ENORME VÆKSTMULIGHEDER I EU S INDRE MARKED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENORME VÆKSTMULIGHEDER I EU S INDRE MARKED"

Transkript

1 NOTAT ENORME VÆKSTMULIGHEDER I EU S INDRE MARKED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh mhg@thinkeuropa.dk Seniorrådgiver, Jan Høst Schmidt jhs@thinkeuropa.dk RESUME EU s indre marked rummer et stort uforløst milliardpotentiale, der kan blive et afgørende bidrag til at sætte gang i væksten i den europæiske økonomi. Frem mod 2030 kan en mere offensiv satsning på at forbedre det indre marked give et permanent løft af det europæiske bruttonationalprodukt med 5-8 pct., viser en gennemgang af en række økonomiske analyser foretaget af Tænketanken EUROPA på grundlag af omfattende studier af den hidtidige økonomiske viden om effekter- ne af det indre marked. Gennemgangen viser, at den samlede velstandsgevinst vil nå op på mellem 653 og mia. euro frem mod 2030, hvis der skabes mere åben handel og større konkurrence i det indre marked. Ved at lave en bedre og mere ensartet implementering af EU- reglerne, og ved at åbne det indre marked inden for blandt andet tjenesteydelser, det digitale område, energi og transport kan der skabes et løft af europæisk økonomi, der kan sikre højere velstand og bane vej for nye arbejdspladser. Øget samhandel og større konkurrence i det indre marked vil økonomisk set have en større og længerevarende effekt end den investeringspakke på 315 mia. euro, som Europa- Kommissionens formand, Jean- Claude Juncker, lancerede den 26. november. Tænketanken EUROPAs gennemgang af de økonomiske analyser peger på en række områder, hvor en ny bølge af indre markedsreformer kan give et hårdt tiltrængt løft af EU s ellers svage vækst. Politisk lederskab på nationalt og EU- niveau vil være afgørende for at sikre opbakning bag reformerne. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 Det er vigtigt, at værdien af en aftale om de nødvendige reformer kommunikeres ud i en bredere offentlighed, da en stigende del af befolkningen i Danmark som i resten af Europa er begyndt at tvivle på gevinsterne ved det indre marked og er bekymret for velfærden i lyset af arbejdskraftens frie bevægelighed. De fælleseuro- pæiske, økonomiske gevinster er dog så omfattende, at politikerne bør finde et fælles svar på de sociale og økonomiske udfordringer, som et stærkere indre marked vil give. HOVEDKONKLUSIONER: Det indre marked har potentiale til at løfte EU s BNP med 5-8 pct. frem mod Den økonomiske velstandsgevinst kan nå op på mellem 653 og mia. euro. Flere studier viser, at Danmark vil nyde godt af et stærkere indre marked. Beregninger viser, at det vil kunne medføre mellem og nye danske job frem mod Det kræver, at EU- landene enes om at lave en række nye reformer, hvor det indre marked udvides til at omfatte energi og det digitale område. En mere ensartet og smidig implementering af det eksisterende regelsæt vil også være afgørende. De reformer med udvidelse af det indre marked for energi, kapital og det digitale område, som den nye Europa- Kommission har annonceret i sit arbejdsprogram, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men det er uvist, om der kan skabes den nødvendige politiske enighed mellem Europapar- lamentet og medlemslandene. Der er derfor brug for et stærkt politisk le- derskab. Både i Danmark og i resten af EU falder befolkningens opbakning til det indre marked. Det er derfor afgørende, at der kan skabes bred enighed om en ny reformpakke i de enkelte medlemslande. 2

3 Frihandel, ensartede standarter og normer, større mobilitet over grænserne for arbejdskraft, investeringer, tjenesteydelser og varer og øget konkurrence har været en hjørnesten i europæisk integration siden 1950 erne. Argumentet dengang fra Jean Monnet og andre af fællesskabets hovedarkitekter var, at igennem handel skabes der øget interaktion og forståelse for hinanden, der igen skaber fred. Det er værd at huske på efter et århundrede, hvor Europa var plaget af både Første og Anden Verdenskrig. Fællesakten eller EF- pakken, som den kaldtes herhjemme introducerede i midten af 1980 erne det indre marked, og en mere formel etablering af de fire friheder blev videreført med Maastricht- traktaten i starten af 1990 erne. Det vil sige fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Grundtan- ken bag det indre marked var og er, at skabe et stort indre marked blandt de europæiske lande, der øger samhandelen, investeringerne og konkurrencen i EU s medlemslande og dermed giver højere velstand for landenes borgere. Det indre marked en bærende akse i det europæiske samarbejde og en markant økonomisk succeshistorie. Danmark er et af de lande, der har fået den største velstandsgevinst ved det indre marked, og den øgede eksport af danske varer og tjenesteydelser har gjort det muligt at finansiere stigende udgifter til velfærd i Danmark. Men på flere områder, som f.eks. tjenesteydelser, energi og det digitale område, er der stadig ikke fri og uhindret samhandel mellem EU- landene. Samtidig er der en uensartet fortolkning af EU- reglerne landene imellem, hvilket resulterer i unødige handelshindringer. En ny generation af lovgivning om indre marked, der omfatter disse områder, kan blive et vigtigt bidrag til at skabe ny vækst i den ellers skrantende europæiske økonomi. Den nye Juncker- Kommission har i sit arbejdsprogram for lagt op til, at det indre marked skal udvides indenfor energi, for digitale ydelser og på kapitalområdet. Det er positivt, for det indre marked rummer et stort milliardpotentiale. En omfattende gennemgang af en lang række økonomiske analyser, som Tænketanken EUROPA har foretaget 1 viser, at EU s samlede BNP - med de rette reforminitiativer - kan stige med op til 5-8 pct. over en 15 årig periode. Det vil dog kræve både bedre implementering af det nuværende regelsæt, og at der gennemføres forbedringer og udvidelser af det indre marked. Det vil give et permanent løft i velstanden på mellem 653 og mia. euro frem mod Den samlede vækst svarer til en gennemsnitlig årlig mervækst på mellem 0,3 og 0,5 pct. Der er således tale om en ganske signifikant vækst, da Europa- 1 Se litteraturlisten for en detaljeret oversigt over gennemgåede analyser. 3

4 Kommissionen i den tilsvarende periode forventer en gennemsnitlig langsigtet årlig velstandsstigning på 1,4 pct. i BNP for Europa. Stigende tvivl i befolkningen Selv om der således kan høstes betydelige velstandsgevinster ved at udvide det indre marked, er der tegn på, at der i befolkningen er en stigende usikkerhed og tvivl om værdien af det indre marked. En medvirkende årsag kan være den ophedede debat op til Europa- Parlamentsvalget om den såkaldte velfærdstu- risme, herunder hvilke velfærdsrettigheder vandrende EU- arbejdstagere kan gøre krav på. Noget tyder på, at denne debat har gjort danskernes holdning til det indre marked mere lunken. Det bekræftes bl.a. i et notat fra november 2014 fra Tænketanken EUROPA, der bygger på en meningsmåling foretaget af YouGov. 2 Desuden viser en analyse i Ugebrevet A4, baseret på en stor EUvox14- måling foretaget i forbindelse med Europa- Parlamentsvalget, at fire ud af ti danskere endda vil begrænse andre EU- borgeres ret til at arbejde i Danmark. 3 Årsagerne til dette holdningsskred kan være mange, men en af udfordringerne ved at åbne de nationale markeder er, at det kan presse dele af befolkningen, f.eks. ufaglærte og ansatte i lavtlønsjob, selv om de samlede gevinster er store. 4 Den økonomiske litteratur anfører, at gevinsterne ved åbne markeder er så store, at det er muligt at kompensere disse grupper, og stadigvæk samlet set drage økonomisk fordel af frihandel. Men det er afgørende, at udsatte grupper på arbejdsmarkedet sikres job og andel i den stigende velstand 5. En anden årsag til holdningsskredet kan være, at gevinsterne ved frihandel sjældent er lige så umiddelbart synlige som udfordringerne. Mens eksempelvis nye arbejdspladser eller billigere og bedre dagligvarer typisk vil gå hen i ubemærkethed, er et lukket slagteri en oplagt sag for medierne. Problemet for dem, der udfordres af mere åbne markeder, er, at det kræver omstilling at tilpasse sig en ny verden. Omstilling kan kræve omskoling og tilegnelse af nye kompetencer, og det tager tid. Tekstilbranchen omkring Herning er et lysende eksempel på dette. Engang var industrien hjemsted for 2 Danskernes holdning til det indre marked er blevet mere lunken, Tænketanken EUROPA, 2014 ( 3 Østarbejdere punkterer danskernes EU-begejstring, Ugebrevet A4, 26. november 2014 ( 4 I nærværende notat behandles social dumping ikke, selv om emnet ofte kommer op i forbindelse med det indre marked. Social dumping er imidlertid en kompleks udfordring, der kræver en selvstændig analyse. 4

5 sypiger, men disse arbejdspladser findes ikke mere i Danmark som følge af hård konkurrence. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke længere findes mange danske job i tekstilbranchen. Syerskerne har derimod fundet andre og ofte mere velbetalte job, hvilket studier fra eksempelvis Center for Corporate Performance ved Handelshøjskolen i Århus kan bekræfte 6. Samtidig er der opstået en række nye job inden for bl.a. design, konceptudvikling og logistik, der har løftet velstanden i det danske samfund 7. Endelig bør det nævnes, at det ikke nødvendigvis kun er arbejdspladser, der kan komme under pres, men også forretningsmodeller. Indre marked giver økonomisk løft De økonomiske effekter af det indre marked har siden etableringen været genstand for en lang række teoretiske og empiriske studier. Ifølge de fleste økonomer har det indre marked ydet et positivt og betydeligt bidrag til væksten i EU og har dermed været med til at forøge EU- borgernes velstand. Det indre marked har nedbrudt handelsbarrierer og skabt et større integreret marked for varer og tjenesteydelser. Det har udløst betydelige stordriftsfordele og effektivitetsgevinster. Øget konkurrence er med til at løfte produktiviteten, og det giver forbrugerne adgang til et større udvalg af varer og tjenesteydelser til lavere priser. Det er reguleringen af luftfarten et godt eksempel på. Her har det indre marked har været med til at skabe billigere flyrejser. Det er også i kraft af det indre marked, at det har været muligt at vedtage fælles maksimalpriser på mobil roaming, så EU- borgerne ikke kommer til at betale overpriser, når de bruger deres telefoner i andre lande. Der er imidlertid også en lang række fordele, som ikke nødvendigvis medtages i de mere klassiske økonomiske analyser. Det indre marked giver nemlig også bedre adgang for de studerende til studiepladser på tværs af landegrænser. Og det indre marked skaber bedre muligheder for at handle varer og tjenesteydelser online på tværs af landegrænser. Disse eksempler viser, at det indre marked er andet og mere end den varehandel, som traditionelle økonomiske analyser fokuserer på. Og at det indre marked ikke kun har betydning for eksportvirk- somheder, men også for den enkelte borger i Danmark. 6 Dansk Arbejdsgiverforening, Agenda 18. Marts 2004 ( 7 Modekoncernen Bestseller er et godt eksempel på en virksomhed, der har tilpasset sig nye markedsvilkår i tekstilbranchen. Virksomheden BoConcept er et godt eksempel fra møbelindustrien. 5

6 I den økonomiske faglitteratur skelner man mellem den traditionelle handelsteo- ri, hvor handel sker på baggrund af specialisering og den moderne handelsteori, hvor den drivende kraft bag handel er stordriftsfordele. Ifølge litteraturen er der elementer af begge dele på det indre marked. Der er herudover bred enighed om, at etableringen af en frihandelszone giver anledning til øget handel mellem medlemslandene. Den øgede samhandel, samt via større specialisering og stordriftsfordele, frigiver ressourcer til andet forbrug og produktion. 8 Et er teori, noget andet er praksis. Hvordan viser disse fordele sig i virkelighe- den, og hvor store er gevinsterne? Nedenfor ses en oversigt over en del af den økonomiske faglitteratur, der forsøger at kvantificere gevinsterne ved økonomi- ske integration på det indre marked. Tabellen viser således det nettoløft i BNP, som øget økonomisk integration mellem medlemslande enten har medført eller vurderes at kunne medføre. Tabel 1. BNP løftes af frihandel Oversigt over den økonomiske litteratur om det indre marked Forfatter År Resultat i pct. (Løft i BNP) Dækning Dynamiske effekter Cecchini et al ,25-6 EU-12 Nej Baldwin ,3-0,9 EU-12 Ja Monti ,1-1,5 EU-12 Begrænset Ilzkovitz et al ,2 EU-25 Ja Gatto et al * 11 EU-lande Ja Bolto et al EU-25 Nej Decreux ,7 EU-27 Nej Europa-Kommissionen / London Economics og PWC ,6-3,1 EU-27 Nej Europa Parlamentet 2014 Min. 5 EU-28 Nej EU18 minus de Campos et al oprindelige 6 kernelande** Ja Hafner et al 2014 Min. 7 EU-28 Nej Böhmer et al**** ,3-2,3*** EU-15 minus Luxembourg Nej Note: I tabellen er kun medtaget studier, der ser på det samlede indre marked. Der findes også en stor litteratur, der kun ser på delmarkeder som f.eks. detailhandel, energi, finansielle services mv. I forhold til Resultat i pct. sammenligner man den nuværende situationen med og uden et indre marked. Dvs. man ser på det løft i BNP som netto genereres af trade creation. *Studiet ser ikke på ændringer i BNP, men ændringer i produktiviteten. **Studiet omhandler de medlemslande, der er kommet med i EU i de løbende udvidelser og ser generelt på deltagelse i det europæiske samarbejde, hvorfor enkelte lande også får stor fordel af f.eks. strukturfonde. Det forklarer en del af den høje vækst, der anvises i studiet. ***I rapporten er der ikke udarbejdet et gennemsnit for, hvor meget væksten i EU løfter sig. De anførte vækstrater er for enkelte medlandslande. Yderpunkterne er således henholdsvis Grækenland (-1,3 pct.) 8 Se f.eks. International Economics, Krugman, Obstfeld & Melitz,

7 og Tyskland (2,3 pct.). Et aritmetisk gennemsnit giver imidlertid en samlet vækst på godt 1 pct. Et vægtet gennemsnit giver anledning til en vækst på godt 2 pct. ****Studiet benytter sig af et integrationsindeks, hvilket betyder, at indkomstløftet kan komme fra øget økonomisk integration, der ikke direkte er en del af det indre marked. Ovenstående studier baserer sig på forskellige metoder. Nogle af studierne er fremadrettede, mens andre er historiske. Sådanne studier er generelt behæftet med usikkerhed, og de omhandler et EU under kraftig udvikling. Nogle analyse- rer udviklingen i de gamle EU- 12 lande, mens andre ser på de nye medlemslande ved udvidelser eller på konsekvenserne af at afskaffe barrierer for at drive grænseoverskridende virksomhed for varer og tjenesteydelser. Atter andre inddrager gevinsterne ved at åbne tele-, energi- og transportmarkeder. Fælles for alle studier er imidlertid, at de uden undtagelse peger på, at de samlede økonomiske effekter af det indre marked er positive, og at der fremadrettet er store muligheder for at høste flere gevinster. Tager man højde for studiernes forskellige metoder, lande og fokusområde, er resultaterne overraskende enslydende. De såkaldte ex- post- studier, som baserer sig på faktiske, historiske data, opererer med relativt små, men dog signifikante årlige vækstrater som følge af indførelsen af det indre marked. Ilzkovitz m.fl. skønner, at det indre marked har tilført EU en mervækst på 2,2 pct. frem til Det svarer til en gennemsnitlig vækst på 0,11 pct. per år for de gamle og de nye medlemslande. Undersøgelsen medtager også effekten af den påbegyndte liberalisering af netværksindustrier (telekom, transport og energi) og udvidelsen af det indre marked til de nye øst- og centraleuropæiske lande. Den årlige gennemsnitlige mervækst på 0,11 pct. skal ses i forhold til en total gennemsnitlig årlig vækst på ca. 2,5 pct. i perioden Generelt synes der bred enighed om, at der er en positiv indkomstef- fekt. Danmark vinder stort på det indre marked Flere af de anførte studier viser, at Danmark har store fordele af den økonomiske integration primært via det indre marked. Et af de seneste studier fra den tyske Bertelsmann Stiftung (Böhmer et al) viser, at BNP pr. indbygger i Danmark er løftet med 2 pct. som følge af etableringen af det indre marked. I Danmark var BNP i mia. kr. Tager man udgangspunkt i studierne fra Bertelsmann Stiftung kan 35,7 mia. tilskrives den øgede økonomiske integration 7

8 mellem de europæiske lande. 9 Danmark er det land, der samlet set har opnået størst fordel af det indre marked, forfulgt af Tyskland. Tyskland har dog relativt set opnået en større fordel målt som den procentvise vækst i BNP pr. indbygger. Figur 1: Det indre marked øger dansk velstand Danmarks BNP pr. indbygger i 2005-priser med og uden det indre marked Anm. Den blå kurve viser den faktiske udvikling i BNP. Den røde kurve viser udviklingen i BNP uden økonomisk integration mellem de europæiske lande. Kilde: Böhmer et al, Böhmer et al. s (2014) studier bekræfter således Gatto s studier (2007), der har Tyskland som det land, der opnår størst gevinst efterfulgt af Danmark. Campos (2014) har Irland som det land, der har opnået de største gevinster ved øget økonomisk integration. Selv om resultaterne generelt set er meget positive, bør det dog nævnes, at Grækenland har oplevet tilbagegang i levestandarden som følge af øget økono- miske integration med de øvrige lande i Europa, jf. Böhmer (2014) og Campos (2014). Dog skal man holde sig for øje, at Grækenland i den undersøgte periode har været præget af en dårlig økonomisk politik og været hårdt ramt af finans- krisen. 9 Allen, Gasiorek,Smith (1998) Competition Effect of the Single Market,in: Economic Policy. Har et isoleret studie af effekten af det indre marked. 8

9 Böhmers undersøgelse ser ikke alene på effekten af regelsættet for det indre marked, men medtager også effekten af den almindelige økonomiske integration, herunder euroen. Undersøgelsen viser, at euroen har forstærket den positive effekt af det indre marked for euro- lande som Tyskland og Finland, men også i Danmark, der som bekendt står uden for den fælles valuta. Her står Danmark i modsætning til andre ikke- euro lande som Sverige og Storbritannien. En medvirkende årsag kan være den anvendte metode i undersøgelsen, som først beregner et integrationsindeks for hvert land og herefter estimerer den økonomiske effekt af den beregnede stigning i integrationen for det enkelte land. Den relativt lave gevinst for Storbritannien forklares i undersøgelsen med, at Storbritannien startede perioden med at forlade det europæiske valutakurssam- arbejde. Det står i modsætning til bl.a. Danmark, der valgte at skygge euroen og binde sig til fastkurspolitikken, og fik en økonomisk gevinst ud af det. Store gevinster i udvalgte sektorer Europa- Parlamentet har fået udarbejdet en større undersøgelse, The Cost of Non- Europe, hvor man i en række rapporter udgivet i løbet af 2014 forsøger at beregne de potentielle gevinster inden for fem områder af det indre marked: fri bevægelighed for varer, fri bevægelighed for tjenesteydelser, offentlige udbud, e- handel og diverse forbrugerspørgsmål. Rapporterne dokumenterer, at der stadig er behov for omfattende reformer af det indre marked. 10 Alene det digitale indre marked, der omfatter fiberoptiske netværker, bedre dækning med 4G mobilnet, bedre adgang til internet, e- handel, copy- right og databeskyttelse, kan give en meget stor velstandsgevinst op til 260 mia. euro. Og ifølge en delrapport udarbejdet af det engelske analysehus GHK for en mere begrænset del af det digitale marked (cloud computing, betalinger og post- og pakkelevering) kan der skabes et løft i den økonomiske velstand i 2020 på 0,4 pct. 11 Omsat til arbejdspladser regner studiet med nye job. Dertil kommer de afledte positive effekter for andre erhverv. I et land som Sverige, hvor man har satset meget på udviklingen af internetøko- nomien, vurderes det, at digitaliseringen nu står bag op imod en femtedel af den 10 Disse studier arbejder med en potentiel gevinst af det indre marked på helt op til 11 pct. af BNP. Nogle af effekterne er imidlertid forbundet med en vis usikkerhed. Tænketanken EUROPA vurderer derfor på tværs af de nævnte studier, at indkomsteffekten er mellem 5-8 pct. 11 GHK, Digital Single Market, Delrapport III i Europa-Parlamentets Cost of Non-Europe analyseserie,

10 økonomiske vækst i samfundet, og en fjerdedel af alle nye job hænger sammen med den nye digitale økonomi. Et andet område med stort potentiale er reformer på tjenesteydelsesområdet i bred forstand. Det vil ifølge analyserne give store økonomiske gevinster på samlet set 235 mia. euro. Det hænger sammen med, at tjenesteydelsesområdet eller de tertiære erhverv er dominerende i de europæiske økonomier og udgør omkring 70 pct. af den årlige værditilvækst, for Danmark hele 80 pct. Danmark vil derfor sandsynligvis også økonomisk set nyde godt af en yderligere udbyg- ning af det indre marked. Herudover er tjenesteydelseserhvervene mere arbejdskraftintensive end industri og landbrug. Sikrer man bedre og mere fri handel med energi over grænserne i EU kan det give et permanent årligt løft i BNP på 50 mia. euro. Det viser beregninger i Europa- Parlamentets analyserapport Cost of Non Europe. En række andre økonomiske studier viser, at et mere integreret indre energimarked har en positiv indkomsteffekt. 12 Desuden har det en positiv sideeffekt på miljøet. Det vil reducere CO2- emissionerne, fordi der skabes en mere effektiv forsyning på tværs af landegrænserne, så overskudsenergi fra f.eks. vindmølleparker eller vandkraftværket nemt kan sælges til andre EU- lande, der efterspørger energi. Op mod 10 millioner nye job i EU Det er ikke simpelt at omregne et løft i BNP til arbejdspladser, og det er vanskeligt at afgøre, om det er arbejdskraftintensive erhverv, der vil have største gavn af de nye muligheder i det indre marked. Det afhænger bl.a. af virksomhe- dernes omstillingsevne, og om de i den hårdere konkurrence formår at være innovative og løfte værdien af deres varer og serviceydelser. Danske virksomhe- der har i de senere år været dygtige til at sælge flere varer i den dyrere ende af eksportmarkedet, hvor der er en højere værditilvækst per produceret enhed. Og de dygtigste danske eksportvirksomheder er 35 pct. mere produktive end de traditionelle hjemmemarkedserhverv. Den øgede samhandel har derfor været med til at styrke deres konkurrencekraft, og eksporten har skabt en positiv spiral. En højere velstand vil alt andet lige også give anledning til flere arbejds- pladser. Ifølge Ilzkovitz et al. (2007) har det indre marked i perioden fra løftet 12 Se f.eks. Böckers et al (2013) Benefits of an integrated european electricity market Dice dicusssion paper, Zacmann (2012) Reaping the benefits of globalisation European competitivness report og Booz & Co (2013) Benefits of an integrated European energy market Directorate-General Energy. 10

11 BNP i Europa med 2,2 pct. Det anføres i samme studie, at det svarer til 2,75 millioner nye job på EU- plan. En simpel beregning baseret herpå viser, at et løft i BNP på 1 procentpoint vil øge beskæftigelsen med 1,25 millioner. Tænketanken EUROPA vurderer, at en udbygning af det indre marked vil kunne løfte BNP med 5-8 pct. over en 15- årig periode. Anvendes samme multiplikator som ovenfor, vil en sådan indkomststigning give anledning til en fremgang i beskæftigelsen på 6,25-10 millioner job på europæisk plan. Beskæftigelse i Danmark udgør aktuelt 1,2 pct. af den samlede beskæftigelse i Europa. Hvis man antager, at denne andel ligger fast og ser bort fra landenes specifikke strukturreformer, konjunkturudsving, skatteforhold mv., der kan have betydning for jobskabelsen, vil en udbygning af det indre marked kunne generere mellem og flere arbejdspladser i Danmark. Den øgede økonomiske integration vil også give anledning til, at flere multinati- onale selskaber vil bosætte sig EU. Multinationale selskaber skaber værdi, da de i gennemsnit har højere produktivitet, højere lønninger og er mere innovative. 13 Man kan spørge, om effekten ikke er større i Danmark, når nu hvert fjerde danske job er i et eksporterhverv. Her skal man imidlertid holde sig for øje, at Danmark også var en lille og åben økonomi med stor samhandel, før vi blev en del af det indre marked. Hvis man antager, at Danmark står udenfor EU og det indre marked, så vil Danmark stadigvæk handle med omverdenen og de andre europæiske lande. Men det vil alt andet lige ske i et mindre omfang med de lande, der er en del af det indre marked. Brug for politisk lederskab for at mobilisere det store potentiale I dag befinder de europæiske økonomier sig i en dyb krise, men en forbedring, udvidelse og uddybning af det indre marked med en reformpakke kan give et stort vitamintilskud til væksten. De foreliggende økonomiske studier understre- ger, at der er meget store positive potentialer, som venter på at blive forløst. Det er ikke første gang, at det europæiske fællesskab befinder sig ved en økonomisk korsvej, hvor man står over for et valg mellem langvarig stagnation eller ny vækst. Tilbage i midten af firserne stod de europæiske lande også midt i en økonomisk krise, og den daværende formand for Europa- Kommissionen, Jacques Delors, fik derfor sammen med den britiske kommissær for det indre 13 Konkurrence, internationalisering og regulering (Rapport nr. 2) Produktivitetskommissionen. 11

12 markeds, Lord Cockfield, overbevist medlemslandene om værdien af det indre marked. Et flertal af den danske befolkning sagde ved en ikke- bindende folkeafstemning i 1986 ja til at tilslutte sig Single European Act, som havde til formål at etablere det indre marked. Formelt trådte det i kraft i samtlige EU- lande i De europæiske lande har som nævnt fået store økonomiske gevinster takket være de liberaliseringer og nye fælleseuropæiske regler, der blev rullet ud i det indre marked. Mange barrierer for fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer blev fjernet med det indre marked. Allerede i Romtraktaten fra 1957 er princippet om det fælles marked og fri bevægelighed indskrevet, men først med Single European Act bliver der for alvor sat handling bag intentionerne. Det indre marked har været under konstant udvikling. Globaliseringen af økonomien, den teknologiske udvikling, etableringen af euroen og de mange udvidelser af fællesskabet fra 12 til 28 medlemmer har skabt en række udfor- dringer til det indre marked og reglerne bag det. Siden 1992 er der blevet gennemført en række reformer, som har udvidet det indre marked løbende. Liberaliseringen af en række netværksindustrier, vedtagelse af tjenesteydelsesdirektivet i 2006 (Direktiv 2006/123/EC, 12/ ), de to handlingsplaner for det indre marked vedtaget i henholdsvis 2011 og 2012 (Single Market Act I, april 2011 og Single Market Act II oktober 2012) og Kommissionens forslag til en digital dagsorden for Europa fra maj 2010 (COM (2010) 245) og Kommissionens forslag til en forordning om et europæisk indre marked for elektronisk kommunikation fra september 2013 er markante eksempler på politiske tiltag for at udbygge og forbedre det indre marked. I en oversigt over gennemførelsen af de mange enkeltelementer i de to handlingspla- ner for det indre marked fra 2011 og 2012 vurderer Europa- Parlamentet, at per oktober 2014 er over 80 pct. af Handlingsplan I og 50 pct. af Handlingsplan II vedtaget. 14 Der er i øjeblikket et politisk window of opportunity for at få sat turbo på det indre marked. Den nye Juncker- Kommission har allerede i sit arbejdsprogram annonceret, at den vil iværksætte en række reformforslag og relancere det indre marked ved at skabe et digitalt indre marked, en energiunion 15 og et fælles kapitalmarked. 14 Europa-Parlamentet, IP/A/IMCO/ Se også: Energiunion bør blive EU s næste store projekt, Tænketanken EUROPA, 2014 ( 12

13 Kommissionen peger endvidere i sin seneste årlige vækstrapport på, at det er nødvendigt at gennemføre flere strukturreformer. På EU- plan er udbygningen af det indre marked om noget indbegrebet af en strukturreform, der bidrager til en modernisering af vores økonomier og gør Europa mere konkurrencedygtigt og attraktivt for investorer. Blandt prioriteterne er at fjerne de resterende lovgivningsmæssige og ikke- lovgivningsmæssige hindringer på tværs af sektorer såsom energi, telekommunikation, transport og det indre marked for varer og tjenesteydelser. Set i lyset af ovenstående tegner sig en dagsorden for reformer af det digitale indre marked, et bedre integreret indre marked for varer, tjenesteydelser og energi samt en bankunion og et mere udbygget kapitalmarked. Men forslagene kan meget vel støde på politisk modvilje. Der har f.eks. været betydelige uenigheder mellem medlemslandene (og telesektoren), når det drejer sig om at lave nye fælles regler for telekommunikation. Nationale særinteresser, gamle monopolvirksomheder og etablerede professio- ner kan komme på tværs i forhandlingsprocessen. Det har man set flere gange tidligere, når liberaliseringer af f.eks. apotekere og andre liberale professioner er blevet sat på dagsordenen. Men hvis Europa ønsker at høste andet end små tillægsgevinster i det indre marked, skal der mere til. I det indre marked kan der med vidtgående reformer etableres et solidt fundament for ny økonomisk vækst. Det kræver imidlertid, at Kommissionen, Parlamentet og medlemslandene viser det fornødne lederskab til at sætte et højt ambitionsniveau for reformerne. En sådan pakke af reformer for det indre marked skal have en passende blanding af ny lovgivning på EU- niveau, national lovgivning og ændring af administrativ praksis i EU såvel som på nationalt plan for at skabe den fornødne ændring i virksomhedernes, arbejdstagernes og forbrugernes adfærd. Pakken skal endvidere være skruet sådan sammen, at både virksomheder, arbejdstagere og forbrugere kan se sig selv som mulige vindere, om ikke her og nu så dog på sigt. 13

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.5.2012 2011/0299(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Stærke virksomheder i et stærkt samfund Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0557/2018 5.12.2018 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om pakken om det indre marked

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES

DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES Kontakt: Seniorrådgiver Jan Høst Schmidt +45 53 76 27 08 jhs@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Fremskridt med den økonomiske situation

Fremskridt med den økonomiske situation #EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030 2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Dansk EU-rekord: i job på et kvartal

Dansk EU-rekord: i job på et kvartal Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,

Læs mere

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 15251/15 ADD 2 JUSTCIV 290 CONSOM 220 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 10. december 2015 til:

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne

Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager

Læs mere

Konsekvenserne af Brexit for danske virksomheder

Konsekvenserne af Brexit for danske virksomheder ANALYSE Konsekvenserne af Brexit for danske virksomheder Storbritanniens udtræden af EU, Brexit, nærmer sig. Det vil kunne påvirke mange danske virksomheder såvel som danske lønmodtagere. Storbritannien

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Globaliseringens modbølge stopper i Danmark

Globaliseringens modbølge stopper i Danmark Af chefkonsulent Peter G. H. Madsen, pema@di.dk September 2017 Globaliseringens modbølge stopper i Danmark Mens modstanden mod globaliseringen i de senere år har fået vind i sejlene i udlandet, bakker

Læs mere

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen SMV erne har i den grad lagt krisen bag sig. Beskæftigelsen i de små og

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,

Læs mere