (4) Martin Louise Claes Signe: nej gruppe 1950

Læs mere

Konkurrensbegränsningar lagstiftningens mål, medel och verkningar

Konkurrensbegränsningar lagstiftningens mål, medel och verkningar Konkurrensbegränsningar lagstiftningens mål, medel och verkningar 579 Torsdagen den 20 augusti 1987 kl. 14.00 Sektionsmöte Konkurrensbegränsningar lagstiftningens mål, medel och verkningar Referat: Del

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 27.10.2010 2010/0067(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Læs mere

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 48 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Grønbog om retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE

UDENRIGSMINISTERIET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE UDENRIGSMINISTERIET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE Fra: Helskov, Niels Modtaget: 20-03-2003 10: 15:57 Til: UM - Komcenter Cc: danishembassy@pronet.hu, Official Mailbox, Dublin Embassy,

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Alebo info@alebo.se http://www.alebo.se 180 km 2h 55 min Starts: Alebo Pensionat, Södra vägen, Unnaryd, Sweden Ends: Södra vägen 53, Unnaryd, Sweden Start Point:

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 101 Bilag 9 Offentligt N O T A T Talepapir til brug for Forbrugerombudsmandens indlæg Dato: 20. februar 2013 Sag: FO-13/02090 Sagsbehandler: ssj Mini-høring

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

Taxameteret som kontrolinstrument

Taxameteret som kontrolinstrument Taxameteret som kontrolinstrument Kvalitetssikring, kontrol og teknologi inden for erhvervsmæssig personbefordring et internationalt perspektiv 18. august 2014 Mikkel Schiøtz, Finn Frogne A/S. Finn Frogne

Læs mere

Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande.

Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande. Handel med udlandet 1. Indledning Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande. I et overraskende stort antal tilfælde

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere