ENORME VÆKSTMULIGHEDER I EU S INDRE MARKED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENORME VÆKSTMULIGHEDER I EU S INDRE MARKED"

Transkript

1 NOTAT ENORME VÆKSTMULIGHEDER I EU S INDRE MARKED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh Seniorrådgiver, Jan Høst Schmidt RESUME EU s indre marked rummer et stort uforløst milliardpotentiale, der kan blive et afgørende bidrag til at sætte gang i væksten i den europæiske økonomi. Frem mod 2030 kan en mere offensiv satsning på at forbedre det indre marked give et permanent løft af det europæiske bruttonationalprodukt med 5-8 pct., viser en gennemgang af en række økonomiske analyser foretaget af Tænketanken EUROPA på grundlag af omfattende studier af den hidtidige økonomiske viden om effekter- ne af det indre marked. Gennemgangen viser, at den samlede velstandsgevinst vil nå op på mellem 653 og mia. euro frem mod 2030, hvis der skabes mere åben handel og større konkurrence i det indre marked. Ved at lave en bedre og mere ensartet implementering af EU- reglerne, og ved at åbne det indre marked inden for blandt andet tjenesteydelser, det digitale område, energi og transport kan der skabes et løft af europæisk økonomi, der kan sikre højere velstand og bane vej for nye arbejdspladser. Øget samhandel og større konkurrence i det indre marked vil økonomisk set have en større og længerevarende effekt end den investeringspakke på 315 mia. euro, som Europa- Kommissionens formand, Jean- Claude Juncker, lancerede den 26. november. Tænketanken EUROPAs gennemgang af de økonomiske analyser peger på en række områder, hvor en ny bølge af indre markedsreformer kan give et hårdt tiltrængt løft af EU s ellers svage vækst. Politisk lederskab på nationalt og EU- niveau vil være afgørende for at sikre opbakning bag reformerne. Tænketanken EUROPA 2015 thinkeuropa.dk

2 Det er vigtigt, at værdien af en aftale om de nødvendige reformer kommunikeres ud i en bredere offentlighed, da en stigende del af befolkningen i Danmark som i resten af Europa er begyndt at tvivle på gevinsterne ved det indre marked og er bekymret for velfærden i lyset af arbejdskraftens frie bevægelighed. De fælleseuro- pæiske, økonomiske gevinster er dog så omfattende, at politikerne bør finde et fælles svar på de sociale og økonomiske udfordringer, som et stærkere indre marked vil give. HOVEDKONKLUSIONER: Det indre marked har potentiale til at løfte EU s BNP med 5-8 pct. frem mod Den økonomiske velstandsgevinst kan nå op på mellem 653 og mia. euro. Flere studier viser, at Danmark vil nyde godt af et stærkere indre marked. Beregninger viser, at det vil kunne medføre mellem og nye danske job frem mod Det kræver, at EU- landene enes om at lave en række nye reformer, hvor det indre marked udvides til at omfatte energi og det digitale område. En mere ensartet og smidig implementering af det eksisterende regelsæt vil også være afgørende. De reformer med udvidelse af det indre marked for energi, kapital og det digitale område, som den nye Europa- Kommission har annonceret i sit arbejdsprogram, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men det er uvist, om der kan skabes den nødvendige politiske enighed mellem Europapar- lamentet og medlemslandene. Der er derfor brug for et stærkt politisk le- derskab. Både i Danmark og i resten af EU falder befolkningens opbakning til det indre marked. Det er derfor afgørende, at der kan skabes bred enighed om en ny reformpakke i de enkelte medlemslande. 2

3 Frihandel, ensartede standarter og normer, større mobilitet over grænserne for arbejdskraft, investeringer, tjenesteydelser og varer og øget konkurrence har været en hjørnesten i europæisk integration siden 1950 erne. Argumentet dengang fra Jean Monnet og andre af fællesskabets hovedarkitekter var, at igennem handel skabes der øget interaktion og forståelse for hinanden, der igen skaber fred. Det er værd at huske på efter et århundrede, hvor Europa var plaget af både Første og Anden Verdenskrig. Fællesakten eller EF- pakken, som den kaldtes herhjemme introducerede i midten af 1980 erne det indre marked, og en mere formel etablering af de fire friheder blev videreført med Maastricht- traktaten i starten af 1990 erne. Det vil sige fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Grundtan- ken bag det indre marked var og er, at skabe et stort indre marked blandt de europæiske lande, der øger samhandelen, investeringerne og konkurrencen i EU s medlemslande og dermed giver højere velstand for landenes borgere. Det indre marked en bærende akse i det europæiske samarbejde og en markant økonomisk succeshistorie. Danmark er et af de lande, der har fået den største velstandsgevinst ved det indre marked, og den øgede eksport af danske varer og tjenesteydelser har gjort det muligt at finansiere stigende udgifter til velfærd i Danmark. Men på flere områder, som f.eks. tjenesteydelser, energi og det digitale område, er der stadig ikke fri og uhindret samhandel mellem EU- landene. Samtidig er der en uensartet fortolkning af EU- reglerne landene imellem, hvilket resulterer i unødige handelshindringer. En ny generation af lovgivning om indre marked, der omfatter disse områder, kan blive et vigtigt bidrag til at skabe ny vækst i den ellers skrantende europæiske økonomi. Den nye Juncker- Kommission har i sit arbejdsprogram for lagt op til, at det indre marked skal udvides indenfor energi, for digitale ydelser og på kapitalområdet. Det er positivt, for det indre marked rummer et stort milliardpotentiale. En omfattende gennemgang af en lang række økonomiske analyser, som Tænketanken EUROPA har foretaget 1 viser, at EU s samlede BNP - med de rette reforminitiativer - kan stige med op til 5-8 pct. over en 15 årig periode. Det vil dog kræve både bedre implementering af det nuværende regelsæt, og at der gennemføres forbedringer og udvidelser af det indre marked. Det vil give et permanent løft i velstanden på mellem 653 og mia. euro frem mod Den samlede vækst svarer til en gennemsnitlig årlig mervækst på mellem 0,3 og 0,5 pct. Der er således tale om en ganske signifikant vækst, da Europa- 1 Se litteraturlisten for en detaljeret oversigt over gennemgåede analyser. 3

4 Kommissionen i den tilsvarende periode forventer en gennemsnitlig langsigtet årlig velstandsstigning på 1,4 pct. i BNP for Europa. Stigende tvivl i befolkningen Selv om der således kan høstes betydelige velstandsgevinster ved at udvide det indre marked, er der tegn på, at der i befolkningen er en stigende usikkerhed og tvivl om værdien af det indre marked. En medvirkende årsag kan være den ophedede debat op til Europa- Parlamentsvalget om den såkaldte velfærdstu- risme, herunder hvilke velfærdsrettigheder vandrende EU- arbejdstagere kan gøre krav på. Noget tyder på, at denne debat har gjort danskernes holdning til det indre marked mere lunken. Det bekræftes bl.a. i et notat fra november 2014 fra Tænketanken EUROPA, der bygger på en meningsmåling foretaget af YouGov. 2 Desuden viser en analyse i Ugebrevet A4, baseret på en stor EUvox14- måling foretaget i forbindelse med Europa- Parlamentsvalget, at fire ud af ti danskere endda vil begrænse andre EU- borgeres ret til at arbejde i Danmark. 3 Årsagerne til dette holdningsskred kan være mange, men en af udfordringerne ved at åbne de nationale markeder er, at det kan presse dele af befolkningen, f.eks. ufaglærte og ansatte i lavtlønsjob, selv om de samlede gevinster er store. 4 Den økonomiske litteratur anfører, at gevinsterne ved åbne markeder er så store, at det er muligt at kompensere disse grupper, og stadigvæk samlet set drage økonomisk fordel af frihandel. Men det er afgørende, at udsatte grupper på arbejdsmarkedet sikres job og andel i den stigende velstand 5. En anden årsag til holdningsskredet kan være, at gevinsterne ved frihandel sjældent er lige så umiddelbart synlige som udfordringerne. Mens eksempelvis nye arbejdspladser eller billigere og bedre dagligvarer typisk vil gå hen i ubemærkethed, er et lukket slagteri en oplagt sag for medierne. Problemet for dem, der udfordres af mere åbne markeder, er, at det kræver omstilling at tilpasse sig en ny verden. Omstilling kan kræve omskoling og tilegnelse af nye kompetencer, og det tager tid. Tekstilbranchen omkring Herning er et lysende eksempel på dette. Engang var industrien hjemsted for 2 Danskernes holdning til det indre marked er blevet mere lunken, Tænketanken EUROPA, 2014 (http://thinkeuropa.dk/politik/danskernes-holdning-til-det-indre-marked-er-blevet-mere-lunken). 3 Østarbejdere punkterer danskernes EU-begejstring, Ugebrevet A4, 26. november 2014 (http://www.ugebreveta4.dk/oestarbejdere-punkterer-danskernes-eu-begejstring_19924.aspx). 4 I nærværende notat behandles social dumping ikke, selv om emnet ofte kommer op i forbindelse med det indre marked. Social dumping er imidlertid en kompleks udfordring, der kræver en selvstændig analyse. 4

5 sypiger, men disse arbejdspladser findes ikke mere i Danmark som følge af hård konkurrence. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke længere findes mange danske job i tekstilbranchen. Syerskerne har derimod fundet andre og ofte mere velbetalte job, hvilket studier fra eksempelvis Center for Corporate Performance ved Handelshøjskolen i Århus kan bekræfte 6. Samtidig er der opstået en række nye job inden for bl.a. design, konceptudvikling og logistik, der har løftet velstanden i det danske samfund 7. Endelig bør det nævnes, at det ikke nødvendigvis kun er arbejdspladser, der kan komme under pres, men også forretningsmodeller. Indre marked giver økonomisk løft De økonomiske effekter af det indre marked har siden etableringen været genstand for en lang række teoretiske og empiriske studier. Ifølge de fleste økonomer har det indre marked ydet et positivt og betydeligt bidrag til væksten i EU og har dermed været med til at forøge EU- borgernes velstand. Det indre marked har nedbrudt handelsbarrierer og skabt et større integreret marked for varer og tjenesteydelser. Det har udløst betydelige stordriftsfordele og effektivitetsgevinster. Øget konkurrence er med til at løfte produktiviteten, og det giver forbrugerne adgang til et større udvalg af varer og tjenesteydelser til lavere priser. Det er reguleringen af luftfarten et godt eksempel på. Her har det indre marked har været med til at skabe billigere flyrejser. Det er også i kraft af det indre marked, at det har været muligt at vedtage fælles maksimalpriser på mobil roaming, så EU- borgerne ikke kommer til at betale overpriser, når de bruger deres telefoner i andre lande. Der er imidlertid også en lang række fordele, som ikke nødvendigvis medtages i de mere klassiske økonomiske analyser. Det indre marked giver nemlig også bedre adgang for de studerende til studiepladser på tværs af landegrænser. Og det indre marked skaber bedre muligheder for at handle varer og tjenesteydelser online på tværs af landegrænser. Disse eksempler viser, at det indre marked er andet og mere end den varehandel, som traditionelle økonomiske analyser fokuserer på. Og at det indre marked ikke kun har betydning for eksportvirk- somheder, men også for den enkelte borger i Danmark. 6 Dansk Arbejdsgiverforening, Agenda 18. Marts 2004 (http://arkivwww.da.dk/nyhed/agenda/frontpageagenda/2004/2004-5/agenda5-net.pdf). 7 Modekoncernen Bestseller er et godt eksempel på en virksomhed, der har tilpasset sig nye markedsvilkår i tekstilbranchen. Virksomheden BoConcept er et godt eksempel fra møbelindustrien. 5

6 I den økonomiske faglitteratur skelner man mellem den traditionelle handelsteo- ri, hvor handel sker på baggrund af specialisering og den moderne handelsteori, hvor den drivende kraft bag handel er stordriftsfordele. Ifølge litteraturen er der elementer af begge dele på det indre marked. Der er herudover bred enighed om, at etableringen af en frihandelszone giver anledning til øget handel mellem medlemslandene. Den øgede samhandel, samt via større specialisering og stordriftsfordele, frigiver ressourcer til andet forbrug og produktion. 8 Et er teori, noget andet er praksis. Hvordan viser disse fordele sig i virkelighe- den, og hvor store er gevinsterne? Nedenfor ses en oversigt over en del af den økonomiske faglitteratur, der forsøger at kvantificere gevinsterne ved økonomi- ske integration på det indre marked. Tabellen viser således det nettoløft i BNP, som øget økonomisk integration mellem medlemslande enten har medført eller vurderes at kunne medføre. Tabel 1. BNP løftes af frihandel Oversigt over den økonomiske litteratur om det indre marked Forfatter År Resultat i pct. (Løft i BNP) Dækning Dynamiske effekter Cecchini et al ,25-6 EU-12 Nej Baldwin ,3-0,9 EU-12 Ja Monti ,1-1,5 EU-12 Begrænset Ilzkovitz et al ,2 EU-25 Ja Gatto et al * 11 EU-lande Ja Bolto et al EU-25 Nej Decreux ,7 EU-27 Nej Europa-Kommissionen / London Economics og PWC ,6-3,1 EU-27 Nej Europa Parlamentet 2014 Min. 5 EU-28 Nej EU18 minus de Campos et al oprindelige 6 kernelande** Ja Hafner et al 2014 Min. 7 EU-28 Nej Böhmer et al**** ,3-2,3*** EU-15 minus Luxembourg Nej Note: I tabellen er kun medtaget studier, der ser på det samlede indre marked. Der findes også en stor litteratur, der kun ser på delmarkeder som f.eks. detailhandel, energi, finansielle services mv. I forhold til Resultat i pct. sammenligner man den nuværende situationen med og uden et indre marked. Dvs. man ser på det løft i BNP som netto genereres af trade creation. *Studiet ser ikke på ændringer i BNP, men ændringer i produktiviteten. **Studiet omhandler de medlemslande, der er kommet med i EU i de løbende udvidelser og ser generelt på deltagelse i det europæiske samarbejde, hvorfor enkelte lande også får stor fordel af f.eks. strukturfonde. Det forklarer en del af den høje vækst, der anvises i studiet. ***I rapporten er der ikke udarbejdet et gennemsnit for, hvor meget væksten i EU løfter sig. De anførte vækstrater er for enkelte medlandslande. Yderpunkterne er således henholdsvis Grækenland (-1,3 pct.) 8 Se f.eks. International Economics, Krugman, Obstfeld & Melitz,

7 og Tyskland (2,3 pct.). Et aritmetisk gennemsnit giver imidlertid en samlet vækst på godt 1 pct. Et vægtet gennemsnit giver anledning til en vækst på godt 2 pct. ****Studiet benytter sig af et integrationsindeks, hvilket betyder, at indkomstløftet kan komme fra øget økonomisk integration, der ikke direkte er en del af det indre marked. Ovenstående studier baserer sig på forskellige metoder. Nogle af studierne er fremadrettede, mens andre er historiske. Sådanne studier er generelt behæftet med usikkerhed, og de omhandler et EU under kraftig udvikling. Nogle analyse- rer udviklingen i de gamle EU- 12 lande, mens andre ser på de nye medlemslande ved udvidelser eller på konsekvenserne af at afskaffe barrierer for at drive grænseoverskridende virksomhed for varer og tjenesteydelser. Atter andre inddrager gevinsterne ved at åbne tele-, energi- og transportmarkeder. Fælles for alle studier er imidlertid, at de uden undtagelse peger på, at de samlede økonomiske effekter af det indre marked er positive, og at der fremadrettet er store muligheder for at høste flere gevinster. Tager man højde for studiernes forskellige metoder, lande og fokusområde, er resultaterne overraskende enslydende. De såkaldte ex- post- studier, som baserer sig på faktiske, historiske data, opererer med relativt små, men dog signifikante årlige vækstrater som følge af indførelsen af det indre marked. Ilzkovitz m.fl. skønner, at det indre marked har tilført EU en mervækst på 2,2 pct. frem til Det svarer til en gennemsnitlig vækst på 0,11 pct. per år for de gamle og de nye medlemslande. Undersøgelsen medtager også effekten af den påbegyndte liberalisering af netværksindustrier (telekom, transport og energi) og udvidelsen af det indre marked til de nye øst- og centraleuropæiske lande. Den årlige gennemsnitlige mervækst på 0,11 pct. skal ses i forhold til en total gennemsnitlig årlig vækst på ca. 2,5 pct. i perioden Generelt synes der bred enighed om, at der er en positiv indkomstef- fekt. Danmark vinder stort på det indre marked Flere af de anførte studier viser, at Danmark har store fordele af den økonomiske integration primært via det indre marked. Et af de seneste studier fra den tyske Bertelsmann Stiftung (Böhmer et al) viser, at BNP pr. indbygger i Danmark er løftet med 2 pct. som følge af etableringen af det indre marked. I Danmark var BNP i mia. kr. Tager man udgangspunkt i studierne fra Bertelsmann Stiftung kan 35,7 mia. tilskrives den øgede økonomiske integration 7

8 mellem de europæiske lande. 9 Danmark er det land, der samlet set har opnået størst fordel af det indre marked, forfulgt af Tyskland. Tyskland har dog relativt set opnået en større fordel målt som den procentvise vækst i BNP pr. indbygger. Figur 1: Det indre marked øger dansk velstand Danmarks BNP pr. indbygger i 2005-priser med og uden det indre marked Anm. Den blå kurve viser den faktiske udvikling i BNP. Den røde kurve viser udviklingen i BNP uden økonomisk integration mellem de europæiske lande. Kilde: Böhmer et al, Böhmer et al. s (2014) studier bekræfter således Gatto s studier (2007), der har Tyskland som det land, der opnår størst gevinst efterfulgt af Danmark. Campos (2014) har Irland som det land, der har opnået de største gevinster ved øget økonomisk integration. Selv om resultaterne generelt set er meget positive, bør det dog nævnes, at Grækenland har oplevet tilbagegang i levestandarden som følge af øget økono- miske integration med de øvrige lande i Europa, jf. Böhmer (2014) og Campos (2014). Dog skal man holde sig for øje, at Grækenland i den undersøgte periode har været præget af en dårlig økonomisk politik og været hårdt ramt af finans- krisen. 9 Allen, Gasiorek,Smith (1998) Competition Effect of the Single Market,in: Economic Policy. Har et isoleret studie af effekten af det indre marked. 8

9 Böhmers undersøgelse ser ikke alene på effekten af regelsættet for det indre marked, men medtager også effekten af den almindelige økonomiske integration, herunder euroen. Undersøgelsen viser, at euroen har forstærket den positive effekt af det indre marked for euro- lande som Tyskland og Finland, men også i Danmark, der som bekendt står uden for den fælles valuta. Her står Danmark i modsætning til andre ikke- euro lande som Sverige og Storbritannien. En medvirkende årsag kan være den anvendte metode i undersøgelsen, som først beregner et integrationsindeks for hvert land og herefter estimerer den økonomiske effekt af den beregnede stigning i integrationen for det enkelte land. Den relativt lave gevinst for Storbritannien forklares i undersøgelsen med, at Storbritannien startede perioden med at forlade det europæiske valutakurssam- arbejde. Det står i modsætning til bl.a. Danmark, der valgte at skygge euroen og binde sig til fastkurspolitikken, og fik en økonomisk gevinst ud af det. Store gevinster i udvalgte sektorer Europa- Parlamentet har fået udarbejdet en større undersøgelse, The Cost of Non- Europe, hvor man i en række rapporter udgivet i løbet af 2014 forsøger at beregne de potentielle gevinster inden for fem områder af det indre marked: fri bevægelighed for varer, fri bevægelighed for tjenesteydelser, offentlige udbud, e- handel og diverse forbrugerspørgsmål. Rapporterne dokumenterer, at der stadig er behov for omfattende reformer af det indre marked. 10 Alene det digitale indre marked, der omfatter fiberoptiske netværker, bedre dækning med 4G mobilnet, bedre adgang til internet, e- handel, copy- right og databeskyttelse, kan give en meget stor velstandsgevinst op til 260 mia. euro. Og ifølge en delrapport udarbejdet af det engelske analysehus GHK for en mere begrænset del af det digitale marked (cloud computing, betalinger og post- og pakkelevering) kan der skabes et løft i den økonomiske velstand i 2020 på 0,4 pct. 11 Omsat til arbejdspladser regner studiet med nye job. Dertil kommer de afledte positive effekter for andre erhverv. I et land som Sverige, hvor man har satset meget på udviklingen af internetøko- nomien, vurderes det, at digitaliseringen nu står bag op imod en femtedel af den 10 Disse studier arbejder med en potentiel gevinst af det indre marked på helt op til 11 pct. af BNP. Nogle af effekterne er imidlertid forbundet med en vis usikkerhed. Tænketanken EUROPA vurderer derfor på tværs af de nævnte studier, at indkomsteffekten er mellem 5-8 pct. 11 GHK, Digital Single Market, Delrapport III i Europa-Parlamentets Cost of Non-Europe analyseserie,

10 økonomiske vækst i samfundet, og en fjerdedel af alle nye job hænger sammen med den nye digitale økonomi. Et andet område med stort potentiale er reformer på tjenesteydelsesområdet i bred forstand. Det vil ifølge analyserne give store økonomiske gevinster på samlet set 235 mia. euro. Det hænger sammen med, at tjenesteydelsesområdet eller de tertiære erhverv er dominerende i de europæiske økonomier og udgør omkring 70 pct. af den årlige værditilvækst, for Danmark hele 80 pct. Danmark vil derfor sandsynligvis også økonomisk set nyde godt af en yderligere udbyg- ning af det indre marked. Herudover er tjenesteydelseserhvervene mere arbejdskraftintensive end industri og landbrug. Sikrer man bedre og mere fri handel med energi over grænserne i EU kan det give et permanent årligt løft i BNP på 50 mia. euro. Det viser beregninger i Europa- Parlamentets analyserapport Cost of Non Europe. En række andre økonomiske studier viser, at et mere integreret indre energimarked har en positiv indkomsteffekt. 12 Desuden har det en positiv sideeffekt på miljøet. Det vil reducere CO2- emissionerne, fordi der skabes en mere effektiv forsyning på tværs af landegrænserne, så overskudsenergi fra f.eks. vindmølleparker eller vandkraftværket nemt kan sælges til andre EU- lande, der efterspørger energi. Op mod 10 millioner nye job i EU Det er ikke simpelt at omregne et løft i BNP til arbejdspladser, og det er vanskeligt at afgøre, om det er arbejdskraftintensive erhverv, der vil have største gavn af de nye muligheder i det indre marked. Det afhænger bl.a. af virksomhe- dernes omstillingsevne, og om de i den hårdere konkurrence formår at være innovative og løfte værdien af deres varer og serviceydelser. Danske virksomhe- der har i de senere år været dygtige til at sælge flere varer i den dyrere ende af eksportmarkedet, hvor der er en højere værditilvækst per produceret enhed. Og de dygtigste danske eksportvirksomheder er 35 pct. mere produktive end de traditionelle hjemmemarkedserhverv. Den øgede samhandel har derfor været med til at styrke deres konkurrencekraft, og eksporten har skabt en positiv spiral. En højere velstand vil alt andet lige også give anledning til flere arbejds- pladser. Ifølge Ilzkovitz et al. (2007) har det indre marked i perioden fra løftet 12 Se f.eks. Böckers et al (2013) Benefits of an integrated european electricity market Dice dicusssion paper, Zacmann (2012) Reaping the benefits of globalisation European competitivness report og Booz & Co (2013) Benefits of an integrated European energy market Directorate-General Energy. 10

11 BNP i Europa med 2,2 pct. Det anføres i samme studie, at det svarer til 2,75 millioner nye job på EU- plan. En simpel beregning baseret herpå viser, at et løft i BNP på 1 procentpoint vil øge beskæftigelsen med 1,25 millioner. Tænketanken EUROPA vurderer, at en udbygning af det indre marked vil kunne løfte BNP med 5-8 pct. over en 15- årig periode. Anvendes samme multiplikator som ovenfor, vil en sådan indkomststigning give anledning til en fremgang i beskæftigelsen på 6,25-10 millioner job på europæisk plan. Beskæftigelse i Danmark udgør aktuelt 1,2 pct. af den samlede beskæftigelse i Europa. Hvis man antager, at denne andel ligger fast og ser bort fra landenes specifikke strukturreformer, konjunkturudsving, skatteforhold mv., der kan have betydning for jobskabelsen, vil en udbygning af det indre marked kunne generere mellem og flere arbejdspladser i Danmark. Den øgede økonomiske integration vil også give anledning til, at flere multinati- onale selskaber vil bosætte sig EU. Multinationale selskaber skaber værdi, da de i gennemsnit har højere produktivitet, højere lønninger og er mere innovative. 13 Man kan spørge, om effekten ikke er større i Danmark, når nu hvert fjerde danske job er i et eksporterhverv. Her skal man imidlertid holde sig for øje, at Danmark også var en lille og åben økonomi med stor samhandel, før vi blev en del af det indre marked. Hvis man antager, at Danmark står udenfor EU og det indre marked, så vil Danmark stadigvæk handle med omverdenen og de andre europæiske lande. Men det vil alt andet lige ske i et mindre omfang med de lande, der er en del af det indre marked. Brug for politisk lederskab for at mobilisere det store potentiale I dag befinder de europæiske økonomier sig i en dyb krise, men en forbedring, udvidelse og uddybning af det indre marked med en reformpakke kan give et stort vitamintilskud til væksten. De foreliggende økonomiske studier understre- ger, at der er meget store positive potentialer, som venter på at blive forløst. Det er ikke første gang, at det europæiske fællesskab befinder sig ved en økonomisk korsvej, hvor man står over for et valg mellem langvarig stagnation eller ny vækst. Tilbage i midten af firserne stod de europæiske lande også midt i en økonomisk krise, og den daværende formand for Europa- Kommissionen, Jacques Delors, fik derfor sammen med den britiske kommissær for det indre 13 Konkurrence, internationalisering og regulering (Rapport nr. 2) Produktivitetskommissionen. 11

12 markeds, Lord Cockfield, overbevist medlemslandene om værdien af det indre marked. Et flertal af den danske befolkning sagde ved en ikke- bindende folkeafstemning i 1986 ja til at tilslutte sig Single European Act, som havde til formål at etablere det indre marked. Formelt trådte det i kraft i samtlige EU- lande i De europæiske lande har som nævnt fået store økonomiske gevinster takket være de liberaliseringer og nye fælleseuropæiske regler, der blev rullet ud i det indre marked. Mange barrierer for fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer blev fjernet med det indre marked. Allerede i Romtraktaten fra 1957 er princippet om det fælles marked og fri bevægelighed indskrevet, men først med Single European Act bliver der for alvor sat handling bag intentionerne. Det indre marked har været under konstant udvikling. Globaliseringen af økonomien, den teknologiske udvikling, etableringen af euroen og de mange udvidelser af fællesskabet fra 12 til 28 medlemmer har skabt en række udfor- dringer til det indre marked og reglerne bag det. Siden 1992 er der blevet gennemført en række reformer, som har udvidet det indre marked løbende. Liberaliseringen af en række netværksindustrier, vedtagelse af tjenesteydelsesdirektivet i 2006 (Direktiv 2006/123/EC, 12/ ), de to handlingsplaner for det indre marked vedtaget i henholdsvis 2011 og 2012 (Single Market Act I, april 2011 og Single Market Act II oktober 2012) og Kommissionens forslag til en digital dagsorden for Europa fra maj 2010 (COM (2010) 245) og Kommissionens forslag til en forordning om et europæisk indre marked for elektronisk kommunikation fra september 2013 er markante eksempler på politiske tiltag for at udbygge og forbedre det indre marked. I en oversigt over gennemførelsen af de mange enkeltelementer i de to handlingspla- ner for det indre marked fra 2011 og 2012 vurderer Europa- Parlamentet, at per oktober 2014 er over 80 pct. af Handlingsplan I og 50 pct. af Handlingsplan II vedtaget. 14 Der er i øjeblikket et politisk window of opportunity for at få sat turbo på det indre marked. Den nye Juncker- Kommission har allerede i sit arbejdsprogram annonceret, at den vil iværksætte en række reformforslag og relancere det indre marked ved at skabe et digitalt indre marked, en energiunion 15 og et fælles kapitalmarked. 14 Europa-Parlamentet, IP/A/IMCO/ Se også: Energiunion bør blive EU s næste store projekt, Tænketanken EUROPA, 2014 (http://www.thinkeuropa.dk/ressourcer/energiunion-boer-blive-eus-naeste-store-projekt). 12

13 Kommissionen peger endvidere i sin seneste årlige vækstrapport på, at det er nødvendigt at gennemføre flere strukturreformer. På EU- plan er udbygningen af det indre marked om noget indbegrebet af en strukturreform, der bidrager til en modernisering af vores økonomier og gør Europa mere konkurrencedygtigt og attraktivt for investorer. Blandt prioriteterne er at fjerne de resterende lovgivningsmæssige og ikke- lovgivningsmæssige hindringer på tværs af sektorer såsom energi, telekommunikation, transport og det indre marked for varer og tjenesteydelser. Set i lyset af ovenstående tegner sig en dagsorden for reformer af det digitale indre marked, et bedre integreret indre marked for varer, tjenesteydelser og energi samt en bankunion og et mere udbygget kapitalmarked. Men forslagene kan meget vel støde på politisk modvilje. Der har f.eks. været betydelige uenigheder mellem medlemslandene (og telesektoren), når det drejer sig om at lave nye fælles regler for telekommunikation. Nationale særinteresser, gamle monopolvirksomheder og etablerede professio- ner kan komme på tværs i forhandlingsprocessen. Det har man set flere gange tidligere, når liberaliseringer af f.eks. apotekere og andre liberale professioner er blevet sat på dagsordenen. Men hvis Europa ønsker at høste andet end små tillægsgevinster i det indre marked, skal der mere til. I det indre marked kan der med vidtgående reformer etableres et solidt fundament for ny økonomisk vækst. Det kræver imidlertid, at Kommissionen, Parlamentet og medlemslandene viser det fornødne lederskab til at sætte et højt ambitionsniveau for reformerne. En sådan pakke af reformer for det indre marked skal have en passende blanding af ny lovgivning på EU- niveau, national lovgivning og ændring af administrativ praksis i EU såvel som på nationalt plan for at skabe den fornødne ændring i virksomhedernes, arbejdstagernes og forbrugernes adfærd. Pakken skal endvidere være skruet sådan sammen, at både virksomheder, arbejdstagere og forbrugere kan se sig selv som mulige vindere, om ikke her og nu så dog på sigt. 13

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM NOTAT 1. juli 2015 JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

RETSFORBEHOLDET HAR SPILLET KONKURS

RETSFORBEHOLDET HAR SPILLET KONKURS BRIEF RETSFORBEHOLDET HAR SPILLET KONKURS Kontakt: Projektmedarbejder, Rasmus Leander Nielsen +45 26 25 26 44 rln@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I begyndelsen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL

BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL NOTAT 10. januar 2015 BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL Kontakt: Senioranalytiker, ph.d. Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Det er en klar fordel for Storbritannien

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Hen imod en blomstrende datadreven økonomi, KOM (2014) 442 final 1.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere