International rientering

Transkript

1 Efterår 2012 International rientering U-landskalender inspireret af DLF Overskuddet fra Børnenes U-landskalender 2012 går til at etablere skoler i nordghanesiske landsbysamfund, hvor der aldrig tidligere har været et uddannelsestilbud. Projektet er identisk med et projekt, som DLF har deltaget i siden 2007 Et væsentligt element i det IBIS-projekt, som U-landskalenderen støtter, er at uddanne og efteruddanne lærere i moderne undervisningsformer og modersmålsundervisning. Den anvendte tilgang er en kopiering af et igangværende projekt, som DLF er medansvarlig for. Dette projekt har til dato hjulpet over børn i skole over de seneste fem år, og de ghanesiske undervisningsmyndigheder er i fuld gang med at overtage det fulde ansvar for de 56 etablerede skoler og 200 nyuddannede lærere. Store udfordringer i Nordghana Det offentlige skolesystem i det nordlige Ghana er præget af mangel på resurser. I de landsbysamfund, hvor der er skoler, er de præget af, at klasseværelserne er overfyldte og der mangler undervisningsmaterialer. De af lærerne, der er uddannede, benytter sig af ineffektive undervisningsmetoder på engelsk, som ikke er motiverende for elevernes indlæring. Lærerne har oftest ingen bolig i lokalsamfundet og ingen faglig støtte fra uddannelsesmyndighederne. Mange af lærerne mister derfor hurtigt deres professionelle ansvarsfølelse og kommer kun på arbejde nogle få dage om ugen. Resultatet bliver, at det er begrænset, hvor meget eleverne får ud af at gå på disse skoler. Indskoling i gå-afstand Målet med DLF s projekt er at nå nogle af de titusinder af børn, der ikke har adgang til en skole, fordi der ikke er etablerede skoler inden for gåafstand. Ved at engagere lokalsamfundet i etablering af en skole og i udvælgelsen af lærere med tilknytning til lokalsamfundet, skabes der et ejerskab og et medsvar for at skolen fungerer. Dette giver sig blandt andet udtryk i, at lokalsamfundet stiller en bolig til rådighed og støtter læreren i at sikre, at eleverne kommer velforberedte i skole. Lærerne uddannes og underviser samtidig Den udvalgte underviser har typisk kun en uddannelse, der svarer til en 10.-klasse. Underviseren får et 4-ugers lærerkursus og påbegynder herefter arbejdet på skolen. Løbende bliver kurset udbygget, og læreren bliver superviseret tæt. EU vil styrke læsning Hver femte unge og hele 75 mio voksne i EUlandene har problemer med at læse og skrive Læs mere side 2 Opskriften på vækst er at investere i uddannelse! Men den økonomiske krise hindrer udviklingen af Education for All Læs mere side 4 Bahrain Lærerforeningens næstformand løsladt - takket være international solidaritet og et konstant pres Læs mere side 6

2 Udgangspunktet for undervisningen er modersmålsundervisning og elevcentrerede pædagogiske metoder. Sideløbende optages underviseren på et efteruddannelsesprogram, som over en 4-årig periode uddanner ham/hende til at blive en fuldt kvalificeret lærer, der kan ansættes af uddannelsesmyndighederne. Landsbyskolerne har stor succes i lokalsamfundet Resultatet er motiverede lærere og elever, der generelt klarer sig fagligt bedre end elever på de allerede etablerede offentlige skoler. Lokalsamfundet værdsætter derfor skolen, som dermed har en større chance for fastholde sine lokalt forankrede styrker, når det offentlige skolesystem overtager skolen. Heri ligger den egentlige lakmusprøve, om hvorvidt projektet har været en succes på længere sigt. Er skolerne lige så velfungerende om 3 år som nu, eller fungerer de på samme ineffektive måde som flertallet af de offentlige skoler i landsbysamfundene i det nordlige Ghana? Ikke desto mindre er de kortsigtede resultater så positive, at man altså har valgt, at Børnenes U- landskalender i år går til at etablere lignende skoler i nordghanesiske landsbysamfund. tas@dlf.org EU har fokus på læsning og skrivning PISA-resultater viser, at hver femte 15-årige europæer mangler grundlæggende læse- og skrivefærdigheder. Og det er ikke kun et problem blandt de unge - også næsten 75 millioner voksne i Europa mangler grundlæggende læse- og skrivefærdigheder EU-kommissær Androulla Vassiliou har tidligere på året nedsat en EU-ekspertgruppe (High Level Group of Experts), som har til opgave at udarbejde en rapport med konkrete anbefalinger til EU s medlemslande. Problemet er generelt i hele Europa Den hollandske Prinsesse Laurentien, som står i spidsen for ekspertgruppen, har længe beskæftiget sig med udviklingen af læse- og skrivefærdigheder, og hun udtaler i forbindelse med lanceringen af ekspertgruppens rapport (september 2012), at dårlige læse- og skrivefærdigheder vedrører alle europæiske lande. Dermed forsøger ekspertgruppen også at gøre op med opfattelsen af, at vanskeligheder ved at læse og skrive er noget, der hører udviklingslandene til. Ekspertgruppen påpeger ligeledes, at størsteparten af de børn og voksne, der mangler grundlæggende læse- og skrivefærdigheder, er født og opvokset i det land, hvor de bor og dermed stammer problemet altså heller ikke fra migranter. Kræver handling fra medlemslandene Ekspertgruppen påpeger, at manglende læse- og skrivefærdigheder er et stort problem, der kræver handling fra medlemslandene. Fordi manglende læse- og skrivefærdigheder forringer jobmuligheder samt øger risikoen for fattigdom og social udstødelse, kommer ekspertgruppen med en række anbefalinger til medlemslandene både helt overordnede anbefalinger, der gælder alle aldersgrupper, og mere specifikke anbefalinger, møntet på henholdsvis små børn, grundskolen, unge og voksne. De overordnede anbefalinger 1. Skab et mere læsestimulerende miljø Ekspertgruppen anbefaler, at bøger og andet læsemateriale skal være let tilgængeligt i hjemmene, på skoler og på biblioteker både i papirudgaver og online-udgaver. Det tilrådes, at læsemateriale også er tilgængeligt i mere usædvanlige omgivelser, fx i indkøbscentre og på togstationer. 2

3 Politikker og strategier på området fremhæves som en nødvendighed, og det anbefales, at der oprettes mediekampagner, bogmesser, offentlige læseevents, konkurrencer og bogpriser på området. 2. Øg niveauet af undervisning i læse- og skrivefærdigheder og giv mere hjælp til læsning Der skal ifølge ekspertgruppen være høje krav om kvalifikationer for alle lærere. Læreruddannelsen og den fortsatte faglige udvikling bør ifølge ekspertgruppen udtrykkeligt omfatte læseog skrivefærdigheder som et centralt element. 3. Øg deltagelse og inklusion Ekspertgruppen tager udgangspunkt i fire problematikker fire kløfter som skal mindskes, før der ifølge gruppen kan opnås en mere retfærdig og inkluderende deltagelse i læring af læse- og skrivefærdigheder. Først påpeges problematikken omkring den socioøkonomiske kløft, som ifølge ekspertgruppen kan mindskes gennem uddannelsessystemer, der sikrer lige adgang til dagtilbud. Derefter kommer migrationskløften, og den kan ifølge ekspertgruppen mindskes ved flere initiativer for migranter fx screening af sprogfærdighed samt læse- og skrivefærdigheder. Som den tredje problematik fremhæver ekspertgruppen kønskløften, da læse- og skrivefærdigheder er ringere og samtidig faldende for drenge i ungdomsårene. I forhold til denne problematik nævnes det, at mandlige rollemodeller og flere mænd i uddannelsesfagene kan have en positiv indvirkning på problematikken. Slutteligt fremhæves den digitale kløft, hvor ekspertgruppen påpeger, at det er væsentligt at binde læring fra uddannelsesinstitutionen sammen med de digitale medier, da det vil kunne øge motivationen for læring blandt både børn og voksne. Anbefalinger i forhold til små børn Stimuler og støt familien Kvaliteten af dagtilbud skal forbedres og udbydes gratis Sørg for tidlig screening af problemer med at læse og skrive Samarbejde med interessenter ud fra et børnecentreret perspektiv Anbefalinger i forhold til grundskolen Øg antallet af lærere, der er specialiseret i læsning, og læg vægt på kvalifikationer hos alle lærere Tidlig indgriben Skab motivation til at læse Anbefalinger i forhold til unge Gør hver enkelt lærer til en lærer i læse- og skrivefærdigheder Stil de rigtige materialer til rådighed til at motivere alle læsere, særligt drenge Stimuler samarbejdet mellem skole og virksomheder Anbefalinger i forhold til voksne Opret systemer til at overvåge læse- og skrivefærdigheder blandt voksne Kommuniker bredt om behovet for udvikling af læse- og skrivefærdigheder blandt voksne Gør voksenundervisning i læse- og skrivefærdigheder til et fag Sørg for bred og varieret adgang til læringsmuligheder Kommissionen har desuden oprettet et nyt websted om læse- og skrivefærdigheder i EU, hvor man kan læse mere om nye initiativer og kommende kampagner på området: mkc@dlint.org 3

4 Følg med i relevant EU-stof Tegn abonnement på EUpDate på DLI s hjemmeside: Du kan abonnere på EUpDate, som er et elektronisk nyhedsbrev fra foreningens Bruxelleskontor. Kontoret varetager alle DUS-organisationernes interesser i forhold til EU under navnet DLI, Danske Lærerorganisationer International. EUpDate kommer ca. seks gange årligt og indeholder nyt om uddannelse og beskæftigelse i et dansk EU-perspektiv. dl@dlf.org Investering i uddannelse giver vækst UNESCO har publiceret den tiende Education for All (EFA) Global Monitoring Report med overskriften Youth and Skills putting education to work. Rapporten vurderer muligheden for at nå de seks Education for All mål inden 2015 og har samtidig fokus på unge, uddannelse og arbejdsløshed Regeringers budgetter er under pres på grund af den økonomiske krise og donorers engagement i uddannelse er faldende. Ifølge UNESCO er det vigtigt, at de fremskridt, der er opnået siden år 2000, ikke sættes over styr. Uddannelse og særligt second chance skal hjælpe lande til at pleje den arbejdsstyrke, de har brug for i en global økonomi. Opfordringen er at investere i uddannelse for at opnå økonomisk vækst. Rapporten konkluderer, at fremskridtene for at nå de seks målsætninger er stagnerende, og at de fleste sandsynligvis ikke nås inden Selvom udsigterne generelt er dystre, er der dog lyspunkter fx formår de allerfattigste lande at få flere børn i børnehave og flere fuldfører grundskolen. Den økonomiske krise gør unge mere udsatte Verden over har den økonomiske krise haft stor indvirkning på arbejdsmarkedet og arbejdsløsheden. De unge udgør en stor del af befolkningen og arbejdsstyrken alene i udviklingslandene var der i 2010 over en milliard unge mellem 15 og 24 år. Denne hurtigt voksende befolkningsgruppe har tre gange så stor risiko for arbejdsløshed. De unges trivsel og velstand afhænger mere end nogensinde af de kompetencer, de får gennem uddannelse, da økonomierne i dag i stadigt højere grad er vidensbaserede. Selvom magthavere og organisationer er ved at få øjnene op for problemstillingen, bliver millioner af unges behov for basale læse- og regnefærdigheder fortsat ignoreret. At skabe muligheder for disse unge, så de kan undgå ufaglært og lavtlønnet arbejde, bør være centralt i enhver strategi til forbedring af kompetencer, konkluderer rapporten. Ca.13 % af verdens unge var arbejdsløse i 2011, hvilket svarer til omkring 75 millioner unge. Tallet er steget med næsten 4 millioner siden Det er måske forventeligt, at lidt flere unge står uden arbejde, da de er uden arbejdserfaring, men i mange lande (både i- og u-lande) er der uoverkommelige barrierer for de unge. De unges jobmuligheder er forringet, og det gælder især de unge, der mangler uddannelse. Hvilke kompetencer er nødvendige? Det tredje mål i Education for All er at sikre, at alle unge har mulighed for at opnå kompetencer. Og det understreges i rapporten, at uddannelse ikke blot handler om at sikre, at alle børn kan komme i skole. Det handler også om, at de unge bliver rustet til livet generelt, så de har mulighed for at finde et arbejde med ordentlig løn, bidrage til deres lokalsamfund og samfundet generelt samt udnytte deres potentiale. I rapporten identificeres tre overordnede kompetencer, som alle unge har brug for: Basis-, overførsels- og tekniske/erhvervsmæssige kompetencer. For at komme arbejdsløsheden i forkøbet har al- 4

5 le unge brug for basiskompetencer, som kan opnås gennem en uddannelse, der varer mindst til og med grundskolen. Grunden til, at børn og unge ikke opnår basiskompetencer, varierer fra land til land. I nogle af de fattigste lande, fx Burkina Faso, Mali og Niger, har omkring tre ud af fem unge på år aldrig været i skole. Overførselskompetencer, som fx problemløsning, er særligt vigtige i overgangen fra uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet og værdifulde for både arbejdsgiver og i arbejdstagerens private liv. Disse kompetencer kan ikke på samme måde som basiskompetencer erhverves gennem bøger, men opnås hvis uddannelsen er af høj kvalitet samt ved længerevarende skolegang. Resultaterne viser, at disse kompetencer også hjælper på unges selvtillid og øger deres chance for at få jobs. Danmark fremhæves, sammen med New Zealand og Hong Kong, som lande, der eksplicit arbejder for at øge unges overførselskompetencer. Second chance er afgørende Uddannelse og skolegang er og bliver den mest effektive måde at sikre, at børn og unge opnår basale kompetencer. Realiteten er imidlertid i nogle lande, at mange børn ikke kommer i skole. Så længe det forholder sig sådan, er det afgørende at sikre, at unge har mulighed for at uddanne sig senere. I mange lande er magthaverne dog ikke opmærksomme på, hvor stort behovet for second chance-systemet er. Selvom der findes mange innovative second chance programmer over hele verden, er de fleste drevet af NGO er, og det antal unge, de når ud til, er kun en brøkdel af dem, der har behovet. En vurdering, foretaget af EFA, af de største second chance programmer i syv udviklingslande viser, at omkring 2,1 millioner unge får en ny mulighed for uddannelse, mens det estimeres, at omkring 15 millioner unge har behovet i de syv lande. At behovet for, at second chance er så stort, skyldes, at mulighederne for børn og unge begrænses af forskellige faktorer. Fattigdom er en af barriererne for uddannelse, fordi fattige børn er tvunget til at arbejde i stedet for at gå i skole. En anden barriere er manglende ligestilling. I mange fattige lande opnår færre piger basiskompetencer end drenge. I mellemindkomst lande er der kun kønsdiskrimination blandt de fattigere dele af samfundet. En tredje barriere er, om man lever på landet eller i byen. Unge i landdistrikterne har færre muligheder for uddannelse, og kønsdiskrimination er mere udbredt her. Anbefalinger Regeringers budgetter er under pres og donorers engagement i uddannelse er faldende. Det understreges i rapporten, at dette ikke må betyde, at de fremskridt, der er opnået siden år 2000, sættes over styr. Resultaterne af rapporten viser ifølge folkene bag EFA, at midler der bruges på uddannelse, genererer ti til femten gange så meget økonomisk vækst over en persons levetid, som der oprindeligt blev investeret. Det handler om at hjælpe lande til at pleje den arbejdsstyrke, de har brug for i en global økonomi. Opfordringen er at investere i fremtiden. Overordnet set fremhæves grundskolen som vejen til, at unge kan opnå kompetencer og komme i arbejde. Det er derfor vigtigt, at grundskolen har en høj kvalitet, og her fremhæves lærerne som den vigtigste ressource. I mange lande er et af kerneproblemerne, at lærerne ikke lever op til de nationale standarder. Anbefalingerne til de forskellige aktører er mere konkret at nationale regeringer prioriterer second chance programmer sikrer, at uddannelse giver unge relevante kompetencer til det arbejde de skal udføre målretter programmer til fattige landdistrikter og fattige urbane miljøer at donorer øger hjælpen til grundskolen og second chance uddannelse re-allokerer hjælp der i dag bruges på studerende, der kommer til donor-landet replicerer BRIC-landenes succes i fattige lande at privat støtte skal indtænkes mere i de seks grundlæggende målsætninger og ikke fokuserer så meget på forløb efter grundskolen skal udvides til at kunne nå dårligt stillede unge samarbejder med regeringerne. tao@dlf.org 5

6 Håb for fagforeningsledere i Bahrain Mahdi Abu Dheeb og Jalila al-salman præsident og vicepræsident for Bahrains lærerorganisation (BTA) blev i september 2011 idømt henholdsvis ti og tre års fængsel. Den kvindelige vicepræsident blev løsladt den 25. november i år, men BTA s præsident er stadig fængslet Under deres fængselsophold er Mahdi og Jalila blevet holdt i isolation, udsat for tortur, kun fået meget lidt mad og er blevet nægtet nødvendig lægehjælp. Den 21. oktober 2012 fastholdt Bahrains appeldomstol dommene, men reducerede fængselsstraffene til henholdsvis fem år og seks måneder. Dette er sket på trods af, at Den Uafhængige Bahrainske Undersøgelseskommission har konkluderet, at myndighederne groft har overdrevet hvis ikke fabrikeret anklager mod tusindvis af mennesker i forbindelse med det arabiske forår. Under deres fængsling blev de begge tvunget til at underskrive tilståelser om forberedelse af regimeomstyrtelse. Education International øger det internationale pres Ifølge den globale lærerorganisation Education International (EI) er Mahdi og Jalila udelukkende skyldige i at fremme respekten for værdier såsom solidaritet, lighed, demokrati og læreres rettigheder gennem støtte til reformtiltag i Bahrain. EI s krav til Bahrains myndigheder er, at de øjeblikkeligt og uden betingelser frigiver og frafalder alle anklager mod Mahdi og Jalila. EI fordømmer den hårde linje som lærerne og deres fagforening udsættes for og har igangsat flere aktioner. Bl.a. er ILO og FN samt Røde Kors blevet inddraget for at få besøg til de fængslede. EI s generalsekretær, Fred van Leeuwen, har besøgt lærere og aktivister i Bahrain. Engagementet har indtil videre betydet, at internationale menneskerettighedsorganisationer og vestlige diplomater er til stede ved de fleste af BTA-ledernes retsmøder. International solidaritet virker Jalila al-salmans løsladelse blev modtaget med stor glæde. Løsladelsen er bevis på, at det internationale pres er af stor betydning for vore kolleger i de arabiske lande. Men samtidig opfordrer EI til, at lærerorganisationer verden over fastholder presset og kæmper for Mahdis løsladelse. DLF har gentagne gange protesteret over for Bahrains konge og regering og har ligeledes forsøgt at fastholde den danske ambassades opmærksomhed på Mahdis situation. Se hvordan du kan støtte Mahdi Abu Dheed: tao@dlf.org International Orientering udsendes elektronisk til kredse, hovedstyrelse og sekretariat Redaktion: International Afdeling, Danmarks Lærerforening Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse Redaktionen er afsluttet den 11. december