Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker. Forord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker. Forord"

Transkript

1 Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker Forord Uddannelsesbekendtgørelsen og den tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens 3. Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e- mail. Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet. Denne vejledning erstatter vejledning af 1. juni 2004 Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer: 1) antallet er ændret fra 3 til 5 specialer. 2) Der er indført en voksenuddannelse og en ungdomsuddannelse med et kort speciale som Elmontør, der dels kan gennemføres som en decideret voksenuddannelse med 10 ugers grundforløb, og dels som en ungdomsuddannelse efter 20 ugers grundforløb. 3) Der er foretaget ændringer vedr. valg af grundfag Fundne fejl i bekendtgørelsen: 1) I 17. Undervisningen i hovedforløbet omfatter for specialet el-montør følgende områdefag, der varer i alt 9 uger, og som er dele af de i 13 nævnte fag: Her skal 13 læses som 16 2) I 26 Stk. 2. Praktikuddannelsen for specialet styrings- og installationsteknik har som mål, at eleven kan: Her skal der stå: specialet styrings- og reguleringsteknik Alle elever, der ikke har gennemført 1. skoleperiode i hovedforløbet, kan overgå til denne bekendtgørelse. En eventuel overgangsordning skal aftales mellem elev, virksomhed og skole. Kapitel 1 Uddannelsen Til bekendtgørelsens kapitel Formålet med elektrikeruddannelsen er, at uddanne elektrikere med generel viden om stærkstrømsteknik, herudover specialviden om installationsteknik, styrings- og reguleringsteknik, kommunikationsteknik og bygningsautomatik.

2 De i bekendtgørelsen nævnte love og bestemmelser omfatter blandt andet Stærkstrømsbekendtgørelsen og Arbejdsmiljøbestemmelser, og disse regler skal indgå i såvel teoretiske som praktiske fag, således at eleven får reel viden om disse bestemmelser. Uddannelsen skal ved skole- og praktikophold medvirke til udvikling af gode holdninger til kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø, samt give mulighed for videreuddannelse og fremme lysten til at blive selvstændig erhvervsdrivende. Historisk set er elektrikeruddannelsen en uddannelse, der giver gode muligheder for beskæftigelse, også i andre brancher, der beskæftiger sig indenfor ovennævnte områder. Ydermere er der gode muligheder for videreuddannelse. For elfaget er det væsentligt, at uddannelsen nu og i fremtiden fremstår som attraktiv og med gode karrieremuligheder. Uddannelsens mål er, at eleven gennem et vekselforløb mellem skole og praktikvirksomhed erhverver sig svendebrev som elektriker eller el-montør, og opnår mulighed for videreuddannelse. Efter erhvervelse af svendebrev er der mulighed for, via efteruddannelse, at erhverve sig tillæg til svendebrevet og/eller diplom inden for udvalgte fagområder. Afhængig af grundskoleuddannelse, påbygning, htx eller lignende er der muligheder for kortere eller længerevarende videreuddannelse, der bl.a. kan danne grundlag for en karriere som selvstændig. Det anses for væsentlig, at den færdiguddannede elektriker er motiveret for fortsat uddannelse i sit arbejdsliv, da branchen i stigende grad skal kunne håndtere nye teknologier. I forbindelse med elevernes personlige udvikling, bør de gøres bekendte med begreberne faglige og personlige kvalifikationer og deres ligelige vægtning i kompetencebegrebet. Undervisningen skal gennem hele forløbet tilrettelægges på en sådan måde, at eleven gøres medansvarlig for undervisningen, og gennem praktisk og teoretisk arbejde forstår betydningen af eget medansvar for læring, og udvikler gode holdninger til kvalitet, sikkerhed og miljømæssige forhold. Eleven skal kunne vurdere om arbejdsproces og arbejdsresultater lever op til de krævede kvalitetskrav. Undervisningen skal desuden tilrettelægges således, at der gives eleven mulighed for personlig udvikling i henhold til målene for de faglige og personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre, møder personligt og fagligt udviklende problemstillinger. Uddannelsen byder på muligheder for videreuddannelse. Det er væsentlig, at eleven gøres opmærksom på de uddannelsesmuligheder, der ligger i forlængelse af uddannelsen og hvilket speciale, påbygningsfag og valgfag det kan være hensigtsmæssigt at vælge.

3 Til bekendtgørelsens kapitel Kapitel 2 Uddannelsesforløbet og struktur m.v. Uddannelsen er opdelt i skoleperioder som vist på nedenstående figur: GF H1 H2 H4 4 år 20 uger 10 uger 8 uger 7 uger 8 uger Installationsteknik H2 H4 4½ år 10 uger 8 uger 10 uger Styrings- & reguleringsteknik H2 H4 4½ år 10 uger 8 uger 10 uger Kommunikationsteknik H2 H4 4 år 8 uger 7 uger 8 uger Bygningsautomatik H1 H2 2 år 36 uger (2½ år voksenuddannelse) GRV 10 uger 10 uger 10 uger El-montør Valgfrie specialefag (2 uger) Erhvervsrettet og/eller studierettet påbygning Undervisningen kan omfatte erhvervsrettet og/eller studierettet påbygning. Undervisningen i den erhvervsrettede påbygning, der højst kan vare 4 uger, skal vælges ud fra fortegnelsen over de valgfrie specialefag. Adgangskrav til hovedforløb De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen, dels af grundforløbsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet - grundforløbsbekendtgørelsen). Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i områdefaget el-lære, det særlige områdefag installations- og elektroteknik og grundfaget matematik på niveau F, jf. uddannelsesbekendtgørelsen

4 Særlige forløb og godskrivning Voksenuddannelsesforløb Elever over 25 år kan få afkortet deres uddannelse. Ved oprettelse af uddannelsesaftalen retter eleven og/eller virksomheden henvendelse til en teknisk skole, der bidrager med den fornødne vejledning og tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet (se også afsnittet om el-montøren). Følgende forhold danner grundlag for nedsættelse af uddannelsestid: CV, relevante eksamensbeviser m.v. fra eleven. Skriftlig udtalelse fra praktikvirksomheden vedrørende den samlede uddannelsestid inkl. skoleophold. Skriftlig udtalelse fra skolen om hvilke skoleperioder/fag der skal gennemføres. Fritagelse for dele af uddannelsen Elever kan fritages for dele af undervisningen på baggrund af anden uddannelse. For grundfag gives merit i henhold til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen). For område- og specialefag gives merit ud fra meritbilaget (bilag 2), der er knyttet til denne vejledning og ud fra skolens vurdering af den enkelte elevs forudsætninger. Kapitel 3 Skoleundervisningen og praktikuddannelsen mv. Skoleundervisningen Til bekendtgørelsens kapitel Undervisningen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges på følgende måde: Der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, således at eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger. Alle fag i uddannelsen og temaer i skoleforløbene varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, så eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen. Undervisningen skal i videst muligt omfang afspejle arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v., der er karakteristisk for uddannelsesområdet.

5 Område- og specialefagenes slutmål er beskrevet på følgende tre niveauer: De tre niveauer Faglige/erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. Rutineniveau Avanceret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. Personlige kvalifikationer og kompetencer På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Det skal bemærkes, at de niveauer der er angivet i bekendtgørelsen er slutmål for de enkelte områdefag og specialefag, og at der i vejledningen forekommer niveauer på et lavere niveau grundet en skoleperiodeopdelt vejledning. Grundfag og valgfag Efterfølgende er angivet vejledende tid og placering for de enkelte grundfag og valgfag. Fagene kan fordeles anderledes, dog skal evt. skoleskift respekteres. Undervisningen i grundfag og valgfag følger bestemmelserne om disse fag, og de bør integreres i område- og specialefag i det omfang, det forekommer hensigtsmæssigt. Grundfag: Informationsteknologi, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af rapporter. Fremmedsprog er bl.a. tænkt anvendt i forbindelse med tekniske manualer, når eleverne arbejder med praktiske opgaver. Naturfag er tænkt som integreret i forbindelse med specialefaget pneumatik og hydraulik og automatiske anlæg. Informationsteknologi niveau D er tænkt integreret med specialefaget dataanlæg. Faget arbejdsmiljø er tænkt indføjet i de skriftlige rapporter/dokumentation m.v. som eleverne udarbejder. I forbindelse med praktiske opgaver og/eller projekter kan det være hensigtsmæssigt, at eleverne forholder sig til hvordan stoffer og materialer håndteres, både ved anvendelse og bortskaffelse (affald).

6 Undervisningen omfatter grundfag med følgende uddannelsestid i uger og vejledende fordeling på skoleperioderne i hovedforløbet: Skoleperiode: GF Matematik F 2 Info F 2 Arbejdsmiljø 1 1 Førstehj. og elementær brandbekæmpelse 0,5 Matematik E 2 Info E 2 Engelsk F 2 Naturfag 2 1) Info D 2 2) 1) Kun for specialet Styrings- og reguleringsteknik 2) Kun for specialet Kommunikationsteknik Valgfag: Undervisningen omfatter valgfag med følgende uddannelsestid i uger og vejledende fordeling på skoleperioder. Skoleperiode: GF Alle specialer Område- og specialefag: Efterfølgende er angivet vejledende tid og placering for område- og specialefag. Skolen kan vælge at placerer fagene i en anden rækkefølge, men i så fald skal dette beskrives i den lokale undervisningsplan, som efterfølgende skal godkendes af det lokal uddannelsesudvalg. Delmålsbeskrivelserne er vejledende, men målene skal indgå i en logisk sammenhæng med målene for praktikperioderne, således at eleven kan se sammenhængen mellem skole- og praktiktid. Områdefag Undervisningen omfatter områdefag med følgende uddannelsestid og vejledende fordeling på skoleperioder. Skoleperiode: GF Arbejdstilrettelæggelse 1,5 Diagramforståelse 1 El-lære 2 Montageteknik 1 Styring 1 Installations- og elektroteknik 8 Elektroteknik 2,5 Installations- og monteringsteknik 2 Kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5 0,5 Dimensionering 1 Love og regler 1 0,5 0,5 Elsikkerhed 1 Styringsteknik 0,5 / 1,0 1) EMC 0,5 1) 0,5 uge for specialet Installationsteknik og 1 uge for specialet Styrings- og reguleringsteknik

7 Bundne specialefag: Undervisningen omfatter bundne specialefag med følgende uddannelsestid og vejledende fordeling på skoleperioder. t Installationsteknik: Skoleperiode: GF Belysningsteknik 2 Automatiske anlæg i bygninger 2,5 Automatiske anlæg på maskiner 2,5 IBI 2,5 Energiteknik 1 t Styrings- og reguleringsteknik: Skoleperiode: GF Automatiske anlæg på maskiner 2,5 1,5 2 Styringsteknik 0,5 1 Reguleringsteknik 1 0,5 1 Hydraulik & pneumatik 1 Dataopsamling & -behandling 2 t Kommunikationsteknik: Skoleperiode: GF Datateknik 3 2 Netværksteknik 1,5 Teleanlæg 2 Teleteknik 1 1 Antenneteknik 0,5 Dataanlæg 3 t Bygningsautomation: Skoleperiode: GF IBI i mindre bygninger 2,5 Ventilation, varme og køl 1 1,5 Energiteknik 0,5 Data og dataopsamling 1,5 IBI/CTS 2,5 Sikring + overvågning + netværk 1,5 Grundforløbet Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Uddannelsesrettede områdefag: Grundforløb Installations- og elektroteknik Begynder og rutine 8,0 uger og øvrige ram- : Begynder

8 mer Eleven kan installere stikledning, målerafsætning og gruppetavle, tilslutte tilhørende kabler og ledninger i spændingsløse anlæg samt installere forskriftsmæssig beskyttelse mod direkte og indirekte berøring. Eleven opnår grundlæggende kendskab til dioder, ensrettere og transistorers virkemåde og kan udføre enkle beregninger på disse. Eleven opnår kendskab til induktion, magnetisme, frembringelse af vekselstrøm og forstår begreberne elektromotorisk kraft, frekvens, tilsyneladende-, aktiv- og reaktiv effekt, cosinus til phi, arbejde og virkningsgrad og kan udføre enkle beregninger på disse. Eleven kan foretage beregninger på induktive modstande og simple belastninger, herunder transformerens strømme, spændinger, omsætningsforhold og tab. Eleven kan redegøre for el-forsyningsnettets opbygning, samt produktion, transmission og distribution af elektrisk energi, og de miljømæssige konsekvenser heraf. Eleven kan redegøre for automatiske anlægs opbygning, forskellige styringsprincipper, standardkoblinger, de almindeligste mekaniske styre- og føleorganer samt funktionen af elektromekaniske relæer og tidsrelæer. Eleven kan dimensionere enkle el-installationer i overensstemmelse med gældende love og regler, og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, herunder 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer. Eleven kan udføre lys og kraftinstallationer (herunder motorinstallationer) efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt installationsmateriel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter. Eleven kan anvende de elektriske grundbegreber for spænding, strøm og effekt ved såvel DC som AC, herunder definitioner og karakteristika for vekselspændinger og strømme, foretage målinger på DC- og ACspændinger samt fejlfinde på enkle kredsløb. Eleven kan udføre en mindre relæteknisk opgave efter færdig dokumentation. : rutine Eleven kan, ved udførelse af stærk- og svagstrømsinstallationer, på rutineniveau anvende og vedligeholde håndværktøj og værktøjsmaskiner. Eleven kan udføre mindre tele- og datainstallationer i boliger efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt materiel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter. et 1. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Områdefag 1.skoleperiode Elektroteknik Rutine 2,5 uger

9 og øvrige rammer Eleven kan redegøre for 1- og 3-fasede vekeslstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning, samt i forbindelse hermed udføre målinger og beregninger. Eleven kan redegøre for virkemåde på startere og omkoblere. Eleven kan udføre effektberegning på 3-fasede net med symmetrisk belastning. Eleven kan redegøre for jævn- og vekselstrømsteorien Eleven kan anvende matematiske begreber og metoder i forbindelse med løsning af almene og tekniske problemstillinger (jævn- og vekselstrømsteori m.v.), herunder anvendelse af brancherelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger. Eleven kan redegøre for jording og potentialudligning. Eleven kan redegøre for problematikken omkring sammenføring af lav- og højfrekvens samt foretage de nødvendige forholdsregler. Eleven kan læse og forstå skemaer, diagrammer og tegninger. Eleven kan redegøre for nærføringsprincipper i installationer og tavler. Eleven kan redegøre for gruppetavlers opbygning samt virkemåde. 1.skoleperiode Områdefag Installations- og monteringsteknik Rutine 2 uger og øvrige rammer Eleven har kendskab til 1- og 3-fasede brugsgenstande og kan tilslutte disse til installationen Eleven kan udføre lys- og kraftinstallationer i boliger og kontorer (herunder særlige områder). Eleven kan foretage tilslutning på forsyningsnettet. Eleven kan udføre en motorinstallation med igangsætter Eleven kan ud fra dokumentation opbygge, fejlfinde og reparere relæstyringer, indeholdende f.eks. AC og DC kredsløb, timere, kontaktur, transientbeskyttelse m.v. Eleven kan udføre potentialudligning. Eleven kan udføre målinger og foretage korrekt indstilling af udstyr samt tilrette eksisterende dokumentation. Eleven kan vælge og anvende måleinstrumenter til forskriftmæssige afprøvninger af brugsgenstande og installationer samt kan anvende egnede instrumenter i forbindelse med afprøvning, justering og fejlsøgning. Eleven kan udføre en tele- datainstallationer i kontorer, mindre håndværksvirksomheder og butikker. Eleven kan foretage fejlfinding, vedligehold og reparation på motor- og lysinstallationer samt 1- og 3-fasede brugsgenstande. 1.skoleperiode

10 Områdefag Dimensionering Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan udføre dimensionering af gruppe-, lys- og kraftinstallationer til boliger, kontorer (herunder særlige områder), tavler og motorinstallationer efter gældende love og regler. Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensionere hoved- og stikledninger til installationer i boliger, kontorer samt håndværks- og industrivirksomheder. 1.skoleperiode Områdefag Kvalitetssikring Begynder 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan foretage forskriftsmæssige afprøvninger (målinger) af installationer til boliger, kontorer (herunder særlige områder), tavler og motorinstallationer samt udarbejde dokumentation. Eleven kan udarbejde dokumentation til en relæstyring i form af tegninger, diagrammer, skemaer m.v. samt tilrette eksisterende dokumentation. Eleven har kendskab til kvalitetssikrings- og kvalitetsstyringssystemer. 2. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): 2.skoleperiode Områdefag Love og regler Rutine 1 uge og øvrige rammer - Eleven kan redegøre for og anvende relevante love og regler i forhold til specialevalg Undervisningen skal til enhver tid tage udgangspunkt i det faglige indhold i skoleperioden. 2.skoleperiode Områdefag Elsikkerhed Avanceret 1 uge og øvrige rammer Eleven kan selvstændigt udføre arbejds- og betjeningsopgaver på eller ved tavleanlæg og elektriske installationer under iagttagelse af de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, således at der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift. Eleven kan redegøre for arbejdsmiljøregler og arbejde derefter.

11 2.skoleperiode Områdefag Styringsteknik Begynder/Rutine 1) 0,5 uge / 1 uge 1) og øvrige rammer Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb, herunder PLC-teknik med vægt på kombinatorisk programopbygning. Eleven kan redegøre for principper, virkemåde og anvendelse af almindeligt forekommende styre- føleorganer. Eleven kan udføre (designe) automatiske anlæg indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr (PLC) amt almindeligt forekommende styre- føleorganer. Eleven kan opbygge og montere en given styring indeholdende almindeligt forekommende styre- føleorganer. 1) t Installationsteknik 0,5 uge på begynderniveau. t Styrings- og reguleringsteknik 1 uge på rutineniveau. 2.skoleperiode Områdefag Kvalitetssikring Begynder og rutine 0,5 uge og øvrige rammer : begynder Eleven kan udarbejde og vedligeholde dokumentation, brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner i forhold til specialevalg. : Rutine Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer eller anden relevant dokumentation samt foretage målinger og afprøvninger i forhold til specialevalg. et omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): t installationsteknik: 2.skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Belysningsteknik Rutine og Avanceret 2 uger og øvrige rammer : rutine Eleven kan redegøre for lyskilder, koblingsmetoder, fasekompensering, lystekniske begreber og krav til belysning samt montere lysrørskoblinger. Eleven kan til en given opgave vælge og beregne lyskilder samt designe installationer, der opfylder kravene til komfort, miljø og energi.

12 Eleven kan udføre belysningsanlæg med forskellige lyskilder, som opfylder kundens og belysningsreglementets krav : avanceret Eleven kan udføre styring- og regulering af belysningsanlæg. Eleven kan vælge og placere sensorer og følere. t Styrings- og reguleringsteknik: 2. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Begynder og rutine 2,5 uge og øvrige rammer : begynder Eleven kan foretage opbygning, programmering, indkøring og montering af styringer indeholdende elektromekaniske, elektroniske og programmerbart udstyr, hvori indgår digitale og analoge signaler og udføre forskriftmæssig dokumentation. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer. : rutine Eleven kan redegøre for kombinatorisk og sekventiel PLC/Proces-teknik med analoge ind- og udgange, behandling af analoge og digitale signaler, databehandling (ordinstruktion), samt kommunikation mellem PLC er i netværk og bussystemer. 2. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Reguleringsteknik Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for grundlæggende reguleringstekniske principper. Eleven kan efter tegninger udføre, afprøve og indjustere enkle reguleringssløjfer. t Kommunikationsteknik: 2. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Datateknik Rutine 3 uger og øvrige rammer Eleven kan redegøre for grundlæggende datatekniske begreber samt seriel og parallel kommunikation. Eleven kan tilslutte komponenter der anvendes ved seriel kommunikation. Eleven kan opsætte et Peer til Peer-net indeholdende printer- og filserver. Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyber, der

13 anvendes i datainstallationer. Eleven kan redegøre for, anvende, installere og opsætte forskellige operativsystemer. Eleven kan redegøre for de mest anvendte standardprotokoller såsom TCP/IP-protokolsuiten. 2.skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Netværksteknik Rutine og avanceret 1,5 uge og øvrige rammer : rutine Eleven kan redegøre for opbygningen af større netværk og netværksbegreber, topologier samt netværkskomponenter og aktive enheder. : avanceret - Eleven kan udføre kabling med twistet pair, fiber og coax i henhold til gældende standarder og normer. Eleven kan udføre og opsætte trådløst netværk. t Bygningsautomatik: 2. skoleperiode Bygningsautomatik Bundne specialefag Intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger Avanceret 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsinstallationer. Eleven kan udføre diagnosticering ved hjælp af software. Eleven har kendskab til stand alone belysningsanlæg og decentralt styrede intelligente bygningsinstallationer. Eleven kan vælge og placere sensorer og følere. Eleven kan installere intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger indeholdende styrings- og reguleringsprincipper med analoge og digitale kredsløb for belysning samt mindre indbruds- og adgangskontrolanlæg. Eleven kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger. Eleven kan opbygge netværk i boliger til pc er, telefon og radio/tv. 3. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Områdefag 3.skoleperiode Kvalitetssikring

14 Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for kvalitetsstyringssystemer og kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation. Eleven kan udarbejde brugervejledning, vedligeholdelsesplan og udføre forskriftmæssige afprøvninger og målinger på relevant udstyr. Eleven kan udfærdige og vedligeholde teknisk dokumentation. 3.skoleperiode Områdefag Love og regler Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for og anvende relevante love og regler i forhold til specialevalg Undervisningen skal til enhver tid tage udgangspunkt i det faglige indhold i skoleperioden. 3.skoleperiode Områdefag EMC Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for grundlæggende begreber og problemstillinger i forbindelse med støj og støjskærmning. Eleven kan redegøre for praktiske alment forekommende løsninger til reduktion af elektrisk støj i såvel stærkstrøms- som svagstrømsinstallationer i henhold til gældende love og regler. Eleven kan under hensyn til specialevalg opbygge tavler og udføre installationer korrekt i henhold til EMC-problematik. er omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): t Installationsteknik: 3. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Rutine 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb herunder kombinatorisk og sekventiel PLCteknik. Eleven kan opbygge, montere og indkøre automatiske anlæg på maskiner indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr samt almindeligt forekommende analoge og digitale styre- og føleorganer. Eleven kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på

15 automatiske anlæg på maskiner. Eleven kan foretage forskriftsmæssig afprøvning. t Styrings- og reguleringsteknik: 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Rutine 1,5 uge og øvrige rammer Eleven kan foretage montering og programmering af operatørpaneler herunder grafiske brugerflader (SCADA) Eleven kan foretage projektering, programmering, indkøring og montering af styringer, hvori indgår digitale og analoge signaler samt udføre forskriftsmæssig dokumentation. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer indeholdende PLC. 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Styringsteknik Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan anvende analoge og digitale styre- føleorganer. Eleven har kendskab til visionsystemer med optisk udstyr. 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Reguleringsteknik Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan vælge, installere og programmere softstarter og frekvensomformer. 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Hydraulik og pneumatik 1 uge Rutine og øvrige rammer Eleven kan redegøre for luftstyringsanlæg, pneumatiske komponenter og styringer samt vedligeholdelse. Eleven kan opbygge et pneumatisk anlæg samt foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse. Eleven kan redegøre for komponenter til hydraulikstyringer og hydraulikpumper. Eleven kan vælge og foretage vedligeholdelse af hydrauliktanke og væsker. Eleven kan anvende relevant dokumentation.

16 t Kommunikationsteknik: 3. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Teleanlæg Rutine og avanceret 2 uger og øvrige rammer : rutine Eleven kan udføre en teleinstallation for et større flerbrugeranlæg med PABC- og ISDN-teknologi i henhold til gældende standarder og normer. Eleven kan konfigurere og programmere en PABC. Eleven kan opsætte, områdedække og programmere DECTtelefoner. Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og udarbejde dokumentationsmateriale. Eleven kan foretage fejlfinding og fejlretning på flerbrugeranlæg. : avanceret Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyper, der anvendes i teleinstallationer. 3. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Teleteknik Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for telesektorens struktur og offentlige tjenester samt kompetencer og ansvarsområder. Eleven kan redegøre for almindelig forekommende teletjenester f.eks. PSTN, ISDN og xdsl 3. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Antenneteknik Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for terminologien om radiobølger og frekvensområder, samt modtagerspænding og signal støj forhold for IMA-forhold, S/R-forhold, B/L-forhold og til stacking.på grundlag af Telestyrelsens normer. Eleven kan redegøre for komponenterne og kravene til det anvendte materiel og højfrekvenskabler i normalt forekommende antenne installationer, samt de specielle installationsformer for antenneanlæg og myndighedernes krav. Eleven kan beregne dæmpning og bølgelængde samt forstærkning og finde frekvenser for TV og radio. Eleven opnår kendskab til modforvrænger og til spærrefilter. Eleven kan udføre installation af et mindre fællesantenneanlæg

17 samt foretage kontrolmåling, fejlretning og afprøvning samt udarbejde og vedligeholde nødvendig dokumentation. t Bygningsautomatik: 3. skoleperiode Bygningsautomatik Bundne specialefag Ventilation, varme og køl Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan vælge og redegøre for styrings- og reguleringsprincipper for CTS-anlæg (Central Tilstand Styring) - med varme, ventilation og køling. Eleven har kendskab til sensorer og følere for CTS-anlæg. Eleven kan udføre installationer, målinger, afprøvning, fejlfinding, progammering og konfigurering ud fra dokumentation og brugerønsker. 3. skoleperiode Bygningsautomatik Bundne specialefag Sikring, overvågning og netværk Avanceret 1,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for sikringsbranchens struktur og opbygning og forstår kompetence- og ansvarsområder, samt opbygningen af sikringsanlæg, herunder indbruds- og brandalarmanlæg. Eleven kan udføre installation af AIA-anlæg (Automatiske Indbruds Alarmanlæg), foretage målinger, afprøvning og fejlretning af AIA-anlæg samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr. Eleven kan udføre installation, foretage målinger, afprøvning og fejlretning på adgangskontrol- ITV-, overvågnings- og brandalarmanlæg samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr. Eleven kan udføre dokumentation på sikringsanlæg. 4. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): 4. skoleperiode Områdefag Kvalitetssikring Avanceret 0,5 uge og øvrige rammer Eleven skal kunne foretage forskriftsmæssig afprøvning. Eleven skal kunne redegøre for kvalitetssystemer. Eleven skal kunne udfærdige og vedligeholde dokumentation

18 samt vejlede brugeren ved idriftsættelsen. Eleven skal kunne udarbejde brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner samt udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer. 4.skoleperiode Områdefag Love og regler Avanceret 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for og anvende relevante love og regler i forhold til specialevalg Undervisningen skal til enhver tid tage udgangspunkt i det faglige indhold i skoleperioden. et omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): t Installationsteknik: 4. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Intelligente bygningsinstallationer Avanceret 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for teknologierne ved en intelligent bygningsinstallation, herunder forskellen på en centralt og decentralt styret installation. Eleven skal have kendskab til TCP/IP og kan foretage fjernovervågning og fjernbetjening via modem/webserver. Eleven skal kunne foretage fejlfinding ved hjælp af software. Eleven har kendskab til stand alone belysningsanlæg og decentralt styrede intelligente bygningsinstallationer. Eleven kan opbygge netværk i boliger til pc er, telefon og radio/tv. 4. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Energiteknik Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for miljø- og energikrav til køle-, varmeog ventilationsinstallationer. Eleven kan til en given opgave vælge lyskilder og installationsform, der opfylder de miljømæssige og energibesparende foranstaltninger. Eleven kan vælge egnet styrings- og reguleringsform til energioptimering på varme- og ventilationsanlæg. Eleven har kendskab til alternative energiformer.

19 4. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg i bygninger Avanceret 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan vælge og placere sensorer og følere. Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsinstallationer indeholdende styringsog reguleringsprincipper for belysning, varme, ventilation, solafskærmning, alarm og adgangskontrol. Eleven kan redegøre for analoge og digitale kredsløb. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på automatiske anlæg i bygninger. Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel omprogrammering. t Styrings- og reguleringsteknik: 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Avanceret 2 uger og øvrige rammer Eleven kan opsætte og programmere PLC og kender til forskellen mellem PLC og Soft PLC. Eleven kan installere og programmere industrielle bussystemer og netværk. Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af automatiske anlæg samt udføre forskriftsmæssig dokumentation. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på automatiske anlæg og vejlede brugeren om anlæggets virkemåde og vedligehold. Eleven kan foretage energioptimering af automatiske anlæg på maskiner. 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Styringsteknik Avanceret 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for transmittere og konvertere samt udføre indkøring og justering af disse. Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb, herunder kombinatorisk og sekventiel PLCteknik. 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik

20 Bundne specialefag Reguleringsteknik Avanceret 1 uge og øvrige rammer Eleven kan anvende reguleringsprincipper. Eleven har kendskab til Fuzzy-logik. Eleven har kendskab til reguleringssløjfers egenskaber og kan udføre optimering af disse ved hjælp af forskellige optimeringsmetoder. Eleven har kendskab til step- og servomotorer samt programmerbare motorstyringer. 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Dataopsamling og - behandling. Avanceret 2 uger og øvrige rammer Eleven kan opsætte, programmere og installere OPC, SCADA og grafiske brugerflader. Eleven kan foretage dataopsamling og databehandling samt har kendskab til webserver. Eleven kan opsætte og programmere grænseflader mellem det administrative system og produktionsanlægget. t Kommunikationsteknik: 4. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Datateknik Avanceret 2 uger og øvrige rammer Eleven har kendskab til og kan anvende højniveauprogrammeringssprog. Eleven kan opsætte og konfigurere et clientservernetværk. Eleven kan foretage diagnosticering af datanetværk og analyse af måleresultater. 4. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Dataanlæg Avanceret 3 uger og øvrige rammer Eleven kan dimensionere og opsætte UPS. Eleven kan vælge og installere egnede sikkerhedssystemer herunder back up, firewall, virussikring m.m. Eleven kan opsætte, konfigurere og oprette brugere på et clientservernetværk. Eleven kan udføre større netværk med aktive komponenter. Eleven kan redegøre for de mest anvendte standardprotokoller, såsom TCP/IP-protokolsuiten.

Elektrikeruddannelsen 2008 Træder i kraft den 1. juli 2008

Elektrikeruddannelsen 2008 Træder i kraft den 1. juli 2008 Elektrikeruddannelsen 2008 Træder i kraft den 1. juli 2008 Uddannelsens struktur Start i virksomhed, eller start på teknisk skole GF H1 H2 H3 H4 Installationsteknik: 10 uger 8 uger 7 uger 8 uger 10 uger

Læs mere

Elfagets Praktikvejledning Specialet Installationsteknik

Elfagets Praktikvejledning Specialet Installationsteknik Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for Hovedforløbet. Praktik i virksomheden Eleven skal: Under vejledning, udføre lys- og kraftinstallationer, samt tele- og datainstallationer Under vejledning,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker

Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker Side 1 af 12 Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker BEK nr 272 af 15/04/2005 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 183 af 22/03/2004 4, stk. 2 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Elfagets Praktikvejledning Specialet Styrings- og reguleringsteknik

Elfagets Praktikvejledning Specialet Styrings- og reguleringsteknik Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for Hovedforløbet. Praktik i virksomheden Eleven skal: Under vejledning udføre lys- og kraftinstallationer samt tele- og datainstallationer Under vejledning

Læs mere

UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE

UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE Der er 35 tekniske skoler over hele landet, hvor du kan tage grundforløbet til elektrikeruddannelsen. Der findes 19 skoler, hvor du kan tage hele elektrikeruddannelsen inden

Læs mere

Elfagets Praktikvejledning Specialet Kommunikationsteknik

Elfagets Praktikvejledning Specialet Kommunikationsteknik Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for Hovedforløbet. Praktik i virksomheden Eleven skal: Under vejledning, udføre lys- og kraftinstallationer, samt tele- og datainstallationer Under vejledning,

Læs mere

Sådan bliver du elektriker...

Sådan bliver du elektriker... Sådan bliver du elektriker... For at blive elektriker skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed. Du skal skrive en ansøgning, hvor du fortæller om dig selv og din skolegang og om, hvorfor du

Læs mere

Elfagets Praktikvejledning Specialet Bygningsautomatik

Elfagets Praktikvejledning Specialet Bygningsautomatik Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for Hovedforløbet. Praktik i virksomheden Eleven skal: Under vejledning udføre lys- og kraftinstallationer samt tele- og datainstallationer Under vejledning

Læs mere

Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER

Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER PROCEDURE OG VÆRKTØJER Skolepraktikhåndbog Stamkort Arbejdstøj Feriesedler Uddannelsesplan Projektopgaver Virksomhedsforlagt

Læs mere

Elfagets Praktikvejledning Elmontør

Elfagets Praktikvejledning Elmontør Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for Hovedforløbet. Praktik i virksomheden Eleven skal: Under vejledning udføre lys- og kraftinstallationer samt tele- og datainstallationer Under vejledning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 509 af 31/05/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Den Store Blå. Elektrikeruddannelsen GF H1 H2 H3 H4. Udgivet af: Installationsteknik: 4 år. Styrings- og reguleringsteknik: Bygningsautomatik:

Den Store Blå. Elektrikeruddannelsen GF H1 H2 H3 H4. Udgivet af: Installationsteknik: 4 år. Styrings- og reguleringsteknik: Bygningsautomatik: Den Store Blå GF H1 H2 H3 H4 Installationsteknik: 4 år Styrings- og reguleringsteknik: 4 1/2 år Kommunikationsteknik: 4 1/2 år Bygningsautomatik: 4 år Elmontør: 2 1/2 år Elektrikeruddannelsen Udgivet af:

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 372 af 15/04/2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

August 2008. Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning

August 2008. Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning August 2008 Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning Det faglige udvalg ønsker, at de lokale uddannelsesudvalg drøfter, hvilke valgfrie specialefag der skal udbydes på skolen,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker 1 Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 12. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om uddannelserne

Læs mere

AT VÆRE EN LÆREPLADS I ELBRANCHEN

AT VÆRE EN LÆREPLADS I ELBRANCHEN AT VÆRE EN LÆREPLADS I ELBRANCHEN Det er en god investering at uddanne elektrikerlærlinge Når du deltager i uddannelse af en lærling, bidrager du til, at elbranchen i fremtiden er sikret den fornødne kvalificerede

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektriker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektriker BEK nr 496 af 22/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.98T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for 1. skoleperiode. Praktik i virksomheden Praktikvejledning bruges som redskab til at sikre, at eleven opnår de praktikmål, som er beskrevet for uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 13. juni 2008. Anlægsgartner Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen anlægsgartner

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Ventilationstekniker

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Ventilationstekniker Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Grundforløb Praktik 1. hovedforløb Praktik 2. hovedforløb Praktik 3. hovedforløb Praktik 4. hovedforløb Praktik Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre

Læs mere

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Det faglige udvalg for isoleringsfaget Det faglige udvalg for isoleringsfaget Udstedelsesdato: 21. juni 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

Den Store Blå ELEKTRIKERUDDANNELSEN. 2. udgave 28. september 2015

Den Store Blå ELEKTRIKERUDDANNELSEN. 2. udgave 28. september 2015 Den Store Blå ELEKTRIKERUDDANNELSEN 2. udgave 28. september 2015 1. udgave august 2015 Forord Den 1. august 2015 fik vi en ny elektrikeruddannelse. Den ny elektrikeruddannelse er resultatet af over 3 års

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 29.2.2008 Stenhugger og Stenindustriarbejder Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme Stolthed Fra praktisk håndværk til nørd -teori Elbranchen er stolt af sine unge elektrikere. De er nemlig højt kvalificerede,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Scan koden og besøg os på nettet. Find en læreplads. - som elektriker.

Scan koden og besøg os på nettet. Find en læreplads. - som elektriker. Scan koden og besøg os på nettet Find en læreplads - som elektriker www.def.dk/ungdom I LÆRE SOM ELEKTRIKER Hvad kan jeg blive? Som elektrikerlærling skal du vælge mellem 5 specialer indenfor elfaget.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 496 af 22/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Brobygning 9. kl. Strøm, styring & it

Brobygning 9. kl. Strøm, styring & it Brobygning 9. kl. Strøm, styring & it Elektriker Navn: Skole: Velkommen til Teknisk Skole Esbjerg Vi er glade for at se dig på brobygningsforløbet på Teknisk Skole Esbjerg. Her vil du få et indblik i,

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs- og energispecialist

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs- og energispecialist Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Grundforløb Praktik 1. hovedforløb Praktik 2. hovedforløb Praktik 3. hovedforløb Praktik 4. hovedforløb Praktik Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre

Læs mere

Skuemesterguide. til elektrikeruddannelsen

Skuemesterguide. til elektrikeruddannelsen til elektrikeruddannelsen 2013 1 Indholdsfortegnelse 2 Formål med vejledningen... 2 3 Generelt for hele uddannelsen... 3 3.1 EUD elektrikeren... 3 3.2 EUX elektrikeren... 3 3.3 Uddannelsesplan og bedømmelsesplan...

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs og blikkenslager

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs og blikkenslager Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Grundforløb Praktik 1. hovedforløb Praktik 2. hovedforløb Praktik 3. hovedforløb Praktik 4. hovedforløb Praktik Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen

Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen Forord Denne vejledning knytter sig til Bekendtgørelse nr. 738 af 28. juni 2006. Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=115494

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=115494 Side 1 af 22 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 138 af 28/02/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-03-2008 Undervisningsministeriet Vis mere... Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for forsyningsoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 487 af 21. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Installationsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb

Lokal undervisningsplan for Installationsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb Elektriker Lokal undervisningsplan for Installationsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb Den jydske Haandværkerskole, 2007 Elafdelingen Revideret februar 2008 www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Pædagogik...3

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Karakteroplysninger - EUD 2006

Karakteroplysninger - EUD 2006 Karakteroplysninger - EUD 2006 Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Ant. elever Teknologi og kommunikation - Gr.kursus i 1.hjælp og elementær brandbekæmp. Standpunkt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 5 uger 5 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 04/06/2009 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til murer

Bekendtgørelse om uddannelsen til murer Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 160 Offentligt Bekendtgørelse om uddannelsen til murer BEK nr 1182 af 06/12/2004 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 183 af 22/03/2004 4, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline radio-tv-supporter

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline radio-tv-supporter BEK nr 391 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.80T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et VVS - en ergitek nik Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. januar 20 Automatik og procesuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om

Læs mere

Elektrikeruddannelsen information til praktikvirksomheder

Elektrikeruddannelsen information til praktikvirksomheder information til praktikvirksomheder Den 1. juli 2008 trådte bekendtgørelsen om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Strøm, styring og it i kraft og dermed en tilpasset og tidssvarende elektrikeruddannelse.

Læs mere

Elektrikeruddannelsen

Elektrikeruddannelsen Elektrikeruddannelsen Lokal undervisningsplan Generel del Den jydske Haandværkerskole, 2006 Elafdelingen Revideret juni 2007 www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skolen... 4 Kvalitet...

Læs mere

Din profil og dine fordele

Din profil og dine fordele Din profil og dine fordele Det en fordel, at du har gode faglige forudsætninger, interesse og modenhed til at gennemføre en elektrikeruddannelse og en gymnasial uddannelse på næsten samme tid. Til gengæld

Læs mere

Elektrikere. Lokal undervisningsplan. Erhvervsskolerne Aars. Strøm, styring og IT. Side 1 af 8

Elektrikere. Lokal undervisningsplan. Erhvervsskolerne Aars. Strøm, styring og IT. Side 1 af 8 Side 1 af 8 Side 2 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE: LOVGRUNDLAG:... 3 UNDERVISNINGEN... 4 SAMARBEJDET... 4 TEORIOPGAVERNE... 4 TIDSPLAN... 5 GRUNDFORLØBSPROJEKTET:... 6 EVALUERING:... 7 Side 3 af 8 Lovgrundlag:

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 01/07/2011 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 25/02/2011

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker BEK nr 326 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.23T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Elektrikeruddannelsens speciale Installationsteknik med studiekompetence. (eux)

Elektrikeruddannelsens speciale Installationsteknik med studiekompetence. (eux) Gymnasiale fag Timer Afkortning fra EUD timer Dansk A (stx) 240 0 Engelsk B (htx) 210 50 1 Matematik B (htx) 285 140 2 Samfundsfag C (htx) 75 0 Kemi C (hf) 75 0 Fysik B (htx) 190 40 3 Valgfag (evt. Matematik

Læs mere

Lokal undervisningsplan for elektrikere

Lokal undervisningsplan for elektrikere Side 1 af 8 Forår 2011 Lokal undervisningsplan for elektrikere Side 2 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE: LOVGRUNDLAG:... 3 UNDERVISNINGEN... 4 SAMARBEJDET... 4 TEORIOPGAVERNE... 4 TIDSPLAN... 5 GRUNDFORLØBSPROJEKTET:...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til receptionist

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til receptionist Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til receptionist Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses%

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Karakteroplysninger - EUD 200 - til november Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Teknologi og kommunikation - Gr.kursus i 1.hjælp og elementær brandbekæmp. Standpunkt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Møde LUU Strøm, styring, og it. D kl: 1230 på EUC-SYD

Møde LUU Strøm, styring, og it. D kl: 1230 på EUC-SYD Møde LUU Strøm, styring, og it. D. 10-05-16 kl: 1230 på EUC-SYD Deltagere: Formand Bjarne Lund (BL) Næstformand Allan Schmidt (AS) Karsten Edlefsen (KE) Skole: Leif Elsborg (LKE) Toni B. Lynge (TBL) Afbud:

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Installationsbranchens Vision 2022

Installationsbranchens Vision 2022 Installationsbranchens Vision 2022 TEKNIQ og DEF har i samarbejde lavet Vision 2022 (2012 maj 2013). Fælles retning for branchens udvikling i de kommende år, så branchen proaktivt kan imødekomme de kommende

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 857 af 11/07/2011 Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker Udstedt af det Faglige Udvalg for Beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 497 af /04/015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Forsyningsoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. marts 2010 murer og flisemontør Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som entreprenørmaskinmekaniker I entreprenørmaskinmekaniker specialet bliver du uddannet til specialist i reparation af personlifte

Læs mere

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 21/04/2015 om uddannelsen til

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Rustfast industrimontør

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Rustfast industrimontør Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Grundforløb Praktik 1. hovedforløb Praktik 2. hovedforløb Praktik 3. hovedforløb Praktik 4. hovedforløb Praktik Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til forsyningsoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til forsyningsoperatør BEK nr 241 af 09/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Udstedelsesdato: 16. maj 2008 Udstedt af det faglige udvalg for beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 04/03/2008 om

Læs mere

Personvognsmekaniker (udkast 4)

Personvognsmekaniker (udkast 4) Bilag 5 Personvognsmekaniker (udkast 4) 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til personvognsmekaniker har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et Smed, aluminium Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i praktiktiden

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Elektronikoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Modulplan og scorekort. Automatik afd. Motor - styring H1.

Modulplan og scorekort. Automatik afd. Motor - styring H1. Metalindustriens uddannelser, har under undervisningsministeriet beskrevet en række målpinde som modulet skal opfylde: Styringsteknik (Fagnr. 00145) 1 Eleven kan opbygge relæstyringer og forbinde elmotorer

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 7

Undervisningsplan Side 1 af 7 Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 162 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang, at vedkommende kan foretage

Læs mere

Elektrikeruddannelsen Information til virksomheder

Elektrikeruddannelsen Information til virksomheder Elektrikeruddannelsen Information til virksomheder Elektrikeruddannelsen opbygning Den 1. august 2015 lanceres en ny elektrikeruddannelse. Ny elektrikeruddannelse: En uddannelse flere målgrupper Den nye

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere