Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker. Forord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker. Forord"

Transkript

1 Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker Forord Uddannelsesbekendtgørelsen og den tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens 3. Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e- mail. Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet. Denne vejledning erstatter vejledning af 1. juni 2004 Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer: 1) antallet er ændret fra 3 til 5 specialer. 2) Der er indført en voksenuddannelse og en ungdomsuddannelse med et kort speciale som Elmontør, der dels kan gennemføres som en decideret voksenuddannelse med 10 ugers grundforløb, og dels som en ungdomsuddannelse efter 20 ugers grundforløb. 3) Der er foretaget ændringer vedr. valg af grundfag Fundne fejl i bekendtgørelsen: 1) I 17. Undervisningen i hovedforløbet omfatter for specialet el-montør følgende områdefag, der varer i alt 9 uger, og som er dele af de i 13 nævnte fag: Her skal 13 læses som 16 2) I 26 Stk. 2. Praktikuddannelsen for specialet styrings- og installationsteknik har som mål, at eleven kan: Her skal der stå: specialet styrings- og reguleringsteknik Alle elever, der ikke har gennemført 1. skoleperiode i hovedforløbet, kan overgå til denne bekendtgørelse. En eventuel overgangsordning skal aftales mellem elev, virksomhed og skole. Kapitel 1 Uddannelsen Til bekendtgørelsens kapitel Formålet med elektrikeruddannelsen er, at uddanne elektrikere med generel viden om stærkstrømsteknik, herudover specialviden om installationsteknik, styrings- og reguleringsteknik, kommunikationsteknik og bygningsautomatik.

2 De i bekendtgørelsen nævnte love og bestemmelser omfatter blandt andet Stærkstrømsbekendtgørelsen og Arbejdsmiljøbestemmelser, og disse regler skal indgå i såvel teoretiske som praktiske fag, således at eleven får reel viden om disse bestemmelser. Uddannelsen skal ved skole- og praktikophold medvirke til udvikling af gode holdninger til kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø, samt give mulighed for videreuddannelse og fremme lysten til at blive selvstændig erhvervsdrivende. Historisk set er elektrikeruddannelsen en uddannelse, der giver gode muligheder for beskæftigelse, også i andre brancher, der beskæftiger sig indenfor ovennævnte områder. Ydermere er der gode muligheder for videreuddannelse. For elfaget er det væsentligt, at uddannelsen nu og i fremtiden fremstår som attraktiv og med gode karrieremuligheder. Uddannelsens mål er, at eleven gennem et vekselforløb mellem skole og praktikvirksomhed erhverver sig svendebrev som elektriker eller el-montør, og opnår mulighed for videreuddannelse. Efter erhvervelse af svendebrev er der mulighed for, via efteruddannelse, at erhverve sig tillæg til svendebrevet og/eller diplom inden for udvalgte fagområder. Afhængig af grundskoleuddannelse, påbygning, htx eller lignende er der muligheder for kortere eller længerevarende videreuddannelse, der bl.a. kan danne grundlag for en karriere som selvstændig. Det anses for væsentlig, at den færdiguddannede elektriker er motiveret for fortsat uddannelse i sit arbejdsliv, da branchen i stigende grad skal kunne håndtere nye teknologier. I forbindelse med elevernes personlige udvikling, bør de gøres bekendte med begreberne faglige og personlige kvalifikationer og deres ligelige vægtning i kompetencebegrebet. Undervisningen skal gennem hele forløbet tilrettelægges på en sådan måde, at eleven gøres medansvarlig for undervisningen, og gennem praktisk og teoretisk arbejde forstår betydningen af eget medansvar for læring, og udvikler gode holdninger til kvalitet, sikkerhed og miljømæssige forhold. Eleven skal kunne vurdere om arbejdsproces og arbejdsresultater lever op til de krævede kvalitetskrav. Undervisningen skal desuden tilrettelægges således, at der gives eleven mulighed for personlig udvikling i henhold til målene for de faglige og personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre, møder personligt og fagligt udviklende problemstillinger. Uddannelsen byder på muligheder for videreuddannelse. Det er væsentlig, at eleven gøres opmærksom på de uddannelsesmuligheder, der ligger i forlængelse af uddannelsen og hvilket speciale, påbygningsfag og valgfag det kan være hensigtsmæssigt at vælge.

3 Til bekendtgørelsens kapitel Kapitel 2 Uddannelsesforløbet og struktur m.v. Uddannelsen er opdelt i skoleperioder som vist på nedenstående figur: GF H1 H2 H4 4 år 20 uger 10 uger 8 uger 7 uger 8 uger Installationsteknik H2 H4 4½ år 10 uger 8 uger 10 uger Styrings- & reguleringsteknik H2 H4 4½ år 10 uger 8 uger 10 uger Kommunikationsteknik H2 H4 4 år 8 uger 7 uger 8 uger Bygningsautomatik H1 H2 2 år 36 uger (2½ år voksenuddannelse) GRV 10 uger 10 uger 10 uger El-montør Valgfrie specialefag (2 uger) Erhvervsrettet og/eller studierettet påbygning Undervisningen kan omfatte erhvervsrettet og/eller studierettet påbygning. Undervisningen i den erhvervsrettede påbygning, der højst kan vare 4 uger, skal vælges ud fra fortegnelsen over de valgfrie specialefag. Adgangskrav til hovedforløb De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen, dels af grundforløbsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet - grundforløbsbekendtgørelsen). Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i områdefaget el-lære, det særlige områdefag installations- og elektroteknik og grundfaget matematik på niveau F, jf. uddannelsesbekendtgørelsen

4 Særlige forløb og godskrivning Voksenuddannelsesforløb Elever over 25 år kan få afkortet deres uddannelse. Ved oprettelse af uddannelsesaftalen retter eleven og/eller virksomheden henvendelse til en teknisk skole, der bidrager med den fornødne vejledning og tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet (se også afsnittet om el-montøren). Følgende forhold danner grundlag for nedsættelse af uddannelsestid: CV, relevante eksamensbeviser m.v. fra eleven. Skriftlig udtalelse fra praktikvirksomheden vedrørende den samlede uddannelsestid inkl. skoleophold. Skriftlig udtalelse fra skolen om hvilke skoleperioder/fag der skal gennemføres. Fritagelse for dele af uddannelsen Elever kan fritages for dele af undervisningen på baggrund af anden uddannelse. For grundfag gives merit i henhold til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen). For område- og specialefag gives merit ud fra meritbilaget (bilag 2), der er knyttet til denne vejledning og ud fra skolens vurdering af den enkelte elevs forudsætninger. Kapitel 3 Skoleundervisningen og praktikuddannelsen mv. Skoleundervisningen Til bekendtgørelsens kapitel Undervisningen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges på følgende måde: Der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, således at eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger. Alle fag i uddannelsen og temaer i skoleforløbene varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, så eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen. Undervisningen skal i videst muligt omfang afspejle arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v., der er karakteristisk for uddannelsesområdet.

5 Område- og specialefagenes slutmål er beskrevet på følgende tre niveauer: De tre niveauer Faglige/erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. Rutineniveau Avanceret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. Personlige kvalifikationer og kompetencer På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Det skal bemærkes, at de niveauer der er angivet i bekendtgørelsen er slutmål for de enkelte områdefag og specialefag, og at der i vejledningen forekommer niveauer på et lavere niveau grundet en skoleperiodeopdelt vejledning. Grundfag og valgfag Efterfølgende er angivet vejledende tid og placering for de enkelte grundfag og valgfag. Fagene kan fordeles anderledes, dog skal evt. skoleskift respekteres. Undervisningen i grundfag og valgfag følger bestemmelserne om disse fag, og de bør integreres i område- og specialefag i det omfang, det forekommer hensigtsmæssigt. Grundfag: Informationsteknologi, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af rapporter. Fremmedsprog er bl.a. tænkt anvendt i forbindelse med tekniske manualer, når eleverne arbejder med praktiske opgaver. Naturfag er tænkt som integreret i forbindelse med specialefaget pneumatik og hydraulik og automatiske anlæg. Informationsteknologi niveau D er tænkt integreret med specialefaget dataanlæg. Faget arbejdsmiljø er tænkt indføjet i de skriftlige rapporter/dokumentation m.v. som eleverne udarbejder. I forbindelse med praktiske opgaver og/eller projekter kan det være hensigtsmæssigt, at eleverne forholder sig til hvordan stoffer og materialer håndteres, både ved anvendelse og bortskaffelse (affald).

6 Undervisningen omfatter grundfag med følgende uddannelsestid i uger og vejledende fordeling på skoleperioderne i hovedforløbet: Skoleperiode: GF Matematik F 2 Info F 2 Arbejdsmiljø 1 1 Førstehj. og elementær brandbekæmpelse 0,5 Matematik E 2 Info E 2 Engelsk F 2 Naturfag 2 1) Info D 2 2) 1) Kun for specialet Styrings- og reguleringsteknik 2) Kun for specialet Kommunikationsteknik Valgfag: Undervisningen omfatter valgfag med følgende uddannelsestid i uger og vejledende fordeling på skoleperioder. Skoleperiode: GF Alle specialer Område- og specialefag: Efterfølgende er angivet vejledende tid og placering for område- og specialefag. Skolen kan vælge at placerer fagene i en anden rækkefølge, men i så fald skal dette beskrives i den lokale undervisningsplan, som efterfølgende skal godkendes af det lokal uddannelsesudvalg. Delmålsbeskrivelserne er vejledende, men målene skal indgå i en logisk sammenhæng med målene for praktikperioderne, således at eleven kan se sammenhængen mellem skole- og praktiktid. Områdefag Undervisningen omfatter områdefag med følgende uddannelsestid og vejledende fordeling på skoleperioder. Skoleperiode: GF Arbejdstilrettelæggelse 1,5 Diagramforståelse 1 El-lære 2 Montageteknik 1 Styring 1 Installations- og elektroteknik 8 Elektroteknik 2,5 Installations- og monteringsteknik 2 Kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5 0,5 Dimensionering 1 Love og regler 1 0,5 0,5 Elsikkerhed 1 Styringsteknik 0,5 / 1,0 1) EMC 0,5 1) 0,5 uge for specialet Installationsteknik og 1 uge for specialet Styrings- og reguleringsteknik

7 Bundne specialefag: Undervisningen omfatter bundne specialefag med følgende uddannelsestid og vejledende fordeling på skoleperioder. t Installationsteknik: Skoleperiode: GF Belysningsteknik 2 Automatiske anlæg i bygninger 2,5 Automatiske anlæg på maskiner 2,5 IBI 2,5 Energiteknik 1 t Styrings- og reguleringsteknik: Skoleperiode: GF Automatiske anlæg på maskiner 2,5 1,5 2 Styringsteknik 0,5 1 Reguleringsteknik 1 0,5 1 Hydraulik & pneumatik 1 Dataopsamling & -behandling 2 t Kommunikationsteknik: Skoleperiode: GF Datateknik 3 2 Netværksteknik 1,5 Teleanlæg 2 Teleteknik 1 1 Antenneteknik 0,5 Dataanlæg 3 t Bygningsautomation: Skoleperiode: GF IBI i mindre bygninger 2,5 Ventilation, varme og køl 1 1,5 Energiteknik 0,5 Data og dataopsamling 1,5 IBI/CTS 2,5 Sikring + overvågning + netværk 1,5 Grundforløbet Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Uddannelsesrettede områdefag: Grundforløb Installations- og elektroteknik Begynder og rutine 8,0 uger og øvrige ram- : Begynder

8 mer Eleven kan installere stikledning, målerafsætning og gruppetavle, tilslutte tilhørende kabler og ledninger i spændingsløse anlæg samt installere forskriftsmæssig beskyttelse mod direkte og indirekte berøring. Eleven opnår grundlæggende kendskab til dioder, ensrettere og transistorers virkemåde og kan udføre enkle beregninger på disse. Eleven opnår kendskab til induktion, magnetisme, frembringelse af vekselstrøm og forstår begreberne elektromotorisk kraft, frekvens, tilsyneladende-, aktiv- og reaktiv effekt, cosinus til phi, arbejde og virkningsgrad og kan udføre enkle beregninger på disse. Eleven kan foretage beregninger på induktive modstande og simple belastninger, herunder transformerens strømme, spændinger, omsætningsforhold og tab. Eleven kan redegøre for el-forsyningsnettets opbygning, samt produktion, transmission og distribution af elektrisk energi, og de miljømæssige konsekvenser heraf. Eleven kan redegøre for automatiske anlægs opbygning, forskellige styringsprincipper, standardkoblinger, de almindeligste mekaniske styre- og føleorganer samt funktionen af elektromekaniske relæer og tidsrelæer. Eleven kan dimensionere enkle el-installationer i overensstemmelse med gældende love og regler, og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, herunder 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer. Eleven kan udføre lys og kraftinstallationer (herunder motorinstallationer) efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt installationsmateriel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter. Eleven kan anvende de elektriske grundbegreber for spænding, strøm og effekt ved såvel DC som AC, herunder definitioner og karakteristika for vekselspændinger og strømme, foretage målinger på DC- og ACspændinger samt fejlfinde på enkle kredsløb. Eleven kan udføre en mindre relæteknisk opgave efter færdig dokumentation. : rutine Eleven kan, ved udførelse af stærk- og svagstrømsinstallationer, på rutineniveau anvende og vedligeholde håndværktøj og værktøjsmaskiner. Eleven kan udføre mindre tele- og datainstallationer i boliger efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt materiel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter. et 1. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Områdefag 1.skoleperiode Elektroteknik Rutine 2,5 uger

9 og øvrige rammer Eleven kan redegøre for 1- og 3-fasede vekeslstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning, samt i forbindelse hermed udføre målinger og beregninger. Eleven kan redegøre for virkemåde på startere og omkoblere. Eleven kan udføre effektberegning på 3-fasede net med symmetrisk belastning. Eleven kan redegøre for jævn- og vekselstrømsteorien Eleven kan anvende matematiske begreber og metoder i forbindelse med løsning af almene og tekniske problemstillinger (jævn- og vekselstrømsteori m.v.), herunder anvendelse af brancherelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger. Eleven kan redegøre for jording og potentialudligning. Eleven kan redegøre for problematikken omkring sammenføring af lav- og højfrekvens samt foretage de nødvendige forholdsregler. Eleven kan læse og forstå skemaer, diagrammer og tegninger. Eleven kan redegøre for nærføringsprincipper i installationer og tavler. Eleven kan redegøre for gruppetavlers opbygning samt virkemåde. 1.skoleperiode Områdefag Installations- og monteringsteknik Rutine 2 uger og øvrige rammer Eleven har kendskab til 1- og 3-fasede brugsgenstande og kan tilslutte disse til installationen Eleven kan udføre lys- og kraftinstallationer i boliger og kontorer (herunder særlige områder). Eleven kan foretage tilslutning på forsyningsnettet. Eleven kan udføre en motorinstallation med igangsætter Eleven kan ud fra dokumentation opbygge, fejlfinde og reparere relæstyringer, indeholdende f.eks. AC og DC kredsløb, timere, kontaktur, transientbeskyttelse m.v. Eleven kan udføre potentialudligning. Eleven kan udføre målinger og foretage korrekt indstilling af udstyr samt tilrette eksisterende dokumentation. Eleven kan vælge og anvende måleinstrumenter til forskriftmæssige afprøvninger af brugsgenstande og installationer samt kan anvende egnede instrumenter i forbindelse med afprøvning, justering og fejlsøgning. Eleven kan udføre en tele- datainstallationer i kontorer, mindre håndværksvirksomheder og butikker. Eleven kan foretage fejlfinding, vedligehold og reparation på motor- og lysinstallationer samt 1- og 3-fasede brugsgenstande. 1.skoleperiode

10 Områdefag Dimensionering Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan udføre dimensionering af gruppe-, lys- og kraftinstallationer til boliger, kontorer (herunder særlige områder), tavler og motorinstallationer efter gældende love og regler. Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensionere hoved- og stikledninger til installationer i boliger, kontorer samt håndværks- og industrivirksomheder. 1.skoleperiode Områdefag Kvalitetssikring Begynder 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan foretage forskriftsmæssige afprøvninger (målinger) af installationer til boliger, kontorer (herunder særlige områder), tavler og motorinstallationer samt udarbejde dokumentation. Eleven kan udarbejde dokumentation til en relæstyring i form af tegninger, diagrammer, skemaer m.v. samt tilrette eksisterende dokumentation. Eleven har kendskab til kvalitetssikrings- og kvalitetsstyringssystemer. 2. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): 2.skoleperiode Områdefag Love og regler Rutine 1 uge og øvrige rammer - Eleven kan redegøre for og anvende relevante love og regler i forhold til specialevalg Undervisningen skal til enhver tid tage udgangspunkt i det faglige indhold i skoleperioden. 2.skoleperiode Områdefag Elsikkerhed Avanceret 1 uge og øvrige rammer Eleven kan selvstændigt udføre arbejds- og betjeningsopgaver på eller ved tavleanlæg og elektriske installationer under iagttagelse af de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, således at der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift. Eleven kan redegøre for arbejdsmiljøregler og arbejde derefter.

11 2.skoleperiode Områdefag Styringsteknik Begynder/Rutine 1) 0,5 uge / 1 uge 1) og øvrige rammer Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb, herunder PLC-teknik med vægt på kombinatorisk programopbygning. Eleven kan redegøre for principper, virkemåde og anvendelse af almindeligt forekommende styre- føleorganer. Eleven kan udføre (designe) automatiske anlæg indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr (PLC) amt almindeligt forekommende styre- føleorganer. Eleven kan opbygge og montere en given styring indeholdende almindeligt forekommende styre- føleorganer. 1) t Installationsteknik 0,5 uge på begynderniveau. t Styrings- og reguleringsteknik 1 uge på rutineniveau. 2.skoleperiode Områdefag Kvalitetssikring Begynder og rutine 0,5 uge og øvrige rammer : begynder Eleven kan udarbejde og vedligeholde dokumentation, brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner i forhold til specialevalg. : Rutine Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer eller anden relevant dokumentation samt foretage målinger og afprøvninger i forhold til specialevalg. et omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): t installationsteknik: 2.skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Belysningsteknik Rutine og Avanceret 2 uger og øvrige rammer : rutine Eleven kan redegøre for lyskilder, koblingsmetoder, fasekompensering, lystekniske begreber og krav til belysning samt montere lysrørskoblinger. Eleven kan til en given opgave vælge og beregne lyskilder samt designe installationer, der opfylder kravene til komfort, miljø og energi.

12 Eleven kan udføre belysningsanlæg med forskellige lyskilder, som opfylder kundens og belysningsreglementets krav : avanceret Eleven kan udføre styring- og regulering af belysningsanlæg. Eleven kan vælge og placere sensorer og følere. t Styrings- og reguleringsteknik: 2. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Begynder og rutine 2,5 uge og øvrige rammer : begynder Eleven kan foretage opbygning, programmering, indkøring og montering af styringer indeholdende elektromekaniske, elektroniske og programmerbart udstyr, hvori indgår digitale og analoge signaler og udføre forskriftmæssig dokumentation. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer. : rutine Eleven kan redegøre for kombinatorisk og sekventiel PLC/Proces-teknik med analoge ind- og udgange, behandling af analoge og digitale signaler, databehandling (ordinstruktion), samt kommunikation mellem PLC er i netværk og bussystemer. 2. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Reguleringsteknik Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for grundlæggende reguleringstekniske principper. Eleven kan efter tegninger udføre, afprøve og indjustere enkle reguleringssløjfer. t Kommunikationsteknik: 2. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Datateknik Rutine 3 uger og øvrige rammer Eleven kan redegøre for grundlæggende datatekniske begreber samt seriel og parallel kommunikation. Eleven kan tilslutte komponenter der anvendes ved seriel kommunikation. Eleven kan opsætte et Peer til Peer-net indeholdende printer- og filserver. Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyber, der

13 anvendes i datainstallationer. Eleven kan redegøre for, anvende, installere og opsætte forskellige operativsystemer. Eleven kan redegøre for de mest anvendte standardprotokoller såsom TCP/IP-protokolsuiten. 2.skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Netværksteknik Rutine og avanceret 1,5 uge og øvrige rammer : rutine Eleven kan redegøre for opbygningen af større netværk og netværksbegreber, topologier samt netværkskomponenter og aktive enheder. : avanceret - Eleven kan udføre kabling med twistet pair, fiber og coax i henhold til gældende standarder og normer. Eleven kan udføre og opsætte trådløst netværk. t Bygningsautomatik: 2. skoleperiode Bygningsautomatik Bundne specialefag Intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger Avanceret 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsinstallationer. Eleven kan udføre diagnosticering ved hjælp af software. Eleven har kendskab til stand alone belysningsanlæg og decentralt styrede intelligente bygningsinstallationer. Eleven kan vælge og placere sensorer og følere. Eleven kan installere intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger indeholdende styrings- og reguleringsprincipper med analoge og digitale kredsløb for belysning samt mindre indbruds- og adgangskontrolanlæg. Eleven kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger. Eleven kan opbygge netværk i boliger til pc er, telefon og radio/tv. 3. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Områdefag 3.skoleperiode Kvalitetssikring

14 Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for kvalitetsstyringssystemer og kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation. Eleven kan udarbejde brugervejledning, vedligeholdelsesplan og udføre forskriftmæssige afprøvninger og målinger på relevant udstyr. Eleven kan udfærdige og vedligeholde teknisk dokumentation. 3.skoleperiode Områdefag Love og regler Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for og anvende relevante love og regler i forhold til specialevalg Undervisningen skal til enhver tid tage udgangspunkt i det faglige indhold i skoleperioden. 3.skoleperiode Områdefag EMC Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for grundlæggende begreber og problemstillinger i forbindelse med støj og støjskærmning. Eleven kan redegøre for praktiske alment forekommende løsninger til reduktion af elektrisk støj i såvel stærkstrøms- som svagstrømsinstallationer i henhold til gældende love og regler. Eleven kan under hensyn til specialevalg opbygge tavler og udføre installationer korrekt i henhold til EMC-problematik. er omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): t Installationsteknik: 3. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Rutine 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb herunder kombinatorisk og sekventiel PLCteknik. Eleven kan opbygge, montere og indkøre automatiske anlæg på maskiner indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr samt almindeligt forekommende analoge og digitale styre- og føleorganer. Eleven kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på

15 automatiske anlæg på maskiner. Eleven kan foretage forskriftsmæssig afprøvning. t Styrings- og reguleringsteknik: 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Rutine 1,5 uge og øvrige rammer Eleven kan foretage montering og programmering af operatørpaneler herunder grafiske brugerflader (SCADA) Eleven kan foretage projektering, programmering, indkøring og montering af styringer, hvori indgår digitale og analoge signaler samt udføre forskriftsmæssig dokumentation. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer indeholdende PLC. 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Styringsteknik Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan anvende analoge og digitale styre- føleorganer. Eleven har kendskab til visionsystemer med optisk udstyr. 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Reguleringsteknik Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan vælge, installere og programmere softstarter og frekvensomformer. 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Hydraulik og pneumatik 1 uge Rutine og øvrige rammer Eleven kan redegøre for luftstyringsanlæg, pneumatiske komponenter og styringer samt vedligeholdelse. Eleven kan opbygge et pneumatisk anlæg samt foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse. Eleven kan redegøre for komponenter til hydraulikstyringer og hydraulikpumper. Eleven kan vælge og foretage vedligeholdelse af hydrauliktanke og væsker. Eleven kan anvende relevant dokumentation.

16 t Kommunikationsteknik: 3. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Teleanlæg Rutine og avanceret 2 uger og øvrige rammer : rutine Eleven kan udføre en teleinstallation for et større flerbrugeranlæg med PABC- og ISDN-teknologi i henhold til gældende standarder og normer. Eleven kan konfigurere og programmere en PABC. Eleven kan opsætte, områdedække og programmere DECTtelefoner. Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og udarbejde dokumentationsmateriale. Eleven kan foretage fejlfinding og fejlretning på flerbrugeranlæg. : avanceret Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyper, der anvendes i teleinstallationer. 3. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Teleteknik Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for telesektorens struktur og offentlige tjenester samt kompetencer og ansvarsområder. Eleven kan redegøre for almindelig forekommende teletjenester f.eks. PSTN, ISDN og xdsl 3. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Antenneteknik Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for terminologien om radiobølger og frekvensområder, samt modtagerspænding og signal støj forhold for IMA-forhold, S/R-forhold, B/L-forhold og til stacking.på grundlag af Telestyrelsens normer. Eleven kan redegøre for komponenterne og kravene til det anvendte materiel og højfrekvenskabler i normalt forekommende antenne installationer, samt de specielle installationsformer for antenneanlæg og myndighedernes krav. Eleven kan beregne dæmpning og bølgelængde samt forstærkning og finde frekvenser for TV og radio. Eleven opnår kendskab til modforvrænger og til spærrefilter. Eleven kan udføre installation af et mindre fællesantenneanlæg

17 samt foretage kontrolmåling, fejlretning og afprøvning samt udarbejde og vedligeholde nødvendig dokumentation. t Bygningsautomatik: 3. skoleperiode Bygningsautomatik Bundne specialefag Ventilation, varme og køl Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan vælge og redegøre for styrings- og reguleringsprincipper for CTS-anlæg (Central Tilstand Styring) - med varme, ventilation og køling. Eleven har kendskab til sensorer og følere for CTS-anlæg. Eleven kan udføre installationer, målinger, afprøvning, fejlfinding, progammering og konfigurering ud fra dokumentation og brugerønsker. 3. skoleperiode Bygningsautomatik Bundne specialefag Sikring, overvågning og netværk Avanceret 1,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for sikringsbranchens struktur og opbygning og forstår kompetence- og ansvarsområder, samt opbygningen af sikringsanlæg, herunder indbruds- og brandalarmanlæg. Eleven kan udføre installation af AIA-anlæg (Automatiske Indbruds Alarmanlæg), foretage målinger, afprøvning og fejlretning af AIA-anlæg samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr. Eleven kan udføre installation, foretage målinger, afprøvning og fejlretning på adgangskontrol- ITV-, overvågnings- og brandalarmanlæg samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr. Eleven kan udføre dokumentation på sikringsanlæg. 4. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): 4. skoleperiode Områdefag Kvalitetssikring Avanceret 0,5 uge og øvrige rammer Eleven skal kunne foretage forskriftsmæssig afprøvning. Eleven skal kunne redegøre for kvalitetssystemer. Eleven skal kunne udfærdige og vedligeholde dokumentation

18 samt vejlede brugeren ved idriftsættelsen. Eleven skal kunne udarbejde brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner samt udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer. 4.skoleperiode Områdefag Love og regler Avanceret 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for og anvende relevante love og regler i forhold til specialevalg Undervisningen skal til enhver tid tage udgangspunkt i det faglige indhold i skoleperioden. et omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): t Installationsteknik: 4. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Intelligente bygningsinstallationer Avanceret 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for teknologierne ved en intelligent bygningsinstallation, herunder forskellen på en centralt og decentralt styret installation. Eleven skal have kendskab til TCP/IP og kan foretage fjernovervågning og fjernbetjening via modem/webserver. Eleven skal kunne foretage fejlfinding ved hjælp af software. Eleven har kendskab til stand alone belysningsanlæg og decentralt styrede intelligente bygningsinstallationer. Eleven kan opbygge netværk i boliger til pc er, telefon og radio/tv. 4. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Energiteknik Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for miljø- og energikrav til køle-, varmeog ventilationsinstallationer. Eleven kan til en given opgave vælge lyskilder og installationsform, der opfylder de miljømæssige og energibesparende foranstaltninger. Eleven kan vælge egnet styrings- og reguleringsform til energioptimering på varme- og ventilationsanlæg. Eleven har kendskab til alternative energiformer.

19 4. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg i bygninger Avanceret 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan vælge og placere sensorer og følere. Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsinstallationer indeholdende styringsog reguleringsprincipper for belysning, varme, ventilation, solafskærmning, alarm og adgangskontrol. Eleven kan redegøre for analoge og digitale kredsløb. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på automatiske anlæg i bygninger. Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel omprogrammering. t Styrings- og reguleringsteknik: 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Avanceret 2 uger og øvrige rammer Eleven kan opsætte og programmere PLC og kender til forskellen mellem PLC og Soft PLC. Eleven kan installere og programmere industrielle bussystemer og netværk. Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af automatiske anlæg samt udføre forskriftsmæssig dokumentation. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på automatiske anlæg og vejlede brugeren om anlæggets virkemåde og vedligehold. Eleven kan foretage energioptimering af automatiske anlæg på maskiner. 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Styringsteknik Avanceret 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for transmittere og konvertere samt udføre indkøring og justering af disse. Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb, herunder kombinatorisk og sekventiel PLCteknik. 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik

20 Bundne specialefag Reguleringsteknik Avanceret 1 uge og øvrige rammer Eleven kan anvende reguleringsprincipper. Eleven har kendskab til Fuzzy-logik. Eleven har kendskab til reguleringssløjfers egenskaber og kan udføre optimering af disse ved hjælp af forskellige optimeringsmetoder. Eleven har kendskab til step- og servomotorer samt programmerbare motorstyringer. 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Dataopsamling og - behandling. Avanceret 2 uger og øvrige rammer Eleven kan opsætte, programmere og installere OPC, SCADA og grafiske brugerflader. Eleven kan foretage dataopsamling og databehandling samt har kendskab til webserver. Eleven kan opsætte og programmere grænseflader mellem det administrative system og produktionsanlægget. t Kommunikationsteknik: 4. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Datateknik Avanceret 2 uger og øvrige rammer Eleven har kendskab til og kan anvende højniveauprogrammeringssprog. Eleven kan opsætte og konfigurere et clientservernetværk. Eleven kan foretage diagnosticering af datanetværk og analyse af måleresultater. 4. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Dataanlæg Avanceret 3 uger og øvrige rammer Eleven kan dimensionere og opsætte UPS. Eleven kan vælge og installere egnede sikkerhedssystemer herunder back up, firewall, virussikring m.m. Eleven kan opsætte, konfigurere og oprette brugere på et clientservernetværk. Eleven kan udføre større netværk med aktive komponenter. Eleven kan redegøre for de mest anvendte standardprotokoller, såsom TCP/IP-protokolsuiten.

UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE

UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE Der er 35 tekniske skoler over hele landet, hvor du kan tage grundforløbet til elektrikeruddannelsen. Der findes 19 skoler, hvor du kan tage hele elektrikeruddannelsen inden

Læs mere

Sådan bliver du elektriker...

Sådan bliver du elektriker... Sådan bliver du elektriker... For at blive elektriker skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed. Du skal skrive en ansøgning, hvor du fortæller om dig selv og din skolegang og om, hvorfor du

Læs mere

Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER

Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER PROCEDURE OG VÆRKTØJER Skolepraktikhåndbog Stamkort Arbejdstøj Feriesedler Uddannelsesplan Projektopgaver Virksomhedsforlagt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 372 af 15/04/2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

August 2008. Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning

August 2008. Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning August 2008 Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning Det faglige udvalg ønsker, at de lokale uddannelsesudvalg drøfter, hvilke valgfrie specialefag der skal udbydes på skolen,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektriker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektriker BEK nr 496 af 22/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.98T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Den Store Blå ELEKTRIKERUDDANNELSEN. 2. udgave 28. september 2015

Den Store Blå ELEKTRIKERUDDANNELSEN. 2. udgave 28. september 2015 Den Store Blå ELEKTRIKERUDDANNELSEN 2. udgave 28. september 2015 1. udgave august 2015 Forord Den 1. august 2015 fik vi en ny elektrikeruddannelse. Den ny elektrikeruddannelse er resultatet af over 3 års

Læs mere

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme Stolthed Fra praktisk håndværk til nørd -teori Elbranchen er stolt af sine unge elektrikere. De er nemlig højt kvalificerede,

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs og blikkenslager

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs og blikkenslager Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Grundforløb Praktik 1. hovedforløb Praktik 2. hovedforløb Praktik 3. hovedforløb Praktik 4. hovedforløb Praktik Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Installationsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb

Lokal undervisningsplan for Installationsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb Elektriker Lokal undervisningsplan for Installationsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb Den jydske Haandværkerskole, 2007 Elafdelingen Revideret februar 2008 www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Pædagogik...3

Læs mere

Din profil og dine fordele

Din profil og dine fordele Din profil og dine fordele Det en fordel, at du har gode faglige forudsætninger, interesse og modenhed til at gennemføre en elektrikeruddannelse og en gymnasial uddannelse på næsten samme tid. Til gengæld

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen

Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen Forord Denne vejledning knytter sig til Bekendtgørelse nr. 738 af 28. juni 2006. Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse

Læs mere

Elektrikeruddannelsen

Elektrikeruddannelsen Elektrikeruddannelsen Lokal undervisningsplan Generel del Den jydske Haandværkerskole, 2006 Elafdelingen Revideret juni 2007 www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skolen... 4 Kvalitet...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses%

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Karakteroplysninger - EUD 200 - til november Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Teknologi og kommunikation - Gr.kursus i 1.hjælp og elementær brandbekæmp. Standpunkt

Læs mere

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Elektrikeruddannelsen Information til virksomheder

Elektrikeruddannelsen Information til virksomheder Elektrikeruddannelsen Information til virksomheder Elektrikeruddannelsen opbygning Den 1. august 2015 lanceres en ny elektrikeruddannelse. Ny elektrikeruddannelse: En uddannelse flere målgrupper Den nye

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Brobygning 10. kl. Strøm, styring & it

Brobygning 10. kl. Strøm, styring & it Brobygning 10. kl. Strøm, styring & it Elektriker Navn: Skole: Velkommen til Teknisk Skole Esbjerg Vi er glade for at se dig på brobygningsforløbet på Teknisk Skole Esbjerg. Her vil du få et indblik i,

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Lokal undervisningsplan for 2., 3, og 4. hovedforløb Kommunikationsteknik

Lokal undervisningsplan for 2., 3, og 4. hovedforløb Kommunikationsteknik Elektriker Lokal undervisningsplan for 2., 3, og 4. hovedforløb Kommunikationsteknik Den Jydske Haandværkerskole, 2015 Bekendtgørelse 2008 E l a f d e l i n g e n Revideret 22-06-2015 w w w. h a d s t

Læs mere

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som entreprenørmaskinmekaniker I entreprenørmaskinmekaniker specialet bliver du uddannet til specialist i reparation af personlifte

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 15.07. 2013 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne

Læs mere

Randers Tekniske Skole

Randers Tekniske Skole Randers Tekniske Skole LOKAL UNDERVISNINGSPLAN ELEKTRIKER Lys og energiteknik TSØ Side 1 Forord: Formålet med udarbejdelse af denne undervisningsplan for hovedforløbet, elektriker, er: at give elever,

Læs mere

VENTILATIONSTEKNIKER UDDANNELSE TIL VENTILATIONSBRANCHEN BLIK OG RØR

VENTILATIONSTEKNIKER UDDANNELSE TIL VENTILATIONSBRANCHEN BLIK OG RØR BLIK OG RØR VENTILATIONSTEKNIKER UDDANNELSE TIL VENTILATIONSBRANCHEN Uddannelse til VENTILATIONSBRANCHEN Uddannelsen til ventilationstekniker er et speciale på vvs-energiuddannelsen - og er det rigtige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Elektriker. Lokal undervisningsplan for Elmontør. Grundforløb voksen, 1. og 2. hovedforløb

Elektriker. Lokal undervisningsplan for Elmontør. Grundforløb voksen, 1. og 2. hovedforløb Elektriker Lokal undervisningsplan for Elmontør Grundforløb voksen, 1. og 2. hovedforløb Den jydske Haandværkerskole, 2007 Elafdelingen www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Pædagogik...4 Undervisningsform...4

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 01.08.2010 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 607 af 04. juni 2010 om uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE 1. FORMÅL At deltagerne erhverver sig en faglig skole- og værkstedsuddannelse, som giver den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til at gennemgå en

Læs mere

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN LEKTIONSFORDELING HOVEDFORLØB... 2 Skoleperiode 1... 3 Skoleperiode 2... 7 Skoleperiode 3... 11 Skoleperiode 4... 15 Skoleperiode 5... 18 Skoleperiode 6... 21 Skoleperiode

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Indholdsfortegnelse Bemærkninger til uddannelsesbekendtgørelsen... 2 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. Grundfag Samfundsfag F-niveau

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. Grundfag Samfundsfag F-niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb Samfundsfag Timetal 1,5 uge Læreplansfag mv.

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Grundforløbet for elektrikere

Grundforløbet for elektrikere Grundforløbet for elektrikere Teknisk Skole Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse for indgangen Strøm, styring og it - nr. 509 af 31. maj 2012 og uddannelsesordning 1430 for elektrikere. Udarbejdet

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Styring og reguleringsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb

Lokal undervisningsplan for Styring og reguleringsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb Elektriker Lokal undervisningsplan for Styring og reguleringsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb Den jydske Haandværkerskole, 2008 Elafdelingen Revideret august 2008 www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Pædagogik...3

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 438 af 13/04/2015

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Lokal undervisningsplan GF2 Elektriker

Lokal undervisningsplan GF2 Elektriker Københavns Tekniske Skole Lokal undervisningsplan GF2 Elektriker Bygge & anlæg 03-08-2015 1 Indhold 1 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer NY 2008 Få en fremtid som teknisk designer Indholdsfortegnelse Side 3 Hvad er en teknisk designer? Side 4-5 Som teknisk designer kan du fx arbejde som: Teknisk designer produktion Teknisk designer bygge

Læs mere

EJENDOMSSERVICETEKNIKER HOVEDFORLØB 1

EJENDOMSSERVICETEKNIKER HOVEDFORLØB 1 EJENDOMSSERVICETEKNIKER HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 På dette skoleforløb beskæftiger vi os med: Bygningsvedligeholdelse 1. niveau: rutineret Vi lærer om vedligeholdelsesarbejde, udskiftning af defekte

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Undervisningen, H3. Hovedforløb 3. Total antal Lektioner. Operativsystemer 3. Netværk 3. Projekt. Områdefag: Netværk 3 36 18 54

Undervisningen, H3. Hovedforløb 3. Total antal Lektioner. Operativsystemer 3. Netværk 3. Projekt. Områdefag: Netværk 3 36 18 54 Undervisningen, H3 Hovedforløb 3 5 ugers varighed Netværk 3 Operativsystemer 3 Projekt Total antal Lektioner Områdefag: Netværk 3 36 18 54 Bundne specialefag: Operativsystemer 3 72 18 90 Fejlfinding 36

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Uddannelse i Hadsund og Hobro

Uddannelse i Hadsund og Hobro Uddannelse i Hadsund og Hobro Velkommen til Tech College Mariagerfjord Tech College Mariagerfjord er en hyggelig erhvervsskole med to afdelinger den ene skønt beliggende i Hadsund, tæt ved naturområder

Læs mere

H4 styring & regulering er tænkt gennemført på følgende måde i hovedtræk:

H4 styring & regulering er tænkt gennemført på følgende måde i hovedtræk: H4 styring & regulering er tænkt gennemført på følgende måde i hovedtræk: Der er ikke som på de tidligere hovedforløb 3 moduler, med forskellige læringsaktiviteter, samt tilhørende kurser. På H4 benyttes

Læs mere

Oversigt over praktikforløb for plastmagere.

Oversigt over praktikforløb for plastmagere. Oversigt over praktikforløb for plastmagere. Oversigten er baseret på uddrag af vejledningen til bekendtgørelsen om uddannelse til plastmager. I tabellerne er der beskrevet praktikregler for hvert af de

Læs mere

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Udbudspolitik 2012 Denne udbudspolitik skal ses i forlængelse af skolens generelle udbudspolitik, som er offentliggjort på skolens

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Lokal undervisningsplan for 2., 3. hovedforløb Kommunikationsteknik

Lokal undervisningsplan for 2., 3. hovedforløb Kommunikationsteknik Elektriker Lokal undervisningsplan for 2., 3. hovedforløb Kommunikationsteknik Den jydske Haandværkerskole, 2007 Elafdelingen Revideret maj 2008 www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Pædagogik...3 Undervisningsform...3

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion (Ændring af uddannelserne til digital media og web-integrator) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Sagsnr.: 060.09S.54 Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Indholdsfortegnelse Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen... Indholdsfortegnelse... Bemærkninger til uddannelsesbekendtgørelsen...

Læs mere

vindmølle operatør uddannelsen

vindmølle operatør uddannelsen vindmølle operatør uddannelsen Hvad er en vindmølleoperatør? En vindmølleoperatør arbejder med Det kan f.eks. være: opgaver inden for produktion og opsætning af vindmøller. De fleste virksomheder inden

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag.

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag. Uddannelsesordning for uddannelsen til murer Udstedelsesdato: XXXXXXX Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr. XXXXXXX om uddannelserne

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it (Ændring af uddannelserne til elektronikoperatør og teater-, udstillings-

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Valg af BMS/CTS-system. - fra planlægning og projektering til drift

Valg af BMS/CTS-system. - fra planlægning og projektering til drift Valg af BMS/CTS-system - fra planlægning og projektering til drift Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation, Alectia A/S Alectia

Læs mere

Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS

Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Ved Henrik Schledermann Fag-ansvarlig for Bygningsautomatik Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x]

Læs mere