Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion"

Transkript

1 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion

2 Fredagen den 16 augusti 2002 kl Sektionsmöte Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion (Se sidorna i Del I) Debattledare: Lovråd Lars Hjortnæs, Danmark Referent: Fuldmægtig, ph.d. Ketilbjørn Hertz, Danmark Korreferent: Generaldirektör och konsumentombudsman Karin Lindeli, Sverige Referent, fuldmæktig, ph.d. Ketilbjørn Hertz, Danmark: Når man gennembladrer beretningerne fra de sidste 40 års nordiske juristmøder, går det op for én at international privat- og procesretlige emner kun yderst sjældent har været genstand for drøftelse. Faktisk finder man i denne lange periode kun to emner af international privatog procesretlig karakter: På Det 31. Nordiske Juristmøde i Helsingfors i 1987 behandledes emnet "Den internationale privatret på familierettens område", og på Det 35. Nordiske Juristmøde i Oslo i 1999 holdtes et foredrag om "Lovvalg ved erstatning uden for kontrakt". På den baggrund håber jeg at de tilstedeværende har forståelse for at jeg i referatet har koncentreret mig om lovvalg og værneting. Edb - elektronisk databehandling - i vid forstand blev til gengæld meget tidligt taget op til drøftelse på de nordiske juristmøder: første gang i 1969 under overskriften "Datateknikken og retsvæsenet" og igen i 1984 under overskriften "Elektronisk databehandling og retssamfundet". Men vi skal hen til Det 34. Nordiske Juristmøde i Stockholm i 1996 før vi finder en drøftelse af det vi i dag betegner som ehandel. Her drøftede man nemlig "Aftaleretlige spørgsmål ved elektronisk kommunikation". Så vidt jeg har kunnet finde frem til, blev internettet som sådan først nævnt eksplicit på Det 35. Nordiske Juristmøde i Oslo i 1999 hvor professor Jon Bing holdt et foredrag som slet og ret bar titlen "Internettet", og hvor et af de drøftede emner desuden var "Ansvar for ulovlig informationsspredning på internettet". I år indgår internettet til gengæld som et hovedemne i mindst tre referater: for tos vedkommende fremgår det direkte af titlen, og det tredje er mit eget referat hvor jeg har valgt at forstå begrebet ehandel som formueretlige aftaler indgået via internettet. Det er således lovvalg og værneting med hensyn til formueretlige aftaler

3 382 Sektionsmöte indgået af forbrugere via internettet som referatet er koncentreret om, og som jeg foreslår at vi også koncentrerer debatten om her i dag. Jeg har i referatet rejst fem spørgsmål som hver munder ud i en tese, og formålet med debatten i dag er naturligvis blandt andet at få belyst om disse teser er bæredygtige. Teserne er selvfølgelig alle åbne for debat, men jeg vil gerne have lov til at sige at jeg navnlig har set frem til debatten om tese (1) og tese (2c). Tese (1) fremkommer som svaret på spørgsmålet "Er der behov for særregler om ehandel?", underforstået: Med hensyn til lovvalg og værneting. Denne problemstilling hvor der spørges om man på et særligt område - ofte et relativt nyt område - kan og bør anvende eksisterende generelle og tværgående regler, eller om man bør søge at udvikle særlige regler for det pågældende område, er naturligvis klassisk. Lignende spørgsmål har mange gange været drøftet på de nordiske juristmøder. Som eksempler kan jeg blot henvise til de to tidligere nævnte emner "Aftaleretlige spørgsmål ved elektronisk kommunikation" (drøftet i 1996) og "Ansvar for ulovlig informationsspredning på internettet" (drøftet i 1999). Jeg skal ikke forsøge at besvare det abstrakte spørgsmål om valget mellem almindelige eller særlige regler - det er næppe muligt. For så vidt angår det konkrete spørgsmål i relation til lovvalg og værneting ved ehandel er mit bud på et svar, som det fremgår af referatet, at der ikke er behov for særregler, men jeg er som nævnt spændt på at høre om der er tilslutning til denne konklusion. Tese (2a) og (2b) skal jeg ikke sige meget om, men blot fremhæve, at som det fremgår af referatet, er det efter min opfattelse vigtigt at kunne begrunde hvorfor man fra nordisk side mener at forbrugeren skal have en fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting. En sådan begrundelse er ikke mindst nødvendig i mødet med personer fra andre steder der måske har en anden holdning til dette spørgsmål. Her tænker jeg nok ikke så meget på personer fra resten af Europa, men måske snarere fra andre verdensdele. Som navnlig vedtagelsen af Bruxelles I-forordningen i december 2000 viser, er der i Europa en stærk vilje til at give forbrugere en fortrinsstilling, in casu med hensyn til værneting. Her skal jeg måske lige indskyde at Bruxelles I-forordningen nok er et EUinstrument, men at indholdet er identisk med det udkast som forelå i april 1999 efter forhandlingerne i den samlede Lugano-kreds, dvs. også Norge og Island. Endvidere er det værd at bemærke at dele af europæisk erhvervsliv udøvede kraftig lobbyvirksomhed mod Bruxelles I-forordningens forbrugerværnetingsregler - uden at det vandt gehør. I den forbindelse vil jeg gerne citere to engelske universitetsjuristers syn på dette spørgsmål. De ligger meget tæt op af min egen holdning: Professor Stone fra universitetet i Essex skrev for et par år siden i nettidsskriftet Informations & Communications Technology Law: "the objections which have been voiced on behalf of internet suppliers amount simply to pleading for an

4 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 383 unfair competitive advantage over other traders who enter into transnational contracts with consumers" (vol. 9, no. 1,2000, s. 13). Professor Briggs fra universitetet i Oxford skrev i sin bog Conflict of Laws, der udkom her i foråret: "The suggestion, occasionally heard, that this [i.e. the application of Article 15(l)(c) to electronic commerce] will so intimidate suppliers that it will at a stroke put an end to electronic commerce in the European Union is manifestly absurd" (s. 68). Jeg vender mig nu mod det spørgsmål som jeg navnlig har set frem til at drøfte, og som jeg derfor også har brugt mest plads på i referatet, nemlig spørgsmålet om i hvilke situationer forbrugeren bør have en fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting (tese (2c)). Jeg vil ikke gentage hvad jeg allerede har skrevet i referatet, men blot fremhæve nogle hovedpunkter. Lidt provokerende sagt er mit svar på spørgsmålet for så vidt: "Altid". Forbrugeren skal altid have mulighed for at anlægge retssag i sit eget land og skal altid kunne påberåbe sig præceptive regler i sit eget land! Det skal understreges at vi taler om aftaler der er indgået via internettet mellem en erhvervsdrivende med hjemsted i ét land og en forbruger med bopæl i et andet land. I tilfælde af at en tvist ikke kan løses forligsmæssigt, må én af parterne således nødvendigvis gives fortrin med hensyn til enten lovvalg eller værneting eller begge dele. Jeg har i referatet argumenteret for at når blot den erhvervsdrivende har mulighed for at vælge om han eller hun vil indgå aftale med den pågældende forbruger, fås den enkleste og bedste retstilstand ved at give forbrugeren fortrin med hensyn til lovvalg og værneting i alle tilfælde. Som det fremgår af referatet, er det min opfattelse at man i den henseende skal strække forbrugerbeskyttelsen vidt. En erhvervsdrivende som ønsker at undgå at kontrahere med forbrugere eller med forbrugere i visse lande, må således udtrykkeligt spørge om deres aftalepart handler som led i sit erhverv, eller spørge til aftalepartens bopæl. Det er ikke nok at der et sted på websiden står at man kun sælger til erhvervsdrivende eller kun sælger til bestemte lande. Der skal i selve bestillingsformularen indgå en erklæring fra bestilleren om at denne handler som led i sit erhverv, eller om dennes bopæl. Et mere drilsk spørgsmål er: Nytter det noget? Emnet er "Forbrugerens stilling inden for ehandel - særligt med hensyn til lovvalg og værneting". Der er således ikke i titlen lagt op til nogen geografisk begrænsning, og de eksempler jeg har opstillet i referatet, angår da også en amerikansk virksomhed, som dog har et forretningssted i EU. Men nytter det noget hvis EØS-landene ensidigt beslutter at forbrugere skal have disse fortrin med hensyn til lovvalg og værneting i forbindelse med ehandel? Hvis aftalen er indgået med en virksomhed i Ruritanien, nytter det så noget at forbrugeren kan anlægge retssag i sit EØS-hjemland og påberåbe sig præceptiv lovgivning dér? ("Ruritanien" benyttes i navnlig engelsk litteratur om et fjernt land der måske har markelige regler.) Det danske lovforberedende udvalg Retsplejerådet overvejede et tilsvarende

5 384 Sektionsmöte spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af Bruxelles-konventionen i Danmark. Spørgsmålet var om forbrugerværnetingsreglen i Bruxelles-konventionen, som kun gælder når sagsøgte har bopæl i en kontraherende stat, burde suppleres af en tilsvarende national værnetingregel for de situationer hvor sagsøgte ikke har bopæl i en kontraherende stat. For at gøre en lang historie kort så blev konklusionen at det burde den (Betænkning nr. 1352/1985 om retternes stedlige kompetence i borgerlige sager mv. (EF-domskonventionen) s ), og den danske retsplejelov indeholder således i dag en værnetingregel som ganske svarer til Bruxelles-konventionens art. 13, stk. 1, nr. 3 (forgængeren for Bruxelles I-forordningens art. 15, stk. 1, litra c). Den danske forbrugerombudsmand henviste i den forbindelse bl.a. til at i mangel heraf ville erhvervsdrivende have et incitament til at lade markedsføringen ske fra lande uden for EU (dengang EF) for at udnytte fordelen ved at danske forbrugere i så fald ikke kan anlægge retssag i Danmark. Det danske forbrugerklagenævn henviste bl.a. til vigtigheden af at danske forbrugere på et tidligt tidspunkt kan søge retsforholdet afklaret ved et anerkendelsessøgsmål mod den udenlandske erhvervsdrivende frem for at risikere at blive sagsøgt flere år efter, hvor forbrugeren kan stå meget svagt i bevismæssig henseende. Personlig har jeg større sympati for det første end for det sidste argument. Hvis forbrugeren har faet kredit og dermed på egen hånd tvangsmæssigt kan gennemføre sit krav mod den erhvervsdrivende ved simpelt hen ikke at betale, ville jeg ikke råde forbrugeren til at bruge penge på en retssag. Derimod forekommer argumentet om at erhvervsdrivende ikke bør stilles bedre fordi de opererer fra et land uden for EU (EØS), overbevisende. Efter min opfattelse bør forbrugerværnetingsreglerne således være de samme uanset hvor sagsøgte har bopæl. Det samme gælder naturligvis lovvalgsreglerne, men det er der vist allerede almindelig enighed om, jf. for EU-landenes vedkommende Rom-konventionens artikel 2. Til sidst vil jeg om tese (3) blot gerne fremhæve at en forenkling af reglerne om lovvalg og værneting gør det nemmere at vejlede forbrugerne om reglerne. Hvis reglerne er enkle, er de naturligvis nemmere at forklare for personer, der ikke har juridiske forkundskaber. Som afslutning vil jeg gerne fremhæve de fem spørgsmål jeg stiller i det trykte referat, og som hver leder frem til en tese. Se Del I s. 297ff. Korreferent, generaldirektör och konsumentombudsman Karin Lindell, Sverige: Fråga 1: Finns det behov för särreglering för e-handel? Tes: Frågor om jurisdiktion och tillämplig lag inom e-handeln bör inte särregleras från konventionell handel men skall iakttas vid utformningen av generella regler.

6 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 385 Mina synpunkter: Det är, som referenten påpekat, inte lämpligt att särreglera e- handel i lagstiftningen då lagen bör vara teknologiskt neutral. Annars föreligger det en stor risk att lagstiftaren inte hinner följa den mycket snabba tekniska utvecklingen inom området. Problemet är dock att generella regler saknar särregleringens tydlighet och ovisshet om rättsläget påverkar konsumentens förtroende och e-handelns utveckling. Därför är det av största vikt att man på lämpligt sätt utförligt förklarar och anvisar hur den teknologiskt neutrala lagstiftningen skall tolkas i detta sammanhang. Fråga 2a: Finns det behov av konsumentskydd i fråga om tillämplig lag och behörig domstol? Tes: Konsumenten bör ges en skyddsställning gentemot näringsidkaren både vid frågor om jurisdiktion och tillämplig lag. Mina synpunkter: Jag delar denna inställning, men vill framhålla att jurisdiktionen är den viktigaste frågan så länge det är fråga om e-handel inom EU med hänsyn till att lagstiftningen redan är - och framgent kommer att bli än mer - förhållandevis likartad. Annorlunda förhåller det sig om det är fråga om e-handel med exempelvis USA, då är lagvalet minst lika viktigt. Fråga 2b: Vilken företrädesställning bör konsumenten ha? Tes: Företrädesställningen bör bestå i tvingande regler som säkrar att ett mål avgörs i konsumentens hemland samt att konsumentens hemlands lag gäller vid förhandlingen. Mina synpunkter: Referenten påpekar tidigare i sin synopsis att Romkonventionen, till skillnad från Brysselförordningen, inte är utformad med tanke på e-handel. Hans slutsats är då att Romkonventionen måste tolkas analogt för att kunna tillämpas. Tesen om att konsumentens hemlands lag bör avgöra en tvist är naturligtvis önskvärd ur konsumentens synvinkel men det är långt ifrån säkert att gällande rätt faktiskt fastslår det. Frågan är mycket omdebatterad och alla som förespråkar ett högt konsumentskydd håller naturligtvis med referenten. Det finns dock uppfattningar inom den juridiska doktrinen som anser att en webbsida normalt inte faller in under Romkonventionens definition. Bland annat professor Christina Ramberg (tidigare Hultmark) ifrågasätter om en webbsida kan betecknas som en annonsering i Romkonventionens mening. 1 Problemet är att en, för 1 Hultmark, Christina. Elektronisk handel och avtalsrätt 1998, s. 83.

7 386 Sektionsmöte konsumenter, alltför positiv tolkning av Romkonventionen kan försätta konsumenter i en falsk trygghet. Fråga 2c: I vilka situationer bör konsumenten ha en foreträdesställning? Tes: Företrädesställningen bör gälla när näringsidkaren accepterar att ingå avtal med konsumenter i en annan medlemsstat. Mina synpunkter: Referentens tes om att e-handlarens avtalsvilja skall vara avgörande stämmer väl överens med det svar som EU-kommissionen gav till EUparlamentet angående tolkning av Brysselforordningen. Problemet är dock att det ändå råder stor osäkerhet i frågan då man från nationella och supranationella myndigheter misslyckats med att ge klara riktlinjer, dvs. vidareförmedia information. Om man generaliserar, kan man fördela de olika uppfattningarna i tre kategorier: 1. Den akademiska uppfattningen: Även om det förekommer dissidenter så förefaller det som om den betydande majoriteten bland de akademiska arbeten som utförts på området kommer till liknande slutsatser som referenten. Det krävs dock att frågeställningen kritiskt granskats av oberoende forskare och utvecklats i ett längre logiskt resonemang med avvägningar från samtliga intressen. Det råder ingen tvekan om att referenten lyckats med det och ur akademisk synvinkel torde rättsläget vara klart. 2. Den offentliga uppfattningen: Offentliga myndigheter och andra informationskällor har dock en tendens att vara mycket mer försiktiga i sin information. Det kan till och med vara svårt att finna information överhuvudtaget och i de fall någon uttalar sig så påvisar man att rättsläget är oklart. Referenten visar i sin synopsis exempel på detta från danska "www.netforum.dk" och "www.forbrugersikkerhed.dk". Även exempel från brittiska DTI och "www.out-law.com" bekräftar osäkerheten. Detta är i sig inte så märkligt då en myndighet eller annan offentlig informationskälla måste vara beredd att stå till svars för den information som lämnats. Problemet är att lagstiftaren misslyckats med att ge klara riktlinjer vilket naturligtvis avspeglar sig i den offentliga informationen. Det är mot denna bakgrund inte anmärkningsvärt att både konsumenter och näringsidkare känner stor osäkerhet och att den lagstiftning som skulle lösa problemet inte har någon verkan alls. 3. Näringslivets uppfattning: Information om tillämplig lag och jurisdiktion saknas ofta på e-handlarnas webbsidor. Enligt en undersökning av Consumers International anvisar endast en fjärdedel av de e-handlare, som säljer till utländska konsumenter, vilket lands lag som skall tillämpas. Då det överhuvudtaget nämns utpekas naturligtvis e-handlarens hemlands lag som tillämplig

8 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 387 på avtalet. Att man i sina villkor tar hänsyn till, eller informerar om, att konsumenten är skyddad av sitt hemlands obligatoriska konsumentskyddsregler förekommer endast i enstaka fall. Då näringslivet i mångt är hänvisat till samma offentliga information som ges till konsumenter är det inte överraskande att man tolkar och utnyttjar det oklara rättsläget till sin fördel. Man kan här se en fallande skala angående uppfattningarna kring konsumentens företrädesställning. Problemet är att den genomsnittliga konsumenten generellt har låg kunskap kring sina egna rättigheter och att den informationskälla som faktiskt står konsumenten närmast är e-handlaren. Detta innebär att information om jurisdiktion och tillämplig lag alltjämt utvisar en lägre skyddsnivå ju närmare konsumenten man kommer. Skulle sedan konsumenten göra sig besväret att konsultera en offentlig informationskälla så lär han/hon inte bli mycket klokare. I detta fall kan man dra slutsatsen att juridisk teori har mycket begränsad inverkan på den praktiska konsumenträtten. Fråga 3: Är en uppfyllelse av tes 2 tillräckligt för att i praktiken säkra ett rimligt skydd till konsumenten? Tes: Konsumenten bör med enkelhet få tillgång till relevanta upplysningar om jurisdiktion och tillämplig lag i en form som är lättförståelig för ickejurister. Mina synpunkter: Det är inte tillräckligt att uppfylla tes 2 för att i praktiken säkra ett rimligt skydd till konsumenten. Det är naturligtvis viktigt att konsumentens rättigheter och företrädesrätt angående jurisdiktion och tillämplig lag fastställs i lagstiftningen samt att dessa delges konsumenten på ett lättförståeligt och lättillgängligt sätt. Problemet är dock att dessa rättigheter praktiskt sett aktualiseras först ifall saken prövas i domstol. Undersökningar 2 inom EU visar dock att konsumentens benägenhet att stämma en näringsidkare minskar drastiskt om denne är baserad i utlandet. Enbart 17 % av EU:s konsumenter skulle överhuvudtaget överväga domstolsalternativet för gränsöverskridande tvister under 500 euro. Bland de konsumenter som angett att de inte skulle gå till domstol uppgav 73 % kostnadsskäl som anledning. Det är också svårt att få advokater att ställa upp. Att stämma en utländsk näringsidkare i domstol är både en dyr och komplicerad process och enligt en EU-rapport 3 är det helt enkelt inte kostnadseffektivt för 2 Eurobarometer nr Statistiken sammanställd av Maria Emilia Arraz, Euroguichet, Lissabon, Portugal. 3 Jurisdiction and applicable law in cross-border consumer complaints - Socio-legal remarks on an ongoing dilemma concerning effective legal protection for consumer-citizens in the European Union.

9 388 Sektionsmöte en konsument att stämma en utländsk näringsidkare om tvisten understiger euro. Andra bedömare har angett att det antagligen krävs att tvisten är värd upp emot 5000 euro för att det ska vara värt för en konsument att stämma en utländsk näringsidkare. Med tanke på att den genomsnittliga köpesumman som europeiska konsumenter spenderar vid varje e-handelsköp är ca 140 euro 4, så är det uppenbart att det enbart är en mycket liten minoritet av konsumenterna som kan hävda sin rätt i domstol. Domstolsprövning är således ingen realistisk tvistlösningsmetod för den genomsnittlige e-konsumenten och konsekvensen blir att skyddet denne erhåller är enbart de jure och inte de facto. Ett annat hinder för konsumenten är att det inom EU i genomsnitt tar två år innan tvisten prövas och ytterligare upp till ett år innan ett exekutivt organ verkställer domen i näringsidkarens hemland. Den gamla juridiska klyschan, "det är en sak att ha rätt och en annan sak att fa rätt", stämmer mycket väl i denna situation och både Brysselförordningen och Romkonventionen är synnerligen klumpiga redskap att använda i praktiken. Detta gäller oavsett om man effektivt lyckas informera både konsumenter och näringsidkare om innebörden på ett lättbegripligt sätt. Diskussionen kring konsumentens juridiska ställning enligt Brysselförordningen och Romkonventionen blir därför i många avseenden enbart av teoretiskt intresse. Det är naturligtvis viktigt att konsumenten ges rätt att i sitt hemland föra talan i domstol mot en utländsk e- handlare men detta är en absolut sista utväg som endast kan användas i extraordinära situationer. Den genomsnittlige konsumentens praktiska möjlighet att hävda sin rätt ligger således enbart i de alternativa tvistlösningsmetoder (ADR) som står till buds. Det innebär att det främsta värdet med Brysselförordningen och Romkonventionen är att de verkar som incitament för näringslivet att faktiskt godta ADR som tvistlösning. Avser man att praktiskt omsätta det skydd som konsumenten erhållit i teorin, så är det av största vikt att man utvecklar och tilldelar ytterligare resurser till gränsöverskridande ADR-nätverk såsom EEJ-NET. Det är det enda sättet att i praktiken säkra ett rimligt skydd till konsumenten. Advokat Olav Willadsen, Danmark: I denne sammenhæng taler vi mest om civiliserede lande og retssystemer, men reciprociteten indebærer, at forbrugerens hjemlands regler også skal anvendes, når nordiske erhvervsdrivende sælger på nettet til forbrugere i lande, som har helt fremmede retssystemer og til forbrugere i lande hvis retslige eller moralske vurderinger ikke falder sammen med vore, eller hvor erstatningsbeløb er helt andre end dem vi er vant til - som i USA. E-handlens særlige problem er, at begge parter oplever den som sket i hjemlan- 4 httd://news.zdnet.co.uk/storv/0..t286-s q0.html

10 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 389 det, nemlig som sket ved egen e-skerm. Der er derfor to parter, der har en berettiget forventning om at kunne anvende eget lands regler og eget lands værneting. Personligt føler jeg, at e-handel er som al anden handel, men denne dobbelte berettigede forventning gør, at ét stærkt forenklet regelsæt bør laves for e-handel. Det kan så frivilligt bruges. Med et elektronisk værneting og et elektronisk forum kan hurtig afgørelse opnås, hvis den ikke anfægtes ved de almindelige domstole efter almindelige regler. Underkaster de erhvervsdrivende sig dette frivilligt, kan det opbygges uden nogen love eller konventioner. Måske kunne Europæisk Ekstrajudicielt network være en god start. Jur.dr, universitetslektor Johan Bärlund, Finland: Jag instämmer till fullo i referentens fem teser, men vill framhålla vissa synpunkter som är viktiga då konsumenträtten inom EG utvecklas. Sådana tankar om en (total)harmonisering av konsumenträtten inom EG som kommissionen nyligen presenterat bör tillbakavisas, eftersom ett avstående från de minimidirektiv som for närvarande dominerar konsumenträtten inom EG kommer att leda till att medlemsstaterna inte längre kan erbjuda konsumenterna ett bättre skydd än vad som gäller enligt direktiven. Ur nordisk synvinkel har direktivens minimikaraktär varit av stor vikt. För det andra är jag övertygad om att den akademiska uppfattningen på konsumenträttens område är av stor betydelse för hur konsumenträtten fungerar i praktiken hos konsumentmyndigheterna och i domstolarna. Det oaktat kan man i finsk rätt uppfatta konsumentmyndigheterna som progressiva när det gäller att försvara konsumenternas intressen och inte enbart en neutral förmedlande instans mellan näringsidkar- och konsumentintressena. Den progressiva karaktären ser jag som en styrka i de finska konsumentmyndigheternas verksamhet. Jag håller med om att de allmänna domstolarna aldrig kommer att bli huvudforumet där konsumenterna skulle driva igenom sina rättigheter t.ex. vid problem vid köp över Internet. Visst har den finske konsumentombudsmannen en möjlighet att bistå enskilda konsumenter inför domstolar, t.ex. i principiellt viktiga tvister, men likväl finns det inte resurser för konsumentombudsmannen att fungera som "advokat" i alltför många enskilda tvister. Därför är det helt riktigt att de alternativa tvistlösningsmetoderna, t.ex. konsumentens rätt att få sin tvist behandlad i konsumentklagonämnderna, är av synnerligen stor vikt. Utvecklingen i EG mot tvistlösningsnätverk (Clearing Houses) kan därför varmt välkomnas. Korreferent, generaldirektör och konsumentombudsman Karin Lindell, Sverige: Totalharmonisering är inte ett mål i sig, men om harmonisering eftersträvas bör den naturligtvis ske på den höga nivå som de nordiska systemen företräder. KO i Sverige representerar givetvis också den progressiva uppfattningen, vad jag i korreferatet hänvisade till var närmast att vissa myndigheter är mycket försiktiga

11 390 Sektionsmöte med att ge information om vilka konsumentens rättigheter är. Jag vill också framhålla att KO i Sverige har möjlighet att företräda konsumenter i allmän domstol när det gäller enskilda tvister inom det finansiella området. Än så länge är det fråga om en försöksverksamhet, men förhoppningen är att verksamheten permanentas och utvidgas också till andra områden. Advokat Allan Philip, Danmark: Referatet och korreferatet var mycket belysande. Förutsättningen för nätverkssystemet är att det finns sådana regler som ingår i de två europeiska konventionerna. Det som fick mig att be om ordet var det senaste inlägget om hur man förfar i USA. Jag vet inte hur det fungerar internt där, men amerikanerna har, under förhandlingarna i Haag om en global konvention, en klar syn på att man inte kan acceptera en lösning som referenten och korreferenten beskrivit och talar för och som de europeiska konventionerna representerar. USA eftersträvar en lösning där man kan träffa avtal mellan parterna om jurisdiktion även i konsumentfrågor och där det är möjligt för säljaren att väcka talan även på sin egen hemort. Advokat Hans Stenberg, Sverige: Jag instämmer i referentens och korreferentens synpunkter, men vill tillföra den aspekten att problemen bör ses också utifrån näringslivets synpunkter för att få balans i analysen. Jag vill även betona vikten av att information lämnas. Näringslivet är inte illvilligt men däremot ofta okunnigt. En konsument som handlar på Internet tar en ytterligare risk, det kan vara svårt att få rätt. Man bör också konstatera att konsumenttvister går på säljarens arbetstid och konsumentens fritid. Vid sådant förhållande förstår man varför många tvister inte kommer till rättslig prövning. I Allmänna reklamationsnämnden lär konsumenten inte få rätt i ca 50 % av fallen. Detta förhållande betyder dock inte att den verksamheten är oviktig för konsumenten, ett auktoritativt besked erhålles, men statistiken visar att en hel del klagomål kanske inte är befogade. Nätverkssystemet är viktigt, de alternativa tvistelösningsmöjligheterna behövs, men det viktigaste arbetet ligger i de förebyggande åtgärderna. Det bästa för konsumenten är att det blir så få klagofall som möjligt. Justitiekansler Göran Lambertz, Sverige: Materiellt finns inget att invända mot vad som sagts, men vad är problemet i praktiken? Vi talar om EU å ena sidan, den globala marknaden å andra sidan, och så talar vi om jurisdiktion å ena sidan och lagval å andra sidan. EU och lagval regleras i Romkonventionen, EU och jurisdiktion regleras i Bryssel I-förordningen. När det gäller lagval på global nivå gäller Romkonventionen i EU även när lagvalet sträcker sig utanför EU. Den revision av Romkonventionen som skall ske erbjuder nog inga större problem. I EU kan vi åstadkomma ett tillfredsställande

12 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 391 konsumentskydd. Svårigheterna finns när det gäller jurisdiktion på den globala marknaden. Det är i praktiken detta som det i dag finns någon större anledning att diskutera. Är det då någon idé att forsöka reglera jurisdiktionsfrågorna för konsumenttvister globalt? Det visar sig vara svårt att i internationella förhandlingar få till en så konsumentvänlig reglering som vi skulle önska. Reglerna skulle bli krångliga. Om man har Jurisdiktionsregler, får man dessutom även lov att acceptera verkställighet. Därför är det kanske bäst att inte försöka reglera konsumenttvister och jurisdiktion globalt. I stället får vi nog använda oss av andra möjligheter för att uppnå ett tillfredsställande konsumentskydd. Korreferent, generaldirektör och konsumentombudsman Karin Linde II', Sverige: Jag vill komma med några kommentarer till de inlägg vi nyss hört. I hälften av ärendena i Allmänna reklamationsnämnden får konsumenten rätt. Vidare är det lättare att acceptera ett nej från en opartisk instans som nämnden än ett nej från näringsidkaren. I majoriteten av fallen, närmare 90 %, följde näringsidkaren reklamationsnämndens beslut. Det är inte möjligt att avstå från jurisdiktionen eftersom det är till nackdel för konsumenterna. Alternativa tvistlösningsmetoder kräver lagvals- och Jurisdiktionsregler som ram. Referent, fuldmæktig, ph.d. Ketilbjørn Hertz, Danmark: Jeg vil starte med at takke korreferenten for dit indlæg, og det gælder både på de punkter hvor du erklærede dig enig med mig, og på de punkter hvor du erklærede dig uenig, og navnlig på de punkter hvor du supplerede mit indlæg. Jeg føler at vi har fået en mere fuldstændig diskussion med dit meget vigtige supplement til de ting jeg havde taget op. Herefter har jeg nogle konkrete kommentarer til nogle af de ting som du og andre i salen som har deltaget i debatten, har sagt. Med hensyn til Romkonventionen, som jo altså blev forhandlet i 1970'erne og undertegnet i 1980, så kan jeg tilslutte mig det som både korreferenten og andre sagde, nemlig at der er reel fortolkningsusikkerhed i dag. Og det kan også være en kommentar til Lambertz, at eftersom der er uenighed allerede helt oppe i korreferentens niveau 1, altså det akademiske niveau, så er vores diskussion i dag efter min opfattelse ikke helt ligegyldig for så vidt angår lovvalg i EU-sammenhæng. Allerede helt deroppe, før vi når ned til den offentlige mening og erhvervslivets mening, er der uenighed om hvordan Romkonventionen skal anvendes på ehandel, så dér kan det have helt aktuel betydning at diskutere forbrugerens stilling. Som debatlederen sagde i sin indledning, så er Romkonventionen på vej til at blive revideret, og der vil jeg nok tro at der ikke, sådan som Lambertz forventede, kommer til at gå 5-10 år. Jeg kan sagtens se for mig at Kommissionen kommer

13 392 Sektionsmöte med et forslag om 1-2 år, som måske er vedtaget om 2-3 år. Så der tror jeg faktisk at det er på høje tid at de argumenter som jeg kan se at der blandt dem der har udtalt sig i dag, er bred enighed om og bred tilslutning til, nemlig en meget høj forbrugerbeskyttelse, at vi også bringer dem videre i de relevante organer. Mit tredje spørgsmål gik på om det var nok at man set fra et forbrugersynspunkt havde gode lovvalgsregler og værnetingsregler - om man dermed havde sikret forbrugerne den nødvendige beskyttelse. I den forbindelse kan jeg helt og fuldt tilslutte mig korreferentens konklusion her i det afsluttende indlæg at lovvalgsreglerne og værnetingreglerne er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at sikre forbrugerbeskyttelsen. Som blandt andet Philip gjorde opmærksom på, så er det jo de lovvalgsregler og værnetingsregler der gælder, der kan understøtte de andre instrumenter, som jeg helt kan tilslutte mig at man skal arbejde på, være sig EEJ-NET eller andre tilsvarende alternative konfliktløsningsmetoder. Benedikte Federspiel nævnte i den forbindelse certificering af websider som en yderligere model der bør forfølges parallelt med alle disse andre tiltag, som jo ikke på nogen måde udelukker hinanden. Så var der spørgsmålet om den erhvervsdrivendes interesser, der som påpeget af blandt andet Willadsen og Stenberg ikke bør glemmes. Det er jeg sådan set helt enig i, og jeg mener sådan set heller ikke at jeg har glemt den erhvervsdrivendes interesser i hvert fald ikke i det trykte referat. Det er muligt jeg i min mundtlige indledning koncentrerede mig om forbrugersiden, men i det trykte referat har jeg anvist nogle hensyn der er at tage til den erhvervsdrivende. En mulighed jeg opstiller i referatet, det er at den erhvervsdrivende kan vælge at lade være med at indgå aftale med en konkret person. Eftersom vi kun taler om aftaler, ikke erstatning uden for kontrakt, eftersom vi taler om ehandel, så har den erhvervsdrivende mulighed for at sige: "Jeg ønsker ikke at indgå en aftale med dig hvis du bor i Ruritanien." Det er klart at når man første gang går på nettet som erhvervsdrivende og skal til at opdyrke et nyt marked, som det jo reelt er hvis man hidtil alene har bevæget sig i den fysiske verden som erhvervsdrivende, så er der en risiko, så har det nogle omkostninger, så er der nogle barrierer - det kan vi ikke komme udenom. Men det er der nu engang når man skal ind på et nyt marked. I det system jeg opstiller, kan man som erhvervsdrivende selv styre hvilken risiko man vil løbe. I de fleste tilfælde går det måske godt, og man får nogle indtægter ved at levere sine varer og tjenesteydelser til et givet land, men måske er der så nogle særlige forbrugerregler eller måske ligefrem eksorbitante erstatninger, som man i helt særlige tilfælde kan blive ramt af. Det er en risiko som enhver erhvervsdrivende må gøre op med sig selv om man ønsker at løbe, og på det grundlag tilrettelægge sin virksomhed. Som jeg beskriver i referatet, så har erhvervsdrivende typisk større ressourcer og større viden end forbrugere, og der er således en systematisk ulighed mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, og derfor bør retssystemet forsøge at rette

14 Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion 393 op på den faktiske ulighed med en retlig fortrinsstilling for forbrugeren i forhold til den erhvervsdrivende, samtidig med at man selvfølgelig varetager den erhvervsdrivendes interesser. Og i forlængelse heraf siger jeg så at den erhvervsdrivende må gøre sig den ulejlighed at spørge sig selv: "Er der nogle problemer for mig ved de produkter jeg sælger, og den virksomhed jeg driver - at levere til visse lande, at levere til forbrugere i visse lande?" - og så tilrettelægge sin aftaleindgåelse på en sådan måde at man kan undgå at indgå aftaler, hvis der er det. Og der mener jeg faktisk at man har taget et ganske rimeligt hensyn til de erhvervsdrivendes interesser. Så blev situationen i USA kort nævnt. Jeg tror det vil være alt for vidtgående på dette fremskredne tidspunkt at begynde på en gennemgang af amerikanske regler om "jurisdiction", altså om værneting. Philip har sådan set også svaret på det som der blev spurgt om fra Torvunds side, nemlig om det ikke også i amerikansk praksis var sådan at man kunne anlægge sag i kundens stat. Det er det måske nok i en række tilfælde, men vores forbrugerværnetingsregel er jo ikke bare en fakultativ værnetingregel om at man kan anlægge sag i forbrugerens land, det er dels en præceptiv regel om at man ikke kan aftale sig ud af at forbrugeren kan anlægge sag i sit eget land, dels en regel om at den erhvervsdrivende ikke kan anlægge sag i sit land. I amerikansk ret ville det derimod ofte være tilfældet at begge parter - den der nåede at anlægge sag først - havde mulighed for at anlægge sag i sit eget land, ligesom muligheden for værnetingaftaler er meget mere vidtgående i forbrugerforhold end vi kender det fra Europa. Til sidst vil jeg kommentere noget af det Lambertz sagde. Jeg er selvfølgelig enig i din opdeling i fire kategorier hvor vi kan skelne mellem værneting og lovvalg og mellem EU-reglerne og den globale situation. Jeg har allerede med hensyn til Romkonventionen sagt at der efter min opfattelse dels stadigvæk er et behov for at diskutere hvad reglerne bør være, dels er tale om en lidt nærmere tidshorisont end den du nævnte som vi her kan se frem til. Med hensyn til den globale situation har Philip allerede redegjort for situationen med hensyn til forhandlingerne om en global konvention om værneting og fuldbyrdelse. For egen regning vil jeg så tilføje at forhandlingerne i Haag vel reelt er kørt fast. Det har ikke været muligt at opnå enighed mellem på den side USA og på den anden side ikke bare EU, men resten af verden. Nu er det selvfølgelig ikke samtlige lande i verden der er repræsenteret i forhandlingerne, men det er dog adskillige verdensdele, det er ikke kun Europa, det er også Oceanien, Sydamerika og resten af Nordamerika bortset fra USA, så det er i virkeligheden USA over for resten af verden. Spørgsmålet er nu: Hvad skal man så gøre? Skal man lave en Haagkonvention for resten af verden uden USA? Det var der ikke politisk vilje til på det seneste møde i Haag, og det bliver der så formentlig heller ikke i de nærmeste år. Personligt ville jeg nok have ønsket at man valgte den løsning for ellers tror jeg ikke der kommer noget ud af det projekt i de næste mange år. Men man har altså

15 394 Sektionsmöte politisk valgt at man skulle forsøge endnu engang at få USA med, og af de grunde som Philip nævnte, tror jeg ikke man overhovedet kan få nogen som helst forbrugerværnetingsregler med i et sådant projekt. Det er derfor et lidt hypotetisk spørgsmål som Lambertz rejser når du spørger: "Hvad nu hvis vi ikke kan få nogen helt så gode forbrugerværnetingsregler med, er det så værd alligevel at indgå en global konvention om værneting og fuldbyrdelse?" For som du siger, så vil vi jo i så fald også være tvunget til at fuldbyrde de afgørelser der bliver truffet i henhold til konventionen. Jeg tror altså det er et hypotetisk spørgsmål, men hvis jeg endelig skulle besvare det, så ville jeg sige at det afhænger af en konkret vurdering af hvad vi så kan få i forhandlingsresultat. Jeg mener ikke at man i global sammenhæng skal stille som et absolut krav at reglerne skal være som i Bruxelles I-forordningen. Det ville efter min opfattelse være for ensidigt og heller ikke i europæisk interesse, for som både korreferenten og flere andre har sagt, så er der et behov for beskyttelse af vores forbrugere i forhold til erhvervsdrivende der befinder sig i Nordamerika eller andre steder uden for Europa. I min mundtlige indledning henviste jeg til at nogen tidligere havde sagt at det var en god idé at man kunne anlægge sag i Danmark eller Europa selv om den erhvervsdrivende var et andet sted. Det er jeg enig i - det er en god idé - men dermed er sagen ikke slut, det er ikke den endegyldige løsning. Så hvis det var sådan - det tror jeg som sagt ikke det er - men hvis det var sådan at man kunne få USA med på en vis form for forbrugerbeskyttelse, så ville jeg mene at det ville være værd at forsøge. Ytterligare följande personer gjorde inlägg i debatten: Dommer Jørgen Als Andersen, Danmark Professor Olav Torvund, Norge Chefkonsulent Benedicte Federspiel, Danmark

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde Franchising Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark 400 Talere: Debatlederen, departementschef Poul Lundbæk

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Fredag 22. august kl. 9 10.30 Sektionsmøde Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste (Se siderne 243-260 i Bind I) Referent:

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Referenten, dommer Lars Lindencrone Petersen, Danmark: Jeg har ikke tænkt mig slavisk at gennemgå det papir, der danner

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Ketilbjørn Hertz. Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting

Ketilbjørn Hertz. Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 297 Ketilbjørn Hertz Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 298 299 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting Af fuldmægtig,

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Innehållsförteckning Inledning/förord 2

Læs mere

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Lördagen den 20. augusti 2005 kl. 10:00 Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? (plenarmöte) Debattledare: Høyesteretsdommer

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR KUNSKAPSSTADEN MALMÖ FÖRELIGGANDE RAPPORT ÄR EN SAMMANFATTNING av det löpande utvecklingsarbetet kring Malmö som kunskapsstad.

Læs mere

Advokaters tystnadsrätt. Sektionsmöte

Advokaters tystnadsrätt. Sektionsmöte Advokaters tystnadsrätt Fredagen den 19. augusti 2005 kl. 15:00 Advokaters tystnadsrätt (sektionsmöte) (Se sidorna 257 273 i Bind I) Debattledare: Høyesteretsadvokat Else Bugge Fougner (Norge) Referent:

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

Taxameteret som kontrolinstrument

Taxameteret som kontrolinstrument Taxameteret som kontrolinstrument Kvalitetssikring, kontrol og teknologi inden for erhvervsmæssig personbefordring et internationalt perspektiv 18. august 2014 Mikkel Schiøtz, Finn Frogne A/S. Finn Frogne

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 01.03.2005 KOM(2005) 65 endelig GRØNBOG Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) DA DA 1. INDLEDNING Med denne grønbog indledes

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2013 HELSINGØR, internat på KONVENTUM/LO-Skolen 2. & 3. OKTOBER 2013 Museerne

Læs mere

Stiftelser och fonder utveckling och lagstiftningsbehov

Stiftelser och fonder utveckling och lagstiftningsbehov 195 Torsdagen den 20 augusti 1981 kl. 9.30 Gruppdiskussion Stiftelser och fonder utveckling och lagstiftningsbehov Referat, se bilaga 10 (del II, s. 113) Debattledare: afdelingschef ANDERS TROLDBORG, Danmark

Læs mere

ANDRA MÖTESDAGEN. SEKTION I. Under ordförandeskap av professor USSING behandlades ämnet:

ANDRA MÖTESDAGEN. SEKTION I. Under ordförandeskap av professor USSING behandlades ämnet: ANDRA MÖTESDAGEN. Fredagen den 2i augusti 1951 kl. 10 f. m. Förhandlingarna fördes å två sektioner. Sektion I sammanträdde i Konserthusets lilla sal och sektion II i dess stora sal. SEKTION I. Under ordförandeskap

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Kurser og foredrag. Peter Arnt Nielsen

Kurser og foredrag. Peter Arnt Nielsen Kurser og foredrag Peter Arnt Nielsen 1 Kurser 2014 Internationale processtrategier Jyske virksomhedsjurister 2013 Voldgift fra et dommerperspektiv Domstolsakademiet 2013 International familieret Danske

Læs mere

UNIVERSITETET & BYEN. hvidbog fra ncn seminar Juni 2009. nordic city network

UNIVERSITETET & BYEN. hvidbog fra ncn seminar Juni 2009. nordic city network UNIVERSITETET & BYEN hvidbog fra ncn seminar Juni 2009 nordic city network nordic city network Chairman for Nordic City Network: christer larsson urban planning director malmö city tel +46 40 34 22 98

Læs mere

Spørsmål og svar - MyTeam

Spørsmål og svar - MyTeam Spørsmål og svar - MyTeam Efkon AB 2010-2013 Mange tak till den danske oversættelse af Michael Neergaard, Næstved/Herlufsholm Håndbold. 1. SPØRGSMÅL OG SVAR... 2 1.1. VI VILL SNABBT VETA HUR MÅNGA SOM

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE. Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden?

3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE. Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden? 3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden? Bilag VI Advokat SIGRID BECKMAN Herr ordförande, mina herrar och

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning och arv?

Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning och arv? Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning och arv? Torsdagen den 15 augusti 2002 kl. 13.30 Sektionsmöte Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning

Læs mere

Jan Trzaskowski !" #$ %%% &' '

Jan Trzaskowski ! #$ %%% &' ' Jan Trzaskowski!" #$ %%% &' ' Ole Lando, Kort indføring til komparativ ret, p. 79-108 ICC Guidelines on Advertising and Marketing on the Internet OECD Guidelines for Consumer Protection in the Context

Læs mere

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold - et overblik Indhold Værnetings- og voldgiftsaftaler Forskelle Fordele og ulemper Voldgiftsaftaler Voldgiftsinstitutter eller voldgiftslov (ad hoc

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter

Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter IBM den 25. februar 1998 Jan@Trzaskowski.dk Agenda Jura og den moderne teknologi Aftaleindgåelse på Internettet Lov- og forumvalg på Internettet

Læs mere

Høring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold

Høring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold Justitsministeriet kra@jm.dk jm@jm.dk Høring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold Til brug for arbejdet i analysegruppen,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 22.2.2013 2011/0284(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Retsudvalget

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 101 Bilag 9 Offentligt N O T A T Talepapir til brug for Forbrugerombudsmandens indlæg Dato: 20. februar 2013 Sag: FO-13/02090 Sagsbehandler: ssj Mini-høring

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om en fælles EU-købelov. {SEK(2011) 1165 endelig} {SEK(2011) 1166 endelig}

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om en fælles EU-købelov. {SEK(2011) 1165 endelig} {SEK(2011) 1166 endelig} EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.10.2011 KOM(2011) 635 endelig 2011/0284 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om en fælles EU-købelov {SEK(2011) 1165 endelig} {SEK(2011) 1166

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. oktober 2010 Sag 96/2009 (2. afdeling) Itella Logistics A/S (advokat Jesper Windahl) mod Scandlines A/S (advokat Jørgen Rasch) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab NFT 1/1993 Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab Indlæg på Nordisk Seminar om Forbrugerforsikring, Stockholm 1992 af landsdommer Preben Lyngsø, Danmark Den bærende ide bag det regelkompleks,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

Isoler med PAROC Løsuld

Isoler med PAROC Løsuld Isoler med PAROC Løsuld November August 2010 1 Indholdsfortegnelse Isolera enkelt, enkelt effektivt...3 og miljømæssigt korrekt med Paroc Løsuld............. 3 Sänkta uppvärmningskostnader...4 Med Paroc

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Advokaternes uafhængighed - særlig i forholdet til myndighederne

Advokaternes uafhængighed - særlig i forholdet til myndighederne Advokatemes uafhængighed - særlig i forholdet til myndighederne 339 Det 30. nordiske juristmøtet Oslo 15.-17. august 1984 Aage Spang-Hanssen Advokaternes uafhængighed - særlig i forholdet til myndighederne

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden

Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden Ingólfur V. Gíslason och Guðný Björk Eydal (red.) TemaNord 2010:595 Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden TemaNord 2010:595

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af hjemlenfor salg af administrative ydelse) $1 I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 4 16 1 Top Selection DK Hvis du ønsker høj kvalitet inden for belysning, kan vi præsentere dig for Massives eksklusive kollektion, TOP SELECTION. Fordele ved TOP SELECTION:

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Etik i markedsanalyse via Sociale Medier

Etik i markedsanalyse via Sociale Medier Etik i markedsanalyse via Sociale Medier IDÉ OG GENNEMFØRELSE SKISMA? Traditionel MR...a solution to a lack of information fokusgrupper f2f telefon (CATI) mystery shopping pen & paper etnografi offline

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 1. Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse

Læs mere

Dagordning Verksamhetsberättelse Bokslut Revisionsberättelse Valberedningens förslag Förslag från styrelsen

Dagordning Verksamhetsberättelse Bokslut Revisionsberättelse Valberedningens förslag Förslag från styrelsen Dagordning Verksamhetsberättelse Bokslut Revisionsberättelse Valberedningens förslag Förslag från styrelsen SKANDINAVISKA KLUBBENS ÅRSMÖTE fredagen den 22 feb. 2013, kl 13.30 1. Ordföranden öppnar årsmötet.

Læs mere

Markedsføring over grænserne

Markedsføring over grænserne Markedsføring over grænserne Copenhagen Business School, 21 February 2006 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Suveræne stater Folkeretten Staten, dens befolkning og territorium Jurisdiktion, lovgivning

Læs mere

Benny Engelbrecht (S) fmd. Karin Gaardsted (S) Magnus Heunicke (S) Mette Reissmann (S) Orla Hav (S)

Benny Engelbrecht (S) fmd. Karin Gaardsted (S) Magnus Heunicke (S) Mette Reissmann (S) Orla Hav (S) Til beslutningsforslag nr. B 11 Folketinget 2012-13 Tilføjelse til betænkning afgivet af Transportudvalget den 28. maj 2013 Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortolkning

Læs mere

Med tre uger tilbage inden udviklerne har deadline,

Med tre uger tilbage inden udviklerne har deadline, Nyhedsbrev Arbejdet med app en fortsat side 2 Nyt system til bestilling af guidede ture side 3 Stort potentiale for lystfiskeri ved Skjern Å side 4 Et nærmere kig på hjemmesiden visitfegen side 5 Lokal

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

hindringer, udfordringer muligheder Øresundsmodellen

hindringer, udfordringer muligheder Øresundsmodellen 33 udfordringer hindringer, og muligheder Øresundsmodellen 2010 2 04 07 13 Kapitel 1. Kapitel 2. INDHOLD Forord ØRUS - en sammanhållen och varierad arbetsmarknad Øresundsmodellen - beskrivelse af projektet

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

2/2010. Tegnet af Jørn Villumsen. Bragt i Politiken 12. marts 2010

2/2010. Tegnet af Jørn Villumsen. Bragt i Politiken 12. marts 2010 2/2010 Tegnet af Jørn Villumsen. Bragt i Politiken 12. marts 2010 medlemsblad for Cabin Attendants Union Kopiering tilladt med oplysning af kilde Layout og Tryk Rosenberg Bogtryk A/S, Tlf. 44 97 37 37

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Lean och medarbetarskap En korrelationsstudie

Lean och medarbetarskap En korrelationsstudie INSTITUTIONEN FÖR PSYKOLOGI Lean och medarbetarskap En korrelationsstudie Rune JJ Brand Andreas Larsson Kandidatuppsats vt 2012 Handledare: Johan Bertlett Sammanfattning Syftet med denna studie var att

Læs mere

Dagordning Möte den 25 april, kl 15 Studenterrådet, Københavns universitet

Dagordning Möte den 25 april, kl 15 Studenterrådet, Københavns universitet Dagordning Möte den 25 april, kl 15 Studenterrådet, Københavns universitet Ärende Formalia 1 Velkomst og navnerunde 2 Valg af dirigent og referent 3 Godkendelse af dagsorden 4 Referat fra forrige møde

Læs mere