TDC 2.0 En problemfri mirakelkur?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TDC 2.0 En problemfri mirakelkur?"

Transkript

1 TDC 2.0 En problemfri mirakelkur? Det samfundsvidenskabelige basisstudium - RUC, 4. semester 2013 Gruppe 15: Nanna Plesner Hamann Nina Weber Lindahl Kuno Leerhøy Vejleder: Niels Grunbaum 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING FORKLARING AF PROBLEMFORMULERING PROBLEMFORMULERINGSDESIGN FORKLARING AF PROBLEMFORMULERINGSDESIGN ARBEJDSSPØRGSMÅL UDDYBNING AF ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvilke mål har der været i TDC 2.0 og hvad er resultaterne i forhold til de opsatte mål? I hvilket omfang er de rette vilkår for en succesfuld ændring tilstede? I Hvilket omfang stemmer implementeringen af TDC 2.0 overens med TDC s planlagte implementeringsstrategi og er TDC 2.0 det rigtige valg? CASEBESKRIVELSE AFDELINGSLEDER CHANGE MANAGER (CM) VAGTCHEFERNE ODC LEDER ODC GRUPPERNES ARBEJDSOPGAVER ODC ODC ODC ODC TDC VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER VIDENSKABSTEORETISK METODE VIDENSKABSTEORI I PROJEKTET VIDENSKABSTEORETISK AFGRÆNSNING METODE METODISKE OVERVEJELSER Casestudie INDSAMLING AF EMPIRISK MATERIALE Deskresearch Fieldsresearch AFGRÆNSNING PROJEKTDESIGN Figur

3 9.4.1 Forklaring af projektdesign TEORI MOTIVATIONSTEORI FORVENTNINGSTEORI MODSTAND MOD FORANDRING FORANDRINGSLEDELSE ADKAR modellen Teori U ANALYSEDEL NOC S MÅL IFØLGE ANSATTE I NOC HVEM HAR SAT MÅLENE? NOC S SAMLEDE MÅL MEDARBEJDERINVOLVERING I TDC ANALYSEDEL KLARLÆGNING AF FORDELE MOTIVATION AF MEDARBEJDERE MODSTAND MOD FORANDRING DELKONKLUSION ANALYSEDEL TDC S IMPLEMENTERINGSSTRATEGI ADKAR KRITIKPUNKTER DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Liste over figurer Figur 1: Problemformuleringsdesign 8 Figur 2: Oversigt over finansielle nøgletal.12 Figur 3: Organisationsdiagram over NOC.14 Figur 4: Projektdesign 43 Figur 5: Oversigt over mål og resultater.57 Liste over bilag Bilag 1: Kodning Bilag 2: Interviewguide Tina Bilag 3: Interviewguide afdelingschef Bilag 4: Interviewguide ODC-ledere Bilag 5: Interviewguide medarbejdere Bilag 6: Interviewguide til opfølgende interviews 3

4 Bilag 7: Tina: Transskriberet og kodet interview Bilag 8: Mogens: Transskriberet og kodet interview Bilag 9: Mogens: Transskriberet og kodet interview ekstra Bilag 10: Søren og Connie: Transskriberet og kodet interview Bilag 11: Søren: Transskriberet og kodet interview ekstra Bilag 12: Pernille: Transskriberet og kodet interview Bilag 14: Bilag 13: Charlotte: Transskriberet og kodet interview Bilag 15: Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 16: Gitte: Transskriberet og kodet interview ekstra Bilag 17: Tina Power Point Bilag 18: Mogens Power Point Bilag 19: Spørgsmål til McKinsey 4

5 1.0 Indledning Igennem projektet vil vi analysere implementeringen af en forandring i en afdeling i TDC. Vi analyserer denne ændring gennem teorier om forandringsledelse, motivation, forventning og modstand mod forandring, for at se om der har været de bedste forudsætninger for en succesfuld implementering. 2.0 Problemfelt Gennem tiden har virksomheder prøvet at effektivisere for at få mest muligt ud af den tilgængelige arbejdskraft og dermed profitmaksimere. En periode der især er kendt for dette er industrialiseringen hvor der var fokus på standardisering af opgaver, som bl.a. kom fra Frederick Taylors teori omkring 'scientific management'. Her var en tydelig opdeling mellem lederne, dem der bestemte, og medarbejderne, dem der udførte arbejdet. Dette viste sig dog at være et dårligt arbejdsmiljø, da medarbejderne blot fungerede, som en del af maskinen og ikke havde mulighed for at udfolde og udvikle sig i arbejdet. Man har derfor gennem de seneste 100 år prøvet at gøre op med dette for at skabe et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, hvor de har mulighed for at bidrage med erfaringer, indsigter, kritik og ideer (Dall m.fl. 2011;25fff). Den nuværende finanskrise har dog ramt virksomhederne hårdt, og man har derfor været nødt til at optimere og effektivisere for at holde profitten oppe og ikke gå konkurs, som mange andre virksomheder (Tv2.dk ). I en tid med høj konkurrence er virksomhederne nødt til at kombinere den frigørende arbejdsstil, vi har i dag, med de tidligere metoder som f.eks. standardisering af arbejdsopgaver. Dette kræver store organisatoriske ændringer, da man samtidig med at man skal standardisere, skal have inddraget medarbejderne så arbejdsmiljøet ikke bliver ringere (PID.dk ). 5

6 3.0 Problemstilling En af de virksomheder der har været ramt af finanskrisen og dens konsekvenser, er telegiganten TDC, som, så mange andre, har været nødsaget til at skære ned og dermed afskedige over flere omgange (Berlingske.dk ). Derfor er de nu også i gang med en større organisationsudvikling med fokus på effektivisering og standardisering af arbejdsopgaver. Vi har valgt TDC som case, da de netop er i gang med en omfattende strukturændring. Indtil videre er denne ændring kun implementeret i få afdelinger, men skal over tid indføres i hele koncernen (Bilag 7;20.49). Udgangspunktet for organisationsændringen kom, da en salgsafdeling skabte nogle arbejdsrammer til at forøge salget. Da dette havde positivt resultat, valgte man at føre ideen videre og i samarbejde med konsulentbureauet McKinsey, udarbejde en vision for TDC og en fremgangsmåde til at nå disse resultater (Bilag 7;37.15). Denne ændring bliver kaldt TDC 2.0, for at medarbejderne skal se det som et nyt TDC (Bilag 7;21.53). For at få den bedst mulige implementering af TDC 2.0, nedsatte TDC en arbejdsgruppe hvis primære opgave, skulle være at sørge for implementeringen af TDC 2.0 i alle afdelinger, denne arbejdsgruppe kaldes navigatører. Navigatørernes rolle var dermed at sørge for, at motivere ledere og medarbejdere til denne ændring og derefter sørge for at den blev gennemført succesfuldt (Bilag 7;12.55). Vi belyser i denne opgave, de udfordringer man som virksomhed kan møde når man indfører en forandring som TDC 2.0 og hvordan der skal tages hånd om disse udfordringer og dermed opnå den mest succesfulde implementering. Problemstillingen i dette projekt ligger derfor i hvordan man implementerer en forandring i en tid med mange nedskæringer. Her tager vi som sagt fat i en afdeling i TDC, og anvender deres erfaringer, både gode og dårlige. Den afdeling vi bruger som case er TDC's Network Operations Center (NOC). NOC har en afdelingsleder som administrere fire teams, som hver har en leder (Bilag 8;

7 Slutteligt vil vi konkludere hvilken fremgangsmåde der er bedst, for at implementere en forandring og hvilke ting der er vigtige, at have in mente før en strukturændring gennemføres. 4.0 Problemformulering Hvordan skal TDC håndtere implementeringen af TDC 2.0, for at få det bedste resultat? 4.1 Forklaring af problemformulering Vi undersøger hvordan TDC bedst muligt håndterer implementeringen af TDC 2.0. Til dette har vi valgt NOC, en afdeling i TDC, som case. TDC 2.0 er en kulturændring, som skal effektivisere afdelingernes hverdag igennem strukturerede arbejdsgange og standardiserede arbejdsprocedurer. 7

8 4.2 Problemformuleringsdesign Resultat Implementering Hensigts- mæssige vilkår Udfordringer NOC TDC TDC 2.0 FIGUR Forklaring af problemformuleringsdesign Ovenstående figur illustrerer hvorledes vi anskuer problemstillingen. For at finde den bedst mulige implementeringsstrategi, undersøger vi både de positive sider ved implementeringen og de udfordringer NOC har mødt undervejs og hvordan der er blevet taget hånd om dette. Dette er illustreret ved den mørkeblå cirkel, hvor TDC 2.0 er inputtet og vi finder frem til vilkårene, for at opnå det bedst mulige resultat. 8

9 5.0 Arbejdsspørgsmål 1. Hvilke mål har der været i TDC 2.0 og hvad er resultaterne i forhold til de opsatte mål? 2. I hvilket omfang er de rette vilkår for en succesfuld ændring tilstede? 3. I Hvilket omfang stemmer implementeringen af TDC 2.0 overens med TDC s planlagte implementeringsstrategi og er TDC 2.0 det rigtige valg? 5.1 Uddybning af arbejdsspørgsmål I det følgende vil vi udspecificere hvorledes vi griber arbejdsspørgsmålene an og med hvilke redskaber vi finder evidens til besvarelsen Hvilke mål har der været i TDC 2.0 og hvad er resultaterne i forhold til de opsatte mål? Vi opnår evidens gennem semistrukturerede interviews med både afdelingslederen, ledere og medarbejdere. Vi vælger ikke udelukkende at interviewe lederne, fordi vi ser en mulighed for en uoverensstemmelse i måden hvorpå målene bliver opfattet. Når interviewene er udført, bliver de transskriberet og kodet, da besvarelserne skal analyseres, for dermed at kunne lokalisere på hvilke områder, afdelingen har håndteret ændringen korrekt og hvor i processen der opstod udfordringer. Udover de kvalitative interviews, indhenter vi data fra internt materiale i form af power-point præsentationer fra stormøder. Resultaterne fra interviewene og det interne materiale bliver holdt op imod hinanden, for at se hvorledes disse stemmer overens I hvilket omfang er de rette vilkår for en succesfuld ændring tilstede? Til besvarelse af dette spørgsmål anvender vi delkonklusionen fra det tidligere arbejdsspørgsmål og holder dette op mod teorien omkring modstand mod forandring. Vi belyser hvorvidt der i implementeringsprocessen er 9

10 opstået modstand mod forandring og i så fald, hvorledes det er blevet håndteret. Vi anvender her koderne fra de transskriberede interviews, for at få et billede af hvordan medarbejderne har opfattet TDC 2.0. Medarbejderne er det vigtigste element i en forandringsproces, for hvis medarbejderne sætter sig imod, vil det ikke være muligt at få et succesfuldt resultat. Vi undersøger derfor i hvilket omfang skepsis og modstand er henholdsvis opstået og håndteret. Vi anvender teori omkring implementering af forandringer i virksomheder og ser på teorien i forhold til implementeringen af afdelingens mål, for at vurdere vilkårene for en succesfuld ændring. Vi undersøger både medarbejdernes opfattelse før og efter implementeringen, da der allerede kan opstå skepsis da medarbejderne introduceres for konceptet, hvis formidlingen ikke er optimal. Senere i processen kan der opstå skepsis og modstand hvis der ikke er den rette mængde af motivation og/eller inddragelse. Vi anvender her Herzbergs motivationsteori, for at se om medarbejderne er blevet motiveret til at gennemføre denne omfattende ændring. Før medarbejderne kan motiveres skal der være klarhed omkring fordelene ved forandringen, hvilket vi vurderer ud fra forventningsteorien. Vi undersøger dermed om implementeringen har været håndteret hensigtsmæssigt I Hvilket omfang stemmer implementeringen af TDC 2.0 overens med TDC s planlagte implementeringsstrategi og er TDC 2.0 det rigtige valg? Vi analyserer os frem til hvor i implementeringsprocessen, der kan være opstået problemer, dette gør vi på samme måde, som i det tidligere arbejdsspørgsmål, via kodning af interviews. Vi anvender ADKAR til at se om implementeringen er forløbet som planlagt. Dette gør vi ved, at bruge resultaterne fra kodningen af de 10

11 kvalitative interviews og sætte ledernes og medarbejdernes oplevelse og beskrivelse af implementeringsprocessen op imod internt materiale omkring den planlagte implementeringsproces. Vi vurderer slutteligt TDC s valgte fremgangsmåde, ved hjælp af teori U, for at se om en anden tilgang, ville have haft et bedre resultat. 6.0 Casebeskrivelse Der vil i denne opgave blive arbejdet med TDC som case og i dette afsnit vil TDC blive introduceret kort. Der vil derudover være en gennemgang af NOC s opbygning og arbejdsområde. Martin Lippert overtog i 2010 et TDC Erhverv med faldende overskud, grundet et hårdt presset telemarked. Der skulle derfor ske radikale ændringer, med ham som direktør i TDC Erhverv. I Erhverv iværksatte han i marts 2010 et kulturforandringsprojekt, der skulle inddrage ud af de i alt ca medarbejdere i koncernen. Projektet skulle foregå i tæt samarbejde med medarbejderne og blev døbt TDC 2.0. Det blev en stor succes, som resulterede i et øget salg på 200 mio. DDK og en voksende indtjening, samt en øget medarbejder og kundetilfredshed. Dermed valgte man at kulturforandringsprojektet skulle implementeres i resten af TDC hen over de næste år, til de resterende medarbejdere (Børsen.dk ). TDC er Danmarks førende virksomhed inden for telekommunikation og betalings-tv og har eksisteret siden Carsten Dilling er den nuværende administrerende direktør og har været det siden juli 2012 (TDC.dk ). TDC har op til flere datterselskaber bl.a. Yousee, Telmore, M1, Fullrate, Onfone og Dansk Kabel TV og leverer telefoni, bredbånd og TV til både private kunder og erhverv (TDC 2012;9). 11

12 TDC har i dag en omsætning på mere end 26 mia. DKK og en totalindkomst på den gode side af 3,5 mia. DKK. I 2012 leverede TDC et fornuftigt resultat, hvor de også levede op til egne forventninger. Der har dog været voldsom priskrig på det danske telemarked (Computerworld ) (Sydbank ), hvilket resulterede i end 0,7% lavere omsætning i forhold til 2011, derudover er der sket et fald i TDC s bruttofortjeneste på 3 % (TDC 2012;18). Virksomheden har dog i perioden 2009 til 2012 reduceret medarbejder staben med mere end 2000 medarbejdere (Computerworld.dk (2) ), samtidig er EBITDA 1 marginen kun steget med 0,01 % fra , den er dog faldet i forhold til 2011 med 0,03 %. På trods af nedskæringer virker TDC s evne til at skabe overskud, som virksomhed, ikke forbedret (TDC 2012;18, TDC 2011;6). Oversigt over finansielle nøgletal 2012 Ændring i % 2011 Ændring i % 2010 DKKm. Omsætning , , Bruttoavance , , Totalindkomst , , EBITDA-margin før pensionsindtægter 39,6 39,9 39,5 Figur 2 (TDC 2012;18, TDC 2011;6) 1 EBITDA marginen afspejler virksomhedens evne til at skabe overskud (Penge2.dk ) 12

13 Stor fokus på driftsomkostningerne har resulteret i en besparelse på 548 mio. DKK. Derudover har man yderligere haft stor succes med, at fastholde koncernens kunder indenfor flere dele af virksomheden. Der har samtidig været vækst i tilgangen af kunder indenfor tv og bredbånd. Dermed har man opnået en forbedret totalindkomst (TDC.dk ). Der har på kunde og medarbejdertilfredshedssiden været en ganske pæn succes, her blev der sat rekordscore for kundetilfredshed med en scorestigning på 73 til 76, samtidig steg medarbejdertilfredsheden med 2 til hele 83 (TDC 2012;5). TDC var i 2012 Europas førende teleselskab målt på indtjening, medarbejdertilfredshed og kundetilfredshed (TDC 2011;4). Vi belyser afdelingens interne organisation vha. en beskrivelse af afdelingen og arbejdsdelingen. Det vil vi gøre ud fra nedenstående figur, der viser fordelingen af afdelingens medarbejdere og deres enkelte ansvarsområder. Afdelingen opererer efter linie- og stabsprincippet (Kjær m.fl. 2008;255). Hvilket betyder at afdelingen består af en liniechef, Mogens Winther og 2 støttefunktioner, i form af 6 vagtchefer og 1 change manager, som er hjælpefunktioner mellem liniechefen og de 3 linieafdelinger, bestående af ODC teamene. Organisationsdiagram over NOC 13

14 Figur Afdelingsleder Mogens er afdelingens overordnede leder. Han har ansvaret for afdelingen, hvilket bl.a. indebærer at de når de opstillede mål givet af ledelsen. Det gør han ved at lede og fordele og sørge for, at medarbejderne er informeret omkring nye ledelsesstrukturer og kommende ændringer, som f.eks. TDC 2.0, eller hvis afdelingen skal have nye arbejdsopgaver. Det sker f.eks. når TDC opkøber mindre televirksomheder eller får nye kontrakter i hus omkring tele og IP overvågning. Her er det Mogens job at koordinere sådanne opgaver i afdelingen (Bilag 9;27:57) (Bilag 8;01:59). 6.2 Change manager (CM) CM er en støttefunktion til Mogens og referer direkte til ham. 14

15 Det er CM ens opgave at koordinere alle ændringer i TDC s netværk. Det vil sige, hvis der skal lægges nye firmwear, små programmer til intern kontrol, ud på TDC s routere eller der skal ændres i IP netværket (Bilag 9;12:37). Når der bliver lagt nyt software ud, er det altså CM ens opgave, at han sørger for, det sker i den rigtige rækkefølge og at det bliver meldt ud, primært til erhvervskunderne (Bilag 9;12:37). 6.3 Vagtcheferne Der er 6 vagtchefer, som er ansvarlige for, at driften kører og fungerer som støttefunktioner mellem ODC afdelingerne og Mogens. Det er deres opgave at koordinere mellem ODC afdelingerne og de afdelinger der reparerer i tilfælde af større fejlmeldinger. Det er også vagtcheferne, der er ansvarlige for at kommunikere udadtil; de skal kontakte pressetjenesten og meddele i tilfælde af større nedbrud i TDC. Vagtcheferne er ikke ledere og har heller ikke ledelses beføjelser, de har dog bemyndigelse til at bestemme, i tilfælde af fraværet af lederen. Det vil sige at når der bliver konstateret en fejl, videregiver det pågældende ODC team informationen til vagtchefen, som sørger for samarbejdet udadtil og få sendt de rigtige ud, for at reparere fejlen. Derefter skal vagtcheferne fungere som bindeled mellem det pågældende ODC team og reparatøren. Vagtcheferne har yderligere hver især deres daglige ansvarsområder, der består i at holde sig informeret omkring diverse samarbejdspartnere, f.eks. TDC Norden (TDC Sverige, Norge og Finland). De skal sørge for at være repræsenteret ved telefonmøder og fællesmøder med deres respektive samarbejdspartnere indenfor deres ansvarsområde (Bilag 8;12:27) (Bilag 9;20;16) (Bilag 9;21:46). 15

16 6.4 ODC leder ODC lederne styrer hver deres team og de skal lede og fordele arbejdsopgaverne internt i deres team og sørge for, at de overholder deres mål. Det vil sige at når der opstår fejlmeldinger, er det deres ansvar, at være sikre på at medarbejderne bruger de korrekte SOP er. De har ansvaret for uddelegering af opgaverne og så skal de stå for at koordinere tavlemøder og melde tilbage til Mogens hvordan teamet klarer sig i forhold til målene. ODC lederne skal derudover have samtaler med samtlige af deres medarbejder ud fra fastlagte skemaer, samt foretage sit-in s (Bilag 9;20.31). Dette vil vi komme nærmere ind på senere. 6.5 ODC gruppernes arbejdsopgaver NOC overvåger al telefoni, dataforbindelser, kabelnettet der forbinder hele Danmark samt forbindelser til og fra udlandet, der skal passere gennem Danmark. Grundet dette ansvar arbejder størstedelen af afdelingen også i treholdskift, hvilket indebærer de tre teams ODC 1, 2 og 3. Det sidste team ODC 4 arbejder udelukkende i daghold (Bilag 8;06:04). 6.6 ODC1 (16 ansatte) Afdelingen fungerer som et erhvervsteam, her håndteres overvågningen af store erhvervskunder. Det vil sige at TDC overvåger dataudstyr i store virksomheder, som f.eks. Danske Bank og Novo Nordisk. Derudover sidder de med erhvervskundekald, med kunder, som skal have support uden for almindelig arbejdstid (Bilag 8;06:04). 6.7 ODC2 (16 ansatte) 16

17 Afdelingen overvåger al data der ligger bagved det, den almindelige forbruger kender til, dette bliver også kaldt Backbone. Her sidder afdelingen med overvågningen af alt TDC s netværk, det vil sige de store fiber- og kobberkabler, hvor der bliver flyttet enorme mængder data fra et sted til et andet. Det er i denne afdeling at man bl.a. overvåger den data trafik, som går gennem Danmark fra Finland, Rusland og Østen. Derudover overvåger de det offentlige alarmnet i Danmark, såsom brandstationer og andet beredskab. Hvis de mister forbindelse til deres udstyr, får ODC2 alarmer omkring dette og kontakter derefter vagtcheferne, der står for at kontakte og informere den pågældende alarmstation om hvornår deres udstyr virker igen. Derudover består alarmnettet også af alle vagtselskaber og firmaer der tilbyder tyveri og brandalarmer til firmaer og private, som f.eks. G4s, Falck, Dan Sikring osv. (Bilag 8;06:04). 6.8 ODC3 (8 ansatte) ODC 3 er det sidste team i døgndriften og fungerer som tilkaldeafdeling. Det vil sige at de tilkalder de teknikere, der skal tage sig af alarmer og fejl. Afdelingen håndterer derudover fejlmodtagelser for alle private kunder (Bilag 8;06:04). 6.9 ODC4 (8 ansatte) Dette team tager sig af kundeovervågning i dagtimerne. De håndterer alle kunder med specielaftaler og derudover yder de support til erhvervsafdelingens overvågning. Afdelingens hovedopgave er specielovervågning af Post Nord s internetforbindelse i DK og SE. Derudover sørger de for videregivelse af information, omkring brud på linjen, til dem som har til opgave at rette fejl på kablerne (Bilag 8;06:04). 17

18 Ydermere består afdelingens arbejdsopgaver i at meddele og varsle kunder om opgraderinger og opdateringer i TDC s systemer (Bilag 8;06.04). 18

19 7.0 TDC 2.0 TDC 2.0 er det nye effektiviseringskoncept, som TDC er i gang med at indføre i alle virksomhedens afdelinger. Konceptet har til formål at effektivisere afdelinger ved at standardisere strukturen og den daglige arbejdsgang (Bilag 7;00.15). TDC 2.0 blev til i salgsafdelingen i erhverv, hvor det havde en stor effekt på salget og på bundlinjen. Den daværende koncernchef Henrik Poulsen besluttede, på baggrund af succesen i Erhverv, at TDC 2.0 skulle implementeres i samtlige af TDC s afdelinger. Dette valgte hans efterkommer Carsten Dilling, at holde fast i (Bilag 7;20.55). TDC 2.0 er en helt ny måde at arbejde på og består af tre overordnede temaer; managing performance, continous improvement og buisness insight. Managing performance er nærværende ledelse og ifølge TDC 2.0 skal 50% af en leders tid, gå med at lede medarbejderne. Måden hvorpå dette skal hjælpes på vej, er med 1-2-1, sit-ins og klare roller og ansvar er en medarbejderudviklingssamtale hvor lederen både diskuterer medarbejderens områder for forbedring, men også det ansvarsområde som medarbejderen har. Sit-ins giver lederen mulighed for at få en større forståelse for medarbejderens arbejde og for at lederen kan lokalisere områder for forbedring. De klare roller og ansvar har til formål at skabe en tryghed i, at alle ved hvem der har ansvaret for hvad. Dette opnås ved at teamet og lederen forventningsafstemmer ansvarsområderne (Bilag 16;3). Continous improvement handler om vigtigheden af at lære af de fejl man begår i hverdagen. Nogle redskaber som TDC 2.0 bidrager med til at dette er SOP er, problemløsning og proceskonfirmation. SOP er en standard operating procedure, der udarbejdes for primære opgaver for at undgå spildtid. Der laves en handlingsplan på baggrund af s og en kommunikationsplan i forhold til sponsorroller. Ved denne tætte opfølgning på s og tavlemøderne sker problemløsningen. Continous improvement har til opgave at gøre afdelingens bedste praksis, til 19

20 afdelingens standard og udvikle og forbedre denne. Buisness insight handler om i hvor høj grad teamet forstår hvad der driver forretningen altså hvilke mål der er og hvilke faktorer der påvirker KPI erne (Key performance indicators (Bilag 7;07.12)) (Bilag 7;00.15). Måden hvorpå dette nås er ved at have synlige mål og visioner for teamet, performance tracking og ressource- og kapacitetsstyring. De synlige mål sker i form af nærværende og relevante mål for alle i teamet. Der er hele tiden styr på opgaver og tidsforbrug, for løbende at kunne forbedre afdelingens præstation. Performance tracking er et redskab til hele tiden at gøre det bedre. Der laves en one-pager med KPI er pr. medarbejder, team og afdeling, for at kunne vurdere om alle yder deres ypperste, hele tiden. Derudover laves der opfølgninger på og tavlemøder. Ressource- og kapacitetsstyring bliver skabt ved, at lederen løbende kortlægger teamets kompetencer ved hjælp af samtaler (Bilag 16;3). Dette er den faste effektiviseringsmetode som TDC 2.0 består af. Implementeringen af TDC 2.0 består af cirka en måneds prædiagnose, hvor to navigatører og afdelingslederen diskuterer hvad afdelingen gerne vil have ud af TDC 2.0 på 3 møder af 3 timer, 4 ugers diagnose hvor navigatørerne laver en analyse af afdelingen og be- eller afkræfter de opstillede problematikker fra prædiagnosen. Dernæst bevæger man sig over i design fasen, som varer cirka 4 uger, hvor det klargøres hvorledes de redskaber der er til rådighed, skal anvendes for at løse afdelingens problemer (Bilag 7;15.34). Slutteligt implementeres TDC 2.0 i afdelingen. Implementeringen er estimeret til at tage 8 uger (Bilag 16;4). TDC 2.0 er dog en on-going proces. 20

21 8.0 Videnskabsteoretiske overvejelser Positivismen opstod i 1920 erne og havde sin oprindelse i Wien. Det blev den dominerende retning indenfor moderne videnskabsfilosofi frem til slutningen af 1960 erne (Gilje 2012;24). Bevægelsen havde i slutningen af 20 erne etableret et omfattende netværk og blev kendt som Wienerkredsen. Det var bevægelsens formål, at udvikle en videnskabelig filosofi og tog derfor afstand til de fleste former for traditionel filosofi. Indenfor positivismen havde flere af de centrale filosoffer en naturvidenskabelig eller matematisk baggrund og det kom derfor også til at påvirke positivismens ontologi og epistemologi, som vi i dag kender den (Gilje 2012;24). Positivismen blev dermed en af de første byggesten til den moderne videnskab og en central del af den moderne rationalitet. Derfor udspringer alle senere videnskabsteoretiske retninger stort set også som kritik af positivismen (Gilje 2012;23) På grund af positivismens urealistiske ideal om at opnå viden om virkeligheden objektivt, er der lavet modificerede udgaver i form af postpositivisme, kritisk teori og konstruktivisme. Vi beskæftiger os dog udelukkende med postpositivismen også kaldet kritisk realisme (Guba 1990;19f). Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk retning, som opstod i 1970 erne, som et opgør med positivismen (Buch-Hansen & Nielsen 2012;277). Kritisk realisme er en realistisk videnskabsteori og som kritisk realist tager man derfor udgangspunkt i den realisme som eksisterer, da (..) der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores forestillinger om den. (Buch-Hansen & Nielsen 2012;278). Roy Bhaskar formulerer som den første, kritisk realisme i 70 erne denne nye retning forfines af andre aktører op gennem 80 erne (Buch-Hansen & Nielsen 2012;278). Kritiske realister mener, som positivisterne, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af subjekter, men mener samtidig at man, som forsker, aldrig 21

22 kan eller skal være objektiv. Når man som forsker anvender sin viden kritisk, skabes der udvikling (Buch-Hansen & Nielsen 2012;279). Det betyder at, på trods af en virkelig verden drevet af reelle naturlige årsager, mener kritiske realister, at det vil være umuligt at finde frem til endegyldig sandhed, da undersøgelser ikke kan udføres, uden at forskerens subjektive holdninger og følelser vil påvirke den i nogen grad (Guba 1990;20). Kritiske realister begrebsliggøre sondringen imellem epistemologi og ontologi, som henholdsvis den transitive, som er vores viden om verden, og intransitive dimension, som er de objekter som videnskaben skal generere viden om (Buch-Hansen & Nielsen 2012;280f). Ontologiens intransitive dimension eksisterer uafhængigt af erkendelse medfører, at epistemologien bliver transitiv, altså relativ i forhold til virkeligheden, og herved socialt konstrueret igennem diskurser. Den menneskelige bevidsthed vil derfor aldrig kunne erfare eller sanse virkeligheden fuldt ud objektivt i et 1:1 forhold. Qua dette ontologiske udgangspunkt må udviklingen, også i videnskaben, selvsagt blive reduceret til et socialt konstrueret produkt (Buch-Hansen & Nielsen 2012;279ff). Epistemologien er modificeret objektiv, idet individer eller forskere aldrig kan være helt objektive. Her er det vigtigt at man gør sig klar over sine egne dispositioner eller subjektive holdninger, sådan at man kan stræbe efter sandheden ved at være så neutral som muligt. Derfor skal vi også gøre os bevidste om, at vi på grund af vores menneskelige begrænsninger, ikke vil kunne afdække den ultimative sandhed, men blot kan stræbe mod at komme den så tæt som muligt (Guba 1990;21). Indenfor kritisk realisme antager man at virkeligheden består af tre domæner; det empiriske, som består af vores erfaringer og observationer, det faktiske, som består af fænomener og begivenheder og det dybe, som består af alle de underliggende mekanismer. Det er netop det dybe domæne som er genstand for undersøgelse, hvis man er kritisk realist (Buch-Hansen & Nielsen 2012;282). Med denne antagelse adskiller kritisk realisme sig fra positivismen, da man som positivist mener at det empiriske domæne er lig 22

23 med det faktiske domæne (Buch-Hansen & Nielsen 2012;281f). Som positivist mener man kun at begivenheder udspiller sig i det faktiske domæne og at det ikke er påvirkeligt, så (..) når begivenhed A følger begivenhed B (Buch-Hansen & Nielsen 2012;282). Kritisk realisme forkaster positivisternes kausalitetsideal om, at A fører til B, da de mener, at det empiriske domæne (epistemologi) afviger fra det faktiske domæne (ontologi). Kritiske realister mener ikke at det er så simpelt, men at underliggende mekanismer påvirker begivenheder. Med denne tankegang kan man derfor ikke opnå empiriske lovmæssigheder (Buch-Hansen & Nielsen 2012;283). Epistemologisk begrænser kritisk realisme sig til at (..) fortolke og forklare eksisterende begivenheder og fænomener (Buch- Hansen & Nielsen 2012;284). Da det ikke er muligt at opnå empirisk regelmæssighed, er det dermed heller ikke muligt at opnå resultater med overførbarhed, medmindre undersøgelsen er af relationer, da relationer er det eneste varige og på forhånd givne (Buch-Hansen & Nielsen 2012;288f). Kritiske realister mener at struktur og aktør eksisterer i et interdependent forhold; aktører er betinget af strukturer, som både begrænser og skaber mulighed for den sociale aktivitet og strukturerne udvikles af social interaktion (Buch-Hansen & Nielsen 2012;292f). Dette kalder Margaret Archer for morfogenetisk tilgang og beskriver det som (..) en endeløs række af cyklusser af strukturelle betingelser, social interaktion og strukturel udvikling (Archer, ) (Buch-Hansen & Nielsen 2012;292). Archer påpeger at disse cyklusser determinerer i hvor høj grad en ændring i strukturen skyldes sociale relationer eller faktorer som vi ikke har indflydelse på (Buch-Hansen & Nielsen 2012;292). 8.1 Videnskabsteoretisk metode Metodikken indenfor kritisk realisme fordrer at man først frembringer viden af anden orden, som er viden om strukturer og tendenser, før man frembringer viden af første orden; videnskabelig viden (Buch-Hansen & 23

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

gennemsnitlige trivsel på RUC? 1. Hvilke muligheder og begrænsninger er 2. Hvad er medarbejdernes opfattelse/oplevelse af

gennemsnitlige trivsel på RUC? 1. Hvilke muligheder og begrænsninger er 2. Hvad er medarbejdernes opfattelse/oplevelse af Indhold 1.0 Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Problemformulering... 6 1.2.1 Forklaring af problemformulering... 6 1.3 Arbejdsspørgsmål... 6 2.0 Organiseringen af ENSPAC... 7 3.0 Valget af kritisk

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bilag 1 Kodninger Tina Lederroller: 50-60% af en leders tid skal bruges på ledelse. Der er nogle værktøjer til nærværende ledelse. Det skal være klart hvem har der hvilke ansvarsområder. En forandring

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. DSH 2007 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Effektivisering på Plejehjemmet Falkenberg. Efficiency at Plejehjemmet Falkenberg

Effektivisering på Plejehjemmet Falkenberg. Efficiency at Plejehjemmet Falkenberg 1 Effektivisering på Plejehjemmet Falkenberg Efficiency at Plejehjemmet Falkenberg Den Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse Gruppe 14, Hus 20.2, 3. Semester, RUC Afleveringsdato: 21. december 2015

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme... Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Den grænseløse medarbejder. - et projekt om koblingen mellem fleksibilitet på arbejdspladsen i familielivet

Den grænseløse medarbejder. - et projekt om koblingen mellem fleksibilitet på arbejdspladsen i familielivet Den grænseløse medarbejder - et projekt om koblingen mellem fleksibilitet på arbejdspladsen i familielivet Udarbejdet af: Anne-Katrine Holst Jensen - 44230 Cecilie Marie Larsen - 44966 Vejleder: Kristine

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2.1 Kvalitativ metode... 9 2.2 Kvantitativ metode... 10 2.3

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Risikostyring i Asset Allocation 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Agenda Faglig profil: Jan Bo Jakobsen Introduktion Paradigmer Asset Allocation & Risikostyring Afslutning 2 Jan Bo Jakobsen, cand.oecon.,

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere