TDC 2.0 En problemfri mirakelkur?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TDC 2.0 En problemfri mirakelkur?"

Transkript

1 TDC 2.0 En problemfri mirakelkur? Det samfundsvidenskabelige basisstudium - RUC, 4. semester 2013 Gruppe 15: Nanna Plesner Hamann Nina Weber Lindahl Kuno Leerhøy Vejleder: Niels Grunbaum 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING FORKLARING AF PROBLEMFORMULERING PROBLEMFORMULERINGSDESIGN FORKLARING AF PROBLEMFORMULERINGSDESIGN ARBEJDSSPØRGSMÅL UDDYBNING AF ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvilke mål har der været i TDC 2.0 og hvad er resultaterne i forhold til de opsatte mål? I hvilket omfang er de rette vilkår for en succesfuld ændring tilstede? I Hvilket omfang stemmer implementeringen af TDC 2.0 overens med TDC s planlagte implementeringsstrategi og er TDC 2.0 det rigtige valg? CASEBESKRIVELSE AFDELINGSLEDER CHANGE MANAGER (CM) VAGTCHEFERNE ODC LEDER ODC GRUPPERNES ARBEJDSOPGAVER ODC ODC ODC ODC TDC VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER VIDENSKABSTEORETISK METODE VIDENSKABSTEORI I PROJEKTET VIDENSKABSTEORETISK AFGRÆNSNING METODE METODISKE OVERVEJELSER Casestudie INDSAMLING AF EMPIRISK MATERIALE Deskresearch Fieldsresearch AFGRÆNSNING PROJEKTDESIGN Figur

3 9.4.1 Forklaring af projektdesign TEORI MOTIVATIONSTEORI FORVENTNINGSTEORI MODSTAND MOD FORANDRING FORANDRINGSLEDELSE ADKAR modellen Teori U ANALYSEDEL NOC S MÅL IFØLGE ANSATTE I NOC HVEM HAR SAT MÅLENE? NOC S SAMLEDE MÅL MEDARBEJDERINVOLVERING I TDC ANALYSEDEL KLARLÆGNING AF FORDELE MOTIVATION AF MEDARBEJDERE MODSTAND MOD FORANDRING DELKONKLUSION ANALYSEDEL TDC S IMPLEMENTERINGSSTRATEGI ADKAR KRITIKPUNKTER DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Liste over figurer Figur 1: Problemformuleringsdesign 8 Figur 2: Oversigt over finansielle nøgletal.12 Figur 3: Organisationsdiagram over NOC.14 Figur 4: Projektdesign 43 Figur 5: Oversigt over mål og resultater.57 Liste over bilag Bilag 1: Kodning Bilag 2: Interviewguide Tina Bilag 3: Interviewguide afdelingschef Bilag 4: Interviewguide ODC-ledere Bilag 5: Interviewguide medarbejdere Bilag 6: Interviewguide til opfølgende interviews 3

4 Bilag 7: Tina: Transskriberet og kodet interview Bilag 8: Mogens: Transskriberet og kodet interview Bilag 9: Mogens: Transskriberet og kodet interview ekstra Bilag 10: Søren og Connie: Transskriberet og kodet interview Bilag 11: Søren: Transskriberet og kodet interview ekstra Bilag 12: Pernille: Transskriberet og kodet interview Bilag 14: Bilag 13: Charlotte: Transskriberet og kodet interview Bilag 15: Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 16: Gitte: Transskriberet og kodet interview ekstra Bilag 17: Tina Power Point Bilag 18: Mogens Power Point Bilag 19: Spørgsmål til McKinsey 4

5 1.0 Indledning Igennem projektet vil vi analysere implementeringen af en forandring i en afdeling i TDC. Vi analyserer denne ændring gennem teorier om forandringsledelse, motivation, forventning og modstand mod forandring, for at se om der har været de bedste forudsætninger for en succesfuld implementering. 2.0 Problemfelt Gennem tiden har virksomheder prøvet at effektivisere for at få mest muligt ud af den tilgængelige arbejdskraft og dermed profitmaksimere. En periode der især er kendt for dette er industrialiseringen hvor der var fokus på standardisering af opgaver, som bl.a. kom fra Frederick Taylors teori omkring 'scientific management'. Her var en tydelig opdeling mellem lederne, dem der bestemte, og medarbejderne, dem der udførte arbejdet. Dette viste sig dog at være et dårligt arbejdsmiljø, da medarbejderne blot fungerede, som en del af maskinen og ikke havde mulighed for at udfolde og udvikle sig i arbejdet. Man har derfor gennem de seneste 100 år prøvet at gøre op med dette for at skabe et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, hvor de har mulighed for at bidrage med erfaringer, indsigter, kritik og ideer (Dall m.fl. 2011;25fff). Den nuværende finanskrise har dog ramt virksomhederne hårdt, og man har derfor været nødt til at optimere og effektivisere for at holde profitten oppe og ikke gå konkurs, som mange andre virksomheder (Tv2.dk ). I en tid med høj konkurrence er virksomhederne nødt til at kombinere den frigørende arbejdsstil, vi har i dag, med de tidligere metoder som f.eks. standardisering af arbejdsopgaver. Dette kræver store organisatoriske ændringer, da man samtidig med at man skal standardisere, skal have inddraget medarbejderne så arbejdsmiljøet ikke bliver ringere (PID.dk ). 5

6 3.0 Problemstilling En af de virksomheder der har været ramt af finanskrisen og dens konsekvenser, er telegiganten TDC, som, så mange andre, har været nødsaget til at skære ned og dermed afskedige over flere omgange (Berlingske.dk ). Derfor er de nu også i gang med en større organisationsudvikling med fokus på effektivisering og standardisering af arbejdsopgaver. Vi har valgt TDC som case, da de netop er i gang med en omfattende strukturændring. Indtil videre er denne ændring kun implementeret i få afdelinger, men skal over tid indføres i hele koncernen (Bilag 7;20.49). Udgangspunktet for organisationsændringen kom, da en salgsafdeling skabte nogle arbejdsrammer til at forøge salget. Da dette havde positivt resultat, valgte man at føre ideen videre og i samarbejde med konsulentbureauet McKinsey, udarbejde en vision for TDC og en fremgangsmåde til at nå disse resultater (Bilag 7;37.15). Denne ændring bliver kaldt TDC 2.0, for at medarbejderne skal se det som et nyt TDC (Bilag 7;21.53). For at få den bedst mulige implementering af TDC 2.0, nedsatte TDC en arbejdsgruppe hvis primære opgave, skulle være at sørge for implementeringen af TDC 2.0 i alle afdelinger, denne arbejdsgruppe kaldes navigatører. Navigatørernes rolle var dermed at sørge for, at motivere ledere og medarbejdere til denne ændring og derefter sørge for at den blev gennemført succesfuldt (Bilag 7;12.55). Vi belyser i denne opgave, de udfordringer man som virksomhed kan møde når man indfører en forandring som TDC 2.0 og hvordan der skal tages hånd om disse udfordringer og dermed opnå den mest succesfulde implementering. Problemstillingen i dette projekt ligger derfor i hvordan man implementerer en forandring i en tid med mange nedskæringer. Her tager vi som sagt fat i en afdeling i TDC, og anvender deres erfaringer, både gode og dårlige. Den afdeling vi bruger som case er TDC's Network Operations Center (NOC). NOC har en afdelingsleder som administrere fire teams, som hver har en leder (Bilag 8;

7 Slutteligt vil vi konkludere hvilken fremgangsmåde der er bedst, for at implementere en forandring og hvilke ting der er vigtige, at have in mente før en strukturændring gennemføres. 4.0 Problemformulering Hvordan skal TDC håndtere implementeringen af TDC 2.0, for at få det bedste resultat? 4.1 Forklaring af problemformulering Vi undersøger hvordan TDC bedst muligt håndterer implementeringen af TDC 2.0. Til dette har vi valgt NOC, en afdeling i TDC, som case. TDC 2.0 er en kulturændring, som skal effektivisere afdelingernes hverdag igennem strukturerede arbejdsgange og standardiserede arbejdsprocedurer. 7

8 4.2 Problemformuleringsdesign Resultat Implementering Hensigts- mæssige vilkår Udfordringer NOC TDC TDC 2.0 FIGUR Forklaring af problemformuleringsdesign Ovenstående figur illustrerer hvorledes vi anskuer problemstillingen. For at finde den bedst mulige implementeringsstrategi, undersøger vi både de positive sider ved implementeringen og de udfordringer NOC har mødt undervejs og hvordan der er blevet taget hånd om dette. Dette er illustreret ved den mørkeblå cirkel, hvor TDC 2.0 er inputtet og vi finder frem til vilkårene, for at opnå det bedst mulige resultat. 8

9 5.0 Arbejdsspørgsmål 1. Hvilke mål har der været i TDC 2.0 og hvad er resultaterne i forhold til de opsatte mål? 2. I hvilket omfang er de rette vilkår for en succesfuld ændring tilstede? 3. I Hvilket omfang stemmer implementeringen af TDC 2.0 overens med TDC s planlagte implementeringsstrategi og er TDC 2.0 det rigtige valg? 5.1 Uddybning af arbejdsspørgsmål I det følgende vil vi udspecificere hvorledes vi griber arbejdsspørgsmålene an og med hvilke redskaber vi finder evidens til besvarelsen Hvilke mål har der været i TDC 2.0 og hvad er resultaterne i forhold til de opsatte mål? Vi opnår evidens gennem semistrukturerede interviews med både afdelingslederen, ledere og medarbejdere. Vi vælger ikke udelukkende at interviewe lederne, fordi vi ser en mulighed for en uoverensstemmelse i måden hvorpå målene bliver opfattet. Når interviewene er udført, bliver de transskriberet og kodet, da besvarelserne skal analyseres, for dermed at kunne lokalisere på hvilke områder, afdelingen har håndteret ændringen korrekt og hvor i processen der opstod udfordringer. Udover de kvalitative interviews, indhenter vi data fra internt materiale i form af power-point præsentationer fra stormøder. Resultaterne fra interviewene og det interne materiale bliver holdt op imod hinanden, for at se hvorledes disse stemmer overens I hvilket omfang er de rette vilkår for en succesfuld ændring tilstede? Til besvarelse af dette spørgsmål anvender vi delkonklusionen fra det tidligere arbejdsspørgsmål og holder dette op mod teorien omkring modstand mod forandring. Vi belyser hvorvidt der i implementeringsprocessen er 9

10 opstået modstand mod forandring og i så fald, hvorledes det er blevet håndteret. Vi anvender her koderne fra de transskriberede interviews, for at få et billede af hvordan medarbejderne har opfattet TDC 2.0. Medarbejderne er det vigtigste element i en forandringsproces, for hvis medarbejderne sætter sig imod, vil det ikke være muligt at få et succesfuldt resultat. Vi undersøger derfor i hvilket omfang skepsis og modstand er henholdsvis opstået og håndteret. Vi anvender teori omkring implementering af forandringer i virksomheder og ser på teorien i forhold til implementeringen af afdelingens mål, for at vurdere vilkårene for en succesfuld ændring. Vi undersøger både medarbejdernes opfattelse før og efter implementeringen, da der allerede kan opstå skepsis da medarbejderne introduceres for konceptet, hvis formidlingen ikke er optimal. Senere i processen kan der opstå skepsis og modstand hvis der ikke er den rette mængde af motivation og/eller inddragelse. Vi anvender her Herzbergs motivationsteori, for at se om medarbejderne er blevet motiveret til at gennemføre denne omfattende ændring. Før medarbejderne kan motiveres skal der være klarhed omkring fordelene ved forandringen, hvilket vi vurderer ud fra forventningsteorien. Vi undersøger dermed om implementeringen har været håndteret hensigtsmæssigt I Hvilket omfang stemmer implementeringen af TDC 2.0 overens med TDC s planlagte implementeringsstrategi og er TDC 2.0 det rigtige valg? Vi analyserer os frem til hvor i implementeringsprocessen, der kan være opstået problemer, dette gør vi på samme måde, som i det tidligere arbejdsspørgsmål, via kodning af interviews. Vi anvender ADKAR til at se om implementeringen er forløbet som planlagt. Dette gør vi ved, at bruge resultaterne fra kodningen af de 10

11 kvalitative interviews og sætte ledernes og medarbejdernes oplevelse og beskrivelse af implementeringsprocessen op imod internt materiale omkring den planlagte implementeringsproces. Vi vurderer slutteligt TDC s valgte fremgangsmåde, ved hjælp af teori U, for at se om en anden tilgang, ville have haft et bedre resultat. 6.0 Casebeskrivelse Der vil i denne opgave blive arbejdet med TDC som case og i dette afsnit vil TDC blive introduceret kort. Der vil derudover være en gennemgang af NOC s opbygning og arbejdsområde. Martin Lippert overtog i 2010 et TDC Erhverv med faldende overskud, grundet et hårdt presset telemarked. Der skulle derfor ske radikale ændringer, med ham som direktør i TDC Erhverv. I Erhverv iværksatte han i marts 2010 et kulturforandringsprojekt, der skulle inddrage ud af de i alt ca medarbejdere i koncernen. Projektet skulle foregå i tæt samarbejde med medarbejderne og blev døbt TDC 2.0. Det blev en stor succes, som resulterede i et øget salg på 200 mio. DDK og en voksende indtjening, samt en øget medarbejder og kundetilfredshed. Dermed valgte man at kulturforandringsprojektet skulle implementeres i resten af TDC hen over de næste år, til de resterende medarbejdere (Børsen.dk ). TDC er Danmarks førende virksomhed inden for telekommunikation og betalings-tv og har eksisteret siden Carsten Dilling er den nuværende administrerende direktør og har været det siden juli 2012 (TDC.dk ). TDC har op til flere datterselskaber bl.a. Yousee, Telmore, M1, Fullrate, Onfone og Dansk Kabel TV og leverer telefoni, bredbånd og TV til både private kunder og erhverv (TDC 2012;9). 11

12 TDC har i dag en omsætning på mere end 26 mia. DKK og en totalindkomst på den gode side af 3,5 mia. DKK. I 2012 leverede TDC et fornuftigt resultat, hvor de også levede op til egne forventninger. Der har dog været voldsom priskrig på det danske telemarked (Computerworld ) (Sydbank ), hvilket resulterede i end 0,7% lavere omsætning i forhold til 2011, derudover er der sket et fald i TDC s bruttofortjeneste på 3 % (TDC 2012;18). Virksomheden har dog i perioden 2009 til 2012 reduceret medarbejder staben med mere end 2000 medarbejdere (Computerworld.dk (2) ), samtidig er EBITDA 1 marginen kun steget med 0,01 % fra , den er dog faldet i forhold til 2011 med 0,03 %. På trods af nedskæringer virker TDC s evne til at skabe overskud, som virksomhed, ikke forbedret (TDC 2012;18, TDC 2011;6). Oversigt over finansielle nøgletal 2012 Ændring i % 2011 Ændring i % 2010 DKKm. Omsætning , , Bruttoavance , , Totalindkomst , , EBITDA-margin før pensionsindtægter 39,6 39,9 39,5 Figur 2 (TDC 2012;18, TDC 2011;6) 1 EBITDA marginen afspejler virksomhedens evne til at skabe overskud (Penge2.dk ) 12

13 Stor fokus på driftsomkostningerne har resulteret i en besparelse på 548 mio. DKK. Derudover har man yderligere haft stor succes med, at fastholde koncernens kunder indenfor flere dele af virksomheden. Der har samtidig været vækst i tilgangen af kunder indenfor tv og bredbånd. Dermed har man opnået en forbedret totalindkomst (TDC.dk ). Der har på kunde og medarbejdertilfredshedssiden været en ganske pæn succes, her blev der sat rekordscore for kundetilfredshed med en scorestigning på 73 til 76, samtidig steg medarbejdertilfredsheden med 2 til hele 83 (TDC 2012;5). TDC var i 2012 Europas førende teleselskab målt på indtjening, medarbejdertilfredshed og kundetilfredshed (TDC 2011;4). Vi belyser afdelingens interne organisation vha. en beskrivelse af afdelingen og arbejdsdelingen. Det vil vi gøre ud fra nedenstående figur, der viser fordelingen af afdelingens medarbejdere og deres enkelte ansvarsområder. Afdelingen opererer efter linie- og stabsprincippet (Kjær m.fl. 2008;255). Hvilket betyder at afdelingen består af en liniechef, Mogens Winther og 2 støttefunktioner, i form af 6 vagtchefer og 1 change manager, som er hjælpefunktioner mellem liniechefen og de 3 linieafdelinger, bestående af ODC teamene. Organisationsdiagram over NOC 13

14 Figur Afdelingsleder Mogens er afdelingens overordnede leder. Han har ansvaret for afdelingen, hvilket bl.a. indebærer at de når de opstillede mål givet af ledelsen. Det gør han ved at lede og fordele og sørge for, at medarbejderne er informeret omkring nye ledelsesstrukturer og kommende ændringer, som f.eks. TDC 2.0, eller hvis afdelingen skal have nye arbejdsopgaver. Det sker f.eks. når TDC opkøber mindre televirksomheder eller får nye kontrakter i hus omkring tele og IP overvågning. Her er det Mogens job at koordinere sådanne opgaver i afdelingen (Bilag 9;27:57) (Bilag 8;01:59). 6.2 Change manager (CM) CM er en støttefunktion til Mogens og referer direkte til ham. 14

15 Det er CM ens opgave at koordinere alle ændringer i TDC s netværk. Det vil sige, hvis der skal lægges nye firmwear, små programmer til intern kontrol, ud på TDC s routere eller der skal ændres i IP netværket (Bilag 9;12:37). Når der bliver lagt nyt software ud, er det altså CM ens opgave, at han sørger for, det sker i den rigtige rækkefølge og at det bliver meldt ud, primært til erhvervskunderne (Bilag 9;12:37). 6.3 Vagtcheferne Der er 6 vagtchefer, som er ansvarlige for, at driften kører og fungerer som støttefunktioner mellem ODC afdelingerne og Mogens. Det er deres opgave at koordinere mellem ODC afdelingerne og de afdelinger der reparerer i tilfælde af større fejlmeldinger. Det er også vagtcheferne, der er ansvarlige for at kommunikere udadtil; de skal kontakte pressetjenesten og meddele i tilfælde af større nedbrud i TDC. Vagtcheferne er ikke ledere og har heller ikke ledelses beføjelser, de har dog bemyndigelse til at bestemme, i tilfælde af fraværet af lederen. Det vil sige at når der bliver konstateret en fejl, videregiver det pågældende ODC team informationen til vagtchefen, som sørger for samarbejdet udadtil og få sendt de rigtige ud, for at reparere fejlen. Derefter skal vagtcheferne fungere som bindeled mellem det pågældende ODC team og reparatøren. Vagtcheferne har yderligere hver især deres daglige ansvarsområder, der består i at holde sig informeret omkring diverse samarbejdspartnere, f.eks. TDC Norden (TDC Sverige, Norge og Finland). De skal sørge for at være repræsenteret ved telefonmøder og fællesmøder med deres respektive samarbejdspartnere indenfor deres ansvarsområde (Bilag 8;12:27) (Bilag 9;20;16) (Bilag 9;21:46). 15

16 6.4 ODC leder ODC lederne styrer hver deres team og de skal lede og fordele arbejdsopgaverne internt i deres team og sørge for, at de overholder deres mål. Det vil sige at når der opstår fejlmeldinger, er det deres ansvar, at være sikre på at medarbejderne bruger de korrekte SOP er. De har ansvaret for uddelegering af opgaverne og så skal de stå for at koordinere tavlemøder og melde tilbage til Mogens hvordan teamet klarer sig i forhold til målene. ODC lederne skal derudover have samtaler med samtlige af deres medarbejder ud fra fastlagte skemaer, samt foretage sit-in s (Bilag 9;20.31). Dette vil vi komme nærmere ind på senere. 6.5 ODC gruppernes arbejdsopgaver NOC overvåger al telefoni, dataforbindelser, kabelnettet der forbinder hele Danmark samt forbindelser til og fra udlandet, der skal passere gennem Danmark. Grundet dette ansvar arbejder størstedelen af afdelingen også i treholdskift, hvilket indebærer de tre teams ODC 1, 2 og 3. Det sidste team ODC 4 arbejder udelukkende i daghold (Bilag 8;06:04). 6.6 ODC1 (16 ansatte) Afdelingen fungerer som et erhvervsteam, her håndteres overvågningen af store erhvervskunder. Det vil sige at TDC overvåger dataudstyr i store virksomheder, som f.eks. Danske Bank og Novo Nordisk. Derudover sidder de med erhvervskundekald, med kunder, som skal have support uden for almindelig arbejdstid (Bilag 8;06:04). 6.7 ODC2 (16 ansatte) 16

17 Afdelingen overvåger al data der ligger bagved det, den almindelige forbruger kender til, dette bliver også kaldt Backbone. Her sidder afdelingen med overvågningen af alt TDC s netværk, det vil sige de store fiber- og kobberkabler, hvor der bliver flyttet enorme mængder data fra et sted til et andet. Det er i denne afdeling at man bl.a. overvåger den data trafik, som går gennem Danmark fra Finland, Rusland og Østen. Derudover overvåger de det offentlige alarmnet i Danmark, såsom brandstationer og andet beredskab. Hvis de mister forbindelse til deres udstyr, får ODC2 alarmer omkring dette og kontakter derefter vagtcheferne, der står for at kontakte og informere den pågældende alarmstation om hvornår deres udstyr virker igen. Derudover består alarmnettet også af alle vagtselskaber og firmaer der tilbyder tyveri og brandalarmer til firmaer og private, som f.eks. G4s, Falck, Dan Sikring osv. (Bilag 8;06:04). 6.8 ODC3 (8 ansatte) ODC 3 er det sidste team i døgndriften og fungerer som tilkaldeafdeling. Det vil sige at de tilkalder de teknikere, der skal tage sig af alarmer og fejl. Afdelingen håndterer derudover fejlmodtagelser for alle private kunder (Bilag 8;06:04). 6.9 ODC4 (8 ansatte) Dette team tager sig af kundeovervågning i dagtimerne. De håndterer alle kunder med specielaftaler og derudover yder de support til erhvervsafdelingens overvågning. Afdelingens hovedopgave er specielovervågning af Post Nord s internetforbindelse i DK og SE. Derudover sørger de for videregivelse af information, omkring brud på linjen, til dem som har til opgave at rette fejl på kablerne (Bilag 8;06:04). 17

18 Ydermere består afdelingens arbejdsopgaver i at meddele og varsle kunder om opgraderinger og opdateringer i TDC s systemer (Bilag 8;06.04). 18

19 7.0 TDC 2.0 TDC 2.0 er det nye effektiviseringskoncept, som TDC er i gang med at indføre i alle virksomhedens afdelinger. Konceptet har til formål at effektivisere afdelinger ved at standardisere strukturen og den daglige arbejdsgang (Bilag 7;00.15). TDC 2.0 blev til i salgsafdelingen i erhverv, hvor det havde en stor effekt på salget og på bundlinjen. Den daværende koncernchef Henrik Poulsen besluttede, på baggrund af succesen i Erhverv, at TDC 2.0 skulle implementeres i samtlige af TDC s afdelinger. Dette valgte hans efterkommer Carsten Dilling, at holde fast i (Bilag 7;20.55). TDC 2.0 er en helt ny måde at arbejde på og består af tre overordnede temaer; managing performance, continous improvement og buisness insight. Managing performance er nærværende ledelse og ifølge TDC 2.0 skal 50% af en leders tid, gå med at lede medarbejderne. Måden hvorpå dette skal hjælpes på vej, er med 1-2-1, sit-ins og klare roller og ansvar er en medarbejderudviklingssamtale hvor lederen både diskuterer medarbejderens områder for forbedring, men også det ansvarsområde som medarbejderen har. Sit-ins giver lederen mulighed for at få en større forståelse for medarbejderens arbejde og for at lederen kan lokalisere områder for forbedring. De klare roller og ansvar har til formål at skabe en tryghed i, at alle ved hvem der har ansvaret for hvad. Dette opnås ved at teamet og lederen forventningsafstemmer ansvarsområderne (Bilag 16;3). Continous improvement handler om vigtigheden af at lære af de fejl man begår i hverdagen. Nogle redskaber som TDC 2.0 bidrager med til at dette er SOP er, problemløsning og proceskonfirmation. SOP er en standard operating procedure, der udarbejdes for primære opgaver for at undgå spildtid. Der laves en handlingsplan på baggrund af s og en kommunikationsplan i forhold til sponsorroller. Ved denne tætte opfølgning på s og tavlemøderne sker problemløsningen. Continous improvement har til opgave at gøre afdelingens bedste praksis, til 19

20 afdelingens standard og udvikle og forbedre denne. Buisness insight handler om i hvor høj grad teamet forstår hvad der driver forretningen altså hvilke mål der er og hvilke faktorer der påvirker KPI erne (Key performance indicators (Bilag 7;07.12)) (Bilag 7;00.15). Måden hvorpå dette nås er ved at have synlige mål og visioner for teamet, performance tracking og ressource- og kapacitetsstyring. De synlige mål sker i form af nærværende og relevante mål for alle i teamet. Der er hele tiden styr på opgaver og tidsforbrug, for løbende at kunne forbedre afdelingens præstation. Performance tracking er et redskab til hele tiden at gøre det bedre. Der laves en one-pager med KPI er pr. medarbejder, team og afdeling, for at kunne vurdere om alle yder deres ypperste, hele tiden. Derudover laves der opfølgninger på og tavlemøder. Ressource- og kapacitetsstyring bliver skabt ved, at lederen løbende kortlægger teamets kompetencer ved hjælp af samtaler (Bilag 16;3). Dette er den faste effektiviseringsmetode som TDC 2.0 består af. Implementeringen af TDC 2.0 består af cirka en måneds prædiagnose, hvor to navigatører og afdelingslederen diskuterer hvad afdelingen gerne vil have ud af TDC 2.0 på 3 møder af 3 timer, 4 ugers diagnose hvor navigatørerne laver en analyse af afdelingen og be- eller afkræfter de opstillede problematikker fra prædiagnosen. Dernæst bevæger man sig over i design fasen, som varer cirka 4 uger, hvor det klargøres hvorledes de redskaber der er til rådighed, skal anvendes for at løse afdelingens problemer (Bilag 7;15.34). Slutteligt implementeres TDC 2.0 i afdelingen. Implementeringen er estimeret til at tage 8 uger (Bilag 16;4). TDC 2.0 er dog en on-going proces. 20

21 8.0 Videnskabsteoretiske overvejelser Positivismen opstod i 1920 erne og havde sin oprindelse i Wien. Det blev den dominerende retning indenfor moderne videnskabsfilosofi frem til slutningen af 1960 erne (Gilje 2012;24). Bevægelsen havde i slutningen af 20 erne etableret et omfattende netværk og blev kendt som Wienerkredsen. Det var bevægelsens formål, at udvikle en videnskabelig filosofi og tog derfor afstand til de fleste former for traditionel filosofi. Indenfor positivismen havde flere af de centrale filosoffer en naturvidenskabelig eller matematisk baggrund og det kom derfor også til at påvirke positivismens ontologi og epistemologi, som vi i dag kender den (Gilje 2012;24). Positivismen blev dermed en af de første byggesten til den moderne videnskab og en central del af den moderne rationalitet. Derfor udspringer alle senere videnskabsteoretiske retninger stort set også som kritik af positivismen (Gilje 2012;23) På grund af positivismens urealistiske ideal om at opnå viden om virkeligheden objektivt, er der lavet modificerede udgaver i form af postpositivisme, kritisk teori og konstruktivisme. Vi beskæftiger os dog udelukkende med postpositivismen også kaldet kritisk realisme (Guba 1990;19f). Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk retning, som opstod i 1970 erne, som et opgør med positivismen (Buch-Hansen & Nielsen 2012;277). Kritisk realisme er en realistisk videnskabsteori og som kritisk realist tager man derfor udgangspunkt i den realisme som eksisterer, da (..) der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores forestillinger om den. (Buch-Hansen & Nielsen 2012;278). Roy Bhaskar formulerer som den første, kritisk realisme i 70 erne denne nye retning forfines af andre aktører op gennem 80 erne (Buch-Hansen & Nielsen 2012;278). Kritiske realister mener, som positivisterne, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af subjekter, men mener samtidig at man, som forsker, aldrig 21

22 kan eller skal være objektiv. Når man som forsker anvender sin viden kritisk, skabes der udvikling (Buch-Hansen & Nielsen 2012;279). Det betyder at, på trods af en virkelig verden drevet af reelle naturlige årsager, mener kritiske realister, at det vil være umuligt at finde frem til endegyldig sandhed, da undersøgelser ikke kan udføres, uden at forskerens subjektive holdninger og følelser vil påvirke den i nogen grad (Guba 1990;20). Kritiske realister begrebsliggøre sondringen imellem epistemologi og ontologi, som henholdsvis den transitive, som er vores viden om verden, og intransitive dimension, som er de objekter som videnskaben skal generere viden om (Buch-Hansen & Nielsen 2012;280f). Ontologiens intransitive dimension eksisterer uafhængigt af erkendelse medfører, at epistemologien bliver transitiv, altså relativ i forhold til virkeligheden, og herved socialt konstrueret igennem diskurser. Den menneskelige bevidsthed vil derfor aldrig kunne erfare eller sanse virkeligheden fuldt ud objektivt i et 1:1 forhold. Qua dette ontologiske udgangspunkt må udviklingen, også i videnskaben, selvsagt blive reduceret til et socialt konstrueret produkt (Buch-Hansen & Nielsen 2012;279ff). Epistemologien er modificeret objektiv, idet individer eller forskere aldrig kan være helt objektive. Her er det vigtigt at man gør sig klar over sine egne dispositioner eller subjektive holdninger, sådan at man kan stræbe efter sandheden ved at være så neutral som muligt. Derfor skal vi også gøre os bevidste om, at vi på grund af vores menneskelige begrænsninger, ikke vil kunne afdække den ultimative sandhed, men blot kan stræbe mod at komme den så tæt som muligt (Guba 1990;21). Indenfor kritisk realisme antager man at virkeligheden består af tre domæner; det empiriske, som består af vores erfaringer og observationer, det faktiske, som består af fænomener og begivenheder og det dybe, som består af alle de underliggende mekanismer. Det er netop det dybe domæne som er genstand for undersøgelse, hvis man er kritisk realist (Buch-Hansen & Nielsen 2012;282). Med denne antagelse adskiller kritisk realisme sig fra positivismen, da man som positivist mener at det empiriske domæne er lig 22

23 med det faktiske domæne (Buch-Hansen & Nielsen 2012;281f). Som positivist mener man kun at begivenheder udspiller sig i det faktiske domæne og at det ikke er påvirkeligt, så (..) når begivenhed A følger begivenhed B (Buch-Hansen & Nielsen 2012;282). Kritisk realisme forkaster positivisternes kausalitetsideal om, at A fører til B, da de mener, at det empiriske domæne (epistemologi) afviger fra det faktiske domæne (ontologi). Kritiske realister mener ikke at det er så simpelt, men at underliggende mekanismer påvirker begivenheder. Med denne tankegang kan man derfor ikke opnå empiriske lovmæssigheder (Buch-Hansen & Nielsen 2012;283). Epistemologisk begrænser kritisk realisme sig til at (..) fortolke og forklare eksisterende begivenheder og fænomener (Buch- Hansen & Nielsen 2012;284). Da det ikke er muligt at opnå empirisk regelmæssighed, er det dermed heller ikke muligt at opnå resultater med overførbarhed, medmindre undersøgelsen er af relationer, da relationer er det eneste varige og på forhånd givne (Buch-Hansen & Nielsen 2012;288f). Kritiske realister mener at struktur og aktør eksisterer i et interdependent forhold; aktører er betinget af strukturer, som både begrænser og skaber mulighed for den sociale aktivitet og strukturerne udvikles af social interaktion (Buch-Hansen & Nielsen 2012;292f). Dette kalder Margaret Archer for morfogenetisk tilgang og beskriver det som (..) en endeløs række af cyklusser af strukturelle betingelser, social interaktion og strukturel udvikling (Archer, ) (Buch-Hansen & Nielsen 2012;292). Archer påpeger at disse cyklusser determinerer i hvor høj grad en ændring i strukturen skyldes sociale relationer eller faktorer som vi ikke har indflydelse på (Buch-Hansen & Nielsen 2012;292). 8.1 Videnskabsteoretisk metode Metodikken indenfor kritisk realisme fordrer at man først frembringer viden af anden orden, som er viden om strukturer og tendenser, før man frembringer viden af første orden; videnskabelig viden (Buch-Hansen & 23

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2.1 Kvalitativ metode... 9 2.2 Kvantitativ metode... 10 2.3

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Gruppe nr.: 23 Fagmodulsprojekt A, HA Erhvervsøkonomi 4. Semester - Forår 2015 Mads Brogaard -

Læs mere

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme... Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over

Læs mere

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Belyst igennem et casestudie af KMD. Gruppe: 12 Medlemmer: Jeppe Hansen Jakobsen Anders Ingemann Andersen Kasper Guldhammer Jesper Buch Christoffer

Læs mere

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45 1. INDLEDNING... 3 1.1. PROBLEMFELT... 3 1.2. PROBLEMFORMULERING... 6 1.3. UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING... 6 1.4. ARBEJDSSPØRGSMÅL... 7 1.5. AFGRÆNSNING... 7 1.5.1. ØKONOMI...8 1.5.2. BORGERINDDRAGELSE...8

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Roskilde Universitet 4. semesteropgave, 2010 Hus 19.1, gruppe 7 Skrevet af: Cömert Sertdemir, Tuna Halil Baysal, Waqar Mahmoud, Nezihat Olgun og Michelle Isabelle Groth

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

TDC - Mangfoldighed i ledelsen. Komitéen for god Selskabsledelse, 7. januar 2014 Carsten Dilling, CEO

TDC - Mangfoldighed i ledelsen. Komitéen for god Selskabsledelse, 7. januar 2014 Carsten Dilling, CEO TDC - Mangfoldighed i ledelsen Komitéen for god Selskabsledelse, 7. januar 2014 Carsten Dilling, CEO 1 I dag leverer TDC en bred portefølje af løsninger Grundlagt 21. august 1882 ~9.000 medarbejdere ~9

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse

At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse Roskilde Universitet Det Samfundsvidenskabelige Basisstudie Forår 2013 Vejleder Peter Nielsen Gruppe 14 Siv Louise

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Vejen ud af cirklen Udarbejdet af: Lea Dyrby, Camilla Jakobsen og Louise Lundberg 23. maj 2012 Den sociale højskole i

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution Project title: Leadership and motivation in a public institution Samfundsvidenskabeligt bachelorprojekt, 6. semester 2015. Gruppenummer 50

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (2563 & 2558)...2 PROBLEMFORMULERING (2563 & 2558)...3 VALG AF TEORETIKERE (2563 & 2558)...3 LÆSEVEJLEDNING (2563 & 2558)...4 VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN HOS KRITISK REALISME

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012 Borgerfabrikken Studieretning: Samfundsvidenskabelig basisstudie 4.semesters projekt Vejleder: Celeste Holmbye Projekt-titel: Borgerfabrikken Afleveringsdato: 31.maj 2012 Gruppe nr.: 6 Antal sider: 74

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du?

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du? FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK Hvad frygter du? Christopher Ulvedahl Franck, 49805 Freja Dencker Mangs Sørensen, 49933 Thorbjørn Venny Olsson, 50193 Kasper Hunnicke Jensen, 50188 SAM- Bachelorprojekt

Læs mere

Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA

Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA Roskilde Universitet Erhvervsøkonomi, HA Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA År: 2015 Semester: 4. Semester Dansk projekttitel: Vestas og Micon Fusionsprocesser og andet godt

Læs mere

Projekttitel: Studerende: Institut: Dato: Vejleder: Antal anslag uden bilag:

Projekttitel: Studerende: Institut: Dato: Vejleder: Antal anslag uden bilag: Viceværten Projekttitel: Viceværten Studerende: Nicholas Kildetoft Henriksen - 50396 Anders Bjerregaard Nielsen - 50389 Anne-Sofie Bek - 49955 Emil Rønje Nordestgaard - 49023 Nicolai Jensen 49795 Institut:

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

E-protokol og intranettet

E-protokol og intranettet E-protokol og intranettet Anvendelsen af E-protokol og intranettets konsekvenser for lærernes arbejdsliv Roskilde Universitet Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ENSPAC Arbejdslivsstudier

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767. Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278. Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844

Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767. Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278. Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844 Forside Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767 Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278 Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844 Navn: Emil Almgaard Thyregod, Studienr: 52307 Anslag: 158.368

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Konkurrencen)i)den) danske)) Telebranche)

Konkurrencen)i)den) danske)) Telebranche) ) Konkurrencen)i)den) danske)) Telebranche) Udarbejdet)af:)) ) Kristine!Kliver!Christiansen!.!50385! Mads!Zerlang!Jacobsen!.!49052! Mads!Hauberg!Davidsen!.!49031!! RUC.)Ha.)5.)Semester.)17)December) 2014.)

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Kompleks Forandringsledelse - Projektprogrammer

Kompleks Forandringsledelse - Projektprogrammer Kompleks Forandringsledelse - Projektprogrammer 1. Fra vision til etablering af Program 2. Sammensætning af det rigtige Team 3. Forandringsfokus sikrer succesfuld implementering 30. maj 2012 Carsten Wium;

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Visitationszoner og retssikkerhed

Visitationszoner og retssikkerhed Visitationszoner og retssikkerhed Martine Søndergård Hansen - Mathias Bonne Sindberg - Cecilie Høgh Egmose Titelblad Visitationszoner og retssikkerhed Gr. nr 26 Udarbejdet af: Cecilie Høgh Egmose Martine

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014

Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014 Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014 TDC udvider sin forretning ved at købe det førende norske kabel-tv selskab Get AS TDC A/S meddeler i dag, at selskabet har indgået

Læs mere

Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde

Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde Udarbejdet af: Anders Kejser Afleveret den: 20. dec. 2012, 3. semesterprojekt Vejleder: Annika Agger Fag: Sociologi og Erhvervsøkonomi Sted: Samfundsvidenskabelig

Læs mere